Under MesterenS Haand.
— Vllrr —
Axel Hedcboo llngdomøhiftorir.
Form-Ums af
Chr. Lunge.
(Foktsat.)
stirkellokternes Bebt-flog lød ikte lasngem Solen
havde sljult sig bog Havct s Best, og »Sommernattens
kokte Svale« var begyndt; nien endnu sad de fjre og
foa ud over Hat-et, som Monika og Augustin i sin Tid
havde siddet og set ud over Middelhavets Finst, og talte
som disse om det evigc Liv og otn Sjælens evige Hvile
i Gud. Freden i Naturen smeltede samtnen med Fre
den i deres Hinter og stemte dem til hellig Andagt for
Sud. Da reiste Hedebo fig, foldede sine Hænder on
bad til den trofaste Faden der hidtil havde ledet dem
ad sine mange Gange san underlige Bese, at han ogsaa
vilde gøre det fremdeles, og at deres Liv maatte Vwrc
viet til l)am.
Da de com hiern, var de flcste of Gmstcrne gamst
til Ro; men Fruen og et Var gamle Veninder sad i
Davestuen endnu, og Lyset sm Præstcns Vcrrclscy hvoktil
Osten stod nahen, stinnede derind.
,,Synger De ikke den sidste, Te new-« sagde Futen
idet hun klappede Fristen Msllek paa Linden ’
Fkøken Msller saa til Frnen og saa til sin Kcereste,
som om hun vilde sige: ,,Skal jeg. og tøk jos1?« Men da
reiste hnn fig, satte sig ved Klavcret, hvor lmn snart ef
ter istemte fslgendc Sang:
»Im saa dig vcd Gedran, da one du sled
Diq hcn for at bede, da Angestan Sved
Zorn Vlodsdraalmr fnldt i Dsdstankens Gru,
Don følcr jrg sørst, at du clslcd mig, nu.
Jeg saa dig paa Korset med blødendc Tind,
Med bkistenide Øje og bckvende Kind.
Jeg hist-te dig raubt-: forladt har ntig dul
Zog spler jeg sørst, at du elsled mig, nu.
Jeg bed, at dn ledte nie-d Kcrrligheds Jld,
Jeg harte dig knldc, den Gang sog sit vild,
Im falte, du drog mig med skelsende Hu,
Don føler seg først, at du elsked mig, nu.
Sau tag da mit Hjerte og dan dct 5om dit,
Alt, hvad du mig skænked, Tkal nu vckre mit.
Saa vrd jeg, sog bliver uendelig rig,
Da saa sfal du følc, sog elskcr og dig.«'
Zangen drog Papste-I hen i Teren, og da den for
Itummede, gik han hen og ftrøg Zangerinden kasttegnens
de over-Banden idet bau sagde: »Det var godt, at De
iaa hom, og godt, at De ved, at han elTker Dem, nu —
men vidfte De ogfaa, Student Gebein-, at Den-s Koste
ste kunde digi27«
»Im vidfte det ikke«, sagde denne; men Zangen
havde sdtaget ham ncekmere til hende.
Saa kom Pinsedagene med de to Gudstjenestek og
det hyageline Samvæe med Prceften og hans Rennen
web Læqedom for saarede og sorgen-de Sjeele
Pastok Vilbelmsen var ikke alene bekendt som en
stor Prcedikant men ogsaa for sit prattifke Mit og sin
Evne og Villie til at forfma ogfaa den Sirt-L der tænks
te on fette anderledes end hans egen.
Den bibelkkitiske Professor vilde neeppe have kaldt
ham en »na-vnevaskdiq Teolog«: men utallige var de
Gier-la fom nævnede ham med Tat for, hvad han havde
Met for dem i kritier Tiber-.
