«Åmaeren«,
O
It PMB Meiss- oq Qplygs
wgsblad for det danske Falk -
i I m e r i ! a
Ihm-ex as
DAle s; LLTTE Pl·131«. c GFSIL
Mai-. sum-.
,Dan5keten« uoga;. Hos: fresser szxtcdcg
THI- .t.’-- 3
VeFocenedeS ater s To » Lbkrsnds 82902
Ihr-et dem-ex- ·. Her-stud.
Destisjlinsk Bemlitiq, Ihre-IDva»dring-; sg
ander angacende Bkadec .:!«.s-«-«.ereg:
DANISH Ll"l’". FULL il«)?,«:-’E. .
Man» Why «
(
Recht-U U. M. Anderfew ;
Alle Bibkag ti: ,,Lax;skeken«s Jndhsx J
Isspandliageh .«.vrrefpondancer u-«; Ase skl k4
If enbver Art Esser obre-Jqu -
F. M vixtdersem »Es-um« Redi. I
l
F. Its-ris! it . l c sspfk ck an second«
class matt-et l
«
Adverthkseg Hsspi komi- itnovm upon
Ippli shou.
K Tilfælde as llrkgnmægftqheder ved
Modtagejsen bedeg man flage til vet siedlige
Postverer. Shtlde der ikke bis-tre, bedesj
man benoende sxg til ,,1?anikeren«·zl
Lontoc H
Paar Kæseme venvendet sig til Falt, der I
ackefterertblavetxnten vkst at tsbe des dem i
ellxr sur at faa Oplvsningom ver ehemals-, «"
bede- De altid pmtale, at Te Tau Aoethssp s
mentet : dette Mal-. Der rj’ vEre til gen «
sidig err. ;
I
Zamfundsnyheder er der Plale
for i dcnne Spalte Jkle alene Reis
daftionetn men fuldt jaa meget Lee-«l
ferne —- det feler vi os- ooerbevift
om —- vilde iætte Per paa, om"
Prassterne Og andre Vennek rundtw
om i Samfundet vilde fende os kor
te Meddelelser om, hvad der foreill
falder af Interesse von de forslels
lige Siedet
En italienft Dominilanerprceft
mindede forleden i en begejstret Ta
le am, hvorledes Italiens Flaade
tidligere havde kæmpet med Ære
mod Halvmaaneng Barbari, g
sagde med Henblik paa den ncervæL
tende Ktig: »Den italienske Moder
bcevede den Gang ikke tilbage, men’
gav villig sine Sinner hen for en
tetfætdig Sag. Saaledes troster vg
faa nu de italienfle Msdre fig, hvis
Sonner et draget til Tripolis, mcd
den Tanke, at det italienfke Ban
ner, SejrenZ Symbol, nu vajer over
Stirbt-USE
J en Artikel, der better Oper
ikriften »Seld«, foktceller »Luthe-»
taneren«, at et vift Kirkefamfund
hat-de gjott det til Regel at sPtege
ewhver Kauz-wag der state om Or
dinatiom »Hast du Geld«, og for-«
Ivrigt strivee Bladet bl. a·: »He-or
dan det end fan have forholdt sig
i san Henjeende i tidligere Dage,
san vovek vi at paaftaa, at Prcesters
ne i vokt Samfund fom Regel hat
det allerbedste Ord for Redelighed
i Fortetningsaffkerer. Om Ordina
tiontsomiteen kan gsre Fordring
paa nogen lKredit for dette, ved vi
ille; men det kan vi trygt siget
De, der hat med Prcefteknes Uds
dannelse, Ordination og senere Til
lnn at gere, bsr i Tide og Utide
minde sm, at Skedesløshed i For
ketuingsfager undergtaver enPtæfts
Jndflydelse og gar ham u7kikket til
Gerningen«. T
Qm den katoljke Fiirkes Inwie
tance i Østrig fortasller »Ihr ur
thmn Herald«, at Bibclens Ub
bredelie praktifk er forbudt. Zalg
af Bibelen behandles dek, fiom vi
sher i Amerika behandler Zalg af
berufende Tritte. Enge-n Handel
med Bibler er tilladt uden License.
