Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 20, 1911, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    » Hausherrn-«- (
L hnlvuqentlig Mess- oq Oplydsz
ningsblad for det danste Falk
i Amerika
4
Lust-m JI
Jung-In unsa. PUBL. HoUsIz l
Bleir, Nebr. J
.Dsanfkmn« uogaar how-s Tirgdag IgFrevag
Brig pr. USE-ganz
VII-runde Smo- 8 .ZU. Udtssmda READ
Blum betaxeg i FOR-ad
befällt-W Betatmg, svtegsciokmimng .-.g
ander angaaende Bcavei adxesjeres:
Dspxxldli LUTH. PUBL-. H01,-sI«J.
Mau, Ekel-c
Nedattsn A. M. Anders-m
Alle Bidtqg ti: ,,Dansseren«s Jnvholm
Mundung-L ..s.)ktespondancet oq Attkttsr
If enhver Att, bebe-I advesiersti
IX. M. Und-dem Hau. New-.
E Itered at »Es-it Possmmcks as seen-m
clsss matten
Advertjsmiz ;is·x««i-:2 male xnown npm
sppli..-suou.
J Tilfælde m Urtgcsmæsnghedet oed
Modmgcmu tuer man kluge nl bet sieduge
Postvtkfem Skulde der icke hjælpe« berei
aun heuvende sig tzi .,T-Inske:e:1«sz
sont-un
Naat wiean hkuoendet irg tät Fou, der
asertekerwlauck,:«1eu -c.r at tsbe bog dem
ell-: h-. at taa Qplysmagom des content-«
pedes Le altw omtaie, at Te saa Auen-Isc
mentet : dem- keck TI» gnl være ril gen
sidig käm-J
-—.
J et Blad, vi modtager derhjemi
me fra striver man uden videre om
den italiensk-tyrkifke Krig under
Oper-Triften ,,Røvertoget til Tripw
li5«.
Kronprinfesse Alexandkine af
Tanmakt har skænket en af hende
felv broderet Sofapude til Kvinde
kaeningens Udsalg i Zotbindelse
med Vor Frelsers danste Kirke i
Oakland, California (Pastor M. N.
Andreasens Ka1d). Udfalget findet
Stcd Ftedag d. 27. ds., og Basa
tens Ovetftud gaar til Hjælp til.
Afvikling af den Gæld paa 700
Tollars, der hviler paa Menighe-’
dens- Ejendom
Biskap Koch Amme-wand Jføisj
ge »Ribe Stiftst.« udtalte »Bist
Koch forleden ved et Afholdsmøde i
Jernved Forsamlingshus:
«Jeg er personlig Afholdsmand.
J mit Hjem drittes der Bin ved
ststlige Lejlighedet, men jeg drit
ker Band. Ja, min Hain-u og jeg
er enige derow. Men det er nok allj
gevel ikke rigtigt at fkænfe Spiri
tus for fine Gæster, naar man ikke
selv vil drikke det. Endnu er vi ikke
kommen over dette Hensyn til voke
Mel-, men det kommer vi nok.«
For 15 Aar siden var Byen Js
pahan i Perfien med dens 100,()00
muhammedanske Jndbyggere endnu
yderst fjendtlig stemt imod alt, hvad
der havde det mindste Austrag af
Akkstendom Nu findes der to ftore
kriftne Hofpitaler i Byen. Da disse
Hofpitaler var blevet færdige, com
Mithammedanere, som tidligeke hav
de modarbejdet dette Værk, og gav
ca. 81000 dertil. Andre tegnedks nar
lig hsje Bidrag til Driftens Bed
lijeholdelfe
En videre Fslge heraf ec, at end
og muhammedanfke Forere nu be
ssger de Kristnes Moder og thter
opmcerkfomt til Evangeliet
M
J Birma, Bagindiem Lwor indi
ske Købmænd udbreder Jslam er
den umhammedawke Befolkning i de
sidste Aar fflg. »Kr. Tgbl.« ftegef
med 33 pCt. J tm By i det sftliqe
Arabien har en Perlehandler uaa
egen Vekoftning ladet trykke et holt
Oplag af en Udlægning as .-·?nranen,;
som udbredes ganske matt-R Kssz
mænd fra Jana, der er naa Pil
grims-reife til Mekka, missionerer
blandt Vjemftammerne. J Endan
bærer HaukaiKøbmændene Korn-.
nen om med sig tillige med deres
Vater De aabner ingen Fort-et
ning paa noqet bedean Sied, uden
at der first et opfsrt en Moske —E
Celv arabiske Slavehandlere et its-.
rige Missionærer for Island j
(
- -.——-.,-—-.-—..
