Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 31, 1911)
··gant«keren", It Wig Medss og Oplyts ningsblad for det danske Falk · ismerika ndgwet es DANIUH LUTIL PUBL. AUUSE. Man-, Sieht-. « «Dau«!eten« udgaar Epn Txrsdag og Freitag Brig Dr. Aarqanm , De Fptenede States 81.3u. Mantiss MAX-U Blut-et betaies i Forfknd. Vesiilling, Bekomm vldresscforsmdrmg quI ander angaaende Bleibet obre-Hexen DANlSH LUTH PURI« HOIJDLQ · Many Nebr. ! Redakmn A. M. Andersem Alle Vidrqq ti! »Danskeren«s Indboldw Ifhandllnqet, syomsvondsncer oq Irtsklek af enbver set, bedes ankam-en -.’-.l M. Aus-Hen, Blan, Rebp» . l EINer at »Es-it Poe-mka as second" dass Ost-ter ! Z Advektjs«sxs» ihr-s- mkme gnown upon ; Ipplj amon. e J Tillælde as Ungelmægsighedet ved: Modtageisen bedez man kluge til vet steblige . Beßre-few Sculde det icke hjælpe, bei-esI Inn senvende fiq til ,.,Tanskeken«g, Kontor- ! l Jiaar Uersekne heut-endet sig til Fett, det azerterekaiaoexxnten skk at til-e has dem « ellet for at faa Ovtysning om det avektetede. pedes «e altid omtale, at De Iaa Avettisfes l mentet L detteBlad. De: del here ti! gen-; sidig Feste i. Den forenede norske Kirkes» teosj logiske Seminar begyndte sit nyeT vSkoleaar den 15. Sept. Seminariet dar en hel Del flere Studenter i Aar end tidligere — 35 i fstste Aars Klasse, 28 i andet Aars Klas se og 18 i tredie Aars Klasse — i alt 81 teologjste Studenten As de 35 i forste Aars Klasse er 11 Graduenter fra St. Olaf College, 8 hat gaaet en Del Aar paa St· Olaf, Resten kom fra andre as Samsundet Stolen J felveste Tyskland vindet Af hvldsbevcegelsen Fremgang. Der si ges at vcere 150,000 aktive Med 1emmet i Tysklands Afholdsfores ninger, og desuden er der en helDel Foreninger blandt professionelle Mænd, som Læger. Præster, Leere re, Statsembedömænd og Heeroffii cerer. Ogsaa i Antallet af Forenins ger, der atbejder imod Misbrugen af alkoholholdige Drikke, er der Stigning. J England findes der en »Bro derstabsbevægelse«, hvis Formaal et: at vinde Folkets Masse for Je sus Kristus samt at arbejde paa dei sociale Spsrasmaals Ltsning es ter de Principper, der harmoneret med Kristendommen — Det var en as Deltagerne i de Msder D. L. Moody i sin Tid holdt i England, John Markt-any der undfangede Tanten om det ist-sie Broderskabss samfund Men det var fsrst under den bekendte Missionsprcest F. B.( Meyer« Farerskab, at Bevcegelsenj pmkkiug 1906—1908 bksd kigtigi igennem. Nu tæller den ca. 2000J Samfund med ca. M Million Medss Kein-net Broderskaberne er neutrales over-for de sociale og politiske Par-i tien l J »Kvindernes Blad«, omtaltest fornylig en italiensk Bog orn Fig-s benhavn af Nodolfo CapalozzaBIa-« det gengav bl· a. folgende Udtalelis se af den fremmede Jagttager:· »Naat en fremmed ikke kender PrisT ferne og ikke forftaar Sproget, ogs han ftaar og skal betale enKusk,« en Draget eller en Keil-mond, 5aa’ tan han ganske kolig tage en HaandJ fuld Smaapenge i 5in Haand vg wektqde Monden selv at fokiyues fis beruf. Han Lager, hvad der til-« kommst ham og ikke en Øre metei Tet Milde man bare prøve i Itali en! Man man ikke endte med at bli ve spie-tret inde som gal!« i Der-til bewertet .,Nye Tidek«:; »Det Studsmaah vor Hovedftadss jævne Borgere her kaut-, Lan de ta Ie Wh, det tilkommet dem. Der er Undtagelset, og Skam over dem mendeerikkesaa man-hat« kau Ideloqge Eilliden til dete Vysbtrns Wirth-« Pastet. c. B. W stkim i «Luth.