Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 26, 1911)
...Danslaeren«, et hacvugentlig Nyhedss og Qplyss ningsblad for det danske Falk i A m e r i k a syst-et If DA LUSH Ll"kll. PUBL. AOUSB. Blatt-, Redr. ,Tan »Besten« adgaar dem Tirsdag ogFtedag Pris pr. Vorgang. » De Form-de States zuw. Ums-Ida 82.00z Bladtt beteten Forstud sestiiling, Beugung, Uhresfemkanvkmg vg« ander angoamde Bisher Umsij DAleH Ll"l’H. PUBL. HOUSL Visit, Nebr Vtedamn Unve. Indem-L Alle Vidtqg tix »Dansseren«s Jus-hold: Zfbandlingeh .«.1mspoadancek og Attjtlek If enhver In, del-es ovtessetet: R. M. Indessen, Blan, Nebr. Enteked st. Imm- kostoknw u second class matten-. Ackvertjsmg Rates made- known upon spottet-Ema J Tilfælde as llkcgelmædsjgheder ved Movtagelsen indes man kluge nl det siedxige Possviksen. Skulde det ikke bit-we, bebst man bravende fig til »Tanwkeren«s Lontor. Kam- mjuu Verwendet sig til Fou, der mettereriBladet,-nten m at ksbe has dem ellet for at faa Opwsningom det avettekede, indes De cltid onst-C ot De no Ader-risse mentet i dem Blau Du on vers til gen sidig Nym. En Holder, som forleden strev til oLs om Adresseforandrmg, uds trykte sin Tilftedshed med Bladet og sagde at det durde findes i et hvert dansk Hiern. Vi mener det samme: two vil bringe det ind i et dand Hiern, hvor dct ikke endnu . er en ftadig Gæst? Missionæk Ludvig Peterson paa Madagaskat besøgte for en Tid si den Vorge, hvor han blev gift. Han vendte tilbage til Madagaskar med jin unge Huftru, men hun kun de iflg. »Luth.« ikke taale Klimaet der. Te besluttede da at reer til Amerika, og Past. Peterfon har nu taget imod Kald fra ,,Fritirken«s Menighed i Fergus Falls, Minn« shvortil han ventes med det førfte Post. Petetson et Ssn of en norjk Missioner paa Madagafkar og fsdt og opdraget der paa Øm Bi hat fra New York modtaget· Meddelelse om, at Dr. Fredekik A. Eook efter omkring to Aar-s Tuns-J hed nu snart er færdig til at of-« sentliggtte de udfsrlige Bevijek for sin Paastand om at have naaev Nordpolen. Han fremsætter Beskylds ninger for Bedrageri og Beftikkelfe mod dem, fom hat modarbejdet hem. Ligesaa Laster han Skygge over Mk. Bearys Beviser for, at han skal have naaet Polen. — Vi faat nu se. Offentligheden hat jo set san me get af Coof, at der ingcn Fristelse er til at blive begeistret, for hans Vwiser er godkendt af Autoritetek. Om Ekspræsident NovseveltåJagtsJ tur i Afrika meddeles nu fra Wash ington, at den hat kostist 880,»0«. » Af denne Ium skal Zmith oniacH Institute, under hvisAu vicier han re reiste, betalte de tre «ys111:edele ogt Roosevelt de 2 Femtedele Man ved ik-. ke, ska hvirkekksjixde des-Immo, som! falderSmithsoniaanftstate-, kommerx ? men Sekretær Walcott foriikrers Vom-d of Regents, at ikke en Centf af de Benge, jom Landets Regeringl bevilgede dettil, er blevcsn brugt. Den fortabte San. »Don faldts om hans Hals og kysede ham«. Luk 15,20. Hvilken Forandringl Hvor fuld qf Trost for Synderel Det fys neit, o min Gudt som du færlig vælset at være Inder for viaknemi melige, en Pelz-ret- fot uvækdigr. en Taster for