Oktober gaar tnd i sit 26. Aar. Der
hat altsaa vætet 25 Scolehold her
fsr os, og det givek meget at tæns
le paa, itte sandt? Menge of dem,
der git i Stole her i de svundne 25
Aar, hat været oppe til den Ets
amen, om hvilken Striften talek,
idet den Tiger: ,,Det er Mennelket
bestittet en Gang at d- —- og derei
ter Dommen. Endnu flere er til
Prsve ude i Livets store Arbcjde
i Ist oq Best, i Syd og Nord. Nu
gaar vi til Arbejde som det 26. Sko
lehold, for at vi kan blive dygtigs
gjokte til den Geming, der venter
paa os.
4. Man dernæft er der færlig
Grund til at tasnke paa de fort-ums
Time-, di- længst hlsnfvundne Aar,
furdi der Alar, da vi gaa til Stole,
er et sasrliqt stort oa riqt Minde
aar. Oq det hovde jeg Lyst til at
hcnlcde Opmcrrkfomsheden paa ved
denne Lujlighed Mit Thema stut
de da vaske.
Aaret 1911 fom et start Mindcaar.
Tet lau ikke vccrc Wenian at
opregne alt, lwad der kunde ockre at
fige i den Anledning. Jeg ital tun
tut-one nogct as det, der for mig
staat ··om det masrteliqftc Du Tom
det iørste nasvner jeg da:
l. Normandiets Tusindaatsscft.
1. Det var i Aaret 911, at den
vældige Nocdbo, Rollo, euer. jom
han nn er bleven taldt gennem man
ge og lange Tider: Ganges-Noli tog
Normandiet i Len af den fvage
staner .nonge, Karl den Enfoldige,
og fra en hedenfk Viking blev en
sirinen Hertug og Stamfader til en
mægtig Hersterslwgt —- Norman
diet med sin Hovedstad iRouen, det
islandite Rudeberg, er en af de Eg
ne, sont hat faaet den masgtigste
Jndflydelfe i den stoke Verden og det
indtil den nllernyeste Tib.
2. Fra Normandiet kommer de
stoke Erobrerei Middelalderen, der
underleegger sig baade England
(1066), Sicilien (1070) og til en
Tid det hellige Land. Der fandtes
nogle af Middelalderens mækleligs
fte Zielet-, og nogle af Middelals
derens nmsrleliqfte Leerde og sinke
fnrstee. Tag Normandiet og Nor
mannerne bort as Middelalderens
Kirsehistorie —— og en af de betyde
liner Faktor-er er taget bort med det
samme.
Det er derfor med god Grund, at
Goter fra dc forskelligfte Lande i
Aar er tyet til Tulindaarsfeften i
det gamle Nudeberg.
Z. Og ikke mindst for os Danlte
i Amerika er det af Bewdning at
ihnlomme Begivenheder i 9l-1, fordi
vi ikle blot hat-er til den nordiske
Stamme, men ogsaa fokdi vi talek
et Eprog, og vore Born lasrer i
Stoan et Spros, lom bærer meget
ftkerke Meer-let af den nornmnniske
Erodrmn nf England, link-Inn der
vismok er en inderliqere Forbindelle
melletn den normanniske Erobring af
England og den engellle Kontrol nf
Amor-ihn end de flefte tasnler paa. —
l. Isormannetne er et af de ftore
Eleenmler pna den nordiske Stam
mes Ingtiqhed til at arnnde Sta
ter og Jnstitntioner af blivende Be
tydning for alle kommende Tiber.
— Men vi maa lknnde os fremad —
og for at komme til det næste
Punkt, sont vi lærlig vil dvcele ved,
maa vi tage et Scridt paa ikke
mindre end 6 Aarhundreder, ikke
fordi der ikke var noget at dvæle
ved tidligere, men dertil hat vt lkle
Tid nu. Vi standler nasft ved
il«. Arn-et 1511 i Rom og i
Cqmbkidgc.
