Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 29, 1911, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    M
«panfkeren",
et halvugentlig Nyhedss og Oplyön
ninggblad for det danske Foll
i A m e r i k a
answer »
DA NISH LVTE. PUBL. liOlJst
slsst. Nest
,Dan"keten« uvgsat hvet Tirsdag pg Judas
Brit pr. Vergang.
De Formel-e S am si.50. lldtandet 8200
Vladet betalez i Form-L
ststitlinq, Bets:mg, Adresscromndring crg
endet angaaeade Moder Massen-G
I) xdllski UkaL PUBL. H()Usk;.
Bunt, Nebr.
Redaftsn A. M. AuderieIL
Aäe Bidrag ti: ,,Damkeren«ö Judhoxdz
ANTON-Inn ....)rteipondancer Ig Amme
of enhvet Art, del-es cis-merkt
OL M. Indessen, Lamm Nebr.
E net-ed at Nur Postnfncr as gesund
dass matten
Ajvektjsmg »Im-I mass- Inovm upon
Op pur-r fon.
J Tilfcklde as Ungelmæssighedu vcd
Movtageiien heb-g man Auge til der stedlige
Positur-few Skulde der ille hie-we, bedes
nun benoende Rg tkl ,,Tanskeren«s
sIontor.
That Mkiexne den-under ssg til Fou, der
werter-r iBladec·euten set at ktbe bog dem
ellkt for at faa Opxysning om det avmetebh
pedes De altid kommt-, at Te iaa Tit-messe
mentet - dem Blut-. Det vol være nl gen
sidig Kytm
Jfølge Telegram fra Berlin op
lyfer Prof. Adoloh Harnach, at en
atoeniensisk Professor i et Meteor-on
Kloster hat fundet et Manuskript
sont indcholder 14 Kopf-Ufer af Jo
«hannes’ Aabenbaring med en Kom
mentar, som Prof Harnack tror er
den, der ai Kirkefaderen Origenes
long-:- i lianii Kommentar over-Mat
tbcruI’ Evangelium
Portugiiilke Præster lidcr N-d.
Fra Vodajo«3, Spanien, meldes un
der Lö. ds., at kun 2,000 af de
8,«00 katolfte Præfter i Portugal
hat taget imod Undetststtelse af
Roger-ingen, Te øvrige 6,000 Ptæs
ster er uden Etsiitensmidler og be
findet sig i den yderfte Fattigdom
Patriarken i Lissabon hat bedet Va
tikanet om, Hjcklp, og Papen ital
have lovet at give 8500,000 til
Ojcolp for de ttængende Prws
stec.
Pan Grund of fvækket Helbted
es nedbrudte Nerver er Paftor C.
c. Kloth, Neenah, Wis» paa en tre
Magnet-ers Ferietejie til Europa.
Wenigeheden bærer hans Rejseudgifs
ter os giver ham hans Lin, og PM.
J. N. Jetsild fylderVakanrem mens
Paftor Kloth er horte. Bi bevidner
Past. Kloth og W Familie vor
Medftlelsr. Gib Fetierejsen man
bjælpe til at genopkbygge han« neds
brudte Helbredl
Efter 15 Oktober vil Paswr N.
P. J. Nielsens Adresse væke Fern
daie, Calif. Han holdt jin Affledss
prædiken i Oshkosh, Wis» den 24.
Scot» og siden hat han aflagt Be
fsg i sit Hjem ved Eedar Falls,
Ja. Vi Infker Post. Mel-en Lykke
oa rig Velsignelfe fra Menighedens
Hekre i hans nye Virksoml)ed.
Prcsfeudtalelser om Sjællands nye
Bistop.
Bladet »Kabenl)avn« smer
»Der er ingen Tvivl om, at Kul
tusminifter Appel til sine lirkelige
Reformplaner vil faa en kraftig
Ststte i Sjoellands nye Biskop. De
syncs begge at være Vicenz-, der paa
den ene Side hat en fast Villie til
at gennemfsre betydelige Reformen
men paa den anden Side faa me
qen Kærlighed til det gamle, faa
alt, hvad der af dette kan bevakes,
oglaa vil blive det.«
«Social-Demokraten« skriver:
»Provft Ostenfeld er nærmeft
Grundtvigianer. Han er Formand
for Præfteforeningen og ftøttede i
Ijor Appel under de kirkelige Lo
ves Behandling. J politisk Henkeens
de er shan frifindet og hat ved flere
Lejligheder udvist Sympati for So
eiqldemokkatiet«
,,Politiken« formodet, at Ot· sp
pels paatcenkte For-flog om En
W i Præfteltstrt vil gaa nd
m »refolut at stkyge Detail-el
Isstristrtnk os udtalm »Zuku
ieutlig vil ogsaa den« nye Pistol-,
la et n W W set Im
h- W W, at
Us- ik hu nieste Isi- d« Ue f-·
som ftrer bort fka den UkedeüghedJ
der altfor Længe dar raadet inden
for Kirken.« !