« vm »Mus- W the-W Mut-«- nve VI nimai W den s. M sei-Mietme Mausan sey-dul- see Its-W Mr i- — fide, men paa Grund af, at Grund ejendommen der fteg saa fvært i Pris, blev del befluttet at sælge, hvad Seminariet havde der, og flytte til Forstaden Mavwood, hvor de kunde faa billigere Grund. Der købte Seminariet da 15 AcresLand, iom er meget pænt udlagt til Bygs getomter, Parkanlæg og Campus. —- Af de nye Bygninger er Admi nistrationsbygningen, der hat kostet 820,000, en Gave fra Mk. og Mrssp Franke, fom Paa Jndvielfesdagen" overgav Bygningen til Formanden for ,,Board of Trustees«, Past. Wa genhals, hvis Navn i forgyldteBogs staver over Toren afsløredes til den gamlc Herrens Tjencrs ftore Overs tajkelse. Han blev faa rert derover, at han nceften ikke kunde tale. — To Tormitorier. hvert til 815,000, er ogsaa Gaver til Seminariet, det ene fra Enken efter en Broder til afdsde Past. W. A. Pasiavanh det andet fra Mr. E. A. Cummins, .Ehicago, en Presbyterianer. Det norske Wisconsin-Blad»Ame rila« 5krivek om de progressiv-: Re publjkaneres Konference i Chicago forleden bl. a.: ,.sdonferencen i Chicago bestod, i alt Fald for Stsrstepaktem af De magoger, Markskrigere, Skraalere, Vigtigperer og af Personen fom f ler Fig tilsidefatte Noqle af dem hat fslt Præfidentens tunge Fod berste deres Ligtorner. J sidste Klasse kom met den, som var Sjcelen i Mødet, nemlig den udfeede Prassidentkandi dat Senator La Follette Terka fynes det mere end wivlsomt, at et nyt Parti kan udvikle fis af denne Konference Den bar intet Program, lwormed den kan hverve Tilhcenges re. En Del opriqtige, trofkyldige Siæle fandtes der vcl ogsaa i Forfamlingem men fra disse hortes ikke et Ord. Konferencen i Ehicago var en glimrende Fiasko.« -·,.— ;Nefotmationens Miudedag. » Da dette Nr. af »Ist« udgives ’paa selve den lutherste Reforma tions Mindedag, ital vi benytteLejs kiigheden tiI at meddete den hiswkiske IGrund for, at denne Tag er valgt, Men med det jamme kommer vi til at give en kort Udsigt over Re formator-eng Motten Luther-T Liv. Hatt var fsdt i Eisleben, Provin ;1·en Sachsen i Tyflland, den 10. jNoU 1483. Tagen efter blev shan dfbt og nævnt efter Tagens «Helgen, Martin eller Motten Tidlig kam han i Stole, og i en ung Alder blev han sat ind paa Studiets Vej — han var kun 14 Aar, da han kam paa Latinskolen i Maadebura. J 1501, altkaa 18 Aar gammcL kom han til Univerkitotct i Erfurt, fwor han studeredc Scholastik o,1 den klasTiTke Littcsratur. Omkring 20 Aarsaldcrm blev han Bakkalorexxs, oq to Aar Tonm tog han Magistergmdm J den Tid, Luther var i Er surt, bcgnndtc bans ijlekampcs sur Moor. del-Z ved Læsningcn If en Bibel, Lmn havde fundet i Biblio tcket der, del-:- ved hans Ven Alex ius’s pludfelige Tod. Sau langt fra at tænke paa at reformcre Kirken denganq gif han i Kloster og sagte at vinde Fred med Gud gennem Forsagelser og Selvpinsler. 1507, altsaa i 24 Aarsaldetem blev Luther under indke Sjælekami pe prwsteviet. Næste Aar hlev han af Kurfyrft Frederik den Bise kaldet til Profes sor i Filokosien ved det nyoprettede universin i Wimubekz s To Aar senere giotde den unge. Professor i sin Munkeordens Tie neste en Reise til Rom og fik, sont det wire-, det ftrste ftærke Jndtryk as det romerste Mrka- For dæwesie Tidligete havde han- Siæl grebet oq omfattet dette Gabst-tin »Den retfæevsge af Troen stal law-C og W Ord ljd under denne Reife for han« inst- Øte I Estet sin Hiemkomst blev han i 1512, als-Ia 29 Am- gammeL giott ill Doktor i Teolosien ellet i den hellige Mist . Gan Miete