Det, der besinnt
Bot Exde L: d d( nur evmdeljg,
wi. W. s«
Hetre og Tjenct.
Tle P. C. Tut-Einst
T»N- . ’.x
l.«x.e«!t’Il-. L.«« I
—
Vort Evangelium (:llka.ttl). 20,
20——28) vyder os i Tag at tale om
Jesus ziristus som chner og om
de troende som Tjenere. Herren si
ger: Menneskessnnen er ikke kom
men for at lade sig tjenc, men for
at tjene og give sit Liv til en Gen
løsning for mange. Jesus sitistus
er altfaa efter Tit eget Ord en Tie
ner. Er Stokyeden deraf rigtig
gaaet op for os? Nogle dvceler ved
Jesus Kristus jom Fokkynder. Og
det er sandt. En Forkynder jom in
gen anden. Hvilke livsalige Ord er
iklke udgaaede gennem hans Mund!
Hvor lød hans Tale ikte mild og
kvcegende til alle bodfeerdigel Men
———- lad os ikke glemme det— hvor
lød hans Ord ikke alvorligt og
strengt til alle ubodfærdige. Hqu
det: Jesu diristi Prædiken figer klart
og bestemt, at alle Mennefker lidek
af en Sygdom til Laden, Syndens
Sygdom, og han er Fcn eneste, der
kan læge Sygdommen —- ogsaa din
Sygdont. Andre fremhæver Jesus
Kristus som den kæcnpende Helt..
Og det er sandt. J Lrtenens Ensj
somhed, paa Templets Tinde ogl
paa Biergetszi Top og ved utallige,
andre Lejljgheder ovekvandt Jesus;
vor fkygtelige Modftandek, Tjævess
len, hvad enten han kom i lotkende
eller truende Mittel-K lwad euren,
han mødte i Fjende- ellcr Vennesj
Stille-Ue Med et: »Der staat strei
ve:« feeldede han Modstanderen
Hqu det: Det er med Guds Ord —,
det Ord, du maa elike af hele dits
Hjer.te —- du ital jage Lampen op«
mod alle dine Fjendcr. Tog ikke»
mere herum. g
Vj vil i Tag Eoige Evangcijet
Tet taler om Jesus- Idrifncszs Tom
Tjener. Herre bavde Von owret fra
Evighed af. Med bam haode Mud
skabt Ver-den J guddommelig Her
låabed og Mafeftæt havde han leder
Guds Engle tilbad dam. Tet var
derfor en Forringelse at han paa-!
tog sig mennefkelig Skitkelfe Tet»
var en zornedrelse, at han somLIcensj
neer levede i den dybefte Fattigdom’
og For-nat Hvorfor gjorde han det?
For at tjene dig og os alle. Hvorz
var kmn ikke ged! Alle de Enge,Ztak-«
lerne og de elendiqe, de overfete,«
de, der lever paa Skyggessdem de
lidet regnede qik og gaar ikke for
gæves til hom, naar de kommer med
Hiertexs dybe Trans. Tænt
bare paa det gamle Evan
gelium til i Tag -—- den nlnks
felige Mand, Iem fik Hierin as den
barmhjertiae Santaritmj. Zaadan
er Jesus uriftns. Tasnk pna Fad
vaikningen Hvklken rinqe Tjeners
gerning udførte han ikke ber! Men
den sorer Tjeneste, ban nisten-J Var,
da han gik i Laden for eis under
ufiqelige Ljdelker Oq anert«- Ter
haaner ban tornekronet. ljdende oq
blsdende paa Golqams nor-:- Fjens
derne baaner bank. Vennerne flog
ter. Tfævelen stiften Elio doq dis
fe Mennefker. Te er ifke din Time-«
ste vaer Zaadnn kwisker den gamle
Slange Dine Difciole kan du ikie
stole paa —- og dine Mendep lad
dem feile deres egen Sø s« de for
åiener ikke sbedre Men Jesus Kri
stug vilde ikke here paa den Stan
getale. Gan bad for sine Fjender,
som han hat-de bedt for sine Ven
net (i den yvpetfteptæstelige Bon).