»Von Land« ikriven »Den nye
Biskop staat uden for PartiecneJ
Hans Arbejde hat i 18 Aar ligget
i Arbejdet for den kobenhavnjke
Kikkeiag, og han bar paa erderikss
lberg reift to Kirker, Lucass og Sol
ijergsjdirken Seid læggek Biskop
Ostenfeld Vægt paa, at hcm stedfe
er gaaet iine egne Veje
I Som Perionlighed er Biskop
sOftenfeld meget jcevn og ligetil.
Pan vil fiktert med den Energi,
han hat udviit iom Administrator,
gaa End til iin une, betydningsfulde
iVirkiomhed med Lyst til at bringe
YOtden i den Forvirring, Tom i den
isidite Tid hat raudet i de kirkelige
rForholdis .
»Berling5ke Tidende« flntter en
Plrtitel om den nye Biskop med at
Hidtalcx at Bifkov Ostenfeld vil bli
;ve vanikelig ftillet paa eet Punkt,
jmen der er han utvivliomt i Kon
takt med Kirkefoliet og med fine
lnye Kollegcr paa Bispeswlm Det
’er i den AkboeiRasmusseni
er Zag. At faa denne Sag lot
Ikelig ordnet — som bekendt er den
,,stillet i Beko«——, iaaledes, at han
ikke alene afvcerger den Katastron
der truek Kirken ved Biikop Spren
’sens mulige Fratræden’) men iaai
ledes, at han afværger den langt
sstrrre Katastron at vor Folkekitkes
»Prædikeftole gøres til Taleritole for
Ienhver Nationalift eller Unitar, det
Tvil vcere en ivær, men en nsdveni
dig og vækdig Opgave for den nye
Bist-du«
Udkaft af Livets Tegnebog. .
ITAf X.) -
Jkle sjælden set man det Zagt om
Mcknd., der paa en eller anden Maa
de er bleven berømte, at de cr »ud
sprungne af Folkets Midte.« Dette
betyder formodentlig noget godt og
atttaaværdigt. Men derved Sommer,
man til at tænle paa den Tings
andet Led: Kan der faa nemlig vg-.
Taa vccre Tale om Mel-nd, der udsj
springer i Udkanten as dens
»Folk.
i i s v
Ton navnkundige Vcekker D. L.
Moody ftod en Tag og skuede ud
over det Bygningskompleks, der
Ihavde reift sig under bang Genis
lJndflydelfe ved Northfield, Mass.
jTer var öegyndt at forme fig Tan
lker i hans Hoved am, at denne hans
kristelige Stole i Grunde-n ttængte
lhaatdt til nok en starre Vngning.
F Moody vor en hiertevarm Kri
lften —- men praktile Amerilanek it
er mindre. En aldeles vkaktisk Jde
lhagede sig fast i bans Sind. Ter
henne ligger denne lille Hei. Ter
bsr den nye Bygning opfsrei Pensl
ge dertil mangler jeg ganske vist,«
lmen, hvem ved —- lad os engang
He! lud os kalde denne Hof Fri
Iftelfens Hsi.
Gan tøvedsc ikke nie-d at Mican
note der nne Navn For »Zuan
Mcn Tvlvsulqcslia kunde bons Vennvn
jo not lide at fac: nwrmere Dom-ki
ninn om Zommenbængen. «
»Ja forkiarcde han da, jeg kal
der den Fristclsens Sei, 7crdi jeg
bmbvr og denken at en eller enden
ngmand fkal føle Tig friftet til der
at opfsre den Bygning, vi trænger
tii.«
Da ganka rigtig! Saaledes aik
det.