1. J Aarest 1511 var der en ung
Taste-L som horte til Augustiners
Emnittcrncs Orden i Sachsen, der
i siu Ordens Ærindcs gjurdc en Ref
7cs til Rom i Folge med en Ordens
broder im Nedcrlandesm Johan im
Mechelm Dtsn nmgre Mand i den
forte, Munkekutte var bestemt til at
iættcs en af de store Mætkepæle i
Verdenshiftorien. Han reiste til
Ver-bonI og Wissens davækende Ho
vodfmd Men ban bar en ny Ber
den iiit Bryit, og i hans Hirt-te var
den Fornvclie hemmt-L iom siden
stulde beim-ge Verden oq gsr det ind
til drnne Dag. — Nu rejier han til
Nordens og Kikkeng Hovedftad, uden
Anelie om, hvad Fremtiden vil bru
ge ham til. Men det, ban der fik
at ie, ikulde itrit for-arge- ham dybt
og siden blive ham til ltor Hjælp
i han« voldiommeKamp modKirsens
W
falske Hoved. Hang Romerrejse her
Fte med til hans Uddannelse til Re
«.formator.
2. Luther blev Munt med sin
segen, men mod sin Faders Villie.
YVi fkal nu for et Lieblik se paa en
sandcn Mand, der ogsaa blev Munk,
Icnen mod sin Villie, og som fiden
Ilatte Munkene iGabestokken som in
«gen anden.« Ogsaa han er en ma
tger Mand; thi han hat baade ful
.tet og vaaget for at lunne scette sig
ind navnlig i de gamle Sprog og
lobe gamle Haandskrifter. Hans
Navn er Erasmus, og hans Navn
vil aldrig kunne glemmes. Han er
nu bleven Professor i Græsk ved
Universitetet i Casal-ride en of de
forsto as den Slags: thi først for
znnlia er Græsk bleven kcndt blandt
Edc Lcrrde i Europa, faa dct er fom et
lnyt Sprog.
« Z. Men særlia nckvner vi Cras
mus her, fokdi hans Kærlighed til
Idet aræske Sprog ogfaa gav ham
Inmtighed tir dct nyp Testamentk.
ZOg 5 Aar scnere end 1511 ndgav
lfmn det førftc grmike No Testamen
te i Tiskam en Vog, som vnktc
sumaadeliq Opsint, og iom blev Lu
zther til umaadeliq Nyttc ved hans
TVicmkoverswtterse as 1322 Mm vi
maa ftnnde os fremad — oq nu
tagck vi knn et Siridt paa 100
Aar on tommrr ina til en an
drn itor Maine-wich fom Vi maa
stnndse ded.
ill. skong Jakobs Bibrlovctfættelfe
l af 1611.
l l. Tet er eder vel alle bekendt,
Iat den sachte Biber i Aar holder
IZW Ante-fest Jeg inener den sau
Ltaldte »Anthonsed Version«, ikønt de
Wunde nn vil lade os vide, at den
;aldrig hat været autoriieret. Men
rdenne Bog er af scrrlig Interesse
yfor os, og det er derfor rigtigt at
Hvi mindes, at den i Aar er 300 Aar
ganitnel og at den saa Lyset under
Jden førite Konge af Huiet Stnart
i England, der var gift med en danTk
Kongedatter, Anna as Damitan
2. Vibelen i Kong Jaines’ Ver
sidn er iærliq interessant for os der
ved, at den er et Born af Luthers
Overfcettelie af 1522 og 155-1, idet
den ienere Martyr, William Fyns
dale, vitterligt har gengivet Lu
ther-CI tyske Overicettelse paa Engelsl,
og Tyndales Oversættelfe er Grund
ftammen oglaa i King James’ Oder
iasttelse Tet er os not at have gjort
oinnwrkiom paa denne Fiendsgerning
der er i høj Grad intereskant
i Ez. Men derncest er denne Overiæts
»telje af Interesse for os, fordi den
’er overjat paa Engele, og Engelil
ler, sont bekendt, det Zprog i Nati
;den, hvorpaa baade Proteitantigmen
;og dkatolisismen hat vunden fine
surrte Sejre baade i siciftensheden og
i de hedenfke Land. Da hvad vilde
’thicerita have vacret uden den en
nlslste Bibel, der ligger til Grund
’fok det borgeklige Zanifund i Ante
irika i fix-regen ForstanM Det välde
Ehave vieret et katolik Land i Lighed
med Mexico og Sydamerika. Den
engelibe Bibel er den vceldige Falke
Iopdrager i Ver-den, den vasldigfte
Vasrge mod «Paveløgn og Mante
) drønnne.«
« l Im sfnl knn lim- nnsv1n-, at.