nu sont teologist steck is Pest-W state States im st- evangelsske Fortvndelk i Ma. » « Men man mærker endnu ikke no get til, at han tænkte paa at op træde som Reformator. Det var’ gennem jin Kaldsgerning, han vidi nede om Sandheden til Frelfe. Stødet til Reformationens Be gyndelfe kom udenfra. Den praktelskende Pave Leo XI lod ved den Tid udskrive en almins delig Aflad under del Foregivende, at der Tlulde famles Midler til Fuldendclse as Peterskirken i Roms Erkebiskovprn of Magdeburg paa tog fig — mod Halvdelen of Jud tcrgten — at befwre Afladsforrets ningen i Tyskland En af dennes Afladskrcemmere, Joh. TetzeL optraadte i Fütter bock i Nærheden af Wittenberg, og Luther mærkede i Striftestolen Af ladshandrlcns fordærvelige Fslger. Sau var det, at Professor i Tro logiem Motten Luther (dengang 34 Aar gammrn bestemtc kiq til Af tenen før Allehelqensdag den 31. Okt. 1517, at ovslaa fine 95 Te Tes ellc Sastninger paa Slotskiri ken i Wittenberg. Han angreb i Eine Teses ikke sel «ve Aslodem men dens Misbrug, og bewier bessemt til Frelfen ved Tro .en xsac1».8triftxtsks alene. Jfke twnkte Luther dermed at skulle blive Reformator, men bang Seetninqer blev Vegvndelien til den aabne Kamp, on derfot fester vi Mindet om Nesormationens ftore sVelqeminq den Aftem da disfe -Sætninget blev ovklaaet Nesormationens stote Grundtanke var doq udtalt i de 95 Sætninger. oq med ntrelig Snrtighed udbredtes disse ifke alene i Tkaland men over Etørftedelen af Europa. Te katolske Viskovper og Dokto rer tav forelsbig stille, og Pape Leo koste endog Broder Martin Tom et fortrwfseliqt Hovetr z Sau fkkev Luther fin .,Pkcediken 7om Aflad oa Nande«, og han vandt zoverordentliat Bisald: det æagede ITilbcknqerne of det gamle til Mod Island. Den Kamv var begyndt, som, Sud være lovet, endte med den krel Tende Jandbeds Seit eller —- i det mindfte —- Gennembrud. Et Luthetmiudr. cAf x.) J Aaret 1542 socfattede Luther en »Epotzette1" ämod det romerske Relitvjeiuvæsen. Deri hat Refor matoren med bidende Jroni angre bet den ved sit jvinske Levned be ttmte og betygtede Ækkebistop Al bert, Taa det duek unget· Her fil qek Epottefedlen i Overfættelie. »Eaa vidt det majutske Bispos dumme streitet fig, er et Mandat forkyndt fra alle Prædikestole of folgende Jndkhold: At alle eders Bistops Relitvier. sum Hans Fiurfyrstelige Naade hav de i Halle i Zachiem og Tom var denaadet og bekrwftet med stor ro merik :Ilflnd, Naade og Privilegien of inwrt"elige Grunde og ved den Seliigaands JnditydelTQ er over .ført til St. LIkarjakirken i Majuts Ema det de der ankligt oaa Sonde »gin eftek Bartholomæusdag med istor Festligthd san irrt-s, under For-» ’kyndelse af ftor Tilgivelse for man-» ge Eynder, hviltet skal kommeHverk mand til gode, for at de tære Müns lændere kan hjælpe de staktels nøgsx ne Knotler til nye Klædeu thisijorts lerne, de havde i Halle-, er sonder ilidte, saa hvis de vor blevcn læns gete i Halle, vilde de være frosfen7 ihjel. Tillige Tiger man ftadigvæk, at Hans Kukfyrstelige Naade har til isjet Samlingen mange mærkelige npe Stykkek, som man hidtil ikke hat hart em, og som of den usw«-. tende allerhelligste Fader, Pape Povl III., er tilftjet særlig stot Aflad Dei handler sig om fslgendeStyk ket 1. Et imutt Stykke af Mosek venstre W. 2. Tre Flammer af Moses’ Bust pas Sinai Vierg. » B. To Fjet og et Æg af den Hel ligaand. » 4. En Wtcendig Flig af den Inne, hpoemed Kristut sttdte Oel-» pedes Dir op. » , s Tilliqe en stot Tfavs af Beet fchuds W ism fundtes benim de ped hi- W 6. ctz help singe as Mal-M StM l 7· Et helt Pund af den Bind, der fufte forbi Elias ved Horeds Hulen 8. To Alen af Bajuntonerne paa Sinai Vierg. 