»Da riskieren
It Ist-Wie sts og Oplvss
gingst-lud for det danste Fle
i A m e r i k a
udghm of
DANIZF Ins-rn. Ist-Eh noUinI.
visit-, Revi
WDanfketew udgaat does Lirgvag ask-wag
Lin-H Pr. ERNqu
De Forenede Sw» 8i.z·)i). Uviaikde182..J-s
Axt-et dem-es E Forstw
sestilling, Beteilian Adressefdmadrmg
endet nngacende Bladet address-rez
DAZHSH LUUL PUBL. HOUHIL
Mein Reve.
HELMHOer A TAndersexL
Alle Bibrag ti ,,kan:keren«s Indbojb
Isbandlingek, ».«tespondancer sc, Akeillst
as enhver Urt, bedes adrxdieref
’1.1)2. :·l:tdeisei1, Plan-. Rett.
E tret-ed at k5.s.:ir1007051.ce as second
class mutet-.
Advektisissse »Im-,- mpme known upon
Ippljostton.
J Tilfcklde as Uxegelinæssigheder ved
Lebtageisen bei-es man Fiage til det siedlige
Passiv-rieth stöhnte der Ikke html-g bedes
man benoende »g m «Tanskeren«e
sontor.
chm Lwiexne dem-endet fig til Fon, der
untereerrong-nun kct at til-e bog dem
ellkk for at san Oplysningom der avekterede,
Ist-es De altw damit-, at Te iaa Ave-nist
mentet i dette Mad. Tet vsl vest- ril gen
sidig jiytte
Estek hvad »Fram« mcddeler,
florerer ,,Blindgris"eriet« frodigere
i North Dakota, end de fleste har
nogen Anelse om. Alene i Valley
City blev iaaledes forleden Tag fi
te »Blindgrife« knebne og flagtede
Tec var i Hotellerne »Windsor«,
.Kindtel« og »Rudolf« samt iSiegs
fnsds Llootek, den ulovlige Lilørs
trafik dkeves.
Stipendium. »Luth.« meddeler, at
Iowa Statsuniversitet hat lovet et
Stipendjutn paa 8600 til en Stu
dent fra eet af de nordifke Lande,
som er villig til at opholde sig ved
Universitetet et Aar og undervise en
Del af Tiden i nordiske Spkog og
Litteratur, Tamtidig med, at han
fortsættek sine Studier der. Den
nye Prcesident for Universitetet, Dr.
Summa-h skal vcere levende interes
serct i den for sig gaaende Bevæs
« celse for Udveksling af Professor-et
og Studentet mellem Amerika og
de nordifke Lande.
Dr. Lenker, der hat skrevet en
del Del am Spkogfpsrgsmaalet i
vore offentlige Stolet, og fom nys
ciqharvceretpaaenRejfeiSas
sens Interesse i det fydlige Minne
sota, oplyser iflg. ,,-Folkebladet«, at
dem bei-are Prineipalek for Haj
stoley Toumysupwintendentey LE
rere i forskellige Grader, Bibliotei
ket, Redaüionskontorek etc» hvok
spsrgsmaalet blev Ist-steh Han si
qer, ast hvor han havde deutet at
finde Modstand, fandt han en klar
Forstaaelse af, at Undewisningen
i lebende Sprog i Universitetek og
Cøiikoler ikke vil blive tilfredsftils
sende, fst den bliver indfsrt i Al
mnes og Lasndsskolerne, begyndens
de i 8 ellet 9 Aar-isan som i
europæiske Stola-. Denne Overbes
Mitinq et i Tiltagende hvilket
var-let godt for, at den lave Et
SprogssStandard i vort Skolesys
flem med Tiden klogelig vil blive
ersah-et
Lm Prof. Odlands Besøg, Tast
Iia E de norske Meniql)cder, Tkrivisr
Prof. A. Helland i ..Flfbl.« blandt
meaet ander: »Skulsd» ieq prøve
Med faa Qrd us form-) mit Ind
tkyk i denne Denken-de san vilde
jeg sige, at han i sjælden Grad for
stod at trcenge ind til det centmle i
