Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 3, 1911)
Titus. En Koksets Fælle. Eu Fortælliug fra Kristi Tid Aleorence Morse Kingsleix « Eva Engelfk.) l. RapiteL Otn fytten Aar, for denne Fortælljng bez11)11der, var der ftor Sorg i et as de jnmkkefte Hjem j Jerusalem Tjenerjkabet var imnlet ont den stoke Vandbeholder midt i Gaakden; nogle grcrd heit, og andre talte og gestikus lerede. »Vi vil aldrig mere faa ham at se,« iaqde en cel-l dre Kvinde og vred sine Hændcr H ,Dan var saadan en yndig Dreng, saa fød og godl«; hultede en enden, »og faa jmut med fine dejlige Øjne’ og tøde Feinden« »O, min David, min David,« klagede en fjekdeJ som sad paa Jorden og loencde sit Hoved mod Stenkans den omtring Vandbeholderem »hvem kunde dog have Hier-te til at tage dig fra din Moderl« »Hans Moder vil d- af Sorgl« fagde den Winde, fom førft havde tau. »Im ved sra Reha, hendes Kammersomsrn, at hun er falden i den ene Besvimelse efter den anden, siden hun sit at vide, at Varnet var stsaalet.« »Ok; Prisca er ogsaa harte; inon det skuldc vasre hende, som hat fljaalet Drcngen?« »Nej, hvor vil du heni Prisca elikede ham fom Fit eget Flød og Blod; hun vilde ikte krumme et Haar paa hans vaed.« »Ja, jeg ved not, at intn holdt meget af Trennt-n men jeg tror dag, at hun holdt endnn mere af den mart sjede Grcetet Tror du site, at Grcrteren lan have hort fsrt bemer Qual-dem kunde han det,« saldt en anden ind, ,,det vilde iile ver-re ham muligt, selv om han havde Lyst dektil.« »Du ved ille rigtig Beiked,« iagde en ganimeltwins de, som itle tidligere havde talt: »scg har hart af Her rens egen Livtjcner, Malchus, at Herren en Tag greb Græteren i at staa og tale med Prisca i Poeten og der far sog hacn hort. Monden svarede naget i et utendt Sproq, men med et meget dristigt Blit, og san gav Her ren Besaling til, at han stnlde grilnss og piiteä hvad ogsaa strats stete. Qg han blw nistet ordeiitlig, tan J tro, sok han var so en Hedning. Det siete sur ti Dage siden, og nu er baade Prisca og lille David forsvundne.« Paa ny brsd alle Kvinderne nd i høse Klagen-ad Jmidlertid git en meget pinligcre Srcsne for sig i Paladsets Jndre Solens Straaler ialdt igennem Træernes Grene og stembragte lyie, dansende Pletter paa det sløselsblsde Gransvcet Roset, Lilier oa Nerier blomitrede rigt otnkring de marmortantede Springvandz liflig jyngende Smaasugle slagrede hid og did. Don bat-de alt et merkt og sorgeligt Prcrg, fordi Ejerinden til al denne Stønhed og Pragt laa, bleg og ndnmttet as Sorg, paa sit Lese i sit styggesulde Værelfe Nase ved heuch, med Ansigtet begravet i Hænderne, sad hendes Mand. »Nei, Anna,« stønnede han, ,,jeg tan itte opdage noget Svok as dam. Jeg hat sendt Tjenekne ud i alle Retningerz Malchuö har gennemfsat Byen siden Dag -;-· gw; seg hat selv sagt hele Ratten· Men jeg vil fin de ham,« udbkød han vildt, idet han sprang op og med durtiae Sktidt git op og ned i Vætelset. »Det vilde el lerö være altfor grufomt, til at man kundc basre det taalmodigt Abrahams Gud er mit Vidne, at jeg vil hcevne denne Uretl Og dag, hvem kan viere min FjendeFI Dvem turde vove at stjæle David, Kajfas' eneste Sin? Det maa være et eller andet Komplot for at saa miq til at betale Løsepenge sor hom. Og jeg vilde gerne give min hele Formuel O,n1in San, min Ssnl'« Da den ulykteliae Fader sandekrev sine Klæder og oplsstede sins Rsst med bitter Graad og Klage. ; ,,Fortvivl icle, min Husbond,« iagde Anna med fin blide Stemnnh »der er endnu Hamb: han hat tun været borie iiden i Gaar Aftes.