9. Tkedive Tokdenslag fra Mo ses’ Seiten Mjrjams Pauke, fom nettes ved Ridehavet lu. Et start, tungt Stytke af Jstaels Berns Steig, hvormed de nedkaslede Jerikos Mute. 11. Fern stimme blanke Strenge a; Davids Hat-pe. 12. Tre imukke Loflehaar af dem, hvormed Abraham hang fast i Ege tmset Dog, alle disse Ting fremviser man ikke som Helligdonh men som Undere, ligesom i Peterskirken i Rom Judas-« Stricke forevises. En scerlig god Ven hat hemme läq betroet mig, at Hans Kurfyrftes 1:ge Naade vil teftamentere denne Eamling et fuldt Fjekdingspund af sit trofafte fromme Hjekte, tilliges med et hell Lod af jin fanddrue Zunge. Og fra den allerhelligste Ruder, Paven, er allerede den Naas de dpnaaet, at hvo der vil becere denne Helligdom med en Gyldem Tkal have Forladelse for alle indtil denne Stund begangne Synder, samt alle de Sonder, han herefter aennem ti Aar, kan ellek vil began, og alt dette skal ikke skade hans Zaliqhed Det er jo en stor, rig, hidtil uhørt Naade, saa mangfoldis ge not maa fryde sig derover.« Tet Udtryt »Moses’ Horn« re fererer iig til, at man forhen over Iatte et Sted i en af Moiehøgekne fortert, ligeiom og7aa Michelange los Statius af Moses fremviser to korte Stumnhorn opoe i Haaret Tonne Statue, der findes i Kirken Emi Pietro in Vincoli, Rom, blev hugqet omkr. 1515: og lauledes har mange vidst om den, ja, set den, i 1542 » Det var den samme fykitelige ECrkebistou der i iin Tid ved en schon Riihel fremiendte en Benge igave (:2« Guldgylden) til Fru Lu ither. det vil sige Gaven var nok Iegentlig fsrst bestemt for Luther lielv, nien da Albert forstod, at Lu lther betatlede Tig, sendte han Pen gene til Lutherinden — og hun be holdt dem, tkods Luther-s Ophævels tier, bog hanc Ryg. Da Luther siden efter blev klar over, at hqns Kon- virlelig hat-de )hrugt Pengene, strev han et be Threjdende Brev til Rühel: hvorfor »denne ikke hat-de givet Pengeue til Ibage igen, som hatt bad hom. ,,Thi Esidst af alt vilde jeg gste mig belag jtig i fremmede Synder«, hedder det der Respekt for flig aabm ædel Ad færdl at tage mod Pengegavek fta den, han betcempede, forekom Luther Hat være lavt og lumvent og usselt Kathrine tunde ille ie noget galt deri, og der er not mange — entsag saa Mcen d — der deler Syn med hende deri, ielv i vore Dage. Hellere da ligefrem lide Nod, noar galt ikulde væm end ved at tage Hjælp at bitte Modftandere flsve ist eqrt Sind Ein Eitel. mod det unde, man beimmverk Hollerk taale Savn hos Guds Israel, end siddo ved Mitte-, indende Grube-r i Ægyptenl — Btev fka Jaan Nr. 31. Fra Campbcll Whitejp Mit-er i statuizawm (Sidste Ztykkch Z »Hm-ert- veuter Gub. « paa sit Falk for at udføre jine Hen sigter?« De fslgende Evar blev givet ved Begyndelien af et Msde, ingen Dis kussion fulgte. Han hat befalet sit Folt at nd fsre Arbejdet. Han hat givet dem Lov til at gsre det. Vi er frelste; vi er de eneste, der Lan væte Vidner om Guds frels sende Rande. Vi er delagtige i Guds Karakter i famme Grad, fom vi er belag tige i hani Zither Et Menneite er os nass; det er det euefte Diesem vi san fokstaax det var ogfaa en of Grundene til, at Kristus maatte blive Mem-est for at kunne anbenbare Gud for os. Hvad endet Bunde Guds Fell taqe sig fvrf . Dei var den weite Mande, der tillod Brugen af frie Rediiabenls alle andre vilde have medftttl Tvanq. ! Gud er en Frelser; han vil have sit solt ligedannet med fig, dekarl hat han givet dem Oel i sin stel sende Gerning. · Demgtighed i Guds Arbejde er det naturlige Udtryt for Kmligs hed til Gud. Delagtighed i Guds Arbejde var dcn eneste Maade hvorved Guds Folk iunde bevores og udvikles. »Wind kan Missiouckret site for at ftcmhjælpe en velunderrettet, bedende og gi vende Siirke i Hienilandene?