Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 10, 1911)
II ..-... -—I, »Yansheren", sc Wsmtlig Nyhedsi oq Oplyss ningsblad for det danstr Fall i A m e r i k a IW as DANIZU LVTIL PUBL. EOUsBs Ohih Mel-L ,Tsnfkma« Jdgacn hoc: Zirsdag og Fredag Pris- pr. Vergang. De Futen-be Ssam sL.50. Udlanlm CLE Blaoet betaxes i Forstw. sestilling, Beratung, Adresse-scanning s-; andet ongaaenbe Blut-! armeme Dhbklskl Ll’Tll. PUBL. HOURFL Blan, Nebr Redaltsn Ul. M. Andetsem Alle Bidrag cis ,,Tanfkcten«s Invlioldx Ifhandllugey .-..ntesponvancet og Amsel sf enhvet Att, del-es adregietet : Ill. M. Anderien, Platt, Rest. E xtered at Blngr Post-o Eies as second als-es matten Advottlsl m Nase-s mxscle known upon sppllcsstiom J Tilfælde of Urtgelmæssighedet ved Modtagelfen bedes man klagt til der steblige Pol-wesen Skulbe det tkke bjælve, bede mlm heuoende sig til ,, Tansferen«g Lonton Rast Mit-ne hear-endet fig til Fett, der assrtekeksBladet.-nten Ist at til-e hos dem eller for at faa Oplysning om tm even-rede, pedes De alnd omtale, at Te feu- Avektxsles mentet i den-. Blut-. Oet vtl var-e nl gen sidig Ihm Win. J. Bryan mener llge saa vel Tom Præjident Taft, at det var Annettionsfpøgelfet, der var Styld i stiecmrocitctstraktatens Nederlag i Canada, og han giver Zpeaker Champ Clart Zkylden for Spsges riet. Hans Udtalelser blcv benyttet af Traktatens Modftandere paa den anden Zide af Grænfem Ten forenede norite Kirkes teoloi giske Seminar begyndte det nyeStos leaar den 25. Zept. Prof Wejwig hol-Tit en Tale om ,,Tl)e Christian Ministry« og mindede de teologiste Studenter om at sætte deres Jsdeal højt Dr. Schmidt holdt en tokt Ta le, hvoti han mindede am, at Dr. Bsctman og han nu begyndte deces 25. Aar af Samarbejde ved Pras stestolen Seminariet hat nu over 80 Studenten og omtrent Halvdes len af disie er ny. Strikefeberen ital i England gri be om siq selv blandt Stolebøtnena J de sttrre Byer i Landet mache vet Skalebsrnene i Stoletiden igen nem Gaderne i store Optog. Det er Stolen-augen, den lange Skolast-, Giemmelettier og Læretnes Brug af Spanftrstet, de protesteter imod Sttikefebeken begyndte i Liverpool, men hat fpredt sig til London, Manchester og andre starke Byer. J London hat man ved en Stole mamt paakalde Politiets Hielt-. Realifiift Litteratur. Det er en bekendt Sag, at den nyms Tids Litteratur har gaaet stasrft i realiftijk Retning. Og det synes, iom Prof. Karl Lassen, der nu inan Lan ventes her til Amerika, er Realift of en irr-regen Tyoe. Han hat skildret Krigen gennem Breve fra og til dem, der var med i sättigen, og han et i Færd med at skildre Nybyggerlivet gennem Bre ve fta og til Nybyggere. Vi hat ikte i Binde at bedømme eller kritisere Manden paa For haand; men et Ord om roaliftisk Literatur ved denne Lejlighed tur de være m sin Bleib-. Realismen i og for jig tiltaler os, —- vi holder langt mere af at have med Realitet, Birkelighed, at site end med Fantasi; Livet er kircelighed Men hvillen Mangfoldighed as Birkeligheder bestaar Livet ikke af. Blond Livets Virtelighed msder vi baade godt og ondt, baade sksnt og stinkt, baade statt