Det, der besinnt
Mvvssvv vvvs
Vor Guds er hemmt eoindelig,
UT zu, s»
f
,,Kun liden Kraft, bog-«
Tu Dur cui-. Juki Kraft,
oq dm zmr In Odium-r Unter
ou ists Herrn-Hm rml Natur«
AUE- ;3, s.
Dis-c er Exxtrstikxner : Sonde
brevet txi :I.Ic’ks3;:»1.usds-s:k : Fimdelfia
se Aad. Ok« 7 JU
Tct fix-wo Jud :1:.i·1«1«c«:—gt: »Du
hat kun Wen Wust U dos — —
det man du has-ou »Ja-Irr ou matt
Kraft.
Iqst WHY
scrubhing
Floors M
01(1
Durch
Cleanser
saves Time
FLabor
Bot-use the Eine. pokus particles
d the Cleanser get right down
into every crack and ckevioe,
take up all dirt and leavc the
Hook clean and spotlm
W other use-I
erzählle
M Ziffwa JO
MWWMHMWMUMM
JULE
WMJ
akgaarfr : N w York
------
de hurtiggaaendc dobbelt
Skruc Damp kibe
»
y
-
Iscark
den 23. Nov.
ULJMMHI
den SO. Nov.
H· MMB
den·«7. pec.
Passagerisrnis its-Mr tm Umriss-) tjl
New York t« Dage- tislligksrp med
gesmemgaaksmlos Tog tut-»
0mskiktning.
sMAAVÆRELsERNE
Im- 2.(.C ellek spukt-agent Neu-IN aktiver
II npklv bvillten Arme samt Title-I for
okets Anhomst til chicsem ssa mode
m Ase-It etlek ved Stotionetx
so- nstige-e Ool satt-s bonI-endet- rast
Iis M scssdinsv sn - Ame-riesi- Listen
Isksaest bog-nie Ase-It euer til
A- E. JOHNSON sc c0.
Sei-'s West. Piu. Ase-tm
U’.Illl21s sk. — cschGT lLLs
I- sts-I Ave. s» Ulmnspouq Ilion
,,Og dog hat du bevatet mit Ord
og ikke fornægtet mit Navn.«
Dei er de to Ung, der siges til
denne Menigheds Ros — den hat
bevoret Jesu Krifti Ord og ikke
fornægdet hanö Norm
Tet er to saure vigtige Træt i
denne Menigheds Liv; der var-Fri
stelie nok til baade at give slip paa
Jesu Ord og til at fornægie hans
NAVIL
At Menigheden bevorede Jesu
Ord, det garantekede dens Reuhed,
bedarede den paa Sandhedens rene
Stier.
At den ikke fornægtede hansNavm
det viier dens Mod til at bekende,
fom den havde erkendt, og det gav
den Kraft til at holde ud i Kam
pen.
Dis-Te Udsagn viser ovcrhovedet,
at denne Menighed mcd den »liden
Kraft« har føgt sin Styrke ikke hos
fig selv, men hos sin Herre og Me
ster.
Der er Fokikcl paa de Evuer og
Kræftek, der er bettoet de forfkels
lige Mennesker og Menigheder, og
ingen kan beuge mete, end der et
givet hom.
; Men Troskab fordres der lige
.meget af alle, Trostab i Bevor-el
!«sen af Guds Okd og Bekendelsen as
hans Nava
Og netop ud af dette Brev set
vi, hvad en —- Menighed ellek en
;ke1t Miste-n — med kun liden Kraft
opnaar, blot den bevarer Guds
Ord og bekendet hans Navn.
Førft figes der: »Se, jeg hat gi
vet dig, at der fokan dig er en aabs
net Dir-, som ingen kan lukke.«
Den Dor, her teenkes paa, iynes
at vcere Daten til Himmekig og dens
Hetliqhed —- fammenlign hvadHep
ten iiger til Peter, efter at han har
aflagt den gode Vekcndelie, Matth.
Is, 19.
Saa lasnge du bevarek GudsQrd
—- det vil sige i Hiertet og for at
leve dereftet — og du ikke formt-g
ter hans Navn, da er der foran dig
en aaben Dør til Guds Rige
Og der er ilet ingen Tom kan
lukke denne Tor soc dig.
