Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 22, 1911)
-.Yanskeren«. et halvugeUElig Nyhedsi og Oplyss ningsblad for det danske Falk i A m e r i k a Ists-et as DAFISH LUTIL PUBL. IIOUSKL stets-, Repr. ,Dan»leren« apgaax hoet lesdag cg Judas Brit pr. Aatgang. De Formel-e States si..5i). Udmndci 82 M Vladet betaleg i Inst-nd sestixling, Betaut-F ; dresseforunvring cg anbot anqaaendk Moder adresseresr DLNISH 1«l"Tli. PUBL. Hob-ZU Malt-, Nebr Redattpn Il. M. Atcdeksm Alle Bidtag ti: »Tansieren«g Jndholtn sflzandlingek, ...Irrelponvancet og Artifl k as enhver Art. bedes abeesseteln A. M. Andeklen, Blum Nekt. E .:e-red in Ell-m- l-«os!cstgjce as second class Vetter Ackvektjsum Nat-es made known upon sppll-atloa. J Tillcelde af Urtgelmsdsishedet ved Modtagelieu bebes man kluge til det stedlige Vom-Efeu Ekulde set ikle bit-um heb-Z man Ienvende ng til »Tan1keken«9 sont-Ir Naat Reserve denn-aber sig til Folc, ver apektereriBlaoet·-aten rot at the bot dem ellct tot at fes Oplysning am ver apum-be, beoes De altw cmtale, at Te iaa Amt-risse mentet i dette Mal-. De: exkl værc til gen sidig siyl e J ,.Hjecnlandeojten« gcngiver N V. folgende Ord af Spotteren Vol tajre i hane TadeftunM »Za, mm Ven khans Liege-, Te er den ene ste, som har givet mjg gode Raad. Havde jcg fulgt dem, faa havde alt nu været anderledes, og jeg vilde itle have været i den frygtelige Til srand, Tom jeg nu er i. slun ng har jeg berufct mig i. Heut hellere en Sindsfyselæge til mig. De tan ikke hjælpe mig. Jeg har været en Taabe, og jeg skammer mig.« J den tyjte Heer feres Soldaters ne tompagnivjs med Pikkelhue paa Hovedet og Vaaben ved Siden i -Kirke. ««Frankfurter Zeitung« for tæller, at en Reserveofficer« der havde fort sit Kompagni i Kitte, meldte en af de menige, fordi han hat-de fovet i Kiesen. Da Kompag niet i Ugen fotud havde haft streng Tjeneste, fandtes dst fortlarligt, iaa han kunde slippe med en let Straf. Gan blieb da idsmt en ekötra Gudsi tjeneste, en ,,Sraffegudstjenefte«· En Folcestamme uden Guder. Det er en bekendt Sag, at man hidtil ielv has de meft ucivilisekede Men nesker har fundet visse religieseFos restillinget. Nu paastaas det imids lertid, at man fornylig paa Sama tta hat fundet en Folcestamme, der helt er blottet for Begreb otnGuder. Eiter hvad en tysk Videnskabsmand fortæller i »Frankf. Zeit.«, hat fle re euwpæiske lætde aflagt længete Besen hos Stummen, og de Ttal al le være kommen til det fannne Re sultat. Udfaldet af Valget i Maine blev faa en Sejr for Likørvennekne, men lige godt itke en Seit, de tan brovte stort af. Og paa modsatte Zide er Rederlaget for Afholdös eller For budsvennetne ikte faa alvorligt, at der er Grund for dem til at mifte Mal-et Der et jo endnu et Stridt tilbage fsr Liksrsalg er tilladt i states-. Zlavehanch J Marokko tri veS Slavehandelen fremden-T IIm at der i selve Byen af Tamme Navn forhandles ca 2000 Sjcele om Aa ret. J hele Provinscn scelgess paa famtlige Slavemakker 13,(200 ulyki kelige Mennesker om Anker Jlt dette er en paalidelisg Opgivelse, borger Dr. Donald Machenzies Navn os for: han er Medlem of det engels ste Anti-SIaveri-Selskab og en be kendt Mennefkeven. T—e i »ijst.