Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 24, 1911)
di-» W «.;janmeren". i it Wsamig Sei-heiss- pg who-« uiugshtqd fok det dunst- Fptk l i A m e r i k a 3 ubqivet as DANlZH LUTIL PUBL. AOUSB, Blei-, Nebr. ,Dan"-«keten« ubgasn srsr Titsdag og Frei-as Brig tr. Ausgang. Ve Forenede Samt s« sk- Udmndes 82.00 Bladet bete-les i Forikud sestilling, Betalmg, Udresseforandring iig ander angaaende Bladet adtegseres: DANldn LUT11.PUbl-. Hollle Mark, Hex-L Redaktsn A. M. Inderer Alle Libng til ,,Dansteren«s Jndho!d: Eihaut-Auges -..mekvondancet og Amster as enhver In, pedes adtesserm I· M. Runda-» Nach Reh-« IS »He-J k» Hhsjk Posmtfxee as second class --katter. ; Advektjsx .«- :(.—.« H sum-e tmovm upon ; Ippllssåimk J Tilfælde r-- Ungsäsmkssigheder vch Modus-neu lxIeZ Inn singe til det stedlige Postvæsen Skuldc der ikke hinwe, bebe-» man benoekkdg sjg til «,Tanfkeren«s Konton « Naak Laterne sxsnvsndn ftg til Futt, der soertereki Binsen-neu set at tpbe bot dem ellet for at iaa Oplycmng om detvavettercvq pedes De activ omtale, at De fga Ader-risse mentet i dem Sich. Tet on vers til gen sibig Mit-» Da Luther College, Decotah, Ja.,« Den norjte Synodes Hovedskole, i fertige Uge under ftore Festlighes der fejrede 50 Aarsssubilæum overratte Professor Stud den et Fand Paa 250,000, som han havde forestaaetJndjamlingen af. 850,000, altsaa en Fetntede1, af dette Fand har Jernbanetongen Jim Hill gi ven Et andet interessant Punkt paa Feftprogrammet var Afilsrini gen af en Bufte af Motten Luther paa Collegegrunden. Booter Washingtons Stole for Negre, i Tuskegee, Ala» havde 1702 Elevek i alle Afdelinger i Fjor, og den gaat stadigt fremad. As de nævnte 1,7()2 Elever begyndte 85 Procent ved Stolens Aabning. og blev ved til dens Slutning. Siden Stolens Begyndelfe hat 9,000Men neiket faaet to Aars Uddannelse der. Sennemfnitthan som disfe faar, er msllem 8600 og 8700 om Aatet, niedens Negrene i Syden ellers sank omkring 8300 om Ast-et 30 of Tuskegees Graduentet undervii set i Lands-tun ved forskellige Sko slek i Sydeu, og 115 andre et i an dre Lærerstillinger. Det engelskilutherske Kickeblad »The Lutheran« spørger, hvad der bliver af vore Hjem i Byekne og paapeger i den Forbindelse, at det gomle Familieliv er bokte, og det, der kaldes Hiern, er ncermest et Steh, hvor Familien-Z Medlemmer sover og spijer Frokost, undertiden ogsaa Aftensmad. Men for øvrigt tilbringes Tiden i Forretning,Klubs bksr og Selfkaber. Vladet reader til at give Afkald paa de mange Sam menkomster uden for .stemmet og saa vende tilbage til Gemme-linked hvor Familiens Medlcmmer om Af tcnen iamles omkring Lyfet for at la"«e, brddere, itrikke, famtale, drøfte Familieanliggender og ligs nende. Vi underitøtter. Eiter at have bereitet om en Hexivendelse til Pkæsjdenten for Utahs Universitet om Optettelfen af en Klasse i standinavisk Sprog og Litteratur fkriver det danike Moment-lud »Bikuben«: »Ovenftaaende bist betragtes som gode Nyheder for de unge frank-ina-l viike Amerikanere i Utah, blandt spilke der findes mange fom lænqess eftek en saadan Lejlighed, hvor des can crholde en grundig Undewisik Uius i de standinavifke Spros. J Smdeleshed vil det tjene unge Mond til stor Nytte, iom kaldes til at virke 5mn Missionærer i de Minavifke Lande, hvot det ofte hat vist sich at det falder dem be fvctligt at lære Sproset, san de san ppkqge Muswnsakdeivet.