Und ikke, da han fkulde ind i Gad
forladthedens Maske hvad der vel
M det ·frygteligste for hum, vilde
hart slippe os. O, alle Underes Un
der, Jesus Kristus fette Ein Tjenei
ste til Ende, idet Ordet lsdt Det er
fuldbtagtl Soningen for al vor
Sind var stet. Forlssningen var
tilvejebragt Paaikedagen satte det
Mig- Seql pas det hetligt
fule Pakt «
M Denk hat du betet ved
CIWO Kot-? Ja, siger du: ,,Jeg
it stif- Oq M et veka, at du
ikte. Man can ikke eje ForladselfeI
for five Sonder, der har kostet detj
dyreste Blod, som nogen Sinde eri
rundet paa Jord, naar man vil levc
i fine Synder. Tror du virkelig
paa Korfets og Daavens Naade —I
nu vel, faa er du en hetendcnde
Krifteiy der vidncr um Sandhedem
saa er du en kæmpende Kristen, der
tager Kampen on mod din Sym.
Mcn er du en tiencnde Kriften —
derom spørgcr Evangeliet i Tag.
Jesus Kriftus er chncr. Guds Eng
le er Tjenera fom udscndes tilHjcelp
for dem, der ital arve Zalighed.
Mange Gange hat de tjent dig og
beskyttet dig. Utrcktteligc er Englis
ne i deres chnesten Vi gaar blandt
Engle, hvor vi gaar. Ja, Jesus
ztriftus er Tjener, og Guds Enale
er Tjenere. Men er du Tjeuer? El
lcr Herste« Jesus Kristus 5iger til
sine Tiskiplm J UND, at Folkeneis
Fnrfter berstet over dem, og de sto
re brugcr Myndigbed over dem.
Saale-des skal det ikke ver-re iblandt
edcr; men den, Tom vil blive itot
ibiandt oder, tmn ital vwre eders
Tit-neu oa den, Tom vil vasre den
ypperfte blindt oder, ban skal va
re eders TrwL Etat-heben i Guds
Rigcs vindcs altiaa ved at tjenc, it
ke ved at herka Tjener J hveri
andre-? Bei-get J de soge, de fang
nc og fattiqe. J ved not, at det tie
nendc Sind er afgørende for ever-:
evigc Skæbne (Matth. 25). Terfok
gælder det om at være vaa Vogt.
Oftc kommt-r der en Rost til eben
der iigm »Zpar dig 5elv!« Men
Guds Aond Tiger: .,cfre dig 7elv!«
Hvilken Rost lydcr du? Ilkaaske lot
ter du ofte til den Rost: spat dig
fett-. Mon faa tjener du ikke Herren.
Hvordan faar vi dct tienende Sind?
Ved at omgaas Jesus ssiristus i
Bennen Ivaa Jan-J Ilærliqliedszs Jld
kein lmrnde i vnre Oiertee Bat-me
Mutter-, Tanne nanile Born-sen
det er det, iom det fonmier an ma.
Lg det tsarme Hierte Sangs VCD at
leve inderligt nied Jesus, den itore
Weiter i dette at tjexte Zig min,
lwem du otti,1aa-.-, ng sen ital iige
din, nvetn du er. szr var cngnnzi
en Ztormand luden for klärte-i, der
kaldte iig Gilde- Tjenereizs Tjener.
J Zandbed, Jesus vil Zorn innen
anden oære Eine Tjenereiz Time-H
Ram- lian Lov til detf Nr oil san
lierne iidde Ved vore sterter tin
smelte alt det ielvinge og berilesnne .
urene on eaenlasrliae lmrt Pan vil «
Taa gerne have sit Billede irem«
i os. Bedft fan ban gore disk i den
liellige Nadvee Maa del-for ofte til
Herren-ji Bord. Naar det tjenende,
ydnmae, inndhedskasrliae an ovoiren .
de Sind bliuer inldt iremstillet i til
— iaa er vi modne til den inlige
Jndhøsten i Gnds kliige For man-I
ge Aar fiden iaqde en Mond tils
mig: East dia et liøjt Maul. Tetl
er liar iea tidt tasnkt paa, og jen
lader det gaa videre til alle de klug-J
Zwt Maalet lmjtl le Jdealernes
lyfe Tom iunllende thernerl Menl
der give-J inte: linjere Maul endl
End-J dejlizie Rige :’lf·Evanaeliet
ier vi, at :3elseda)115’ Sonnter Mos
der iaa dette Lllaal i lniende Klar
hed. Tet var nemlig rigtigt, at linn
vilde have iine Vorn i Himmelem
men lwori beitod det sorlerte7 Tet
furlerte var det Zindelag, der laa
baa ved Lniket am de ist-sie Hex-ders
uiadier i det evige Qongerige, for
det var ai jardiik Art, on derior
afvifte Herren det. Gud give, at
mange flere Mødre kunde og vilde
virke for, at deres Born maalte
naa hjem til den himmelske Havn
Gud give, at vi alle, iom er iamlede
her, maatte msdes i Himmelens
lyle Sale —- og skue Jesus-, ja bli
ve ham lige, for det var egentlig
hans uforlianelige Tjenesteö Maul.
