Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 10, 1911)
«x;)anfkerens·, It Wie Mel-s- og Oplvss uiugsblqd for det danske Fell i A m e r i k a adswet as DANIRH LUTIL PUBL. UNBE- ; stott, Nebr. ! »Don kenn-« Itdgams fu«-: Tirsdag og Fredag Brig .!k. Nat-gang. Dessormede Stank s!.50. Udlande 82 I· Blut-et betaiegi For-stud Oestilling, Brudan s-Cd!ckgoesi)cgndnszg 1q andet angammdc Moder obre-Pens DÄlekI LUTIL PUBL. Kot-IF Umn, --!e5c. Redamu A. M. Unser-sen Alle skidkac ti! «T.-mfkereu«6 Rats-Itzt Iwandliugey ...)rrespoqbance: ozs Acksktsk If etlhvek Art. sie-wec- Haksan-h ZE. M. Linden-km Hast He I. EIN-reif m !'«:«..jr Hex-Witwe M secoso clnss matt-It Asjverfjsssix Exi« « i« »Ic- xniiwn upon sp9!1'8"u!1. J Tilfcelde m uiggelmeksnghcdet oed Medic-gehen tmer man trage tut der siedutze Postvckfelt Eis-tim- dcs Ikke New-, der-es man benoisnoc Itzq :-.·. »F -::t?kere!1«6 Kontos-. War 1--e i..ik«!1.-»- siq m Gott« ver aurrterek118.-u-7:. Jien s.r «u cpve boå dem ellzt m :«.—: scr- .-v-vgm:1g»sm set averterede, Indes ;:i«··« omkale u: De «aa Meissn mentet «-0k- Es 71 .-"-s i—-' um«- sI" TI sidtg "--«:« e Zu romersk tatolske Præster er i de: fotlsbne Aar ifl. »Lu: gaan over til den waldenjnke hzrcy og mange andre af dem staat jærdjge til at gribe hvilten som yeljt Tro» der lover at befri dem fra Den nu værende middelaloerjte Metode og Overtro, i hvilken den romeritstatolsl sie Kjrke holder dem bundne. Bestyreljen for den nokfie Pur steforening i Norge fremjatte ved Foreningens ö. Generaåforjamljng forieden et Forslag om en Henjtils ling til Kittedepartementet am, at ingen ftjrre Zirkelig Reform fskes igennem, uden at Bestyrelfen hat faaet Lejlighed til at udtale iig i Sagen. Bijkop Brun, der hidtil hat vætet Foreningens zokmand, nægi tede at modtage Genvalg, og Bi stop Btckmann valgtes da i Bruns Stad. Fra St: Peter-, Minn., berettes is «Auguitana«, at man vcd Stolen - der (,.Gustavus Adolphus Colle ge«) atbejdek med met end sædvans qu Enthusiasm, og det beror del vis paa, at det er et Jubelaar, der er begyndt· Planet for dets Fejritm forderedes allerede. Blandt endet vil den udgaoende Seniorklass se udgive et Klas"sca1bum, der ital blive et værdjgt Minde om Minne Wwonfetencen af Augustanassys nodenö 50iaarige Stolwirksomhed. Og MinnesotwKonferencen hat ta cet imod Jndbydelse til at holde sit næste Aarsmøde i St. Peter i Mai 1912. -H’E)Zr der er strig, gaar del ji de til. Tyrkernc kluger over Itali enerneö Myrderier og Grufomhedcr i Tripolis. Eærlig klages der da over LIiaSiakrering af jkkcsk«k1-111·.-erme sont Kvinder og Bern. Men fra Benghafi meldes til Paris om, hvors ledes Tyrkerne, efter at de italien ske Krigsfkibe havde affyret det for ste Stud, lod den katolfke Missionsi anstatt umringe, nedhuggede Anstal tens Leder, Pater Umberto, lemlæs ftede hans Lig og nedhuggede alle de Orige paa Anstalten. Siden be gav Tyrkerne (Sisuns-iierne) iig til et katolsk Baumin og anrettede et frygteligt Blodbad paa Birnene — Desvcetre er det formodentlig sandt hvad der fortælles fra begge Siden» Mennefkedyret er flung las. » Kunsten at mindes