« I Norm-merkte betragter altica « frkmdeles de standimvifke Lande iom Mitsionsmakt — mwyeekptauwam WMWJ MUQM fis-list Foredrag, han holdt ved et Col-· lege i Oregon: »De kirkelige -Sdo-’ let hat et ejendommeligt Fortrin, som fokekommer mig meget vigs tigt: de danner Karakterer. Jeg an ser det for meget nødvendigt at be vake de unge i Fædrenes Gudsftygt. Alt for mange unge fendes til de religionsløfe Stolen Te lcerer at lasse Bogen som de ikke fokstaar; og da de ikke hat nogen til at vejlede dem, tilegner de sig en ftor Mæng de Anfkuelsen der tun kcm føre dem vild. J de kirkelige Stoler derimod bliver de ved de gamle Sandheder; og paa den Grundvold, som lagdes i Hjemmet, bygges der videre til erlfe for Dilcipletn Dei er en førgelig Kendsgerning, at mere end 500 Studentet fidste Aar ikle bestod Elsamen i deres Fug ved Minnefota Statsuniversitet. El saa sorgeligt Resultat findet vi ifke i samme Maal blandt Eleverne ved de kristelige Stolen Erfaringen las rer meget mete, at der ved disle Anstalter uddannes meget dygtige Foll«. »ka.« s———-.o.-.-——— »Danfkeken«s Udbkedelfe-. Jeg indser ikte, hoorfor »Dan skeren« ikke ftulde vcere det meft udbredte danite Blad i Amerika sagde en Ven til os forleden. Tet indfer vi heller itte. »Donikeren« et ægte dansksame tikansk. Den hævder og vil altid hævde alt hvad godt, vi sit i Arv derhjems me fra. Den taler paa Modersmaalet og vil hccvde Modus-meidet saa den opvokfende dansksamekikansfe Slcegt tun holde Fokbindelfe med sinstams me og have Adgang til al den go de Litteratur, Tom gemmes i det dankte Sprog. Den vil hævde den daane Nation. som —- om end lille — dog et en as Verdens knest oplyfte og fremskredne Nationen , Tet hat stor Betydning for un ge Mennester at vide, at de hat Forfædre, fom de ikke lieh-Ver at skamme sig ved, men snarere kan være berettiget ftolte af. l Tet et skikket til at thue de un "ges Livsfyn l Wen hvad der fcerlig udmeerker I»Danskeren» i Fort-old til Fee-dre clandet, det er, at den er tko imod -dets Kirke og Kristendom I »Danfleten« vil ikke alene veds kende sig og hakt-de, nej, den vil itillige leve og kcempe for Fas drenes Tro, Baknetroen Og det er da, hvad det frem Ffor alt andet Daan gaslder for os Iuovandrere om at holde fast ved, Ifordi der er Livstraft deri. ; Tet er en undcrtäg Nuds Noade Fat vort Fædreland ikfe alt-ne vcd »Aus-gar fik sittstendommem mcn at det ogsaa vcd Hang- Tav·en fik ,Del i den lutberfke rfieformatiom ,saa vi hat mistendommkn i Ein nan »ftotijtc Renhed. ) Tet er en mærtelig Mond-Jack «ning, at Evangeliet i lutfwrsk Aand intet Eteds i Bist-den bar vundct saa Morde-holden Jndgana ag er bleven bevaret som i de 7taiidjnavi fke Lande. Da vi Tanftc i Amerika ntaa ftaa Skulder ved Zkulder med vort fkandinaviste Broderfolk her for Ve varelsen oa Udbredelfey af Kristens dommens