Hvad om nu rette vedkommende
fllte fis fristet til at nævne en el
lek anden lille Balle i Nætheden
as Blase-Skalen med dette tnoodysl
fke Navn — hvo ved, om ikke vir
kelig en af vore velstillede Lands
mænd (eller flete i FuteninO Inn-J
de file fig fristet til der at opfsre
et Alderdomshjenh som vor
Kirke da visselig irænger til. "
Gib det sketel Og gib vedkomcnen-’
»de san ogfaa faldt i denne Fri
Jstelset "
. . . 4
f Mennesteflwgten et i en vi- For-;
jftand en samlende Slægt Ty-·
Jsketne hinter Ordenst- Jrkdianekmel
Jfamlede Wende-Stabe Nikel-erer
ine samler Paudefkallet (af de Spin,;
de dar fat til Aph- Oiudueme faul-;
Eler Anbefalinwad Daufkets
’)Mdeemekieueredos«
UWIIWMIWMJ
ne —- dem derhjemme naturligvig
— samlet Stadderhistotieu medeng
derimod Amerikanekne samler»spon
dulics.«
Tot geengs·e Udtryk om »Hm-. ful
de fem« betnder j Grunden bande»
nogcst og jngenting. Man kan fast-«
ledes meget godt være normal baasY
de paa Inn, Quelle Lugt, Smag
og Folelse —- og endda have en
Ekrue los. Altsaa er man ved iine
fulde fern og er alligeoel ikke ,,ved
Eine fulde fom«.
»Lidt forrykte er vi jo allesam
men«, Tagde cngang en Mand. »Bi
hat alle i hvert Fald een fiks Ide,
og den, der tror Tig ingen at have,
hat to: forst den oprindelige og der
ncrft den, at ban mener ingen at
have«
. I .
Engang i Sommer holdt en Ka
toliwræst en Tale i Chicago. Han
gik til Felts mod »den saakaldte Re
formation« og da navnlig mod Lu
ther. Luther trwngte, fagde han,
7elv til Reformation mere end no
gen andeu. Og hat-de han bare gi
vet 7ig Tid, skulde Reformationen
nok own- kommen fta »Ist-few fett-.
Da vilde Luther have haft Anleh
ning ti! at blive virkelig og grun
dig reformerct.
Zom om Pavekirken nagen Binde
hat keformeret fig, uden den hat
ncrrct liqefrem vifket til det!
Men for Hvrigt er det jo sandt —
om end zum un enden Monde, end
hin Paveprwft vil have det forstaaet
—— at Luther trwngtk til Reforma
tjm vg merk end de andre just det
ved. at hatt Taa Ein Trans,
Iwat jo netoo ikke var Tilfceldet
med de ovriqcx eller dog kun ganske
san. Terfor funde han hiælpes fra
even Lg derfor naaede han til
istisktenmennskets Frihed. — Lu
ther-S Etilling minder om hin Kom
deis — —- ja, det hænger faadan
kommen: En Præst var til Msde
ist fremmed Ztcd. »Hm- Te nogle
ttoende Mennefker i Dekes Menigs
hed?« spukgte han Stedets Priest
——— »Ja, ved Te hvad, jeg er mer
ved at tro, at jeg hat en hellig
Menighed, for der er tun een en
lig Kvinde ud as hele Flotte-h som
Tiger sig at væte en Synderf
Soadan omtrent var Luther jo
ogiaa bested.
O i i !
Ligefom der knækkes flere For-«
kesmger ved at flaa forbi efterMus
end ved at fette Neg, sauledes fpil-«
der mange Prædäkere mere Arn-«
munition von længst afdsde Fari-«
Meere og Ty:ker end paa dem, der
Samtiden er spillelevende og i
Huld Virksomhed i Tilhskernes egnes
Hinter. Er det ikke uomtvisteligtY
. . . c
l
J Bogen «Harboøke« fortcelless
om en Fiiter. iom fordum hande«
hast-ist fjenth findet mod Paftor
Mose, og iom dengang syntcs, at
:!I«’oe var iaadan et grimt Mennes
ste. Eiter Mer Bortrejie blev Zi
strwn onmmdt, og da Moe engang
tom der til et Mode-. Tiger After-em
at Tun blcv bog faa glad vcd at se
iin gnmle Prccst, for nu iyntes han,
at Moe var bleven 5act sinnt !