Bibelordet En Missionær foktæller om en Mand, der rejste 100 engelike Mil for at treffe hom, og som, da Missioan Yputqte am hans Ærinde, fvarede: »Im bar lært nogle Vers af Bi-» beten og kommer for at hsre, om jeg hat lækt dem rüstig-« Mandat leite derpaa hele Biergprædikenen. Mission-even iagde sda til hom, at der-Tom hatt blot Lande denne Del Munde er det lykkedes mig at lærU Verfene. Jeg prsvede til at begynsdek med at leere dem udenad og sank huske dem; men da det ikke vilde lytkes, kom jeg paa den Taufe at leere et Vers og siden pmktiseke dets Lastdomme i mit Forhold til en eli« let anden hedensk Naiv Tot var paa den Munde-, set lykkedes mig at lære det altsammen « — New -— Udfaldet af Valgeur. Der s·ynes umnligt at undvasre Partier i Politikken Men der-Tom det ene eller det an det politer Parti skulde mein-, at det var felvskrevet til at staa for Styret i Kommune, Stat ellerLand, saa kan det ved et Folkevalg blive overbevist om det modsatte J Fer var det repnblikanskplkaks ti Genftand for en ubchaqeliszvers ras«kel?e, og i Aar er det blevet Demokraternes Tur. Her i Uebraska hat det kepublis kankke Parti flaaet Tin Hovedmods skander von nwften alle Dold, og det endda til Trods for, at Bryan reiste tnndt og raadede de republikanske Insnrgenter til at ftcmme demokra Mk. Her i Blatt holdt hcm i Acondags —- altfaa lige Dagen for Valgdas gen, -— en Tale-. 5om medioqu med wegen Bifald, og fom monqe koste oa Tna blev Udfaldet i Eonntnet end da nasften belt revublikanM Og ellers fra Landet kan efscms velvis nasvneå at Statt-me Mas sacbn7etts. Kentucky og MissisTips vi bar vakat demokratifke Guyet-net rer, Rhode Island derimod en re publikanfk Gabe-mer« En of de sførste Overrakkelfen der meldes om. er imidkertid, at i Statt-n New York er den nærvcrreni de demokrater Musen-Stock as 21 i Statens AsTemblv ved Valqet ble ven fowandlet til en vepublikanfk Maioritct af 50 cller flkke Inadanne VolktiTke Revolutioner m Overmskelser er en ndmeerket Ting — del-es Forekomft renser den politiske Atmo7fære. Det bewder ikke ftort i Kommuni og Stat, hvilket of de state Pariser der stam- Ssr Fssret — muckte no ,aet forskclligt i den satkonale Poli fMen ———deter so en gammel Its-trinkt« at naar et Paris bliver sammelt i Saat-de Tau bliver det kommt ·stetteLand—-ogdetrrio vor Himmepolitib vi her bar mrd at gste —- gaar det faaledes. at der danner sig volktsske ..Ninqe«. hu fsger at usddele Embedor til Eselyndere etc. Kan et volstikk Parti ikke friaøre zsig for Mge Etwa-Ren Tau er det paa Tide at Rette det nd as Svils «let. E Dei nylig afholdte Balg hat klar slig visi, at der i Lande-i er en hel gDel Vcelgere, Tom ikke ladet sig kon Etwlkere af Parti. Det passen hvad Lincoln soqdpt »Bei ladet sig gsre at boque disk help Folk til en Tib, m bot Lobi-r siq oaloa make at bedraae on Te! af Folket bele Tidcm men det Inder fig ikke ang at bedrnge det bele Fnlk bcslr Tidm « Pan summi- Tib, Tom det ofte kan Ver-re nødvendiqt at Tluttk Parti for at ssre en qod Sag iqvnnem til Seit, saa er del aldrig tilraadeliqt at lade fig partibinde. Og hvad nu det angih at