Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 3, 1911)
«Yanflwren"z It Wie Mel-s- og Oplyw ? ! ninssblad for det danste Falk « i U m e r i k a nistet as DANI m LUTEL PUBL. H008E. Natt, Nebr «Dcn:«keten« usguar hvei Tude ogffredag kn-) ot. ldungang Dt Formel-e S atet si.50. Udlandet 820 Planet betaseg i III-Ruh sestigltng, Betallng, Adleslelomndxmg - g a tdet angaaende Bleibet adseslekegt DAXlsH LUTIL PUBL. HOUSIL Mau. Jeebr. Redaktsn A. M. Anderseth Alle Bildng til »Daasteren«s anhklkit ItbandliugeL .-.Jrrelpondancer og Actjllek cf enhvek Art, heb-s adtesleteh Il. M. Amt-rieth Hatt Rela. IT mer«-d m txt-sitt l«0.- s. oktice us second olnss matten Advenimncx stark-:- made known upon sppllssstiom J Tilsælde at Ukigclmæssighedek ved Mvdtagellen bedeg man kluge til det sieblige Posivæfm Stall-e det ikte biswe, bede man brave-the sitt til ,,T«anfkeren«s Kontor. Haar DIE-e ste wen-sendet sig til Felt, der a setteretcwmdetemen vkk at ksde has dem ellet tot at san Optysmng om det murmelt-, bot-ei Ds alt-d omtetle, at Te faa III-misse mentet : dem Mao. Tat nl vcm :-l gen sidig Ftos e llagtet det til at begynde med iaa gljmrende nd for Jtalienerne i Tri poli5, tan det gerne gaa dem paa endnu. Blaoet ,,Outloot«5 specielle Meldtngcr fra Ægypten peger paa noget, der gerne tan cendre zltigens Gang. Dis-je Meldinger gaar nems ljg ud paa, at Enva Bey, hvis udetingede Rettroenhed næslen gør ham til en Profet i Zrtenens Telte, er dkaget gennem Ægygten paa Namelryg og har haft Mode med Ztorjyejken for Zenusjerne fra Zi va Oasen Vest for Ægyptem og de er saa blevet enige om at Tamle Araberne til en hellig sing mod de italienjke Erobrere J »Am-s og Stierne« anvefales en Bog, som er udtommet paa Till ges Boghandels Forlag: ,,1UU nyts tige M for Udvaadrere samt en Beiledning i alle Fort-old vedkerens de Udvandring til de Forenede Sta ter, tilltgemed Ordbog, Tale-Miet, Kort etc.«, af Golger Rosenberg. Bogen er paa 112 Sider. godt urka iudbuuden i stærkt Shertingss bind og hat et Fermat, der got den velskitket til at ftitke i Lmumen. Prijen er Kr. 1.50. Det er dog ncsppe nagen Anbcfaling, naat der f. Ets. til Kirkebyen Eli Horn, Ja» ftjes: »Der levet ca. 4000 danfke ·Jndvandrere, jom samtnen med deres Born og Bernebtrn tæls let 10——12000 Mennester.« Conn eil Bluffs med «over 1100 Dunste-« et opfstt under »Mindte Koloniek.« J North Dakota forssger iflg. »Im-U at faa Farmerne interes sctet i bedxe Farming. J Tvillings byerne (St. Paul og Minneapolis) hat man for dette Formaal subjkrii betet 8180,000, og North Dakotas «Fsorening af Bank-we hat lovet at give ltge faa meget Planen er at organifere Fannerklubber eller Di striktet, og hvert Difttitt eller Klub fkal sifre «sig Fagmcend, der fkal undewise «Farmerne, hvorledes de ital dyrke deres Jord til størst For del. Eftet ihvad Hvedsebøfen i Min neapolii oplyser, er Hvedem som avles i Nocdvesten, navnlig i North Dakota, gaaet stærkt ned.i ,,qrade«. Skylden derive tillægges den Maa de, hvorpaa man dyrker Jorden. En god Gerning. ,,Follebladet« (Minneapolis) af 25. Okt. scrivert »Tag Dan« re i Aar saftsat til den l. November, da der overalt i Byen vil blive folgt de faakaldte ,,Tag Day«, er i Aar fastsat til holde bessgende Sygeplejeriter i Virkfomhed gennem Aaret. Det er i Aar som tsdligere Kvindernes Klüb her i Byen, der staat bagved dette Arbefde Bed Hjælp af de »Dass«, Tom blev folgt i Fior, hat 12 hefqende Sygeplejersker veret holdt i Virkfomhed gennem Aarets