M
J eu arti-et i »K: regtest-, hvokis
fast Ihr Smaer Wer det
»mus- i Pmst oft-view
»Mse m W MH
zwisu bl. «
«- sie-me- dass-m o
bei er, at dette fkal tjene til at give
Ønskct om Kirkens Udfrielse fraStas
tens enevældige Herredømme nyz
Fart og Kraft. E
Var det for meget fortangt, omT
denne Udfrielse forst vifte sig paai
et Punkt 50m det forcligqmth Var
det ikke naturligt, om hvad her erl
sket bidrog til, at vore Bjskopper
inart kunde blive valgte paa en me
re kirkelig Munde, end dette sidste
Bispevalg bcrker Vidne aku? Nod
Vendiabedent tieraf har man haftLje
for band-e i Norge og Sverrig.
i Tet er mcqet Inn 1igt, at der ofte
Fpaa den Maade slet ikke blev valgt
bedre Biskmmcr, end det tor antages
eller i alt Fald wobei-, at Provft
’Osteufe1d viI htive.
V Men der vil være dct Fortrin
Tderved at et vigtigt Priciv pcm den
Maadr vil blivc basvdek det Prin
kip, at en aa afgjort kirkelig Sag
ikke udelukkende bør afgøres af Eta
ten, men at ogkaa Wirken her bar
have et er med at Tini-.
Pan tcudlc Egue.
Jeg blev indbudt til Mission-TO
møde ved Vivorg, S. Tat» og tog
imod Jndbydelsen. Tet var i Tage
ne fra li. til 8. denne Manne-d.
Forsl om Zredagen yen xmodAfs
ten naaede jeg frem til Maalet.
Det jaa slet ikle saa godt ud,——
det havde regnet dygtlgt og regnede
jremdeles, faa Udfigten til velbes
fsgte Moder var tun daarljg.
Foruden Stedets Prwft, Post. J.
Soe, havde Pkæsterne J. Pederien,
A. Rasmussen og P. Rasmussen
deltoget i Modet om Fredagen
Er tidligerc tillyst Mode til Fre
dag Aften var aflyft, saa jeg fsrst
fik Lejlighed til at komme med til
Mode Lørdag Morgen. s
Da Elulde Modet holde-J i den
weitre Kitte«, den saakaldteSpring
Valley Kitte. »
Og hvot fuaalende dejligt Vej-·
ret var den Tag: det var, som vor
kære og gode Gud rigtig lagde det
til Rette for Mission-smde
Lg Folt bcnyttede det ges-de Vejr
og Lejligheden til at komme smn
men at hske Guds Ord fortyndt af
de forskelligc Ordets Tit-new
Der holdtes saa Moder i. denne
Kirke Lørdag Formiddag, Eiter
middag og Aften og tillige Esa
-dag Formiddag og Eftekmiddag.
J den »Ein-e Kitte« doldtes der
intet Mode om Lord-Wem men om
Sondagen var der Mode baade For
middag, Eftermiddag og Aftm
Vi var jo Prasster not til at be
tjene begge Kirker famtidig.
Dei er slet ikke miu Agt at re
ferere, men tun at meddcle Jud
tryk fta Des-get
Vi Prckfter hjolp bverandre at
udfaa Guds Otds Sæd. enhver ef
ter sin Naadegave
Tot var rigtig opmuntrende —
maaske fertig for mig, Tom vcd mit
Arbejde der i jeks Aar blev knyts
tet til Menneftene der ved mange,
Kærlighedsbaand — at Te Folkj
komme saa talrigt til Madam-»
Og de Inttede til Qrdct med Ov-I
mærksomhed — det kunde man ikke
undgaa at Te. !
