W
.,sbaniluren", «
et hslvugeirtlig Nyhedss og OplyJ-·
ningzblad for det danske Folk
i A m e r i k a
syst-et al
B
!
DANISH LUTU. PUBL. HOU8D- !
Plast, Rest- l
Iris pr. Aargang.
De Formel-e Skatet si.50. leanbel 82 OO
Bleibet beiales i For-sind
Destilling, Beteiliqu Avkezleforandting ig
ander angaaende Bleibet stumm-:
DANlSH LUTlL PUBL. UOUSEL
Blau, Nebr.
Damigen-« ubgaai hoer Tirsdag ogzievag l
Reden-n A. M. Andetfem
Alle Bldrag til ,,Tansteren«s Stil-holde
Ufhandlinger, «..)treipondancer og Attiller
as enhver Art, pedes Ihr-Tieren
A. R. Anoezseth Blau, Nebr.
Esitksresl u! Blksik Posmksice ins second
clsss matten
Advertjsing Rates-s made known upon
sppllssmion.
J Tilfælde of Urkgelmæssighedek ved
Mel-tageler liebes man kluge til det siedlige
Posivcksem Stall-e dei ikke hjælpe, liebes
man benoeiide sig til ,,Tan5keken«l
Kontor
Ruck Riesens-e benoender sig til Folc, der
aperteretiBladet,enten m at lobe bot dem
eller for at faa Oplysniiig om der avertekede,
bei-es De altib omiale, at Te kaa symme
mentet i detie qud. Dei vil være iil gen
sibig Nym. l
Tersom vi vil være Folceprcedis
kaute-r 1 Ordets bedfte Vetydning,
saa maa den hellige Skrift væte
vor Tjenestes Grundvold og vor
Inspiration Vi behøver blot at se
os lidt orn i Fortid og Nutid for at
opdage, at den Prceditant, der nd
rettede mest, var den, der var mest
aaben for Striftens Kraft.
Se paa Paulus. Hvor er hans
Tale fyldt med forskellige Etfarins
get fra hans eget aandelige Liv.
Hnur indgaaende hans Kendskab til
Syndens, Samvittighedens og Fri
stelsens Hemmelighederl Paulus er
lige saa realistiit, naar han behand
ler Naadens Kendsgerning ogMagt,
som naae han behandler Uretfærdigi
hebens Kendsgerning og Mast. Han
diskuteter itte en Teoki. men han
gengiver en Erfaring, og hans Ord
overbeviset og varmet, Tom Ord,
der kommet fea Hjektet, altid gar
Dr. Matkinson.
Anqaaende Beftrcebelferne for
sprening af de norjtiluthetske Sam
fund skriver Past. S. Strand bl. a.
i »Luw.«: ,Vi havde ingenting
bund at lege Kcetstefolk og snakke
saa smaat om at vandce Livövejen
jammern men da der blev Tale om
at qaa til Pecesteu og for-lange Viel
fe, iyutes mange, at dette vilde ver-«
ke et artspk dkistigt Skridt Jkkel
just fotdi de var bange for fis selv
og detes eget Hjetteö Oprigtighedx
men de ftyMede for, at den, de
stulde vcelge til Livsledsagek, itke
var rigtig at stole paa.«
For den forenede norfte Kikkesg
Vedcommende kan meddeles, at un
der deni Aarsmsde i Sommer blev
et Fokslag, at det henstilles til alles
Menigheder i Samfundet at optages
Foreningsfagen til Forhandling paa
Menighedsmøder, ved Somtalemøs
der og Fkikonferencer med det For-z
maal at kunne fejre 400-Aars-Fe-«
ften for den luttherske Neformation
1917 som et forenet norfkiluthersk
Kirkesamfund, enstemmigt vedtctget,i
først as Delegatmsdet og siden af
det famlede Aarsmøde, en For-sam-r
ling af mere end et Tufinde stem
meberettigede Medlemmer.
