Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 19, 1911)
-.Yansncren". I · kaltem-nich Mhedss oq Oplyti Mlad for det dansie Zoll i I m e k ik s, til-sum as z Amt-H LFTIL Frist-. gorsnk J I dlckh JEAN-. .Maen« etogaat hoek Tirsdag og zudem zzriss pr. Aarqattg. heiseren-de säumt i!.50. chiaiidet Ists-« Ohr-et uzaieJ i Focssud scßillinzh Bett-Ung, sztvkessefomnoimg IS ander augaamde Mach adtesfekesk VAJUSH Ll«"l’l!. PUBL, HULNEI Bleir, Nebr. Mit-n TM. Anders-m Alle Bidkag Ost ,.Dansseten«5 Jndbcik Imudlingeu «..)tkespondancek og säm« r IX enhver Att« heb-g Magister »Z. M. Und-Any Plan-. Tod« Baker-ed at Hl sit !’0,i"-.-s·.«.ci« Eis set-on! Cis-s matt-an Advektjsssm «»-s-s isxams Icrssmn upon Ippljcatiom J Tilfslde m Ussegetmtksnghedn oed Roman-lieu set-es man Exaae til der siedlige Dis-Mich Skuide d» tkke Entwe, bebes man hmoendf siq kti ,T : n I kete n " tonm Nuar »Es-ferne denke-ihn sig n! Fou, der soetterekiBlndet,c-nten »v- as kob- ßos dem« Illet for at san Only-sama om der sperrend-, pedes The amo muten-, m Te saa Ioewsw F Miit i bette Max-. Zer ou være nt gen HUI Nym J net ,,Lutheraneren«« omtaler Bescræhelferne for at forene flere af de norjk-lutherfke SamfundJ fremfætter det Tanken onl et fællesH teologist Tidsskkift. Reduktionen mener, at UdgivelTen as et saadanti Tidsfkrift i Fællesfkab dels kundes være et degyndende forenet Arbei-! de, og dels vilde netop et saadant Blad tjene jom Middel til Drsftels se af det, som staat Samfundene imellem og for hindre-: Forening. ! E ! l Jakob Jojef Karmel, Grundlæg-» geren as den ltiftne Akbejderkorsz poratiom dsde jidste Fokaar i sit« 90. Aar. J hans Testamente fand-F te- bL a. Wende Okd ti1 haus« Arbejdem ,,Mine Born: bevor omi hyggelig sum Urv den Tarvelighed, som jeq hat efterladt eher. July-· stelfesfyge udarmer en Familie, spaltet den og krcenkerGud. Tag ikke· Petdens Btrn til Etscmpel som kun tragtek eftet Fokfænqelighed. Ebers Husholdning og eders Livsvaner me simple og ftedfe under edets Formuesomstændigheder. Lad en vis Afholdenhed made i hele eders Liv, hvilket fsmmer sig fot Krist ne.« Sommetfkolen ved Auqsburg blev en tigtig Succes. Omkting lOOPers soner tnsdtr. mest Præster. Det, sont Intereser mest samlede sigl om i Aar, var selvfslgelig Prof. Odlands Foredrag. Og det maa fi Ies, at de var baade væfkende, pro-i vende og belærende. De vil fikkert« ogsaa virke ansporende til fortsats selvstændig Granfkning qf erlsenss Sandheder. Lordag Eftermiddag ; (2. ds.) hat-de Sommerskolen en« Udflugt til Sage Hill, Lake Minne-, Lenkt-. Stolen assluttedes den 6.! lSept» skrivet ,,Folkebladet". z l s Nr. 8 of ,,Kirke og Folc« et udss for-met med fslgende Jndhold: Its-« pan —- Nw. John Hohe Dev Forest« afgaaet ved Dsdett Den fsrfte og eneste evangelifk-luther«·ke Præste-; stole i Japan med Billede af Los-« tere og Elever. Karnizawa, et Somi mertilflugtsfted. — Korea — Fra l»M:Iindeakc1demiet i Tyeng Yang. En troende Købmand. — Kin — Kina