ulykkelige, en Gab for synderel Som om alle de her lige W, der ndtrykcer din Stor hed oq bin Nasi, ikte var nok for hig, sit du W »Bamhjertighe M W oq sc W Sud« I M. t, s. — W Ei Filt- Evue 1 til Seinem-W Lad os nævne det lige til at be gynde med: Jesus- fagdc en Gang et nur-mng et oirkelig maqu st Ord. Vi tænkcr paa dene: »Von den ne 1Klippe vil jcn hnage min Menigs bed, on Didsrincsts Worte ffulle itkc faak Oper-bound over den« Et faadmkt er i en Vetden bvisz Historie niste, at det cne met-g tine Niqe var 5nnket i Nrns efter der anbet! Lq nvcm var saa ban med den Iillis Tiscipelskare om sig i For bold til de note Hasrførere og Folkcberskcm Verden bavde kendU An so. ban kendte baade disse og sig Telv og det Näge. han var kommen at grundlægge —- bans vordende Menighed. Men det var ellers fortrinsvis en anden Taufe vi her agtede at fremboldr. Hvor er det mærkeligt. vaa en Maade interessant at Yedo med i Tin Tib! Svor der kasmves vaa Nordens Arena! Vi tænker dog ikke Tau meaet paa dem, der kætnper for at vinde Ære og Bersmmelfe ellesr »Wind oq grønne Skove.« Dei er kærsig dem. v·mn Urs ver paa at styre Falk oa Niger, korkøqer at lede Strafen i det ret te Spor, der befkæftiger vor Tan ke. Er det ikke underligt, at vor gam le Ver-den fkal blive ved at have Brua for Politi og KrigshckreP Er det ikke rent meet-keimt at vor ovlyfte, kremfkredne Tid Tkal vedblive at behøve lovqivende For famsinger. Daumen-, Hoandhrevere af Lamm etc, etc? · De meft civiliserede Falle-Flog bar endnu Brug for Fængfler. ’ Der kunde anftilles vidtlsftiae Bettagtninger i faa HenTeende over baade celdre og nnere Folkeklaa, men! ad den Vej opnaas der nwvve Klar-l bed. I ngaa her gældet bot om, sontl vi ajorde ovmærksom paa forledenI i en anden Forbindelka at begyndei med det, vi kriegten z Naar her sporges om et Falls IsEvne til Selvbevarelfe, saa maa vi« Ihufke paa, at et Falk bestaar as 1Enkeltmenne5ker. E Ssken Kiekkegqakd var ikke seit paa det, nqar han Tao ftærkt vegede paa »hin enkelte.« Som de enkelte Judivider i et Folk er, saolcdes er Falter Ha: det enkeltc Menneskcs Evne til Selvbevarelse, saa bar Folket det ogsam og omvendt. » Tet er to Grundmagter. som kæmper om Magtcn i ethvert Folk og i ethvcrt Mcnncskc Den ene Magt er Gud osg alt, hvad der udgaar im dam, alt det gode i Vckdm Den enden Magt —-« ja, oi vil i denne Zorbindelse ikke pege paa der ondes Oohav cllcr denne Magtl udenfor, mcn i Mennesfet. I Lu: enden xlsccmt er Bist mich sum fasmucr i Konnt-Tier H Tet er :U«’emchtets:i onde THIij 1j,xhisd, dorte, at Mennesket oil fig felv, sin egen Lyft og dens Tilfrcsdssii stille-sie « Ton førfte Magt drager bestan-l diq opad ---— baade det enkclte Men-« neske og det hele Falk . Ton and-In drager nedad i Sond, Elendkghed og Fordcrrvelse, den le der til Forbrydelse og fylder vore Faanflen Den bekendte ffotske Lærde, Hen ry Drummond, skrev for nogle Aar fiden en lille Bog om »der ftsrstei i Verden« —- Kærlighedem I Og det er det, vi vilde prsve at pege paa her, fsrend vi slutter. s M menet, at intet Falk og intet. Renneer hat