J et Foredrag om ,,Kvindesag og
Mistendom« of Prof. FriedrikMahs
Uns ved Berlinö Universitet foresl
kommst følgende Udtalelfe: ,,Endo-"
lig man jeg betone, at en Messe,
Meiste-, iom de om ikke at væreJ
Lætet ellet at tie, maa format
MICHAEL Den, Tom en Gang
hat crbejdet sig iqenneah Fried
— tönt-ers Eint-starke Verk, »Musik«-J
Mächte Roms«, han ved, i lwillens
elendiq sadeliq Forfatning den ans-!
fis es romersle Rinde paa den,
Tid befandt sto- US W ded, htm
ledes den bedurfte Mdes Optros
den t list oMiqe Av, t Betstu
ber, M, Mkan m. m. var for-·
.i --
dybere neb, saa de tabte dereö Ber
dighed og Anwele At saadant skuls
de jte med den tristne Kvinde, det
vilde Paulus afværge —- hun skal
stille jig ud fra den hedenfke Kvins
de. Der-for er denne tidshiftorist be
tingede Anvisning om Tavshed if
ke at forsma sont en Z)dmygelse, der
af Mcendenes Viikaarlighed er lagt
paa Kvindekne, men i es Tid uden
Bestyttelfe fom en Bestyttelse der
af Agtelfe for Kvindens PersouligsI
heb og Vætdighed er tiltkknkt heade.
»M
En lille valugt.
En Tid forud fik jeg JndbydeljeY
til Missionsumdet i Oyens, Ja.,
fra 22. til 24. Sept. Heu imod
Akten om zredagen kom jeg meds
Zog Don-Illinois CentralBanen til
Oyens, hvor Pastor P. RasmusienI
og Hufttu mpdte mig. Saaledess
naaede jeg at være med ved Mødeks
ne Fredag Aften, Lsrdag og Son
dag. F
Det er ikke min Agt at kefekeres
Modet, men tun at foktælle lidti
derfm V
I
Foruden mig var der til Stede
Præsterne J. See og J. Pederien
im Vihokg, S. D» og N. P. Si-«
monsen fra Emmetsbutg, Ja. Pa-«
stor Simonion maatte dog rejse’
hjem til Sendag. I
Der var fksnne Msdey vj havde·
— to om Lsrdagen og tre om Sen-«
dagen. Saadanne Møder er sittert«
opbyggende og bestyrkende for baaH
de den Menighed, i hvilten de hol-F
des, og for Præsterne, Zorn deltager4
i dem. Vi trcenger til at tomme’
samtnen baade for at here hverans
dres Forkyndelfe og for at 5amtale«
om Guds Riges Arbejde.
Ten danstslutherste Fiirte ved
chns er itke stor, og det er det:
danste Settlement, hvori den ligis
ger, heller itte —- tun omkring et«
Dufin Zamilier. Nogle as disse er,
saa vidt jeg stsnnede, ret velstaaens
de. Men det ftsnneste er, at de synes
enige om at benytte Hirten Wider
ne i de nævnte Tage var godt be
spgte, og det fortaltes mig, at der
i Settlementet er tun een dankt Za
rilie, iom itte fsger Kikken
En anden Ejendammelighed ved
Virtfomheden i cyens er. at den
luthetfke Kirte der ligger fom en
enlig Stanke i et ftort tatolkaets
tlement. Tet forekvm mig, som ncei
ften alt baade i Oyens og den nas
ske By Øft derfor, Meinst-n og der-es
Dmegn var katolft. Der er —— for
Smaabyer —- vceldig store tatolske
Kirke i begge disfe Byer.
Menigheden i Oyens linker til
MarcusssKaldet og betjeneg af Pa
ftor P. Rasmussen.
De fleste af TanTterne ved Oyens
er Jyder og Senderjydet ·
Lad rnig nævne et entelt Navn —
Klofter. Der er tre Vrsdre as
dette Navn. Teres Fader var Stole
lærer og Kirkesanger i Zlesoig, da
denne Lands-del ved I·idfte Krig mel
lem Danmart og Tyskland gik over
til det 5idste Land, men da han
ikke tunde fsre det over 5it Sind at
fværge Tyskerne Troskab, maatte
han nedlægge dette sit Embede og
lege anden Beitæftigelfe og For
tjeneste. Bernene er nu velstillede
her i det frie U. S. Am.