« Dog, medens hun tol te, viite hendes lille tre Aars .8ia-leda’gge fig for hendess Tonle, og hnn «snntes, hun lunde høke ham grcede efter«» sin Alloderz maaite var han fyq og alene i en ellek anden« mark mog i Born, maaikr ded. Hendes Mod forlod hensl de, ozx agiaa hun grwd nu bittert, men Tom en regte Kvinde kvalte hun sin Halten for ikte at for-ge jin Monds Sorg Og de forgfyldte Timcr qik og blev til Dage, nien ingen Este-retning kom om det for7vu11dne Bam. Da-i gene blev til Use-h endnu intet Glimt af Haalx Sau-« ledes qik Mai-neben oa Maonederne, der flcebte fig blys tunge of Steh, blev til sidst til Aar. Klagen-ne imellem Tjenerikabet ophsrte; Sørgeklæderne blev lagte til Side, og tun det lotgfyldte Blik i Moderan Øjne fortalte om den hemmelige Sorg, en Sorg, iom var bitt-etc end Dis den. Der kom ikle flerc Vern, iom lunde fylde Huset med Leg og Latier-; og niedens den fintfslende Anna blev istgmodig og stille, blev Auffas, Herren, efterhaansl den msrk og tavs og fik et Sind, Tom itte var til at· spage med. Ovek det Hieni, der en Gang var saa munsf tekt og lykkeligt, laa nu et Amt som atdrig veq bott. Enganq ved en Fest troedo Anna at te et Glimt qf den forfsvuntme Prilea. Kvlnden havde en ti AarsT Drenu vod Haandem han var markhaaret og msrksjeH og han«-) Lasber og Kinder var wde som Granatæbler.i Men fskend Anna runde faa kaldt paa sin Diener-, var« de to foksvundne i Miene-den« oq be hlev ikke ieneres fandeh sksndt Jerusalem blev genncmssgt fra Ende tilk enden: la, endogiaa uden for Mut-ne itgte man, intel lem de Pilgrimme, iom havde leitet lig der. " »Nam- alt kommek til alt, var det maaike slet Mel sen-q- sque um i en vempvig tm tn Kann-, du« de ves ersten-nd sap sum-neu i com »Je« runde ins-I se sendet snsiqt pas Grund at spendet Slsr. MenDrens M Fgenl O, min Huöbontx han var saa «smuk!« Og bristens jde i Graad stjulte hun sit Ansigt paa sin Monds Arm ? «Naa, nan, min tapre Huftru, græd ikke. Er jeg zikte mere for dig end mange Ssnner?« sagde han og !stkæbte, saa godt han kunde, at trøste hendes iyge HiertT ! Og attek kullede de tomme og indholdsløse Aar vi There. 2. Kapitel Dazu-n bit-wede, og Ratten, som er dobbelt velkonmien i est umsten tropisk itlimm nasrmede fixi. Over Søen glødede det med tuiinde Farver, iom ftadig stifte de og gik over i hinandcn. Den gyldncs, rosenrøde og pur purfarvede Luft fpeilede iig i Vandet og kastede sit Gen skin til den fjerne Brod, der var bevokiet med Træer; mens hist og her Lyfene i en fiern Landsby eller i et Landsted med hvide Mute glimtcdcs Tom en Stjcsrnc gen msm Løvvcrrketss tastte Massen Paa Seen saa man forslellige Flugs Fartøjerx nag le havde Seil oppe, hvide eller Worte —— og lioldt lidt nd fra Land, idet de prøuede paa at fange den lette Bri se, sont næppe not kriiiede Vandets Overflade Nobaai dene deriniod holdt iia nasr ved Bredden Naar man itod paa Land, lnnde man opfange Bruditykker af Sange, iom klang imnkt over Vandet, ianit Fiskernes Naaben, naar de lavede iig til at tage af Zted paa deres Natte arbeide. Ja, Genezaret So var i Zandiied et Tinutt Sted og Kapernanin Var en fnntk By. Beliggende ved den ene Ende ai den lille So drev den en tennnelig udstraktssani del. Store Pall)nie, Stibsvcerfter og oplagte Stibe fyldi te Bredden, og bagefter itrakte Byen med dens ftore Znnagoge, bringet af hvidt og radpriktet Marmor, dens offentliae Vygninger, Torve og "«sder, iig liae til Fo den af en Række høje Vierge, iom tnwede iig anifiteas tralik rnndt om hele Seen. Den onitalte Aften var en eniom Fisler i Færd med at aøre jin