Nu vol - talrth Fremon o.»1,
opmusrthomt Tritten tEI erk-t, der
f-:rfnndc-5, cr vol itke ufeflbart Ken
detssgn Uaa 1nnd Kristendom
Mcn -— Troen kommet ved His
relTVn of Guds Ord, Ekriver Pau
lus-, og bvor ofte formoner Jesus
ikkrr »Hm, Tom hat Øren at høre
med, han høre!«
Jo, der er Grund til i det mind
ste at glædes over det Tom For-tats
tcsgn, naar Mennesker talrigt samles
om og opmærkfomt lytter til Guds
Ord.
Og det var overhovedet det Jud
tivk, jeg fik af Forholdene under
dette mit Bew, at der er en kir
kelig Opvaagnen, og vkst lidt til,
paa disse Egne
Og om feg ikke tog feil, faa er
den nye Præstefamilie (Paft.Søes)
og Menighederne ogsaa Ob at bli
ve gcdt kendte med hinanden og
holde af hinanden, faa de kan ar
bejde heldigt samtnen.
En« Del af Menigheden — de,
der bot længere sydpaa —- hat
en up Mike under Opfsrelle site
Mit Syd for den gamle »Hu-an
Lake« We Den Mutes feequ
M Indvielfe beste Osterw.
Oq de, der bot Were den
M Mete- mer M m at
faa opfsrt en ny og rummeligere
Kirke i den gamles Sted.
Det fer fouledes ud til, at »Den
forenede danste Ritte« skal faa tre
Kirker at arbcide ud fra for Guds
Riges Fremme i dette store danfke
Scttlcment
Alt dettc glædcde mig at jagt
tage: thi —- aab, hvor vore Fee
drcsis seit-te og Fædrcness Tko dog
but-de have en stor og indflyde17ess
riq Pjadg Nandt disk-Te mangc
Landsmænd.
Unonn vti Jeg omtme noget, Iom
ikke mindft glasdedcs mig — det vak,
at de un g e var med.
Zog san godt fige det her, at
det var noget af det, der laa mig
tunqcst cum Werte-, da jeg arbejdede
der, at dct Innres næstcn at være
von Moden at naar de unge var
konfirmeret, saa skulde de ikke gaa
i Kirke mete.
Kan man dcrfor undres over, at
det færligt alckdcde mig at fe, at
rintin manac of de unge kam med
tii dies-e Moder-!
ch forstod da og7aa. at Past.
Eøe anstrenget sig for at samlc
de nnqe i Hirten og om dens Ar
beide-.
To as vore Landsmænd i Tur
ncsr Tot-um S. D» fom slutter sig
til »Den dan5kc Kitte« bar opført
en iurn on rummelig Kirke i Byen
Viborq oq hat i nogen Tid haft
bosiddende Præft der.
sDen gamle Kirke med Prckfteboi
lia, bvori Pafwr See bor, ligger
J Mil Vest for Absng
To dankte Vavtister. Tom hat«
haft fast Virksombed i og omkring
Viborg i fleke Aar, hat nu ogsaa
Kjrte i Byen ——— tidligere laa den
en Milsvei fra Byen
Mctodifternos Virksomhed paa
disk-Te Egne fører nok en hendsende
Block-reife og det samme var, faa
vidt jeg for-find i pndnn bøiorc
Grad Tilfældet med Adventistcrncs
Virkwmbed
Viborg er en Tmuk lille By,
der udmærker sig ved Renlighed
on ansetiacn dels ftoke og prwgttge,
Veboclfesbuk
Jan Taf for den Venliqhed og
Wurme-d jeg under mit Bespg
mødte baade bos Præftekamiliett
og andre.