Mcn der iiges videre: »Se, jesg
ladet komme nogle ai Satans Sy
nagoge, fom kalde iig ielv Jsder
og ere det ikke, men lyvr. Se, jeq
vil give, at de ikulle komme og
ztilbede for dine Ftdder og tende,
at jeg hat fattet Kætlighed til dig.«
Altfaa ikke alene den aabne Disr
ind til Guds Bstns Arv og Her
lighed, men ogsaa en herlig Mis
sion paa Jorden er der givet den
lille, den ivage, men trofaite.
Stute Evnet og Krcefter harGud
ogiaa Brug for i jin Menighed og
iin Missionsgerning paa For-den,
men — —
Aa ja, kwor dcsr finde-s ftore Eo
ner og ärmsten der opstcmr Ton let
Ewrgsmaalct um, hvo der sfal ver
re den »ftørftc i Himmel-mes- Rigr «
Dei er der kun ern, der skat Das
rr, og det Time-J, Tom de smaa hat
meaet letter-! ved at finde-, hocm han
er, end de store.
Tet er ejendommelth not, at dist;
just er Mcnkthden med »Um 1i-J
den met«, der holder fast vrd Fris! 4
Tore-nä- Qrd og Norm
Var-net holder san gerne fast vcd
sin ftærke Fadcrs eller Modrrs cl
ler Tin store Bruders Haand
Maasse det da er lykkeligst at ho
ve ,.kun liden Kraft«.
Paulus var jo en af de ftørst be
gavede Mennesker, men for at han
ikke Ekulde hovmode fig«, maotte
han ned paa det Stude, hvor han
kunde forstaa Guds Ord: »Min
Kraft fuldkommes i Skrøbelighed'«.
Saadan gaar det —- det er de
fmaa, den aabne Dir staat spran,
og det er dem, Herren Lan beuge
i sin Geruhig
Og de store man ned paa de
fmaas Stude, for at det komme kan
gcelde dem. Vifkop Martensen si
ger, at Dauben er for Bern, og de
votöne man blive fom Bsrn for at
km Del i W Nandeqave.
Betymre dig der-for iste, om der
er betrer dig weget eller lidt, men
M tro i bevor-elfen af Gub- Ord
oq Wien of htms Rom
Sau qtr Gad, at der foran dig
erenaalmetdtylominqenlan
law, vq M Ast han tillige, atl
Mem-site fiel bllve pM ved
dig,ogdestaltende,atsudbat
fasse Its-W M Ue
tuned-her der-Id
weisse-MINI- Mit-flu
Des hog hem, jom er »given alMagt
»i Himmelen og paa Jorden«.
iOm Missionen
i paa New Zealand
og Australien
Hvor mange eller hoor faa uds
zaf de Dunste, som findes i Auftra
clien euer paa New Zealand, der
Fenster Hjcrtp i Arbejdet for Sjccles
istele ved jeg intet onl; men few
om de tun stulde vckre fau, saa er
dette paa ingen Munde Grund til,
at man ikulde undlade at sende
ZPræfter til dem. Heller itke ital man
Zforsømme at arbejde for at faa un
jge Mænd der oer fra hertil for
xat lade jig oprwre til Prcrjtegers
«ningen, sont de saa jiden kan udøi
ve i deres Hjemland
Tot er allermest troljgt, at ann
delig Tod et ganfke meget over
haandtagende i Australien og paa
New Zealand blandt vore Lands
mænd der. Og om saa er Tilfæls
det, da trænger de jo saa meget
haordere til, at et godt Missionss
arbejde kan blive udfsrt iblandt
dem.
For Tiden er der noget over 100
Prcrster i den forenede dansksluths
Mitte-, som arbejdcr her i Amerika.