Jndlandsmisfiom Bed den 9.» Konserence as Verdens kristeligek Studenterfotbunb. Flere Statiuska ter. —- Sitm —- Past. J. Willen, D. D. bit-· Indien — Smmotiti Iet. —- Vimaa — Mist Lamme-! un Bibelwinder. sitika —Den for. n. M. Kittes Nrbejde m. m. — pttnii —- Mkt Rath S. Ries cnkeu estrk M. Sm. C. Mee, U. — stWi III is- WWW« J W I. m. Riegtelsk af Jomfkuisdfelem Hund den den-Im « Nægtelsen af, at Jesus Ktiftus er fsdt as en Jomfru er i og for jig af gammel Dato. Men tidligere bar man fundet denne Nægtelse uden for Kirkem bos a.-.benbart vantw Mennesker. At møde saadan Nasgtelse in den for seh-km cndog bos Præs ster og Lærere, dette er — os be erndt —- noget tust . Hvad betyder en Taadan Nægtels fes , Det er naturligvis ikke meget, vi her kan fige til Besvarelje af det ste SpøkgsmaaL men der kan peges poa det hovedsagelige. » Lad os first se, hvad Bibelens hellige Forfattere Tiger om Joms ; frufødfel en : »Se, Jomfruen fkal blive fragt sommeliq on føde en Son, og man skal kalde bans Navn Jmmanuel.« Es. 7, 14). »Josef, Davids Sin! fkygt ikke for at tage din Huftru Marie til dig: thi det, Tom er avlet i hende, er af den .Gelligaand.« (Mt. 1,20). »Den Helligaand skal komme over dig. og den Hsjestes Kraft fkal over skygge dig: derfok fkal ogfaa det Hellige, fom fadeikx kaldes Gnds Son.« (Luk. I, 35.) Todeljgere kunde de belliae For fattcre Ekke godt 11dtale, at Jesus Kristus er undfangcn af den Hel ligaand og født af en Jomfru. Altsaa betnder Næatelsen as Jam frufødlelen for det sprste Timvelt hen Næqteslfe af den helligcs Strifts kla re og tydelige Ord. On naar man sprit tillader sig at nckgte Sktiftens klare Udfagn, saa er dens Autoritet sat til Side. og book endet man fau? Dekmkftt Vi bekendet lige san klart om vor Heu-e Jesus Kriftus: . .,undfangen af den Helligaand« fgdt as Jomfru Maria« Oa denne vor Bekendelfe stem mer med hele Gut-s Menigheds Be kendelfe fra Apoftlenes Tage til vor Tib. Derfor betyder Nægtelfen for det andet Nægtelse af, hvad Guds Me nighed enstemmig bar ttoet og be kendt alle Dank-. Tænk nu blot den Taufe — for Mennesker i det tyvende Hundreds aar efter Krisis Fsdlel at nægte, hvad hans nærmefte Venner sktev, og bvad Guds Meniahed til alle Ti der hat bekendtl Sandelig, der skal —- saa synes det os —- en vanvittig Ptiftighed til for at kunne fremsætte Tlig Nasgs telfe imod laadanne Vidner. Og hvor vil det ende med Nem telfen as JomftufsdfelenP Natutligvis høker Jomfrufodkes len til det overnaturlige, det for Mennesker ufatteligc, til det, Tom forudfætter en almægtig Guds Jud griben. Men hvad et Jomfrufødfelen uden en NyskabelseY Og nægtes Nyskabellem saa er det kun slutningsrigtigt, at den op rindelige Skabelse ogfaa maa nægi tes. Og Tkal Fornuften sprst til fom absolut Autoritet at iætte Gtæns set for, hvad der et virkeligt, saa maa alt o vernaturligt, alt mirakultft udelukket Saa meqet betyder Negtelsen af Jomftufsdselew Ja, den betyder meget mete. Tet er netcm vaa Jomfrufødsclen