reneste og mest bibelske Tone her i dette store Land. Den state Folkeblanding her i Amerika trængcr til det, og det er ikke mere end simpel Pligt, at naar Amerika hat aabnet fine Dsre for o- og givet os Abgang til dcts Velftandstilder, at vi da meddes let det af det bedite, vi bragte med oö sum Iw. Dei hsret med til at være vix-ke lig dankt-amerikanis. Og her falder det naturligt at mone, at paa famme Tib, som vi vil være tro imod, hvab vi fik fra Fa’r og Mo'r, saa vil vt ogsaa væte loyale imod det Land, der har adopteret os. Bart Fell bit ille og ital tkke sehe sum ftemmede her. U et her for at blive her, oa vt M blive hjemme i Landets Sprvg vs ftlge med i bett Uhr-it lkuw fa- vi kan være verdigh frie sorgen under vor fri- zerfatnim Endnu tst vt name bet, fokbi det et sent-t, at »M.« staat for alt Mundeltoqsttntosqodt Deus Spalter er aabne for fri» sagtig Dust-ne as ethvekt hat-de-; ligt Spørgsmaah men de er luk-; kede for smudsige Artiklek og imudi sigt Avertisssmentftof Mlqclig weisser vi, at »Da-iste ren« bukde væke det mest udbredtes Blad blandt Danike i Amerika Og derfor hat vi til Slutning en Bøn til alle vore Læsere, iom er enige med os i vort Standpunkt —--— vil J hjcrlpe os at udbrede Bla det!? Jngen kau jaa godt gøre det, fom de, der læier Vladet og holder af det. Og dersoin J alle vil hjcelpe os at ndbrede Bleibet iaa hat vi jo Agentet overalt —- fra den mexii canile Vimt til langt ind i Cana da og im den atlantifke Kyst til Stillehavets Kyst og —- hjemme i Fædrelandet. Vennerl vil J iaa hjælpe os at saa de 1000 nye Holdere fsr Nyts aut? Se Præmietilbudet til baade nye Holdete og til Abonnentiamlere. Hiertelig Tat for edel-s Stutte hjdindti1, dobbelt Tat om J vil give os- den Haandsrwkning, vi her beder em. oM -—« » Birkelighed. » Paftor Bondos Artikel »Notw mj«, sont let-fes i »Ob« of 6. Ott« tiltrasnger ingen Omredaktion for pnaskvækendh den pcgek paa for-stel lige Zorhold, sauledes som de i JVirkeligheden er. Past. J. M. Hansens Udholdeni hed i at fttive for Missionen paa sslustralien og New Zealand man sman beundrende stände Men det ’forekommek mig, at Past. H. i jin »fidste Artikel i ,,27k.« of 13. Okt» «jremførec et Par Argumenter, der Ier noget lustige, og fligt vil ikke Etjene Sagen. , J chhold til tedige Pkcestekatd jfindcsr Pastor Bondo, at der for )chblitkct er sov. (Jeg tæller efter og finden at der ek ni, maafte fle kc). Past. V. set ikke, at disse Kalb san blive besat, uden at andre Kalb bliver ledige, eller ogsaa man dis se Ilsenithdcr vente, til der blivet slerc Studente-: uddannet til Ptæs ster. Hertil bemærter Post. Hausen »Ist ck vistnok kigtigt not« —- at vi hat Tyv ledige Præstekald — men naar man saa famtidig betcknker. at der er nogle arbejdsdygtigePræi im- i den forenede Kitte, fom flet intrt mild har, oq flere, som messt nodt runde udføre mere ArbejdeI end de hat« Tor er vel een, to, tte celdre Brit-stet- ude i California, der mau Efc jkte direkte hat noget stort Me njglusdsakbejde Men kckn de ar bejde, og ønsker de mere Ar sbejde, da indjer jeg ich-, hvorfor de ifke jtulde tunne faa Kalb, naar kVirfeliqbeden er, at der er iziKald iledige »Ja, men de er lagt til Si ,d-.