Als-. Bisse hat underholdt 75 uheli bredelige Patienier. made-O 825 tre tingsfyqe og W uyfsdte Btrn used den« Miste ist W Meist G free Hirn hat m qivet udlendvrs Pleje i en iaakaldt Leit« som diese beisgende Sygeplejersker underyolder om Sommcren. J alt er 1711 Patienter blevet jet eftcr, yos hville der har været aflagt 15,437 Bei-g. Des-Juden er der ble vet uddclt 17,8W Knorr-is as Mcelk, 33,936 Æg, modens Klasdeh Sanii let-Umstande LIlcdicinrh etc. har vasrct uddelt. Og dct er dem- Ar bejde, sont flal furtjastteä og som ,,Tag Tay" Tkal skaffe Midlcr til. ——-—.os.o.--— Rettclfr. J mit Stykke ,,Virkelighed« i «Djk.« af 24. Oktober er Ordet »gamle« udeladt, hvilket i højGrad svækker Forbindelsen og Beviset. Der stulde staa: »Vi hat nemlig ogsaa gamle Præster, der er i ttavl Virksomhed«. W.C.»Jlie15en W ,,Født af Jomftu Maria«-. Tet lader til, at Guds Menig hcsd i Ianmark nu igen skal til at tage en Flamp ap for :llvor moo Nationalissmem siden Ptæftekne ArbosRaSmussen og Motten Pon toppidan hat bcgyndt med at nægti Led i vor Trsasbekendelle Og de: ladet til, at denne Nationalismsr ogTaa skal importeres til vokt dan ske kjolt yerovre, da vort meit uos bredte danske Blad, ,.Pioneeren«, hat gjort sig til Talsmand for den. Det er vel saa bedst, at vi beredet as til Kamp ogsaa paa denne Side Havetz thi det er vor stiften R:t og Pligt at farvare vor Tko og Overbevjsning. Nationalismen er ikke en ny, men en gammel Fjenoe for Guds Menighed at kasmpe imod Den hat jo altjd været den, som itke har kunnet tage Tanken fangen under Krifti Lydigl)ed'·; med andre Ord, der hat altid vceret dem, som hat villct omvende Gusdszi Ord til at passe eiter stets Bands-, fom er Fjendskab mod Gud, som hat villet omvende Guds Orden: Fsrst tro, Iaa forstaa, til førft soc-staa, saa tro —— og iom jkfe hat villet tro andet end hvad de kunde forstaa Eiter den Regel bliver der jo meget, som Tanken ag Zornuften ikke kan satte, og hvori man kun! kan se Guds Herliglzed med Troens Zwe- « . Alle Undere, alt ovetnaturligj can Tanken fom ikke er taget til. Fange under Kristi Lydighed ja: absolut ikke satte. Saaledes ogsaa med dette Led i vor Trosbekendel-’ se —- og den Virtclighed som stam; bog ved den —- ,-fsdt af Jomftuf Maria«, fom hine to Prasster i denj danike Folkekirke hat degyndt at tage til Orde imod. Bette »Ord iH Bekendelfen og Bidelen er ja et» Kdrs for den kadelige Tause, for» Redets Sands, der et Fjendskab imod Gad. Men jeg kan ikke se, hvorfoMyrationalisterne Terrlig Laster siq over dette Led am »Jomfruf-ds felen«. Jeg fkulde mene, at der er mange andre Led i Trosbekendelken og mange andre Ord i Bibelexh der er just ligefaa anstadelige for stets Lands-; hvorfor icke tage dem med med det fammeZ Men Sagen er vel den, at det skal gaa lidt fint til, det kan icke gaa an at vcere alt for grav. Nykationalis sterne vil lige som Gamnielratioi nalifterne bevare Gudfkygtighedens Stin, og disfe Priester vil ogsaa bevare deres Embede og pænt blive i den danfke Folkekirke, am end de uden videre nckgtet et Lkd i den-« Trocsbekendelse Mig forekommer dcst nu, at naar man nckgter et v"c1adant Led Tom dk«ttc, næater man dermed hele den kristne Tro og konfekvent hole Bibelem baade det gamle Te stamente, der peger paa Frelseren, sjom ital komme, f. Ets. en saadan Profet: »Derfor ital Herren selv give eder et Tegm Se, Jomfkuen bliver ftugtfommelig og føder en Son, og hun kalder hans Navn Jmmanuel« — og det ny Testa mente, der peger paa Frelferen Tom er kommen f· Eis et saadant Ord: »Gud udfendte sin Sen spdt as en «Kvinde, fsdt under Loven« —- cller» et seadanh »Otdet tog Kød paa og boede iblandt os, og vi saa han« Hetlighed, en Herlighed, fom en enbaakeu Sen hat den fra sin Fa der, fuld of Rande og Sandhed.