A. M. Andecsen
-——
Vor Rot-mission 322
Zor fort Tid Tiden tiljendte Sko
icdircktionen alle Menigheder Lister
M Bidmg til ,,Stolekassen", og
vi vHI im med die-se Liniet heulede
Zamfundsvenners Opmærkfomhed
zum denne Sag. Listetne er i Aar
blcsven udsendt noget tidligere end
5crdvanligt, fordi der i Aar —- ifsli
ge Tidste Aarsmødes Bieslutning —
er Eket en meget væfentlig og skæbs
nesvangek Forandring. J Stedet
sur den gamle »Lærelsnskassc« og
»de Jsbendse Udgifterstasse« hat
Aarsmødet jkabt en samlet Kasse
under Venckvncslsen »Skolekas·«cn«.
As denmssjs Midlek fkal altfaa udre
des: Løn til vore teologiste »Ja-rece;
Eamfundstilsfud til Skolerne i
Eli Horn, Ja» og Kenmare N.
Tat» 8200 til hock, samt alle nnd
vendige Forandringcr, Neparationer
og Forbedringer paa Samfundets
Stolert ,,TanaCollege«, Blaik,Neb.
oq »Luthet Rollequ Racine, Wis»
Hof-Z vj nu kunde være visfe paa,
at alle Menigheder vilde Tende
et Vidrag i Doerensstemmelie med
det i den tilkendte Li sie opgivne Bki
Ists, vilde der antagelijviss fnnne
blioe samlet i .,Stolekasfen« just
den Zum, 5om vi med yderfte Spur-.
Tommelighed kan nsfes med. Nav-e
net er blevet nyt, men Sagen er
den gam1e, kun at Byrderne er for
dobblet. og den namle »La-rcsrløns
fasse« hat aldtig i et enkclt Aar
naaet en Heide-um of 83,s)00, og
»de lsbende Udgifters Kasse-C hat
fom bekendt altid udmærket sig me
re ved »Ab« og ,,Udgifter« end
ved Jndtægter. Sau der kan ikke
ved digse to Kassets Sammenlwgs
ning blive nogen Forsgelfe i Ind
tægt for »Skoleka5sen«.
Mere end nagen Sinde tidligere
maa vi derfor i Aar, for ikke paa!
Grund as denne KasseOmlægnian
at mtdo med et start Underfkud, si-:
ge m ove- Neuighed pp an- Sein-i
fundme: Herren- Gerning gen
nem vor Skolemiiston ventet, at
hver Mond qtr fin Mist
For nu at iaa last Stole-kniste
nen smlig paa Sinde i Menigheders
ne, nil vi tillige opfordre til, at Me
niahedekne helliger en enkelt Dag
til særliiz at sage Jndblik i denne
vort Samfunds vigtigste Mission
sz da Ekolemisjionen hasnger paa
der aucnwjeste samtnen med det hele
Menscembrud ved den luthersfe Re
formation — det var jo Luther
j:,ev der først logde Skolemissionen
Inn til diristenfoltetö Vierte —
vgi vi onfordre alle Mensgheder og
Prasstebrødre til at gøre Refor
mationssSøndag til en
Tat-Ein Samlingsdag omkring Sko
«snj-:-sionen. Tette viide ret være
i smnd og Sind overensstemmende
me) vor Ilirkes Fødselsftund, nems
1i1 III Okt.1517 Thi gennem
Ei s unisfionen er det, at vortS am
surkd ital dngtiggørcs til at op
rcxzmlde den evangelisksluthekfkeLæs
re og det deraf fremfpirende Liv
Nanr Aarcimødet —- trods Ad
varsel deritnod fm Stoledirektionens
Ejde — knnde fordoble Kravet til
»Holt-fassen« uden at anvise den«
for-net Jndtægt, saa vil det snakt
kendes iblandt os, om dette var
vrst oa forstandigt hand
let, eller det kun var tom og tan
kisløs Lovgivning.
Er der pludselig vact en faadan
Interesse at »in-er og en« vil yde
sit Bidkag til ,,SkolekasTen«, da er
der ingen, der vil blive gladere end
os.
Pna Efoledirektionens Vegne.
Hakald Jenseit, Seitdem-.