i lsill tjcnte den jenen- saa besondre
Trostnslt og Truska-11nw, Gustav
Adolf, fine Spore-r i den faakaldte
nnlnnsrkria nmd Tannmrk, nun, der
21 Aar sent-re ikulch finde Beltr
dødcn paa den blodige Elnsnnart
vcd Lntzcsm cfter at have knnft den
»Um-m sont Oabstslmsgerne on den
«nf Jesuitterne dreune katolske Mitte
lncwde tasnkt sknlde have udryddet de
.sidfte Spok af Reformationen i Eu
ropa —- og dermed i Vordem
Men vi nIaa fkynde os fkkmad
ftil vor nckste Statt-nd
W. 1711 i Trankebar i Oft-Indien
i. Tot » cder maaske bekendt, at
vort lillc Fædreland har Æren af
at have udfcndt den førstr ordinere
dr- nrotcsstantifke Hedningemissionæh
Bartholomæus Ziegenbalch, der blev
ordincret i Mbenhavn den 11·Nov.
1706 og drog til den daværende
danfkcs Koloni Trankebar paa Ko
tomandellysten i Indien, hvor han
qrundlagde en blomftrende Mission,«
der nu ek i den enge-like Biöpekirs
fes Hender.
2. Men det, jeq færlig svil nævne
ved denne Leilighcd, er, at den
utrwsttelige Ziegenbalch den 81.
Mai-is 1711 san meddele, at han
nu er færdkg med Oversættelsen as
W
«samtlige Ny Testamsentes Beger paa
Tamulsk, og han siger: ,,Det er sher
«i Jndien en Stat, siiom overgaar alle
andre indifke Skatte·« —- Oversæts
telsen havde kostet ham henved 3
Aaks Jlrbejde Ziegenbalchs Overs
fasttelje er itte den førfte, men i
hvert Fald en af de førfte Overfæts
telfer paa lllkiszsionsmarlen i nyere
Tid, og fortjenek som faadan at nævs
nes som den, der i nyere Tid hat
«faaet mange Efterfølgere
« Men, vi maa fkynde os til den
næfteStation, vi fkulde ftandse ded,
«en sont ligger os 100 Aar ncermere
V. Christiania Universitetet, R. I
; S. Grundtvigs Ordination
« 1811.
1. Det er i Aar 100 Aar fiden,
Frederiksuniversitetet i Christiania
blev grundet af den danfke Konse,
Frederit den 6te, der tillige vatNoriz
gesKonge til det førgeligeAar 1814.Y
Den Z. Sept. 1811 udkom den clg.
cVeslntning angaaende Universitetets
Oprettelse; cnen den egentlige Op
rettelse fandt Sted i 1813, og de
fsrste 6 Lærere kaldtes. Den konges
lige Beslntning var knn en simpels
Netfærdighedshandling cnod det nor
ske Zoll-.