Og havde man ikke noget særligt paa Sanwitttgs
heben og ikke var Taa heldiq at have hmn alene, iaa var
det ogsaa herligt at Tidde med andre i Kredien omkrina
W, hvad enten det faa stete paa Kartebo Hsi ellek otn
den Stol i Daaliqftuen, hvorpaa ban flog sig ned, han
en enkelt Stand undte Tig Hvile Naar han sad der em
given af en taknemmelig Tilhekerkreds og drog frem af
sit eine Formad sammelt og not, var ban deres »Fa’r«
i bedfte Betydning.
Da Piner var gaaet, og de fleste andre Gcester
havde fotladt det solbeskinnede Hiern, forblev de tke fra
Kobenhavn der en Uge endnn J denne Tid blev der talt
om mange Tinq vedrørende dem selv og den-s aandelis
ge Liv og om mange af de SpergsmaaL der en Gang
vilde msde dem fom vordende Preestefolk.
Med urokkelig Vssbed viste Præften dem, hvorles
des few den, der er Udgaaet fm et troende Hiem oq
qldriq i egentlig Forstand hat vwret ude i Verdm nmn
opleve en Omvendetsz fordi man man se oa føle Tent
Xet af Synden for at foritaa, hvorfra man ital stelle-H
oq for-di den Tro, man hat awet, er ikke end men.
- --. -
s oenne Penwenoe var ynn me yeu cmg mco um
indre Missions hemmte Formand vcsd Sinne-Um nie-n
havdc man hart bang Vevistsr heute-do Taancsl fm Ist-if
ten sont fra hans manni- Erfarkn.1cr. km snd nun uusd It
Essenwcl sont Fressen Mallkr for Lic- oa Vidste noacst
am, hvordan hendcss Fortid bavde Unsrer san wivlcsde
man ikke onl, hvem disk bovch Not.
Den omvcsndte Milde ikkr nd af Vordem men be
vor-es i Vordem oq der fkuldv lmn Mc den Oman han
fik. Trak Guds Falk Tig tilbcmc nq lud Norden regen-,
blev de aldriq hverken Salt cllcsr Stirbt-ja paa Jordm
J sin Betragtninq af Meniabcsden var hnn mild oq
irenifk on bade-de al Stkid mellem dem, der harte sam
men. »Er der noqet uden for mig, fom virktslig er Liv,
steil im føqe at for-em- mig med det, Tom Herren hat
sagt oq » der noqet uden for mig, som er Dud, faa fkal
det Mc regnes for on »Retninq« eller et Parti Ved Si
den as Lkvet Mut-en er at Retningss og Parttvæfen
en aundelig Gaaseganq. der egner siq for umyndige men
Elle for Personen Naar han saa ud over den splittede
Mike og sammenholdt, hvad han fau, med hvad Winken
set-de bebt om, Bunde han græde as Sorg over et gen
Migt Falk, og man vidste, hvor lanqt han kunde stark
h sig for at Mle de stille. .
Ukel Wo og Peder Storqaatd saa heller ikks
paa ham med ganske de famme «Øjne, og den fidfte hav
de næppc det ud of ham som den f-rste. Men da de hav
de tilbragt endnu en Søndag paa disfe fredlyste Siedet
og igcn dkog ind for at fortfætte Arbejsdet, vor det alli
gevel for begges Bei-kommende med Forstaaelse af, at
de her havde staaet over for en af vor Kirkes betydeligs
stc illkcvnd, og med Taf til Gud for, hvad de i disfe ind
l)old5räge Tage havde lært ved hans Fødder.
XXV.
Pan fidfte Stadium.
Axel Hebel-o blev heller jkle efter den Tid det, som
Verden fejlngtig talder en Pietist: tnørk og ængstelig
for at tøre ellcr smage.
Han hnr cndnu Øjkst aubent for Naturen-s Sksni
heb, for Kunstens og Litteratnrens uendelige Madam
og lud-findet sig endnu paa Steder, hvor Aandens lei
ger gaar højt Til Forflel fra Storgaard, der nu har
meldt sig nd, er han endnu en jævnlig Gæst i »Forenin
gen« og honter jig endnn Minder derer fom er rige og
skønne not til at bevares genncm Livet.