Aa, hvsr vi da skal vandre glade
oq frydefulde paa de gyldne Gader
efter at vcere gaaede igennem Per
leportene i det nye Jerusalem, Ven
nerl Hvor vi da fkal prise Herren
fordi hatt blev vor Tjener, og vi
fis Tjenersindl -
Unmut es Reis senkend
Most-m
Hvad Ht O Rasmusfen l Spen
m, Iowa lkriver i ,,Danlkeren« for
22 SM, eriegwiqmedhom
i. Deinmwoqmeesthmägtss
mæsstqtcntett haufeemäower. um
Umriss-its drei-M stel:
Et. emvitm Gewinnsucht-um«
Einst-M it M III Wj
ist« CUL — M ists-ist
sos i den Hensigt, at de kan blive
»oplckrt til Præftcgerningen her, saa
de fidcn san vende tilbage til deres
"Hjentlc1nd og gørc Tjenestc fom
Prwftcr der. Tenno Taufe vil jeg
fwtte as al Mast.
Jeg indfcr dog ogsaa. at vore
Landsmænd i Australien og paa
New Zenit-nd ttængcr til Betjening
af qudc Prwstcr ligc nu med det
Tanmun Te san jfke taale at deute
en 7 cllcr H Aar zwingen-, til nagen
af del-cis mnc kan blivc færdige med
den-is Lplasrelsc der blandt od. «
Hvor mongc Dunste der er i Au
stralien km vaa New Zealand, ved
jcg ikkc, og om rot mange af dem«
ønstck at faa Prasftck blandt sig,l
ved jeg heller ifko men dette ved«
jeg bcswmt, at Selv om de ikte ers
mange, og selv om tun ganste faas
af dem ønskcr Brust faa trænger!
de alle haardt der-til. Ja de, der ikkes
dmdcr sig pm Brit-steh trængck end-«
oq ollvrtmardcft til at faa de aller-«
alvorligste og allckdueligste Pisa-stet
Tette bør alle trocnde Meunefket
fumm indie. i
J Aar er det lige 40 Aar, fide-V
afdsde Paftor GrovesRasmussen var«
her i Aiåcrita og havde to dunste«
Mænd med fig, der blev Pkæfter«
blandt Tansfe her i Land-et, nemlig
afdødc Pastor A. E. Melken og Pa
ftor R. Andchen i Vrooklym N. DR
Zanche-L- begyndte man sra Dan
matk at gøre Iidt for sinc udvanJ
drede Landsmænds Frelse her i
Amerika. Begyndelsen blev gjort
Tent, men Vcdrc sent end aldkig. For
more end ZU Aar sidcn burde BeL
gyndelsen have væket gfokt: thi det
er mer end 50 Aal-, ficht der var
fletc en 5,00("I Dunste i Amerika. f
Tot er oaa hon- Iid, at der f»r
Tliiwr liliner arbeidet ior chelenes
Frelfe blandt oore Landsmasnd i
Australien Tet var i iin bedfte
Orden, om man ira Tanmark for
længe siden havde iendt en to, tre
fromme Prasiten der var ieologiife
vandidater ira Uiiioeriitetet, til
Landsmænd i Australien Havde
man giort dene, maaife Tanikerne
i Australien da havde haft der-es
Um Brief«-Time nn. Men dette er
nn ilfe dleoen qjort im Tanniarf
eller ira Lan-Te i Amerika. Vi
Tanike her dar itte tnnnet iende
Mir-nd til Australien der kunde ferne
en Prassteikole i Gang lilandwandss
masnd der. Var der kommen from
me og dygtige Præster til os ira
Tanmark for ca. 50 Aar siden og
arbejdet den Tanfe ind blandt vore
Uandesmasnd at de ifnlde oprette
en danif Præsteikole, der, hvad
Meddelelse af tnundifaber angaar,
iiod Uaa Heide nied tyif luthekite
og amerikanst lutherfte Prasstejtoler
her i Lande-t, faa havde uden Tviol
mange, mange flere af oore Lands
mand her i Amerika nu vmret Med
lemmer af lutherike Menigheder og
oasret oaa Vejen til Guds Rige
Mange, manae ai vore Landsmaend
her i Amerika er oleone ligegyldige
over for de Ting, der angaar Ejass