og samt. Naat eii Fotfatter altsaa skal viere realistisk, still-re det virkelige Liv, sont han foresinder det, faa — Jq , km msdet hatt alligevel det, bin san ikke kan stildrex han msder bei stimme i Sptos og i Ses der imwmqqqaafowioqlade lin IMII-s s-Im den M ist blivek ist W an M W at m W VII-twng Iigion, Mennefkeks Gudsforhv1d, Kristendommcn og dens Livsfjender et Realiteter — jaa vjrkelige fom noget, man mødcr i Liver. Hvis altfaa dscn realistiske For fattcr skal Tvarc til Tit Raum saa maa han ogsaa tage denne Birke lighed med i Betragtning. Den kriftne Kikke er en jaa væls dig Vitkelighed, at intct andet Lan ftjlles ved Ziden af den. Mcrgtige Verdenizrigek er sofern ne og sunknc i Gras, men Kristi Rige bestaar og gaak stadig fremad —nstandfelig. Filoiofiskc Zystemcr er kommet i Mode-· og gaaet af Mode igen, men Kristendommens Tkos og Lins fandheder bliver bestandig de sam me. Ten kristne Kirke hat en san væls dig Virkelighed, Realitet, at den uagtet den begyndte med en kokss fæstet Heu-e og tolv Eimple Mennes sker som?lpoftle, dar den give-Werden, saa langt den er kommen, en Civilis fqtiom som den ikke ist kendte. De kristne Livsideer er i Dag den civilisekede Verdens moralske Standakd, Tibudsloven er den ci viliferede Bord-Ins Grundlov. Det er sanledes umuligt i vor Tid at væte realistift Forfatter og svate til Navnet uden at jage Kri lstendommen med i Betragtning. Illa kn CUOLU Xsncc Dei er umuligt for en Zorfokter iat se fig omgiven af Livets Virfes .ligheds mangfoldige Forstellighed »uden at dømme —- vælge « Han fan ikke agte alt lige ellek ylige godt as den Fimple Grund, at det er det ikke —- Forskelligheden er ogsaa en Neunter " Forfatteren et altsaa wungen til ,at vælge den Virtelighed han vil .skildre. Terfor beror til Tyvende og iidft Bethdningen af den realiftifke For fatters Produkt paa haus- Tom, hans Balg, hans Smag. , Det vil med andre Ord fige — Bewdningen af Nealistens Produkt vbei-or paa Nealiteten i bam seh-. I Thi det kk da im Sagen at fsa en hel Dei af Livets forskellige Birkelighed fkildtet og Tau lasse det xfor Underholdning blot. f Livets Virtelighed er Forbilledet «fot den unge opvokiende Slægt, og det gælder da for den om at lade sig inflnere as de bedste Forbilles ider. Neu Fotfattere regnet vi blandt Slægtens fornemfte Ovdmgete, on vi deuten at de Tom modne Mænd og Kvinder 5ka1 vælge Saaledeå at den unge Slcegt ved at lcese deres IProdukter kan paavirkes i god Net ning, virkelig løftes og hjælves fremad i god Reinha Sluttelig —- lad os kun faa en hel Del af realiftifk Litteratur sog Fotedtag), wen af de Realitetek. der kan gavne Menneskek for Tid og Evighed. Lad os kaa Skildringek as Mcend og Minder-, der hat levet deres Jotdeliv sauledes, at det er vcerd at efterligne As den Flugs Realisme hat vi met-et i vott Fædtelandg ældre Lit Gammislt unt· (Tilskuer.) »Hvis et Zymbols Forfatter, hvis en Kirkens Saiten ja, ethvert Men neskcy faavidt ban for sig Telv End rottes fkal tilstaa sin Dverbeviss hing om disse Satfers guddommes ligc Aaabenbarclse, spurgte sig felnx tilttor du dig vel i Hjektekenderens