og llndfangelfcsn as den Helligaand at Troen vaa Jesus Kristus som Guds Ssn hviler. Ja, mere endnu: Det er bei-til Troen paa Jesus Kristus baqde som Guds Ssn og som det teue, ubes fmittede, ideale Menneske knytter fig« Der-for betydek Reguler afJomi frufødselen til fidft Not-stelle as Jesus Kriftus fom Frelier og For sonet; thi dette kan han kun være Tom fand Gud og fuldkommentMens neske. « Er Jesus Kristuö ikke undfcmgen as den Helligaand og fsdt of Jam fru Markt-, faa tilhører han den fyndige Slægt fom alle andre Men nesker. Oq san er han ikke Meutlig for fkellig fra andre Religionsstiftere sum KonfnsiuQ Buddha eller Mu-l hsmed. , ( km Me. set er en fm Suec di et af de itskste Dydsmynftre, Bet den hat kendt. Og de: gaar iaa endda heller ikkc godt med ham som Dydsmyns ster; thi Fuldkommenheden er todt Og det mefte, Kristendommen Iaa kan vcere, det er et Lækefystem, et Religionsfystem, som maaite er foran de andre, men ikke væfensfoks skellig fka dem. « Sluttelig: Nestelses af Jomftus jfødselen kan ikkc stilles fra Kriftuss ·fomasgtelsc og Kristendomsfornægs stets-. Den er kun et Stykke Nationalw me, et StykkeVantto, fom er unabs «besiægtet med al anden Nationaliss me og Vantm Tot er netoo ejendommeligt for «Rationalismen, at den slaar alle Religionek i samme Klasse. I Man heb-ver kun at kende lidt Itil Noligionsfongresfen under Ver Idensudftillingen i Chicago i 1893 Tfor at finde Stadfasstelse for denne «Paastand. z Enfoldiq Tro paa Guds Ord og Fastholden ved den gamle Beken dcslse er, hvad vi bar Tætte imod qutolsen of Jomfrnspdselm A l lLiJilssionen blandt Muhammedanetnc. »The Moslem World« (Den mu kmmmedmtile Verdeni et Kvaktalss Tkriit om og for Yiisiionen blandt :!Ii11k)mnmedaneme. lldgiveten et ·den bekendte Missioncer og Leder n- den arabiike Missionsftation i Bahre-in used den perTiike Bugt — Samuel M. Zwemer, D. D. — vellendi ogsaa i kirkelige Kredie i Tonman Ved et Bein-J og en Fore dmgsrejie for et Pnr Aar iiden. Ekriftet for April Knartal d. U» fdm er sendt mig, er i stort For-mai M 224 Sider, hvokaf nogle of de fidite omages as Noieringer om Mode oq Venek vedrerende Missio inen, al der evrige er Missionölæsi nim. ; Prien aorlig er l Shillings, alt · saa v«d l Dollor i voke Penge Dei llon beitilles og betales hos The Christian Literatur Society 85 John Street. Bedford Rom, Lon »don, W C Men vil nagen sende Bestilling og Bemling til mig, fkal jeg med Glces de iende samme videre. ! Mr. Zwemek skkiver til mig, um de: iike vil være mig muligi as iioffe bons Blad nogle HoldetS.« Most set vil være umuligil J «i las-. ikke teenie mig anders ssxuf et nnd-it Blad vil bjælpe di til at faa Fssektetne aalmet og Js tereizsien vat: dafoa for den Mii :«:o. . i J Bogen »Jslam«, en Treff Preneste-n m iamme Fokfaiier op qi.—.--— Imchammedanernes le bl. a. saaledes: i Afien et omtreut lin- ;I.!lillio.