Ekulde der blandt disje ikke findes
et Var Junker-, fom drevne af den
Helligaand vilde bkuge deres Livs
Fdræftcr i Arbejdet for de Lands
mænds Frelse der bot i Australien
og paa New ZealanM
At scnde et Par Prcefter til nævns
te Lande vjlde tun være en ringe
Begnndclfu men megen Veliignelfe
har man alligevel Aarsag til at
vente ud as en Tand-an
Fra Bilwlen og fra Kirses og
Lllkissionshistorien can der fremdras
ges mange Etscmpler paa, at der
er kommen utrolig ftor Frugt ud
af, doad kun to eller tre eller kun
een Mond begyndte paa af Mis
sionsarbejde Her vil jeg tun min
de om folgende-: Paulus, Silas og
Thimotheus begyndte Missionen i
Europa Tænk over paa, hvor
meget der kom ud af denne
Veanndelfe Ansgar og Obert be
gyndte i Tanmark. Den -sidfte dode
strakcz og Ansgar. der tun var godt
25 Aar sammel, var da ene om
Missionsarbejdet i Danmark og i
Soerrig. Men dette Arbejde bar en
ftor Frugt allerede i hans egen Le
vetid, og Danmark og Sverrig blev
begge forsynede med Gudg Ords
Forkyndere siden heu. Bsrreien og
Skrefsrud begyndte i Santhallans
det for 44 Aar siden blandt et
Falk, der var Hedninger alle sam
men. Nu er der over 16,000 Krist
ne der, og mange af dem, der bleo
vundne for Sandheden i Jesus Kri
stus, er for længe fiden kommen
bit-m til Gud i Fryd og i Glæde
Tot er at haabe, at hele Santhali
landets Par Millioner Mennesker
»vi! Tiden antage Kristendommen
Svnd dct nu gaslder um, er at der
5rmrt bliver Tendt et Vor velskiklw
di- dmsilslutbfke Prckster til vore
Lmdsmwnd i Australien oq Pac
klkmi Roland Tette sfnldr aller
Lwlkt Iser Mel-nd der kcm Urwdikc
i dct enqellke Zprm Taa vol fom i
det dnnfkcy laa de ogkaa kan faa
Indflndefe pna de unge, disk kun
lnn lidt eller intet of dct dem-Te
Spros.
Te of vorc Prwstexz der er kom
men grundigt igennem den fix-ma
rkng Proseminariafdcling ved Zw
len i Plain har da lært at bruge
det verdslige (profane) enge-like
Iowa Taa godt, at de ned at qna
paa et godt engellt lutherll teoloi
giik Seminarium et Stoleaak (8
ellet 9 Man-redet) og der ftudere
Bibelfoktolkning, Dogmatik og Kir-:
kehlstorie kunde faa laadant Her-;
redsmme oglaa over det keligisle
engellke Spros, at de med Lethed
kan prædike og samtale deti om
mdeliqe Ting. Noget lidet af del
religiche engelste Sprog hat de jo
alletede faaet, medens de var Stu-«
deutet i den teologiske Afdeling ved
Stolen i Blatt-. Mcend, der hat
qennemgaaet alt l hole Ptolemäus-«
riet og hele det teologiske Seminar«
ved Stolen i Blair oq liden Lands
ltndere et Stolen-r ved et godts
amerikanlk lutbetlk Seminar kunde,1
hvad Studieudvikling og Durlng
hed l Inselst W, være vellkiks
deutsatmelatpmsglortiæts
Its IMWU VM vors
W l Wien oq paa
1,000 NYE HOLDERE
,l’11« .,I)«AfNSlcliJI-k lc. «
Inden den lste Januar 1912.
For at detto Tal kan um, hu vi besluttet at give en værdjiuld
Præmie til enhver ny Holder.
Bahn-IF der indem 1. Januar-, 1912 regnet- Abocmement pas »l)anskerec1" med s1.50 som
Porskudsbetaling, viI fna Bladet tilsesndt km den Tid, Bestiningeu halt-Mec- og indtil l. JIUL
1913. Altona krit til Nytmm Desudtkn lmrlum Valgot itmsllem følgcstmäe Pkæmjek — frjt
tilsendt:
Presmio Ntn I:
6 smukke Billeder i Parvetryk, Land
skaber —- Polkeljvsbilledek — Prakt
Stykke —- størkelse 16120 Tommer.
Promjs Nr. L:
Bn selvskærpende sah-. Den samme, vj
i 2 Aar hat- bkugt Dom Pisa-wie til Hol—
dernes kulde Tilkkedsbed.