-. de er for gan11e, der er ingen jsom vil kalde dem«, heddek det. Ja, Haadanne Klage-fange over de æls skirc Prassthr bar jeg nok lagt Mærs jke tEL men hat aldrjg kigtig tun Fnet stemme i med. Vi hat nemlig ’og5c:a »Hm-steh der et i travl Virt somhed. Tet sker oafam at unge Priester bliver forbigoaet vcd Flat delser. og at nnqe Prasfter for en Tid kommer ud of Arbejde Jeg tror slet itke, det er Aldeken, der er særlig bestemmende, om en Præft, faar mange eller faa ellek intet Ka1d. Men der er noget fom bed dcr Popularitet — noget maskie ligt noget at lægge Meerke til — det og meget andet— naturligvis— spilleren stok Rolle. Not om det, men jeg hskte fotleden Dag, at en Menighed harde kaldt ti Gange og faaet Nej ti Gange, saadant hat sket ftk og vil fundkynligvis fke mange Gange bereitet-. Er det nu wirketng at vi hat nogle arbeidsi dqgkige Pisa-steh der intet Kald hak, men som Lan tnge og snsker at tage mod Kalb, da indser jeg ikte, hvorfor de ikke hat faaet Kald fra de vakante Pladser. El ler vil man indvende, hvad der dog bot veere og kan væte for de fle ste Mmigheder en Biting i Sam menligning weh virkelig Præstes nsd —- at Neifeomkostningerne et for stote fra Cal. til Melcemstateri ne? Loh las viere at bei er faule des, arm bouka tian be sue ill- i Ists ep- M man hie-et mangles der jo ogsaa Arbejdeu dek ude. · Men en dristig —- og jeg skulde antage unvervejet —- Paastand, sy nes jeg er denne, at Past. Haufen jtrivek, at der er ,,fleke Praestek, som meget gadt kunde udføre mere Arbejde, end de han« Vil de da itke arbede mete, el Ier blivet de itte sat i Arbejde, faar de ikke Anledninq til at udføre me re ArbejdeP Eilet hvorledes ital man forstaa det? Maaske der er Prasster. Tom kunde udføre mere Ar bejdse, jeg ved det itke, men da vll jeg helft tro, at de et afskaaren fra at optage mere Arbejde paa Grund af de lange Afstande, der er til det Llrbejdcy der ellers vilde være aa lnsn for dem. Jeg lagde Mærte til, at Prof. Big ved Nebe. Kredscnøde mnstillede til Kredien at faa aniat en Missionspkæst i WafhingtonEo., :lcbr. Men uagtet Past. H. bot i Nebr. og muligt tan udføre mere Ilrbejde end han ger, saa vilde det dog vist vcere vansteligt for hakn at ndføre Plisjionsarbejde i Washing ton Co. Jeg kan forstaa, at man tan ta le lidt om sit eget Arbejde, og hvad man selv evner, men jeg fokftaar jkke, hvorledes man paa sammt-Maa de og ubetinget tan tale om at »flere« meget godt tnnde udføke mere sit-beide Naturligvis hat nag le beklaget fig over, at de havde for lidt Arbejdex det er jo en anden Zag. Jeg hat den Forstaane at de flesle Præstet hat for meget Arbei de. Hvor mange Prcester mon der ilke er, der atter og atter sigerx »F Dag eller i denne Uge fkal jeg riqtig have fat paa ,.Læsningen oq Lwrdommen«: thi man fsler, at man ttcenger til at blive mere beriget ved Guds Ords Læsning og Granskning samt anden ncesten nødvendig Lcesning. Men hvor of te bliver itte saadanne Laster og ZorTcrtter kuldkaflede, thi der er anoct Ame-Ich der metoer pig, og