Baad fast til Bredden i en lille Vig et tort Stykke Vej fca Bot-n- Han var fortrolig nied den Seene, der omgav hom, og ielv den firaalende Solnedi gang, 5om nn git over til Tnsniørtcy vatte itke andre Tanker hos liani end en nbestkioelia Følelie af Lotte. Han tasntte oeeTentligft paa, at han Var iulten. Han but tede sig oa trak i det Neb, hvormed han havde giokt sit Fort-i fast, for at ie, om det holdt, og tog saa op fra· Banden af Baaden iit Net og en Del Fiik, dem han der eiter trat paa en bøielig Kviih han havde pluklet af et the iliiedenö han travede hurtig af Sted med Nettet over Stulderen, og Fiikene ivajende i Haandeih syntes han ncvften tun at være en Dkeng, en velvokien Knøs paa omtrent is) Aar, ftcerk on kraftig byanet En Kind, iom var bleven brunet ved Friluftsliv, merke Øine under liae iaa merke -Øienbryii, tuliott krellet Haar, en Næie af Form ioni et Ørnencea velsormede Lieben alt det til fammen dannede et Aniigt af uiædoanliq Skønhed og Styrle Hans Dragt beitod af et eneite oermeloft cheds ningsitykke, iom naaede ham til Knoeernex omtking Li vet blev det holdt iammen af et Stags Bælte af rødt Tof, og ved dette Baslte hang en iimpel Pnng eller Taste. Ti Minutterg hurtig Gang beugte Knaien til n yderfte Mut omkring Bom, hvor han kom, ligeiom V g terne ikulde lukte Poeten til Ratten. Da han hastigt git igennem den, raabte en af Mændene: »Hei, Knos, du kunde nemt vceke kommen til at tilbringe Ratten nden for Murene.« »Bei havde ingenting giort,« raabte Knsien til bage, »ieg hat tilbragt mangen en Nat paa Seen, ved dn not, og det knnde jo være, at jeg kendte en anden Maade at komme ind i Byen paa end igennem din Port« Saa sprang han leende as Sted, menö en af Mændene gjokde en Bevægelie, fom om han vilde gri be dam. siender du den Fyr?« jpurgte han derefter iinKams merat, sont drempet havde iftemnrct Knøfens Lotter. »Ja, vift kender jeg hanc Han hedder Titus, en kcek Fyr. Han bot næk ved Fifketorvet hos jin FaderDui machus. De siger om iig sew, at de er Fistere,« her standfede Monden og trak paa Skuldrene. ,.Ovad mener du?« ipurgte den anden ligegyldig. Men Portvogteren havde for Lieblikket not at gøre med at dreje den uhyre Laus s- — det koste-de lmm san megen Anftrengelse, at han ordentlig stønncde derved —— faa han hortc ikfe, hvad den anden sagde, eller svai rede .i det mindste ikkex og hans Kammerat glemte kort efter, hvad han selv havde spurgte om. Jmidlertid gis Knøsen igennem de snevre Gader, fom nu var helt merke paa Grund af de høje Mute der begrrenfede dem paa bekme Sider. As og til kom han ud paa en nahen, brolaqt Plads, hvor talrige smaa Boden som var oplyfte ved Futter-, forkyndte, at her var en Torvepleds. Ved en af disk-Te Boder ftandsedh han et Øjeblit og toq Var-erne, iom var udstillede i flade Kam-, i sØjesyn Der var Honninqkager, tsrrede Zige ner og Dadler, smaa Gedemælksofte og forstellige Syl-4 tetsiet, foruden Nsdder og mange andre Slags frifkej Frugter. Estet nagen Overveielie valgte han noglei lætre, smaa Unger, Tom han, efter at den forekommendek anmnd havdc pakket dem ind i nogle frier grsnne Mach puttede ned i sin Taffe, hvorpna hnn gav en Ratsherrn-nd sont han fremtog af en Krog i det samtne Gemme, i Betaling. J det han derpaa vendte sig on banede sig Vej igennem den Folcemængde, Tom fyldte Towet, dukkede han ned i en Labyrint af Gaben som sienfynlig fette til det simplere Kvarter of But-m thi de gaban Pladser blev mindre oq Tiældnerq mens Mu rene blev lavere og fGelder-ne fmallere Endelig stand sede han foran noget, der