Horkvndelfen otn Svnd og Naade
Ubønhøklig og med et Alver, der
tydede paa Selvoplevelse, afdæki
kede han Zalskheden og Formalizs
wen has de mange ,,gode Kristne«,
vev Mitte for Støtte dort, san at
Synderen blev staaende igen saa al
dklet hjælpselss i sig felv. Fra den
sprste Predikem jeg hsrte as hem,
til den fidfte var dette Grundtonem
Mem edets Retfærdighed ikke bli
pet stsm end de Stristlækidei og
Hat-Hauptei, konnnet J flet is
iud i Himmel-ists Bist-« W
W M den en- stm Grund
Me i M sen-WIL- ds Onds
W M i W Wl
ft- Iss W. i
A
J en Anmeldelse af »Politikens
Levnedsløb« Tkriver Past. Joh. Not-:
dentoft:
Gennem Aarhundreder hat Men
jneskene spat at finde Nilens Kilder,
aH arbejde sig op ad den Fiel-, hvis
IDynd bredte fig oer bele Ægypi
Itens Land, for on( de kunde finde
»Udspringet, Begyndelen til det alt
jfammen·
l Forfatteren af » Zolitiken«s Lev
lnedsløw bar solt den Tantme Trang.
Gan hat andret sig over det Lag
Dynd og Flam, Tom nævnte Blad
Lhar bredt ud over danfk Aandss
Jliv — ikke stugtbargørende Tom Ni
lens men wcertimod dsdbringende
for alt det, der fortjener Navn as
Liv —- og han hat haft Videnstabss
lwndens Historikerens, Drift til at
Lende baade Oprindelse og Udviki
Fors. bar gjort et ftokt Arbejde
mcd at gennemftudere alle 27 Aar
ganae af .Politikcn«, og han hat
Htilrettelagt sit Stof med en baade
sfast og kyndig Haand.
I
i
l
L
f
»Den danske Bienen-« of iidste
Uge Esger at fkalægge sig Bestylds
ningen for Gudsbefpottelse og fixier
-at Bladet »redaktione1t aldrig hat
Iindehowt et gudshespotteude Dxdxs
Vi var imidlertid faa forsigtige, og
tillige saa henfynsfulde, at citeke
Pioneerens egne Ord, saa Læserne
»kunde few dømme og give Udtale1·
kierne hvasd Navn de vilde. Bladet
kaylder faa til Gengæld os for
I.,Fana:isme« og »Snæversyn«.
Sligt er let at ilaa am sig med, —
sfokmodentlig vilde dist ogjaa blevet
»ka1dt Zanatisme og Snævpssym om
zJesu-3, fordi »Nidkcerhed for Herren-I
IHus fortærede ham«, i vor Tid med
sen Svsbe rensede Templet. Vi sa
«sket ikke Pioneerens Red. endet end
«godt, men Elig Latterliggørelse of
«det hellige, Tom vi protesterede imod,
«agter vi aldrig at tage paa med
jSilkehandfker. Agtelfe for Fædres
Ines Tro, for Partien-new
Fragmentet.
Engang for Aartusmder Eiden le
,vede der j Osten en kasr gammel
.Mand, hvxs Ravn var Æson Te:
jvii E:ge, nu er der ingen, der Iror,
Iat yan nogen Zjnde dar eksjsteret
Wien Uge megetI
! Gamle LGOP Tod en Tag i dy
ibe Lauten Han haode netoo nnd
ffanget Ideen txl en ny Fabel mcd
en oojnteret Moral. Bedst Eom han
Inn jtdder og grunder og 5milcr i
·Skægget, kommek hans Kone su
jende hjem jra Vorn og var holt udc
»af Täg selv over en nn Hat, Lmn hav
xde faaet zeig paa. Te to fix nn en
Ilivlig Diskussion Æsop ertlasredis
sbestetny at hon nmuljgt kunde staf
Zfe Penge til den Hat. Hans bedre
;Halvde1 gav hvasse Ord igen, og
Zderover blev Oldingen fna aitereret,
jat han rent glemte, houd han unis
-sens havde tcenkt paa ch Etat der
jjur her meddele det.