som absolut fkal geriss. Ja, vel er der not at tage fat paa for ethvekt trocnde Mennefke jaa vel sont for ethvert Zamfund, der vil gaaHeri kens Mrinde Men det enkelteMeni neftes saa vel som Samfunds Evne er begtcenset Og jeg trot, vi vilde gavne Herrens Sag i det hele ta get om vi bedre end hidtil lærte at kende vore Evners Grænfer haa de aandeligt og finankielt. Det kan være vemvdigt at tænke paa, at der er gamle danfke Menneksker i Australien, der gerne vilde have -1idt Tilsyn med Guds Ords Fortyndelie Men mon der ikte ag saa siddek gamle Danfke omkting i alle de Fokenede Statu, man kunde komme i Tale med Guds Ord? Men hvotledes fkal man Sommer omkking til dem, et Par her oq en fem, ieks der o5v. Vi Lan itke sige med Paulus (Rom. 15. Kap.) at vi »Wie meke har Num i disie Lande«. Det er Tid efter anden betonct, at man i Tanmart i henfarne Tider i aandelig Henkeende hat forsømt si ne udvandrede Born i Amerika Lad dem saa derhjemme, de bar jo hids til gjort noget for Australien,frem deles fortsastte, til de faar de gam le fulat til Graveu. De unae der ovre Tkal der jo ifke —- med danfk Intherkk Virtsomhed —— kunne g res ret meaet for. W. C. Nie«1sen. bvad vilde du vielge? m P. V. A.) Pavrlirlcn har, fom man ved, en hel Bunle af Sakramente-c Dei sidste i Retko lalder de den fidftc Salvning leller Vlie)’ og del ai ves tun til blende. Der læres ,at denne Salvning letter ej alene aondeläg Nsd, men anfaa leqemlige Smerter, og giver Jaaledes Mennelket Kraft til at gaa gennem Toren til det ubekendte Land. Dette »Salmment« udfsres sau ledes. Prassten met-bringet den hel lige Olie Cum een Gang aarlig indvies af Bilkoppenx Gan dyppet Finger i den, hvormcd han bestryi get den dsendes Øjne under Form as Kot-setz Tegn, idet han figert »Am Herren, ved denne hellige Olie og ved sin Bamhjertighed, tilqive bis de Synder. du hat be gaaet nnd dit Syst. Impul« Dek paa bestryges Øken Ncese, Mund, Hænder og Fsdder, og til hvet en kelt Ting gentages Fotmularen, me dens selvfølgelig det sidste Ord svarer til vedkommende LegemsdeL Mcn Sakramentet giveis tun til dem, der staat i Naadeftandem hvormed weites-, at de maa forud have betendt alle, alle dekes Synder og modtaget Absolution af Prcvsten under fuldkommen Anger og Ruels se. Men saa kan dc ogkaa trøftigt pakke samtnen. For da bar de jo »Den hellige Kirkes« InIEtideligeGas rnntj for, at alting er i Orden. Jndvielfen af Olien fker iom sagt een Gang aarlik1, nemlig poaSkasrs torsdag, under ftok Højtidelighed Wasser of Prasster biftoar Visieps pen ved denne hsjvigtige og selvi folgelig bøjhellige HandlimL Fordntns Pater Charles Pascol Chiniquy«), der fødtes 1809, blev Prwst 1833, gik ud af Nomerkiki ten 1858 oq døde 1899, fortwllcr i fin Vog »Halvtreds Aar i Romers kirken« om en jaadan sidfte Olie, bvor det ika just gif, sum det but de: Tet var en ung Huftru, der laa for Laden Sognets »Fader« kom med den hellige Olie og lukkedes ind i Sygeværelfet, hvor den unge sog nimm-) Kvinde uforftyrret af andres Nasrvasrelse frit kunde steif te. Da det bar hnn sikkert gjort ein-r en starre Maasestot idet hun