lenes Frelie Aakiagen er for en
ganite itor Tel denne, at de ingen
danste Priester og cheleiergere hav
de blandt fig. Eom det er gaaet her, «
er det irden Tvivl gaaet flere as oore
Landemænd i Australien Er de li.v
gegyldige, da kan vi iffe vente, at
de felv kommer paa den Tante, at
de vil sende nagen af deres unge til
Amerika ior at blive uddannede til
Ptæsiek het. Nei, denne Tanke maa
arbejdes ind i dem fra noqen lalandt4
os. O. Rasmusfen hat nu givet os
Tanfen Lad os famle de- om den
og se at faa den ind blandt vore:
Landimeend i Australien og naal
New Zealand; men lad os ogsaa
gare Alvor af at faa iendt dem een
eller to Priester-, inarest ice fan,
felv om der bliver Omkostninger for
bunden dermed. Bote Landsmærids«
Frelse i Australien og paa NewS
Zealand bar komme til at ligge ask
alvorligt paa Hierin og iker dem-l
da vil Gud i Naade opvække foevi
billig-heb i fleres og fleres Hier-ter
for denne Sag, saa der kan anreg
mere og met-e for den: thi den er
endnu vigtigere for os end Mig-)
sinnen blandt Hedningetne, hvoe
viqtiq end denne er. Bi bsr ikkes
staa over for de Danske i Australien;
es paa New senkt-nd lom ieg nickt-l
rede at exten- tkoeude Mie- il
Mark stod over for es Dunste i
nmer m- de Me, « Don-l
M like havde mete Mission-;
vktstoverfmtenddethavdemi
MWUUUHMH
den. Tct er Sandhed, at Dan
mark yar Missionspligt over for
Hedningernc alle Braue-, hvor det
com-r at naa dem: mcn dct cr ildc,
at man fra Tamnark itke for ca
äcs Aar sidcn scndte gode Arbede
knsftcr bektil Amerika for at gøre
for chrlenes Frclsc hlandt Tanikcts
ne nor, lwad aørcd knnch Lad os
To, unt ika vi kan komme til at
Visc more Interesse for vorc Lands
masnd i Australien og Paa New
Jemand end man i Tanmart viste
for Tanskc i Amerika for 50 Aar
sidcn og senkte hon. ’
LU. J Krifntc, ruftcr oder!
iirjsti nasmper nd paa Vogt!
A. J. Todtn.
Missionen i Australien.
Naak man cr til Ztcde ved et
Aarsmøde Tom ftcmmebechttiget
Mcdlcm bækcr man jo nogct af
Anioaret for hvoktedes en Sag
bliver behandlet, iaavel som for Re
fuitatct, der opiiaas. Og jeg hat
hete Tiden siden Llarsniødet i Blair
fett mit Anjvar nicd Heniyn til
der Resultat, vi tom til angaaende
Missioncn iblandt voreLandszmænds
i Australien Jeg hat ikte iiastt no
gen Behrejchsc af det, sog inng
nusn deritnod fnarere af det, jeg
itka sit sagt den Sag betrwffcndc·
Tet faldt iig nemliq faaledes, at
en Prasft udtalte Initcligheden af,
at Zamfnndet vilde give Foltene
i Australien et bestemt Evar og ikfe
tut-ftp Sagen i Langdrag med hal
Ve Leiter. En anden —- faa vidt
chg hinter —- en Prasst fta Nebra
ska, Ein-rate den første om Grunden
til, at han ikkc selv gif, da der i
im Tid var Forhandling mcd ham
om at gaa til Australien Tckpaa
inaredc den ist-ste, at han forfwd
Sagen iaaledes, at Virksomhedcn
derovrc nækmest sfulde udføres i det
engeljte Sprog, og at nævmc Mis
sion om ikte lustige vilde Tom en
Nødvendighed gaa over til at blive
udelukkende engelit Han mente der
for, at ist engclit luthekfk Eamfund
dcsaarsag helleke maatte begynde
straks i Siedet for at aflsie as om
nogle iaa Aar. As denne Grund
havde han afbrudt Forhandlingctne.