» Ter var engang m Heft af asdclt
IBIOZY Tom skujde bale et tungt Læs
zop ad en Barke-. Ten giokde astljgt
«sit bedste. Men det pik kun fmaat
.og jmerteiigt fremad, og den fslte
Isig saure anstrengt. Mon jeg ikke,
tænkte den, Bunde formaa en til at
;at tage Haand i Danke med. Zog.
jder kam ingen ledige Heffc den Ves,
lhvorimod jcevnligt et Mnldyr itkjds
·tede farbi. Hvad om III-; snakkede
stil et af dis7e Tyr, fagde Heiterk
kom at ftaa mig bi — ganske vift er
jdu ikke af min Rate, en Mule er
’ingen tigtig Heft, men en god Del
Lighed hat du das med os.
Kett estet tom blandi en Flok
.Stnde og Æsier en prcegtiq Male
Hvankendr. »Hm-, tære De,« sagde
Weitem »vi et jo noget i Sie-gi
kunde der itke vcere Mulighed for,
at Te m mig en Haandsrcekuing,
for fes er faa at sige styttefærdiaT
Tit Tiber et jeg lige ved at tabe
Nod-i vg mie, at jeq aldriq vil
smustilsejsEndeuteddetLtts.«
»Jo, used Wie Forniielle«, er
stred med optejst Hoved og stritten
de Oele flere Fop Iokan Seiten. Det
ædlc Tyr var fia medtaget, at det·
ikte runde hamle op med den bomss
strecke Male. Oq der var endnu mi
levidt til Maalft
»An, jad og ftandse et Øjeblik
og komme til Pusten,« jagde Seiten.
» »Nei, Snak om en Ting vil vi
ej, dct er date at s·pilde Tid,« ind
vendte Mulcn .,Jzeg ital derimod
sige dig, hvad vi got. Vi flytter Bol
ten et Par Huller over til min
Eidc af Hammelttceklem san hat
du den lange Ende at tkæfke, iaa
kan du da let hamle op.«
s Atter gis det en Tid lang. He
sten haode endda jin bitte Msje
med at holde Stridt med sin Kam
merat. Tcx Mnlcn blev flog pas
det, fagde den med et overmodigt
Trcknibs: »Du er da virkeliq vg
Taa en jammerlig Stymper, min
kærel J Grunden trænger jeg flet
ikke til din Hin-Ip, du can saamænd
godt ijokke din egen Kuts.« —- Der
med gav den Hammelftokken et faa
kraftigt og velrettet Spark, at He
ftens Evlngel røg af. Saa drog
Muan af Eted med Vogn og Lad
ning og Tomt, idet den ftraks drei
ede as paa et Sidespor. der iaa
merk tilksrt og jævnt ud —- men
7om i en lang Bue førie attet neds
ad. tilboge til Lavlandet, hvor der
var kigeligt med Grces og Korn.
Sau langt Affen Hvad nu Mo
mlen engem-. sont foresvævede W
Tause, ja, der er jeg ikke fikket i
min Sag. Men enhver kan jo Aste
et Mast Selv hælder feg til den
Anskuelse, at dct er Kirken og de
bemmelige, i indeksie Nod kristuss
fiendlke Foreninger, han hat tænkt
paa.
Nettolog
Zra Tanmakt tommek Meddelels
Je on1,at Provstsohn Hanseth
·Gist paa Fyn er dad
v Hvor ligger det dog nær at nd
dbrydn men hvor dog Ratteme tyni
Idesl »Zum-te Mænd omtring as
sie-»was een for ecsn falde de for
Fadens Jndbng. .«Og· vi savne
Provft Jvhn Hausen vil ogsaa bli
ve savnet Han hat væket med i
Guds Ring Arbefde i Danmart og
Zonderjnlland i Tiber lange og
fokkyndt Evangelist ved Liv, Okd
og Pen. Ogsaa vor Mission blandt
Landsmænd i Amerika hat tabt en
god Ven i afdsde: han interesseres
de- sig vartnt for vor Getning her
vore.