Der var Fest for gamle Hattmanm og han var der
og glwdede sig samtnen med de unge. Ssna blev silokken
elleve, og den gamle bød god Nat. Da han havde arbei
det jig genncm Trænqselen og ftod ved Døren, vendte
han endnu en Gang sit ædle Ansigt imod Forsarnlingen
on takkedc for den Ære, der var vift hom. Sau Tkulch
det vasre Alvor; thi den gamle var trat Men da plud
selig lad det fka Salens nmimestcnmnsnde Kor: »Snart
er Ratten svnnden« til hans betend-to Melodi, og han
tnaattc dvcrle cn Stund endnu — meuens Taarerne tril
lede ned nd hans Kind.
Tot Tieblik glemtes ikte af dem, sder var med.
Der var Fest for »Filadelfia«, og gamle Madvin
ver til sitt-de han, der ikte alene var Kliplyeøens men
helc Danmarks Stolthed, fordi hans »Madvig« lcestes
over-alt En af dem, der havde arrangekct Festen, holdt
Tale for Hcrdkrsgæsten og pristc hmn for al den Inter
esse-, han jom Medlem af Beftyrelfen havde vist Selfkas
bet gennem mange Aar.
Da rejite Sprogmanden iig on iagde med det for
ham iaa ejendommelige Smil: »Im maa gøre den eere
de Taler nimmstin paa, at jeg bar aldrig vasret Med
lem ai Eelifabet end iiqe af Beilyrelien, fordi jeg Tom
Profesior ilke vilde udieette mia for at viere partiik mel
lem Zindenterne eller i det mindste faa Sknld for at
vcere det. Men nu er jeg ikke leenner Professor on ind
melder niiq da, om De vil ikrive mit Navn«.
Salen aenlød af Latter oq lIsaandklaxn men »den
ærede foregaaende Taler« lod sig ikke forbløffe Han
reiste iia atter on udbrante under Foriamlingens endnu
vildere Jubel on itorinende Vifnld et Leve for ,,Filadel
fias ynasie Medlem —- Itndent Madvig«.
Tet Tieblik glenneiis heller ikke af dem, der var
med.
Der var Fest i Foreningen for en ivenik Amerika
ner. Han kalte benejiiret om Amerika, der »havde vees
ret opdaget, lcenge ist Columbus kom dertil«, og forteil
te om Aandslivet i De Forenede Stater.
» Vi lasset derovre . . . vi leeier . . iaa neevnte
ban iorikelliae fremmede Forfaitere Pludselig sprang
han ved en inild oratoriik Vending lige in medias res
og iagde: »Vi leeier ielvfølgelig ogiaa »Im Piazzo del
Povolo« Men dennes Forfatter iad ved Siden af han1,;
og Stoltheden over Danmark kaldte Jubelen frem. Saal
maatte den gainle Nomer holde for. Men nu blev Skuei
pladien forlagt fra det unqe Amerika til det gamle Rom.
J begeiitrede Ord blev der talt om den Lykke, det er for
en daan Student en Gang at ie den evige Stad. .
Gamle Drønnne vaagnede i Arel Hedebo, og nye
dukkede op: knon han ikulde ie den evige Stad? -
Smaatinql kunde man iiqe. Aa ja, iaadant er jo
Livet — en lange Rækfe af imaa Ting, men store nok til
at skabe Minder for kommende Dage Og Hedebo kunde
ikke ie nogen Synd i at bevor-e dem. j
Men de nngdotnmelige Fraiers Tid er alligevel for-«
bi i lians eaet Liv. Han taler endnu: men der er mere
Alvor og Dnbde i hans Ord end spr. Monden modnes
i bam med surrte Stridt, og den i faa manqe Aar op-«
famlede on indeipasrerede nandeliae Kraft trcrnaer paa
for at fruatbargares i Livet. Han er pludielig bleven
for gammel til at være Student. i
Zaa foriøqer han eiter Evne at tage en og anden
Opgave ap allerede nu, og der msdes han med Vennen
IPeder Storgaard :
l unuo Ostern-m yvtg Puan r m nunone var ons
msn more nlvnrliq oq ille lwngere lebte cftcr longcsligrt
Esset-, bcwde us m til talt um at oabnc sit Ofem Simde
cAftcsn for Mrnnrsfcn fom hnvde Lyft til at famles oms
erids Ord, oq beaqe Studenter gik nu ind vaa Ideen ·
Web at indbnde Veborrncs i Su et og ved at famle sam
men fra foislrlque Vetondtslaber blrv Kredit-n efterlman
den illcs san lille oq de to Vrnncr tolkede Skriften for!
