di-» W
«.;janmeren". i
it Wsamig Sei-heiss- pg who-«
uiugshtqd fok det dunst- Fptk l
i A m e r i k a 3
ubqivet as
DANlZH LUTIL PUBL. AOUSB,
Blei-, Nebr.
,Dan"-«keten« ubgasn srsr Titsdag og Frei-as
Brig tr. Ausgang.
Ve Forenede Samt s« sk- Udmndes 82.00
Bladet bete-les i Forikud
sestilling, Betalmg, Udresseforandring iig
ander angaaende Bladet adtegseres:
DANldn LUT11.PUbl-. Hollle
Mark, Hex-L
Redaktsn A. M. Inderer
Alle Libng til ,,Dansteren«s Jndho!d:
Eihaut-Auges -..mekvondancet og Amster
as enhver In, pedes adtesserm
I· M. Runda-» Nach Reh-«
IS »He-J k» Hhsjk Posmtfxee as second
class --katter. ;
Advektjsx .«- :(.—.« H sum-e tmovm upon ;
Ippllssåimk
J Tilfælde r-- Ungsäsmkssigheder vch
Modus-neu lxIeZ Inn singe til det stedlige
Postvæsen Skuldc der ikke hinwe, bebe-»
man benoekkdg sjg til «,Tanfkeren«s
Konton «
Naak Laterne sxsnvsndn ftg til Futt, der
soertereki Binsen-neu set at tpbe bot dem
ellet for at iaa Oplycmng om detvavettercvq
pedes De activ omtale, at De fga Ader-risse
mentet i dem Sich. Tet on vers til gen
sibig Mit-»
Da Luther College, Decotah, Ja.,«
Den norjte Synodes Hovedskole, i
fertige Uge under ftore Festlighes
der fejrede 50 Aarsssubilæum
overratte Professor Stud den et
Fand Paa 250,000, som han havde
forestaaetJndjamlingen af. 850,000,
altsaa en Fetntede1, af dette Fand
har Jernbanetongen Jim Hill gi
ven Et andet interessant Punkt
paa Feftprogrammet var Afilsrini
gen af en Bufte af Motten Luther
paa Collegegrunden.
Booter Washingtons Stole for
Negre, i Tuskegee, Ala» havde 1702
Elevek i alle Afdelinger i Fjor, og
den gaat stadigt fremad. As de
nævnte 1,7()2 Elever begyndte 85
Procent ved Stolens Aabning. og
blev ved til dens Slutning. Siden
Stolens Begyndelfe hat 9,000Men
neiket faaet to Aars Uddannelse der.
Sennemfnitthan som disfe faar,
er msllem 8600 og 8700 om Aatet,
niedens Negrene i Syden ellers
sank omkring 8300 om Ast-et 30
of Tuskegees Graduentet undervii
set i Lands-tun ved forskellige Sko
slek i Sydeu, og 115 andre et i an
dre Lærerstillinger.
Det engelskilutherske Kickeblad
»The Lutheran« spørger, hvad der
bliver af vore Hjem i Byekne og
paapeger i den Forbindelse, at det
gomle Familieliv er bokte, og det,
der kaldes Hiern, er ncermest et
Steh, hvor Familien-Z Medlemmer
sover og spijer Frokost, undertiden
ogsaa Aftensmad. Men for øvrigt
tilbringes Tiden i Forretning,Klubs
bksr og Selfkaber. Vladet reader til
at give Afkald paa de mange Sam
menkomster uden for .stemmet og
saa vende tilbage til Gemme-linked
hvor Familiens Medlcmmer om Af
tcnen iamles omkring Lyfet for at
la"«e, brddere, itrikke, famtale,
drøfte Familieanliggender og ligs
nende. Vi underitøtter.