tendt i mange Aar fra hans Sange
Iog Prwditener —- meft i den Jndre
vLilkiniOnS Tidende; men under mit
EBosøg i Tanmatk i 1895 lærte jeg
Tham personlig at tende. Bart Be
keeudtsead stistedes under et Mig
Tsionsntsde paa Stamlingsbanken og
Wem-re holdt vi et Møde sammen ov
,re i Nsrkejylland. Og ved disfc
chsjligheder tnyttede Provsten mig
in erligt fast til Eig. Han viste mig,
den yngre danftsameritanfte Præft
saa megen hjertelig Jmødetommeni
hed og Forstaaelfe, at jea tunde it
ke andet end satte Tiltto og Kask
lighed til hom, Et Venstabsforhold
blev grundet imellem os, og det
varede til hans Dad.
Vrovst Hausen-Z Navn hat jegl
Bi vetöledede tegelmæsiigt Bre-;
ve, Jg al Provstens Korrespondance;
Iaandede Broderfind og Zorstaaeler
J Tin Tid fendte han mig bande«
Ptæditener og Sange til Kirceblasz
det, hvilke blev læst med Interesse-.
Hans fidste Btev er dateret Gislev
d.15.Maj 1911 Deri ftriver han
sblandt andet W
I
4
»Nam: jeg farst nu fvarer paa
Deres Brev ai 18. Febr. d. A., da«
hat det dels sin Grund i, at jeg i
SIUtningen af Februar op, i Worts
Chen første Halvdeo var Eng. Im
"havde en flem Halsbetænche som
toq mine Krasfter. Og dels i, at
ieg i den fidste Tid hat haft grumi
me meget at bestille, mere end jeg
;egentlig ret godt kunde over-komme
TMen nu hat fes end lidt ledigen
JTilL og da sca! De høre fra mig . . .
» Jeg er nu ved at blive gammel
;d. 4. April blivet jeg 65 Aar. Og
»jeg kan ogsaa not mærke det, ifæt
derwe, Gt ieg ikke hat saa let ved
Tom ttblisete at komme til Nester
M W di DAMAGE Dei
lasse je ad Ihn. Ren M fes
i en god Stand gaa herfka og faa
en salig DIE-, vilde det jo være qodts
Jeg har en lang Proeftevirksonxs
hed at se tilbage paa fta 1873 til
nu Zkal jeg lcoe tilEftecoaret1912,
har ieg været Pkcsft her i Gästen
og Tllcrbask i 25 Aar. Twnker jeg
paa Gernjngem maa jeg bsje mit
Hovcd og iige: meget hat jeg gjort
fide-, og meget hat jeg forsømt
Gub. vcrr mig Synder naadig! Og
jeg troc, at Gud vil vcere mig naai
dig for chu Vlods og Dsds Skyld.
Min Huftru og mine Vsrn hat
det godt Bornene er alle voksne, og
nogle af dem kan klare sig fett-. Det
er mjn Bon, at Gud ved den Hel
ligmnd vil virke i dem, san de ret
muntre blive ovetbeviste om Sond,
Retnrrdighed og Tom og vejledede
til insle Sandheden. Jo ældre jeg
blinin des- mere faar jeg at bestille.
En Qone fagde forleden Dag til
min: »Tet er qodt at have meget
aLt «s«tille« Ja, det er dist, naar det
da jkke blivvr saa meget, at det
gaar en over Magten,
Tjden aaar uhyre hurtigt. Job
jigm »Mine Tage er letters end
en Væverfkytte« (7, s) og han fsjer
til: »De svindek hkn uden Hat-Ell
Mm Gud være lot-et det figek
vi da Me. Jesus Kri7tus er
vort dacht
Eidsi i Juni fejrer Kirlelig For
eninq for indre Mission i Tan
mart io iit 50 AarssJubilæuni Im
vildcs gerne nie-d dertil: men det hat
iine Vanileliabeden efteriom Tagen
falder inimm-n nie-d Landemodvt i
Osmia ved lwklkct sog Tom Provit
bar væte til Stede.