fdrm Deres elsegetifke Fort-and gil her over i en mer«
;praktisl Trologi. medenö de felv frigiortes fra den Stivss
Ihed og Keftokbely Tom præaer san mangc uøvede Teoloss
«ger. !
J Ved et lenkte Bei-g i Karte-do havde Hedebo anfan
HPrøvet at prasdifr i Kirkem mcsn hvordan det var gaaet,.
Hfik han ille at vide. Ten iyfle chn faqde først, at han
Jnok runde bere, at Prædikanten havdcs vasrrt ,,paa Sto
chn for«, men da lmn fik at vibr, at det var førfte Gans-,
Isagde ban oqfaa——-, at »det kunde man nok hsre«. I
Da Pastor Vilhrlmspn aav barn det SkndsmaaL at han!
»havde talt fom en gammel Provf « men om det stulde
vaer on Nos rller en Tadel fil Taleren ikke at nich Kun
ten Tinq var lmn klar over: han havde heller ika her følti
vom-L dyr lianede »Aber-«
Endnu en Leillqhed fik Axel Hebel-o i denne Tid
til at vrøve sine sKræfter. og fis med det femme et be
drsveliat Svar paa et gammelt Spsrgsmaal
Socialisterne havde beng at tale store Ovd mod
»kae og Kristendom og indbtd nu Tal-gerne til at
Hat-spare dere- Sag. J uttdlg Overleqenhed eller l Un
kdervurderkng as Faucmenet hol-txt Prwlterne fig lmidlers
tid horte; men enkelte Kandidater og — Studenter tog
Affære. Vlandt idisje var ogsaa vor Ven Aer Hedebo.
Det var en Lørdag Aften. Partietsz store Forfams
lingssal var fuld af Mennesker, meft naturligvis So
cialistcr. En kristeligsindet Matematikcr havde holdt
et indledende Foredrag og prist og vist Kriftendommenis
llundværlighed og Evne til at lykfaliggøre Menuesker.
qun al Fanatisme og med grumsme mpgcn Forstaaels
Te af og Kærlighed til Arbejderne havde han advaret
mod dem, der under Venskabs Maske kom og tog der
lwdfte fra dem; thi ingen var ftørre Arbejdcnnsn send
ban, der endnu stod og sagde: »Kommet hid til mig,
alle J, Tom arbcjde og ere besværede, og jeg vil give
oder .Hvile.«
Zfønt han vkun havde forsvaret zirijlendonnnen og
slet ille Etat-Z- eller Foltekirkem fulgte der den ,et nderst
llidiint og hensynsløst Angreb psaa denne. Pmssterne
var tun Ztatens lejede Tjenere, der altid itod paa den-J
Eide og brnqte Fleistendommen iom en Vusselnand
nmd alle moderne- sociale Reformen Taleren havsde ielo
en listing kaldt sig en llriften og ment at viere det: men
da llnn lmvde iet Hykleriet, havde han tabt Lysten og
oilde nn made alle Arbejdere til at vende sig llaade
im sen-ten og Priesterne De fleste Teologer var udgaoi
et fm de iaakoldte bedre og højere Etænder og havde
sont Følge deraf innen Forftaaelfe of den arbejdende
Stand og bnrde derfor heller itke have nogen Jndflyi
delie pna den.