H· P. Jenfem Jemand
W
Om Missionen .
paa New Zeulano «
og Australien
Tot er ikkc min Taufe at ffrive
um dcime Sag hverten til den ene
aller anden Side; men ved at lasse
min gamle Den og Brod-ers Ind
lag i »Tanil’cren« Nr. 81 tom jeg"
til at følc det iom min Pligt at
komme nied lidt Qplyisning. Der
ikrivesu ,.Hvad jeg hat anket over
er, at Eamfundet iiger Nej uden at
have anders-at, om den hat Mænd
og Penge til at gøre noget.« Her
maa ieg ovlyse (og tror jeg skylder·
Samfundet det, om ingen andcn
gar drt), at da denne Sag iærlig
var henlagt til Kirtcsraadet, iom
jeg dengang var Medlem af, gjor-.
de vi, hvad vt kunde for at faa en
Prwit til at reife derud. Vi hande·
den Sag for ved flere af vore MI-«
der; men just her ftrandede det. Om
der alligevel ikulde været en Mand
fom havde Kald fka Herren til den-,
ne Gerning og ilke aabenbarede deH
det kender vi jo ikke; vi troede, at·
iaa lang Tid vi ikke havde Maiwan
behøvede vi itke Pengene, og det
Tror ieg for mit eget Vedkonimende:«
at hat vi de rette Mænd til Get-?
ningernc, da kommt-r det anbot Si
den vil feg blot Tige, at naar cnl
Sag komme-r ov, da csr det godt at«
Te den fra more cud ern Side, livads
ieg aiitaaer var Paitor VoiidosTan·:
ke, oa dot er aodt for as at tasnkes
paa bvad Ilvostelen iixich »Dammcr,s
ikke kivekandres Meninacsr.« Tat ers
bog, uaar vi kan ie en Sag fra mer
end een Side, at vi kommt-r til at
handle meit ædrueligt F
Maatte Herren kaa lede os i alle
Ting P. Clauken j
i
l
Btev fm Japan.
Nr. 30.
qu Camphcu Wyitkss Msvkk i f
Mantizawm
»Don impe- dkr i Japan
for at Vudsknbcst san brinw til
hvert cneste Indide i dctte Zlasgr
led?« .
CCampbell Whith diskutierede dette
Spsrgsmaal med ra. TM Missionass
ker: i det folgende er Hovedtrækkes
ne kun kortcslig refererede as J. M.
T. Winther.)
l. ,,Hvilke Forudfcetninaer kræver
dess«
Tro, eller Syn for Muligheden.
Mete Lydighed mod Helligaanden
og met-e Bm
Fette Foredrag og met-e evan
gelifk Prædiken meb were For-het
ligelse af Krime
Mere Jndhøstninq, eller met-e di
rekte personligt Arbeit-e med bedre
Mketisk Forberedelle fsr Daub.
Flere lebejdere, sbaade Udlcendiwl
ge og indftdte.
Meke Samorbejde og Samdrægs
tighed baade mellem Missionssriskas
bcrne indbyrdes og mellem Mississi
ncvrcsrne og den indfjdte M --«
Veer skendskab til japansk Taufs
gung
Mere Pligtopfyldelse i den ind-:
fodte Mitte-, med starre Deltagelse i
Arbefdet fra de Krismes Side. ?
Mcre Udbrcdelke af Skriftcn vgl
dnbercgaaende Studium chrr as detI
gatnle Testamente. I
Nod kristetig Literatur, især ij
Hverdagsspkoget. I
Mere fyftematift Arbcsjde blandt
Element-.
Viderezmaende kristent Skolears
beide fmrd est virkeligt Universith
sasllos for alle Missionwrek, somAfs
flutninaL
Eis-se Forudsastninger blev frem
fat i enkelte Ord eller i det høiefte
en enkelt Sætninq: her er flere af
de beflccgtede Fornd7astninger trut
ne sammen).
2. Flcre Mission-tret
Iiyuiknk Shikofu og Holkaido, d.
v. i. hclc Japan uden for den størs
ins af de l itorc Zer —-— trætiger til
3 a 4 Gange iaa mangc Misiionæi
ret, iom de un liar. For Uyuihus
Vettkommrndc vildc det cndda bem
dc Exil-W Jndlr ior hvcr Missionasr
ldct nma volles, at Missionærhus
itrmsrne vilde iaa iamnus ;’lntal).