Eiter at have bereitet om en
Hexivendelse til Pkæsjdenten for
Utahs Universitet om Optettelfen
af en Klasse i standinavisk Sprog
og Litteratur fkriver det danike
Moment-lud »Bikuben«:
»Ovenftaaende bist betragtes som
gode Nyheder for de unge frank-ina-l
viike Amerikanere i Utah, blandt
spilke der findes mange fom lænqess
eftek en saadan Lejlighed, hvor des
can crholde en grundig Undewisik
Uius i de standinavifke Spros. J
Smdeleshed vil det tjene unge
Mond til stor Nytte, iom kaldes
til at virke 5mn Missionærer i de
Minavifke Lande, hvot det ofte
hat vist sich at det falder dem be
fvctligt at lære Sproset, san de
san ppkqge Muswnsakdeivet.« I
Norm-merkte betragter altica «
frkmdeles de standimvifke Lande
iom Mitsionsmakt
—
mwyeekptauwam
WMWJ
MUQM fis-list
Foredrag, han holdt ved et Col-·
lege i Oregon: »De kirkelige -Sdo-’
let hat et ejendommeligt Fortrin,
som fokekommer mig meget vigs
tigt: de danner Karakterer. Jeg an
ser det for meget nødvendigt at be
vake de unge i Fædrenes Gudsftygt.
Alt for mange unge fendes til de
religionsløfe Stolen Te lcerer at
lasse Bogen som de ikke fokstaar;
og da de ikke hat nogen til at vejlede
dem, tilegner de sig en ftor Mæng
de Anfkuelsen der tun kcm føre
dem vild. J de kirkelige Stoler
derimod bliver de ved de gamle
Sandheder; og paa den Grundvold,
som lagdes i Hjemmet, bygges der
videre til erlfe for Dilcipletn Dei
er en førgelig Kendsgerning, at
mere end 500 Studentet fidste Aar
ikle bestod Elsamen i deres Fug
ved Minnefota Statsuniversitet. El
saa sorgeligt Resultat findet vi ifke
i samme Maal blandt Eleverne ved
de kristelige Stolen Erfaringen las
rer meget mete, at der ved disle
Anstalter uddannes meget dygtige
Foll«. »ka.«
s———-.o.-.-———
»Danfkeken«s Udbkedelfe-.
Jeg indser ikte, hoorfor »Dan
skeren« ikke ftulde vcere det meft
udbredte danite Blad i Amerika
sagde en Ven til os forleden.
Tet indfer vi heller itte.
»Donikeren« et ægte dansksame
tikansk.
Den hævder og vil altid hævde
alt hvad godt, vi sit i Arv derhjems
me fra.
Den taler paa Modersmaalet og
vil hccvde Modus-meidet saa den
opvokfende dansksamekikansfe Slcegt
tun holde Fokbindelfe med sinstams
me og have Adgang til al den go
de Litteratur, Tom gemmes i det
dankte Sprog.
Den vil hævde den daane Nation.
som —- om end lille — dog et
en as Verdens knest oplyfte og
fremskredne Nationen
, Tet hat stor Betydning for un
ge Mennester at vide, at de hat
Forfædre, fom de ikke lieh-Ver at
skamme sig ved, men snarere kan
være berettiget ftolte af.
l Tet et skikket til at thue de un
"ges Livsfyn
l Wen hvad der fcerlig udmeerker
I»Danskeren» i Fort-old til Fee-dre
clandet, det er, at den er tko imod
-dets Kirke og Kristendom
I »Danfleten« vil ikke alene veds
kende sig og hakt-de, nej, den vil
itillige leve og kcempe for Fas
drenes Tro, Baknetroen
Og det er da, hvad det frem
Ffor alt andet Daan gaslder for os
Iuovandrere om at holde fast ved,
Ifordi der er Livstraft deri.
; Tet er en undcrtäg Nuds Noade
Fat vort Fædreland ikfe alt-ne vcd
»Aus-gar fik sittstendommem mcn
at det ogsaa vcd Hang- Tav·en fik
,Del i den lutberfke rfieformatiom
,saa vi hat mistendommkn i Ein nan
»ftotijtc Renhed.
) Tet er en mærtelig Mond-Jack
«ning, at Evangeliet i lutfwrsk Aand
intet Eteds i Bist-den bar vundct
saa Morde-holden Jndgana ag er
bleven bevaret som i de 7taiidjnavi
fke Lande.
Da vi Tanftc i Amerika ntaa
ftaa Skulder ved Zkulder med vort
fkandinaviste Broderfolk her for Ve
varelsen oa Udbredelfey af Kristens
dommens reneste og mest bibelske
Tone her i dette store Land.