Tat til alle Danlterne ved Oyens
— Præften og hans Hustru iberegs
net —- for den venlige Jmtdekoms
menhed, J udvifte imod mig
Ebers etc.
A. «M. Anderlen
—.i.-—.-.
Btcv fta Japan.
Nr. 26.
Juadomi
hat jeg allerede jtkeven am; men
ieg man not Tige et Ord til. Han er
ikke fulde sytten Aar endnuz han
hat hængt ved sit Hjem med en
net-Osten barnagtig Lidenftabelighed,
og nu er han saa langt borte fka
det, og borte fra det for saa lang
Tib, faa jeg Lan itke nægcke, at jeg
undertiden ængftes for Zum. Og dog
hat jeg vist ikke Grund til det, han
hat ja en tcoiast Gut-, der vaager
over hom, og san kommer han jo
til trofaste Venner.
Han ttlbragte et Par Dage ho
oi heroppe i Mizawa, Use fsk
han reift-. Der var et japanst MI
dedeueueDag: komd-have
Iqlt, men ieq instede at htt- et Ni
Wd LIM W II M W det
fot mai statt sitt-. .
Han brugte en Jlluftratiov, som
hat fæstet sig i mine Tat-ten De
senere Aar-s talrige og oftc meget
pdelæggende Overfvsmmelser hat
foraarfaget Landet svcere Udgifter;
man hat bygget Dæmninger her og
der, men naar den næste Sturm
kommkn saa gaar der gerne Btud
paa Tæmningerne, og Landet Ide
lægges som fokhm Dæmningerne
kan ikke byggeijs stærkem saa der er
intct at gørc, og over-lade Landet
til Ruin og zolkct til bestandig Fare
kan man heller im. ·
Tor er kun cen Ting at Stre:
Der skal plantes Træer paa Vierge
ne, saa der ikte blivet Overfvsms
melscr Vcd at Vandet ftwmmer
hurtigcric ned ad Biergsiderne, end
Flodekne kan bortføkc det.
Der er et Billede paa Japan.
Synd og Elendighed sit-mater ud
over os: vi bar bygget Dæmninger,
mcn de er ikfe strecke not: Bote
gamlc Religioner. moralTke llnders
visning, yojcre Stolcdannelse er det
bedste, vi har, og det slaak ikke tiU
Der er kun cen Ting, der sank
hindre Odelnsggelsen og Fredltshesz
den, og det er at plante Jesu Kri
sti Evangelium i Hierternr. For at.
dngtjggorecs ret del-til et det, at jegt
nn m- vaa Vej til Amerika.
Don fortalte ogsaa en Qplevelfe:9
En Alten var han gaaet ud atZ
ipadsere: han kom igennem enParH
lnsor der ind en ung Mond og pi-«
itede Tig iclv ubarmhiertigt. Hans
stnlxe til den unge Zelvpinet vg
sit at vide, at han bavde givet efter
for iinq Lyiter til Trods for gen-»
tagne Fokicktten nn vrøvede han at7
basrde sig Teln Tau bon kunde mod-’
inm. Tot Var ogiaa en DæmningJ
fern Vandet itadig vcel gennembrødJ
Efter at han bavde takt, bad han«
os om at fr)nge, Venjamin S-ch
molcts gamle Fahne: »Min Je
sus, sont du vil«, da han ielv hav
de svet iig i at innge den med bele«f
Hiertet hver Dag. Tiden han havdk
iorladt sit Hieni. «
Don itrev et langt, iksnt Bkev til
os, lige for han afseflede KkiftusJ
Kriintå bot var Hovedtonem der
qit itennem det im Begnndelsen til
En.de -
«er han kom hervo. bavde han bes«
spat en liel Tel as de meit hemmte
Ritter i Tokyo: jeg glcedede migi
ved at beke, shvokdan han var ble
ven ftnfiet og bebt-net mange Sie
der, fordi den rene Tone om Frelif
ien i Kkiftns og om en fuldendt
trovasrdiq Bibel itte havde lydt, og
det var mit Ønfte og min Bsn til
Gub, at han altid maatte file det:
Sonn og den Sinkt-M hvot bist
Toner ikke Inder f
Bot the Professor-, MI,
or nu kommen til Landet iqen, ogjis
den forste Nyhed er« at han er ble
sen gift med vor egen Matsumotvsz
Esfter. Det tyder jo godt for Fremss
tiden. Hun er en meget dygtiq o97
mergiit Kvinde, der i mange Aar-T
bar udfstt et trofaft Arbefde sotnF
Bibelkvinde i Kobe. Det blivek san-«
to nye Akbejdete i Kumamoto i Ste
det for Teu.