Evne til SelvbevarelJ se uden Gut-, accbenbaret i Kristus. Hvorfot2 Fokdi Gud er Rettig hed. . Det gqu qennem baqde Lov vg« Evangelium. ; Disse hat famme Udspring, menj medeni den fsrfte fort-ter, tilbyder« den sidste det, den fskste sparen i Sau længe et Nenn-sie ikke hats kenn Magdde tm da ingen Evne til at sejre over sis ftlv vgl sitt vat ! Ren um dst komm-r M, at! sdetkmfyuse:»siduhstmisels stet, det ved jeg saa nsje« oft-» saa kommer det under Guds og det go des Magi. · Deri ligger netop Kristendoms mens Magt, at den ikke blot for drert »Du-Mal el-ke!« mcn den for kynder: »Du er elstet!« Name et Menneske faar Syn for dctte og gribek det i Tro, saa faar det Lyft til »Guds Lov efter det ind vortes Mennefte.« · Og jo flere, der saa bliver as den Steg-is Mennesker i et Folc, des stir re bliver dettc Falls Evne til Solv bevarcslse Terfor kunde Jesus fige ·«om ovenfor ans-M han vidste jo, at hans Rige, hans Menighed. vilde komme til at besten as den Slags Mennesker. Lg fo more Guts Rigc, den krist neMcsnigthd og etFolkfaldek sam men til ert, des starre bliver dette Folks Evnc til Sclvbevarelle. Lg omvendt —- jo mere for-stel lig et Folk er fm Guds Menighed. des ringt-re dets Evne til Selvbes den-elfe. Terfor er vi Kräfmes stsrste Op xmve i Werden demn- —— at forplans te m udbrcsdc Kriftcsndommem fand og Irvende Kr"-·1cndom. Eu Maudagstalr. sklf J. V. JJ For adskållige Aar siden git en Esndagiseftermiddng to unge Mir-nd der i Varncaarcne bavdc været Lege fcellety og ved at Tendes til hver sin Stole var flilte, men nu atter truer samtnen ved Universitetet, i dyb forttolig Samtale ad Strand vejen ved Ksbenhavn Tet Gan der Taaledcs optag dem, vak, kunde man Tige, et rig tigt Tvistens Æble: thi det hat gen nem Tiderne soraarsaget Tvist ag Tvcdragt i mange Hjem og Hin-ten ffilt Donners-, Zoffendes Kreds i to, vasret Styld i Ztatsomvæltninger. i mange Menneskers svate Pinlel og Ded. etc. Te talte om Religio nen. Ten ydre Zokanledning var en Pkcrdilen, de begae havde hatt om Fxxmiddagen Ptædileren var grundtvigsk Tinch og den ene Stu dent gao bang Tales Hovedvunkter Mel-hold den anden angteb dem. Egentlig kunde dette Faktum laraks tcriferes som en Art Selvfslge, idet de hvet for sig holdt ved den Opsats tells-, der derskede i deres respektive Hieni. Thi for mangfoldiges Bed-« kommende gcrlder det uden Tvivlj at de er, lwad de er, fokdi deres Jota-Ihre var det fnunme, og fordij de er ovlærte deri. Blev s. Els. al le Born i de nakste tnve Aar opdragsi ne i Katolicisme, var det vift et start SvøkgsmaaL hvor mange as dem vilde forettckkle Lutherdonnnen af egen, indre Ovetbevisnina. Men den rent ndre Tilllutning der ikke grunder sig paa felvftændig, fri,’ aandeliq forltaaende Tilegnelle — —-— nu, det skal ikle 5iges, at den ikke er weget vasrd. men det lan be-· frngtes, at den ikke vil kunne hol-? de fig mod ket haarde Storme at mere intellektuel Art, bvad so de manqe ubetcenkte Overgange til al le mulfge og unmlige Sektet noktom bæret Vidne am. Z Men not et det -— de to Studen-« tet holdt vaa hver sit. I Prædikeren havde anført etSlrift-« ord til Statte og Bevis for et as Hu- Pnnkter, nemlig Prwd. 7, 16,· 17: »Na-r ikle altfor retfærdig — vcer ikke altfor utetfætdiq.