Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 29, 1911)
M «panfkeren", et halvugentlig Nyhedss og Oplyön ninggblad for det danske Foll i A m e r i k a answer » DA NISH LVTE. PUBL. liOlJst slsst. Nest ,Dan"keten« uvgsat hvet Tirsdag pg Judas Brit pr. Vergang. De Formel-e S am si.50. lldtandet 8200 Vladet betalez i Form-L ststitlinq, Bets:mg, Adresscromndring crg endet angaaeade Moder Massen-G I) xdllski UkaL PUBL. H()Usk;. Bunt, Nebr. Redaftsn A. M. AuderieIL Aäe Bidrag ti: ,,Damkeren«ö Judhoxdz ANTON-Inn ....)rteipondancer Ig Amme of enhvet Art, del-es cis-merkt OL M. Indessen, Lamm Nebr. E net-ed at Nur Postnfncr as gesund dass matten Ajvektjsmg »Im-I mass- Inovm upon Op pur-r fon. J Tilfcklde as Ungelmæssighedu vcd Movtageiien heb-g man Auge til der stedlige Positur-few Skulde der ille hie-we, bedes nun benoende Rg tkl ,,Tanskeren«s sIontor. That Mkiexne den-under ssg til Fou, der werter-r iBladec·euten set at ktbe bog dem ellkt for at faa Opxysning om det avmetebh pedes De altid kommt-, at Te iaa Tit-messe mentet - dem Blut-. Det vol være nl gen sidig Kytm Jfølge Telegram fra Berlin op lyfer Prof. Adoloh Harnach, at en atoeniensisk Professor i et Meteor-on Kloster hat fundet et Manuskript sont indcholder 14 Kopf-Ufer af Jo «hannes’ Aabenbaring med en Kom mentar, som Prof Harnack tror er den, der ai Kirkefaderen Origenes long-:- i lianii Kommentar over-Mat tbcruI’ Evangelium Portugiiilke Præster lidcr N-d. Fra Vodajo«3, Spanien, meldes un der Lö. ds., at kun 2,000 af de 8,«00 katolfte Præfter i Portugal hat taget imod Undetststtelse af Roger-ingen, Te øvrige 6,000 Ptæs ster er uden Etsiitensmidler og be findet sig i den yderfte Fattigdom Patriarken i Lissabon hat bedet Va tikanet om, Hjcklp, og Papen ital have lovet at give 8500,000 til Ojcolp for de ttængende Prws stec. Pan Grund of fvækket Helbted es nedbrudte Nerver er Paftor C. c. Kloth, Neenah, Wis» paa en tre Magnet-ers Ferietejie til Europa. Wenigeheden bærer hans Rejseudgifs ter os giver ham hans Lin, og PM. J. N. Jetsild fylderVakanrem mens Paftor Kloth er horte. Bi bevidner Past. Kloth og W Familie vor Medftlelsr. Gib Fetierejsen man bjælpe til at genopkbygge han« neds brudte Helbredl Efter 15 Oktober vil Paswr N. P. J. Nielsens Adresse væke Fern daie, Calif. Han holdt jin Affledss prædiken i Oshkosh, Wis» den 24. Scot» og siden hat han aflagt Be fsg i sit Hjem ved Eedar Falls, Ja. Vi Infker Post. Mel-en Lykke oa rig Velsignelfe fra Menighedens Hekre i hans nye Virksoml)ed. Prcsfeudtalelser om Sjællands nye Bistop. Bladet »Kabenl)avn« smer »Der er ingen Tvivl om, at Kul tusminifter Appel til sine lirkelige Reformplaner vil faa en kraftig Ststte i Sjoellands nye Biskop. De syncs begge at være Vicenz-, der paa den ene Side hat en fast Villie til at gennemfsre betydelige Reformen men paa den anden Side faa me qen Kærlighed til det gamle, faa alt, hvad der af dette kan bevakes, oglaa vil blive det.