« Pastor Johan Olfen. Vi meddeler folgende ester »Luth.«: Som tidligetekundgjokt, dødePast Okfeu i jin Datteks, Mei. Dr sGtanruds Hjem i Minneapolis, tirsdag Morgen den ö. September, eher fleke cat- Sygeleje J 8 Aar qude htm meet Weis til Arbei Usc dem-ft- Ist Ist san svdt ist«-sie wen met Wo og til Dels uden Samling. Dsdea ivar ham derfor en velkommen Gest. Don havde faaet rum Tid til at sgøre fig forttolig med Tanken am III-dem og denne havde jaaledes tobt alle fine Rcedsler for ham s Bast. Johan Olsen var eueste SK Zaf Die Jacobien og Huitku An født Demnaan Van biev født pas .Helgeland, Roma Z. Juli 1834 J 51854 blev han udeksamincret fra kTroms Lærerjeminar, fik Aktium .i 1863 og anden Eksamen i 186L ’Tercfter studerede hcm Teologi ved Kristiania Universitet fra 1861 til 1866. Han biev kaldt til teologisk jProfesfor ved Augusmna Eynodensl ICollege og Præfiei kole Han tog :imod Kaldset og kom til Amerika i I 1866. Eiter et Aars Virkiomhed vedt kdenne Stole gik han ind i Pkæstes sgerningen og blcv Præst i Neenah,« IWiS. Senere flyttede han til Fi. Howard samme Stat, og i 1873« stog han mod Fiald fra St. Ansgak, Teek Creek og Rock Creek Wenig-» hedet, Ja. Eftek 30 Aars uafbrudt» i shan Embedet i 1903 paa Grund af svækket Hei-beed. , Basior Olien var en af de MændY der organiferede Den noriksdanike· Konference i 1870 og gjokde i ni Aar Tjenefte fom dette Zamfunds Præfident Tesuden redigerede han i en længere Aarrække dcne Sam funds Blade, ,,Lutheraneren og ·.Missionsbladet«. Paswr Olsen hat under hele jin kVirkfomhed i dette Land lagt for Tagen en vakm Interesse for For jening af de bestanende norsfilutheri «5ke Zamfund og tog frcmragende ETel i Foreningsarbejdet og Organi Ifationen of Den forencde siirke i HISW hvorved Ten nokste Augu iftanafynodse, Tct antimissouriske Vrodekskab og Ten nottskidanskeE Konference bleo fmcltet samtnen til· et Zamsund. « « Den lö. August 1858 blev han« gift med Rachel Rødli. Bette Ægtes skob blev velsignet med elleve Barm« hvoraf folgende set-J er i Live: Past.j Sigurd Olfen, Oslo, Minn.; MiTts1 HelgaOlsem Mrs. Tr. J. E. Gran-i rud og sQ. Etling -Ll""c:1, alle ii Minneapolisx Tr. Rolf Ofen, Its James, Minn., og Mr-:. Petcrzield, Ann Arbok, Mich. J 1908 fejrede Pastor Llscn og Huftru med stor Hajtidelighed der-es Guldbryllup. Næften to Aar Ernen nemlig 5. Mai 1910, døde Mts. Olsen. Rækkerne tyndes. Te gamle Kirs kens »Ist-tief rykkes hort, den ene efter den enden. Tet manet de gen levende til ftsrre Troskab og Uds holdenhed i Arbejdet og Kamvm —M— Hknfatue Tiber. (Ved P. V. A.) i . « « , - l J Aam Zxxl y. m. usde : up jculum, Jtnjiem en Treng, Der sont Mond tout ti. at indtagc en skem i kudt Zwiing i cn Nonen JHan var, om Der dcddcr Om en and-en? frenlragende Mond, »a? snnpex III-! jet, men en dygtig Zoldat«. Han« navneii almjnoelig Cato Cer:"·oriu5, mcn hat mange andre Tilnavne. Tet var mange ærefulde Posten der betrat-des harrt. Hans Um findt i en Iowa-get Tid, nemlig i den waret-. fke Zristats fuldefte Kraft, der nu dog truedes med hurtigt Zusam Hvad der her jærlig fkal her-res er hans Betydning Tom Forfatter. Det figes da om hom, at han var sRoms fskste egentlige «F,-t)lkefc)rfat-A