Sommerferien
er nu til Ende; i Tag stal vi til at
Hatte Commen, o-( Tau gaar det forst
til dumme, book vi stal have tU
Mars-Fest i Tage-ne fka den 15.——
17. Sept. Derefter kommer »Ak
bscjdermsdet« i Fuluoka fra den 18.
—21., og faa begondet Stolen den
folgende Onsdqg.
Sommeken
bar vasrcst vorm Ter her oppe mel
lem Bier-Jena men man hat bog
kunnet atbejde hele Tiden Niellens
hat vi savnet her i Aar, da de git
til et andet Vierg, vi glædcr os til
It væke samtnen med dem igen næs
fte Sommer.
Sonntmrbeidet
hat i Aar vmet en Fortlaring til
Profeten Jenas. Det blev bog lidt
tidlig afbrudt ved en meget bestemt
Dpfordring til at holde et Fokedrag
otn den religisie Stilling i Japan:
det tog okntrent en Uge at faa det
i Orden, og san ftete det uventcde:
Selv Kendere rofte det, og Missio
nærek, der havde vceret her nieset
lcengete end jeg, fortanqte beste-at
It faa Jst trykt: iment kenn der Op
forlfeing om at holde det en Gang
til osg at tublende det til det oldeni
stahellge »Mit-Ue Its-Uf- Det lib
strblev dsan- MXOIM
Ie,cthsodinskttlatsqn
W
der, saa skulde det ikke beqravei i
deres dyre Arkiver. Jeg satte mig
Tau til at omarbejde det, fsrft for
Udgivelse i »Japan Evangelist« og
senere sieth
Sau har jeg hele Someken igens
ncm haft den japanka Vibelklasfe
fok vor-Inc- Søndag Eftermiddag og
prædiket ved to japanske og et en
gelsk Mode.
Tet, der bar taact omtrent lige
san mean Tib, er at gaa til de
mangc gode Moder-, vi har her. Om»
enfelte af dem screv jeg en Del sidii
ste Nat; jeg haabcm det Lan fan
Vlndsz i »Dan«"keren« efterhaandeml
der er i alt 5 Vreve Mr. 27—31).
Vi hat alle vckret raste i Aar vg.
er nu alade ved at komme tilbageE
Eil vott Hjem og vort daglige At-«
beide !
Fu Slksvig
fjt di forleden Tag næsten 500 Yen
til Jlrbefdet i Hidm fra min Fadet«
sit jcg omkking ved 150 Yen til;
forsfellige ekstra Udgifter ved Ar
bejdct; de kam fta Venner hjemme
i Danmark.
Og nu en bfertelig Hiler fra;
edets Stedfortrwder i Arbejdet is
Japan.
I
J.M.Th.Wi-1the.k ;
!