« «Social-Demokraten« skriver: »Provft Ostenfeld er nærmeft Grundtvigianer. Han er Formand for Præfteforeningen og ftøttede i Ijor Appel under de kirkelige Lo ves Behandling. J politisk Henkeens de er shan frifindet og hat ved flere Lejligheder udvist Sympati for So eiqldemokkatiet« ,,Politiken« formodet, at Ot· sp pels paatcenkte For-flog om En W i Præfteltstrt vil gaa nd m »refolut at stkyge Detail-el Isstristrtnk os udtalm »Zuku ieutlig vil ogsaa den« nye Pistol-, la et n W W set Im h- W W, at Us- ik hu nieste Isi- d« Ue f-· som ftrer bort fka den UkedeüghedJ der altfor Længe dar raadet inden for Kirken.« ! »Von Land« ikriven »Den nye Biskop staat uden for PartiecneJ Hans Arbejde hat i 18 Aar ligget i Arbejdet for den kobenhavnjke Kikkeiag, og han bar paa erderikss lberg reift to Kirker, Lucass og Sol ijergsjdirken Seid læggek Biskop Ostenfeld Vægt paa, at hcm stedfe er gaaet iine egne Veje I Som Perionlighed er Biskop sOftenfeld meget jcevn og ligetil. Pan vil fiktert med den Energi, han hat udviit iom Administrator, gaa End til iin une, betydningsfulde iVirkiomhed med Lyst til at bringe YOtden i den Forvirring, Tom i den isidite Tid hat raudet i de kirkelige rForholdis . »Berling5ke Tidende« flntter en Plrtitel om den nye Biskop med at Hidtalcx at Bifkov Ostenfeld vil bli ;ve vanikelig ftillet paa eet Punkt, jmen der er han utvivliomt i Kon takt med Kirkefoliet og med fine lnye Kollegcr paa Bispeswlm Det ’er i den AkboeiRasmusseni er Zag. At faa denne Sag lot Ikelig ordnet — som bekendt er den ,,stillet i Beko«——, iaaledes, at han ikke alene afvcerger den Katastron der truek Kirken ved Biikop Spren ’sens mulige Fratræden’) men iaai ledes, at han afværger den langt sstrrre Katastron at vor Folkekitkes »Prædikeftole gøres til Taleritole for Ienhver Nationalift eller Unitar, det Tvil vcere en ivær, men en nsdveni dig og vækdig Opgave for den nye Bist-du« Udkaft af Livets Tegnebog. . ITAf X.) - Jkle sjælden set man det Zagt om Mcknd., der paa en eller anden Maa de er bleven berømte, at de cr »ud sprungne af Folkets Midte.« Dette betyder formodentlig noget godt og atttaaværdigt. Men derved Sommer, man til at tænle paa den Tings andet Led: Kan der faa nemlig vg-. Taa vccre Tale om Mel-nd, der udsj springer i Udkanten as dens »Folk. i i s v Ton navnkundige Vcekker D. L. Moody ftod en Tag og skuede ud over det Bygningskompleks, der Ihavde reift sig under bang Genis lJndflydelfe ved Northfield, Mass. jTer var öegyndt at forme fig Tan lker i hans Hoved am, at denne hans kristelige Stole i Grunde-n ttængte lhaatdt til nok en starre Vngning. F Moody vor en hiertevarm Kri lften —- men praktile Amerilanek it er mindre. En aldeles vkaktisk Jde lhagede sig fast i bans Sind. Ter henne ligger denne lille Hei. Ter bsr den nye Bygning opfsrei Pensl ge dertil mangler jeg ganske vist,« lmen, hvem ved —- lad os engang He! lud os kalde denne Hof Fri Iftelfens Hsi. Gan tøvedsc ikke nie-d at Mican note der nne Navn For »Zuan Mcn Tvlvsulqcslia kunde bons Vennvn jo not lide at fac: nwrmere Dom-ki ninn om Zommenbængen. « »Ja forkiarcde han da, jeg kal der den Fristclsens Sei, 7crdi jeg bmbvr og denken at en eller enden ngmand fkal føle Tig friftet til der at opfsre den Bygning, vi trænger tii.