Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 10, 1911)
til at site de dpdelige Fejltagelfer, der lurede deri, mere usmagelige og tilfokladelige. Jeg san, at Hypo tefen ikke kunde anvendcs paa en stor Del af Verdens Fænomener. At denne Evolutionsteori givtsr Grundlag for og zart til den højw te Kritik, behøver ifke nærmcrc at paavegcs. At der of et Gran af Sandhed deri, fan vi indrømmc el ler bekænme, fom vi mener dcst rig tigst; mcn hele Spøtgsmnalet er, hvilken Stegs Evolution dct er, der hat givet Stødet til detme stritti. Der er mauge Afarter af Teorien. Der er Heyls Idealist-me og Harrtelsz Materialjsme; en tekistijk og en an titeistiik Evolution i biet Synss punkt, at den er Guds encite Frem ganqsmaade, og det, at den tun er en af mange; den Tem, at der er en Skaber, og den, at der ingen er; den deistiske Evolution, der degyns der Werden med en Gud, fom jaa trækker sig tilbage fra den Verden, der er fom et ituttet System af Aar iag og Virkning, forudgaaende og efterfølgende, og jkke tillader noget Brud eller nogen Fokandking i Na turprocesfen Der er ogfaa den Teu ri, at der i det hele og sinke er Jkemjkridt, men dog med Jndrøms melfe af Tilbagegang og Ildartning; den indrømmer, at Gud kan gribe direkte ind og ftandse Nedgangsproi eessen og vende Strømmem det vil sige, der er Udvikling gennem Ana benbaringen, snarere end en Anden baring ved Evolntion Ved at un dersøge den Evolutionsteori, som Forekne i den kritiTke Stole hyldede, fandt jeg, at den var af natukalis ftist euer innrere deistifk Art. Alle sjcxsieliqe og naturlige Fæctomener er i et luktet System af Aarsag og Virfning, og Hypotefen anvendes alle Beque, paa Religion ag Anden baring, saavel som paa det rent mein-risse Denne Evolutionsjstype biiver tnaas sie site antaget af alle Iilheengekne ai den kritiite Stole men den er vcesentligt det Zynspunkt, som Le dekne, Neuss, Graf, Vatke, Kuenen og Wellhauien, hylder. For dem alle er Natur og Historie et Produkt as indke Kræfter oa i Udvitlingsprw des. Der hak itke været og kan itte vcvre nogen direkte Virkning fra Guds Side paa Mennefket, der tan itke ike noget Brud paa Kceden mellem Aarsag og Virkning, mellem forudgaaende og efteksplgende. Dek ior kan der ikke ike noget Mitakel eller noaet, der anfes for at være overnaturligt. Der kan paa ingen Maade finde nagen »Jndblanding« Sted i Begivenshedernes naturlige Forlle der kan ikke sie nagen «Jnd· preise-« ndenfra af nogen Kraft i Verdensløbet, Gud indstrænkes til dette ene, at iastte Tingene i,Be væqelie Han er iaaledes kun lidt mere end en Range i tin egen Ver den. 11. Saaledes opdagede jeg, at den kritiste Bevasgelse væientligt og i Bund og Grund satte sig iniod det overnaturlige og mirakulsse J Følge den er alle reliaiøfe Be vcegelier menneskelig Udvikling ad naturlige og materialiftiike Linien Jstaels og Bibelens Religion er ishr-: Undtmejie, da der ikke kan Unsre nagen Undtaqelse fra dette Pejncin Aadenlmringen der inde heldes i Videlm cr, itrenat kam-t .ingen Aabenbarinm det er en na turlia lldvikliim, hvot Gud staat bagved den kosmiike Proces, en stet liaeliniet, mekanisk Udviklina, man kan gaa efter Stridt for Stridt. fanledes som en Travpeaana kan maales med en Tommeitok. Der hat ikke fundet nagen epokegss rcnde Aabenbaring Sied, ingen Vasffclseh ingen Tilbagefald, ingen -vi-dunderlig