« Ter« hat vi, sagde han, et grandt Devis paa, at man maa le til ilke at qaa for vidt meb det reliqifr. Taadan sont navnlig en vis Netning i voke Daqe hat gjort og fremde-leg gar-l det. Den gyldne Middelvei var, mente Præftm den silreste at flaa ind paa, ogsaa i det keligisse Det var fornemmelig mod An-l vendelsen af nasvnte Ord, den one Yngling ivrede. Præsten burde, nd talte han, have lært det sidfte Pers i famme Kapitel og anvendt den fidste Sætning paa sig lelv. Der et saavift ingen Fare for at blive »for ketfærdig«, wen i mod fat Retning er Futen stoc og ftedfe for Haanden . Og bog — er der Tale om blot at lynes reifendle medens lam-( til-is den Wortes Zustand er an detledes W, ja, da gelber det at einbringt W Ord: »He-r ille alt-for ketfærdig!« Og den misse, gode Kriften unddkager fig nldrig ’nsrlige, gode Kristnes Eftersyn. Hvi sfulde han ve1? Er der derimod no ,get at stjule, da er det en hel an den Historie Tet er en gal Fotretming at op tmsdc Tom færdeiess alvorlig og aans deiig, naar man ved sig nt vcere af modsat Kaliber indentiL Men Stinnet, det ydre Skin as no net fortrinligt — desværre findet «det altfor hyppigt i deres Rækkety der hat valgt den gode Del, vel as ’den Grund, at det regte, asdle, er vier-d at efterligne Saaledes myl m der da i Kristenhedens Kirker med Anndsfvindlere Men fast ftanr dct Jom Evigheden, at Frelfen Jan ingen svindle sig til. Spindel er iorn bekendt Falskneri. Lassen lad mig blot et Øjeblik vasre din ,,Zognepræst«, hvis For smnning du ikte man over-here Vogt djg dog endelig for Kriftenfalst Og er du i Alvor og Sandhed overgans gen fra Jeden til Livet, pas da en dssziq poa itke at ovtrwde anderledes, en-) du virkelig er. Og isast mærke du dig dem-: Hat du en Hykdei qerning at voretage for Himmele rem o, sma da den Friser imod, Tom du vil merkte, naar du kommek ti: Tremmede Zteder at tale, Fri stelsen til at stille dig selv i Jan Tront og helligt og ffinnende et Los, m de fremmede Tilhørere vil tæns ke: wht der er en Prwit. der er Alvok i! hvem der dog havde ina dan en Pkcest at here paa hvek Ewian —- Tu vil masrke denne Frifrelse, og du kan nldrig vinde vcd nt inde den — aldrig. Tu vil nitid tobt-. Tbi for eller siden vil m Mvixlig Eitel, fom tendek dit Hverdaqslin let-gar dig blot for de fromme-de vil sortælle dem, at hjemi me til daglig er du flet itke deni Mand, du taler til, men er en get-» r:n. gnnven Rad, er fort for Holze-« det, bidsf mod din Korn-, uduelig» 1:: nt opdrnne dine Vern, 7om du« ladet gna for Lud og koldt Band at du et en sollnnk mod dine egne Menighedsfolt, saa de hellete set din Hæl end din Tan. Og megct mere af famme Stufo olt pr. Lei link-ed. l l i l l ( l Lq fe, Taa vil jo de fremmede for-I agte dis. Dog, det er endda ikke det værite. Verm-e er, at du ei alene· var salsk mod Mennesker, men vg-« faa mod Guds Aand og din egen Zamvittiqbed. Bevidftheden bekom vil bryde ned paa