2. Der er for os særlig Grund
til at mindes Oprettelsen af et afI
de ynqste Universitetek i Europa, for-F
di det bar haft en mceqtig Jndflys7
delse i det unqe Name, sum naturligtT
var, men ogsaa videre om i Ver-F
don, oa fordi de « første Lwrekcs veds
det nye Universitet var gode danfkef
Masnd, nm end de flefte af dem var·
født i Norge d
!
i
I
Tcst or en bete-not Saa, at de for-«
stc Professor-er i Tooloaien Steuer«
Joh. Stenekscn (d-d 1835) ogSveudk
Voncbmann Horileb tdød 1886) vark
gode Vcnner oq Misninqssæller afl
Nrnndtvixp iom det var ventet vil-«
de have blevet den første Professor
iHiswkie ved chdckiks univcksitcu
twilkct, fom betendt, doq iklc stete.
l. For nn at blivo vcd Grundtvigl
lidt lasnmsrcy tna er det oqfcia forl
lians Vrdtommmch et stort Mindesl
aat i Aar. Den W. Mai 1911 blev
lmn ncmliq ordinorcst til Prasft i.
Fruc Kirle i Kobenslyavm oq dem-od·
lilcsv der indlemmct en Mond i den
danito Prwstcsstand, der har hast«
den vceldtgfte Jndflydelse i vort lille
Fasdreland og hat det indtil denne »
Stund. Z
Ja, iaaledes bar feq da foriøgt ats
viie oder, bvad jeg mrntcs med ati’
Mai-, at Aal-et 1911 er et stort Min-f
deaar. —- Oq im hoabcscz at J vil
give mia thi min Paastand. Men«
der er ken Tina, iom var fwllcss for
alle de Mindedaar, vi«l1ar ftanchst
ord: de- fortwller os alle om, at
der er kim ern Tinkt, iom fastter
Mast-le i Historicsm og denne em
Tinq er III-beide Verirrt-U lad osZ
lichs Masrkcs til dritte- Oq lud oss
iaa naa til Arlieich under Von til
Mut-, at Aaret mit for os alle man
lilive et Mindenan iom vi ier tilbas .
ge vcm med ledel T
Ja, Herren ver-ro laa i Nimdez
med os on lcmqe iin Veliianelie i;
vort Arbeide, at det man blive kmm
til Æro oq os til Mavnl Amt-til i
Ei vatmt Bodenart-Un Z
(
Gnlmisr Moder bnrdcs vaer miwt
Dinhnaqislim nnnr dct lkllc Vorn 7l.1!;
lmvo Tit Pad, oq tvnsfkh at hist forts-;
qmr i et vol tvmlwcsrct km limt Was-s
rolle. Fimtiabechn i et knldt Ra«
tolle or mmet farlia liqv oftm. nt
Narmst konan nd nf et bannt NmM
ssn ,,P(«rfection« mqfri Olionvn,
asvor inst dksn Varmc i vt Sams- pl
lcsr Vadvværcslle, fom behøch i de
fvm ellcr ti Minutter, det staat han«
Alt, bvnd De ben- ot qørcs er nt
fætte on twndt Twndltik til Vasam
..Prrfcsrtion«-Ovncn brwndcsr i 9
Tfmer ad Monat-n oq er altid rede
til Vruq De lan flytte den alle Sto
der, bvor den er snlket Der er in
tcst Tab of Brwnde eller Var-me i
Bei-rollen der ikke bonyttes i Diebliks
ket. Ei Minut often at Ovnen er
tændt, breder der lia den kmaaeliglte
Bat-me l det Pan-ekle del stillt-T
--Perfeetivn« er forlynet med en
antnmatilk lukkknde Flammebredet
lom lokhlnbrer Basan l at blive stra
et lau bsst op. at den oler. oq Bre
dmn kan med list-sie Lethxd borttas
ges oa lættes tikbaqe msedens Ovnen
Denke-T
Ovmsn kan laas enten l turkigs
blaa Smallle ellet ten Staat Let
og smuk, bog ftærk og varig —
pnssende for ethvert Værelse i hvil
M fom helft Has. Forhondlere alle
Etedor ellcr skriv til ethvert Ageni
tm« af Standard Oil Co.
ff« »
J- -7J"sp II .--«. -
Eszfcushion skosss ,
szkiieste Komfort
MAY-er Yes-mit C u shion
Slco give-· vorig, behagclig
Komfurt til sanke, vcrkcude
Dulden-, som since-ter, inwen
dcr ogs hurtig fruchtlos Den
baldige Saal or bygget til
ut folgt- Fodens Linier, for—
himer Knirkcn under Cim
;:(3n. muclsma Fugriszhed og
kmle Fnixkksrne sitt-Mc Ocn
I,·)-)t1)i!1crctl og var-me om
antc.-r««i«i.