Nærhed, med Affald paa alt, der ist dig helligt og dykebart, at be kræfte diöie Satsetö Sandhed? — Taa maatte jeg have et meget ufors delagtigt Begreb om den menncss stetige (til det gode bog i det mind fte ikke helt uduclige) Natur-, for We at kunne forudfe, at endog des modigfte Troslætet mantte bceve herved. Inmctkainw Den samm Mand, Iom er faa driftig at turde fisex Gov, der ikte ttor paa denne eller hin Leere iom en dyrebae Sandhed, hon er fordsmtk man dog ogfaa kunne fige: hvis det, leg her fottællek iet, Mc er sandt, sag vil fes være serv-mil« Wi- Die Religion etc. Sitte 206.) Dei W Sind san Im noqet at out-ver spa. take met gebt kelv af en Wis sog. Odems-ki Eitet er, som man ser, taget as e1 Strift. ihvis Forfatters hele Tende viftnok langtfra tan betegnes Ton kristelig opbygjsndh men iom pa den anden SYe i en For-stand ma ßqu at egne fig ypperligt son Vcrrn o"g Ekarp mod blot ydre, der for hykkelsk, Kristendomspolüuk — kder fremttæder has den Rate, mat Ifan kaldc idixkens udenbords Pas sagmc Enhver, der er fortkolik Hued Fartøjer og Sejlads, være fis .st-rre ellet mindre Stil, ved full zBesked um« at med visfe Mellem drum man Skibet ffrabes udvendig fokdi der eftrrhaands 7am1et sit I - . smasbednr — ..barnac1es« —- pa-. ·Skroget, 5om naturligvis aldkig gtt sGavn for Zart og Mantvrering «men smdig er en Hasmskm Hindring Ja. der er endog visse Akter af flig. «Dvr, Tom hat Vaaben til at kunn bore Tig igennem Trcrskibes Plan ker og fault-des gøre Skuden lcek — med ukmre Vedckvckrdigheder til jølgc E Saale-des just med Kirkm Kik «kcn betcgnes So i Billedsmoget ost «««om et Zkib vaa Reise. Lg at et Zwist-m of Ilige Passagerer. des sslimer fig fast paa Kirkeskibet (os so Tonledes vaa en Maade et met paa Reisen), kan vckre til næfte: ubodelig Stude, er indlyfende Jeg trot, at Kant r— han vm as skotsk Herkomsn Tkønt Tusker oI For-set oq Uddannelse og det, des beteanes ved det enge-life »Canl'« ssykleriI haode i ham en ufotsosts lia Fjende —— bar wirket beugt o1 kan btuges iom intellektuel Skrusc kniv, der befrier Kirkeskibet for et hel Tel udenbotds Paahæng. Saaledes med anfarte Pasius Hvad Forsatteren nn end selv kar. have haft i Mente — det er Tit tcrt, at ethvett til Kikken herends Mennefie kan have Rotte of at vm dir disse Qrds Brod mod sit egisi Piælelim Hvis den Tro, jeg besess dek mig til. det Guds Ord, jeg Ing ",7,«et paa, den Brandt-old der Vase-I mjn Betryggelsc for Evigheden, et Jfalfh saa vil jeg vcere fokdtmttMini dke er Skkiftens Jde om Tros vishcd ikke Bed jeg, ved du, den Grad, paa hvem vi tre (2 Tim. 1, 12). De: er en aubenlys Sag, at sei j Kirkeme ud over Landene Ende-L Messer af MaafkesKristne —- til 1ad mig denne Betegnelse —- d. o· I Mennesket, som egentlig ingenOocks tscvjsninz hat hvetken om evig Zkeä se ell--r cväg Fortabelfe, hvetken om « Wind eller Djævels Tilvaskelsp men sum alligevel udvortes flutttst Iig til riefen, fordi det nu sank-« er ,1-.d Tone og da under alle Om« ssusndjgbcder ingen Stabe tun das :-. ti: »Eij flige Falk ftillet ove For m Afgstelse som den Kontka vjide de rift Ikyndfomit betakke iiq: ,..Maasfe er der en Gud, maafke ckäe IMen Vorher-re bevor os fra at ga.1 Iind vaa et iaa frygteligt afgsrenlx tAlternativ !