noget i det ind voms Mennefke — din Horcher Men det er for stor en Jndsots at Wenige Der Menneske var aldtig til, der. fysift kundc springe over jin egen( Skyggr. Men aandcligt forstqaet er der da sørst for Alvor ingen, der hat kunnet eller Lan gste dem-Kunst stykke. —- Nej, mcn er det nu netop itka hvad du gar Tillsb til, naar du lyder hin Fristele, der ovcns for her-ries? Er det i Virkeligheden andet end at ville springe over din egen Skysge. Ak, der er noget rørcnde vcd den Zag. Vi maa not tilftaa det betet tigcdc i Tigterens Ildbkud: Var vil blot alle faa godt-, iom vi inne-Hi Og her mindeg man uviltaarligti Tolstoi hviss nogcu Ejnde etl Menneste fidcn Apoftlertussz Tage hak stildrct Fig few sandt, da har; han. Euer dog gjort et ærligt For-: fsg derpaa. Muligt har PascalsOrd· fortssvasvct oq ægget harrt, da han: bestemtc sig til at tegne sit Villed med Ord. Hos denne asdle Zorfati ter hcdder det et Stcd faalrdes:s »Den Forlegenhed, Menncsket be findet iig i, ger, at der skabes i ham et dsdeligt Had mod danand bed, iom ftrafftsk ham og ovekbevi: set ham om hans Fest Jdet ban nu Insker at tilintetaøre den, mcn dog itke er i Stand til at sdelægge den eftet dens Væfem sdelægger han den faa meget som muligt i sin egen Bevidfthed, samt, om muligt i an dres. Det vil fige, han anvender al jin Flid paa at kkjule iine Sonder, sbaade for sig ielv og andre. Thi han keer ikke udholde, at andre skulde vHe hanc dem, eller at de ikulde Ie dem» —- — Thi er det ikke sandt, at vi hadet Sandheden og dem, der sigee os den, og at vi vilde Instr, de havde en forkeet, men altiaa gunftig Mening om os, san de agtede as sudekledQ end vi i Sandhed er's« O, Malt du med din klare We, bit ltdende Me, din dic lige, tjenende Band, du var for god for denne syndefulde Bei-den — — iaa tog Gud Herren dig hjem til fig. Tolstoi. der ikle var Kristeth var anderledes wriig i at besktive sit eget iiidvortes, end maafke nagen cnefte of hans Samtids Kriftnen Tet er menneileligt at ville ,,sljule sine Zunder for ig fvlv og andus.« Krifteligt er del derimod illa Dei lristeligc lsctegncs nedx »Bekender chrtrasdelierne for lmemudrc!« « Tot kriitclige udviies deri, at man ironitmsdisr ligcdan ude mellcm an dre fom hjcmme i sit Hirs. Det vir ker Tom en Spand Jsvand i An iigtcm naar man, efter at liavc væs ret iammen med en ved et kriiteligt Mode f. Els., trwffer til at se ham med Hurrdagstøjet paa, vg han da ika er til at kende igen. Ja, ja. ja! »Don-r dettcy J Prces iter!« (.st5«. 5, 1). Men derer det ogiam J LergfolkI Hat du jævne Vonde cllcr Vorm-r vwrrt til Kirle eller Fokiamling, hvor du maaile bar vidnet inmkt og gribende, pas da for Guds Skyld paa, at dine Omgivelier, din Ægtefælle, dine Bsrm ikke skal finde hine to Egcns flabeks Modscktninger hos dis, nom lig det grimme og fraftsdende Dei er vist ofte iaaledes, at den Iiicgcsttnlende ogiaa or megetsgentas» sonde. Te iamme Ord og Vendingcr" Gang paa Gang, igen og igen. Mcn naat en ophsjet Sandhed attek vg» atter hist-es paa falske Læbek, bru-« qcsks itiindleriic vil den paa annike