ter, og man knn derfor paa en Maa de fide-stille ham med Ludvig Hol berg (eller omvendt). Cato forta-. stede fin Tids Sædvaue at strive paa Græst, ligeiom han t det hete. taget tæntte meget ringe om den græike Lærdom, figende, at hvis ERom tilegnede sig den groefke Lit Fteratuh vilde Ztaten gaa i For raadnelse. Han holdt fis da til Mo-« dersmaalet og regnes at vcete Sta Ibeten qf kannst Fpkfattekstit —- u-« Egesom jo Holberg meet for at have brudt med sin Tids Skit og ved sit Gennembrud i Litteraturen at have fsrt det danste Tungemaal til Ære og til det- Ret. Her meddelei nu et Uddraq cf Tat-It Bog om Land livet Mg et det en ten Jornejellej til Aspssiling at Me sitse Tink« fta samt-, Mute Dase, hvwi matt trad- Ifftsmden bog san sinds sitt felv es sia Tit senfbellst set-haa bentlke die sei-a- ventios Mk cui tiqtig Husholdsiss pas eit tomerfk Guard. »Naar en Gaatds II ShveejeH bexøger jin Landbolig, bit hanj ftrots, efter at have tilbedt Husd guden, vegåver fjg ud i Matten, om muliku Hviss jktc, da den fol gende Tag. Jdet han nu eftetser, hvad Arbejde der er udsprt, bot han kaldc sin Bestyrek og fortange chnftab over, yvad disk er gjort og itte gjort. Han bør fpørge, om Itrucjdrt udførtes i rette Tid, og om det, der er ufuldsørt, tan fulds endcs. Han man anders-ge, hvor megcsn Vin der er lavet, og hvor megen chdse er gcnlt heu. Dernæft bør hatt finde Rede paa, hvor man ge Tage Der gik mcd oed disse Ak bejder. Hvis Amode «·ynes mangelfuldt udjprt, og Vestyteren undfkylder sig med, at hakt Var gjort Iit bedste, at Zitwerne hat værct donne, at Vei rct var Umringt at nogle Slaver løb bott, at han felv taldtes·ud til offentlige Arbejden eller lignende Udflugter, da maa hcm kaldes stmkgt til :Reg115kab. Hart bsk Tosk ges, »om han pas Storms og Regu dage bar pag-Tet. at dct indvendige Arbcjde blev gjort Om Vinbehoh derne er stutkde og klinede med, Beg. Om Hufet er gjort rent. Om Kornet er finttct fta Tasrftegulveh til Laster Om Gsdningen er kIrt ud af Heftei og Kostaldon og staksd tet i Dynger. Om Sarden er bleven« tenset Om der er lavct nyt RebJ og om dct gamle Reh er blevet nd-! bedrct Lm ban bar taget sig af,z« at Flamme bar Iappet deres Art-I 5fett-Er og Kjortlen — Ligesaa bskF han mindes em, at til religisfe Fe-! ster tunde gamch Grsfter været ten-« Tcdc den offcntligc Vej vedligeholdt,1 Tomc huagcst neb, Hat-en gravet,I Enge-n giort ryddelig, Træerne be fkaarne, Reuter rykket op med Rod, Kot-net malet og en almindeligNydsj den-up udført Det bsr ogkaa figes hom, at naar Slaverne er sygeJ skal den-s Nationer fotmindskes. I Naar disse Ting er otdnede tili Ejekcns Tilsrcsdkshed. bar ban se tilJ at Alt-beiden der liggcr hen hold-H gjomy ufoktovcst suldføres. Dernæst Lan han anders-ge Guardens Regu-I skab og eint-sc hvor megen Sæd er bit-Den tjlbetpda til Feder-. Liaefas maa han have Oplysning om, htmll missen Vin og Olivenolie, der havesi vaa Haandem hvor meget der er forbrugt, twor meget der et til-l overs og kan feiges Hvis der for Etsempcl Ekulde væte Undetskud eti Agr, bot det oprettes udefka, og alt, hvad der er til overs fra Guar densz Forbrug bar Tcelgeå Hvis der rr nacht, der Jkal udfpkes ved Kons