« , Den stiftete Kiekes Tro er sau, asie sammenkuyttet med Schelm-· atbenetLedfokLedetUdtryk see Vibelent Leu. Ray Lan Ue ebeetsedvdudenatatkivehele Æn »i Its-treu — Natiome sine Ieder derfok konsetvent til Van tro. «Hver Aand, som ikke bekendet Jesus Kriftus at være kommen i Kødeh er ikte af Gud; og denne et Antikriftens Aand, om hvilken J horte, at han kommen og han er allerede ng i Verden«« 1 Joh. 4, s, og »Hm-r den, fom afviger og itte hiivek i miscj Lækdon1, hat ikke Gut-. Hvo, fom bliver i sitisti Leer dom, yan ljar Vaade Fadeken og Sonnen Teriom nogen kommer til edcr Og fører ikke denne Lærdom, ham atmmnmer ikke tildöuse og by dek ham ikke velkommenL Thi hvo Tom byder ham velkommem bliver delagtig i hans onde Gckningec« 2 Joh. 9, 11. J noch og Nordams »Tanmarts diirkehistokie« Side 220 læser vi følgende om den gamle Nationalö me. som ogsaa vil komme til at passe Paa den nye Rationalisme, felv om den optrceder under andre Former og med andre silæder paa: »Det viste fig dag, at Fædkene vade Ret, naar de betragtede Ret troenhed sont det forer og vigtigste for Hirten og den-:- Lasrere Enhver Ekasvhcd og Mangel i stirtelceten skaj not hasche fig i Lioet, og detxe maatte faa meget hurtigere blive Tiljældet, hvok Manglerne var faa storc og san iøjnefaldende fom her. Nationaligmcn var en fattig Kri stendom, der hurtig fik udtsmt sit Jndhold Er Kristendommen intet andet end Gud Tyden og Udøde Ughi-den, kon man snart blive fort dig med den, og gaar Prædikenen vier-trug ud paa at leere Mennejkcs ni- at Lende deres Pligter, er det jntrt Undcr om mange ti; sidft me ner, at dem kender de not og be hsver ikke at here dem oftere. De rationalistiske Præfter prceditede føtft sig selv tomme og derncest de reiz zdirkrr. Prwdikenekne faldt fra hoerandre i lutter Entelthederx de Tkulde bredes over hele Ljvcts Om taade; men de formaaede jkke at samle det alt i Ausruf-L derfor nyts tede det ogsaa tun lidt, om de fmyftede Lærdommene med Welta lenhedens Blomster eller vandede dem med Zslsomhedens Taster-; de "opnaaede dog kun at gsre Kiefer-ne stomme«. Sau langt Koch oq Rit Edam —- Men Kirserne blev, Gad« jte Lov mer eller mindre fyldte igen, den Gang Stremkcentringen isten-, da Herren sagde: ,,.Derti1 og Hätte Icrngere, her ital-« dine stdlte Btlget lægge fig. Saassendte Her-« Eren Vægteke paa Zions Mute, der sraabtey hvad Motten var sslagen s:)iationalismens Msrfe og Taage fmaatte vige for Sandhedens ochers flighedens Solstraaler, der udgik fra idet gamle, men evig unge Korsets Evangelium Der kom atter en nan Fdelig Formrötid over Landen-: med Vækft og Grede for Troslivet. Or 4det om Jesus Kriftus og ham karg fasftet blev vidnet af lcerd og læg og bliver det endnu. Saadan hat Oerrens Menigheds Levnedslsb qaaet i Belgegang, fnart i Storm og snart i Stille. Nu prever Na tionalismen atter at lifte sig frem, først saa sagte, senere naturligvis mere hejlydt Men nu er Gnds Menighed bedre soeberedt til at tage imod den, mere vaagen for Fa ren og mere kendt med den af Er faring. Maa Herren ved sin Aand hjælpe den enkelte af os at vaage og bede, at lære ret og leve ret, saa han kan faa Æren vq vi Belsigneb sen i Tid og Evighod J. S sie. Biber-g, S. Das-, i Okt. 