Udfoldelfe af guddomi molig Magd ingen virkelig Forli-s Tning. » »Er man paa Forhaand fast over bovist om disk-sc Zlutninger, saa er Zool-assistaan praktifk tagt-t, løst li qks im mekchlscn af. Ta der er aanske t11dcligt, at Vi lnslcn ikfc svakcr til dettc Zon, saa maa den sorandres og omordnes, at »den kan komme til at svare her til. For at ang dem-, maa man li acfrcm nwatc, hvad de bibelske For fattere hasvdek on paastaar. Nu, dersom Vibelvn ; det helc lrwvdrr unstet saa or det at ver-re en Aabenbating fra Gud, en mirakuløs ellcsr ovcsmatnrlig Vog, der bercttcsr de talrige direkte Gerninger aqud i Naturen oa Historien og hanandi greb i Begivcnhedernes naturlige For-solt Hm- Vibclcnss Forfattere Net, el ler bar Kritikerne2 At begge stut dc have det, er mnuliat. Ved at tænkc fauledcss, blev det fuldkommen klart for mig, at Vi lnslcsnsI Foksfattvrcsäs og Kritik-mos Fnt«1td7wtnim1or oq Tro ftod i abso lut dlIkodstrid mcd bittenden Ilt hasvch at det modern-e Zyn er et Fremffridt og csn Udvikling af det bibelske Synsmmkt, er tau bcsliqt. Jngcn Fomdfastnfng kan nd vikle en Forudfætning, Tom modsis gcr og ophæver den. At siqe, at dct kritifke og det bi brlkke Standpunkt, ellcr det over levcrcde cvangeliske Stin, der fo er det iman sont dct bibcslffcn kan for fones, er den most fkæbncsvangre Tanbeliahcsd oq Einffclscc Knorren og andre bar erkendt donne Modsiaelse og indrømmet den nan cst tsncsftc Lieblik at tsve med nt finde den bibelske Betragtning til Side. Mangc af dercs Disciple bar ikke fest faa klart fom den-s Last-ere. De meinst-, at de to kon forenes: jeg var selv af femme Mening, men ved mermere Ovrrvejelfe viste det fiq at vcere en Urimelinsbed Im tkoede, at det var muligt at antoqe den højorc Kritiks Resultate-r nden at qao ind paa dens Fokudsætnins Hor· Tet vil io fige, at man kan antcme som paalideliae og fande Nesnltaterne of et Ræfonnement on Dem sammt- Tid nasntey at der liaaer noqet til Grund for Rcefonnementet. Men er der ikke heti en indre Modfiaelfe og MeningsløsbeM Der Tom fea antager den KnenewWells baufenfke Hupotefe fom rigtig, saa antaqer jea vgan de Metodek on Nasfonnementer, der fortc til disse Resultaten og om ieg antager disse Metoder. nntaaet jeg ogfaa Fotnds fætninaerne, der liqger til Grund for dem. DerTom de »fikre Refultatet«, fom Kritik-me sna qladelia roset fig af, er fande, san er ogsna den natur liae Evolntionshypotese, der frem brante disfe Resultaten fand. Da er det unmliqt at antage det overnaturlige og mirakuløse, og Bi belen fom en paalidelig Beretning om den overnaturlige Religion er fuldftændig væltet over Ende, og dens Ktav angaaende den felv er falTke oq misvifende Jeg kan ikke se nogen Vej uden um disk-Te Zlutninqek. Ver er innen Middelvej mutig, socn jeg en Gang alad troech der var. Enaledes blev jeg nødt til at Hutte- at staut der er nogen Sand bed i Evolutionsbetragtningen af Vordem er den doq Tom Fortlaring of Historie-n on Aabenbarinaen fuldi L 1 stændig mangclfulsd, faa mangel fuld, at den er fejlagtig og falsk. -———-—-—o--.o.