Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 3, 1911)
W .,sbaniluren", « et hslvugeirtlig Nyhedss og OplyJ-· ningzblad for det danske Folk i A m e r i k a syst-et al B ! DANISH LUTU. PUBL. HOU8D- ! Plast, Rest- l Iris pr. Aargang. De Formel-e Skatet si.50. leanbel 82 OO Bleibet beiales i For-sind Destilling, Beteiliqu Avkezleforandting ig ander angaaende Bleibet stumm-: DANlSH LUTlL PUBL. UOUSEL Blau, Nebr. Damigen-« ubgaai hoer Tirsdag ogzievag l Reden-n A. M. Andetfem Alle Bldrag til ,,Tansteren«s Stil-holde Ufhandlinger, «..)treipondancer og Attiller as enhver Art, pedes Ihr-Tieren A. R. Anoezseth Blau, Nebr. Esitksresl u! Blksik Posmksice ins second clsss matten Advertjsing Rates-s made known upon sppllssmion. J Tilfælde of Urkgelmæssighedek ved Mel-tageler liebes man kluge til det siedlige Posivcksem Stall-e dei ikke hjælpe, liebes man benoeiide sig til ,,Tan5keken«l Kontor Ruck Riesens-e benoender sig til Folc, der aperteretiBladet,enten m at lobe bot dem eller for at faa Oplysniiig om der avertekede, bei-es De altib omiale, at Te kaa symme mentet i detie qud. Dei vil være iil gen sibig Nym. l Tersom vi vil være Folceprcedis kaute-r 1 Ordets bedfte Vetydning, saa maa den hellige Skrift væte vor Tjenestes Grundvold og vor Inspiration Vi behøver blot at se os lidt orn i Fortid og Nutid for at opdage, at den Prceditant, der nd rettede mest, var den, der var mest aaben for Striftens Kraft. Se paa Paulus. Hvor er hans Tale fyldt med forskellige Etfarins get fra hans eget aandelige Liv. Hnur indgaaende hans Kendskab til Syndens, Samvittighedens og Fri stelsens Hemmelighederl Paulus er lige saa realistiit, naar han behand ler Naadens Kendsgerning ogMagt, som naae han behandler Uretfærdigi hebens Kendsgerning og Mast. Han diskuteter itte en Teoki. men han gengiver en Erfaring, og hans Ord overbeviset og varmet, Tom Ord, der kommet fea Hjektet, altid gar Dr. Matkinson. Anqaaende Beftrcebelferne for sprening af de norjtiluthetske Sam fund skriver Past. S. Strand bl. a. i »Luw.«: ,Vi havde ingenting bund at lege Kcetstefolk og snakke saa smaat om at vandce Livövejen jammern men da der blev Tale om at qaa til Pecesteu og for-lange Viel fe, iyutes mange, at dette vilde ver-« ke et artspk dkistigt Skridt Jkkel just fotdi de var bange for fis selv og detes eget Hjetteö Oprigtighedx men de ftyMede for, at den, de stulde vcelge til Livsledsagek, itke var rigtig at stole paa.« For den forenede norfte Kikkesg Vedcommende kan meddeles, at un der deni Aarsmsde i Sommer blev et Fokslag, at det henstilles til alles Menigheder i Samfundet at optages Foreningsfagen til Forhandling paa Menighedsmøder, ved Somtalemøs der og Fkikonferencer med det For-z maal at kunne fejre 400-Aars-Fe-« ften for den luttherske Neformation 1917 som et forenet norfkiluthersk Kirkesamfund, enstemmigt vedtctget,i først as Delegatmsdet og siden af det famlede Aarsmøde, en For-sam-r ling af mere end et Tufinde stem meberettigede Medlemmer. J et Foredrag om ,,Kvindesag og Mistendom« of Prof. FriedrikMahs Uns ved Berlinö Universitet foresl kommst følgende Udtalelfe: ,,Endo-" lig man jeg betone, at en Messe, Meiste-, iom de om ikke at væreJ Lætet ellet at tie, maa format MICHAEL Den, Tom en Gang hat crbejdet sig iqenneah Fried — tönt-ers Eint-starke Verk, »Musik«-J Mächte Roms«, han ved, i lwillens elendiq sadeliq Forfatning den ans-! fis es romersle Rinde paa den, Tid befandt sto- US W ded, htm ledes den bedurfte Mdes Optros