-...-— W——
i;
Sangekforbund ;
—-M I
Jeg hat i længere Tid gaaet og
befkasftiget mig med den Tonle, om«
der ikke inden for vor Kirke kunde
fix-ges dannst en Sammenslutnings
of voreZangkor. Da jeg soa i«Dan
steten« af 12. Sept. lasset, at de
norske bar faoet donnet et saodant
Komka pg Nedsktioums Bemcekeik
jung, om det var for tidlig for os
at Tage noget dannet j jamme Ret
ning, tænste jeg: Nu ital du allj
geoel prøve, med Redaktorens Til
ladelie, at sktive lidt bekom. Vi,
dar jo Ziffert de ffeste Stedek i vo
tc Menighedet et Sangkor, states
eller mindre-, som vistnok vjlde ver-.
re glode for at komme samtnen med
andre og synge Lovsange til Guds
Ære Pan vote Stoler tænkek jeg
mig, at der maa væte saadanne
Kor. Jeg tasnkte mig, at hvis vi
sit dannot ioadan en .,Centraliote
ning«, at vi san kunde modes oed
vort Samfundes Aaksmsde og glæs
de os Telv og andre as vote Sssken-«
de med lidt god Sang. Oq soa tili
ooke Kredgmsder Bunde de fotskeli
Iige Kot inden for Kredien wides,
Ig saa ved andre Lejlighedet. Jeq
felv hat haft nogle as mine sksnnes
ste Timek ved Sangevelsernch og
naor vi faa fik et godt Resultat,
soc jeg dobbelt glad.
Herren har dist, at han ogfaa vil
beuge Jungens Gave i fin Ismene-,
mal den bruges vua rette Munde
Vi hat her et Sangkor paa 18 Mao
lemmer, blandet Kor, og det
par fcetlig blandet Kor, jeg txt-the
paa. Vi holder Øvelse en Gang om
c
Ugm og iaa immer vi ved facilit
lige Lejlighedcr est Par Zange, en
ten ved Gudstjencite cller andre
Moder-. Tor er tmturligvis lädt Alt
beide og Illejli,1hed Ded at faa saai
dan noget ordnet, men hvis det vi
ser fig, at der er Interesse for Sa
gen, ital vi ogsaa not finde Kreisf
tekne »ti! at tagc den op. Jeg ielv
hat ikle vasrct her merc end knapl
llfz Aar, mcn da jeg hjemme i
Danmark var med til at danne
»Centtalforeningcn for lkiftelige
Sangkors blandet Kor.« og var i
dens .dovedbestyrislie, vil jeg gerne
være behjaslpelig med Naad og Op
lysningek, am der ikulde være Tale
om Danneliis af en Sammenfluts
ning. Maasse vi gennem »Danstes«·
ken« kan hsre nogle Meninger om,
denne Sag. «
Maatte faa Herren i lin Naade·
veliigne ogsaa denne Sag, at den
maatte blive til Velsiguelie·
Lad da Seinng Tone-e
Gaa af fulde Btystx
Herren, lom hist trauer
Deri hat lin Syst,
Sange-is Gm, btugt
Tit han« Los oq Pris,
Skal lom Troetw Fragt,
Naa til Betrat-ji«
Sanger.
, Zum. »Man-«- rigtige W (
as Wie ital not komme frem.
out der bliver noaet af Gasen ·
sch.
To forsiemtr.
(Af P. V. A.)
Vor hellige Skrift advarer iom
bekendt de Kristne imod at bortkaste
deres Zrimodighed Dest er i Grun
den et mcerkeligt Ord: Frimoi
dighed. Tet er et meerkeligt Ord
i Grundsprogej, fordi det er faa
rigt og betydningsfuldt, at andre
Spron cnaa benytte stundom man
ge Ord for fuldstcrndig at gengive
det. Og del danske Ord er meerkei
ligt derved, at der turppe i noget
endet Nutidsjprog findes et Ord,
der saa fyndigt og kommende gen
giver den dybere Mening, den in
dke Jndholdsfylde, fom netop dort
»Frin1odigl)ed«. Fti og modig
—- hvo der ikke er fri, kan ej heller
have den rette Art Mod. J det cel
dre Engelsk hedder det ,,confidenke«,
medens den nye Overiasttelse hat
»boldnefs«, det vil sige i Hebt-. 10,
35. Andensteds hedder det: freedom,
license, authority, asfuranee, even
ne5«3, menNs — og Tom Biord
bruges: plainly. perspicuously, un
ambigiously, publicln. Sau meget
ligger der da i hint Ord.