—-—— Lidt fra Daneville, N. Dak. Werken hat gjort ftore Ting iblandt os, dcrfor er vi glade, og dcrfor vil vi gerne med Redaktøkens Tilladclfc bcde om Plads i »Dan fkeren« og meddcle vore Venner tun-di um i Enmfundet lidt om, hvad Her ren hat gjort for os her oppe i den nye Koloni i Aar, og hvad der fyl der vore Hierter med Glæde og Tak. Det er jo underlige Prøvelsenstis der, vi lever i, og Herren hat ikke mindft prøvet os her i den nye Ko loni dse 4 a 5 Aar, vi hat været her. Trods den rigeste og bedste Jord, vore Nybyggere paa faa Ilndtagels fer mer jidder inde med, har vi dog ikke som et Hcletaget haft nogen» rigtig Heft i de svnndne Aar. Grun den hor Vasret Tørke, varme Binde og Sogl. Tet hat vceret ganfke haardt for nmnge fnmat bemidlede Nnbvggcre at kasmpe fig igennem’ og faa det allernødvendigfte og dog har vift ingen lidt Nod: men mem-l ge hat vceret ved at tobe Modet ug spurgh Hvad er bedst at gere? Her er dog vidft ingen of de virkei lige Settleke, Tom brød op og gik for Prøvelsens Skyld, kun de smaa Spekulanter. I·on·1 »proved up« paa 14 Maaneder og gik fin Vej, disse som vi ofte hat mindet Landsmænd otn i »Dik.« at komme og købe ud, før det er for sent. 1911 begyndte meget »Ist-san at meget af »Ja-den, sont var farti-t, ifke kunde 5pire, da Jorden ingen Ver-sie havde, og vi frygtede en Gentagelse af de 3 a 4 jjdste Aar. Men med en Gang anbnedes Himmelens Sluser over vor Koloni. faa at alle vore HI »Sloughs«, som vi mente var Ide lagt af Tørken, og iom var over graut nced llkrndt forvandledes til smaa Indien-, og alle lave Stederi Zasdentarlerne foldtesz med Band. Saa fik den tørre Jord flukt jin Tørsl de og al Veaetation skød saa from med Kraft. Meie vore Sw demakkek sit et undekcigt udseenJ de, idet noget var mange Steder dobdelt faa højt som noget andet, der itke fpirede, før vi fik Regu. Oa sont det groede, maatte vi haste det, det vil sige: Ist-e rundt paa Ageren med Binde-ten og haste det, fom var modent førft· Dette var en l besvaerlig Maade at høste paa: men Herren vcrre takket, der kom dog en aanfke aod Hast ud deraf, 5om saa faake haardt tiltrængtes. Men Reg nen vedblev (og vedbliver til Dels endnu), iaa Sceden icke har knnnet modnes, og selvfslgelig tog megen Stude. og Nennen voldte meget Vesvase Men den vceldige Gennems blndnina, fom vore Høflougher fik, drwbte alt Ukrudtel, og de ftaar nu med en dejlig Avl af Ho. Naar vi nu læser Bladene og fer, hvorledes ftore Sttcekninger ud over vort sto lke Land og N. Dak. ikke usw«-geh hat været hiemspgt af Tarse, vak me Binde og Saal, og vi hat vak ret temmelia nær helt bwaret fra alle disfe Tina i Aar, caa vi end og har haft en rigtia kølig Sammeln faa Sasden bar kunnet trives oa volle, saa bar vi Grund til at nd brydet »Herr-en har gjort storeTina imod os i det timelige i Aar. Men det var dog ikke al den Naas de fra Herren, vi kan meddele om denne Gang. Fra 13. til 19. Sept. bavde vi bestetnt Missionsmøder for alle 8 Menigheder i Kaldet her. Ti den, vi fil· iat for disse Moder, var alt andet en heldia. da ikke alle en aana blev fcerdig med at beste for cOPcdllslAscI sNUfI CARANTI FI· XVALITET 00 RENHM .. JWACBN sNUFF et- ssiåxsictedt sk den bedste. ginan ils-· M Is " Mske Bladtobah til lmlke kw Jud-one Ingredienser et- tilsat, som et- naturligs Blandingstosiek til Bladtobalt og thust-It send Aroma-Ekstralkter. snusmalingspkos Gassen bibeholdek Tobakltens Eos-le lägen-haben es alle de bitte stokker og sM m fmdes i natuklig ledtobsk hoc-nagst copENuAcEU sum-r m DER Ende-w M Ill- ZWE Musuma stockstille If cis-statt l las-« 1,0()0 NYE HOLDERE TU« ,.1)AN:-«lctjcnt«:« Inden den Iste Januar 1912. For