Qg dog var Prwitcns Jlniigt jo
det samme, men nu faa Fisteren
Aandens Ekønhed lyie gennem det
ydrc, uskønne Trieb iaa disTe for-l
vandledes til Lighed med Hans Af
glans, der er den evige Starrheit
i · O ’
Hat du lagt Mærke til, at naar
eet af dine Børn detude under Le
gen træifer til at falde og ilact
fig, eller paa anden Munde ftødcsr
fig, og da bryder ud i Graad og
Klage, ved du Ijeblikkelig, hvor
slemt det et. Det lksnnek du of
Klangen. l
Barnet san imellemstunder værez
smart not til over en Bagatel at
hyle og jamce i be hsjeke Oktaver,
menKlangfqrven er ikte af den regte,
Aaliber. —- Er der derimod Tale«
om vitkelig Nod, ja, se da er der i
Klagelyden et vift noget, iom roter
ved bit Hinte, og da er du tkke fens
at komme dit Born til Hjælp. i
Kunde vi snske os en bedke Jl-,
lusttatiou pas vort Barueforhold til
Fadeteu histoppel
»Ja, han agtek paa Klangent
Bin —- vctt vis paa det
Do mr bei i Mitten heddmI
Abbe minnt-h fordin
de ilde« —- mon U da ikte netap
er met-Mem vor W hmr flet
M W stum, fokdi
M
han godt ved, det ikke er os reif
meget om at stre. l
Men hat VInnen den regte-l
Klang. o, hvor er det stort at videq
dest! da roter den ved vor Indess«
Hierw, og da iler shan os til Dickle1
l
» . . . i
Kttkelm Fokcmug Iok den s
Jndte Mission i Don-statt
1861 —- 13. September —- 19ll.
Eiter Kristcligt Tagblad of 13.
ZeistJ
—
»Am Dit Ord, Hemd« jagde Fi
chrcn oed Genezarcth, da Herren
kaldtc tmm nd paa Lober Pan Hir
ten-J Ord fangede han de! ftore
Trmp Mangc Aar git, da udkastede
you arti-r Gaknet paa HerrenseOrd,
og WW Menucster blev vundne for
Herren.
Tot var under det Last-m at »Ric
kekig zorening for den indre Mis
fioii i Tanmark« blev ftiftet hin
1:;. September i Etenlille, over
Evangeliet om Peterszsifedrætpræs
dikssde Wilh. Bock paa Etistclsesdas
gen.
Tot var ogiaa Teisten for den
nuvcrrende Formands Prædikem da
hast talte i Stenlille Kirle den 28.
Juni »Naar vi gaar paa Herrens
Ord, figet vi ilke: Hvad lau det
mitth cller undikylder os med, at
vi hat arbejdet forgcrves, saa bli
ver oä faste, Urolkelige, altid rige
i Herren-Z- Gerning, vidende, at vort
Arbcjdc ille er forgckvcs i Herren,
og iaa tilegnck vi os Jeiu Ord til
Natanael: »Du ital se starre Ting,
end du hidtil hat iet!«
»Von dit Otd Herre!« er Ind
fkriitcn vaa JndkesMisiions Kors
banncr. llnder det Banner er Jndtes
Miksions Sendebud gaact skem Tom
Menncilcfisieke gennem 50 Aar.
VId Herrens- Ord er Mennefker val
ic ov, der im- i Synden dsde heu,
ved det Ord er de helliges Hjcrter
blc vne itnrkede, ved det Ord er de
isrtcs from ad Liveis Vei, dei Okdl
bar Været Tuiinders Kæp og Stav,·»
naar de aik ned genne Tsdsikyggens»
Tal. Alle andre Stabe briiiede loml
Naturw-, men Herreng Ord flog
aldkig fejl.
Til det Banner er Seiten, Frelsl
ien ogs tykken lnyttet ogiaa i Frem
tiden Dei er ikke for intei at der
neiop ved den Tib, Juba-Mission
fester sit 50 Aars Jubilæum, har·
lydt et Signal om at vogie »den«
imme, bettoede Stat« (2. Tim. IH
det Ord, Tom er ,.dyre vundet« ved«
Guds trofaite Vidners Mod. Dei
var ikke for intet, at den Mand, der
Tom faa andre hat-de Begierens Øje
til at se fremrykkende Fam, lige siil
det iidfte iotmanede JndtesMisiions
Venner til at ftaa paa Vogt over
for alt, hvad der vilde tsve dein
Heu-end Ord·
Vi hat ikke noget bedre Ønfke
Tor «xndre11’iston paa dens Fad
selsdag, end bette, at det gamle O
fen: »Von dit Ord, Herre!« maa
vedblive at vcere dets Løscn i de
kommende Tiber-.