den t list oMiqe Av, t Betstu ber, M, Mkan m. m. var for-· .i -- dybere neb, saa de tabte dereö Ber dighed og Anwele At saadant skuls de jte med den tristne Kvinde, det vilde Paulus afværge —- hun skal stille jig ud fra den hedenfke Kvins de. Der-for er denne tidshiftorist be tingede Anvisning om Tavshed if ke at forsma sont en Z)dmygelse, der af Mcendenes Viikaarlighed er lagt paa Kvindekne, men i es Tid uden Bestyttelfe fom en Bestyttelse der af Agtelfe for Kvindens PersouligsI heb og Vætdighed er tiltkknkt heade. »M En lille valugt. En Tid forud fik jeg JndbydeljeY til Missionsumdet i Oyens, Ja., fra 22. til 24. Sept. Heu imod Akten om zredagen kom jeg meds Zog Don-Illinois CentralBanen til Oyens, hvor Pastor P. RasmusienI og Hufttu mpdte mig. Saaledess naaede jeg at være med ved Mødeks ne Fredag Aften, Lsrdag og Son dag. F Det er ikke min Agt at kefekeres Modet, men tun at foktælle lidti derfm V I Foruden mig var der til Stede Præsterne J. See og J. Pederien im Vihokg, S. D» og N. P. Si-« monsen fra Emmetsbutg, Ja. Pa-« stor Simonion maatte dog rejse’ hjem til Sendag. I Der var fksnne Msdey vj havde· — to om Lsrdagen og tre om Sen-« dagen. Saadanne Møder er sittert« opbyggende og bestyrkende for baaH de den Menighed, i hvilten de hol-F des, og for Præsterne, Zorn deltager4 i dem. Vi trcenger til at tomme’ samtnen baade for at here hverans dres Forkyndelfe og for at 5amtale« om Guds Riges Arbejde. Ten danstslutherste Fiirte ved chns er itke stor, og det er det: danste Settlement, hvori den ligis ger, heller itte —- tun omkring et« Dufin Zamilier. Nogle as disse er, saa vidt jeg stsnnede, ret velstaaens de. Men det ftsnneste er, at de synes enige om at benytte Hirten Wider ne i de nævnte Tage var godt be spgte, og det fortaltes mig, at der i Settlementet er tun een dankt Za rilie, iom itte fsger Kikken En anden Ejendammelighed ved Virtfomheden i cyens er. at den luthetfke Kirte der ligger fom en enlig Stanke i et ftort tatolkaets tlement. Tet forekvm mig, som ncei ften alt baade i Oyens og den nas ske By Øft derfor, Meinst-n og der-es Dmegn var katolft. Der er —— for Smaabyer —- vceldig store tatolske Kirke i begge disfe Byer. Menigheden i Oyens linker til MarcusssKaldet og betjeneg af Pa ftor P. Rasmussen. De fleste af TanTterne ved Oyens er Jyder og Senderjydet · Lad rnig nævne et entelt Navn — Klofter. Der er tre Vrsdre as dette Navn. Teres Fader var Stole lærer og Kirkesanger i Zlesoig, da denne Lands-del ved I·idfte Krig mel lem Danmart og Tyskland gik over til det 5idste Land, men da han ikke tunde fsre det over 5it Sind at fværge Tyskerne Troskab, maatte han nedlægge dette sit Embede og lege anden Beitæftigelfe og For tjeneste. Bernene er nu velstillede her i det frie U. S. Am. Tat til alle Danlterne ved Oyens — Præften og hans Hustru iberegs net —- for den venlige Jmtdekoms menhed, J udvifte imod mig Ebers etc. A. «M. Anderlen —.i.-—.-. Btcv fta Japan. Nr. 26. Juadomi hat jeg allerede jtkeven am; men ieg man not Tige et Ord til. Han er ikke fulde sytten Aar endnuz han hat hængt ved sit Hjem med en net-Osten barnagtig Lidenftabelighed, og nu er han saa langt borte fka det, og borte fra det for saa lang Tib, faa jeg Lan itke nægcke, at jeg undertiden ængftes for Zum. Og dog hat jeg vist ikke Grund til det, han hat ja en tcoiast Gut-, der vaager over hom, og san kommer han jo til trofaste Venner. Han ttlbragte et Par Dage ho oi heroppe i Mizawa, Use fsk han reift-. Der var et japanst