at dette Tal Its-n nass, hat vi besluttet at give en værdiiuld Præmie til enhver ny Holder. Enhvekz der inden 1. January 1912 tegner Abonnement paa »l)ansk(s.r(-u" med 55150 Som I(’·)1-sl(udsbetaling, vjl kaa Bladet tilsendt fra den ’l’id, Bestillingen indløber ug indtil I. Jan. WILL Altsaa krit til Nytaar Desuden harhkin Valget jmellem følgende Pnismier— krit Uhr-näh Pkæmjo Nr. 1: 6 smukke Billeder i Farvetryk, Land slmber — Folkelivsbilleder — Fragt stykke —- Størrelse 16x20 Tommer. Præmio Nr. 2: Isln Selvskærpende saks. Den samt-us vj i 2 Aar hak- brugt Som Præmie til Hol (1ernes kulde Tilkredshed. Ptæmjo Nr. Z: Danmarkskokt for Hjemmet. Stdn-ehe 22x26 Tor-untern Trykt i 5 Pan-very med .le-1-nbanek, Byer, Plantager, XII-ker, Ilerregaardo o.s.v. Præmie Nr. L ,,1«ivet i Lys«, Fortællinger ak Ernst Evers til de 8 Troens Müden 241 Sider i Helshirtingsbjnd. Bn udmærket Bog. Præmio Nr. ö: 2 Dnsin five importerede Eises-Lord Iler af 12 korskellige Kort med Bibeltekst og 12 assorterede Prospekte-r kra ,,det skønne Danmakk". Poruden ovenstaaoncle smulklce Præ mjer til Felder-no udloves kølgendo værdikuldo og nyttjgo Præmier til Abonnentsamlere: For s nys Eolderox Pisa Helena Hempels Rose- og Hnshold ningsbog. Bn økonomisk og praktisk Hinwde for Ansatz-Hälse 289 Sider, trykt paa godt Papjty Smagkuldt udi styket og indbunden. For 5 ny Helden-: Bunyans »Pilgrim’s Progress«. Engelsk Udgave. Pragtbind med Guid-mit kor (n-en. Bn Miengde sue Illustrationer. For 10 ny Eoldorox » Kunz-ans »Hu Pilgrims Vandring« Il- « Instreret Pragtudgave paa Damk i Kvnrtokormat. Bv Pryd for ethvert Kristen-Hjem. For 15 uy Felde-ro: Asschenfeldt-Hansens »Illustreret Zirke historje kor Menighedev.« 0ktavkomat. 2 store Smukke Bind. For 25 uy Feldes-o Du-chsels Bibelværk· 6 Solide Bind. Det te velkendte Værk behøver jugea Anhe faling. » 4 ( Naak det fastsatte Antal nye Holdere med Aarskontjngent fra hver er modtaget, Sen- . des den tilsvarende Præmie krjt til samleren. » sAMUNDSPOLI — UNGB OC OW, som bar Øje kor Bladvirksomhedens Betydning —- og Hjertet pas rette sted — lud os nu tage kat med korenede Krækter og »kl»vtte vore Teltpæle længere ud«. Ärbejdet lykke des j Pjokz det kan lykkes ogsaa i Ast-. DANISH LUTHERAN PUBLISHING HOUSE. f jtte at tale om Statningen. Jngen lvaodc ventet iaa jildig Host, og at den velsignede Regu, som naturligt cnaattc sinke meget, skulde fauledes Olioe oed. Jngcn græder dog over Ver-den, men meget merc glæder man iig ved Tanken am, at den bebuder un god Haft for ncefte Unr. Nu ja, vi spaar, men Gud raa’er. O, at vi dog kunde lære noget mcre at the alt of Herren-Z Haand, fom det konnner, med Tnksigelse. At Tidss beftemmelfen for Moderne kokn til at volde Smcrte for mange, som gerne vilde været med i disfe Mo dcdaqe, er let forftanelig. Men det er jo alligevel itke saa let en Sag, efter 8 a 4 magre Aar, som har Lagt et haardt Tryk paa mangen Ensasbjom Familiefor7ørgen naar lmn endelig blivcr velsignct incd sxsruat af finc Hirnders wer-singen saa paa Grund af en fejl Bostic stemmelje fra vor egen Side, at nd snstte sig for Tab og cneget Bryderi ved ikke at faa Sei-den bjerget i en sina urolig Hosttid. Det var nemlig ksaaledes, at Rennen blev saa void-. Tom, at næsten hockeneste, sont hav-l de faaet Statket noaet for Moder ne, maatte flntte det ud igen more eller mindre hvis det ikke fkulde taae alt for stor Stadt-. Dcrfor sam ledos Folkene ikkc til disfe Moder denne Gang, sont de plejer, nden om Sondagem som jo nltid er den Hure Højtidsdag· Dette var et Staat i disfe dejlige Modedage, men det ndclukkede ika en stor Velsignelfe fra Herren over hans Tienere og alle, som deltog i Moderne, der be anndte den 13. og 14. Sept. i »Statuts Menlghed, Montana, en 10 .a 11 Mll herfra. 