.
Zcä .
· S
E
i er ils-« cr cg Sko
- Dame-«
d I l'« YxtsZUTEth sxk LIMITOWIMS
»Es-« «r —- 1«,«- « « ;-J.-:-k:-lii»-n O
L«-nf-Ir!31 J
» » . .
s- - . .. V. .
»i«sI-1.s-H,.’2« I-! «
Ef; L 4y11q- Hi lJ;1!".’.-!»- KOCH-sc
b’« ss !.«" « :s-«1 - i.:ii-k"js-r«ssl;stl(1
» : .’-!. IIJ v l! Os.
I v ’
E v A
c y- ,
. » I
L J , c
» 4 l
,I z »An-: nn- s F
1 Ism· DI.
I
THE-»auch Mk
O Folkcfalendcrforlmz
fr t t . For at iuttoduseke vor sta
!—-—.—..- talog for Vogt-r, Postkort·,
Isv.,til cnhvrr strr nf dktte Blad vic vI
wide absolut sitt et Ckscmplar af vor
Iolkekalendcr for 1912, indrholdende mange
Pfortcellingcr og Stisfm dersom Te sendet
ps 10 cller slms Vcnners Navne og Adresfcr.
I. V. WIMI « SM. - Masse-poll-. Man
ET VlRKELIGT KØVTKKØL
20 Mil km Minneapolis, tmt Wd stcs
:ion, 300 Ackes of frugtbukt Land, 140
iyrket, Høuvl pas-. 150 Tons, magst
Instit-atmen god kasgimg 8 Viere-l
Iers Hug, ator Kmldety Lade og U(l«
mac, 2 koste Ihm-do. Vindtttølle, 19
Kyot, 4 Ist-site, 7 Paar 150 Horn-, Volk-h
Zugs-y, Kaum-, Mem-, llarvcm sit-C
Wiss-- og liimltdbiaskimz Kartoffel
Plov, klopnsgkug Rppamtot 0.s.v. Eli-M pr.
Acri-, alt indbofattest. Ilnlvdelcm kon
LanL Restssn lssttss Villcuixr. Skriv ef
Lpr Listss ovssr amer Pan-Its
s.. Ä. Gustle wyomiax, Mino.
BZGAA lKKE sELVMORD MED
MEDIClNl
Lass- «Nn.tuk-Kur". om Natur-sm- Sim
plcs Los-, PumdiS gonfmnlesh Pris PUN
khe latet-national Healtb co., 273 So.
ki·()a(1u«ny,Yovkel-s, N. Y.
i·
I
l
Nu firkdig.
Furtksqnelie over Julclort
fo r l I) l l
funkle-J frit paa Furlangcnde
Tan. Luth. Publ« OonTeÅ
l
·
l
l
Islam
Eu Trokns Provestrm
En gribende Ekildring of Mu
lmmmcdanismcns Oprindelse ogllds
bredclse samt Tilslanden i den nu
vaskende mubacnmcsdanfke Vordem-m
et kraftigt Optaab om Deltagelsc i
Arbede for Evangelith lldbredels
se blandt Jslams Millionen As
Missionasr Samuel M. Zwemer.
Ovcrsat og forkortet af Sognepræft
Anton Pedersen, Aalborg·
En ny Bog as førsle Nangs Jn
trresse for enhver Missionövm
106 Sidct Pris 10 Cis
Don Luth. Publ. Houie
Fu Bjtu og VII-ernstem
Herstet indeholdende Børnefortællini
get famlet oq udqivet as Jahre
mitsionæk O. Olsfom
Pris pr. Heefte 6 Ets.