blut var fna paa Stumm vg de to Messer havde en hemmelig For ftaaelse om at benotte denne Time til alt andet end gudeligt Brug. winan blev, til Mandens grun diqe Forbavfelfc, fnart igen rast og takig oq nedkom i god Tid med en Awing ofv. O, Gud i Himlenri »Hvad der limliqt lusdrivcs as dem (diss·e Her renst» PrasjtetU er skammeligt endog at nasvne«. For et Par Aar 5idesn havde i vor Vn en fmnfkskatolfk Kabmand en kort Tid en lille Handel Vi kom en Dag i Samtale om Neligionen Han var ingen Jgnokamus, men tnltc doq gebrokkent Engelsf. As oq til indsneg fig et Okd af hans Mo deksmaal. Jeg svurgte nu, hvordan han fom oplyst Mund findet sig i at staa under de udsvcevende romerkke Præsters Toffel, de, der saa nahen bart vifte Spor af de grooefte Laster. i »Au, alle disfe onde Historiek udspredes fimpelthen of Hob til vor bellige Kitte. Dei er Ltgn og Bag vafkelse til Idol-« « ,,Naa, nat-! Du sendet dog Pater Conmay og ded, at ingen Dranker kan have et mere ækelt, blussende, blaarødck Ansigt Saadan en Stat kell« L »Ah, bah! men han er en Ir lcender, socn du ved, og de can ikie godt undvære Juno-T Vi hat alle vore svage Sidety vore Fejl —- vi ask foa nieset, vi ikke butde,« lvas rede Monden ,,Eller Pater Perier —- han er »af sanime Staffe; eller feres hei »asrværdige Bistopl -— —--— Hek, hat du hørt Tale oni den franststanas sdiste Pater Chiniguy, der i mange iAar var —« « »Hørt Tale om han1?! Bi herte til hans stoloni og Menigs hed i Sante Anna« (Manden uds talte dette Navm Santann.) «Vi var med i det Selitalx han fette fra Canada ned til Illinois. Jeg ver en Dreng paa setö Aar. Hsrt Tale om hanisl Qui, M’fieu’l Vi tendte Pater Chiniquy. Min Feder var med i deres Tal, fom lod iig forlede til at gaa med ham ud af vor hellige Ritte. Siden blev Feder bange og tout tilbage igen. To af mine Onkler gik ogfaa ud og tom Elle met-e tilbage. De dtde ihm for-v dømte frafaldne. Jo, her tom du til« de rette Falt. Vi tender Pater Chi niquy. Oui, vekaimentt Han var et« svinkh utent Meinst-site Han vilde giftes. Det var hans hele Beivcer. Ligeiom Luther. Kirten jagde nei. Han var et fimpelt, uhsvist Reime-» ste. Og Lsgnet Kunde han ittel lyvel Det grimme Mennestel En fimpel, uhsvist Fer. —- Det hellige Micheli-leite hvad brsd han sig om fin hellige Edl En Apostati; can vilde giftet Tvi over den fee-s faldne Ah, mon Dieul« l Monden bavde atbeidet lig ap til en laadqn Hidsighed, at al Tale. , s) not-est uns-te ek: sie-set ts ueu m We stauen-. s. om fornustig Argumentation mast te anses for umulig. Dei-for gav jeg ham til Slutnjng blot bette: »Hvis din Pkæst hat tilladt dig at lasse Chiniauy's Bogey vil du vide, at shan hat afslsret Pavekirs ken i al dens Vederftyggeligyed. Og din hellige drittes enefte Gendrisvels se af hans velbevidnede Anklaqer hat bot-aber jig til nogle Snese An greb paa yans Liv, Odelæggelse of hans Ejendom og Udjpredylfe af ande, opdigtede Historicr om hom, sum ved edsvorne Vidncsbyrd viste fig at stumme fra Pavens Proz-ste skalx Ebers heilige siirkes meft yndede Argumenter synes i det hele at ver-re Jld, Stuer og Mord.