« · I I I I F Isialtsthcleks Reuawnsmswm Rad-der det: »Es man could expla;:: Jall things, there would be no Heut «r-5 a conception of God.« —- Irr mcsd mcncr Forfatteren 1igefrem, at endnu er der visfe Ting, vi jkß magier at fortlakcn men at den Tag daq engang vil komme-, da alt et analyfereh da intet mere ligger til hyjlist for Viden7kabens bvasTeBlit LIg d a kan vi ganske rolig lade en hver »conception« om Gud fake — for da ttænger vi the more til ei saadant Verer Den nyeke Tendenz — der dog blot et et Opkog paa en gamle Pal fepind —— Tanes at flaa fig paa den Opgave at satte ved Trer paa Jomfrufødielcn, hvoti jo sam noget selvfølgeligt ligger, at hvis JoTei «var Jefu Fader, var Maria itkt Jomfru, da hun fsdte det Baru, der stutde fkelfe Folcene fra der-es San "der. Men var Jasef hans Faden ·var han jo blot et Mennefke Tom vi «ag kunde umuligt væte Verdens Fresser-. Derimod maatte desuden Iden rent menneskelige Fslelle opt Her-, at et Mannefte ufwldigt skuldt lide ikke blat een andens Straf« «men alle Slægtets. Nu header del subtrykkeligt i Skriftem at Maria Jille vidste af nagen Mand (Luk. -1, 36), og at det var fatmedelst d en LHsjeftes Kraft, hun skulde Eblive Moder til det lille Jesus-am Oder Milde Mr- stsk as kaldes den Eli-ft- SM II M M M »W. , «se,detekw,mdimnwisells « Snuöfotnust Lan »explain". Thi her - staat vi —- iom san ofte — ovetfor ; fiim dct forleden ftod at lasse her i - og ialder med Jomfrufødjelem Ef -ter hvad jeg sonder, findcs dette : ikke i hans Skrifter, og det synes - utroligt, at han endog privat kan rek UristE ovcrnaturlige Menneskei . vordem ved hvilken igen en evigs . gandcnde og alle-omfattende Zorsos sOtd om Jomfrufsdselen fokkastes. -.Jeg imr cngang dorting atGodet iL .jin Kommentar give-: en fpekulativ — Mysteriet, og jeg begribet Me, at, Bladet, Bisfop Martensen tun have sagt, at Kristendommen ikke staat have udtalt sig saadan. Thi for det forsw ligger dct ncrr at antago, at den, der tsr fige det, i Virtelighei den selv nor, at Jesus var Josefs kødcligc Son: oh dernæst et det doq aldcles indlyfende, at stiften dommcm hvis Grunddognie dog velf ning ene et betinget, netop man fal de samtnen, hvis Skkiftens klare Fortolkning af dcttc Spsrgsmaahs - Tom not faldec noget i Smag med«i nævnte Postulat i Meintesket kan ikte fortlare alting, s disk-for nsdes det til at erkende en: højrw Kraft, en usorklarläg Alik wagt. Mennejkct Lan itke «explain«· Gide Saus Jnkarnation —- et der« saa ingen anden Udvej end at nægte; « den. « Der bsk vist blive ftadig ftigende « Bring for Kants Prove, alt som Ti .de:1 Ttkider. Mod det sidfte ital jo vanstelige Tiber væke at vente, og vKnien vil not itke have Raad til at fore alt for mange »barnacles«« paa Slæb, hvis den som en Hel hed stal naa at fuldtomme Lebet 7o1 bcvare Troen. . . Zorn bekendt taldek Un tatterne disk ::t(s tror paa Jomfrufodlelm jig ligefuldt Kristne, ja anset-A »sig tilmed for de eneste rette Krist-; ne. Men da Jesus