Ovig en Kotpoktsr er saa heldig ef-;
tet .aug og taalmodig Venten at
faa en kaadan Lisence, faa faar han
Underretning om, at denue officielle
sTilladelfe tun giver ham Loo til?
at gaa omkring og tage Bestillingerx
direkte Salg er fokbudt. Naar han
faa hat faact det forønskede Antal
Vesttllinger. maa han gsre Rund-en
om igen for at levere BøgerneMenj
da madek han den ene Skuffelse efter
bestanden Enkatolkaræsthar fulgt
hanc i Hælene fra Das til Hus oa
il de fleste Tilfælde ovektalt Falk til
at tage der-g Befttllinger tilbaaex
san manc- Steder iLandet san der,
M Maus M Tilladelse til Kol-»
part-M. W plagt
M Un IMMI M k Mia.
Den luthersie Reformation n;
Christian Richardt jynger:
»Tu, som Freden mig forkynder.
Du en Frelser, jeg en Synder,
Du med Amen, jeg med Ban,
Du med Naaden, jeg mediAammeme
O, hvor vi to passe-r sammen,
Tu Guds Salvede, Gab-J San«
Ja, der er 1negct, Tom passek
sammen, ncen jntet, der pag-set de
dre jammern end Frelfcren og Son
deren. «
Saaledes var det ogfaa fra Be
anndelsen, at Jesus Kriftus blev
jorknndt som Frelser for Syndere.
Tet kan vi bl. a. se af PauliOrd:
»Den Tale er trovcerdig og al Mod
tageise merk-, at Kristus Jesus kom
til Verden at frelje Banden-R
Men det blev ikke ved at vasre»
faaledes.
Ned i hvad vi kaldek »Mit-belud
deren« tog Verdsligheden Overs
haand, selv inden for Kutten, og
der var ander, som pasfede fammen
med den. ·
Verdsliahed og Vellevnet, kødes
lig Nydeise passer ogsaa samtnen,
og at de havde flaaet sig fammen
hois wirken-Z Ledere i Middelalderen,
det er, bvad Historien fortceller os.
Dei-for udsugedes Menigmand
og Forkyndelsem der lød i Kikkerne,
var ikke Talen om Kristns Je-.
fus, der er kommen at frelse Inn
dere, —- denne Tale var san godt
Tom fakstummet. x
Grundtviq funqer om den Tib:
»Herrens Bog var lagt vaa Onl
den. Æventnr i Kirken lad. For en
Krone, for en Gylden, Himmeriq
til fals man bød.«
Ja det pag-Jede med Tisekmnden
dengang — et Æventyr om Him
meng kunde bkuges til at slaa
Mem af, un det var hved de le
dendes Vellevnet lrckvede
Men —- der var ogsaa Eyndere
i Middelalderen, selvbevidste Syndes
re, og de kunde ikle nøjes med Him
merigItalen l
Thi — mært dem-! — Eyndcrej
og Himmerige pasfer ikke fammenlj
Derfor var der ogsaa Uto og
Ufred i Sindene, i selvbevjdste.
Synderes Sind. (
Og det nyttede ikke, man bad.
Himmerig til fals for en Money
Heller en Gylden; det pas-jede heller
ikte 5minnen.
Den dyrefte Aflad og Paveng For
sikring formaoede ikke at skaffe en
Synder erd, det gav ham itleV i s
hed om Hämnierig.
Motten Luther var en from-Sjæl,
og han var sig jin Synd levende
bevidft, — han var een as dem,
der gik og bar paa en knugende
Ufred.
Himmelens Salighed vilde han;
have Mshed om; han solle sig over
bevift om, at han og Himmelen
ikte pasfede Lammen eller at han;
fom Zynder ikke pasfede i Guds og
de hellige Engl-s Selstab. ;
Og alle hans Anstrengelk ek, bonI-»
Fromhedssvelser og Selvpinsler
staffede ham ikke as med Eynden,·
fkænkede ham ikke Frei-. »
Det var her det kneb for Luther,
og det var her, Neformationen be
gyndte.
Det vil fige — ikke hos Luther
alemx men hos aile Dem, disk hav
de det lignende, som han hauDe Det.
Zur var vel ogsaa dem, der hav
de opdaget Vildfarelsen i Lasten;
me« der Var Eundrrgs Strig ofter
Freise, der brsd igennem
Og det fkal vi lægge Markte til,
at saadan gaar det altid oig alleVegs
ne: verdslige Menneskcr can nøjes
med en Tale —- man kunde gerne
jige noget Vrøvl —- om Himmerig.
De findet jo endogfaa Behag i
Ligtalet, der sendet hvem som helft
til Himmerig.
Men fandhedsssgende Mennesker
set godt, at Synder vg Himmetig
flet ikke passer samtnen.