« Da ganka rigtig! Saaledes aik det. Hvad om nu rette vedkommende fllte fis fristet til at nævne en el lek anden lille Balle i Nætheden as Blase-Skalen med dette tnoodysl fke Navn — hvo ved, om ikke vir kelig en af vore velstillede Lands mænd (eller flete i FuteninO Inn-J de file fig fristet til der at opfsre et Alderdomshjenh som vor Kirke da visselig irænger til. " Gib det sketel Og gib vedkomcnen-’ »de san ogfaa faldt i denne Fri Jstelset " . . . 4 f Mennesteflwgten et i en vi- For-; jftand en samlende Slægt Ty-· Jsketne hinter Ordenst- Jrkdianekmel Jfamlede Wende-Stabe Nikel-erer ine samler Paudefkallet (af de Spin,; de dar fat til Aph- Oiudueme faul-; Eler Anbefalinwad Daufkets ’)Mdeemekieueredos« UWIIWMIWMJ ne —- dem derhjemme naturligvig — samlet Stadderhistotieu medeng derimod Amerikanekne samler»spon dulics.« Tot geengs·e Udtryk om »Hm-. ful de fem« betnder j Grunden bande» nogcst og jngenting. Man kan fast-« ledes meget godt være normal baasY de paa Inn, Quelle Lugt, Smag og Folelse —- og endda have en Ekrue los. Altsaa er man ved iine fulde fern og er alligeoel ikke ,,ved Eine fulde fom«. »Lidt forrykte er vi jo allesam men«, Tagde cngang en Mand. »Bi hat alle i hvert Fald een fiks Ide, og den, der tror Tig ingen at have, hat to: forst den oprindelige og der ncrft den, at ban mener ingen at have« . I . Engang i Sommer holdt en Ka toliwræst en Tale i Chicago. Han gik til Felts mod »den saakaldte Re formation« og da navnlig mod Lu ther. Luther trwngte, fagde han, 7elv til Reformation mere end no gen andeu. Og hat-de han bare gi vet 7ig Tid, skulde Reformationen nok own- kommen fta »Ist-few fett-. Da vilde Luther have haft Anleh ning ti! at blive virkelig og grun dig reformerct. Zom om Pavekirken nagen Binde hat keformeret fig, uden den hat ncrrct liqefrem vifket til det! Men for Hvrigt er det jo sandt — om end zum un enden Monde, end hin Paveprwft vil have det forstaaet —— at Luther trwngtk til Reforma tjm vg merk end de andre just det ved. at hatt Taa Ein Trans, Iwat jo netoo ikke var Tilfceldet med de ovriqcx eller dog kun ganske san. Terfor funde han hiælpes fra even Lg derfor naaede han til istisktenmennskets Frihed. — Lu ther-S Etilling minder om hin Kom deis — —- ja, det hænger faadan kommen: En Præst var til Msde ist fremmed Ztcd. »Hm- Te nogle ttoende Mennefker i Dekes Menigs hed?« spukgte han Stedets Priest ——— »Ja, ved Te hvad, jeg er mer ved at tro, at jeg hat en hellig Menighed, for der er tun een en lig Kvinde ud as hele Flotte-h som Tiger sig at væte en Synderf Soadan omtrent var Luther jo ogiaa bested. O i i ! Ligefom der knækkes flere For-« kesmger ved at flaa forbi efterMus end ved at fette Neg, sauledes fpil-« der mange Prædäkere mere Arn-« munition von længst afdsde Fari-« Meere og Ty:ker end paa dem, der Samtiden er spillelevende og i Huld Virksomhed i Tilhskernes egnes Hinter. Er det ikke uomtvisteligtY . . . c l J Bogen «Harboøke« fortcelless om en Fiiter. iom fordum hande« hast-ist fjenth findet mod Paftor Mose, og iom dengang syntcs, at :!I«’oe var iaadan et grimt Mennes ste. Eiter Mer Bortrejie blev Zi strwn onmmdt, og da Moe engang tom der til et Mode-. Tiger After-em at Tun blcv bog faa glad vcd at se iin gnmle Prccst, for nu iyntes