for dem ikfe cr· iandet end et blot Wen-Ieise maa desj res soc med at talde fig Kristnes « vel hojft tunne staa om Sidestyttei « til at andre talderf ig Lutheranere, -:Grundtvigianere, etc s »t Mcn det note Entenscfller vil be-: spftandiq tage til i Betydniag enten er; ’»Kriftus det, han selv og hans Apost- « Jler og Disciple siget ham at væke ——j «;I1et ogjaa en lumpen Spindler. J »s« Gud staa sin Kirte bi under den. iVantroens Kritiks Stdn-Inlle ders »so-il koste ved vor Frelfes Grund es vor Einiliiations Basisl « , Hvad Ret hat vel Spotteke og Foknægtete til at leve under so Tiale Zotholde, der alene fkyldeH shistendommens ædle, dannende," beerende Livsmagt detes Optomftls "’ Joh. Sorgener har med Kraft og Klarhed visi, hvorledes Livet gestaltede fig, hvokledes al Moral kaudnede væt dek, hvor Foruuftrelis gion, ellek Mangel paa og Foragt for al Religion, dyrkedes i Rentuls tut —- i det gamle Rom. Da var, start han, Mennestet et intelligent, .oellyftiqt, blodtsrftiat Dut. Saadan er Gudlsghedens rette Ojem Bkcv fka Japan Nr. 28. i statuizawm Im Campbell Whites Mit-et f f »Bei-denkt Evangeliiatiou i dette i Slcegtled.« ! l Summe-nimmt Referat of Hovcdsj tankekne i et Foredrag refereret oft J. M- Th. Winther). Der er to Theoriek angaaende« Evangeliets ,Forkyndcl7c for den hele Verden Den fetste er, at det tun udfsres akkurat, Tom Kirken findet det for godt og passende, og faaledes at den ikke skal enten overanftrenge sig ellet gøre sig det for ubefvemt Den anden er at Hirten burde naa til hvert eneste Mennefce, der levee, med Tilbudet am Frelse paa« en saadan Maade, at der itke var en emsi- Siskh der seh-um at gqu ud of Verden i Uvidenhed om Frelsl feren. ! De. Vorbem- udtqlte estee sin» stote Missionsstudierejse Baden; raubt at det Jndteyt, han sit i: Osten, vat: Staren Stdn-enl ntallise staut qf Menneiz wer We: de doe, have han W fes ske et eneste Nenn-ske, sont its IW M W Rand til at vente til et andet Slægtled med at here om Frelserm Vänskeligheden og Fejlen er, at vi hat set paa Markerne, ikke med Ktifti Eine, og ikke for at se hvad han vilde og kundU men vi hat set Ined en efterladende, træg og ulndig Menigbcds Lille-, og set for kun at opdagc det, fom den i sin Mageliglwd kundc ndkette. Da Amerika-k- Forretningsmwnd nn er ved at vol-laue er deres Zwrgsmaal file-: lmor mcgct eller lwor lädt tun vi slaa osk til No med? hvok meget fkal der til for at hin dre Tilbogegang2 men: hvor meget er der at stre? hvok mange Krcrfter fordres der for at hvert enelte Men neskc kundc faa en Leilighed til at hske Evangeliet, inden det rivcs bort af Jeden? . J Fskstningen fotstod Missionwi rerne ikke dette Spørgsmaal: de Ivaredcx at der tiltrængtes en Fami lie met-e her og et Var der. oft-. Det er ikke Tauten, men derimod at faa Ovaoven at se, som den i Birkeligs heben er uden alle Hensnn til hvad vi unser for muligt eller Me. , Faak vi ikke at vide, hvad vi ital ftile effek, saa er der ingen Fa re for at vi flal naa det. Kammneer er bleven sendt ud til» forsfellige Markcsr far at undersøge Forlmldcna Indien ntcd omtrents IWIH Missianlrrer