»Hast der-for ikke eders Frinwdigs
hed bott!« Altfaa raadcr det hellis
ge Menneske ser for, om detsZind
Tal vcrre lnft og glad ellrr nedftemt
eg markt. Tette Inn inne-S underligt
not, men det er den høje Funkt,
der derer til det bellsae Vatneskab
hos End-Herren Konjunktionen
«de1«for« vifer, at Fortnaningen for
bolder fig til noget bestemt, noget,
der er ndviklet i det foregaaende.
Og anders-mer man, bvnd det Tau
er, niser det Tig at viere mrw end
Smaating.
Men derved stilles netov det, der
indbefnttes i Begrebct kristelig
Frimodighed, i det rette Lys:
den nhnre Modsastnfng mellem san
danne voldsonnne. 7aadanne grufnli
de Trasngslek oq Tau det, vi Maine
ikcr forstaor ved Fkimodighed —
Q, vogt da dit frie Aandens Mod
du KristensieeU vaag over det! plej
det, pas det! lad ikke din Opnuerks
Tombed vige der-fu«
Men er det netop ikke, hvad du
tidt og ofte hat gjort? Sikkert not
er ogfaa Frimodigheden en Guds
Gove, som ingen saadan ubetinget
san hugge fig til. Der ftilles Be
tingelier baade for at faa den og
for at bevake den. Den fttfte og
stIrfte Betingelse, Tom paa enMaas
de tun figeö at slutte de svrige i
fig, er Ren h ed. Vi kender alle hin
dejlige Lovprisning om de kene af
Hiertet Og hvo der itke hat denne
Renhed, kan ej heller have Ftihed
eller Mod — eller Ztimodighed
De rene of Hiertet hat deres
Frimodighed i og fra den Heere
Kriftus (Ef. s, 12), Frimodigheden
til at tale til Gud i BInnen (2.
Sam. 7, 27) — til at take Livets
Ord til Menneskek (Ap. G. 4, 29)
— tfl at trckde frem for Naadens
Trone baade her og paa Tommens
Taq (-83eb. »l, 16 — 1. Joh. 4,
17’) —— ou til engang at indgna i
Mut-s vor Faders eoige Niges Hel
iigdom scselx m, Its) Der skal jo
baade Tro ou Hand og Frimodig
bed, disse Endelsghedens VesiemL
melfer, vasre afløfte af det, der er
stsrre end de alle, of Guddommens
bese, ein«-, uendelige, ufatteliqe
Kærlighed Ved den er det
ban felv ital være alt i alle —- i
alle de frelfte. z
Men hetneden geselder det da at
bevare Frimodigheden J
Jeg hat lckft om to, der en Gang
var sorftemte og forfagte. Aa, Ja,.
der er not flere end de to, hvem
det er wundes-. Men de var begab
kristeligt navnkundige Mænd, hverJ
i sit Land og udovet dets Ort-Mehl
Den ene var Past. O. Funcke, dens
Inden var Past. Vilh Beet De for
tasllie felv derom.
Past. ancke havde haft et lille
Uheld i sit Hiern, hvorved bl. a. hansj
Studerevoekelfe vor gerandet i Uorsl
den, og hatt stuldc netop sammes
Dag, der var en Lords-O forbetede
sig til flere Taler for Morgendas
gen Dem var san instant- »He-its
cig burde man, figee han, aldrigk
oære forstemt. Den forstemtes Siælk
san ikke svinge fis op til Gud, san
cease den Elle bar fordtmt sin
systema-ed o- ceei ad deu. Og spat-!
er en chediken verd, nagt man ikke
hatsedetkdetfcdhandaoqdwss
be kennen mere til at time m«
Ind W used —- os det, w
listed kom der ikke start mere ud
Iaf end af Tygninqem siger han.