Tokyo er den By,· der tiliynelas
dmde er lscdit forsyiwl: men ai dens
284 Missionærcr er der kim 20 —
tyoe --— Tom lau tage Dcl i evange
liflisf Arbejde Westen er i Skolcr
cllcr N1)loiiiiiierc, iom opholder iig
der for at leere Entom-«
Wange Vorr er isndnu udcn Mis
iioncrrcr. Der er iaaledcs l By med
ul,(l0» Jndb.. l med il,«00, en
med 35,000, 1 mod 27,«0«, 2 mcd
Zumu, 1 mpd 21,«(i«, :35 mcd
2si,sl««, ZU med I(1,0sm q 20,000,
1596 nie-d 5 n llWW Jndb. uden
een Missioncrt
Der er en Proviiis, Jbaraki. paa
en og en Femtedel Million Jndbyg
gere, hvot der tun er 5 Missionærer
(to af dem Huftkuer), iom akbejdkr
til Etadiabed. Næppe 57s af Fol
ket hat hstt noget af Evangeliet
dek.
En anden Provinz (Fukulhima)s
af omtrent famme Stskrelie hat
kun 4 Akbejdere (1 Familie og 2
Kvindemisiioncrrer).
Gotteido er delt i 10 Provinier;
der et kun Missionæker i de 4.
8074 of Folket bot vaa Landet
og i Landsbyer (der dog ofte hat
over 10,000 Jndb.) men for dem
er der endnu kun gfokt annile lidt.
3. cnfket Japaner-ne fleke
Mission-crat
En Universalist 5agde, at de nok
snikede flcre Benge, men ikke flere
Missionærcr. Tertil blev der svaret,
at det var netop de Japan-Im der
ikke enskcde flere Missionærer, der
tmngte haardest til dem, nten for
Neffen var nasften alle de ledende
Jamer enigc om at snske flere
Missioncerm blot de var of den
rigtige Stags.
Cn andcn indvendte, at de not
Infkedc dem, nten tun i Tilfælde af,
at de välde indtage en underordnet
Etilling. Dertil svaredes, at kunde
Paulus finde sig i at vccre Tjener
for Korinthierne (2 sink. 4, 5.),
saa but-de vi stumme os vcd at ville
kkæve mete.
Dei git itke an at stuffe Japaner
ne Taadan som Tales-en var bleven
det forledem han gis ind i en
Butit for at ksbe Smer de havde
ier Plums, faa han fik en Danke af
et ukendt Norm-, men da han kom
niem, fandt ban, at der ftod »Wer-i
Iar ne« paa Banden ksnpanerne hart
Ket til at fortange, at det er asgte
Vater, de faar i de Missionwrer.s
der commer herud. ««
Der blev give-i en Tel Misddcslcls«
set fm forskelliae japaane Ritters.
Aarsmødert de, der tilhører den kas
nadiTke Methodiftkirke havde bedi;
om flcske Hundrede Prorcsnts For-i
mster de der tilhøter den amerikan
fke Epifkovalkirke, havde nu i For
cmret bcdt om 30076 Forsgelse ofv.
Pan Spsrgsmaalet om, hvotfra
den modfatte Taufe ftammede, hlev
der henvist til fslgende site Kilden
Japans materiellezremfkkidt mavde
givetAnlednina til at tænke, at det
oqsqa i aandelig Henfeende kunde
hiælpe sig felv. MangeLysttejsende,
der tun san de udenlandske Hoteller
i de ftøkre Byey heb-trete dekudfka
hele dset svtige Land. En Del ratio
nalistifksindede Japaneke Inskede i
Virkeligheden ingenMisjionærek her
ud. Missionasrerne fer var ved at
tabet Modet for 5 Aar sicht, da
Japanernc irævede Zelvstym og
wenn-, at de Hunde selv: men i Mel
lemtidon bavde de haft Lejlighed
til at prøvc dcrcs cgne Kræftetn
oa der var atter blevm god Plads
til Lllkisssionwwrna
chfyn til den indfsdte Lirkr.