han, at Moe var bleven 5act sinnt ! Qg dog var Prwitcns Jlniigt jo det samme, men nu faa Fisteren Aandens Ekønhed lyie gennem det ydrc, uskønne Trieb iaa disTe for-l vandledes til Lighed med Hans Af glans, der er den evige Starrheit i · O ’ Hat du lagt Mærke til, at naar eet af dine Børn detude under Le gen træifer til at falde og ilact fig, eller paa anden Munde ftødcsr fig, og da bryder ud i Graad og Klage, ved du Ijeblikkelig, hvor slemt det et. Det lksnnek du of Klangen. l Barnet san imellemstunder værez smart not til over en Bagatel at hyle og jamce i be hsjeke Oktaver, menKlangfqrven er ikte af den regte, Aaliber. —- Er der derimod Tale« om vitkelig Nod, ja, se da er der i Klagelyden et vift noget, iom roter ved bit Hinte, og da er du tkke fens at komme dit Born til Hjælp. i Kunde vi snske os en bedke Jl-, lusttatiou pas vort Barueforhold til Fadeteu histoppel »Ja, han agtek paa Klangent Bin —- vctt vis paa det Do mr bei i Mitten heddmI Abbe minnt-h fordin de ilde« —- mon U da ikte netap er met-Mem vor W hmr flet M W stum, fokdi M han godt ved, det ikke er os reif meget om at stre. l Men hat VInnen den regte-l Klang. o, hvor er det stort at videq dest! da roter den ved vor Indess« Hierw, og da iler shan os til Dickle1 l » . . . i Kttkelm Fokcmug Iok den s Jndte Mission i Don-statt 1861 —- 13. September —- 19ll. Eiter Kristcligt Tagblad of 13. ZeistJ — »Am Dit Ord, Hemd« jagde Fi chrcn oed Genezarcth, da Herren kaldtc tmm nd paa Lober Pan Hir ten-J Ord fangede han de! ftore Trmp Mangc Aar git, da udkastede you arti-r Gaknet paa HerrenseOrd, og WW Menucster blev vundne for Herren. Tot var under det Last-m at »Ric kekig zorening for den indre Mis fioii i Tanmark« blev ftiftet hin 1:;. September i Etenlille, over Evangeliet om Peterszsifedrætpræs dikssde Wilh. Bock paa Etistclsesdas gen. Tot var ogiaa Teisten for den nuvcrrende Formands Prædikem da hast talte i Stenlille Kirle den 28. Juni »Naar vi gaar paa Herrens Ord, figet vi ilke: Hvad lau det mitth cller undikylder os med, at vi hat arbejdet forgcrves, saa bli ver oä faste, Urolkelige, altid rige i Herren-Z- Gerning, vidende, at vort Arbcjdc ille er forgckvcs i Herren, og iaa tilegnck vi os Jeiu Ord til Natanael: »Du ital se starre Ting, end du hidtil hat iet!« »Von dit Otd Herre!« er Ind fkriitcn vaa JndkesMisiions Kors banncr. llnder det Banner er Jndtes Miksions Sendebud gaact skem Tom Menncilcfisieke gennem 50 Aar. VId Herrens- Ord er Mennefker val ic ov, der im- i Synden dsde heu, ved det Ord er de helliges Hjcrter blc vne itnrkede, ved det Ord er de isrtcs from ad Liveis Vei, dei Okdl bar Været Tuiinders Kæp og Stav,·» naar de aik ned genne Tsdsikyggens» Tal. Alle andre Stabe briiiede loml Naturw-, men Herreng Ord flog aldkig fejl. Til det Banner er Seiten, Frelsl ien ogs tykken lnyttet ogiaa i Frem tiden Dei er ikke for intei at der neiop ved den Tib, Juba-Mission fester sit 50 Aars Jubilæum, har· lydt et Signal om at vogie »den« imme, bettoede Stat« (2. Tim. IH det Ord, Tom er ,.dyre vundet« ved« Guds trofaite Vidners Mod. Dei var ikke for intet, at den Mand, der Tom faa andre hat-de Begierens Øje til at se fremrykkende Fam, lige siil det iidfte iotmanede JndtesMisiions Venner til at ftaa paa Vogt over for alt, hvad der vilde tsve dein Heu-end Ord· Vi hat ikke noget bedre Ønfke Tor «xndre11’iston paa dens Fad selsdag, end bette, at det gamle O fen: »Von dit Ord, Herre!