J Juli lssssl —- ikal feg, vil
Gub, til Lemvig til Helliggsreliesi
nmdin kmar sog ital vrasdite oq hol
de Altersang. Im baaber vaa ei
ter Mødet at taae til Gattin-re
lworfra jea hat faaet vaordrina
til at vrasdike Sondag d. W. Juli.
Im er led af. at De ikke kom til
Mislm da de var i Danmark 1907.
Nu er det ikke iandiynligt at vi
mødes horncde. Her er defligt i
Naturen i Danmark nu. Bsgen staat
i iin Tlonneste Praai. Vesret er
deleD altina tnder paa et fragt
bnrt Aar vaa Marter og i Hader.
Glædelig Piniel Gud velsigne Dein
»og» Dens. Jeg et altid Deres i
Herren hengivne.
John Hause-if
Ja iaaledes stkev Provstm i sit
sidfte Brev til mig. Vidfte han end
illa naar han«- Timeglas skulde
udrinde, iaa kan vi dag not man-la
at han var klar ovet, at Affluts
ningen paa hans Livödag ikke tun-«
de væte langt horte. Han syneg
mig at staa ioin en Trætfugl med«
lsftede Dinger-, fætdig til at reife
til Sollandet hislet Nu er Reisen
endt vg, sotn vi maa hande, godt
endt. Thi han sigek ja, at Kri-»
itus er hans Hand, og da«
blivet ogiaa Enden gadl "
J et anbot Vrev fra Provst Han
sen, itrevet for Aar tilbage, sandi
han, at Davids 27. Salme, 4. Vors:
var ham saa dyrebart og et Udtt·yk«l
for hans Sjæls Inbeer Begasrinal
Nu hat han naaet det: nu beituer
han fortlaret »Herrenö LivialighedH
as grundet i bans Tempel« hist-I
appe. . I
Tak, kckre Ven, for d» VIII-»r
find, du ogiaa »dvo mod mig! l
Jvar Mai-ins Hauseni
--"
Bkev fm Japan
Nr. 29.
Im Campbcll Whitks Midn
i Aarnizawm
Lcsmaudsbevægelfkns Resultaten
Hovedtanlekne j et Eurem-ag
refereret af J. M. Th. Winther.
Man Tosrger undertidcn, om den
vil vore. Det tror jcsg iste: Flikken
er den enefte vorige Institution paa
Jotden, Lcegmandsbevægelsen er
noget farbigaaende til at afhjælpe
den nuvasrende strigende Nsd og til
at faa Mitten i bedre Geistige Os.
del er ved at ske. Jeg ital nævne
enkelte Elsempler.
Interesse for Missionen Mlessp
Ovettetsdommet Henky i Ohio er
en of dem, der et bleven greben
af Wellen og det i den Grad, at
dem m M Ierle l to Dass
for at teile til en Logmandsbevw
gekle- Konietenee us tale sagen»
der. ,
In Mk vg Wler l
s
Minnsapolis fik Die-ne op for
Trangen. Don ovetlod sin For-et
ning til at damages af andre og
hat nu i et Aarstid samlet ca.120,-J
000 Dollars for Missionem
Der var en rig Fortuningss
mand i Georgia; han havde en Bro
der, der var Missioncer i Kinn, hvor
han tun fis 1200 Dollars i Lsn
»Hvorfor ital min Brodek være ene
om at ofre7« tcrnkte Rigmandem
han satte sig selv paa inmme Lan
som Brodeken, Reiten as sine starr
Jndtasgter giver han nn til Mis
sioncsm saa begnndte han ogsaa med
at give as sin Tid, Forretningcn fik
mindre og mindre, nn nøjcss den tncd
to Timer daglig, og faa gaak den
cndda beer end nogcn Linde nd
Iigkke. «
Der var en Menjghed, der for
nogle Aar fidcn kaldte en ny Parn
Foin den lovede en Lsn as 1800
Dollars. To Paran kom, fyntes
han, at det var godt gjort af den
Menighed, og san til Belonning for
dekes Godhed var hsan faa ged, at
han itke soc-langte mere af den, han
vilde ikke ovtage et enefte Offer til
Missionen det fsrste Aal-.
