Unser MesterenS Haand. —- ellek — sxel Dedebos ngdomshistorik Fortælling as C h c. L y n g e. (Sluttet.) Sau en jkøn Tag holdt Toget ved den fidste Sta tion medførende en lang Nække af studioij theologiæ, der i Lebet af faa Timer dels striftlig og dels mundt lig stulde aflosle al den Visdom, de i det ntindste skulde have tilmnet sig i de Aar, de havde badet jig i det him melsfe Lus. Llrel Oedebo og PederStorganrd var blandt de indmeldte. Men Modenheden, hvordan var det gaaet med den? Ja, fkulde man dsmme efter den fra den ftriftlige Efsamen fskft faldne Cenlur, saa tegnede det ikke vi dere godt for de andre. En celdre Genganger var ogsna denne Gang »gem et i Lmndene« ved den skristlige Ecsamen Og faa rin ge var Modenheden endnn, at han end ille kunde over lætte det latinfke Adjektiv for det modsatte af moden, men gjk oq gned liq i Stenderne af Glæde over Karat teren —- inc1nc1tnrns. To en nf bans Vennek glorde En de vaa Jllusionen ved at overfcette Ordet for bonI, var» det nde med Gliedern on for lmns Vedkommende, var; det ogfaa for bestandig nde med at lidde ved det grønsl ne Bord Adlkillige Aar ester fandt Vennen ham som Eier as et lille Gartneri uden for Vyen, hvor han otn lider havde flaaet sig ned og følte fig tilfreds. Desværre var lmn like den eneste, der fik immas virus, oq en ellek anden of dem, der ikke fik det, havde maa7ke endda pasfet bedre i en Gartners stille Haue end i den Vingaard hvor der anndelig tnlt lknl graves og qødes om nfrngtbare Flgentrceer. Arel Hedebo on hans Ven flod ikke til egregie, men stod doa begge sanledes, at det næste Trin i Rækken nedad knnde holdes, om de da ikle vrøvlede altfor meget ved den nmndtliqe Prove. Men dog var der noget, fom Ergrede den første, on book han fyntes, det lknlde voeret bebt-e Naar Arel Hedcbo undtog Eksegesen i dist nye Te stamenth havde Togmatilcn vaskct hans læreite Fau, og faa havde det cndda trufiet jig fauledes, at Opgas ven havde drejet jig om dist, hvorom san manch af hans egnc Tankcr havde drejet iig i dcn Tenere Tib, nemlig Synden i Menncskevksrdcnen on LIcenneflcts manglcns de Cvne til selv at frigøre fig for den. Mcd et Hierw dek vix-selig var med i Opgcwcm havde han paa Son dencs mørlc Vaagrnnd tisgnet et iaadant Villcdc of Frels sens Nsdvcndiahed i ham, der kom iom Nudslammet for at bære Vekdcns Sond, at han ikke lunde wivle om Opgavens nogenlunde tilfkesdsstillcnde Løsninn. Og saa stod den alligvel til et lille bitte »prin1«. J jin Trang til at vidcs, hvordan drt var Uaaet ttl, gik han op til den dogmatifle Professor: men ak, det gjokde ikte Sagen beim-. Da Profcsiocen havde hørt paa ham en Stund, trat han sin Lotnmelwg op af Lommen og sagde med den mest hsjtidelige Mine as Ver-dem »Ja, jeg hat« kun strevet — uttolig flet Latin«. Til den Omftwndighed, at Hedcbo virlelig kundi noget Latin, og at .,Slctheden« maatte beftaa i utydes lig Strift mere end i gemene Fell, kam nu en virkelig Bebt-welsc- over, at Opgaven om Synd og Raube-, be ivaret af en vordendks danfk Præst, ikulde bedømmes Mc efter sit Jndlmld cllcr sin Form, men eftcr nogle latinike Sastninner fra Konfesiionen Var det virkelig den Modenhisd, man trævede ved