Eelnfolgelig høslede hnn Forsamlingenss rungende
Viiald, cg en Etennne ndbkagte et »Lele Villedhugs
get Vroftrønll«
Ved at høre dette Navn faldt Aer Hedebo i Tan
ler; tl)i det forekom bem, at han havde hørt baade den
ne Titel og dette Navn før. Var det ikke fanledes Fre
len Bostrnps Forlovede og Tenere Ægtefælle hed2 Han
var jo Billethlgger, hed Vroftrøm og havde tilvissse
oniaa laldt iig en Kriften. Men skulde han være iden
tiit nied den Man-d, der her optraadte fom Arbejdernes
firkefiendike Fører2
Forelnbig var der imidlertid ikke Tid til at grun-’
de over det Spørgsmaak thi Diskussionen var i fuld
Nan on Tilmab og Latterinlver lød imellem Oder
andre Adikillige Studenter havde haft Orden men hav
de ikte vceret fynderlig heldige dermed Nu stod en lille
lnntet Heere deroppe og talte om den Lydighed, en Un
derinat fkyldte bande Kongen og den af Gnd indfatte
Øvrinbed Men Publikum lo i det uftandielige, mens
den ene Vittighed mere ondsindet end den anden send
tes do inod den vordende Præst. Til iidst var der en i
Forsamlingem sont raubte »Anders Titjøb!« og nu var
alt such ude for den nlykkelige Taler.
Jan kunde Hedebo ilte dy fig længere.
»Im kender en Teolog, Tom ikte er udgaoet af de
højere Stern-dein Møjsoknmelig har han tient for det
Soendebrev, fom endnu er hans Stolthed, og iom end
og7aa en Gang bar givet ham Adgang til et of de
største Voerksteder i Kobenhavn Nanr han ikte lcvnger
bruger dette Veevimen staat her som Student og vor
dende Præst, san er det, fordi han trot, at Gud har vils
let det sau, og ikke, fotdi han skammer sig ved at ar
bejde med Haanden
H nrait as nt Iætte Oaandvært og nt Evendevrev
kalder han endnu den danfke Arbejder iin Kollega og
er stolt af at kunne det. Men han vidner- for alle Ar
bejdere, at Arbejdernes liebste Ven er Tømmermanden
fra Nazaret, han, fom oaiaa var Gnds Sen, og som
trods alle dens Mangler endnu er til Stede i den Kir
ke, sont er hannet her i Aften. Gan øniker alle dansfke
Ilrbeidere, at de maa komme til at arbejde i hans Kraft
og komme til at føle den Lykle, fom det er at vederkvces
ges af hom: thi han ved af Erfqring, at han vil det oq
kan det.«
Under denne Tale forftummede i det mindfte noget
of Latteren, og Profit-m var kendelig mattere, do han
wer kom op.
Aer Hedebo havde Lqu til en Samtale med Bro
ftrømt men det lykkedes lnnn ikke at faa den des-Wang.
Ilf Matematileren fik han at vide, at han bavde vier-et
qift med en troende Kvinde og var nn Enlemand, at
lmn en Gang bavde vwret en qlvorlig sit-isten, men at
kmn ved at gaa op i Socialismen var bleven mere og
Inere verdslig on havde iaa omfider helt kostet Krifteni
dommen over Vord.
Efter denne Oplnsning var Hedebo ilfe i Tvivl
inn, hvem hans Modstnnder havde vierett det var den
Mand, af hvis alvorliqe Breve Frøken Bostrup i iin
Tid havde lasst noqet for Imm. Utallige Gange havde
lmn spnrgt -fig selv og ipnmt -Serren, hvorfor denne
Winde ikke fik Lov til at- leve. ban vilde dog faa gerne
have besøgt hende i hendes szein Nu iyntes han, at
Evaret var give-t. Hun pasiede ikke for den Man-d,
hvem hun havde givet sit Werte, og fkulde ilaanes for
at se ham blive verdslicmfort og for mulig —— ielv at
blive verdsliggjvrt ved ham.