trukt, bot dem ordnet-» og ausarten-I t J de den Slags Arbejde burde en streven Okdre udstedes. Hvad Krea turek aiment-, de bot fælgeö ved Auktiom og Olieit 1igeiaq, hvis Pri scr er siegen, ligeiaa det ovekflsdige Vin og Korn paa Guarden. Frem deles skuide han beordre, at gamle Tore sælges, samt Ave-g og Faale som der hæfter Fejl net-: desuden 111d, Sude-n alle gamle Plove, gam le Ziel-stoben gamle Slaver. syge· Blut-en samt forøvkigt alt, der er· ubrugeligt. Thi en Ganrsdejer maa1 vwre en Ewigen ifke en Kober ( Eu Gcmrds og Zlaveejer maa des-41 gmede i sin tidlige Manddom med: Studiet af Landen- Trift. Men’ han burde dem-use iig lcknge, for! han bygger jin Villa. Beut til ditj 36. Aar og byg da, komd-at at hold Ejendommen er —opdyrket. BygI Faaledes, at hverken Villaen et user-· holdsmæssig swr i Sammenligning med Guarden —- ellek omvendt. Dets anstaar en Slaveejer«) at have et vclbygget Landhus med en Binkasb der, et Opbevaringssted for Oliven olie, og Tsnder i saadant Antal, att han Lan vcrre i Stand til at modeI Misvæksmak og hsje Pris» mcd ko-! ligt Sind. Dette vil ei blot Ine( hans Rigdom, men ogfaa hans Jud flydelfe og gode Rygte. Hans Bin-! perfer maa vceke af bedfte Stagg,’ saa hans Vin bliver vellavet. Nam hanz Oliven et indsamlet, bar der strats laves Olie, da den ellersj bliver barst Duft paa, at hvert Aar rystes der en Mængde Dliven ned af voll-femme Staune. Hvii du ovfamler dem straks og hat Kur rede for dem, vil de inqen Stabe have laqet af Statuten, og Olieu vll ’) Dufwstvætecatoswvu paa vors M darein-nd Blive faa meget grsnnere os: beda» IHvis de derimod liqger for lcenqe »Na Jorden, ja few paa Lob-Jul "vet, da vil Olien, der laves af dem, Hotive vammeL Otiveuotie vix kund Jvcrre god og velsmagende, naar den Her rjgtig tillavet. i Foägende er Beftyrerens Pligter: Jhan maa holde streng Disciplin og Jse ni, at Festerne overholdes. Fla zverne nma afholdes fra Ekcenderi. Iijis trugen af dem begaar en Zeil, Ther han straffes paa en venlig Maa »de. Beftyreren maa efterse, at Slas Gerne itke lider Hunger og Kulde. Ved stadig at holde dem i Arbejde våi lmn forhindre, at de stjælek el le: Lsegaar andre Streger. Hvis en Ein-Je get ham en Tjeneste, bsr han vise Taknemmelighed, at ogsaa de vorige maa opmunties til at gere hvad Ret er. Bestyreren maa ikke tun- en Ttivert eller Selfkabss mond. men maa anvende ol Flid pna at holde Slaverne i Akbejde og werden-, hvorledes bans Herres Befaiinger bedst can eftekkommes. — Stundom lenner det sig at vinde Rjgdom ved Handelem var den die-: ikke saa farlig: eller ved at laas ne Penge mod Renten var det blot läge Taa hæderligt Men vore Zor jasdre fastholdt ved Lon, at en Tyv sfnide give dobbe1t, en Aagetfarl dernnod firefold Erstatning. Vi Her sauledes, hvor meget ringete de euer det for at være Pengeudlaas nex- end Tyv. Og atter, naat de koste en god Mand, koste de ham Tom en god Landmand Tenne Ros var doldt Tom den højeste Hvad mig angeor, jeg tcenter vel om en Keb nmnd Tom en Mund of Energi, der» strasder eftet Vinding, men det er Tom Tagt en Levevej, der ledek til Rate og Nnin. Landvæsen danner derimod de modigste Meend og de fraktigste Soldater og er af alle Erhvekvstilder det sikrefte, det mest nanntng det mindft mistasnkte, og de, der udsver det, hat-de færreste ..onde Tanter.