MI dedeueueDag: komd-have Iqlt, men ieq instede at htt- et Ni Wd LIM W II M W det fot mai statt sitt-. . Han brugte en Jlluftratiov, som hat fæstet sig i mine Tat-ten De senere Aar-s talrige og oftc meget pdelæggende Overfvsmmelser hat foraarfaget Landet svcere Udgifter; man hat bygget Dæmninger her og der, men naar den næste Sturm kommkn saa gaar der gerne Btud paa Tæmningerne, og Landet Ide lægges som fokhm Dæmningerne kan ikke byggeijs stærkem saa der er intct at gørc, og over-lade Landet til Ruin og zolkct til bestandig Fare kan man heller im. · Tor er kun cen Ting at Stre: Der skal plantes Træer paa Vierge ne, saa der ikte blivet Overfvsms melscr Vcd at Vandet ftwmmer hurtigcric ned ad Biergsiderne, end Flodekne kan bortføkc det. Der er et Billede paa Japan. Synd og Elendighed sit-mater ud over os: vi bar bygget Dæmninger, mcn de er ikfe strecke not: Bote gamlc Religioner. moralTke llnders visning, yojcre Stolcdannelse er det bedste, vi har, og det slaak ikke tiU Der er kun cen Ting, der sank hindre Odelnsggelsen og Fredltshesz den, og det er at plante Jesu Kri sti Evangelium i Hierternr. For at. dngtjggorecs ret del-til et det, at jegt nn m- vaa Vej til Amerika. Don fortalte ogsaa en Qplevelfe:9 En Alten var han gaaet ud atZ ipadsere: han kom igennem enParH lnsor der ind en ung Mond og pi-« itede Tig iclv ubarmhiertigt. Hans stnlxe til den unge Zelvpinet vg sit at vide, at han bavde givet efter for iinq Lyiter til Trods for gen-» tagne Fokicktten nn vrøvede han at7 basrde sig Teln Tau bon kunde mod-’ inm. Tot Var ogiaa en DæmningJ fern Vandet itadig vcel gennembrødJ Efter at han bavde takt, bad han« os om at fr)nge, Venjamin S-ch molcts gamle Fahne: »Min Je sus, sont du vil«, da han ielv hav de svet iig i at innge den med bele«f Hiertet hver Dag. Tiden han havdk iorladt sit Hieni. « Don itrev et langt, iksnt Bkev til os, lige for han afseflede KkiftusJ Kriintå bot var Hovedtonem der qit itennem det im Begnndelsen til En.de - «er han kom hervo. bavde han bes« spat en liel Tel as de meit hemmte Ritter i Tokyo: jeg glcedede migi ved at beke, shvokdan han var ble ven ftnfiet og bebt-net mange Sie der, fordi den rene Tone om Frelif ien i Kkiftns og om en fuldendt trovasrdiq Bibel itte havde lydt, og det var mit Ønfte og min Bsn til Gub, at han altid maatte file det: Sonn og den Sinkt-M hvot bist Toner ikke Inder f Bot the Professor-, MI, or nu kommen til Landet iqen, ogjis den forste Nyhed er« at han er ble sen gift med vor egen Matsumotvsz Esfter. Det tyder jo godt for Fremss tiden. Hun er en meget dygtiq o97 mergiit Kvinde, der i mange Aar-T bar udfstt et trofaft Arbefde sotnF Bibelkvinde i Kobe. Det blivek san-« to nye Akbejdete i Kumamoto i Ste det for Teu. Sommerferien er nu til Ende; i Tag stal vi til at Hatte Commen, o-( Tau gaar det forst til dumme, book vi stal have tU Mars-Fest i Tage-ne fka den 15.—— 17. Sept. Derefter kommer »Ak bscjdermsdet« i Fuluoka fra den 18. —21., og faa begondet Stolen den folgende Onsdqg. Sommeken bar vasrcst vorm Ter her oppe mel lem Bier-Jena men man hat bog kunnet atbejde hele Tiden Niellens hat vi savnet her i Aar, da de git til et andet Vierg, vi glædcr os til It væke samtnen med dem igen næs fte Sommer. Sonntmrbeidet hat i Aar vmet en Fortlaring til Profeten Jenas. Det blev bog lidt tidlig afbrudt ved en meget bestemt Dpfordring til at holde et Fokedrag otn den religisie Stilling i Japan: det tog okntrent en Uge at faa det i Orden, og san