-e1 Muhammedanete is Jmien cj2 Millioner. i Kind u« t« Mit »le. dg paa Filippinksc·ce« j;:««««(«, i det rusfisie Nige 16 ppl i.:l onek ogz Afrika 15 Milliousyf .i Auftra« en og Amerika 68,100. Ist-: llen vrimlende Siakerl Og Mis fionöatdejdei iblandt dem er ten-. ink .iq mit, tun lige begyndt Og Mc Ixar m mcti for den Mission oq for de Vredre og sztny Tom after sig for den» ch ved itke, hvormzict du kIn iaa Kredit for: men for mit Re: :-;:Imenk«.s bliver dei for mindr end intei. End tilgive oglaq :n te Mission-»von das » Men mdn dei ikke kunde hie« os til sum Missiondiærlighed og M:ssi.onsiuteresse, om vt holdt detttT Bladl Lad di prjve det I star Marias Hausen« I Staplehurst, Nebr. —-——,A Udkaft qf Tidens Tegnebog. (x ) l i For en Rcekke Aar fiden udtozn’ i Danmark et Digt uden Zusamt-! navn, med Titel: »Hm-d Maasse-L fortalte«. i Jeg ved ikke, om dette List fondt Rande for den moderne, det er Brandeske, Kritiks Øjnr. Men lige meget Her skulde blu: gutes opmærksom paa Digtet, vers i et leimt smukt Sprog og i form fulde Vers stret »Tai-Kerne fass vidt omkrinq til længst sprka Dage.« Sausen deri er, at en »W. W en Ist-u fiddek ene ved Vinduet i Tusmsrket vq selber i Tanket, dybe Tanker om sonndnd Dage: »Ja, uden Tvans er Tanketne, Zaa de kan frit passere l Lg bryde alle Skrankerne, Hvor de vil promenere.« l i l Og bans Taufe standsedes fsrft, da Maandu kastede sine Straaler ind ad hart-S Vindue og lod dem hause over Gulvet. Da slyver atter Taufe-ne af Sted til Barndomsdas vgene, til Mindet am Moder, der ihviler under Kistelaag, og til alle Lde andre, han hat maattet fkilles ded. Og da var det ham ,,—— — iom alle Taaget fvandt, Og Hiertets Hav blev stille, Thi Haabet Anfekgrunden fandt Lg Trer Livets Kilde: Ton Gud, sont Taa vidundeklig Te nmnge Moder tændkty le ogsaa naadig bære mig Paa Tine surrte Strudel-A Trreftet faar yan en Samtale » Gang msd den gamle Maasse-« Iygtc, der hat faret Taa vide ag set Tau magst, saa mag-et Og saa er dot, Mannen fortæller lss -——«. De fvundne Tider er en Mark, hvor du kan Fkugter 5anke.« Saa op-« tuller den Billed after Villed, det lysm der merke, dct ædle og det nedtige, start og fmaai. fam hoc-r paa jin Maade alligevel trods alt« bar hjemme i Guds Planet: et halt lille verdenshistorifk Panorama its-; Ekabelfen og fremad Og hvad det religisfe Sind fertig bemaerker og glædcr sig ved, er den dybe ÆrbssI djgbcd for dct heiligen der donner· en Undertone i Mater Z Hvis det lille Hefte, der tun fo-l ftek ca. Löc, ikke haves paa Lager,· vil Skov Nielfen felvfslgelig fiassej det. . Lad os ikte over des nye i Lit-. teratuten glemme det gode garn-i lis! ( I . i I « A. W tror at have tagt Mække til, at du hujker baade nsjss agtigt og lasnge Sig mig engang, bar du noget System at fslge?« « B. —- »Syftem, nei, ikke det jeg« ved af. Jeg simpelthen husket, hvadz jeg lasset-. Hvad mener du ellets« med System ?