« Aff—— ( Et Pat Tanter. l J ,,Tanfleren« Nr. 7:· findet- en Artikel, ilrcvet imod Sygcs og Hjæls peinrening inden for Samfundet. Meningen er, at Guds Falk itte be hsvet iaadannr. T Jeg ital itke imsdegaa Forfati teren, ielv am vi i dette Punkt ikte ie: ens paa Sagen. Vi tan ja itte være hugget efter een Model alle samtnen Dei-for blot et Pat- Tan ker. s J Ap. G. 6, 2-—-3 læsek vi otn et Valg af 7 Fattigforstandere. DerJ vat, som vi fet, Orden. J MenigheU dens Guldaldet kam en Ananias ogl en Safika til Syne. Paulus komm-; net Menigheden i Korinth at læggs noget til Side hver Sandag, saa det kunde ligge faskdigh til hanJ kam 16,1——3.) Vi sek, det var organiseret, ag, Enighed gar jtært« Dersor lasset vi om Foreninger af alle mulige S.lags ch tænker helft paa de godc. En Dag, jeg tænktej paa de mange Elias-Hufe- omlring’ i Samfundet, maatte jcg iige migI selv: Dei er iket ved Organisation eller Fokening. Aooitlen taler am» at bruae Gile Ord i Rot-hold til vor Tro ozi tun "a.1 vidr di er kom men. Vi maa tage Præsterne og Menighederne, hvor de ftaar: in-’ gen kan lwggc en Alen til iin Virka Vi faar vente, til det fuldtomne lommek.« ; Jndtil da, forstaar vi imklevis og pwfeterir ityklevis.« N. P. Narrelnnd. J 942 Nigde Conn, Evaniton, Jll. Auftralia vix III-tu Zeulaud Missiouen. Mitte Taufe-per kommst til at be jlasftige sig en Tel med denne Mis sion paa Grund af, hvad der hat været at lasse derom i »Danskeren«, Tet fynes at dreie sig om Zpsrgss maulet:«Hvor ital vi faa Mænd fra til Gerningen derude?« Det set ud, Tom om man stger dem i Dan mart og Amerika For mig staat dct Taadam at de man føges dcrude: thi et Land og et Falk maa ogfaa i aandelig For-stand brsdspde sig felv.J Jeg hat for mtg Referat fra kristek ltgt Studentermsde i Tokio, JapanJ i »De Ungeg Acad- Nr. S, was-J Stde 95, hvor en B. S. Ast-rieb fra Indien siqu »Juki Land kan evangelisereö fnldftændigt uden ved dets egne Sonnen Vi maa forstaa, at vi hat Anfvaket for, at Arbejdet sbliver gjort· Te fremmede Missio nærer ital blot hjælpe os. Landet er vort, Ktiftus er vol-, og Pligters ne er vore.« —-- Teile er nn ogsaa mit Zyn paa AnstraliaiMissionen Skal drt blive til noget med den. inoa de ielv lwgge levende Oka paa Herren-Z Jlltcr. Tcite er oqiaa en VolTignelsa iom dct ikke or godt for Mcniaheden nogetstcds at nndvære — — heller ilke dcrnde. Dei-for menes det, at den bcdflc Hjælxy der kan ydes dem, er at uddanne Mænd fra deress cgen Midtc til Tjeneften iblandt dem, og at man unwider og tilskvnder dem at sende Mcend til vor Stole i dette Øjemcd. Der vil mnasle fich, at der Enge-n cr at saa uddannet. Mon man kan vide noget om det, uden at anders-ge det? Desforudcn er det fo, Tom J. M. H. siget i sin fertige Artikel, noget, der can bedes om. Maasse man ikke hat haft Ljet aabent for dem-: og man-Te Sekten vil vække til Eftertanke, Rudern-geler og Handling i dette Since Mænd hor fra ellet ska Tanniark vilde alliqrs vel kun ver-te et Laun, iom vel maa gives, otn det hehr-ves, men Tom hurtigst muligt man eritattcs med Lande-is cgne Sonnen