scvrlig, ganfke egen Munde virle det modiatte af, hvad dzn burde. Dette lckqge du dia vaa Sindri Zette. ter du Tom on Paomindelic im et Menneike, der lender sit eqet Eiland-Js-i fotograii og gerne vilde hiælve dict« til at se ditl — l Tit »Dansteren«. i CI Forslag til de asldrc i Muds islenjgnch Fm Inin Barudom hu slur jeg Historien om Fisterem der. mode nd paa Havdybet og sang: »Ro, ro til Fistcgkæt, Flnndcr dybt paa Banden der:« og naar saaFlynsx deren kom, kunde Monden faa alt» som non-J skone brgærede; naa, de endte begge to i Muddergrsften,sors di Kosten for-langte sei-nieset Jeg vil ptsve paa at vcere kimelig, for at det ikke ital gaa galt til sidft. Man kan jo not læke as Bewean monnchen uan at man, fom J. Pl Olsen money ffulde give fig til at danse om Guldlalven Noa, Olsen havde fiktett godt af en lille Rund-I denom for at faa fine gamlc stiveY Pusselankek var-met en Zmule. Men« nimm-, hvad jcg her skriver. can faa ham til at trivpe helt gernbe ligt, og hvecn ved, hvad han saa kan g-re. Dvad vil du da? Anh, jeg tænker Tau tidt paa vore spredte Lands-T mænd, der iiddek i ftsrre eller min dre Gruppen særlig thrude i KystsY stateme: vi hat her 3——1, hist los 15 oq slere Siedet 20 til 50 Fami lien fiddcnde nden at have Gudss Nandemidlcr iblandt fig, og di for-F maar ille at naa dem. Jkke heller løset de nye KolonierSpstgiksinaalet:· tln som Regel drager de tun fra de gantle Menigheder. hvnd fotnme Tiis der gør ligcsaa stor Stabe fomGavn Noa, se FolL fotn har med disk-J Foretagcnder at gsre, kqn itkc gøkes mete: thi de hat hverlen Krwfter eller Midlrt dortil paa anden Man-! de. : Meu nu bogyuder mange af vore« Menighedsfolt, Tom og vote Præsj ster, at blive gamle og maa forladh denne Ver-den. Te fleftc Prwfter ef tkrladcr som Regel of jordifk Godsd tun noglk Vogt-r her vaa Farben-. Mrn mange as vore Menighedss» foll, sum trofask hat ftøttet Guds« rliiges Arbeitse, efterlachr sig enDel Formue Nu er der itte min Me-; ning, at man, lig i den romerjti katolske Tit-, ital jkænte alt, man ef terladet, til Guds Rige; thi for lidt og for meget fordert-ver alle Ting Men lud iKirer dele lige med et af Børnene. Hat du f Ets. Efeu dom til 10 TuTinde, iom Herren hat veliignet diq med, og du hat« lad os Tige, fike Bsrm saa er der 2 Tufinde til hver. Du tænker blat« i dit stille Sind: Jeg hat et Born mete, og dette Barn er dem, Tom et uden for Guds Rige, iaa giverz ieg beste Born Iige med de andre Sau vllde vi san Midler oq Mis sionæter nok til at drage omkring, lig Not-Kerne og Svenfterne hat her i Besten, mange derttl ftillede Akbejdeke, som itte bestiller endet end at samle Landsmænd samtnen, for at de can faa Nandemidleme og dekved kommer til HerrensHjord. Nu et det just Tiden at begynde paa dcnnc Zag, og hvor vil J, kasrc Wids Wonner, blive glade i Himmelem naar J tcrnkcr paa, at J med den urvtte Mammon pas drune Mandi- bnr skafset eder Ven ner i de evigc Voliger. Dei er Ugo saa Cont, sum kmak Vornene siger: »Den gamle tmvde ikkij rct meget alligeer vi troede han havdefkkabt andcrledesz fommcn til os.