Universitetet2 Foran Elsamensbordct fsrer en Eksaminand imids lertid ikke Klage over sin Professor, og Akel Hedebo gjorde det heller ille hor. Med en vis Blanding afGals qenhnnmr on den Fortrolighed, lwormed Studentekne turdc henvcnde iig netop til denne Professor-, foriikrei de han ham am, at han nol stuldc blive fki for hans Latin ved den mundtliqe Etsamen »New, ital jeg det«, iagde Professoren, idet hans alvorlincs Ansigt forspgte at smile, »ja, saa maa sen fo. se at finde en Opgave, hvoti det Sproa ikko forcskont-« mer; men ellers kunde dist so vckre aodt nok at prøve Dem i det, siden De flottcr Dom med det, hvor det ikke et it-dvendigt«. « Naa laadan flap det nd. Det var altfaa Himmel-, der bavde ftaoet for Fall-. Jo, der var eqcntlig, man taugt inde, e» Etemmix disk hque hvinet det til hami i Form-jen. . Jfønt Hishi-do Im Stomaard var lmIIIt Im hinan-(l den i Alfabetet fkuldcs de doq ov til den mundtliqcIf Dei von snIIIIIIcs Da;1.:-aal(d(--3 havde de ønfkot dist, oIIl det var san blIIIIct Etsamens sidftcs Tag J Doqmatit kIIIIdII Art-l Gedebos landabilis ikke teddes on Stomaards kIIIIde drt ikke i dIt andet Ho- I vedfant men Karaktercn for dem bekme blcv alliaevel »tosvcerdia«. Da Arel Hcdcbo III-d Etsamensbordcst qennemgik Kristi Opstandelfes Bewdning, todte han al-i ligevel efter en latinsf Sertning for at alwde fin Osa-11 minatorx nIeII der meldte siq innen, og Professoren syn-? Les onsaa at hat-I- taacst Tiq bang Forsikking nd notam: thi han foklcnnto heller innen vilde ikke en Gang vIde, I hvad Opftanchlse III-d vaa Latin. - w dIIt IidIIe ch fIIIIsfaldt IIII NOIIIIIIIIIFI h, dIII nas ften gav Stunden hisIotiTk Vetndninq« Siden Stomnard bavdcs qcsIIIIIsIIIgImet fin anniij liqe Kribsk, band-I- haII habet al Vibcstkritik vasms euch sten. on nII sknlde han allinevel made den i dean sin sidste Time pan Unsversitctet I Da ProfesIoren havde hart i et Stnlle af Jos. Is, vilde han vide, bvorfor man ikke kunde tillæage Profeten Farfatterskabet af de fidste Kapitlcr i denBog, der bat bans Navn Mesn da brast Stammde Taalmoq Rahel-. Det aamlc Saat smettede hatn pna ny, faa han neckten qlemte sig kelv »Bei san man acht, naar man tiltwr Gab Erne ill ved sin Aand at lade sine Timere forudsiae tmoms Inende Ans, oq det fkal man, naar man ded, at bande W oq Johanns-, baade paulus oq Peter hat« regnet Jesajas for at vcere Forfatteren. Men det er Bibelkritikkens Fejl, at den har ikke denne Tro«· Ved den fidste Ytring faldt Storgaards højre Haand med en iaadan Vcegt mod Bordet, at det lod iom om han flog i det for Professoren Havde denne i det Øjeblit vceret lige jaa ilter, er det ikke godt at oide,» hvokdan det vilde vcere endt. Som den mere rolige elis ler inaaste — hvem ved det — i Crkendelsen af, at Biis selkrititten not egentlig ogsaa var en Privatsag. ders ikke ljorte hjemme der, hvor han fad, tog han imidler tid det fornuftige Parti at fpille den overlegne, butte sde for Eksancinanden og ertlcerede, at det »kunde vcere tnok.