« Dette Spørgsmaal blev drøftet ved to Moder, iaa dette er kun et fort Resume af Campbell Whitcs Jndledning og af den derpaa spl gende Diskussion Campbell White: Der er ca. 3,—100 Menighedsi medlemmer i Amerika for hver amerikansk Missionasr. Det gælder om at faa dem alle interesserede, Taa de vil bede for Missionem for ikie alone tiltrængek Missionen de res Fokan og den deraf flydende Birksotnhed, nien de 3,10() selv til trwnqcr. det oqsaa for deres cgen Skyld Med den nnvasrende Styrke er det unniligt at naa enhver Japaner-; Japans Evangeliiation vil tage mindit 100 Aar efter nuveerende Maaleftok. Tet awlder detfor. at lwer enkelt Missionær for-get sine sirwfter iaa nieset iom muligt; prøv at qøre det ved at iaa dine 3,—100 til at fremdem-e dig og dit Arbejde »i Forli-n Dct iker ikte nu: naar lun en Fjekdedel giver, hvor mange mon der da er, iom beder? J de 10 Aar, ieq var i Indien, Hiik jea kun omtrent 25 Bewe, der Hfortalte mig, at man daglig bad siar mig. anlde jeg nu ud paa Marien Men, saa vilde jeg lave en Lifte over alle mine Vanikelighes der oq sende dem hiem til alle mi Ine Venner og bede dem om at bede sior mig til Stadighcd, og jeg vils :de forlange deres bestemte Leite, Efot det hiaelpek altid en Mond til Iat give noget, at han figety at han -vil. Faar vi Opgaven om Forli-n leit, saa ek alle de andre Opgavet lsste med det samme: for Bin for Iudsætter Aundfkab og producerer IArbejde l Missionæeer hat allerede gjort meget i den Retning. Personlige Vidnesbytd et den bedste Maade, man lan beuge ved at udbtede !Eandl)ed, og her maa Missionærers Ine ikke vtere efterladende paaGkund ,af falik Ydmyghed Hjetnmetö Kir lke ier tun med Missionckrernes ,Øjne Vi kan ilke fortælle andet ’ti1 de uinteresierede der hjemme Eend det J fottæller os. Lad eders HBreve vcere perionlige Hat J Jdeer zog Principper — godt, fremfæt dem kun, men iklæd Perionlighed, og it te i lange, tsrre Afhandlinger. Vcer iaa paa Vagt mod at dlive fuasvre faa s itte ier andet end eders egen lille Urtebed. Missionss arbejdct eksifterer ogfaa« i andre Lande. J 1896 naaede Tallet paa Hedningekrifme op til den førite Million, men der git tun 12 Aar, ist den anden Million var vundetl og i de fidfte to Aar hat Tallet væs ret 330,000, d. v. k. den tredieMil lion vil vindes eftek denne Maule ftot —- i ieks Aarl Bi bar nu ude paa Missionömarken mere end» 52PiniedageomAaketl Diskussionen: En Mund ipukgte temmelig in-·l bis-Weh Er det Tausen, at viMiss sionæker skal bære Byrder og Heden og Ilnfvaket herude oq im oben if Fiøbet have AnTvaket for Interes sen hjemmeP Hei-til svatede C.