O. Rasmusicn, Spenceiz Iowa. W Fka Krcdsmødet i Gram-Mc Mich. Gottfat fka Side 3.) Valg af Styrelie fit folgende llds fald: L. Pederien Fokmand, W. C. Nielien Selketær, H. P. Linden Kassekety alle genvalgt. Flomiteen der havde Formandens Jndberetning til Overvejelie rap porterede Vedtagelie as nogle Punk ter, der tnrde have almindelig Jn teresie ital her i Fiorthed iiieddeles. J Henhold til Forniandensz Cndbip retning der vidner om et Arbede naefrugtbar i Herren-s Grrning — udtaler Mødet iin Gliede og Tal til IGen-en. Modet udtaler iin Tat thut-de viit bellere have staaet Glie de eller Anerkendeliej for det Arbei de som er svet ved Bsrnenes Un dervisning i Fetieikolen og tililyni der Menighederne til at virteligs ask-e Formandens Henftilling oni at faa en Student til Laster i san mange Menigheder iom muligt Til dette Punkt blev der bl. a. gjott opmæktlom paa, at vi fra Sam snndets Aarsmsder og nu fralikedös nisderne sit en liel Del Tililyndels ier og Henstillingek, der i de fleste Tilfcklder hvetken gsr ondt ellek godt. Terfor blev dette Punkt veds taqet med den Tilfsielle —- og at der i hver Menighed taki-ges at Iwalt- et Stolefond til Udgiftek for bunden med Hverdagsilole. Medet ndtaler iin Glckde over Offetvilligheden blandt Ungdom nien ved at underholde en Student ved Prassteilolen i Japan. Mødet ndtalek iin Tilflntning til Stnreliens Ordning af den lalds te Missionspkæsts Arbede J Senhold til Formondenz Sen ftilling oin en fmlles Organisation of Kredit-its llngdomsforeiiingek, blev der valgt en Komite paa tte Medlenimek, der indtil net-sie Kredsi mode tager under Overoejelie Dan nelien af et llngdomsforbnnd Mødet udtaler fin Tat til Mis Tionasr N. M. Jenfen for hans Ak befde i Missionm Vedtaget at der give-s Jenseit en Paoskønnelsp af .50 for det forløbne Aar. —- Msdet udtaler jin Was-se over List-wil ’iaheden i McBridessslaldet, der nu san Hure Tig med TM i Missiouss bjaslu Tet var fest 8160 Nedtaget at Kredseu inddeies i to Distritter, en Jll. oq et Mich. District med hver sit Fomarsmøde Fredaa Efteriniddag. Eftet Sang, Striftlcksning og Bøn af H. Jst genfen blev andet Emnex »Hm-cle des kan et Mennefte vide at det er paa den rette Vej«? (Sal. 139, 23——24) indledet as Past. Hade Der man altfaa væte en uket Vei, iom bl. a. Steder oqfaa Matth. 7, III-M vidner am: Vi er enten paa den btede ellek trange Bei mod Evtghedew Pan den brede Bei et der en Jst-h som hedbet Diævelen,« unstet man fort-get at indbilde Mennesiet, at M er det- eden Fi rer oq Getreogdethardetsfrte fVillieJ De der vandrer paa den trange Vej hat onsaa en Førcy det er Jesus-, han er de helliges Kon "ge. Tet gældck oin, at vi er klar over hvilken Vej vi vandrer paa lMen hvorledes kan et Mennefke vi de, at det er paa den rette Vei? Du figen »Jeg trot, jeg er paa den rette Vej«. Godt, pkøv dig eftkk Guds Ord. Jesus er Besen, fslgek dn l)am, da hat du Behagelighed i hatn imn dn indbefatte dig i dette »vi« Vide at vi ere ouergangne fra Døden til Livet!