Morde Nonne-Wis ket op, saadan at man der tiltrreng-: te site Gange saa mange Campi bell White regnet —- 70m altid i-, Amerika Missionwrhustruerne med; det lan have fine skæve Sidm men saa faar man troste sig med. at det vilde vasre langt uretfcrrdigere ilke at taslle dem med.) nan naaede det Tamme Resultat Nu er vi i Japan, og eftek hvad ieq kan se hat J ifke mer end ligef begyndt paa det skore Arbejde her,j og det forekommer mig aldeles haab-; last nnd den mwærende Stytke. j Hvor swr en Forøgelse er paasi krwvet her? der ital vrere min Opsl gave at nrøve Paa at finde det ud i de paafølgendc Farhandlinger. I Der er mange Tom fpsrger: unt-: ter det noget at bede am flere Missj sivncerer2 vi hat Gang efter Gang! strevet hie-m to cller tre Familie-: ogZ sksnt vi hat bevift, at de var abso lut paatrævede for at holde det be gyndte Arbejde i Gang, laa hat vi: dog icke faaet dem engang; er det da ikle aldeles haablsft at bebe omk fleke? hvokledes tan vi faa 400735 For-gelie, naar det er umuligt at opnaa Z a 10782 Her gælder det, at tilttasnges der tun en 5 a 107 For-gelie, laa er alt jo i ret god Gænge; alt can vedblive at gaa i den gamle Slen-; driam der er ingen Grund til at ta ge haakdt sat. Men bliver Kravet sat op til· 100 a 40051 For-gelie, saa tagekI det ikte lang Tid til at regne ud,« at Sagen maa gribes an paa ens ganka anden Maade end hidtiL —--M--— Tænc for dig selv betoneer J Zommcsren 1886 vor den be kmdtct un nfdøde Professor Georg Einster en Tut i Norgr. Han skkcv af og til til ,,Folkcsblndet« om de Jndtryk, han fik af Tit Duhold, der. Im vil her citere et ganfte« kott Uddrag af, hvad han jkrev omJ een encclt Eing. : Her er det: ; »Er! befynderlig og ovetordent lig fatlig lldvaskft paa det norske Folkcsliv er den mageMe Jver for« at »in-den« , fom nu bar betagt-t: snart sagt alle unge Menneiker. Det var fo gammec Skik i Name, ask ckmbedsfolls Sønner fkulde ftudcke,i» nu er Bonhegutter konnte eftet: nart vil alle »studere« Bvok bærer det hen? Denne ufokstondige Affky for Iegemliqt Akbeide og den blinde Jver for boglige Kundskaber kan. ikke ende andetledes end meb ums-! selige Misfokhold En hel Dei uns ge, veloplærte Mennesker gaar og driver, fordi der Mc er Tit-beide forz dem. Med Hænderne kan de ikke ar bejde, og anden Sysfellættelle et der ille not af. Sag forfalder en hel Del til det tene Dathiveri. Ogs for at fqa Tit-en til at gaa er der nogle, sont henfalvet til Udsvæveli fer, sont bllver ,,radisale« og vkc « vende op og ned pao Versen J bei het- tmt udqsk de quasi-dis- stu-« deutet en temmelig betænkelig Klas !e.«« Foksma un endelig ikfc dette dek hen, at Sondrup var inwd, at Bin derfønner findet-ehe Nei, dette syn tes han mcget godt om: mcn hvad Sverdrup var imod, det var, at der var altfok mange den Gang, som findt-rede eller vilde ftudete for at naa frcsm til at blive more meet og set ov til blaudt Arbejdsklassen og alle MerD Ter bebt-des jo altid et tilftrwkkeligt Antal af unge Men ncfkcsr til at ftnderex mcn bliver der for mange, der finden-h faa bli ver bot galt paa cen Maadc, og er der for fau, Iom studieren