Bwan taadede de republikan7ke Instit-gen ter til at ftemme demokratisk, da findet- vi os beføfet til at gsre et Pnr Bemærkningert Bi indrtmmer. at der ikke er stor Fokskel paa Bryan og dem, der et ligesindede med hom, og faa de ke publikemske Jnsutgentet » Hvis disse to Faktionet traadte nd af hver sit Paris og flog lic; sam men, faa vflde de kunne udgsre et vitkdligt Folkeparii, et virkeliqt De Instituti Men om Jiriutgenterne stemte de-» WI, det vilde nytte ttl ingeniJ Ung: thi M demokratiske Parti hat oglaa ,,Stnndpatters«. i Der er i begge de gamle, ftore politilke Pattier baade en hsire Flti vg M venstte IM- . Dereribesge disseWindsz IIW Neus, jun er villisei til at san de M W es »Weißt-'s W II lW Mcrnd, der vil Landets og Folkets Bel. Tet nytter Taaledes lidet eller in tet at gaa fra det ene Parti til det anbet: men det nytter at bekede et hvert Parti den Overraskelse at fast tc dct ud af Spillet, dersom det ikke kan holde 7ig selv rent og opstille værdige Kandidater. Du dot nottcr at lade et Parti fotham at Lwis dct ifkc vil tjene Folkctss virkclige Interessen saa kan bot ikkc san stikctzi Summen »Von Borkhjem s o Taksigclfesdagen ncermer Tig, li gefom ogsaa Tiden iler hen imod den vclsiqnede Julefest, som i en særegen Grad er Bot-neues Fest. Tonne Tid vleiek at vckre en Hist tid for vore- Børnehjem Venner, lad dot oasaa blive faodan i Aar: Vi trængek til dobbelt Hjælp iAar paa Grund of Opfskeljen af en ny Til dygning til hvert of Hiemmene. JJ bedes derfor kasrliait om itte atI blive trcette, naar jeg paa Bot-neuesl ane kommer gennem disie Liniers og beder oder om en ftor Gave till non- Vørnehjem nu paa TakfigelsessF daaen og ved den iig itærtt ncermenil de Jnlvieit Vornehiemmenes Bern? or vor ilirkesz Born, Herren hat bei; troet us dies-c Vern, for at vi ital· ovdrage dem for ham og til hom. Og feg vilde gerne iige til gifte Falk, 50m inqen Born selv har: Vi hat en Flot paa vore Viertel-fem 7om J kan have Leiligbed til at gsre godt imod. Vil J gerne gøre noget for edets Ftelier. som bar gjort« Ton umaodeligt meget for edel-, sqa gar det imod bang-« «·maa Brsdre oa Seitw, lwilket vors døbte sincm paa ·Gienimeiie er. i Tor øves en aod Mekning og et dnatiat Arbejde for og iblandt vore Bsrn paa Hiemmene af deres Be itnrtsrcz men lomi Hu, ot de ttwns act til Mide Meniilirds Forli-n og Etette i den-s anlvnrsfulde Gerning. For Hohn er dct et itort Privile? nimm at Sen-m give- os Lejlighed til at vcrrc med i Ardejdet i denM vithge («c:ciing: thi det er et itokt WIV at tuime være med at opbygge soJ Aste godt· Det bliver itke glemt of Herren. Tbi hvad vi gsk i Tro en paa og i Kærlighed til vor Gud oq Fresser, det vil made os paa den act-den Side. lwor de frelite lwiler« ira dort-is Arbejde, men deres Ger jninger folget dem, naar vi da bli lvek i Trocn her-. Der er Wen-ich som hat viit en sætdeles ftor Offervilsj Ughi-T bvad ogiaa vor Ven, Paftok Nimmt-, refekerede til, oq dem vil vi «"ige hiertelig Tat; men vi vil vg iaa gerne sige til andre Venner of vore Vornehjetm iom Herren hat betroet rigelig of timelige Midler: Mut hen og