Tot kneb svært med at faa Lon
ncn ind: itcrstc Aar kom der kun
1500, do kunde det slet itke gaa an
at bebe om noget til Missionem det
tredie Aar blcv naser der indkom
knn Uns-, og cht Herde Aar naaede
man ikke det fulde Tusinde: 7aa
reift-o Vmsstem for det vilde eller
kunde ban ifke leoc ma.
Endolsg fik de Mod til at kalde en
nndcn Prcrst Tom de lovede 1200.
Han kan, oq han vrasdikede Mis
sion, og Novum- strommede ind.
Mcniqbcden form-jede haus Lan til
15W drt anbet, 1800 det tredie og
Los-« dct fjerdc Stat, og da gif. der
GWU « Teks Tusindc -—- Tollars til
Missionsmarken. Te: var den
femme MensgheM Vi bar Pen
gemk Svørgssmaajct er tun om
Eindisloget, mcn der knier dct vg
»an.
Der et over ZWIOO Menigheder
i Amerika alt-ne, Tom tilenmen it
ke giver en Cent til Missioncn, fra
Hat-et begyndet, til det endet
J Minneapolis fandt man, at ni
Tiendedele af Menighedsmedlems
merne aldrig gav noget til Mis
sinnen.
Bamiftkirten hat under-sagt For
holdet, og den hat fundet, at kun
28s7k as dens Medlemmer i Ameri
ka yder Nimmst-ihrem og det er
endda bedre end Genueanitteh for
det er tun 257x. Opgaven er at
naa de 757O sqa at de kommer til
at give.
Tet hat begyndt at hin-we To
ronto i Kannla gav 23,000 Dol
lqrs i 1909. i Fjor sprang de pp
til 72,000.
Alle Missionsselskabetne havde
for-gehe Jndxægter i 1910: Pap
tisternes Forsgelfe var 25,000 Dol
lars, Presbvterianerne over 200,
000, Methodiftetne 139,000 (og
samtidig Hjemmemissionen over
50 A- mete end Aaret fotud), Kon
gregationalifterne 57,000, Lydstas
ternes Pressbytekianere 32,()00, de
»forened«s Presbyterianeke« l9,000,
de »was-rede Vtødre« og de reinr
mettc« hvek Los-» de epikopale 3(),
000 o.f.v.
J Trcaarlst Ums-? blev der i
alt indhmlet 2(3,559,285 DollarsI
til Missionen i Nordamerika, det
nat-su- Trcnur var der 2525 For-gel
se (:33,127,191»I For Canadas
Vedkonnnende var For-Zellen IS'-D
Hvok meget af det, man kan anle
for en Fragt as Lasgmandsbevæs
gelfen er ikke let at sige. Kongregas
tionalifterne og Methodisterne hat
widerlegt Forholdcne i de Vyek,
kwok der var øvct scrtliizt Arbejde
us qumandsbevægellen.
Methodiftekne havde der 165 Me
siqhedek, dise havde i 1909 givet
i-6,395 Dollars til Missionem men
i 1910 —- efter Lasgmandsbevcrgels
iens Moder —- gav de 115,475 d.
v. l. en Fortqelse of 75«yk.. Kon
gregationaliftetne havde 166 Me
nsgheder i 16 af de samme Byer, for
detes Vedkommenbe vax Fsrsqelleu
endog 208 III-. «
Vi hat Pengenez det gældet blos
om at faa dem ofret til Herrenzx
men det er letters for Gud at besj
væge de evigeKlippet end Mennesto
hier-vern
Bk hat im en Million Wenn-ster
dek er Komitemesdlemmm du er
M, at be stal indicmle i W
welch-g Nest heisses-l
ter om ugentlige Smaagaver; det
mækkes mindst og loher dog htjest
op.
Trtte Zatmerakbejde hjcelper ikke
alone Missionem det hat allerede
hast flere Biprodukter: nogle er ved
at børe om Missionen fra Jud-sam
letne bleven interessekede for deres
egcn Frclse og hat begyndt at gaa
til zute, Tkont de cllers aldrig gik;
dette Fællesarbejde giver fælles
Eindrlaaz Enighed og Enhed frem
spiter Tom aldrig spr.