1911. Tiaaksfcflcn i Kumme. Denne Fest skal jeg stkols fortæls le am, men som en passende Ind ledning maa jeg føkst meddele, at vi kort Tid fsk Jndvielsen modtog -et nyt Orgel fra Amerika til vor nye KitkesaL En lille Misforstaaels sse i Fjor førte til, at Pastor Chri stenkem Weftbrook, velvilligt paatog »Na at gøre, hvad han lunde for at staffe os et Orgel. Pastor Christen fen henvendte iig til vor Lands mand Orgelbygger Hr. M. PMsls let i Hagerftowm Md., og Resulta tet var, at Ot. Miller godhedöfuldt lovede at sælge Missionen et Orgel, der et opqivet i band Katalog til Q200, for 87ö, oq dertil vilde Or. stiller selv give den halve Sum, san MOW sik Ost-let for 83150 og Omkoftningetne med at faa Orsl glet hertil. Da Paflor Christensen skrev om dette meget gode Tilbud, kom jeg i Tanker om, at Ungdomss foreningen i Council Bluffs havde givct lidt over 837 til et Orgel til dckme Mis7i0n, og det saa meget ud til, at disje to pasfede samtnen. Hvordau det saa vil gaa med de eletra Otnkofminger, vcd jeg file Ta vi fik Orgelct faa billigt, blev Fragt, Told osv. more end den Zumv v: betalte for Orgelet, nemlig slc;.85. Det er jo kedeligt, at det skulde hol-be iig til saa meget, men slslv da hat vi Orgelet til mindre end halv Pris, og Orgelct er stor nrtct. der findes- ikkc Mage til dct i zinrume Der var læitge fpurgt om det, for det kom, og der er stor Gl,ædc « Beundring, nu det er kommt Tot er itke alene her, der er Glæs d men ogsaa i Hida, thi det lille qamle »Vaby«-Orgel gik i Arv til :!·kat’umoto, og det vil vwre en god .x"«iaslp for ham dcrudc i dct nye Jlrbejde baadc for Zøndagszskolrns m Mødernes Vedkommende. Tette er en passende Jndlednåim, fordi Qrgecht lom lige for Tiaarss festen og hin-er med til denne. « Tiaarssesten liegyndte OnizdagAf tm den 27. Sevi. lden Tag, vaa Willen Pastor Wintlser for ti Aar Tiden kom til Klimmen og den Hut tcde Egndaa Llsten den l. Okt. Der var sMode lsver Aste-n og to Manne am Zondagen Ten sorsle Ästen lusi avndte med, at Pastor Lsonemnra Icrste Heb. 3 og ledede i Bon. Han slforde saa nogle saa« Bemcerknins get om Festen-J Anledninq, hvokess ter Matsumoto. vor Evangelist sra Hidcn talte over de sorste to Vers as Heb. 3 Oan begyndte med at nndskylde ssg over for de Use-Krist ne, sordi han sasrlsg vilde lnnvende Tig til de Kristne, Tour er »delagtjqe i det himmelske Kald«. san Jagdr at del var ilfe nogen Heendelse, at Ilrbesdet i de tl Aar var gaaet frevl, saaledes at vs nu kunde samles i det Hus til» Tiaarsfesl, men det var os altsammen sendt sra Himmelen Hans Tale dresede sig ellers særs qu om de Ord as Talstum »Vetrag· ter vor Bekendelses Apostel og Yo perstevraest, Kristus Jesus-", eller som det lod vaa Wn’st, og som .hon gentog det stadig: ,,Lad oö trente dybt over Jesus K r i s t u s.« Naar vi ,,tænter dybt over Je sus Kristuö«, do tommer Glceden Der-, hvor Glæden mangler, er der ingen Tro. Gud ,,lader sin Sol op gaa over onde og gode og ladet del regne over retsaerdige og uretscers dige« og saaledes paa en Maade giver alle Glcede, men Troens Glor de saar alene den, som «tænker dybtl over Jesus Kristus«. Naar vi be tragter Jesus Kristus, maa vi ogs saa tætrke paa Gavernexsom Gud skænkede med hom, og blandt disse er den bedste det evige Liv, som er Guds Naadegave i Kristus Jesus vor Herre. Men naar vi tænker dva over Jesus Kristus, da skal det: ikte særlig være over ham sont Tom keren eller sorn den stoke Taler eller som den, der grasd over Jerusalems men som