« maa vedblive at vcere dets Løscn i de kommende Tiber-. Vi vil minde onl, bvad Pastor Fibiqcr udtalte vcd Mødct i Sten lille den 28. Juni: »Holt) fast paa det, du bar i d in hele ubefkaarnc Vibel«. As ojt det ande, hvormed Lin-ve len i vor Tid truer stcst her i Tan mark, er vel intct san farligt Tom den moderne, vantro Vibclkritik. Al ydke TrængTel og Foksplaelfe er jo i Grundcn ket beset intet imod den« Thi kan dct lykkes Satan at udmaks ve Guds Folks Tro ved Tvivl vaa Ordet, Taa falder det holt-. Man fkal ikke iave den ern af, man selv fid der paa. Og man skal ikkc lade sig de Vaaben slaa ud af Haanden som er de eneste, hvorrned vi san afjlaa« Satans snedige Aal-b. Lad os kun vksve paa »at elfke Kritikken ud« af dem af vore Venner, der er ble ven befangte med den; men lad osi aldrig felv vige en Tomme fta Or-« dets Klsppegrund Jkke for intet er det vel at agte, at vor Inder i Indes-Mission, Vilis helm Beck, endnu pas sit Divileje paa bei indstændigste advatede inwd Bibeltritttten fom uoqet der stam mede fra Djwvelen Dei laa hamJ lige faa stætkt paa Sinde fom deti at formane as til at være den indre Mission tro.« Der hat i den senkte Tid været talt om Gewinsemissionen og Vi heil-Wem Dei er Mc uden Interesse Cl M- de Ord, bin Daseins-sinnt S. A. Ellerbæk falle ved Billet-d msdet i Sommer. Oan talte om de Kran, vor Tids Missionsopgavek stille-de til den dan ske Missions Wenig-bed. Blandt dissc ncrvnte han »Tum hed over for Herren-Z Ord«. »Hm-r hat dct glædet mig ved dette Mode at se de Masnd, der er staan frem iblandt os, og se den Tro og den Frimodiqbed, hvormed de hat rakt Qrdet nd — der var ingcn Tvivl hos dem om. at det var noget der var vwrd at tilbndo Men nestet at bygge deres evige Frelse paa. For en Missionch derude er det umuligt at undocrre den Trtmhedz følelsr. Naar vi forkynder Herrens Ord, maa vi gsre det med en trog Fo lelfe af, at det er Tandfasrdig Tale-, at det er et Ord, hvokpaa de kan bmlgeb der fkal forladc dcrcs Slcegt oq del-es Feder-J Orts og blive en Spot for deres Landsmænd. Mud forbvde, at drt nogcn Sinde skulde ske, at en Missionasr i sit Werte fik noqen Tom helft Tvivl ow ot Skrifternes Evangelium er Her ren-'s sande Ord, og Gnd forbnde. at de Skrifter fkulde finde Vej der ud, som kokkek ved Tilliden til Hek rens Ord. Det vildv virre dest sam me Tom nt flaa Sværdcst ud afsaans den os.« Nei, hverken den danTke Hednins gemisfion ellek den danske Jndres Mission vil lade Ha Eva-thesi slaa ud of Haanden ellet liste nd af Haandem den-s Seitdebud, Præstek oq Lægfolk, vil blive ved at svins ge Aandens Svcerd under Korfets Mærke; de figer om det Stund. som David Tagde om Svækdet i Nobe: »Der et ikke noget Tom det.