« Maa. Herrens- Aaand ogsmf vejlcde os i dmne for Eoiqhedm saa vigtige Zag, at vi lnsdrc og bedre kan famlc de sama-one fortabte Faar of det nye Jsrocls Dass. Dissen. J. Scott. Folketitte og Jtikitke. Den Arboeskllqsmusscnfle Affe-te des-steck Odensch 8. September Den inter ressanteftc Tel as det to Tages Verirrt-mode Horn ,,.8iirkeligt Sam sund af ls98« hat foranstaltet her i Haar og i Tag, var afgjort For middansmødet i Tag,l)nor man drsfs tede Spørgsmaalet om Folkekirle og Frikirke. Mndet havde famlet henved lUUO Menneilee J Foriamlingen saan bl. a. Biskop Balslev, Landstingss mand Jers. Pedersen og mange Prcester. Forhandlingen indlededes af Pa smr P. M. Lassen, Frederitskirten i whennavn Odem hasvdede, at den danile Follekirke ilke er noget Tros famfund aldrig hat været det og nnsppe nagen Zinde vli blive dei. Llfgerelsen i den ArboesRadntusi senite Sag viste det bebst Dyi Fol telikken og den dansle Menighed er ilke eet og det samme. Menighes den et et Trosiomfund og hvok der er en ren og llar Fornasgtelie of Troens Ord, er jo Fcellesskabet brudt. Heldigvis fkulde Taler-en ic ke docnine oin det enlelte Mennefkes For-hold til Eud Folkelitken er vel en borgerlig Jndtetning —- den Form, Statss magten hat givet for Folkeis Flet tals Gudsdyrkelsp, men Taleken vilde vasre med til at holde paa den lasnast muligt, og det af flere Grun de. Der er ad den folketirkelige Vej bkagt stor Veliignelse til del danfke FOU: man har itle afgjort Vished for, at det kam-ne vil ske ad fri kikkelig Vei. Deknæit vilde Taleren holde paa zollekirken for Menigs hedens Stnld LIZenigheden er nems lig ikke meiden- nok til at undvære den. Den mangler ier Styx-le af slonomiile Grunde, men fordi den ikke hat nok af indbyrdes Kcekligi hed Endelig holdt Taleten paaFols cekikken for Evangeliets Skyld Man ital ikke jsge en flamp som den, der nu i fleke Lande feres mellem Etat og Kitte Hvad angaar den fremtidigeGang i den folkekirkelige Udvitling vilde Taleren iige med Gru:idtvin, at Fri lied uden Orden alle Tage er et mindre Onde end Orden uden Fri bed. Der er taget gonite baavendt vaa Zpørggmaalet om Prasstcvalg. Vi lmr iaoet en Menighcdsmodslov med Prcrftevalg i Stcdet for at fau in Prcrstovulglov nnd et Monta lusdszmad Tet er Kirkeforfatningss Morast-macht der fpøgcr bagved det hete. Vi hat et Præstelsfte, men det holdes ikke —— i Livct qaar det sanfte onderledes til. Man figer, at man skal holde sig til Aanden km ikke til Vogstavm Der mao da stmrges, om Prwsteloftet er Hum buq, Man fer io nu, at Falk Lan rent fornasate cntelte Led of Troens Qrd og dog etkendes for at være rette Guds Tjenere. Men dette er Svomp i Hufei. Og over for den nytter det site at Iukke et Pindus op oq lufte lidt ud. Det mest for kekte vilde Tikkert vcere at ofskedige saadanne Pcæfter, der fotnægterDes le- at Troesbekendelsm Det time ligste vilde væke helt at ofskaffe Prwstelsstet oa i Mangel deraf at . indfsre en Ændrtng of Ltstrt Skal vi have Lætefrihed, man vi ogfaa have Nituolfrthed, men mou ske det tun kon ske i to Tempb san vi foar Lærefrfheden first.