« A. —- »Jo, jeg hat hsrt om en 1ærd Mand, der ofte fokqutede sit Hufkesystem for Eine Studenter.. Han hapde inde i Hieran mde tet et Slags Skatol med en Meng-! de Aussen som igen var spærret i mindre Gemmer. Naar nu han stu dekcde et Einve, kullede han saa at, sige det last-te samtnen og qemte des vaa sit rette Sted i en as besF meldte Aussen Noar da det fkulde" bkugcss, trat han bake Stufer ud og prestol der var det i Rollen fau« nsfagtigt, Tom do han pakkede det« ned.« B. —- »Well, Was-Z a new one. on me!« ! :!l.---- »Du simpelthcn knister, si-! get du Ja, ja! dir er jo stor For fkel pcm os Wonne-let Jeg fclv hat Uaa en Mandi- on aa it System Z vidt forflrlligt fra ovemmsvnto. Nach jeg ftuderck en Vog, nør im gerne-« Tegn i Nandesn ellcr undersskegch bctydningsfuldcs Ord, og det er das ved Hjælp af disfe Tegns og Ords« lldfeende jeg hulkek det læste. Kot-. jeg liden hen ilke i Erindrinsvw genialde hvorlesdcs et givet Sied« set ud, san jeg heller ilke lmslc det. Men som Regel staat det klakt for mig, hvotledeg Stedet var aus« met-rieb med Pen eller Blyant,s Stregetnes Flut-r, Form, Inschr osv. Men netov as den Grund er det mig oglaa lau· godt som unm ligt at finde et givct Bibelfted uden netop i min egen Bibel Thl hulles Kapitel og Vers er mig lige lau umuliqt lom at hoppe til Kina.«» B. — »Du beuger altsaa, hvad man kalder StehthukommelH le. Du havde bog vist staaet dig ved at tve diq paa et more naflpæni , glgt System — Der rindet det mlg i Lauter-, hvad miu samle Profes lok engang insbe, da vi lkulde tm, en Masse Aar-tat l Mklehiltorient J hat vel lagtens haardt ved ais Vulk- alle de Tals —- Ja, det stemsi te godt not —- Naa, ieg«fkql gl ve ie- tinqu m ei mühen-il syst-w lom leg lelv Wh- is ynqre Nat-: bllv ved at erbot-, de seh tollen-, til J tauJ dem udenadl —- — Det hat været mit System« Iiden«. Bissehymur. Dagen er wandten-H Vdstens Fjerne Glimter den venlige Aftenstjerne, Alting blunder i stille Frev: Fold dine Hemden mitBarm og bed! Sagtelig svajer smaa Vlomfterkros net; Hor, mit klingcr en Sangsugls Toner. Tasmpey fra Hirten-Z høje Tag Tikrek de iidjte Klokkejlag. Sov. mit Vorm under Jesu Binsen Ratten-Z Hvile dig Sundhed bringet Sov, mit Baru, i din trygge Ro Forsynct vaager over os to. (Frit efter Th. Janke.) O I s To unge Mcknd sad cngang i Samtale om Fornpjelfer og Ad sprcdelser. Te havde bl. a. talt om Team og Dans. Den ene var en troende Ynating· Han antog, det sitteste var at holde jig fjern fra slige Steder, da de nasppe kan figds at danne et Hjælpemiddel for den unge til at holde jin Sti ren. Den anden, der stod i en Wenig bed, mente, at Ungdommen skal have noget at more fig med, og han ncegtede ikte, at han fandt storGlæs de I at vuggc sig i en Vienervalg mer Etraustk herlige »Blaue Do nau« Music J ethvert Tilfælde er vi i Majo rktcten«, vedblev han. »Hu-It man ge er J vol, som trot, det er Synd at lage Fig en Svingoml Nei, vi yar Meinghed og Præst akkurat fom J hat-. Og desuden hak de fle ste af Jcres Falk viit itte noget imod en lille Dans i al Ufkyldighed.s zlertallet er isom sagt inde for den«. »Tai hat du ubetinget Ret,«, tjlstod den