« I J iein-not Fordentninq lyttede man i Vestibulen efter den tendte Matte; men Optrinet havde dog itke forandret det forventede gode ReTultat Da alle standidaterne derefter var inde for at tage Afited med Fakultetet, haode Professoren endda ved et Par anerkendende Ord ladet hanc forstaa, at der ikte i band Hierte var opskudt nogen bitter Rod ved det fokei saldne Optrin Axel Hedebo filk ogsaa et Par anerkendende Ord, men forit, da han Tagen efter søgte Dognatiteren i bans Hjems Aarenes Leb havde han været der adskili lige Gange med sine Sorge-r og Glieder, iaa Professo ren vidste, lwordan han havde haft det. Nn ratte han ham Haanden, idet han iande, iom ingen anden knnde have iaat det, Taa det tunde høres i mange, mange Aar: »Det var ikte enhver, der kunde have hivet et saai dant Resultat i Land under faadanne Omstoendigheder — nn liaaber jeg, at Te bliver en Pryd for vor Ilsitke«. Det laa itke for Hedebo at blive rørt Hans Villie var betndelig stwrkere udviklet end hans Følelfe Ali liaevel brast Ztennnem da han vilde tatke fin gamle Laster og love det bedste, saa denne maatte nojes med et cerliat Haandtryk og et Par taarebloendede Ljne s For den Søn med normale Eonek, hvis Fader ogs Moder kan betone hans Uddannelie, er det at blive Stu« dent oa Kandidat saa ligefrem og naturligt, som detl overhovedet er ligefrem og naturligt at blive fodt og op dragen. For den, der et fodt under Hedebos eller Stor-« aaards Stierne er Maalet noesten overvcrldende, naar det naas, for ham er det naturligt, om Stemmen briis ster, naar han ital sige Tak. Men Tat var der alliaevel i Axel Dedebos Hierte, da han skiltes fra Professoren, og der var intet, han onitede i den Stnnd fom det at blive en Pryd for den« Kiefe, hvis Tiener han vilde voere. , Endnn et Par Dage forblev han hos fine Vennen i Fiolstrcede Zaa brod han op for at siamles med dem i Yderup og paa Los-Hunde XXVII. Tilbagevendtc Spor. Peder Etorgaard tog over til Jydernes Land-l lwor l)an bos en Prceit vilde berede iig til de praktiike4 Panier Axel Hedebo tasnlte paa at flaa iig ned i Kar-· rebo i samme Hensigt, men blev saa alligevel paa Pa storalfmninariet for at øve sig i at prædike og for an den Gang i sit Liv at foriøge sig i den ædle Kunst at innae ellety som det her kaldtes, at messe. , Paa denne Vis var Vinteren itreden frem, og han« havde allen-de begyndi at le iig om efter ledige Em beder. Da han var iaa gammel, og Tiber-ne i laa Hen ieende ikke var naunstige, mente han nok at kunne bliive Sogneprasit straks, og han vilde io ogsaa gerne fnart føre Alma til iit Hiern. Peder Storgaard vilde altid forblive i Jylland4 hvis det stod til hom, og Freien Eilersen havde heller intet derimod. Axel Hedebo havde just ingen fcerlia Forlcrrliahed for Jylland, skønt han aodt vidste, at det var mere taknennneligt at vaere Præst der end paa Lerne, on bans Kasteer havde ilke mødt mnnge Jyder i iit Liv, iaa hun fendte dem ikke Men Stomaard hav de altid talt onl, at de flulde msdes der, oa da de fleste Begynderenibeder oaiaa er jyfle, var dette Mode faadan omtrent blevet en Astale intellem dem. « ken «niine Tanker ere ikle eders Tanker«. En Affen, da Kandidaterne itode i Gangen paa llniversitetet da ventede paa Stiftsprovstem aik Hovedi deren op, on ind traadte en ret hef, korpulent Herre iom qav iia i Tale med Pedellen. Arel Hedebo kunde i