Evac til
»Den Dunste Bienen-Ast
J Tidite Nummer of »Den danfke
Pioneek« er jeg blevet gjokt tilGeni
stand for en Redaktionsartikel un
der Titlen ,,En Stymper«.
Det cerede Blad begtunder sin«
Ret til at give mig dette Ftcelenavn
Paa to Punkten — For det ferste
ikal ieg have haft den Ærgerrighed
at blive Querpræsident for »D.B.
S.«, og for det andet hat jeg for
andret niin Mening om »Den danike
Pioneer« i Tidsrumntet meltemOl
tober 1906 og Oktober 1911.
Det føtste Punkt behøver jeg mep
pe at imsdegaa, men vil tun nam
ne, at mine Landsmcrnd i Fresno
benyttede sont et Argument imod
mit Valg til Delegat for Nr. 67,
at jen absolut nægtede at arbejde
for at opnaa Sæde i Overbeftyteli
sen, ag at jeg under inng Omfteens
dighedek vilde modtage Valg til
Yamnie
Tet andet Punkt begrundes paa
et «privat« Brev til Sofus Neste,
en ,,Tak for iidst« efter min Hieni
komst fka Konventionen i Oktober
1900.
Da jeg jom bekendt fra 1897
til 1904 aldeles ikke tog nogen Del
i den daiiitsameritante Bevægelie
vg. for Konventionen maajke nceppe
havde læit mere end en Snes Num
re af »Den danite Pioneec« og var,
fein jeg betnætkede i Vkevet, »me
get gkøn«, kan det vel let fortla
kes om min Tom i Oktober 1906
ikte falder iammen med min Dom
i Oktober l9ll. Fordi en Mund
eftek moden Overvejelie og indhsftes
de Erfotinger kifter Mening om en
Sag eller et Bladö Retning, er det
te vel næppe i foknuftige Mennes
stets Øine en tilftrwtkelig Bestan
delie til at kalde hasm en Stymper.
Da ieg itke erindrer nogen Lejligs
bed, ved hvilten den Danike Pioneer
hat nckgtet at optaae mine Artiklek,
men detimod mange Lejligheder.
hvok mine Artikler med Glaede blev
optanet, kan jeg vanskekigt finde
Fokbindelsen melleni dette Spec-as
niaak og min Mening om »Den
danke Bienen-«
Nam- en Redaktsr lover at ststte
en Sag den ene Dag, og Tagen
cftcr arbejder imod den, og naar en
Resultat- benytter en privat Takte
skrivelse for personlig Gasstfkihed
iom et offentligt Argument i sit
Mad, da vilde Order .,Etnnkpck«
man-Te Unsre paa jin Plads, men
jeq vil iktc kalde Jofuk- Neble en
Ztymmm sokdi tmn i WW i St pkis
vat Brev udtaltc sin Glasde over
mit VPMI sog Ein Vezxejstring over
at have msdt mig og i 1911 hat
fomndrct fin Mening um mig; det
er jo menncsteligt at tunc feil og
mandligt at indrømme det.
Zufus Neble hat itke forspgt at
modbevise de as mig strevne Artik
letz det er jo om bekendt en hel Del
letters at spare med et Skckldsord
Zpskgsmaalet er jo ikte otn Dr.
Fijcrrbv er en god Mond ellet en «
Stymper, men ocn de Mentngek,
Tom feg sieme og begrundede t
mine Arttklet er sande eller ei.
Jeq vil foreslaa »Den danske Pio
neer« at optrykke nævnte Attiller
og amtidis redaktionelt fort-ge at
modbwife dem·
Skældsord eller Komplimentet et
io ikke Miser.
Med Haus am, at det medeslad
modtager mit For-les er ieg
Dere- Erd-dsg
E P. Kiækbyr.
Fee-m Tal-, Oktober l. 1911.
«) Eiter Annwdntng optaqes det
te Swr af Dr. Membye til »D. d.
p.«, men ber- Mellemværende II
It Um udeufor. M.