andeu. »Men en andeu» Sag blivek det rigtignok, om Flet tauets Mening iaa ogiaa er Gudö Mening«. I »Im, vxsjesvasiel Gudd Menjngl Und us itle gsre os Tau floge, at vt M sige, hvad Guds Mening er. Hans Tonlei- er hsjete end oote Trinker, jla’ jeg sige dsg. Lad os« date være Mennejfet, ioa er vi for melig »all tight«. »Ja, vi hat hver fin Mening. Lan du have de Ting med paa Hirn-« melvejen og blwe salig, saa for-« staat jeg lite, hvorfor Gud iaa alss vorligt skulde formane til at for sage dem. —- Da Odysfeus efter sin lange Omflakken endeliq kom; hjcm og samtnen med fin Stn lag-« de Rand op om de mange Befleres Udryddelfe, der havde gjott Livet Furt for den ædle, trofafte Bene lope, udtalte Telemakus sin Ængs stclse over, at han og Fadeten og Horden var for faa mod alle de selvbudne .Gæftek. Men Odnsieus trtsiede ham med, at her var wilder-te paa Mindketali lets E i de: »ka du flie, spars tc han, »at disfe Hjælpete er til strwkkelige, eller fkal vi spge efter flere Kampsællch —- Saale-des Tor jcsg ogsaa paa det. Naar jeg of Okdet ved, at Gud er paa min Zi dc, bclymker jcsg miq knn lidt 0m, lwor Rlcrmllct holder til« Lære og Liv« Et Par Jndlcm under denne Overfkrjft or fremtommet i «Tl)e Untierme Im mener, at de er vaer at ovcrvejes ogfaa af os, og jeg oversættek dem dcrfor til »Dan iferen«. 1. Lckren er væfeutlig M starer Jcsdvendighed).· J denne Tidsaldek at jige, at Les-. »Du er nf Vigtighed for Riesens Rofmcd og Vestaoem er at udsætte fig for Modstand og Hann. Tids standen hat ingen Overbærenhed med den gamle Paaftand om Be tydningen af fund (ren) Læte, den bliver betragtet fom sammelt-nah og den bliver udleet. Ftrerne for den offentliqe Tankeganq er fjendts lige mod enhver Overbeviining om eller Forfægtelfe as bestemte Læres fætninger. Stor- religitfe Mode, som better Ry af at udtkykie Kir Iens Stern-sing nu for Tidem iom ! ,the Jndependent«, ,,the Outlook«, ,the Biblical World« og andre, bar « tun Form at hvde alle, fom al- « w is ftridet for den Tro, fom eeu Musterenovedqivendehels’ III-. Pspulære Skriftet deutet gladei lig der-es Inspiration fka Parnas susbjerqet (Sædet for det græjte Denken hellere end fra Sinai ellet Golgatba. De heutet deres Kultur fra Athen hellere end fra Jerusa lem. De tilbcder Getos Men »st the, Kultureng Ypperftepmst, verm mess ved Luther-, Retfærdighedens Prædikant«. Man tilbeder med den naturaliftifke, panteistifke intui tionalistisffe on agnoftisfe Einer son Man forherliger Carlyle, fom havde lsrndt med alle-Kiefer og Tros bekendelsm forkastet Kriftendoms mens— historiske Virtelighed, ansaa Jesu IHistorie for en fkøn Mythe og kendet ingen anden Tilbedelse end Sorgens. Man opbygger sig ved Geokge Eliot, fom brød med al emnmclisf Religion, oversatte Etfmith ,.Je»5n Liv«, Lscvede uden Ænteskab med den materialiftiske Fritasnser Geome- Henm Lemis, til bad den iamlede Mennescehed (Col lective Humaniwi og dsde uden Haab ti: Wind eller om et tilkoms wende Liv. Man ladet Tig gennems fyre af og prsver at tilfredsftille fis med Mrs. Humphrey Ward, fom ankern-mer fia for at afsfaffe al Tro paa det overnaturligc og Tom henvifer Trer paa en guddommei liq Aabpnbarinq tilOvektroensTidss alber, ndsser jin Foragt over Pan lus og forhaaner vor Froh-e Jkte «-.