« « »Ja, drages det, san flammer- det, »Den gamle Ffende« rammer det, De nye Ffender vilbe. O, lad din Aond bevinge det, o, leer os fmaa at fvinge det, Tit Hier-M blivet ftillw Bekendtgørclfer. Missionsmsde I)oldr«:i, om Gud vix i Et. Pedeks Monighcsd ned Partei-, Nebr. fka 1«;·----1s. Oktober hvortil Vennek kamägft ittdlskwdcss. E. H. Schmidt. Missiousmsdc afholch, um Gud mi, i Ebenezet Mcuighed, Iludnbom Ja» den 8.-— 10. Oktober Samtaleemnr Sondag Eftekmids dag: »Besten dig til at mode din Gud«. Mandog Eftcrmixdam »Det er Guds Villie eher-is .L«-e11sggørelse.« Tirsdag Eftcrxnidd«1,1: »Vi ssge at viikde Menncher.« En omiiq Jndlsndkc til alle. Paa Ilkcniszedcsns Vegne G. V. Chrissiansen Missionsmtdr. afljoldes, om Gud vil, i Kenofha, Wis» 5.——8. Oktober. Venlig Jud bydclsc A. S. Nielfen. Missiousmsvr. sLIm Gud pil afholdes der Mis fionsmsdr j Bethania Menighed, Ver-Ina, Nebkaffm fra IS. til lö. Oktober-. Hiericlig Jndbydelfe uds sendcs herved til alle, fom vil gæste Mcnigheden i de Dage. Des-sende smn kommcr med Toget, bedes mel de den-S Ante-mit i Tide til A. P. Simonfen, Verones, Nebr. Pan Menighedens Vesmc L. Jensen, Ruskim Nebr. EbensCzets Aqrifcft Tet mcddcsies herved nckre og fjers ne Venner, at Aarsfeiten, der var bestemt til Tageuc fra 22.—24. Sepmnbm poa Grund af Past. G. B. Christiansens Sygdom er udfat ti1 u. og 15. Okt. Tot blivek i Aar noget sent med Festen, men kom alligevel iaa man qe som kan. J. M ad sen. (Forts·ættes paa Side 8.) Vcd Mfdet i Steulille 28. Juni 1911. Der 1ydet Raub jgennem Ratten Tom, Mcns Sturme-n over Havet fatcr heu, Terude, hvot saa mangen Sjæl blev borte Og aldrig mete naaed hjem ich. Der lydek fom fra Sjæle ftedt i Bande J legebruset over Livets S-, Og intet uden Herrens Redningsbaade Kan frelfe disse Stallet fta at d-. Og Rat-bei hortes af en heilig State, Som frelsteö of Guds lille Redningskor, Den Gang de jelv var stedt i Nod og Fute, Og Stil-et drev for Stotmen uden Rot-. Og selv om Banden tun var sanfte liden, Den fskfte Redningöbaad de sendte ud, Sau er den bleven meget ststte siden. Det mindes vi i Dag med Tat til Gub. Vi mindes dem, der tutde gribe Anten, Da tun der var saa fau, der vilde med, Naar Herrens unge Mandskab, frift som Bauten, Jgennem Brand og Btænding gled af Sied. Vi mindes does-, der itod ved Jeiu Jena« Og bkagte de forliste Frelfens Bud, Jo, alle kecke, gamlc Beteraner, Der midt i Troens Stkid gik hjem til Gub· Men blandt de »gamlc« iætlig en, der findes, Som her en Rune vi maa riste ind, Og naar hans Navn ved Feste-n her vi mindes, Vi mcerker vift, det brwnder paa vor Kind. Thi han var mer end Ost-ding« Præst og Leder, Hatt var en trofan Ven i fton og samst Ja, han var mere — han var alle Steder, Og alt —- han iigek selv —- »af Rande blot«. Saa fejrer vi Missionens Jubilasum Med Tat sorNaadcsn gennem femti Aar, Og synqek Gud G jublende «Te drum« For al den Rande, hvori end vi stam. Og iaa vi beben Hetke —- om du vilde — Velfign i Tiden fkem dit Redningskor. Velsign detimed en Strsm fra Livets Kälbe, En Strom af Rande, herliq, ny og stor. N. P. M a d f e n MASIONSIWTILLIK Mussngstrsodo 27, Ist-anhan snbekclet sig til bjemvendeude Amerikanere, dot- iot Lotto-so ellots læuget Tid vil opbolde sig i Ilovedstaden. Eykxoliso Vereint-. —- Zimsllgo Print-. Ins-on Drikkspsngo. EMI Zoll-sc