Da var der et af hat-s Bam, en
«lille fireaaks Pige, der sang en
Strafe oppe i Barnekammeret. Bar
Inerøften naaede baade hans Øre og
IHjektr. Saaledes lsd Strafe-ne
l
’ »En ringe Ting dct dog kun er
! Lg ikke Sorg oq Kvide vcerd.«
e
Tot We Brudstykkc Xukfede op
for den rette Stemninq. HansAand
name-, og han lo ad fig solt-. ,,Hvadl
Jan jeg, der er kaldct til Guds Her
’liabcd, lade mig fokstetnme af en
«fnn nnkclig chtydcligl)cd, et saa
ussclt timeligt Tab, der fokvoldtes
ved en Smulc Aandcssmvwrekc
Skn End i det Liv, min SfæU hvors
til du er skabt Jkke ongang Time
ligshedens virkelige Lidelser.
endiige da de smaa Ækgrclser i dette
httrtigisvindende Liv, er for noget
«at regne mod den Herlighed, jom
fkal aabcnbakcs paa os.« Evighes
dens ftore Lys farvede den lille For
"stemthcdcns Sfy rosenrød, hedder
fdet, og den Taa nu san fornpielig
zud, som om den hole deen kun
havde verret Tom en Dekoration pas
THimmelm Ud af Forstemtheden
·kom ved Barncts fåmple Sang en
«glad og livsfrifk Prwdikm, og hvis
denne Meddechfe kunde bidrage til
at lsftc Fokftemthcdens Tryk fra
een og enden Lesers SjæL »in-l
jeg og min lille Dotter i Himmelcn
jage imod Takken derfor —- og be
Høme den videre cftcr den rigtige
«Adresse.«
Der Var ved en noqot lignende
Leilighed, at Vilh. Bock fslte fig
-5cm forstomt oq nedtrnkt. Don kun
Idc Hist itfe san dr- ellorsss Taa villiae
Tnnkor til at arbrido Oq doq stut
.de en Ptæditen genncmtænkes til
sMorgrndagm Da grob you en Bog
Hi sin Reol og begyndte at laste. Tet
Ums til at vckro on of Charlcss Dic
.krns’. Den one Pudsjgo komiste
Some aflofte den anden. og Prok
srcn blev Eva forfriskct i Sindet der
ved, at han Ekmrt tunde lasgge Bo
srcn til Sich oq mcsd Liv og Lyft
time fat paa de alvorlige, hellige
Ting. Og han benytter her Lejligi
heden til at henftille, hvilten under
lig, fammchot Ting den menneskes
lige Sjæl alligevel er.
! Men deraf kan man tillige ind
se, hvor afbængige vi Mennefker er
at hin-Indem hvor oft-: vi trænget
til at fortrifkes, kettes ov, fwites i
Gang —- 7om jo ogsaa Guds Bog
Tiger-:
,,Vrodre. der-sont oq et Menneske
overiles af nogcn Brosc, da hjcelper
ham til Rette, J aandolige, med
Sagtmodigheds Aand«. »an
hverandres Byrdc og opfylder Haa
ledes Krifti Loo!«
Dette gaslder dem, der er gerau
det i »Forsagthedens Sump«, men
ogtaa for ovrigt entwer, fom er
kort fast i en ellcr andcn of Livets
mangfoldige Sumpr.
.
Foriattercu. Professor Karl
Larfrns Foredragsrcisr.
—
November 1911 —- Marts 1912.
Under Tonftsomeritansk Zelskabs
Auspieier.
--«--"«---y-f
Den 31. Oktober d. A ankom
mer Forfattercsn, Prof. Fiarl Lotsen
til New York for at begynde en
Fokedragsstournæ der vil ftrcetke
iig over ca. 4 Maanedet.
Reisen forcgaar for Prof. Kaä
Lariens egen Regning, men Dunst
amerikanfk Selskab hat i Betrasts
ning as Formaacets nationale Ka
taktek og Taumeens store kultureli
le Mdning velvilliqst paataqet stc