Derfor spørger de itke fsrst om
Himmerig, mon om Frelse fra de
tes Synd, faa de tun blive rene og
hellige og sauledes skikkede for Him
met-ig.
Unser bette Synspunkt set vi.
den state Belgerning gennem Refor
mationen — at Gud hjalp Stunde
ren til at finde Frelseren, at de to,
sum pasfer soc qodt samtnen, fandt
sinnst-.
Oq lud es site opmcrkfom paa
set used detjtmnuh at san spart
oshvorfdmhthderblivektale
m M oben Fam- fis
Synd, der er man afvegen fra Re
formationens Grundfandhed.
Tet skal hcevdes of Neide-natio
nens ægte Born — Synder og
Fressen Himmerig og hellige, det
er Virteligheden, der pasTer sam
men.
Terfor skal der aldrig tales om
Himmolens Zalighed for andre end
dem, der ladet sig frelfe ved Kri
ftus Jesus sra deres Zynd, og som
vil gaa ind» ved hom, dek er III--l
ren. (
Ti1 Eiutning vik vi ikke undcadet
at Eint-, at fand Ler og Tundt Liv!
ogscm er Dem-eben der passe-r kam-!
men.
Verdsligt Liv og verdslige Be
gwringer leder til falsk Lære, vg»
onwendt Ieder falk Leere ind paa»
en eller anden af Livets mange Af
defe.
End Tke Lev, at den Reformation,
vi bar arvet, og fom vi naturligt
mindes den 31. Oktober, den ledte
tilbagc til baade den sande apostos
liske Lære og det sunde apoftoliske
Liv.
Man Neformationens Fragt blive
bcvaret iblandt os 5(!c11edes,c1t Sim
deren vq Frelseren ftedTe man kun
ne finde hinandenl
M--- »
Den Wittenbemsse Natiekgal
sslf P V. A)
Mcd Oder tilbagevendende 31.0k-;
Lober m ndep vi i den lutherfke
Fiirkk ovemlt i Verden den i
Sand-heb kasmpemwgsige Livsgero
umg, Hub-Herren lod udføre ved
Tit ndvalgte Nebskaly Martin Lu
ther den hellige Skriftsz wande
modigc doa ndmnqcn Hcrvdsmand.»
Han er blcven taldt en Nesterng
Og Zammenligningen et af dyb
Sandhed. J Pavedsmmets make
Nat flog hcm iinc barnligsglade,
krit-jublende Toner og Trillet Og
tusinde Sjckle Zum-de henrnkt til
Toncvældet fra det fulde Bryst.
»De- higer og Wer i gamLe BI
MARde det et Sted hos wen-«
schlæger. Ækligt talt hat jeq vg
saa higet og spgt i baade gamle og
nye Bis-get for at kunne meddele
lidt om Luther, der tunde have
dog noget af Nyhedens Interesse for
,.Danfkeken«s Leiere i
Mist tunde ieg dog have Lyst til«
at nedtcgne noget, der egentlig lig-«
get uden for Sagen. — Wittenberg"
sigesJ at viere nævnt efter en tapper
MsiaHk Høvding, Wittekind
icllcr Usidukindj Da i 777 paa
Landemodet iPaderborn de fleste
falls-te Hsvdingek anerkendte den
makuige Frankerlongiy Karl den
Ema Tom wrovarmeer flygtede
Wirtclind til Konq Sägfred i Jyls
land, med lwis Sessel-, Geda, han
var gift. Aal-et efter vendte han
tillnme og bsd den ftore Krigerkons
ge Evidien Det gil Slag i Slag
med store Tab af Mennefleliv paa
beuge Eidm indtil Kotigen i Aaret
783 gil ind pas at underhondle
me) W. Ter fortælles, at Hsvdins
gen reiste til Fiongens Lejr ved At
tiqkiy og lod sig debe til Kriftens
trocn Og iiden melder Historien in
tet om hom.
Til Reformationsdagen plejer jo
alle lutherkke Blade i korte Trwk at
skildke, hvad der tildrog fig hin 31·
Okt» 1517, i den lille, armselige
EaHerbn Uhnre Mennefkeskater
st:mlede den Tag kommen der. Thi
Paven havde garanteret Aflad til
alle, der den I. Nov. var til Siedei
Vnens Hovedksirke J dette Gudsi
Fuss fandtes mange Rariteten en
Snlint of Noahs Akk, enZtumpSod
a7 den Qvn, hvori de tre Ynglinger
koste-des, et kake Træ af Jefubars
n«:-:- nrnbhevngga en Tjavs of St.