For ilke længe fiden havde Aer Hedebo læft Steen
Blichers »Ak, bvor forandretl« men aldrig havde dis
ie Ord lydt i hans Øre iaa vemodiq som nn, da han
felv hovde let denne Forandring.
XXVL
Refultatct hives i Land.
»Nam« De er mod(·n, faar Dis Etsamen«, havde en
as Professororne sagt, da en Student havde spinnt
hvad oa hvor lænqe han stnlde lasfcs for at blive Kandi
dat. Ved Universitctet lasse-r man nemlia ikke, der stu
dcrer man, og naar man bar ftudcsret lcenqe not on ind
ftiller stq til Cksninm faar man den med non, band
sprundL haud primi, land, egreaie, alt efterfom man
bar været flittta og haft Anlasa for at modnes under
Straalerne fra det himmelfke Lys, eller — man dum
per, for-di man tkke hat studeret ellek ikke haft Anlaeq.
Saaledes bildet Untveksitetet sig t det mindste ind.
Det ved kun ltdt am, lwordan der læses af dem, der
vtlle leere noget, og at det som Reqel er Nonne-me oq
Reiektekne, »der tkke hat læst.
Gortfætteu
Kristelist Folkebibliothek.
»Undertegnede sorestaar Reduktionen af Kristeligt
Foltebibliothek, hvori foreløbig er udkammet splgende
Bogen Augustin: Bekendelfer. Vunyam En Pilgrims
Windrian Annie Lukas: Lys i Msrket Eli Foc
tælling fra den franskstyste Krig). Hie. Mein-: Pan
Torvet og i Vingoarden. (100 Fortællingek fra det
oirkelige Liv). F. Godet: Bibelske Studier. Thomas
Ia Kempis: Kristi Estekføtgetse. Edw. Egglestom J
Ksampens Bulder. (En Fortælling fra Amerikas Hel
tetid)·
misteligt Folkebibliothek vcl efter Planen udsende
dels Samlinger Cindeholdende 3 Bøger), dels enkelte
Bind — iaaledes at det oil viere ouerkommeligt for en
hver at anjkaffe fig samtlige Vøger — med det af For
laget en Gang satte Formaal: at udgive Hovedværker
og andre anerkendte gode Ncerker af den kristelige Lit
teratur i Folkeudgaver til den billigft mulige Pris,
faa de kan blive hver Mond-Z Eie. Jeg stul gøre mit
Bedste for, at alt, hvad der bydes i Krifteligt Folkes
bibliothek, virkelig kun er lsdig og afgjort ten keifte
lig Litteratur, som kan bidkage til at uddybe og thue
det aandelige Liv i vort Land.
Efterhaanden fom Foretagendet bliver kendt os
fkattet i videre Kredse, vil Forlaget blive i Stand til
at ofre et stadigt solidere og fmukkere Udftyr paa Bi
gerne Paa Grund af den gode Modtagelfe, lste Sam
ling fik, fremkom saaledes allerede 2den Samling i
solidere Jndbinding og trykt paa finere og bedce Pa
pir, ligefom ogfaa den fidste Bog ,,J Kampens Vul
der« er trykt paa fini, glat Papir og indbundet i Hel
fhittingsbind
Jeg bedek derfor am at maatte regne Dem blandt
Kristeligt Folkebibliotheks fafte Benner og at maatte
siole paa Deres fremtidige Interesse og Støtte for Sa
gen. De vil ikke blot selv have Glcede og Udbytte af
Bsgerne, men tillige den Glcede at være med i Arbei
det for at udbkede Guds Rige gennem det trykte Ord.«
G. Münster
Sognepræst v. St. Lukas Kitte
Jdet vi henvifer til ovenstaaende Meddelelfe fra
He. Pastor G. Münster, som foreftaar Redaktiouen as
Kristeligt Folkebibliothek, tillader vi oö at aske Dem
bekendt med Jndholdet af de Bsger fom hidtil er nd
komne
l. Samlins.