Der er udkommen i alt over 20
Hæftey men kiogle af dem et al
lmde udlolgte. Vi har paa Leser
14 ivrsselllae Bester-. Hvekt Hei-B
indemlder fra 2 til 4 Foctællinger.
Pisie 14 Hektor ikfbydes, iaa
Zcenge Fpriyningen agree till am
men for 75 Cis vortofrit illimdt
LIM. VIII-. IOM
Bist-, Rohr-.
Land! Lands cancll
Nu cr Tidcn at Lob-c Dem en Form, flere gode opdyrkede
Form er un til Salg i dct danfke Settlement Dane Valley.
Sort Mul Jord med Lerunderlag. Dane Valley hat haft en
god Hist i Aar.
Excursion sstfte og Tredie Tirsdag i hver Magnet-. Nætmere
Qplysninger kan faas ved at henvende ellet fkrive til
W
hanc Usllev kamt Zompamk
Som J. Ins-lies
Box 175, Culbertson, Mont.
Ell( Horn High school
.-xN"l) (J.?( ).l»«l« bJ(Z-E
Skalen begyndcr Vintettcrminen den 5. December 1911.
Grundig Undervisning tilbydes i folgende Afdelingek:
Rot-mal Cum-se for Uddannelse af ,,teachets« i »public Schools«. ’
Patoehial Coutfe for Uddannelse til Lærergerning i danske Re
ligionsskoler.
Academie Coutfe fokbereder til Universiteter.
Preptrstory Cum-se for-beredet til de andre Afdelinger.
Contmeteial Depr. giver praktisk ngfsring.
Afdeliuset for Begytdcte i Engelsse giver færlig Undewisning til
indvandeede unge Mcend og Kvinder.
Stolen hat nye Byqninger opferte 191(), modeene indeettet
med Los, Verme, Badeværelser etc.
Betaling er 818.00 per 4 Uger.
Jndmeldelfee modtages, og nærmeke Oplysning gives af
Foestandeken
L. s. Leuter
Katalog sendet Elk Horn, Ja.
Landsmænd, kom og se:
YELLOWSTONE VALLEY, UONTANA
med dcns prægtige Vandingsfystem, de frugtbare Horde-, Vygs og
Havremarkeu Alfalfa, Korn og Kartofler m. m. m. For den,
som kendek Landet og dets Frugtbarhed, behøves ingen Anbefalings
men vi ønsker om muligt, at faa Danfke til at køsbe Landet og bo
sætte sig her.
Endnu kan der købes Land forholdsvis billigt — nccr den lille
trivelige By Sidney; hvortil Bauen ventes før l. November: ncgr
Dansk lnthcrsk Kirke — begrundet paa at flcrc hat more Land end
de mcd Fordel can varetage under Overrisling.
Brwnde og Kul haves i Ovorflødighed —Benyt nu Lejligs
hedcn før andre optager Landct.
For nærmere Oplysning skriv i Tag til
J. H. Hauskn, eller Sidncy Land E Lomt Co.,
Bkokson, Mont. Eidney, Mont.
Mit-am as sijrlle Klasse-s
Urlelimtsmnrer og lrisli M
T Vi Ist-er Fedekalve, Hins, Æg og Smsr til Tugend htfkste Prisci
Vi er Agentet for Dr. Pctcrs Kuriko samt for Senat-Inanin
IW Mstibslinir. Landsmænd, sum Inskek at reife txi e!!.-::
w--s-------a-s--- .----.-.-.-.-.-.. »«
fra Demnach ltb Billetter hos os. Vi sælgcr dem ti! billiasts BU
sek, og vi vil site alt, hvad vi kan, for et staffe gode Blum-Er wo
Stil-eng
Statt UWIII Mer,
Brei-Im, iu. II. ftq Duifh Luth. Publ Huf- Vlaixz Nebe.
Ektnlitteratur. religitse Bsget, Biblet, Sahn-bogen etc.
x Pole-swa- Boudo Co.
cis-til Wiss-, Juwe.
Poftforfendelset bei-ists mod Draht-.