Promis Nr. s:
Dunmsrkskort kot- Ujemmet. stønselse
22126 Tomnwn Trykt i 5 Pest-very med
.1embaner, Byer, Plavtagety Kirkety
Herrscher-de o.s.v.
Præmls Nr. Q
»l«ivet i l-ys", Portællinger sk Ernst
Bvers til de 3 Troeas Müder-. 241
sider i Helshirtiugsbiuck Bd udmækket
Bog.
Pkæmjo Nr. s
2 Dusin Ave importekede Bkevlkokt. Ber
uf 12 komkellige Kot-c med Biboltokst
og 12 assokterede Prospekte-s tu »det
skønve Damalska
Pomdev ovonstaaoade smnklke Præmior til Eoldemo udloves tølgonäo
værciikuldo og nyttjge
PræmiFr til AbonnFntsamlFrF:
kok 3 vyo seid-ro
Pku Helene- klempels Kost-— og Husholdi
Einst-bog Bn Økonomisk og praktisk
llaandbog kor Zusamde 289 sidek,
trykt pag godt Papst-, smagkuldt ad
st)«ret og indbuvden.
For s uy Bald-tm
Bunds-us »Pilgrim’s Froste-IT Engel-It
Odem-C Prsgthvd med Guid-oft kor
oven· Bv Madagde soc Uhu-satme
For 10 uy Bettler-:
Bunytms »Hu Pilgrims Vandriag« U
lustreret Fragtudgave pas Dsnsk i
Icvartokormat. BnI«1-yd kor etbvekt
Kristev-Hjem.
For 15 uy Eolderm
Assohenfeldt«llsvsens »lllustkekot Zirke
histurje kot- Menigheden." Oktsvkormu
2 store smukke Bind.
tot 25 ny Eoldotm
Dusohsels Bibelvmrk. 6 solide Bind. Det
te velkendte Værk heb-ver jagen Anbe
sahns
!
(
Nasc- det fast-Otto Antal nye Hulden-e med Aarskontingent km hvor et· modtaget, sen
des den tilsvskende Præmie krit til sonder-en
IWSPOLI — VIII OC OW,
som hat- Øje kor Bladvirksomhedcns Betydnjng —- og Hiertet pas rette sted —- 1sd o
nu take ist med kotenede III-Eiter og »klytte vors Teltpmle lustiger-e ud"· Akbejdet lykke·
des i Pier-; det kan lyklkes ogsu i Ast-.
DANISH LUTHERAN PUBLISHING HOUSEp
New Zealand. Saadanne Priester
kunde være noget for de unge saa
vel iotn for de celdre af vore Lands
mænd, og de tunde vel ogsaa fceti
te flere as de unge velskikkede Mænd
paa den Tante at reife her til Ame
rika for at blive oplærte til Pur
ftegerningen, hvilken de saa ftulde
virte i i deres eget Hjemlnnd
Allerbedst er dkst at faa to Pras
fter af Sted til Australien paa een
Gang. At degynde med to Præster
er kun, som oven for sagt, en lille
Vegyndelsu men lykkes det itke at
finde to, som vil reise, og Tom tan
magte den Gewinn, de ftot vix-te
i, faa gid dog det moa lyttes at
finde een enefte Prceft, der fsler fig
dreven of Guds Rand-, og Tom hat
de foknodne Kvalifikotioner til at
arbejde for vore Landsmasnds Freli
se i Australien og paa New sea
landt
N. J. Dahin.
Gennem Kokset til Kronen
»Thi Guld prøvcs mcd Fäd; og
Mennefker, fom m- Gud velbehos
qclige, i FornedtrlTens Ovn.«
Guldet, det asdlefte af alle Me
taller prøvcs i Jldovnen, bliver
smeltet, isaa alt, hvad der ikke er
Guld, kan komme fra, oq da sprit,
naar det et kenfet, kan Mefteken
bruge det. Denne Lignelse bruger
Guds Ord om Mermester. fom er
Gud velbehagelige. Ei andet Sted
figer Apostelem »Fort-nistet eders
ikke over den Jldprsve, sont J nu
gennmgaa, edet til en Forstgelfe
Neu vi saa lede- i Guds Okd ehe-!