Halvmørket ikke ie, hvem denne Isen-e var, on skænlede ham oqiaa ligeiaa lidt noan Taufe iom de andre. Men da kom Pedellen hen ng nieddelte dem alle, at den Herre, som itod der heu ne, var Paiior Klausens Søn fra Ydernp, han fkulde fpsme fra. iin Fabel-, otn ilke en af Kandidaterne vilde taae ud at prkedile for bam i Paafken da mullavis 5e nere vcere bans Kapellan Da innen af de andre ivarede, og Hedebo stod Pe dellen mer-neit, vendte denne lia til ham og spat-site om han ikke bilde. vFor enbver af de andre vilde detIe Spornsmaal have merkt af under-ordnet Betndninn. Bilde en eller anden as dem vrwdile i Paallen, saa lunde han lines faa qodt tane demd lont ethvert andet Sted ben. Men for Hedebo var det en hel anden Son efter det Forhold lmori ban ftod til Perlonerne on Siedet En Gang før bnnde ban været has Pastor Klar-sen i Ader-un Da var ban kommen i Trwlko for lom etlwert andet Tnende at faa fin Zlndsmaalsboa vaateanet. Sknlde han virlei lia n» refle dernd for at prcrdile for den lelvfamme Prwa lmn den Mann lan temmelia ublidt havde visi bam nd. Arel Dedebo kunde fenere hen ille næate for lin felv, at der i det Sieblik ovkom en vis Lnft bos lmm til at vile Velcewasrdiqheden dcrude, lwad ban i Trees lkoene nn var, on hvad det havde fett til, at ban den Gana var kommen til at tiene hos en af de helline i Ydernp, han havde advaret ham imod. Men denne Fslelle havde doq alllnevel llke Odem-trat da han efter nagen Vaklen all hen for at tale med Klaufen den Una ke. Gan lvumte tun lla lelvt lkulde oglaa det være Guds Villlef Men lwilken al Pulver Klaulens Sinner var det nu, der state Kapelle-n til sin Inder-f Ja, innen enden end den forhenvcrrende Løjtnant og nuværende belud viklede Spækhøter. J det iidfte Par Aar havde Axel He ldebo ilet itke set ham, og det var sogsaa med Nød og Aæppe at Spcekhøteren tendte .ham, da de stode over for hinanden. Da den første Overrastelse havde lagt fig, kom Klar-sen saa frem med sit Spørgsmaal, idet han med en Gnift af gammel Humor føjede til: »Du har jo nok et Ærinde derud alligevel, og saa kan du —- her kvalte han en lille Ed —- godt prædite for min gamle med det samme, han er svag og trænger til Hjælp«. Aer Hedebo var ikke oplagt til Spøg; thi SUAEU VAL· for hani ganske alvorlig; men han lovede iaa allj gevel at komme og itrev famme Aften til iin Angek fader deronc. J et kortsfattet Brev udtalte denne jin Glæde der over. lHan havde da vceret hos Proesten, der fyntes at viere slaaet af det underlige Tilfaelde, og ielv kunde han ilte andet end se Guds Styrelie deri. Ia Paasteferien var kommen, og Hedebo sad mel leni iine leere i Yderup, sagde Suedteren til ham: ,.:lkaar dn nu har proeditet her et Par Gange iA Paast«en, og du selv er gladd derover, og cnulig vi andre ogiaa er glade, iaa synes jeg, at du senere still de tage herud som Kapellan. Jeg ved not, hvad du vil sige, og hvad hnn vil sige, som iidder ved din Side: man kan ikle godt gifte Tig fom perfonel Kapellarr Men« nu ital jeg forinden jige jer noget andet og nied deti famnie ivare jer paa det Zpørggsntaah hvorfor jeg al dklti Im IJW min tiltonnnende Evigisrsøn nagen virtes IEA f»Na-ID: im har jo dog haft det