ftete det uventcde: Selv Kendere rofte det, og Missio nærek, der havde vceret her nieset lcengete end jeg, fortanqte beste-at It faa Jst trykt: iment kenn der Op forlfeing om at holde det en Gang til osg at tublende det til det oldeni stahellge »Mit-Ue Its-Uf- Det lib strblev dsan- MXOIM Ie,cthsodinskttlatsqn W der, saa skulde det ikke beqravei i deres dyre Arkiver. Jeg satte mig Tau til at omarbejde det, fsrft for Udgivelse i »Japan Evangelist« og senere sieth Sau har jeg hele Someken igens ncm haft den japanka Vibelklasfe fok vor-Inc- Søndag Eftermiddag og prædiket ved to japanske og et en gelsk Mode. Tet, der bar taact omtrent lige san mean Tib, er at gaa til de mangc gode Moder-, vi har her. Om» enfelte af dem screv jeg en Del sidii ste Nat; jeg haabcm det Lan fan Vlndsz i »Dan«"keren« efterhaandeml der er i alt 5 Vreve Mr. 27—31). Vi hat alle vckret raste i Aar vg. er nu alade ved at komme tilbageE Eil vott Hjem og vort daglige At-« beide ! Fu Slksvig fjt di forleden Tag næsten 500 Yen til Jlrbefdet i Hidm fra min Fadet« sit jcg omkking ved 150 Yen til; forsfellige ekstra Udgifter ved Ar bejdct; de kam fta Venner hjemme i Danmark. Og nu en bfertelig Hiler fra; edets Stedfortrwder i Arbejdet is Japan. I J.M.Th.Wi-1the.k ; ! -...-— W—— i; Sangekforbund ; —-M I Jeg hat i længere Tid gaaet og befkasftiget mig med den Tonle, om« der ikke inden for vor Kirke kunde fix-ges dannst en Sammenslutnings of voreZangkor. Da jeg soa i«Dan steten« af 12. Sept. lasset, at de norske bar faoet donnet et saodant Komka pg Nedsktioums Bemcekeik jung, om det var for tidlig for os at Tage noget dannet j jamme Ret ning, tænste jeg: Nu ital du allj geoel prøve, med Redaktorens Til ladelie, at sktive lidt bekom. Vi, dar jo Ziffert de ffeste Stedek i vo tc Menighedet et Sangkor, states eller mindre-, som vistnok vjlde ver-. re glode for at komme samtnen med andre og synge Lovsange til Guds Ære Pan vote Stoler tænkek jeg mig, at der maa væte saadanne Kor. Jeg tasnkte mig, at hvis vi sit dannot ioadan en .,Centraliote ning«, at vi san kunde modes oed vort Samfundes Aaksmsde og glæs de os Telv og andre as vote Sssken-« de med lidt god Sang. Oq soa tili ooke Kredgmsder Bunde de fotskeli Iige Kot inden for Kredien wides, Ig saa ved andre Lejlighedet. Jeq felv hat haft nogle as mine sksnnes ste Timek ved Sangevelsernch og naor vi faa fik et godt Resultat, soc jeg dobbelt glad. Herren har dist, at han ogfaa vil beuge Jungens Gave i fin Ismene-, mal den bruges vua rette Munde Vi hat her et Sangkor paa 18 Mao lemmer, blandet Kor, og det par fcetlig blandet Kor, jeg txt-the paa. Vi holder Øvelse en Gang om c Ugm og iaa immer vi ved facilit lige Lejlighedcr est Par Zange, en ten ved Gudstjencite cller andre Moder-. Tor er tmturligvis lädt Alt beide og Illejli,1hed Ded at faa saai dan noget ordnet, men hvis det vi ser fig, at der er Interesse for Sa gen, ital vi ogsaa not finde Kreisf tekne »ti! at tagc den op. Jeg ielv hat ikle vasrct her merc end knapl llfz Aar, mcn da jeg hjemme i Danmark var med til at danne »Centtalforeningcn for lkiftelige Sangkors blandet Kor.