Vi vil minde onl, bvad Pastor
Fibiqcr udtalte vcd Mødct i Sten
lille den 28. Juni:
»Holt) fast paa det, du bar i d in
hele ubefkaarnc Vibel«.
As ojt det ande, hvormed Lin-ve
len i vor Tid truer stcst her i Tan
mark, er vel intct san farligt Tom
den moderne, vantro Vibclkritik. Al
ydke TrængTel og Foksplaelfe er jo
i Grundcn ket beset intet imod den«
Thi kan dct lykkes Satan at udmaks
ve Guds Folks Tro ved Tvivl vaa
Ordet, Taa falder det holt-. Man fkal
ikke iave den ern af, man selv fid
der paa. Og man skal ikkc lade sig
de Vaaben slaa ud af Haanden som
er de eneste, hvorrned vi san afjlaa«
Satans snedige Aal-b. Lad os kun
vksve paa »at elfke Kritikken ud«
af dem af vore Venner, der er ble
ven befangte med den; men lad osi
aldrig felv vige en Tomme fta Or-«
dets Klsppegrund
Jkke for intet er det vel at agte,
at vor Inder i Indes-Mission, Vilis
helm Beck, endnu pas sit Divileje
paa bei indstændigste advatede inwd
Bibeltritttten fom uoqet der stam
mede fra Djwvelen Dei laa hamJ
lige faa stætkt paa Sinde fom deti
at formane as til at være den indre
Mission tro.«
Der hat i den senkte Tid været
talt om Gewinsemissionen og Vi
heil-Wem
Dei er Mc uden Interesse Cl
M- de Ord, bin Daseins-sinnt
S. A. Ellerbæk falle ved Billet-d
msdet i Sommer.
Oan talte om de Kran, vor Tids
Missionsopgavek stille-de til den dan
ske Missions Wenig-bed.
Blandt dissc ncrvnte han »Tum
hed over for Herren-Z Ord«.
»Hm-r hat dct glædet mig ved
dette Mode at se de Masnd, der er
staan frem iblandt os, og se den
Tro og den Frimodiqbed, hvormed
de hat rakt Qrdet nd — der var
ingcn Tvivl hos dem om. at det var
noget der var vwrd at tilbndo Men
nestet at bygge deres evige Frelse
paa.
For en Missionch derude er det
umuligt at undocrre den Trtmhedz
følelsr.
Naar vi forkynder Herrens Ord,
maa vi gsre det med en trog Fo
lelfe af, at det er Tandfasrdig Tale-,
at det er et Ord, hvokpaa de kan
bmlgeb der fkal forladc dcrcs Slcegt
oq del-es Feder-J Orts og blive en
Spot for deres Landsmænd.
Mud forbvde, at drt nogcn Sinde
skulde ske, at en Missionasr i sit
Werte fik noqen Tom helft Tvivl ow
ot Skrifternes Evangelium er Her
ren-'s sande Ord, og Gnd forbnde.
at de Skrifter fkulde finde Vej der
ud, som kokkek ved Tilliden til Hek
rens Ord. Det vildv virre dest sam
me Tom nt flaa Sværdcst ud afsaans
den os.«
Nei, hverken den danTke Hednins
gemisfion ellek den danske Jndres
Mission vil lade Ha Eva-thesi slaa
ud of Haanden ellet liste nd af
Haandem den-s Seitdebud, Præstek
oq Lægfolk, vil blive ved at svins
ge Aandens Svcerd under Korfets
Mærke; de figer om det Stund. som
David Tagde om Svækdet i Nobe:
»Der et ikke noget Tom det.« «
»Ja, drages det, san flammer- det,
»Den gamle Ffende« rammer det,
De nye Ffender vilbe.
O, lad din Aond bevinge det,
o, leer os fmaa at fvinge det,
Tit Hier-M blivet ftillw
Bekendtgørclfer.
Missionsmsde
I)oldr«:i, om Gud vix i Et. Pedeks
Monighcsd ned Partei-, Nebr. fka
1«;·----1s. Oktober hvortil Vennek
kamägft ittdlskwdcss.