Tet ek, faa vidt jeg haftet, For
handlingernes Gang i denne vigtis
ge Zag.
Zenere sont jeg i Ianker om, at
Missionasr J. Tiefen havde ndtalt
fig til mig i omtrenit folgende Ord
lag:
»Hvotfor det sasriig hafter Ined
at Tende en Prasft til Australien ek,
at der endnn er en hel Tel aamle
danste Falk deroore, Tom ikte san
forstaa en enaelft Prasditen Te
fiddet demde i det fremmede Land
og sufker efter at faa Evangeliet at
here paa deresz ModerSXUaak og
fkal der note-s noqet for dein, sfal
det være Inan: thi om noale saa
Aar oil de viere 5nnkne i Walten,
og da er disk forsilde«. Tette mel
der scerlia Stillingen i Telve Au
stralien Paa New qkealand er For
holdet jo noget sorikelliqt, efterdj
der Tom bekendt arbeider J'- a i dan
fke Prrefter oaa denne L.
Er Stillingen nu Taaledeizs i Flu
stkalien, at oore qamle danste Falk
detovre ikke kan Faa Evangeliet at
here vaa et Entom dt tan sorftaa.
og maa aaa i Graden nden aandei
lig Vejledninq. da er Zagen tem
melia alvorlig, og Anfoaret kom
mer til at boile nomitfteds
»Hvorfor kam dn ifke med disfe
Oplnsninger oaa Modet?«« vil no
aen maaste Tige
Jeg gletnte det, da fea bavde Or
det: men» jeg hat Held met-et meget
ked af det 7iden. Om det vilde have
gjort noan Fokandring i Resulta
tet, det er en anden Sag.
Bkorson Højskole, d. 22. Sept.
J. J. Kildfig.
—-.....--—.
Judiauetlid.
Om Livet dlandt den hvide Na
ees Meend i Nordamerika hat For
fatteren C. C. Molbeeh efter felv
at have levet blandt dem i en Aar
rætke givet den danske Loefeverden
en Række interessante Scildtinget
i Wingens Form. Under Tit
lea »O dsende Falls Sage-« hat
han nn dettll Mä et Bind, der gi
ver et Learch am Lin Wnketnaas
maade hos det nordamerilanste Ur
foll, dehudetne, hvis Historie
M W Ha det stde Mit-L
, He. Molbeeh hat ikke som sag
mange for ham lige siden Frem
komston i 1828 af J. F. Coopers
»Den iidfte Mohikanet« fsgt at be
nytte Judiancknc iom Romanhrltr.
Heller ikke frcmtkcrder hans Stil
dring i Reisebcikkivclicns Form.
»Hm-its hau bar givct, cr en popula
kisckct Bearbcsidclic ai de fyldige
og vergtigc Bidrag Itil Forftaaclie
af Jndiancrncs Lin og Historie-,
som er iamlet i de aorligc Rappots
ter, der fidcn 1879 udgive: af
Smithfouion Institutes etlmologis
kka Afdcling. Dr. Molbcch bar del-s
jovcrkah dcls iammcnarbejdct for
,ikcilige Afknit as disic Rapporier
til Kapitlet der skildrcr Jud-I micr
sitt-s Sicniland og dctcs almindcliqv
,Egeciiiaber, den-is Signal- oq Tran
iiprog, den-s- Epil og Leac, Zagt og
ksit-im den-s Anvcndelic of Wam
pum fPrricjnorc og Bretter-L drres
Liegt-kund og disk-es honnneliae Bro
dcrskaber med de manch dedil knot
tcde Cercmonier. Dcrtil er faa føict
en Gengivelie of .kovaioandiancrs
ncs Zaun om »Den Vjcmsostredc«
oq Zinssndiancmcs Skabclicsshiitw
rie, der begge giver et interessant»
Jndblik i Rødhudemes cieiidonmies
lige Mytholoai. og endelig enSiili
bring af Jndianetmy iom Sirnit
Jndinnmn Ohiucim nii Dr. Eust
m.1n, E Vogmichlieu ai indcvwkcnde
Aar bar offentliqgiott i »Ehe Dut
look«. T
Judianerc og Indiana-re er megrtH