Tot frcnthasvedes stærkt, at alt dct
Anwar, sont man paa nogcn Maa
do funde læggc paa den indfødte
Kirsc, bnrde læggcs der.:!lk’an maati
te ikke for-ge Msissionærfmrkcn i den
Grad, at Atisvarsfølelsen furmind
Ell-des Te nriftncs but-de more ind
i Arbejdctt det var oftc Tilfcrldet,
at Prassnsn var den cnefle Ilrbejder
i en Menighed, og at det endag var
akkurat Tom ban Inskede det
De indfødte Prasftcr var dngtine
not on villige not til at arbejde i
Bin-nun isasr naak de ifke var for
lanat borte fra Tokyo, men nde Paa
Landrt var det nceften umuligt at
faa Arbeit-ers Der maatte Missio
nasretne i alt Fald gøre Begnndels
len.
Don storfus Mangel i den indføds
te Kirke var Mangel paa vix-selig
Vibelkundskah Daabskandidaterne
bnrde nndervifrs ganlke anderledes
grundigt end-bidtil, og Missionæs
rcrnc but-de se at holde fsa mange
Bibclklassek lom willigt, og ««aa
let-We særliq Væat paa dct gamle
Testamente, der var en endnu oms
trent absolut nkendt Bog i Japan.
Udftykuiug af Arbeit-stunden
dette Emne blev fremdraget, uden
at der dog blev sagt ret megetom
det. Man Falte tværtimod, at Ar
bejdsstyrken hidtil havde vasret saa
lille, at Futen for at træde paa
hverandres Tæer var ubetndelig;
mcn man indksmntedcs, at for de
endnu nbcrørte Landdiftritter var
dct nødvendigt at man sit en Overs
enskomst i Stand for at fokhindre,
at et Sted fit for mange Arbejdete
og et andet flet ingen.
4. Samakbejdr.
blev ogfaa omtalt; man var især
enig am, at der burde gøres noget
i den Retning paa Skolernes Om
raade. En entelt Mission kunde
ifke — ag bukde ikkc — anlcegge
et virkeligt Universitetz men Bunde
man enes om det, var der enMand
i Amerika, der not vilde staffe en
2 a 3 Millioner Dollars til det
Det foresloges ogfaa, at der fkuli
de vekke fælles Prassteskole ved et
Taadant Universitrtt der skulde man
saa foredrage Teologi, Taavidt som
alle var enige: de Punkten hvors
am man ikke var enige, fkulde I'aa
foredrages ved de forskcllige Mis
sioners Lærcinftitutek entcn fsr el
lcsr offer Universitetsftudiet Stint
dct biev damit at det er vrsvet i
Fian til almindclia Tilfkedshed,
fandt denncs Tel af Planen dog ikke
færlig Tilklutnina
CVed et scnercs Msde blcv der
boldt Afstrmninq om, bvor ftar
For-Man her bin-de vix-un Rasllesss
kommitoen for alle Missioncsr havde
udfied et Opraab am en LZR For
øqcslse hurtigft muligt Ister Af
ftcsmning afaldt: er 257s not? Inn
4 stemte Ja. For 5077 var der V
For 100 og derover var As. Mange
nndlod at stemcne, fordi de troedr.
bot nnttede inaenting. Desuden var
Tidsvunktet faa langt fremscredem
at omtrent Balvdelen havde for
ladt LokaleU
Guidelige Zinaafkkiitcr.
Rye Natur-.
Nr 518-—-szter Helene .08
Nr Sm-- Florcnck nghtimaleos
Nr 550— Et Kasrliqbcdenscffsros
Nr 551 »Man man blive vis M
sin Frem? .06
Nr. 552——-Jaqet Afrikanen .08
Nr. 553-—«Mmet. Himmelsleiter .08
Nr. 551—·-Jntet ca dog act .06
Tilsammen 206 Sidet as udmckks
ket kristelig Læsning for tun soc.
Spec-lett Ali-d
Naar alle ovensiaaende destill
paa een Gang vil vi medic-the sta
tis et Entwle If Post. R. I
qufens fortrinlige lille sog »so
bei Suds Lam«. Its-senke
medium-It
Deu. Luth. Inst. cease