saa bli vcr det galt vaa en anden Monde. Alle Mrnncskcr bobøvcr boglige Kundskaber, hvad deres Gekning i Livct end Tkal verre. At alle Bstn kommer vel igennem 8· Grad i den amerikqnske Bsrnefkole og lærek til strcrkkeligt of vor kriftelige Religion dette er nsdvendigt: men det er me get unødvendigt og cndog meget skadeligt, naar omtrent alle vil findet-e A. J. D a h m. ---- Hvorfot jkg forlod Bibelktitittcn«. As Prof. J. J. Nerve. (Vrd Oluf Dlekem Horsens). I Oenfigtcn mod denne Afhandling er korteljg at paavise Grundene til, at jeg antog visse af »den hsjere Kritik«s Zx1nsmincter, og efter nøjcre Overvcjelfe igen opgav dem. Selvfølgehg vil Ilarsagekne til, at jeg fortaftcdc dem, blivc fremførtc more vidtlpftigt end dem, der fsrte qu Iii at antage dem. Pladsen tillader mig Mc at nævne Navne paa Ver-over. Bogen Artikler og anbet, der tiisammcn frcmbkagte dem NcTulmt ch vjl indffkasnke miq til at sfitserc de sjasleligc Pro chscc der srcmkom vcd min Ver-· sing mcd den fritisse Akt-vergesse Nanr jeg fort ital omtale den strandring as Zyngpunkt, vil jeg førft behanle: Den hsiete Kritiks Fowdfætuiuser. Bisse Zorudsætningek og Anto gelsrr er dct bestemmende Element i hele Bevasgelsem Er de first un derforftaaede, et det ikte vanfkeligt at forftaa de hsjete Kritikere. Dei er dekes Filososi eller Syn M Werden, der et anivakligt for alle der-es Spekulationer vq Teorier. De kes aandeligc Stilling overfor Bek den og dens Fasnomener er den sam me som deres Stilling overfor Bi belen og den Religion, der er aq benbaket deri. Disie Forudsætnins get tiltalte mig stætkt Da jeq ved at tilbringe en Tid ved et af de store amerikanste Universiteter kom i Ver-fing med en af de ledende Annder i dette Land, blev det kri tiste Inn vaa Vibelen fremftillet for mig tmn en meqet dygtia og tiltræktende Monde. Sksnt jeg en Tid njnrde Modstand, maatte jeg doq boie mia for den Kraft, lwoks med Lasten blev fremfat, og for Universitetöatmogfæren i det hele taaet Qritikerne fnnteI nt have Tinqenes Logik vaa deres Side. Te Resultaten hvortil de var kom men, fyntes unndgaaelige Men ved nærmere cvekvejelie san jeg, at hele set-kegeler var Nesultater af An tagelse of lldviklingshyvotesen Mi ne Profesfoker hovde antaget denne Hypotese oq var fuldt ovektydede om dens Bekettigelse Jotn en Ar beidshnvotese Saale-des com ieg til at fsle denne Hypotefes Kraft og til at antage den. Dette Syn paa Verden er underligt fortryllende m nkeften tvtngende Synet at en Verdem der udvikler sig tm de la oeste Typer og Trin opad gennetn Dyk oq Mennefker til et hsjere og dedre Mennesth er forttnllende oq næften overvældende. At der et et Man sSandhed i alt dette, vil de fleste Tænkere indrsmme Man can net-one vægre sig ved at tro, at der lqennent Tiberne Jeder en sig nd osklende Plan«, at der er ,,een Gub, sen Lov, et Element oa et fiernt mddommelint Maul. sont heleZkabs sinnen ftiler imod«. Dette Syn paa Ver-den betog min, san ten ntkften blev sont beratet del-af. J kntn kænkntnq flehte det meke Revolu tion end cvolutton Ren en met nere Miene wettydede mtq nn, at den lktle Md dekt timie