Den state Folkeblanding her i
Amerika trængcr til det, og det er
ikke mere end simpel Pligt, at naar
Amerika hat aabnet fine Dsre for
o- og givet os Abgang til dcts
Velftandstilder, at vi da meddes
let det af det bedite, vi bragte med
oö sum Iw.
Dei hsret med til at være vix-ke
lig dankt-amerikanis.
Og her falder det naturligt at
mone, at paa famme Tib, som vi
vil være tro imod, hvab vi fik fra
Fa’r og Mo'r, saa vil vt ogsaa
væte loyale imod det Land, der har
adopteret os.
Bart Fell bit ille og ital tkke
sehe sum ftemmede her.
U et her for at blive her, oa
vt M blive hjemme i Landets
Sprvg vs ftlge med i bett Uhr-it
lkuw fa- vi kan være verdigh frie
sorgen under vor fri- zerfatnim
Endnu tst vt name bet, fokbi
det et sent-t, at »M.« staat for alt
Mundeltoqsttntosqodt
Deus Spalter er aabne for fri»
sagtig Dust-ne as ethvekt hat-de-;
ligt Spørgsmaah men de er luk-;
kede for smudsige Artiklek og imudi
sigt Avertisssmentftof
Mlqclig weisser vi, at »Da-iste
ren« bukde væke det mest udbredtes
Blad blandt Danike i Amerika
Og derfor hat vi til Slutning
en Bøn til alle vore Læsere, iom
er enige med os i vort Standpunkt
—--— vil J hjcrlpe os at udbrede Bla
det!?
Jngen kau jaa godt gøre det, fom
de, der læier Vladet og holder af
det.
Og dersoin J alle vil hjcelpe os
at ndbrede Bleibet iaa hat vi jo
Agentet overalt —- fra den mexii
canile Vimt til langt ind i Cana
da og im den atlantifke Kyst til
Stillehavets Kyst og —- hjemme i
Fædrelandet.
Vennerl vil J iaa hjælpe os at
saa de 1000 nye Holdere fsr Nyts
aut?
Se Præmietilbudet til baade nye
Holdete og til Abonnentiamlere.
Hiertelig Tat for edel-s Stutte
hjdindti1, dobbelt Tat om J vil
give os- den Haandsrwkning, vi her
beder em.
oM -—« »
Birkelighed.
» Paftor Bondos Artikel »Notw
mj«, sont let-fes i »Ob« of 6. Ott«
tiltrasnger ingen Omredaktion for
pnaskvækendh den pcgek paa for-stel
lige Zorhold, sauledes som de i
JVirkeligheden er.
Past. J. M. Hansens Udholdeni
hed i at fttive for Missionen paa
sslustralien og New Zealand man
sman beundrende stände Men det
’forekommek mig, at Past. H. i jin
»fidste Artikel i ,,27k.« of 13. Okt»
«jremførec et Par Argumenter, der
Ier noget lustige, og fligt vil ikke
Etjene Sagen.
, J chhold til tedige Pkcestekatd
jfindcsr Pastor Bondo, at der for
)chblitkct er sov. (Jeg tæller efter
og finden at der ek ni, maafte fle
kc). Past. V. set ikke, at disse Kalb
san blive besat, uden at andre Kalb
bliver ledige, eller ogsaa man dis
se Ilsenithdcr vente, til der blivet
slerc Studente-: uddannet til Ptæs
ster. Hertil bemærter Post. Hausen
»Ist ck vistnok kigtigt not« —- at
vi hat Tyv ledige Præstekald — men
naar man saa famtidig betcknker.