Firjfwffers Skasg, famtEneseafligs
nmde interes7ante og »amte« Sagen
Men det et sær1ig om Luthers
Ferhold til Sang og Musik, her
skol Messe Og her er da en Kopi
n- et Nodcblad, Luther 7elv hat
strevet —-— med to Vers indfsjet. «
Luther var ingen zitister, men»
en Sksnaand. Han havde dybj
Furitaaelie af de rjge JJkulsigheden4
Sang og Musik Hunde byde som bei·
tysningsfuäde Faktoker i Guds MesT
nighedk Time-sur Melodien her ers
den velbekendte: »Bok Gud han er
Taa fast en Borg,« Taaledes Fam·
Luther 7elv digxede den. Ganste
vist hat flere lærde Pan-»Der frem
sat hiojigc Tvivismaal om den Sag.,
Mcn til Gengæld hat lisge faa last-I
de og med kritisk Kendfkab udruste-«
de Mænd bestemt hasvdet den An-·
ikuele at Luther er Melodiensz
Ophavsmand· Her er nu at bcsf
merkte, at man ikfe uden oidere kan;
faa nagst tigtigt nd af Luthorsx
Roder, thi det er et gan7ke vidtlsst
tigt Stykke Arbefde at scrtte fig ind;
i den Tids Nodesyftem Men stulde;
en enkelt Lasset have Tid og Lyft
der-til, kan her umsi: Peller
man: »Die Mensuralnoten und
Taktzeschen des !5. und »j. Jahr«
hunderts«. »
Som man sek, beugte-J Takt
stregerne ille i de Dage. Bisse
Noder kaldes Menfuralnoder,
fordi de ved dere- Form og Halek
angiver den Tidgvckrdi. der maa
tillcegges dem. De lullede (e11er
forte) Noder sparer farholdsvis til
vore IAdelQ Naar her et »stat«
for c. bewder sdette ille det.fannne
som i vokt System, men dekimod,
at Melodien was transponeres til
en anden «,,1npsus« —- Jaaledes new
nede man den Sang statt-en Der
var fett Akten-Mc Not-i oq sek
plagale Modi, Wende hcnholbss «
Mys-« Puck »w
vis til vor Tut og Mol: Og Eta
iaen kaldtes itle efter sin fskste No
de, men havdc et ganjtc anderlech
poetist Nonn. Te autentjjte l)cd:
dokin, frygifh lndijk, Inixolydish
æolist, lofrianTL junjk — de plas
gale derimod: bonum-rij hypofrys
gka etc.
Af Ærbødjghed for den heilige
Treenighed blcv en trcleds Takt
anset for den fuldkomne Gem
pus perfectum), nchens en toledg
var den ufuldkomne Takt (te1npns
inwerfcctnn1). Ton forer betegncdes
ved tre Etkeger efter Malen, den
fidste ved to — iocn man jek her
paa Fiopien Tet fskfte eller yderfte
Fortegn angivcr ved de tyUe Tværs
stregers Fiscthed ellek Lasngde No
dernes fokholdsvise Varinhed —-— li
gcsom ved vokc Koraler Astronom
maalet er qngivet.
Sau vidt jeg can sind- nd, fkal
Melodien syngcs sit-c Tun-r under
Udfættclfen, altsaa begynde paa c.
—- Aarfaaen til denne llncsmhed et
fimpelthem at i det 15. Anth. tend
de man intet til »Wer lines«, alt
faa for at faa Plads paa de fem
Linien maatte denne Melodi (iom
selofslgelig san mange andre) stri
ves hsjete, end den skulde udfsreQ
Dog kan man not spklle den, Iom
den staat her, netnlig i, hvad vi nu
Lalder GsDur. dog at der da btk
være Krde for c i midterste »Ja-te«
Wen det er en vanitelig Affære med
Tasten.
Jmidlertid, det lakker lo streckt
op mod de site Cundrede sat, si
den vor qamle Wer stra- M
Blei-. Aa, det er en lang Tit-L
Tænk, Læsekl du, der dybt i din;
Sjæl ved, at du elsker Luther, itke
paa afgudist Mauer, men fom den
Guds Mand han var —- tcenk, om
du tunde ftaaet bog hans Stol oq
set ham over Zkulderen, sont han«
strev denne Sangl Han flrev fejl
et Sted i Tetften, istkegede det kraf
tigt over og satte de rette Ord (gros"
macht) neden under. Der hat maaL
ske vieret Forstyrtelfer, mens han
jkkev. Ten lille Haus« fodt d. 7.