15, 16 og 17. l zBethel Menlghed ,Ferttle, N. Dak« og 18. og 19. her i Menigheden ved HDaneville Foruden vor egen But-st Pastor Meiigers, var Præiterne Damskov fra Sidney, Lund fra Ken make og Hausen fra Tane Valley, Montana, til Stede og talte sOrdet i Aands og Krafts Bevisning, og det blev ikke forgceves. Trods dette, at de to Præfter, nemlig Datnfkov og Lund ikke kunde blive lceugere end til og med Søndag, og saaledes ikke kunde være med de to fidste Dage her i Daneville, hvad vi me get beklagede, gav dog Herren Naas de til, at en ikke saa lille Vækkelse kom frem ved de kraftige Vidness byrd, Tom havde lydt og fremdeles lød. Flere mærkede lsberrens kaldens de Stcmme genuem Ordet. Tet var natukligvis fom altid blandt de jin-J ge, siget maaske nagen Ja, det vari det scrrlig: Det synes ju, Tom faai sørgeligt mange af de gamle, som hat hørt Herrens kaldende Stem ine gennem Qrdet saa mange Gan ge, ikke hsrer den mere og slaar iig til No med, at det vel ogsaa kan blive for meaet og gaa for vidt. En førgelig Taufe Men det kan ogsaa gøre ondt saa ofte at høre, hvorledes der baade takes oa 7krives ligesom med Rinaeagt om Vækkelfe, fordi der faa ofte bliver faa lidt virkelig Fruat deraf. Det er doq Herrens Nøft gennem Ordet til Syndeken, som gør, at Verk kelfen kommt-, og mon ikke andre Mennelker ofte er Aariaq i, at der bliver faa lidt virkelia Fragt, for di Synderen ikke faar Lov til selv at faa et perfonligt Mode med iin Gerte og Freliet Jea tror det. O, at den vakte Synder vilde i Ann den i Enrum ktybe ind under Jeiu Kot-s oa fæste sit forpinte Werte ved bang dyrebare Forjættelfer, san at Opasret kan blive mellem Jesus oq Syndeken. Da stal Sparet — Visheden am Syndernes Foxladelse t«onnne ntcsd Fred og Glæde i des Helligaand Da bliver det ikke nagst blindt Føleri. som vakte Sjæle of kan blive ledet ind i. Hvilken Glæde er det dog ikke for det troende Fa dor- og Moderhjerte at høre sine kære unge at sige; Nu vil je leve helt for Jesus, Tom det jketc her. Maa Herren saa bevake dem, som sagde Ja til Jesus under disse Mødedage, at det maa blive lnslt Sandhed. Og maa Kaldet, sank mærkedes af saa mange, ikke blive forgceves. Med denne Velsignelfe fra Herren for Øje baade timelig og aandclig bar vi saa ikke Grund til at udbryde: Herren hat gjort start Ting iblandt os, derfor er vi gla de. Hiler til Venner oa Bladets Lcesete. O. Anderscn Gudelige Smaafkriftet. Nye Numrr. «Nk. 548—Søftek Helene .08 Nr. 549—Flokence Nightingaleos Nr. 550—-Et KcerlighodensOffer .08 Nr. 551——Kan man blive vis paa fin Frelfe? .06 Nr. 552——Jager Afrikaner .08 Nr. 553—Kimer, Himmelklokker.os INL 554—Jntet og dog alt .08 ; Tilsammen 206 Sidet as udmæki ’ket kristelig Læsning for tun soc Speelelt Alb-O I Naar alle ovenstaaende beitilles paa een Gang vil vi medsende gro tis et Etsemplar af Past. N. s. Madsenö forttinlige ltlle Bog »S det Guds Lam«. Irimæktet mvdtages. Dan. Luth. Publ. Confi