at der er nogle arbejdsdygtigePræi
im- i den forenede Kitte, fom flet
intrt mild har, oq flere, som messt
nodt runde udføre mere ArbejdeI
end de hat«
Tor er vel een, to, tte celdre
Brit-stet- ude i California, der mau
Efc jkte direkte hat noget stort Me
njglusdsakbejde Men kckn de ar
bejde, og ønsker de mere Ar
sbejde, da indjer jeg ich-, hvorfor
de ifke jtulde tunne faa Kalb, naar
kVirfeliqbeden er, at der er iziKald
iledige »Ja, men de er lagt til Si
,d-.-. de er for gan11e, der er ingen
jsom vil kalde dem«, heddek det. Ja,
Haadanne Klage-fange over de æls
skirc Prassthr bar jeg nok lagt Mærs
jke tEL men hat aldrjg kigtig tun
Fnet stemme i med. Vi hat nemlig
’og5c:a »Hm-steh der et i travl Virt
somhed. Tet sker oafam at unge
Priester bliver forbigoaet vcd Flat
delser. og at nnqe Prasfter for en
Tid kommer ud of Arbejde Jeg tror
slet itke, det er Aldeken, der er
særlig bestemmende, om en Præft,
faar mange eller faa ellek intet
Ka1d. Men der er noget fom bed
dcr Popularitet — noget maskie
ligt noget at lægge Meerke til —
det og meget andet— naturligvis—
spilleren stok Rolle. Not om det,
men jeg hskte fotleden Dag, at en
Menighed harde kaldt ti Gange og
faaet Nej ti Gange, saadant hat
sket ftk og vil fundkynligvis fke
mange Gange bereitet-. Er det nu
wirketng at vi hat nogle arbeidsi
dqgkige Pisa-steh der intet Kald hak,
men som Lan tnge og snsker
at tage mod Kalb, da indser
jeg ikte, hvorfor de ikke hat faaet
Kald fra de vakante Pladser. El
ler vil man indvende, hvad der dog
bot veere og kan væte for de fle
ste Mmigheder en Biting i Sam
menligning weh virkelig Præstes
nsd —- at Neifeomkostningerne et
for stote fra Cal. til Melcemstateri
ne? Loh las viere at bei er faule
des, arm bouka tian be sue
ill- i Ists ep- M man hie-et
mangles der jo ogsaa Arbejdeu dek
ude. ·
Men en dristig —- og jeg skulde
antage unvervejet —- Paastand, sy
nes jeg er denne, at Past. Haufen
jtrivek, at der er ,,fleke Praestek,
som meget gadt kunde udføre mere
Arbejde, end de han«
Vil de da itke arbede mete, el
Ier blivet de itte sat i Arbejde, faar
de ikke Anledninq til at udføre me
re ArbejdeP Eilet hvorledes ital
man forstaa det? Maaske der er
Prasster. Tom kunde udføre mere Ar
bejdse, jeg ved det itke, men da vll
jeg helft tro, at de et afskaaren fra
at optage mere Arbejde paa Grund
af de lange Afstande, der er til det
Llrbejdcy der ellers vilde være aa
lnsn for dem. Jeg lagde Mærte til,
at Prof. Big ved Nebe. Kredscnøde
mnstillede til Kredien at faa aniat
en Missionspkæst i WafhingtonEo.,
:lcbr. Men uagtet Past. H. bot i
Nebr. og muligt tan udføre mere
Ilrbejde end han ger, saa vilde det
dog vist vcere vansteligt for hakn at
ndføre Plisjionsarbejde i Washing
ton Co.
Jeg kan forstaa, at man tan ta
le lidt om sit eget Arbejde, og hvad
man selv evner, men jeg fokftaar
jkke, hvorledes man paa sammt-Maa
de og ubetinget tan tale om at
»flere« meget godt tnnde udføke
mere sit-beide Naturligvis hat nag
le beklaget fig over, at de havde for
lidt Arbejdex det er jo en anden
Zag.