gsrligefaal Sen-d eders Pengeaaver til John Madiem 115 N Main St., Waupacm Wis» iom er Vatnehiemmenes Kaskeren . Veage Tilbygninger ved von-Bir nehfem, haaber vi, vil være fastdiqe til Brug fsr Vinteten kommen Paa Vgtneliiemmenes Beque Th· N. Jersild Prof-Him- Karl Lotsen. : Eu Aumeldelie as ! P. S. Vig. Tet vil vistnok være Læjerne be kendt, at den Mand, hvis Norm staat over dis7e Linien for Tiden er paa Achse blnndt Dunste i Amerika for mcd egne Ler og Lren at icktte sig InD i de Forhold, hvorunder de le Der, og for at tndkamle Materiale til en udfsrlig Skildrinq af dem i Bogform, hvoraf han allekedcs hat givet en interessant Prøve i etZkrift som vi siden skal komme tilbage til. ProfLarsen, der reffer undet»Donsk-s amerikaan Selftabs« Aufpicier, til byder sig at holde Fausqu i dan ste Foreninger over Emncrne. KI benhavnfke Typer«» ,,Vort Falk i 1864" og danfse Udvandrere". De, fom maatte snske at hsre hom tate, kan henvende sig til Sekretæren for nævnte Gemalt Dei et mit Daub, at ret mange vil benytte Anledningen til at hsre Professoren, der efter Sigende fkal være en fortrinlig Foredmgsholder, noget, Tom man, estet hans Bsgec at bin-me med Rette vilde antago. Prof. Lotsen komme-r ille til Eine Landtmænd i Mo som en »arm« W, der vit fees-ge fbt Lykse i bei frommes-, men Tom en af de mest og bebst kendte danske Forfattere i vokt Fædreland, en Mand, der hat set sig viden om i Bei-den uden for Daumen-L og som hat set sig ualmindeligt godt for blandt Mcnnesker. som de færdes, lever og lider, taler og tcenkeri de mest forfkellige Samfundslag og paa de mest fokskellige Steder, hvors om hakt-I mangc Bsger bærer for trinligt Vidmn Og hon komfner fom den« der hat sit Folks Tiltro, at tmn kan fuldspre dct Værk, han hat foresat fig, idet den danffe Rigsdag bar tilftaaet ham 2000 Kroner i llnderstøttelfe til hans Arbejde om Tanfke i Udlandet. To Prof. Lotsen viftnok kun er tidct kendt as ,,Tan·fkeren«s Læsere, antagcr jeg. at en kort Skildring as Monden og hans Arbcjde ikke vil nasre dem uvclkommm felv om den bliver langtfta full-kommen l. Karl Halquu Edward Later er født den 28. Juli 1860 i Gomi 70nsbyen Kensberg, hvor hans Fa den Jngeniøklientenant, Hans Peter Lotsen, havde Tjeneste. Hans Mo der, Eleonora Christine Roedsted, vor Dotter of en jyst Proprietcw Tidlig blev den lille Treng foræls drei-s, idet Fadekem der vor be tcndt Tom dngtig og beaavet Officer, fnndt Oeltedoden ved Tybbøl i 1864 og Mode-ten dode Aaret efter i Ke benhavn J tin smnlte og dnbtfolte lille Vog ,.«Le Ensomme« (flrevet til Julen 1903) hat Lotsen viftnot indloqt sin tunge Barndomserfos ring i folgende Ord: ,,Eftek lang Tids Venten var der bleven aabnet for den tillnklede Strie. Den Iaa baxvdunkel ben, medPerficnnertrnts tet ned for Solon. Hans Moder stod der alene. —- Og da tog hnn ham End til Ein og ov poa sit Skød »Du dar mistet din Feder-, min lille Dvengl« —— Og Bat-net følte hendes varme Tom-er rinde lao nndetligt stille ned ad hans Bande, at ban blev bange on gab sig til at gras de mrd i Skræk og gemte fig ind ved bendes Vmst og snntes, at bon tur de aldria