Juni, 1526, var vel den Gang enl
treaars Purt og hat Tagtens ksrt
Heft med en Stol paa Gulvet Noks
er det, at Luther et Eted endog
har glemt et meget vigtigt Ord.«
Tænk dig, Las-eh du kigaede ham
over Eknlderen og sagde: »Ei, He.
Doktor! der hat du So udeladt Ok
det .,nicl)t«, thi der skulde bog staat
»So fürchten mirs uns nicht so
fehr«. Sau vilde han vel have ket
tet fine dejlige Ler mod dig og
sagt: »Ja, se engang s-- det hat
du sandelig Net i!«
Luthers Strift er let læselig,
naar man forst vwnner sig til Bog
staveenes zorni. Tog var der et en
telt Ord, jeg ikle kunde lasse eller
faa Mening i, hvorfor jeg fsgte
Hjeelp hos en »expert« i Faget
(Paft. Kloth). Her folget da de to
Ver-J, Tom Doktoren felv fkkev og
stavede dem:
Ein feste burgk iit unser got,
ein gute mehr und waffen
Er hilft uns ftcti aus aller not,
die uni- iczt hat betroffen
Tor alt bøie feindt
mit ernst erUI iezt meint,
gross macht nnd« viel list
iein grnnfnni rnitung ist,
auf erd ift nicht-feins gleich(en).
Und wen die welt vol tenfel wer
und wolt uns gar verichling(en)
Zu fürchten wir uns nicht fo sehr,
es iol tin-J doch gelingen.
Der fiirft dicfrr weit
wie Tour er Sich fltslt,
thnt er uns doch nicht(s),
das macht er ift gericht,
ein wortlein lan in feilen
J gramniatikalfk Henfeende er
denne Luthers Salme fenere ble
ven pudfet op — og det er natur
ligvis i fin Orden· ngaa hanc
Portkeet har man pude op og pud
fet om paa, san de nu gængfe,
fmutte Luthetbilleder gst ham me
re end dobbelt faa iniuk, ioni han
i Virteligheden var. Og det er
utigtigt Nedfkriveren heraf tun it
ke nokiom anbefale de opkindelige
Lutherbilleder—fom Carlyle figer:
»Lutbek’s face is to me expres
sive of liin1. In Kennst-MS best
portraits 1 find the true Luther.
A rude, plebeian kam-; with its
hage, ewig-like brows und bono-,
the emblem o! ruggod enekgyz
at first almost s repulsive tue.
Yet in the eyes especially there
is a wild, sileat non-ove, un nu
nameable malum-liebs, the ele
mmt of all gentle und five sk
feetitms, Living to the Pest the
tnw ntamp of hemmt-»san«
Hvor er det dog fandtl
Mcn oqiaa hans Aandsfotosifcifi
har nmn lacht om og lempet oni
ved —- aanike fom Tilfældet er med
Washington — faa han fremftilles
lom et Menneste, der intet for-ert,
ihndigt kunde Aste: giveg Jdealets
Plads: tillasgges dobbelt starreFulds
tommenhed i Kriftendommem end
han ielv vidite fig at befidde og ove.
Og det er urigtigt.
Her følaer noqle LutlieksOkd om
Musik og Sana.
.,Mnkikkcsn er den ftp-weite af
allt- Mnds Moder-'
»Musi»en Mr Folk mere blsde
Jq ydmnch more stilfaskdiqe og
forftaaende«.
»Ho» Mufifken er fkasrpet of
Kunde-m der set man Gudg state
og fuldkomnc Visdom i hans un
derfulde Gerninget.«
»Im unstet af mit Hier-te at pri
fe oq ophsie denne smukke og fine
Ochs-Gans Musikka fksnne Kunst
Men den er en faa ophtiet og maies
ftastisk Kunst, at jeg ille ved, hvdr
jeq fkal begynde, ellek hvor ende,
med deni Pris.«
»Jeg ttor fandelig, og stammet
mig ille ved at fige det, at mest
efter Tot-locken san ingen Kunst
san-merklian med Musikken.«
»Bei et helt umuligt at pkife
denne ædle Kunst tilftrwkkeligt·«
.,QInderf-ger vi den Zag, vil vi
finde-, at den Gave skæntede Gud fin
Stab-sing fria Begyndelsen«.