-W.: »Ja det er Birkeligheden og ikke en tom Tea ri, jeg hoc fremsat. Her fglgek nu enkelte af de frem satte Antydninqer: Fortæl sm, hvordan de indfsdte Kristne beder; det vil befkæmme mange af de gamle Kristne hiern me. Jeg fortwller. hvotdan scheidet langt overstiger mine Kræstey oq hvor absolut aihængig ieg er af, at de ille glemmet mig i deres For binner. Jea strev hiem da bad om sor bjn for en uns Maul-, der IW at me met suds Eise, meu ists kunde komme videte. Kett efter blev han virkelig omvendt og er nu en meget dygtig Evangelist - Jeg havde 7 unge Mænd i en Bibelllasie. De itrev dekes Navne paa en »Kakemono« -(et japanskBili lede), sont jeg jaa fendte hjem til den Veninde, dek havde sendt miq Penge til Bibler for dem; hnn yængte det op i sit Værelfe for altid at mindes disfe unge Mde nn er de 6 ·Kristnc. Jeg havde ikke Tid til at ftrive Afhandlitmer, san dildte jeg mig ind, at jeg havde en Gæft hjemcnes fra, naar jeg Fatte mig til at steine og saa Tkrev jeg akkurat, som jeg vilde have fortolt min Gwih men im finden at disse Breve vcekker mere Interesse end Afhandlingerne (den Plan og den Opdagelse var ban nok ikke ene on1, at damme ef ter den Tilslutning hans Udtalelse fandt.) En var bleven »adoptetet« af en bestemt Kreds oq havde fundet, sont naturligt var, at det gik langt let »tere at vække og bevare Interessen indensor denne, end inden for hele K«irkefa1nfnndet. F Flere braute- hektogkafekede, mis smeograferede eller trykte Prene, faa var der gerne en Ven hfemme, der ·fendte dem otnkrii1g, san at de kun de lasse-s- i flere Menigheder Tamtis dis. Den store Værdi af Missionsmns seer. vandrende eller stationasre, be tonedes stcerkt baade af Camvbell Wbite og flere Missionærer. der havde prøvet det. Det kneb tun med at faa Penge til at begynde det. Der var dog ogsaa enkelte met te, overarbejdede Missionasrer. der indrømmede, at denne Zide as Ar befdet var en af MisTionasrernes Pligter. men de havde Taa alt for mange, at de maatte lade nogle licme urørte De foreslog da, at Teputationer blev fendt hetud for atftudere For holdene saadan, at de lunde tale med Autoritet, naar de kom hjem iqcn En saadan Deputation var for nylig paa Reise fra Tokyo til Sen dai, de havde pasieret 25 Statt-) nek, fsr de com til Mita, den stritt By hvor der var Missionæcer — oq den eneste By paa hele Stræknins gen — 250 (engelfke) Mil. Tenno «Kendsgerning havde givet dem et dybere Jndtryk end alle de Missio ;na-rbteve, de havde læst. ; Ja, der er begyndt her i Japan :— godt begyndt, men vi er hvers sken hel eller halv færdige. For Ti zden er der mange Dsre oaa vid .Gab, hele Landet ligqer aabent, l·men s-— der er næsten ingen til at gaa dekud —- vil de blive staaende spaa Klein, indtil vi engang faak -Tid til at gaa ind ad dem? Naak kommer Forstærkningetnes Vi var glade ved disfe Moder-, de var opmuntrende og ansporendex da vi gerne deler en god Ting med Rennen hat jeg prsvet at gøre det her, i det Haab at dette Elko maa hierer nagen til at ovekveje Sangs maalet: Tages jeq lige faa megen Del i dette Arbeide, som Herren vils de, at ieg fkulde? Da saa min hfetteligste Hiler til alle Lælerne Ebers Udfending oq Stedfokttæi der. J.M.T.Winthet. Nealifationspakke. Sau længe den-te Imme- — vsl vi fende portofkit tii enhvcr af Alt-M Leiste, Iom indiender ZU Eis i Frimætkek (ellck paa andm Vis) og nasvner dette Tilbud, 20 forfkellige kristecise Stumm-sites MS Foktasllinget dels opbyggelsqe og belærende Sktifter — meit cel drcs Udgaver med Omflag mer ell--: mindre fackmet eller slidt, men ogfaa enkclte nyere Tinq -—- hvis Bot-lad pris enkeltvis er 5 og 10 Ets» En. feste endog Mete· De hat maaike Iæst nogle afdem men faa foxær saadanne til andre, kam ikke har, og fom maaite kuns lJr-te godt af at læie dem. Demd wer De en Mission oq hielt-et o kmed at fkasse Plads M Ovid-me til de nye Julevarer. Dan. Luth. Publ. Haufe.