forskelligc Folk. Dei vil man værei
paa det Reue med, naak man erfa-»
risk, at der inden for de fokenede,
nordameritanch Fkiftaters OmraaiI
de finde-«- 65 Eproggruppcr, der si
gcgs alt vccre ligcsaa forskcllige fra
hoc-raubte som Hebtaish Kindsisk og
Engelsf, og at der indcn for enkclte
as disfe Grupka atter findcs ind
til ZU ZEpr der odfkiller sig fra
hvcmndreligcssaa mcgctfom Franfk
fka Tust og Engelsf» Manne of dis
scs Zprog bar i uendclig Tidck fun
vasret kalt as faa Ein-sc Individu
dcr itke var i Stand til at gsre sig
forsmaelige for noget andet Fell
paa Fordere Hvar Spredt Vefollnins
gen end dar lemk — og llndersos
gelferne bat godtgiort, at den indi
anfle Befalkningsz Ztørrelse tidliges
re bar vwret i haj Grad overdrei
ven, jdet Landet i Birkeligheden
bar vasret meget tyndt befollet ——,
bar de forslellige Ziammek dog il
ke kunnet undgaa eh mode hverans
dre, og de bat da til indbyrdes For
ftaaelTe efterhaanden ndvillet et me
get kombineret Tegns oq Signal
spkog, der fiklekt er faldet dem faa
meaet bekvemmere at anvende, som
Tavshed overbovedet er et fremtrws
dende Fælleszmeerke for disfe Falle
flag. Tr. Eaflman fortællek, ckt
Tavsljed for Jndianerne staat fotn
lldtmk for Legemets, Tanlens og
Aandens fuldlomne Ligevcegt, og
ban eiterer denne Ytring af den
gamle Hsvding Wabafhaw: »Vogt
kdin Tnnge i Ungdommen", saa vil
du, naar du blivek til Aar-T maafke
knnne foftre en Tanke, der lan bli
»ve til Nytte for dit Felsl« — Ord,
»der i vor Tid kunde have Bnd til
Iog«"aa andre Raeeks llngdom
Tavsbed er doq ingenlnnde del
senefm der er stelle-I for Jndianerne
Der er mange andre Træk i deres
Parallele og Trenkemaade, fom strads
.Sprogforslellen er ens for dem al
»le, jaaledes den Stemning for oa
»kætlige Forftaaelfe as Naturen, der
Hbeflandig kommer til Orde i dekes
daglige Liv, deres Sagn og Stille,
og Or. Molbeeh hak Net, naar han
i Fortalen siger, at Lceserne gennetn
»diese naive Fremftillingek nu og da
vil ligefom fornemme Sttset i de
umaadeliqe Sloves marknende Lev
tag, fsle Præriens nendelige En
somhed, høre Kæmpeflodekneg evlge
Vrnien mellem de tavle Vierge,
men famlidig vil de fale Vemod ved
Tanlen am« at Jndianernes Liv l
denne vældige, nbetøkee Natur nu
’er ved sin Asslutning.
»Et døende Folks Sago« tum
mcsk Læseftof for alle Aldrcx Ung
dommen vil maalke med sætlig Jn
tcrcssfe dvæle ved Kapitlet om Jn
dianernes Svil og Lege, hvoraf del
vil Mach at Boldlpillet i for
fkelliqe Former, der ikke er lau me
qrt forllellige im dem, der drives i
Europa, har spillet en megel stor
Rolle og været fokbundet med et
Utal af Cetemonler, fom godtgsr,
at Jndlaneten hat veret meget vel
paa det Neue med, at Seiten i Bed
detampen væfentlig afhænger af den
Roms linoleum mar
blc and woanock
can be clcisnml twms
as well in half ibi
lIlnss. with Im« Mc
labor. il you use-.
gng
callsck
Mach cvckything
about the hause-. beim
or Jairy est-im as a
whtstle. ,l»hclsn(-.p»r
ou§ particliss Mk riglis
ckwn HI-) niry »H( sit-I
kr-u- fJHs up In Hm sisrf
ssui I- iu- lhs Such-s J-sn
Its-J «.z-i(!rt.s
U« »Mit-r use-.- sey-J
Mai-.