·I"!mnindre ndaives hendes famlede Vetter paann af store Bogfirmaet hssvnd ffai man Tige om menet, der blive urkrsteret af Gyldendal f. Ets. nf Furfattisre TomDraklmmnmscrrik Tkwnmnidmh Jakob Knudsen eller VlastTmørere Tom Kund Hjortø oft-« i det nendelige OverIY Anm) Svilhs Idee-r om Genlosningeni Nsdvvndighed, om den qudmennes skeliqe Frelfer og hans Forfoningsi værk, om Nsdvendigheden af For nyelse ved Guds Aand, om Kirken on den-J Nandemidlcr vil de Men nefker fau, Tom lasset sola, Olive Sein-einen Swinburne, Sienkies wie-z, Lukas Macet, Jatnes Lane Allen, Marie Corellie, Miss Hat raden, Hawley Smakt, vGall Eaine og en Sværm af andre, som givet Genlyd of Tidsaandenk Ovad bietet fnetzt-I bott fta fligt et aandcligt Tas - V M ttor fowift, at Grunden til drt hele Mifkmask er at fsge iMangs len paa bestemtc Sandhkdens Lee resastninger. ret fremfatte of et Hinte, der etfarer og kendet dent Kostelighed. Redaktionsaktiklxr om Lan-en et endnu paa sin Plads Tet er en vvlsignct Kendsgers uing at vide, at der er i det mind fte een Kirke endnu, som ved, hvad den trot, ved hvorfor den trot, oq som kan give alle dem, fom ask lig sagen en tilsrcsdsftillende Grund for fin Tro. J denne gamle We er Lærebsger endnu populære. Frels vsesvejen og Vibcsllærdvmme blivek mdnu folgt i Tit-indvis. Dei et den one-sie Kikke, fom paany ubgivek sine Mudelfet i populære Udgas ver, fon- indbindcr sin betydeligfte Wdelse og Katekismus samtnen nie-d den Vog, Tom brnvttcs til Sanq on Tilbcdelfc fom udgivet last-de oa udførlims Vwrkcsr med be ftksmtcs teoloqifkc Lasnsärtningrsr an anakndc Bcskendolkcsprinkippet som udqivns og saslger Tufsndcr as Ka tekitmer hvert Aar, og sum holder paa, at alle dens Børn sendet og forftaar dem. Dq denne one doftrinærcs Kirke vTTor intcst Tegn vaa Affwldiqhed Den tiltager mere i Protentantal end noqen anden protcftantisk Kik sit Dens Landsmenighcder er dikt summe on fnlde af Levedygtighed. Dei er en ffaslden Tina at en lu ihn-il Kirkc dor. lMender det, er der san-lim- oq Tæreqne Grunde. Dens Ionsewative Stabe er ikke dræbens de for den lutherste Kitte. Den et ikke bange for for megen god Leere Den or more bange for at tro for cidt end for meget Heller ikke twk den blindt. En god Luther-quer ttor fkke blat, fordi det er nedarvet. If hat ingen blot Autoritetstka cn blind Autoritetstto, eller Tro, for di en anden fiqer det, er ttvækdis for en fand Luther-einer Vor Kirs jar i det hele taget loddet og fig ret sin Tro, sont inan enden Mr «e hat giort M. Den hat under Igt sin Grundvocd med det most Imhyaaelige oq lækde Ippmt og Anders-gelie, pttvet seist og be harrt hvek nieste Judvendiuq, es Den hat aldris des-bei at meiden