E. H. Schmidt.
Missiousmsdc
afholch, um Gud mi, i Ebenezet
Mcuighed, Iludnbom Ja» den 8.-—
10. Oktober
Samtaleemnr Sondag Eftekmids
dag: »Besten dig til at mode din
Gud«. Mandog Eftcrmixdam »Det
er Guds Villie eher-is .L«-e11sggørelse.«
Tirsdag Eftcrxnidd«1,1: »Vi ssge at
viikde Menncher.«
En omiiq Jndlsndkc til alle.
Paa Ilkcniszedcsns Vegne
G. V. Chrissiansen
Missionsmtdr.
afljoldes, om Gud vil, i Kenofha,
Wis» 5.——8. Oktober. Venlig Jud
bydclsc A. S. Nielfen.
Missiousmsvr.
sLIm Gud pil afholdes der Mis
fionsmsdr j Bethania Menighed,
Ver-Ina, Nebkaffm fra IS. til lö.
Oktober-. Hiericlig Jndbydelfe uds
sendcs herved til alle, fom vil gæste
Mcnigheden i de Dage. Des-sende
smn kommcr med Toget, bedes mel
de den-S Ante-mit i Tide til A. P.
Simonfen, Verones, Nebr.
Pan Menighedens Vesmc
L. Jensen, Ruskim Nebr.
EbensCzets Aqrifcft
Tet mcddcsies herved nckre og fjers
ne Venner, at Aarsfeiten, der var
bestemt til Tageuc fra 22.—24.
Sepmnbm poa Grund af Past. G.
B. Christiansens Sygdom er udfat
ti1 u. og 15. Okt.
Tot blivek i Aar noget sent med
Festen, men kom alligevel iaa man
qe som kan.
J. M ad sen.
(Forts·ættes paa Side 8.)
Vcd Mfdet i Steulille 28. Juni 1911.
Der 1ydet Raub jgennem Ratten Tom,
Mcns Sturme-n over Havet fatcr heu,
Terude, hvot saa mangen Sjæl blev borte
Og aldrig mete naaed hjem ich.
Der lydek fom fra Sjæle ftedt i Bande
J legebruset over Livets S-,
Og intet uden Herrens Redningsbaade
Kan frelfe disse Stallet fta at d-.
Og Rat-bei hortes af en heilig State,
Som frelsteö of Guds lille Redningskor,
Den Gang de jelv var stedt i Nod og Fute,
Og Stil-et drev for Stotmen uden Rot-.
Og selv om Banden tun var sanfte liden,
Den fskfte Redningöbaad de sendte ud,
Sau er den bleven meget ststte siden.
Det mindes vi i Dag med Tat til Gub.
Vi mindes dem, der tutde gribe Anten,
Da tun der var saa fau, der vilde med,
Naar Herrens unge Mandskab, frift som Bauten,
Jgennem Brand og Btænding gled af Sied.
Vi mindes does-, der itod ved Jeiu Jena«
Og bkagte de forliste Frelfens Bud,
Jo, alle kecke, gamlc Beteraner,
Der midt i Troens Stkid gik hjem til Gub·
Men blandt de »gamlc« iætlig en, der findes,
Som her en Rune vi maa riste ind,
Og naar hans Navn ved Feste-n her vi mindes,
Vi mcerker vift, det brwnder paa vor Kind.
Thi han var mer end Ost-ding« Præst og Leder,
Hatt var en trofan Ven i fton og samst
Ja, han var mere — han var alle Steder,
Og alt —- han iigek selv —- »af Rande blot«.
Saa fejrer vi Missionens Jubilasum
Med Tat sorNaadcsn gennem femti Aar,
Og synqek Gud G jublende «Te drum«
For al den Rande, hvori end vi stam.
Og iaa vi beben Hetke —- om du vilde —
Velfign i Tiden fkem dit Redningskor.
Velsign detimed en Strsm fra Livets Kälbe,
En Strom af Rande, herliq, ny og stor.
N. P. M a d f e n
MASIONSIWTILLIK
Mussngstrsodo 27, Ist-anhan
snbekclet sig til bjemvendeude Amerikanere, dot- iot Lotto-so
ellots læuget Tid vil opbolde sig i Ilovedstaden.
Eykxoliso Vereint-. —- Zimsllgo Print-.
Ins-on Drikkspsngo.
EMI Zoll-sc