utydelig kunde scelnes at viere en Dur i en tout tilhugget Mur: han traadte ind oq lukkede omhyggelig Daten efter Eig. »Er det dsg, Moder-W spurgte en svag Stemmej fra Mittel inderfor. »Ne, Stamm-, det er mig, min Demg. Hvorl er Mode-W »Bei ved jeg itke,« svarede den klynkcnde Stemme, ,,"hun gik til Brønden for at hente Band; det er meget længe siden, synes jeg, og jeg er noer ved at forimægte uf Tørst og Sult! Kan du ikke bringe niig nd i Guar den, Titus-P« ! »Jo, min Dreng, det kan jeg godt, og jeg kan Iogsaa give dig noget at dritte,« iagde Titus-, lagde sine Fisk og sit Næt paa Jorden og gik over Guarden, som nn var fuldstcendig oplyst af Mannen, der ftod højt paa Himlen Paa den ene Side af den lille Gaard var der en misrk Ilabiiiiig, fra hvilfen et Læderforhæng var truks ket til Side. Titus maatte bøje fig for at gaa ind derad, og itraks efter kom han ud igen, beerende pcm sine Arme en Skiktelfe, fom han forsigtigt og ømt lagde ned poa en Bnnke Fiskernæt »Saa, Stefanus, nu kan du se Mannen, hvor klart den lyierx og her er Band, men det er rigtignok ikke saa friik og koldt iom det, Moder orn lidt kommer med til din.« Og idet Titus lod Handlingen følge paa -erecie, hceldte han af en lille Læderflaske Band i et Bank-r og gav det til Drengen. Tenne iaa ud til kun at vcere et Born, saa lille og saninienimilen var han; og, da han med stor An strengelie vendte Fig for at tage imod Vandet, iaa man, at han var Krøbling. Men hans Ansigt iom Manne lyset netop nu foldt strerkt over, var, skønt blcgt og nd tceret, inmit; thi Trækkene var i sig felv fine, og det gyldne Haar, iom faldt i smukke Krøller, dniinede sont en Straaleimns om haan Bande, under hnilken der lyste et Par dejlige, mørke Øjne. »Ja, Vondet sniagte rigtignok singt, men det har vædet niin Tnnge og fugtet min Hals-, og allerede det er en Velsignelie. Jeg er iaa glad over, at du er koni men hieni, Titus, for nu kan jeg komme ou paa Ta get. Tenno Tag hat voeret slem, og min Ryg hats gjort faa ondt, sao ondt.« Medens den fyge Dreng talte med iin Tvage, lidt pirrelige Stemcne, havde Titus travlt med at tænde Jld, og inart begyndte Fifkem sorn hang paa en Pind over Jlden, at sprutte, niedens en appetitlig Duft sind-« te Lasten. »Na ital du være i godt Humor, lille Stefanus!« fagde Titus, medens han gjorde Forberedelier til det fimple Maaltid, «jeg har noget her i Inin Taste, ioin jeg vil traktere dig med.« Stefanus’ Aniigt optlaredes, mens han laa stille og betragtedc den flammende Jld Pludselig ipurgte han: »Er det noget, fom jeg kan give Drengen?« »Te: oil ganite sittert gøre god Lytte hass- Tren gen,« iaqde Titus leende, ,,jeg tcrnfte ogsaa paa hanc da jeg valgte netop disie Lækkerier i den gode Ju stin’s Udialg. Men du maa ikke give Drengen det alt iammen; du ital ogiaa selv ipise noget as det.« »Ja, jeg ital not ·ipiie,« ivarede Stefanus glad, »men, Titus-, jeg holder saa meget af at ie den liue Unge, naar jeg qiver liam en Kuge. Han er Federl end de iødeste af Justins Godter. Hysl jeg iynes, jeg heiter ham nul« han reiste iig paa Albuerne og lyttede ivrigt. Titus ftandsede ogfaa et Øjeblik sit Arbejde som Kot, og Lyden af et lille Beian Tale og klukkende Lat ter naaede dem fra Taget as et noerliggende Bus. »Den lille Skcelmi« fagde Titus, »han bliver en flink Dreng.