slivms nd af disfe Arme, der slyngede »Ein om hom· Knn faa Aar eftek vor hans Moder i fin Kiste bleven bauten ned ad Trappers ne under hele den uhngelige Mod fætning mellem ligegyldiae fremmei de Mænds erb om en long, fort Traskasle der lkol svinges og dreis oa fergende Mennefkers stumme Stsrren efter disie lot-te Fjæle, der him- taaet noqet sra dem, lom ingen Magt i Verden gier tilbsige Ved sin Bedftefadets Haand dan drede han da Tom Trcnq lange Tut-e over de gamle Volde til Kir kegaarden, der laa uden for en af Byens Port-. Der gik den gomle Mund og den lille Dkeng imellem hoje Træek og opreffte Mindesmærkek, og der Ital de han leere sine Jota-Idee fuldt at tende, Forwldre, der var dsde, men Tom levede lanat mere end nagen levende, i hvert et enefte lik le Minde, i hver omhygqelig vog tet Erindring,i al de asldres Ta len og Fortasllen om dem. For eeldm der netop aldrig var bleven andet end Formldre for hom« — Qnrl Lassen fil cftksr Rom-ler mssss Ins Tit Sicsm lmTti fin Jnrsadist J 1977 blcv lmn Etndpnt m toq Anrct cftcsr Jst-u Glsnmm Gan ftulde suche-re Jum oq Etat-kni densknb og qjordc bist i et Var Aar, men hans Lyft til litteraer Sysler tog mer oq mer Oder haand og ligeledes bans Lvst til at fe sig om i Vcrdm Ton bon ovgav Embodsftndtcst Jmidlertid hindre-de hans ftasrke Sclvlrktil lmm iat lade noqet at fine Slrifts lige Arbeit-er komme for Lnfct Føtft i 1889 fremkom »Minder« og »Æte«,s bcgqe i dramatikk Form. Dis7e Arbejder vakte Opmærlsoms heb for Fokfattcreng Veqavelse fom Digter. Fka nævnte Aar indtil nu er en Mænqde Boger ndqaaet fra heut flittige og begavede Haand Som Foriatter«l)ar han faaet of-. fentlig Underststtelle til Reise i Ub landet. Saaledes sit han t ist«-— 95 det Anckerlke Digterltivendium, for hvilket han reiste til Frankrth Spanien og Marokka Liaeledes hat han opnaaet Ærestitlen Pro leslor. —- J 1892 blev han gtft med Frsken Marie Schwatzkapf fra Menhavn II. VII Prot. Luft-s Trieb-. Da der i de 21 Aar, »den L. op traodte lom Fortuna-, et fremkpmi men bindft 30 Bsger og Skrifter: fra hans Haand vil man inart» indic, at her kun kan gives en fort» Overiigt over disse mange Arbejder.t For at en iaadan ikke ital tout-« me til at beitaa i bare Bogtittenj ikal jeg tillade mig at inddele hans Bøger i Klassen Og iom den farste af disie tager jeg da Bsnerne om sitigen1864 At denne for Danmark iaa iteebi . nesvangke sitig ftaar indjtreven med uudslettelige Træk i vor For fatters Erindring, vil det ovennævns te have gjort flatt. Man vil for ftaa, at blandt Personerne i hans Bøget Wider man Repræsentantcr fra Zoldatewekdenen i 1861 Saaledes f. Ets. i ,,Seksten Aar.«. Men det smuktefte Jndtryk for iin Interesse for ncevnte Krig har Prof Larsen givet os i Bogen »Un dec vor sidste Kkig« (1897). J den ne sniutie og interessante Bog, paa 526 Sider, hat Prof. Larfen paa Grundlag af Breve og Dagbsger af Masnd og Tini-idem Tom oplevede og deltog i neigen, forstaart at la de det dansk Foik give en jaa fand ag tiltalende Selvskildking, som ef ter min Mening tun san Littekatus rer kan opvise Magen til, om no gen overhovedct kan