sannst-es at jeg tun de ·«·-i«nnden hertil var netop den, at du, :’lr-.sl, nar, el ler ie-: vjdsie, at du slnlde viere min Zuigetsøn Jen saa Jst paa de Øjne, der mødtes hin DU da du, for mang« Aar siden var herude og talte am at konnsic paa Zeininssrieh og da trenfte jeg: nu kan jeg ists-, fiirdi jeg ikke vid noget ndvortes Middel vil binde hasn til hon de. Hvad jeg ad Omveje har rakt, taxes US ifte oin. Men nu har jeg en Plan, og jeg synes, den er g-)d.; Jeg liygger en Kapellanbolig paa det Sordslgfke, jng engang iknlde have awet fta min Svngerfader og bygss get pan for niig selvx Den ffal ikke vier-.- ;« lmass Aw; men Hin-wen til det Studium, der nu er endt unen! den, og der kunne J faa foreløbig fæste Bo· Saaledesi faar vi det not ordnet med Prceften Naar han, der nnj er gannnel og bøjet af Sorg over iine Bern, rinielig1 i l i vis oni et Par Aar feger sin Afsted, saa faa J maaske Lov at fl1)tte ind og danne Hjem i den Pkæftegaard der! ellersz liar vceret luktet for dem, der mente Prcesten der; bedft. Zkiilde det ske, saa er der et Par andre, Tom must lig knnne flyttis ind i det Has, jeg byggede til jek. Ja,i mange Gange maa der haabes med Haab imod Haahl Men Alma har jo været dem en huld Veninde i detz sidste Aar, og det synes, som om deres Hierter begynsj der at beses. Din Fader er saa gammel, at han allerede nu trcenger til vor Hjcelp. Hvor uendelig stont om dink Moder -og han, delende det bedfte med os, Hunde kom-! me til at fæste Bo paa den Plet af Jorden, hvortil i det; mindfte hendes Ungdomsdrem har voeret knyttet. Gudl havde i saa Tilfælde vendt det onde til det gede, og« jeg havde fundet den staunefte Maade at haevne mik17 paa«. E i I Snedker Msllet havde talt iig varm, og Hedebo turde ilke sige Nej I Dagen efter traadte han iaa for anden Gang ind. i Pkæstens StudereværelseJ men ak, hvor forandretli Den forhen iaa myndige Pisa-se der nu var graaneti og furet, iad sløvet og modfalden og gjorde ikle det mindfte Tegn til at se efter den indtkædendes Fodtøj. Arel Hebel-o havde heller ingen Lyft til at minde ham derein, havde tværtimod Medlidenhed med den samtnen-. funkne Skikkelie og lovede at hjcelpe ham i Paaften med; iaa messen han kunde. Da Paaiken var endt, blev det ordnet faaledesi, iom Snedker Møller havde tænkt fig, og fort efter be qyndte han faa at opføre den Bolig, der en Gang havde vceret Gensmnd for hans egen Ungdoms Drøm H Lø·' · bet af Foriommeren vilde Udncrvnelien fortnodeiitliq. kmme finde Sied, og iaa vilde Kapellanboligen ogsaa staa fastdia til at medtage de to, der her efter nunme-« ikelia Bestemmelie ikulde have dekes førfte foreløbigej pjem Den Itørfte af alle Bygmeitre liavde imidlertid aq saa her en noget anden Plan. Da Sedebo hande faaet iine Praktier Proben var Pastor Klaufen apoplektiik oq indan fort efter iin Vesicering om Afiked. Men da hat-de han felvfølaelig innen Bring for Kapellan im maatte frasige sig hom, han alt lIavde streitet Men Arel Oedebo skulde alligevel væte Mermis Præft. Da Piceften tog iin Afiked oq ikie døde i Kaldet lilcv dette ille nieget for start for en Kandidat i Oe delios Alder. Da denne tilmed ved sine Prædikener hav de vundet en Del Yndest