« »Ja, det gor han,« sagde Stefanus ivrigt, ,,i Gaar Aftes klavrede han over Bryftværnet imellem de res Tag og vort og tom ganske alene lebende hen til mig. Han holder saa meget af mig,« tilføjede han med den dybefte Overbevisninq. »Ja han holder i al Fald meget af Kaiser-« iagde Titus leende, ,,men der har vi endelig Moder,« tilføjei de han, ieende henimod Deraabningen. En M Kvinde i grove Klæder og med en Band trutke paa Hovedet traadte i detteØjeblik ind i Gaarden »Hvor har du dog vceret, Moder?« ipurgte Ste ianus, »Du hat været borte lige fra Solnedgang og jeg vilde have været død af Tørft, hvis ikke Titus hav de givet mig noget at dritte af det, han havde i iin Læs derilaike Det smagte rigtignok straekkeligt, men det var dog bedre end innenting.« Livinden satte Krallen ned paa Jorden ag, idet liun l)celdte et Bæger Band op til Sonnen, sagde hun i en beroligende Tone: »Du maa itke sicrnde paa din Moder, Barn, det er ikle somtneligt Men Tiden ved Brønden git iaa hurtigt for mig paa Grund af de vidunderlige Ting, ionc jeg harte der. Der var iaa mange Menneiter, og im maatte jo vente, til niin an inni. Den gode Jo cunda, vor Naboerile, havde hørt Fortoellinqen af iin « kaut-, og han havde hørt den paa Toroet Oele Kaper nanni aenlyder af Vidunderet om —« »Lad os nu førit fpise til Listen,« afbrød Titus hende, »for Drengen er ved at beivime af Sult, og jeg i line Maade· Saa tan vi siden iaa din vidunderlige Fortcellinq.« Jdet han sagde dem-, toq hon Fisken af Jldem medens Prisca — thi det var Kvindens Navn fknndte fig at heute de tynde Brødkaacr, der Morde Tjencftis i den trcdobbelte Egenfkab nf Tallerkencr. Servietter og Spise. Jdct hun kev de seine-, tynde Ka msr i stoto Stoffe-n qav hnn hver of Sønnorne on riaelia Portion, mode-us Titus brød den stegte Fifk itu ou nddcslte den Pan komme Munde-. Over af dot lille Sel skab lngde nu sit Stocke Fisk oven paa Brodet og bræks kede faa vekselvis Stykker af begqe Dele: til sidft torke de de der-es Fingke paa Brødet og kaftcde Levninqerne til Oushundem fom gjorde kokt Proces med vaafks ningm Titus spiste med god Villie og med cn Appetit, der var fkcerpet af Ungdom og lang Faste: han endte sit Maaltid med at tage en Slurk Vand af Krukkem Tom stod ved Siden af ham · » »Nun min Dveng,« udbrød han, »nu føler im miq som et nyt Mennefke Gib du dog havde bedre Appe tit! Du spiser io kkke mere end en Fugl; men nu W du have Reserve« , ,,Nej, Titus, bær mia first op. Jeg vil have mine Kager oppe paa Jagd-« »Vent saa, og lad mig førit bringe din Seng op; du vil sove bedre der oppe, hvor der er ksligt.« Med dis se sOrd forsvandt Titus igen i det Jndre af Huset og korn kort efter til Syne, bcerende en lille sammenrullet Bylt paa sine Skuldre »Jeg skal hente dig, saa inart jeg yar lagt dit Trep pe op,« sagde han« medens han hurtigt steg op aa en raat tilhngget Trapve, fom lignede en Stige, og fom uden paa Huset forte fra Gaarden op til Taget Muntert fløjtende tom han straks ned igen, lsftei de omhyggelig den hjælpeløse Stefanus op fra denBuns le Fiskenoet hvorpaa han endnu laa, og bar ham stil frerdig op ad Travpen til Huiets flade Tag. Her, i Ly af Bryftvcernet, som git rundt om Kanten, lagde han sin Byrde ned paa det simple Leje. Drengen traf Vejret dybt, da han ftirrede op paa den prasgtige Himmel, som hvælvede jig over hom. Højt over ham sejlede Mannen, og hist og her faa man entelte Stierner, som end itke Fuldmaanens straalende Los knnde fordunkle En let Briie blæfte fra Søen ind over Byen: bagved hcevede sig Biergenes merke Massen ,,Aa, Titus-P sukkede Trengen, ,,jeg kunde ikke le ve, hvis vi ikke havde dejlige Noetter. Jeg er led ved lTJagem sont jeg maa tilbringe nede bag det affkyelige i Forhæng uden noget at bestille og ofte uden at have Hingen at