den evig trosas1e, den,l der var ham tro, som beslltkede ham, ligesom Moses var det i hans gan» ste Hus«. Jesus hat fort os ud asZ Syndens Slaveri ind i Guds Nis7 ges Frihed, og ban er bestandig den trofaste imod os. Videte, naar vi betraqtcr Jesus Nisus-J, nma vi« trenke paa, at »dem er vor Zred, som gjorde eet of beggc og nedbrød Adfkillelfens Mellemvæg«. Endeligs maa vi tænkc paa Jesus Kristus. Tom den, Gud Tendte til Vordem som vor ftore Ypperftepkæft, ja, if te alene dette men fom fand Gut-. Da Matsumoto havde været unst næften fra Vegnndtlfem oq da hmk er vor Missions nye Evangelist, hat jeg omtalt hans Tale lidt more nd fjkllqt, end det moaske blivcsr Til fældet med de fslgende Derefter sang vi en Salme, og Waso, Evangeliffen fra Soga, tol te over Okdene: »Sa1ige er ide Øji ne, som se Gud,« idet hon Fom Tekft brugte Matth. is, is, hvot der talei om dem, der have Øjne, men se ikke osv. Der er manch blin de i Japan, og Wasa fortalte okn en blind, itnn vilde lebe en enden blind. vg bvorledes beuge faldt i Flehen Gan sattelte han ein en qmnmel Kont, han saht-, der al ms das-de set «- tos,« m- void Vol-DOMAIN (Ved P· V. A.). Bu Bygniog stor og muulct judrettet. 1 Himg sig lmsver thidslivid, llvor snilclt man al slags ijst Udjnsvnesr Og dysser uod, sotn bedst man »ver, Nationen-es iudbyrdes strid — Hvor uclen litt-r og udm Plaude, Vecl pure Mildllech pure Nimm-, le alle Verdensmakters Bunde, Xu suntl Pornukt faar Lov sit made — Og runde- Slcal til evig TM: Man dummer hurtigt, disimmcsr l(-t, Alt i den Ilaager Voldgjftsret. Naar Pulkeslag imud l1lnaadeu, Kletl dragen Smsrcl og sure Bllk, Staar rede til som Port-läg vilde At brydo løs med klug ug stil(. Med Krigstrompetor og Kammer At, overdrkine Preclens Toner — Da flagrtsr Dur-as bvjde Vingety Og Kusrligliedens lIarpe klinger 03 segtmods dzsbe Kilde springer, 08 chlerllaudlingdklolilcm ringt-r Sag sagt-kligt, san tyst og let Alt i den Hunger Voldgiftsn-t. O, law-, Mist-, visc Kranka 0, Nussteknsrlighed i Haag! De msirko Ritsnker, skumlo Dkift(-r. Ncsddnsmpps i din lyse Dim. PM· raste Kampssns kau Krabaten Nu onlnsss alt ved Diplommcsn For Lalgd Krigens nich- Ihm-In Nu ownslder Predcsns balde Fano-H D(-t hele jnsvmss nnk sag Inst Alt i den Hunger Vol(1giktsket. K un —- vaak en stormagt pan en lille sikx tut-me vjl med Bmm og Brag Og link-ver Respeka for hver l-yde, Ja, da er det en Enden sag. Ilij d a i Hang man pas sig miser Og from med Argumente-r keimt-, Da er Pia-rotem ret og stet: Pyt med den Hunger Voldgiftsretl (l(’rjt etter et berlinsk VittighedshladJ værre var, hun vilde itke je et Zog. Han talte om de mangc ann delig blinde, fom lededeg of blinde, og de mange, som ist-c vitdr se. Han sagde sau, at man itkc kan se den fande Gud som man can se Hor dckne, men at man tun tan je den levende Gud med Hiertets ogTroens Zie. Denne Aftcn var der 83 Men nefker famlet Torsdag Aften begyndte Msdet igen med Gudö Ord og Bin, hvors efter Paftor Takahaihi fra Omuta kalte over Ordcne: »Im fom et Guds Baru«, med Rom. 8, 12 ff· som Grundlag. Der er en stok Be vægelse blandt de unge i voke Da gc for at komme frem i Bei-den« ja, kelv blandt Kvindetne er der stærke Bevægelfer hen imod Liges stilling med Mændene i den politi ske Ver-dem wen her er noget, Tom tun faa ftræber efter, nemlig at blive Guds Vorn eller at naa op til den højefte Stilling her. Hvem er da Guds Born? Dem, Tom drives of Gile Aand, —— dem, som hat modtaget Jesus Kristus, hat Gnd givet Magt