i Somit-L og vel at masrke ikke været der lcenge not til at tabe den igem oq en Tel af Sognets Beboere iaa iøate for hom, blev han virkes lia den lykkelige blandt ikke fna Medarbeidere Tet lielis var foregaaet umaadelig hurtig: men iandt var det al ligevel En ikøn Daq lunde man lceie i alle Landets Avism I »Kand teol.A1el sedebo er under Dags Dato udnwvnt til Sogneprrest for Yderup Meniqhed i Sjckl lands Stift«. Arel Fiedel-o og Alma skulde virkelh iom Præst oai ’Pm-I«tekone fkefte Vo i den VræIteqaard, livori han hav des iswret inde med Treksko paa, forinden han gik ud til bei-des Fader for at viere —- Fort-alten XXVII Oder Helliqdommcnö Ton-Web Kort Tid eftet fknlde der vcere Ordination i Aal lmm. bvor Paftor Kraqelund alt en Tid havde fungeret fom Vsskop. Da der innen Ordination var for Hann den i bans eaet Stift, fik Art-l Hedebo ogfaa den Lyk ke at blive ordineret af den Mand, over hvis Forkyns Idelfe han havde glædet sia san tidt, on til hvis Kirke i sKsbenhavn der ogfaa knyttede fig mange dyrebare Mini; der for hom. J tre Dage boede Kandidateme i Ntrrejyllandt Hovedstad ved Limfjorden og tilbragte ufovglemmelige Timer hos den elskelige Bifp. Da Hedebo under en Vandring i Bilpegaardenc Have havde fpurgt Biskoppen, om han mindedes Stu dent «Storgaard, som han en sGang havde bei-It i an fægtede Tider, svarede denne: »Jo, jeg mindes ham saa godt, og jeg l)aaber, at jeg næste Gang ital kunne vcere mere for hom. Han søger et Embede her i Stiftu og jeg mir- hvad jeg kan for at faa ham hcrtil«· »Ju gsr det,« fagde Hedebo, ,,thi han elsker sine Jyder og vil Tikkert føle sig meft hjemme iblandt dem.« Saa kom Højtidelighedem og til Hedebos store Glut-de lmvde Ztmsgaard reist den lange Vej fra Vestjyls land for at ovewcrre den. Hans Vennetrofkab fvigtede ham heller ikke her. Da Hedebo kom hiern, læste han i Aviserne, at Udi ncevnelsen hnvde fundet Sted Saa ncer havde de to Venner vceret ved at kunne blive indviede til Herrens Tjeneste paa en og famme Dag. Den fjerde August kom Provsten, som mærkelig not Var den Præst i Knattrup, der ogfaa en Gang hav de st«revet i hans Skudsmaalsbog, og indsatte Aer Hedebo fom Sognepræft i Yderup. Dagens Tekst var for saa vidt passende not fom det var den alvorlige i Matth. 7, 22——-29, og Hedebo havde heller ilke vanskelig ved at prædike over den. Han väte nt Klippen, hvorpaa der skulde bygges, var Kristus. Gan viste, hvordan der jkulde bygges, og hvad der vilde følge af, om man byggede paa den eller ikke, baade for dem, der fkulde høre, og for ham, der nu skulde føre Ordet iblondt dem. Til sidst gled hans Tale dog mere og mere bort fra Teksten og formede sig til et beweget Vidnesbyrd om ham selv ud fra den paulinske Lovsang over Gud i Nommerbrevet 11 Kapitel 33 Vers-. »O, Rigdoms Dyb baade paa Guds Visdom og Kundfkabl hvor uransagelige ere hans Domme og hans Veje nsparlige« - ja iaadan havde han maattet sige det til Gnd mange Gange, faadan trcengte han til at fige det nn. Gud var uendelig rig baade paa Visdom og Kund ilalk fornden at han var uendelig rig paa Kcerlighed og diaadcy ug denne Rigdom vilde han faa gerne lade komme di- Llienneiker til gode. Men mange