tale med. Og naar Fader er hjemme —« her ltav Drengen og gyite Saa flog en anden Tanke hom. Gan reiste jig paa Albuen og raabte venligt: »Gogo, her er Stefanusi Gogol« Saa hørte man en lille glad Lotter, og en winde lin Stemme fra det tilstødende Tag sagdec »Der er l)an,« og løftede, mens hun talte, en lille nøgen Skikkelie over Brystvaernet som adskilte de to Byqninger. Den lillc trippede paa sine smaa buttede Fødsder hen til det Steh, hvor Stefanus laa og iaa med et henrykt Zmil paa, at han naermede fig· »Se, Titus-, ljvor godt han gaarl Den 5øde Unge! Korn ben til Stefanus, Gogo: feg bar nale Kaaer til dig.« Ved Lnden af dette magiske sOrd gav den lille sig til at lobe, men, da han var ved at falde over sine eque Ven, vilde det have faaet en daarlia Ende, livis ikke Ti tus fom lagde Moerke til Scenen, havde grebet ham oa »med et enefte Stridt ført ham til den onskede Havn Her mittede han sig ind til Stefanus, idet han pludrede en zbel Del, som ingen kunde forftaa, men iom fyntes at Iglasde Stein-Ins overordentlia. I »Den lille Tigner,« sagde Titus, »l)an tasnker fnn paa Kaqer.« J drt han aabnede iin Taste, fremtog han de om talte Lækkerier. som ganfke vift havde lidt noqet af Parmen. men som ikke desto mindre bit-n mindtuss « nick overordentlia stor Gliede af de to, iom laa vaa Tren lpelc »Er din Moder hos dig?« spurgte Kvinden paa det andet Tag. ,,Endnu ikke, gode Naboerfke,« iagde Titus; »weil hun kommen faa inart hun hat gjort i Orden nedens under.« Medens han endnu talte, saa man Prifcas the Skitkelfe komme op ad Trappen ,,God Aften, Naboerfke,« sagde hun, da hun opdas gede den anden Kvinde ,,Kom her over, saa fkal jea fortælle dig, hvad jeg hørte ved Bronden i Aften « »Me11er du om den fremmede, som er kommen til ivor By, og fom gar UndergekningerL Hain har jeg oas faa hørt om, « svarede den anden, idet hun steg over det lade Stillerum mellem de to Bygningen Saa satte de to fig med Ryggen til Brystværnet og beredte sig til at faa en hyggelia Passiar. Z. Kapitel. »Da ieg kom til Vrønden i Aften ved Solnedgang for at heute Vand,« begyndte Prisca, »vor der allerede kommet manae for mig, saa jeg blev nødt til at vente. Eaa satte im mia ned paa en af Stenbænkene for at hvile mig, for det har da været en tkykkende Varme i Dag. En af de andre Kvindek fagde da: ,,Hvad iiget du, Priim til disfe Vidundere?« »Ist-ad for Vidunde re?« ,,.Svad for Vidundere?« svarede jeg, thi jeg hav de ingenting hørt. »Jh, om den Mond fra Judæa,« fagde hun: ,,har du virkelig ikke hørt Tale om haml Ja, du holder dig jo mest hjemme, og det can man tun wie dig for; men faa ital jeg da fortælle dig, at her et totnmet en Mand, som gør Undergerninger, og han« Lige har man hverken hørt eller set siden de olympifke Guders Tid, eller —- ’som de jsdisle Kvinder iiger — — siden Moses Tid, han, som førte dem ud af Ægypi tens Land.« Mond for on Lands-wand er det Menneske?« af brød den anden Kvinde. »Sang jeg ikke, at han var on Jede?« gensvaredc Prisca »Nei, du gjorde ikke,« sagde den andeu, »du ons taltc kun, at han kom fra Juba-a« « »Nu, da jeg tænker mig rigtig om,« tog Prisca at ter til Orde, «faa sagde Jacunda, at han alttd havde boet i Nazareth her liqe vol-; men jeg havde Judcea.i lCzsovedeh fordi han lom liqe derfra og netop nu for nys lig havde gjort mange Undcrgorningcr i Jerusalem« ,,Hvilke Gewinner øvede han da i Jerusalem, Mo der?« spurgte Stehan lom lndtil da havde været alt for optagen af den fortryllende Gode til at lægge syn derlig Meerke til Kvlndernes Somit-le Fortlætteg.