Jeg hat den Forstaane at de
flesle Præstet hat for meget Arbei
de. Hvor mange Prcester mon der
ilke er, der atter og atter sigerx
»F Dag eller i denne Uge fkal jeg
riqtig have fat paa ,.Læsningen
oq Lwrdommen«: thi man fsler,
at man ttcenger til at blive mere
beriget ved Guds Ords Læsning
og Granskning samt anden ncesten
nødvendig Lcesning. Men hvor of
te bliver itte saadanne Laster og
ZorTcrtter kuldkaflede, thi der er
anoct Ame-Ich der metoer pig, og
som absolut fkal geriss. Ja, vel er
der not at tage fat paa for ethvekt
trocnde Mennefke jaa vel sont for
ethvert Zamfund, der vil gaaHeri
kens Mrinde Men det enkelteMeni
neftes saa vel som Samfunds Evne
er begtcenset Og jeg trot, vi vilde
gavne Herrens Sag i det hele ta
get om vi bedre end hidtil lærte
at kende vore Evners Grænfer haa
de aandeligt og finankielt. Det kan
være vemvdigt at tænke paa, at
der er gamle danfke Menneksker i
Australien, der gerne vilde have
-1idt Tilsyn med Guds Ords
Fortyndelie Men mon der ikte ag
saa siddek gamle Danfke omkting
i alle de Fokenede Statu, man
kunde komme i Tale med Guds
Ord? Men hvotledes fkal man
Sommer omkking til dem, et Par
her oq en fem, ieks der o5v. Vi Lan
itke sige med Paulus (Rom. 15.
Kap.) at vi »Wie meke har Num i
disie Lande«.
Det er Tid efter anden betonct,
at man i Tanmart i henfarne Tider i
aandelig Henkeende hat forsømt si
ne udvandrede Born i Amerika Lad
dem saa derhjemme, de bar jo hids
til gjort noget for Australien,frem
deles fortsastte, til de faar de gam
le fulat til Graveu. De unae der
ovre Tkal der jo ifke —- med danfk
Intherkk Virtsomhed —— kunne g
res ret meaet for.
W. C. Nie«1sen.
bvad vilde du vielge?
m P. V. A.)
Pavrlirlcn har, fom man ved,
en hel Bunle af Sakramente-c Dei
sidste i Retko lalder de den fidftc
Salvning leller Vlie)’ og del ai
ves tun til blende.
Der læres ,at denne Salvning
letter ej alene aondeläg Nsd, men
anfaa leqemlige Smerter, og giver
Jaaledes Mennelket Kraft til at gaa
gennem Toren til det ubekendte
Land.
Dette »Salmment« udfsres sau
ledes. Prassten met-bringet den hel
lige Olie Cum een Gang aarlig
indvies af Bilkoppenx Gan dyppet
Finger i den, hvormcd han bestryi
get den dsendes Øjne under Form
as Kot-setz Tegn, idet han figert
»Am Herren, ved denne hellige
Olie og ved sin Bamhjertighed,
tilqive bis de Synder. du hat be
gaaet nnd dit Syst. Impul« Dek
paa bestryges Øken Ncese, Mund,
Hænder og Fsdder, og til hvet en
kelt Ting gentages Fotmularen, me
dens selvfølgelig det sidste Ord
svarer til vedkommende LegemsdeL
Mcn Sakramentet giveis tun til
dem, der staat i Naadeftandem
hvormed weites-, at de maa forud
have betendt alle, alle dekes Synder
og modtaget Absolution af Prcvsten
under fuldkommen Anger og Ruels
se. Men saa kan dc ogkaa trøftigt
pakke samtnen. For da bar de jo
»Den hellige Kirkes« InIEtideligeGas
rnntj for, at alting er i Orden.
Jndvielfen af Olien fker iom sagt
een Gang aarlik1, nemlig poaSkasrs
torsdag, under ftok Højtidelighed
Wasser of Prasster biftoar Visieps
pen ved denne hsjvigtige og selvi
folgelig bøjhellige HandlimL
Fordntns Pater Charles Pascol
Chiniquy«), der fødtes 1809, blev
Prwst 1833, gik ud af Nomerkiki
ten 1858 oq døde 1899, fortwllcr i
fin Vog »Halvtreds Aar i Romers
kirken« om en jaadan sidfte Olie,
bvor det ika just gif, sum det but
de: Tet var en ung Huftru, der laa
for Laden Sognets »Fader« kom
med den hellige Olie og lukkedes
ind i Sygeværelfet, hvor den unge
sog nimm-) Kvinde uforftyrret af
andres Nasrvasrelse frit kunde steif
te. Da det bar hnn sikkert gjort
ein-r en starre Maasestot idet hun
blut var fna paa Stumm vg de
to Messer havde en hemmelig For
ftaaelse om at benotte denne Time
til alt andet end gudeligt Brug.
winan blev, til Mandens grun
diqe Forbavfelfc, fnart igen rast
og takig oq nedkom i god Tid med
en Awing ofv.