« War du Jesu Kri sti Gnds Søns Tro, da har du ogs Iaa hans Linde-lag: san spgcr du i Dem-us Ord og chro: san har du din Lust i Herkens Lon; faa elsker du Guds Bsrn med hvem du hat den famme Aand som Apostelerne lamend ikke nasr det samme Maul lof standen. Forlmndlingen over det .te Emne fortsattes Fredag Aften efterat Past. Peter-sen fm Trufant hovde prcediket. Listng Formiddag: Mendens Pak fterne howt Mode i Prcrsteboligen, blev der boldt Oubyggelse i Kir ken, hvor Missionasr N. G. Jenseit og andre sørte Ordet. Lord-sag Eftermiddag blev Menigi hedens Erim-: Metfærdiggørelse og Hellizmørelfc i der-es indbyrdes For hold« indledet af Past. Chr. Peter ijen. —- At sammenblande euer for vekszle sichs to Begkeber san have sienune Føinrr. Jngen nretfcetdig kommer ind i Oimmelen Hvocledes da? det hcdder jo: »Der er ingen retfaskdig end ikke een«. Ja, Jesus lhar erhvetvet os en Retfasrdighed, der Lan fcms sont en Gove, men tun modtagess i Tro. -)o1l:ggørr1e er dct troendexlllcns neflesFuldlommengørelse Tet gam le Mennesle ikal more og mere til intctaøres: det nye Menuelku Je fusvjvct skal merk og mcre Meg nes. Netfastdiggsnellcn er en af fluttet Handling. Helliggørelien fo regaar trinvis i de troendrs hole Liv. Retfwrdiggskelsen et GudsGeki ning alone-. »J« ljn Salighcdssag«, siger Luther, »for» et Mennelle itle Lov til at gøre Tau meget, svm lasngo to Halmftraa over hinanden«. Netfærdiggsrelsen er Krisms for os. Helliaaørclsen er Kristus i os. Ret fckrdiggøkelle er Krisis Døds Kraft Helliggskelse hans Livs Kraft. Ret fasrdiggskelse er til Hvilty seltsa gsrelse til Bank-klug Forhandlingen over dette Emne lluttede vi Kl. »l, forhaabentliq alle lammen med den Fslelse, at vi med al vor Velialenhed dog ikke helt hav de udtsmt dette Ernste ’ Mr. H. L. C. Carllen havde nd viklet hos Byens vrominente Bot geke, at de mødte ved Flirlen med del-es Automobiler for at lage Gek sterne en Tut tundt i Byen og rundt om den lmukle Valdwin S- net-r Byen. Sondagen opkandt ligelom de an dre Dqge med lmukt Bejr samt megen Glæde og Sfælehvile. Gabs tjeneften begyndte med Birnegudss tjeneste. Paltor L. Pedetlen tolle til Barnene Undettegnede holdt Strifs teiale ud fra Toldekens Von, »Gud vcvr mig Zonder naadig«, oq liente ved Ngdvetbokdet biftaaet af Polt. J. Simonlem der holdt en god, væks - lende oq vedcrkvasqende Prædilen over Bogens Evangelium om den dir-stumme Studag Formiddag var der oglaa Gudstjenelte i Tkufant og Sidney, bvok shenholdsvig Post. Bentlen og Pasi. Heede prcedikedr. Past. M. Th· Jenlen, der lkulde have prædiket i Tkulant Sondag Formiddaq samt deltagrt i Mis sionsmsde Mandaq sg Tit-das blev ved Tolcgram laldt hiem om Sin daqen til Begravelle. Zondaa Eitkrmiddaq blev der taki et Alvotsokd færlig til de unge, fle tis Brei-Tier fette Ort-ei Søndaq Niten Nishi-iustitde book mange kalte et Farvelokd. Under Msdet W det ira ilcsret »Vi bar et fksni unsdsmsde«. Ja, vi hat-de et dei liat Msde. Herren lang alt san qodt oq harmonifk til Netto for os baade i timeliq og aandelig den Ceende Hart vwre inderlia taki-t, at han gav os deite Kredsmsdr. Bote tre imaa MeniqhedersKvin der gis imukt Haand i Haand om Beipisningen i Spiieialen Middag og Affen og om Morgenen i »die-n mene. De havde stadig ei Par ame kikanike Minder til at hiælpe i KI kenet holst-eh at be kunde faa Del i Mtbeme i Mike-L Cn iwrlig Opmætkfomhed bcw