til at vokde Guds Birn. Men paa Grund of Synden erMens nesket Iangt borte fra sGud: Gsid er hsjt opve, Mennesfet er dybt nede og det man ledes til Gud ved Guds cgen Saand Men da er vi l)-«lier ikte Sinne-r eller blot Tjenek·:, mm Vern. Dekefter talte Yamanouehx Rad-« maru fra Komm om «Grundi-.1 til» at der drives Mission« ud fra Mor« 9, 16: »Der paahviler mig en Nod-J vendighed, oq ve mig, dersonk jeg; ikke prcediker«. « Fredag Aste-n begyndte som fand-I vanlig, hnnrcsftcsk Pastor Tat-suc to ira Kumamoto talte om »Ernst-I den til, at ieg tror paa Kristendoth mcn«. san kalte førss om fletc afI Buddhismcns og andre bedenfke Reis list-onus bedstc Lasrdomme samt» hvad flere af dekes bvdfte Monds havde sagt og fluttcsde derpaa med atj Iigey at alle disse fandtes ogsaa is Kriftendommem men i en mer« fuldkommen Form, og at Krisews dammen der-til havde alt det, Pum de andre manglede. Medeas de an- i dre Religioner til Dels havde Dic; for Mennestrts dybe Trans, as ati der faaledes gik en Vedmodstaret gennem dem« saa er Kristendammen den eneste, Tom kender Midlet til Siælenei quedam Derior tret-de hcn m den. Bereitu- talte Dr. Irown fra Mamm- ovet Eman »Den Urs lomme Ort-C idet han strft kalte om Jaderne, der byggede paa et nd vortes Team Omitæreljen, og glom te Hiertets Renhed og Tro. Dorfes-: »I, stristus gælder hverken Ocnstæi reife ellcr Forhud, men Troen, sont er vjrtkkom i slærlighed«. Der var dog itte alt-ne sodann men ogiaa blandt os findeg der mange, som jcetter der-es Tillid til visse ydke Ting, men der er tun ret, sont stel der for Gad, nernlig Troen, iom er viktiom i Kærlighed Lsrdag Eftero middag Kl. 2 samledes de Kristnq Pastor og Mrs. Winthek fra Kuma moto og vi i stirkesalen for at In ste Pastor Yonemura og Huftru til Lykte eftek de ti Aars trofaste Ar bejde her i Kurume Det var den 30. Sept» akkurat Tagen, fra hvils ten de for ti Aar siden var kom men til Kururne for at optage Ar bejdet. Eiter megen Nslen fit vi dem anbragt paa et Par Stole oppe foran Forsamlingem hvorefter der blev begyndt med Sang, GudsOrd og Bin. Derneest blev et Par Ga ver overrakt Paftor Yonemnra og .cmftru, fskst en fra de Kristne, sams let blandt alle dem, saa vidt mus ligt, der i de ti Aar var tote-en Kriftne her —- en Del er jo reist andre Steder ben. Dereftcr Gar-ex fra den forenede Kirkrn Den firste ventede de maaske not, men den jmstc var en fuldftændig Overrafkeli Te. (En privat Gave fka en Præst k den forenede Kirte tom et Par Dage Tenercx Saa blev der holdt Taler, sørft af Paftor Winther over et as Pastor G. V. Christianfen antydet Ord, faa as en Ira Ssnddagsstolem en fra de unge Mcends Forening, er fra Kvindeforeningen og endelis en fra Menigheden. Ja, nu fkulde izg itte strevet endelia, thi der var et Per, fom talte paa egne Begn bagefter. Derefter blev der ierveret Ti-, kluger og Fragt Ja, det var scakan en riatia Fest, liaesom naat en Misnigbed i Amerika liftcr oms hin en mark Aften for at komme ok( ein-nasse fin Pisa-ft· Lørtca Akten var der :qu Mi 8e, hvor Pnftor Winthet first nixc over Eninetr ,,Netfcerdigheds L-n" med Okdsrt m, 16 Tom Udganzsi ord, hvoc der staat-: »Den retfæes diges L« er til Livet: den nat-He liges stttæqt er til Synd.« dnad er thswkdighedP Hvis vi sama-en ligner Mknnefte med Menneic:, da san den He væte bedke erd der an deu, men at fammenligne en Vakke med Fujissietaet vifer tun Hatte-II uendeliq Abendde smlebes sum man lammenciqner Menaefkets Ret fwrviqhed med Endi. Wen dem et