O, Gud i Himlenri »Hvad der
limliqt lusdrivcs as dem (diss·e Her
renst» PrasjtetU er skammeligt endog
at nasvne«.
For et Par Aar 5idesn havde i vor
Vn en fmnfkskatolfk Kabmand en
kort Tid en lille Handel Vi kom
en Dag i Samtale om Neligionen
Han var ingen Jgnokamus, men
tnltc doq gebrokkent Engelsf. As oq
til indsneg fig et Okd af hans Mo
deksmaal.
Jeg svurgte nu, hvordan han
fom oplyst Mund findet sig i at
staa under de udsvcevende romerkke
Præsters Toffel, de, der saa nahen
bart vifte Spor af de grooefte Laster.
i »Au, alle disfe onde Historiek
udspredes fimpelthen of Hob til vor
bellige Kitte. Dei er Ltgn og Bag
vafkelse til Idol-«
« ,,Naa, nat-! Du sendet dog Pater
Conmay og ded, at ingen Dranker
kan have et mere ækelt, blussende,
blaarødck Ansigt Saadan en Stat
kell«
L
»Ah, bah! men han er en Ir
lcender, socn du ved, og de can ikie
godt undvære Juno-T Vi hat alle
vore svage Sidety vore Fejl —- vi
ask foa nieset, vi ikke butde,« lvas
rede Monden
,,Eller Pater Perier —- han er
»af sanime Staffe; eller feres hei
»asrværdige Bistopl -— —--— Hek, hat
du hørt Tale oni den franststanas
sdiste Pater Chiniguy, der i mange
iAar var —«
« »Hørt Tale om han1?! Bi
herte til hans stoloni og Menigs
hed i Sante Anna« (Manden uds
talte dette Navm Santann.) «Vi
var med i det Selitalx han fette
fra Canada ned til Illinois. Jeg
ver en Dreng paa setö Aar. Hsrt
Tale om hanisl Qui, M’fieu’l Vi
tendte Pater Chiniquy. Min Feder
var med i deres Tal, fom lod iig
forlede til at gaa med ham ud af
vor hellige Ritte. Siden blev Feder
bange og tout tilbage igen. To af
mine Onkler gik ogfaa ud og tom
Elle met-e tilbage. De dtde ihm for-v
dømte frafaldne. Jo, her tom du til«
de rette Falt. Vi tender Pater Chi
niquy. Oui, vekaimentt Han var et«
svinkh utent Meinst-site Han vilde
giftes. Det var hans hele Beivcer.
Ligeiom Luther. Kirten jagde nei.
Han var et fimpelt, uhsvist Reime-»
ste. Og Lsgnet Kunde han ittel
lyvel Det grimme Mennestel En
fimpel, uhsvist Fer. —- Det hellige
Micheli-leite hvad brsd han sig
om fin hellige Edl En Apostati;
can vilde giftet Tvi over den fee-s
faldne Ah, mon Dieul« l
Monden bavde atbeidet lig ap til
en laadqn Hidsighed, at al Tale.
, s) not-est uns-te ek: sie-set ts
ueu m We stauen-. s.
om fornustig Argumentation mast
te anses for umulig. Dei-for gav
jeg ham til Slutnjng blot bette:
»Hvis din Pkæst hat tilladt dig
at lasse Chiniauy's Bogey vil du
vide, at shan hat afslsret Pavekirs
ken i al dens Vederftyggeligyed. Og
din hellige drittes enefte Gendrisvels
se af hans velbevidnede Anklaqer
hat bot-aber jig til nogle Snese An
greb paa yans Liv, Odelæggelse of
hans Ejendom og Udjpredylfe af
ande, opdigtede Historicr om hom,
sum ved edsvorne Vidncsbyrd viste
fig at stumme fra Pavens Proz-ste
skalx Ebers heilige siirkes meft
yndede Argumenter synes i det hele
at ver-re Jld, Stuer og Mord.«
Jdet im gib udbwd hans mørke
Lim- et Toa rædsomt, truende, i
willig-granste Strimcr gnistrendc
Mik, at det uvilfnakligt ges i mig,
og jcg trocde at here denne hens
mumlcsde Trusel: »Vogt dig!«
Jeg forstod mcsget Inarh at Man
dcsn var godt instmeret otn baade
Chinimty og Luther. Det havde hans
Priester smukt ist-get for.