« og var i dens .dovedbestyrislie, vil jeg gerne være behjaslpelig med Naad og Op lysningek, am der ikulde være Tale om Danneliis af en Sammenfluts ning. Maasse vi gennem »Danstes«· ken« kan hsre nogle Meninger om, denne Sag. « Maatte faa Herren i lin Naade· veliigne ogsaa denne Sag, at den maatte blive til Velsiguelie· Lad da Seinng Tone-e Gaa af fulde Btystx Herren, lom hist trauer Deri hat lin Syst, Sange-is Gm, btugt Tit han« Los oq Pris, Skal lom Troetw Fragt, Naa til Betrat-ji« Sanger. , Zum. »Man-«- rigtige W ( as Wie ital not komme frem. out der bliver noaet af Gasen · sch. To forsiemtr. (Af P. V. A.) Vor hellige Skrift advarer iom bekendt de Kristne imod at bortkaste deres Zrimodighed Dest er i Grun den et mcerkeligt Ord: Frimoi dighed. Tet er et meerkeligt Ord i Grundsprogej, fordi det er faa rigt og betydningsfuldt, at andre Spron cnaa benytte stundom man ge Ord for fuldstcrndig at gengive det. Og del danske Ord er meerkei ligt derved, at der turppe i noget endet Nutidsjprog findes et Ord, der saa fyndigt og kommende gen giver den dybere Mening, den in dke Jndholdsfylde, fom netop dort »Frin1odigl)ed«. Fti og modig —- hvo der ikke er fri, kan ej heller have den rette Art Mod. J det cel dre Engelsk hedder det ,,confidenke«, medens den nye Overiasttelse hat »boldnefs«, det vil sige i Hebt-. 10, 35. Andensteds hedder det: freedom, license, authority, asfuranee, even ne5«3, menNs — og Tom Biord bruges: plainly. perspicuously, un ambigiously, publicln. Sau meget ligger der da i hint Ord. »Hast der-for ikke eders Frinwdigs hed bott!« Altfaa raadcr det hellis ge Menneske ser for, om detsZind Tal vcrre lnft og glad ellrr nedftemt eg markt. Tette Inn inne-S underligt not, men det er den høje Funkt, der derer til det bellsae Vatneskab hos End-Herren Konjunktionen «de1«for« vifer, at Fortnaningen for bolder fig til noget bestemt, noget, der er ndviklet i det foregaaende. Og anders-mer man, bvnd det Tau er, niser det Tig at viere mrw end Smaating. Men derved stilles netov det, der indbefnttes i Begrebct kristelig Frimodighed, i det rette Lys: den nhnre Modsastnfng mellem san danne voldsonnne. 7aadanne grufnli de Trasngslek oq Tau det, vi Maine ikcr forstaor ved Fkimodighed — Q, vogt da dit frie Aandens Mod du KristensieeU vaag over det! plej det, pas det! lad ikke din Opnuerks Tombed vige der-fu« Men er det netop ikke, hvad du tidt og ofte hat gjort? Sikkert not er ogfaa Frimodigheden en Guds Gove, som ingen saadan ubetinget san hugge fig til. Der ftilles Be tingelier baade for at faa den og for at bevake den. Den fttfte og stIrfte Betingelse, Tom paa enMaas de tun figeö at slutte de svrige i fig, er Ren h ed. Vi kender alle hin dejlige Lovprisning om de kene af Hiertet Og hvo der itke hat denne Renhed, kan ej heller have Ftihed eller Mod — eller Ztimodighed De rene of Hiertet hat deres Frimodighed i og fra den Heere Kriftus (Ef. s, 12), Frimodigheden til at tale til Gud i BInnen (2. Sam. 7, 27) — til at take Livets Ord til Menneskek (Ap. G. 4, 29) — tfl at trckde frem for Naadens Trone baade her og paa Tommens Taq (-83eb. »l, 16 — 1. Joh. 4, 17’) —— ou til engang at indgna i Mut-s vor Faders eoige Niges Hel iigdom scselx m, Its) Der skal jo baade Tro ou Hand og Frimodig bed, disse Endelsghedens VesiemL melfer, vasre afløfte af det, der er stsrre end de alle, of Guddommens bese, ein«-, uendelige, ufatteliqe Kærlighed Ved den er det ban felv ital være alt i alle —- i alle de frelfte. z Men hetneden geselder det da at bevare Frimodigheden J Jeg hat lckft om to, der en Gang var sorftemte og forfagte. Aa, Ja,. der er not flere end de to, hvem det er wundes-. Men de var begab kristeligt navnkundige Mænd, hverJ i sit Land og udovet dets Ort-Mehl Den ene var Past. O. Funcke, dens Inden var Past. Vilh Beet De for tasllie felv derom. Past. ancke havde haft