Gange et hans Damme uranfagelige og hans Veje usporlige for det menneflelige Zie. ,,For mange Aar fiden kam jeg som en lille Dreng at bei-ge min Moders Hiem her i dette Sogn, hvor hun stammt-di- fra. Dette Hjem blev opløft, og Familiens Lod blev Fattigdom baade i førifte og andet Led. For færre Aar sian kom jeg fom Tjenestedreng her til By en for at tjene mit Brød i Hufet has den Mand, hvis Dotter —- vil Gud —- ikal være min Huftrn Paa den ne Vandring var jeg et Tyendes Ærinde inbe hos Pro sten; men vilde nagen den Gang have frirudfagt det fom Guds Bestemmelse, at naar jeg anden Gang drog ind her i Zognct for at freste Bo, faa ikulde det være for iclv at vwret dets Prcest, saa vilde ingen have kun net raniage den Gnds Dom, der vilde det saa, og in gen vasret i Stand til at spare hans Veje, saa meaet mindre som jeg den Gang ikke selv kendte Gud og ikke selv havde bcgyndt at spørge efter hans Veje. Men tm er alt det stet, som den Gang vilde have været manias geligt og usporligt. J det Hjem, hvor jeg den Gang drog ind, og hvorfra min Huftru —- vil Gud —- snart drager nd, blev jeg henvist til den «Gud, i Kraft af hvis Naade jeg ftaar fom Praest her i Dag. Han fik ikke mit Hierte den Gang og maatte vente laenge, inden jeg gav ham det helt: men jeg kom under hans, Meftereni IHaand og fra den Dag har han arbejdet paa Leret for deraf til sin Ære at danne et Barmhjertighedens Kar. Utallige Gange har jeg krydfet hans Vije og mod villig lod jeg mig forme af hans Haand; men var jeg strøbelig, iaa var han stærk, var jeg utro, faa var hin tro, derfor ftaar jeg her i Dag fom dette Siogns Prikft og beder baade ham og dem, til hvem ieg komme:, og blandt hvem jeg skal virke: tag mig, iom jeg er, og brng mig, iom jeg er. Mit Hierte føler Trang til at iige Menneikek Tak, vg der er mange, mange, som for· tjener at takkes, alle, iom hjalp mig, alle, som blot med te mig med Deltagelse og Forftaaelfe. Men vender jeg Øjet og Hiertet opad mod den Weiter-, nnder hvis Haand jeg har vreret, da fommer det tilbage, det gam’e Lav fangsord: O, Nigdoms Dyg baade paa Gnds Visdom on Finndjlalil hvor nraniagelige ere hans Domme U hans Veje usporlige Hans Navn ver-re æret i Evighcd Amen!« Der var i Forsamlingen adskillige, som grxd der iblandt Sognets gamle Præft, som møjfommsslig havde ladet iig lede derhen Men langt nede i Kissen ved Ziden af hinandrn, sad to andre fnart begge to ganile sum ogiaa grced Tet var dem, der nu skulde flntte ind for efter mange Aal-s Adskillelfe at bo fom Mund ag antru i en Volig, der ellers ikke denne Gang, var br stemt for nagen af dem· Oglaa de havde begyndt at dannes under Mefterens Haand. Nokdifk Konverfntionslckfikou for 3800 Noahs Ekscsnmlarcr af Gotte nd Mrlixus m Dnuljduliqu Zinndnrd slkkuss tmjst Mmlnfiispris ei »Mi, oxx Cum ist« ist lMt Nilslintck i Tig spwff indlmndct i Rast-U Harton -—- til lmch lnsrmsd for den nrimeliq bil lika lslis uf 88 Juden sur on Na dius af 500 Mil tilfendcss Vogt-r ne frit. Skriv ftraks, dessan Dr vil be nnttis Tom af dort ekstmordinwre Tillmd nq sikrc Dem et Eks. af dottcs fortrinliqe Værk for mindre end on Trodiedel af Boqladcvrisem Dan. Luth. Publ. Haufe Blair, Nebr.