det. Her fin deis Vreve fra Monden, der er med paa Ziagmarteiy til Hustruem der Tidder hjeinme med de smaa BAU, og fra hende til ham, Breve fra Menige on Officerer, Præfter, Lee rere div. fra iaadanne, iom kam hfem og fra dem, det viiden lod de res Liv paa den blodige Val. En hver, iom hat enten opievet eller deltciget iFirigen i ’64, vil lige7om leve hin mindevcekdige Tid om igen ved at lasse denne Bog, der viitnok er et soa Tondt lldtryk for det don fte Folts Stemning og Tancegang i de Tage, Tom overbovedet kcm fin des. De « Kronen Tom Bogen kostet, vil den give alle interesiekede fnldt Vederlnq for. Qg Tun-tin for os Ton-Te her i Landet bar Bogen Jn teresie oqsaa as den Grund, at det er en lignende Scildring af dankte Udvandretes Liv og Fækd som er Max-let for Professor Larfens Ind Famling of Breve og Tagbøger fra Udvandrcre til «L«jennnet, samt for bang-s Nundrcjse her i Landet for Ti den. — Our han can naa at foa et saadnnt Ver smnlet eg udgivet, vil det ganfse sikkctt blive et of de in teressanjefte, der nagen Sinde et fremkomkneni den donfke Vogt-er den, og et vcerdifuldt Vidrag til det daner Falls Historie i det M. on 20. Aachundrede. — Den, som las fek »Under vor fidste Krig«. vil forstaa, at det et ogsaa en Kunst at vcrte Udgivet. »Dort Falk i ’64« (1Smm, et Strift vaa 64 Zwei-, for fnnet med en Mængde fmukke Bil leder, er et Foredtag, som Prof. Lotsen holdt i Kriftionia, Lnnd og Upfala i Foraaret 1900. Den, Tom bar læst den store Bog, vil snort Te, at den er Grundlaget, hvorpaa den lille er bogen-L Tigekom han i den lille vil finde Villeder as ikke foa of de Personen der er Forfattere til Brevenei den store, og den lille Von vil give en en nogenlunde klar Foreftillinc ocn Prof. Laffen Tom Foredtaasholder. De toSfrifter for tiener en vid Udbredelfe blandt al le Dunste ,,Ktbeuhavnere«. Prof. Lotsen er betendt Tom en af de fineste Nengivere og meft na tnrtko Stildrere af Tankegangen i den Ksbenlmvnfke Middels og Ar bejdsflasse sss Cn ikke ubetydelig Tel af hans Beine-r hat hentet Tine Person«- fm chrmte Sktiepladg. Oq den, der hat Interesse for denSlags Raum-, vil Inan finde ud, at Prof. Lotsen bar forftanet at aflnrc Ki benhavneren boade hans Tankegang og Udtr1)k, ned og indtil de mind fte Enkeltheder on de finefte Affkygi ninger. Dei geelder bnade Masnd og Winden For Kendere bkhøver jeg knn at nwvne den uforlignelige H. P. Egefkov i «Cirkler«, ekm Kra rup i »Sekften Aak,« He Mission H. Nedsted, Handelsrejsende etc i »J det gamle Voldkvarter« osv. oft-. Da ieg and-get- at denne Side of Prof. Lqrfens Iorfattersiab kun hat mindre Interesse for dette Blads Lassen-, fkal feg ikke komme nærmere snd M deu, men kun sing at ikke mindst i denne vifer han fis som den mest fuldendteKunstneh der bac be hat TIer ca W for sticnmq og bildende-I Mist-Im kunnet tegne saadanne Figurer Tom f. Ess. Bogholdek Brodersen i »F del qumle Voldkvartek«, Zug-Mer mcstcr Peter-sen i Sekften Aar.