« Jdet im gib udbwd hans mørke Lim- et Toa rædsomt, truende, i willig-granste Strimcr gnistrendc Mik, at det uvilfnakligt ges i mig, og jcg trocde at here denne hens mumlcsde Trusel: »Vogt dig!« Jeg forstod mcsget Inarh at Man dcsn var godt instmeret otn baade Chinimty og Luther. Det havde hans Priester smukt ist-get for. Det amerikanske Folk iover paa en Vulkan uden at uide det, siger Pastor El)iniatm. Tot er vift tun altfor sandt, cfter Fakta at domme, 5om er, at laler man med Falk som flest Deus-un smxler Is-: ai! em, flaar det hen i Spøm at Pavekits ten atter Etulde komme til Magtem tunuligtl »Tet er Overspcvndthed, let-re Te! Te er ved at blive net vøst« — Ja, jeg hat endog oplei vrt, at en med fjælden Llandsdans nolse begavet Landsmatid, som jeg cngang laante Chittiquy’5 ovens nasvnte Bog til Gcnnemlæsning, følte jig overbevift om, at det var en usand Stildring of den tatolsle uirkc « saa galt Bunde det umn ligt vorke. —- — Tingen cr, at her kan man bogftaveligt iige, del er Taa galt, at det er utroligt. Blandt de mange hemmellge For eninget, vort Land vkimler med, er der ogsaa en kamst Den heb der ».cmights of Columbus«. Oq med dette Navn hat dct not denne Sommenhthg, at Paven alle Da ae iiden 1192 hat gjort Krav paa Ejendomsretten til hele det mægtis ge Festland, idet, sigek han, Kolums bus fandt Landet til den hellige Kitte. Bisse Kolumbusriddere — etbvett mandligt Medlem af Kik ken, over vis Alder bliver san vidt jeg forstaar, betydct, at han bør være Medlem af denne Fore ning -— vil da sandsynligvis en skøn Tag trcede frem som Paveni Sold-steh der til den yderste Fano tisme er hans hengivue Og der er veløvede i Vaabcnbrug. Sætter man sig lidt ind i Pape kirkens System og Printipper, vil det snart blive cen flatt, at hvis de n Tag kommen vil det gaa paa Livet los med Myrderi som i for dums Tage. Og Gud alene ved, hvor mange Lutherancre, Metodis ster, Presbyterianete, etc» der da lmodc Trosmod not til at staa faste ritt-r deres Overbcsvisning, og hel lcrc end redde Licht ved at fornasgs te deres Tro, vil iastte det ind paa dennc Tro. Perümlig kan jcg godt tilstaa, at jeg ittc passin vilde la de mig slaslic til Torturkammek og Pinebænk, men derimod vaslge at ds paa Valpladien med Niflcn i Ocmnd Men at Tufindcr af navns krismc Protcftanter vildc fort-trott le at ofre Rsaelfc til »politisc: marimus« og derved fljppe soc yderligore llbehaqcliqheder, stal vist not slaa til. Dei weite, der tun afvendc hin Nædielstids Frembkud, er, trot, jeg, den overhaandtagcndstitro,Vcrdss liahcd og Ligegyldiqhed, der lom en Flod breder fig ud over vort stsnne Land. Da der kunde tilbyde fiq Fort-n lcdning til at vorm-im livilket vils de- vrvke bebst — anbent, wrliqt Fri tasnkeri. cller en bundraaddm, stin kende, indende Hckirkodcsl til Kik ke, Iom Tilfasldet var f. Els» da Motten Luther stod frem. WO- — Et nahmt Brett til Past. J. M. Hauf-m lskære Paftor Hansenl Lad mig begynde med at fige, at der et ingen Pisa-it inden for vott Squund, ieq agter hsiere endDem, og hvis Drd ieg hat met-e tlllid til —- lad M me bringet sog Hat ltsft Der-ei Stock-r i