Mennester. der hat Guds Letherl
da man di first siau stille og se
pqq hun, fom var ssand Sud og
ttlliqe fonds Rennestrs der staat
om hom, at han vokiede i Alder vg:
Naade og Velbehag for Gud ogy
Meunester. Zion du tænke dig ihn-!
nere Studsmaal at faa med Neuem
Og iaa da denne Mond var 30 Aar,
og Johannes dsbte hom, da lsd
Gud Fadeks Nsstr »Dann er min
Son, den elimiin i hvem jeg hat
Vclbehag. Fka denne Dag fuldkoms
mes Guds Qrd paa hom. Phil. 2,l
5—7, ioni loder: Han forringedel
iig ielv og blev Mennesier lig, og
da hon var fanden i Skikcelse Tom
et Menmsike, fornedrede han sig selv
og like-v lndig til Baden, ja, Korsets
Tød, derfor hat Gud hsjt op
hsiet ham og siasnket ham et Navn,
som er over alle Navne, at i Jesu
Navn fkal hvert Knæ bøjo iig.«
Læs dettc derfor, du GudsBarn.
Dersor blev Jesus ophsjet, fordi
han var prsvet i Fotnedrelsens
Ovn, og han beftod Prtven og blev
lydig til Dsden Naak vi betragter
Jeiu Liv fra Krybben til Kot-iet,
bvad var det vol andet end For-ne
drelle, studig ned ad Butte, ringe
re og ringen blev han i Menueikers
Øine, disle Menneileks iom ellerss
Eim gerne vilde qske lmm til Konsl
zie, iaa singe lynes han dem til
iidst, at Morden-n Bomka blev
foretruklen for hom. Hvad Kamp
oq Sinkt-te alt dette hat kostet, det
let vi lidt af i Getiemane, hvor
det iyntes, sit-m om Byrden er ved
at blive for tung for Jesus: men
ioa viste han os en hetlig Vei,
hvokfra oqlaa vi san heute wettet-»
til at holde ud: det er Bsnnens
Vef: om Jesus ttængte til at bebe,
ia da trcenger vl idet meget mete,
og der staat ofte, at Jesus bad, og
da ogiaa at han blev btnhsrt Om
vl vil ithe i Jelu Fodspot bei-, da
M pl echt not mass-, at vi tran
get til megen Bon, at vi maa fyls
des med hans Kraft, iaa vi ikke iftal
segne under Koch-d men maa tage
det op og ftlge Jesus efter, hvad
saa end Verden siger. Ja. hvad vili
de de vel have sagt om Jesus, om
de kundc have set hans Liv, den
nc higende Mennestcittøm, fom le
vek i vore Dage og tun jagek eftek
at blive »wel! off«, alle dem, der
regnet Menneskeks Beerdi, eftek de
res Ejendom. Naar vi sselv begyndek
at regne Mennesker efter den-Maa
leftok, lad os saa tænke paa den tige
Mund oq Lamms-, hvcm af dem
var vel riqeft i Lænqden: og lad os
huike Jeiu Ord: ,,Saa1edes, hvet
den fom samlek sig Liqqendefæ, men
ikke er ria i Gud.« Men fskft og
sidft lad os betragte hom, om hvem
Jalmisten synger:
Fattig kam du til Jotden ned,
Adlede Amt-d og Uiselhed,
Fatttg du giotde dig med Flid
Nige blev vi til evig Tit-.
O, Sud fke Lovl«
I. D. U.
Otto Funkkks Skkisiei
til megct nedsatte Priskr.
Troens Werden, før 8130 nu 90
Den Kristnes Liv, fsr.81.30, nu .90
Hjortens Urst, fsr 81.30, nu .90
Øctenblomfter, fsr 81.30, nu .90
Bis-d og Svasrd, fst 81.35, nu .90
Werde Lidelse, Akbejde,(81.30) .90
Pan Nessefod, føk 81.30, nu .90
Forvandlingekne (Pragtbind)
spk 81.60, nu OUO
Apostelen Bauman 81.30, Im .90
Husandagtsbom fsr Is, nu Ql.40
Diske udmærkede oq velkendte st
gek er alle Imutt es seht inwend
ne i komponeret sind. Ortsqet et
bestens-.
Dan. Luth. subt. cause·