Det amerikanske Folk iover paa
en Vulkan uden at uide det, siger
Pastor El)iniatm. Tot er vift tun
altfor sandt, cfter Fakta at domme,
5om er, at laler man med Falk
som flest Deus-un smxler Is-: ai! em,
flaar det hen i Spøm at Pavekits
ten atter Etulde komme til Magtem
tunuligtl »Tet er Overspcvndthed,
let-re Te! Te er ved at blive net
vøst« — Ja, jeg hat endog oplei
vrt, at en med fjælden Llandsdans
nolse begavet Landsmatid, som jeg
cngang laante Chittiquy’5 ovens
nasvnte Bog til Gcnnemlæsning,
følte jig overbevift om, at det var
en usand Stildring of den tatolsle
uirkc « saa galt Bunde det umn
ligt vorke. —- — Tingen cr, at
her kan man bogftaveligt iige, del
er Taa galt, at det er utroligt.
Blandt de mange hemmellge For
eninget, vort Land vkimler med,
er der ogsaa en kamst Den heb
der ».cmights of Columbus«. Oq
med dette Navn hat dct not denne
Sommenhthg, at Paven alle Da
ae iiden 1192 hat gjort Krav paa
Ejendomsretten til hele det mægtis
ge Festland, idet, sigek han, Kolums
bus fandt Landet til den hellige
Kitte. Bisse Kolumbusriddere —
etbvett mandligt Medlem af Kik
ken, over vis Alder bliver san
vidt jeg forstaar, betydct, at han
bør være Medlem af denne Fore
ning -— vil da sandsynligvis en
skøn Tag trcede frem som Paveni
Sold-steh der til den yderste Fano
tisme er hans hengivue Og der er
veløvede i Vaabcnbrug.
Sætter man sig lidt ind i Pape
kirkens System og Printipper, vil
det snart blive cen flatt, at hvis
de n Tag kommen vil det gaa paa
Livet los med Myrderi som i for
dums Tage. Og Gud alene ved,
hvor mange Lutherancre, Metodis
ster, Presbyterianete, etc» der da
lmodc Trosmod not til at staa faste
ritt-r deres Overbcsvisning, og hel
lcrc end redde Licht ved at fornasgs
te deres Tro, vil iastte det ind paa
dennc Tro. Perümlig kan jcg godt
tilstaa, at jeg ittc passin vilde la
de mig slaslic til Torturkammek og
Pinebænk, men derimod vaslge at
ds paa Valpladien med Niflcn i
Ocmnd Men at Tufindcr af navns
krismc Protcftanter vildc fort-trott
le at ofre Rsaelfc til »politisc:
marimus« og derved fljppe soc
yderligore llbehaqcliqheder, stal
vist not slaa til.
Dei weite, der tun afvendc hin
Nædielstids Frembkud, er, trot, jeg,
den overhaandtagcndstitro,Vcrdss
liahcd og Ligegyldiqhed, der lom en
Flod breder fig ud over vort stsnne
Land.
Da der kunde tilbyde fiq Fort-n
lcdning til at vorm-im livilket vils
de- vrvke bebst — anbent, wrliqt Fri
tasnkeri. cller en bundraaddm, stin
kende, indende Hckirkodcsl til Kik
ke, Iom Tilfasldet var f. Els» da
Motten Luther stod frem.
WO- —
Et nahmt Brett
til Past. J. M. Hauf-m
lskære Paftor Hansenl
Lad mig begynde med at fige, at
der et ingen Pisa-it inden for vott
Squund, ieq agter hsiere endDem,
og hvis Drd ieg hat met-e tlllid
til —- lad M me bringet
sog Hat ltsft Der-ei Stock-r i