»Zum paa Jorden formaak fan
ledes at gske de bedrøvkde Stude
de glade ssrgmodige, de bange mo
dikuy de stolte ydmyge, at berolige
og ftilne den hede kande, at for
mindfke Had og Misundelfe. Jntct
er masstigeke end Musiker til at
tasmmo ou wingc Eindets Fslelfek
og Nskelsrr.«
»Ja, Homgaanden fclv roter og
miser denne ædle Kunst som et
Nedjkab for hans chfigter· Vi set
hvorledes Profetcn Elias, da ban
stude profetem lod heute ethtrens
avlmen ou naar denne —s"villede,
com Oerrcns Aand paa hom. At
tvr viscr Striftcm at Satan, som
forlcder Folket til Last og Tom-liq
hed, drives bokt med Musik, fom
Tilsasldet var med Kong Saul, for
hvem David fpillcde, naar den on
ide Annd kom over bank, oq det blcv
bedre med hom, og den ondo Aand
forlod ham.«
»T« m- min Hensigt at folgeVmi
feiernd-:- oq de gamle Fædres Ets
emvel og fkrive Salmek for Falk-Eh
des vil sice amtdelige Sange, bvors
ved Guds Ord kan holdes i Live
blandt dem ved Sang.«
«Selv vilde jeg ikke 11ndvcere,
kmnd im hnr tilegnet mig af Mu
sikketn for en god Del. Musikken
PnnminderMennefket, gar dvt mildt,
riimeliat oq ndmygt. Den er tillige
en Summen Sonn er den bedfte
Kunst on en and Øvelfe Han, der
kender den Kunst, forædles ved den
on er nyttia til alt. Gan nnd-fes
over Vefdens Etrid blivek fokafri
da linke-link -
E En last-d Teolog hat fundet, at
J»Ein feste Vura« er ovrrsnt i me
jte end 175 Spron og finde-s i na
Liten alle Solmebsgek. Da anltss
qucv Frederik d. Tr. enqmm blev
Efpnmt, bvorfor han ikkc lod opfste
Fasftningcr i sit Land, 5varede ban:
I«Vor Gnd hon ers san fast enBorgC
E—-- Eiter Lutheks Død faldt Wit
stenbem i Fjendehaand, og de lns
therske Lan-etc maatte med Sorg
flygte til Weimar. Just fom de
fdtog ind i denne Stad, htrte de
en lille Pige fynge denne Salme,
og Melanchton knldte hende til fig:
J»Syng, min Dotier, snng! Du ved
ikke, hvilke ffore Mænd det et, du
fualedes tttfter.«
Z Men det stsnneste Vidnesbyrd,
·tnan næften fan tænke fig, kommer
fra en af Luthers Dødsfjender. en
Jesuit: »Aus-ers Salmer«, sagde
han, »hei- dmbt fleke Sjæle end
alle hans Boger og Prædikener til
fammen!« —- Til dette Udsagn hat
hver ttoende Lutheraner den rette
Kommentar
s Ja, Luther var en NattetgaL
Men som Ratten-guten ikke synget
blot for sig selv eller for at here
jin egen Sternum men derimod
for een, den elsker, saaledes
ogsoa med Luther-. Han fang sine
Ave-d for den Herre, han elskede—
den Gud, der gav ham saa viduns
detlig Opreisning ved Syciet paa
de Ord: »Den retfærdige ved Tro
en skal leve!«
Jnlk-Tcklamationkt.
Vi hat under Fortvekedvlfe et 177i
le Sasfte med udvalgte Eint-for pas
Icnte for Deklamation ocd Juletrw
i Sandagsskoch og Hiern. Tot kom
nser til at omfatte ca. 40 kostete o.;
las-more, nye og dels originaleZty:·
ker, hvoraf mindft 3 blivcsr i Dia
logform for 2 ellek flere Vorn.
sæftet ventes fwrdig til Midten
af November-.
Ptifetr blinkt-:
Encelteksemplar 10 Ets.
15 Els. PLW
25 Mö. 8150
50 Ess. 8250
Netto-—Portofrit.
Ved at tsbe et Antal til Stu
dagsikolen spares Arbejdct med at
afstrive Systeme Man gar as en
Timeste med at indfende Vesiilling
spend, ag man iikker fis iamtidig,
at Heftet blivet iendt saa fnart
det er leert-ist
Dan. Lust-. Publ. cause.