«. oft-. (Zluttsc-:«.) Wi—-— W stets-gnuger standinavifk Fotctagcudr. Dct ftskftc og asldste af sit Flugs i Amerikm Sau vel Fabrikantck sum Inn-orts tet men fcklgck alt dikckte til Fokbkugeten cfter lavefte en gkoø Ptiser. Dct er sitt-idem at et jtauomamsk Zokretnings zoretagcude opuaar en saadan Udvikling, sum TUfasldet hat vasret med dcst jtore summte-rings og Fabritfjrma Lan-Im C Com pany. J Anlcdning af, a1 ocuc zir ma paa Side 5 i Tagen-s Nummer got Læsernc ct ualmindeligt fordels agtigt Tilbud, anjek vi dct ex at ver re af Vejen at gøre cnhvcr Jdt ve dkc bekendt med dette Firmen Stil ling, Udvikling og Forrctningszsvirks somhetx For over 20 Aar siden grund lagdrs Firmaet Lundin sc Com pany, og det havde allekcde ska Vö gyndelscn af sat iig sont Formaal at indføre og forhandlc saodmme Specialitctcr, i Mad og Tritte-. Tom or eftcrfpurgt af den staudinaviske Befolkniug her i Landct og vei tend te og afholdtei det gamxe Land. Begondech var kigtiqnok besscdem uusu 1 Tau mnfattcr Bund-n Cz onl uanns rtholdigc Katalog Tau godt sont alle mnligcs standinuvåste Deli katcsser, foruden et fuldsrwndigtlld valg af faadanne Kolonkawaken etc., sum dnglig og til mnvcr TO og Etund behøvcs ou anvcudcis i lwcrt nieste-erin Lundin »k- Eonumnn Emr for nasrvækendc fiuc Lofakcr : en Fruwtamsg bøf Toblusltbngtrikkg. sont udelukkende anvcsndes for Fir maets egne Forrrtninger In Llak til Aar tsr Forrsctningrri any-O frenmd on Publifnmii Tillid ogct Saalcdos f. Ess. Fimmcsts Prassås denj, Herr Frcdrkick Lundin as Eine Medborgere blwct hasdrrt med fau dannc betrocde Stillinger Tom Ze nator i Staten Illinois Lovgivcns de Forfamling kamt Tom Kongress mand i Te Forencde Statkrs Kon gros. Lundin sc Company er for Nekr vasrcnde de fmrfte inmortsrkr her i Landet of saadanne skandinaviste Vater som norsk Fedisild og Js landfk Fed-3i1d, not-If Klipfifk og ENGEL Hmnetfk nedlagtc kakes produkter saafom norkkcs Anijovis, Fiskebollen Sardiner i Oliv-en Oliv, etc. Norfk gammel Ost. ngel Oft ste· Sorgen-lich norske Kam-innen ankkcbrød etc. Lundin Fz Compo ny er desudcsn de enefte Tilvirkcre af Lundins bersmtc Enebkkk Sirup for Vrsmnitm as skandinavsik Ein-bekr drikke Biber-c tilvirkek de Husholds nsnasob Vringebcvrfaft, Tyttebasrs oft Tyttebasrfyltetøi m. m Slskttes vaa Sides Yanmark is,k-x-·--- . cm Bstnelamhcden Den nyefte Fokfkuiuqs sagte-Isolier F 0 «Maanedsfkrift for Simdhedss nleje« hat Assistent ved ZtatenssZei runxinstititut Willie Leschln strevet en lille Afhandling om »vor num rende Opfettelse of Vernelamhes den«-. Folgende er lkddrog: Ombtmaelige Underümelfer as starre Epidemier bar godtqjort. at Vsmelamheden«· er en Jnfektionss Tygdonh idet der fævnliq hat« kunnet pacwiles en Sannnenhasnn mellem de enlelte Tilferlde, en direkte ellet indirekte Forbindelse mellem Pa tienterne Derimod er der ikle paa vist noget, lotn taler for, at Band eller Meelk oa andre Næringcmids ler lplller noaen Rolle for Smütes overfsrellen Den levende Organitme, der frem kalder Sygdommem er ikle paar-ist milrojtopiTL lwilket like man for undke, da den er saa title, at den kau passen Filtre af Poreelleen og lignende Stoffen ltnn holder ein-in delige Vakierler All-use Er selve Smftstoffet end Why hat man das Waden fasset en Dei W M M W og