Annie Lukas: Lys i Merkei. Fortælling fri
den franfkstyfke K«rig. . . . Jeg maatte takke Gud for
den herlige Scildring af den unge Kvinde, fern stil
og fandt ham der er ,,Lyset fta det Wie's
Comtegse O. Knuth.
John Bunyam En Pilarsms Bande-ins
. . . Denne Bog bliver aldrig gammel; thi alle de sont
lceser den, finder just deres Kompe, deres Strid, deres
Længsel og Maal afbildede i den
E. H o r n b e e l.
Augustin: B e ke n d e l f e r. Augustins Beken
delser herer til de Beger som aldrig dsr . · . Der er
Beretningen om en af de stsrste Aander, der nagen Sin
’de har levet paa Jorden —- nedskreven af ham ielv.
G. M ü n f te r.
Alle ovenncevnte 3 fmukt indbundne Busch Lilie
Haku 976 Sider kostet km- sl.50 -f- Port-I 20 TM
;Enkelte Bind 65 Ceuts frit tillendt
l
Z 2. Samlins.
l Nic·Mejer; »Paa Torvet ogiVingaars
den«, 100 kristelige Fortællinger fra det virkelige Liv.
J Modfcetning til de fleste lignende Samlinger er Pa
stor Nic. Mejers Udvalg af kristelige Fortællinger i Be
siddelfe af den ypperlige Egenskab, at deres Virkeliglzed
er uimodsigelig godtgjort. Fortællingerne get et dybt
Jndtryk ved deres gribende Jndhold og behøver ingen
Hderligere Anbefaling.
I F.Godet;BibelskeStudierLAfdProfess
for Godet i Neuchatel er en af de ædlefte Skilkelier
blandt den evangelier Kirkes Teologer i vor Tid. Hans
;lcerde, dybtgaaende Vcerker læfes af de teologisk stude
irende over hele Verden. J ,,Bibelske Studier« har han
frugtbargjort sin omfattende Viden og sine dybe Tanker
ifor Menigmand, saa enhver kan jorftaa og folge dam,
»og i Guds Ords Lys giver han her, den Naadens Mand
ihan var, fine Læsere Klarhed over Guds Riges størfte
Spnrgsmaal og Problemer,
I ThomasaKempis;KriftiEfterfelgelfe
FThomas a Kempis: Kristi Efterfølgelse trænger hel
?ler ikke til nagen Anbefaling. Den fremstiller Livet i
JGud faa rent og klart, den rælker med sine dybe Tan
jker og rige aandelige Erfaringer den Das i Dag smn
i de foundne Aarhundreder, Tusinder og atter Tusinder
en faa tnægtig Hjcelp til at leve et helligt Liv med
Kriftus, at intet Under er, at den i dette Øjeblil er en
af de mest udbredte Beger i hele Werden
81.50 J- Porto 20 Ccuts for alle 3 indiundne Of
ser. Eulelte Bind 65 Cents ftit tilfendt
Endvidere er udkommet:
Editi. Eggleftotn J K a m p e n S B ul d e r. For
tællinger fra Amerikas Vækfelfes- og Heltetid.
Pris 65 Etat-s, cller sammt-c met es If Sau-lis
qente kuu 50 Cents —I— Port-) 6 Gent-.
Jeg tror at kunne love, at ingen, fom lasset denne
Vog, vil komme til at kede fig, man vil vist ikke lasse
den til Side mer end hsjst n-docndigt, spr den er læst
ud, og jeg tror at kunne love, at man vil prife Cad,
naar man hat læft am de foruuderlige Mkelsey W
historisk fandfasrdige Skilbringer bereitet os. ·
(Hjemlandtpoften.)
Alle ovennævnte Lager haves nu paa Lager i
Dom Luther-u Publ. pas-, Atti-, sei-.