Me- Fifkepcgzlocc
choos
bin
Rose-u county tog tste Præmie ps
Uiaaesots state — llåstillisz.
Kuh Land i Ums-un Ansatz-, hmr Ju
»-n«lo«- als-n- Afgnstlom limi- Tmslsco et
»als-mit o- bmr Kløwk mkscr traust-.
UT bar SWIM Arn-n as god Juni, til en
IPriv km LIMI- til MWW pr. Acke, det
«si·-Ig(«s pim lett-« Vilkmm Nil-r wd Kik
lc·« ng Skala-. »H; den lasdiitcs JnrslbumL
Akt-»Um miskism
NELSON s- KORN, Rosen-. Wirt-·
Det sitt-te Gockksb sf Lsocl i littanesotx
can Izso pr. Acte tout-Ist vecl KI
lust. Untiin N Apis-« indtil alt » be
tslt. llusk m ils-Ue- Lsmd ligger i den
hemmt-« sit-il liivtsr Dul: ihn-Sti- Hvssdes
og Flut-Land i Ver-den lcun san Tu
simle Akt-ou tin-am- ng vi winket- øt Its-l
ike alt tm l. Jan. Ket et Dete- Anless
disk konst- dea iltltel skkiv aus-k
eftcr Priiwr og Oplycmin er.
IAISAALL ccilllkkkL LAND co,
Witten, Rinde-ou
AUERULAS KOIUKAUUTI.
Kerl Inst DJes foktjssmsr sit-tu- Nin-.
Agtet Di- at Libi- tsn Ein-m i Date-U cl
husvend Dem til »s. Vi tm nong Id
Isste case kame, 80 til 320 Arke-» com
vi Inn sml e mutet sitt-li- Vctsl P
lett-eine Viktua- Fok nermcrci FI
aini bot-By ellkt sktiv til l-. U. O II,
cis M Jst-Am. Stute Utah Wart-,
Miso-, der ligelssdcss er Pisa-Heut for
Stute Bank of Almrøda Dis-e Bis-ke
betnlek hsjeste Rcsnttsk pu Stdn-Specke
sc Ugs Unsmlialns fklt
Tut-n km swsrt Cum-Un Kinn »F
Uns-Also DIE-Z sur cui-. Uns-»I- mjhkjksp
Spec-tells- lclssuusk los spinnt-mens
Vuye sitt-leistet Intlrbnvec Je- heil-te
Zutun-ist- »
Sknlcsn ntilsnwt den ldklsz ()kI«I-.-r,
Rost-il ·«kis«k Kot-klug
flambolsi costs-h Humboltit, law-.
»Im-r og RegeltsuIsi«5iqle-d, hvotmcd
"Rsx1rlu«rcdcslT(-rkic er trusfet, hvilket
Hur dank M ijgc ist-c alone den le
zsgemlcgc Tut-nim, fom lmn til ful
xdc forstod at vurdmy men tillige
»dc- aandcliqc Bevasmslscr. der lede
dcss of Medicin- eller Trold1n.1nden.
»Zom en Mundsnmg i saa Henfeens
;de gkstmivcss her Jndledninchn til en
Efildrign of nogle Eberokcesstams
mers VoldTpil i Nord Carolina faa
Heut sont i 1889:
s »Komm-n den almindeliqe Lvels
fl«s;«—tmsning, der begynder 2ss-—-Ts Uger
Her det egenltlige BoldsniL maa hver
enkelt Spiller nndetkafte fig en li
ne san lmm Kamntasne Don man
im fnife lwdet of en Hart-, som
Jndianerne ellerg yndcr nie-get, for
;di Haken er et frnqtfomt Tyr, der
let bliver fokskkækket og qnar fta
zSans og Sonkling, naar den for
følqes af vageren Boldfpilleten
.fkal afholde sig fra den, for at ikke
valaa han skal blive forvikret og
tabe Modet under Spillet. Ligeles
des flal han undgaa stet af Fre
.er, fordi Its-eng Knogler er spie-de
og leite at breite, og en Spilley
fom lpifte af en Its, maatte bei-for
»vente at komme til Stabe alleeede
"i den firste Kamp. M sammt-Grund
nfholder han sig fra at spile Esset
af en ung Fugl eller et ungt Der
og fra at berste et Sara. can mag