et lille Uheld i sit Hiern, hvorved bl. a. hansj Studerevoekelfe vor gerandet i Uorsl den, og hatt stuldc netop sammes Dag, der var en Lords-O forbetede sig til flere Taler for Morgendas gen Dem var san instant- »He-its cig burde man, figee han, aldrigk oære forstemt. Den forstemtes Siælk san ikke svinge fis op til Gud, san cease den Elle bar fordtmt sin systema-ed o- ceei ad deu. Og spat-! er en chediken verd, nagt man ikke hatsedetkdetfcdhandaoqdwss be kennen mere til at time m« Ind W used —- os det, w listed kom der ikke start mere ud Iaf end af Tygninqem siger han. Da var der et af hat-s Bam, en «lille fireaaks Pige, der sang en Strafe oppe i Barnekammeret. Bar Inerøften naaede baade hans Øre og IHjektr. Saaledes lsd Strafe-ne l ’ »En ringe Ting dct dog kun er ! Lg ikke Sorg oq Kvide vcerd.« e Tot We Brudstykkc Xukfede op for den rette Stemninq. HansAand name-, og han lo ad fig solt-. ,,Hvadl Jan jeg, der er kaldct til Guds Her ’liabcd, lade mig fokstetnme af en «fnn nnkclig chtydcligl)cd, et saa ussclt timeligt Tab, der fokvoldtes ved en Smulc Aandcssmvwrekc Skn End i det Liv, min SfæU hvors til du er skabt Jkke ongang Time ligshedens virkelige Lidelser. endiige da de smaa Ækgrclser i dette httrtigisvindende Liv, er for noget «at regne mod den Herlighed, jom fkal aabcnbakcs paa os.« Evighes dens ftore Lys farvede den lille For "stemthcdcns Sfy rosenrød, hedder fdet, og den Taa nu san fornpielig zud, som om den hole deen kun havde verret Tom en Dekoration pas THimmelm Ud af Forstemtheden ·kom ved Barncts fåmple Sang en «glad og livsfrifk Prwdikm, og hvis denne Meddechfe kunde bidrage til at lsftc Fokftemthcdens Tryk fra een og enden Lesers SjæL »in-l jeg og min lille Dotter i Himmelcn jage imod Takken derfor —- og be Høme den videre cftcr den rigtige «Adresse.« Der Var ved en noqot lignende Leilighed, at Vilh. Bock fslte fig -5cm forstomt oq nedtrnkt. Don kun Idc Hist itfe san dr- ellorsss Taa villiae Tnnkor til at arbrido Oq doq stut .de en Ptæditen genncmtænkes til sMorgrndagm Da grob you en Bog Hi sin Reol og begyndte at laste. Tet Ums til at vckro on of Charlcss Dic .krns’. Den one Pudsjgo komiste Some aflofte den anden. og Prok srcn blev Eva forfriskct i Sindet der ved, at han Ekmrt tunde lasgge Bo srcn til Sich oq mcsd Liv og Lyft time fat paa de alvorlige, hellige Ting. Og han benytter her Lejligi heden til at henftille, hvilten under lig, fammchot Ting den menneskes lige Sjæl alligevel er. ! Men deraf kan man tillige ind se, hvor afbængige vi Mennefker er at hin-Indem hvor oft-: vi trænget til at fortrifkes, kettes ov, fwites i Gang —- 7om jo ogsaa Guds Bog Tiger-: ,,Vrodre. der-sont oq et Menneske overiles af nogcn Brosc, da hjcelper ham til Rette, J aandolige, med Sagtmodigheds Aand«. »an hverandres Byrdc og opfylder Haa ledes Krifti Loo!« Dette gaslder dem, der er gerau det i »Forsagthedens Sump«, men ogtaa for ovrigt entwer, fom er kort fast i en ellcr andcn of Livets mangfoldige Sumpr. . Foriattercu. Professor Karl Larfrns Foredragsrcisr. — November 1911 —- Marts 1912. Under Tonftsomeritansk Zelskabs Auspieier. --«--"«---y-f Den 31. Oktober d. A ankom mer Forfattercsn, Prof. Fiarl Lotsen til New York for at begynde en Fokedragsstournæ der vil ftrcetke iig over ca. 4 Maanedet. Reisen forcgaar for Prof. Kaä Lariens egen Regning, men Dunst amerikanfk Selskab hat i Betrasts ning as Formaacets nationale Ka taktek og Taumeens store kultureli le Mdning velvilliqst paataqet stc