Under MesterenS Haand.
eller
Axel Hebel-o- Unqdomshistotie
Fortællins af
Chr-. Lynse
(Foktsat.)
,.Frøt·m Eilet-Crit vjl blika bet, om Etorgaard bli
vcr Prwst, og om Fristen Eilersen Iaa hljocsr hanc- Hu
stru, det er sandt. Mcn er du ifkr Frøkcn Ein-rieth scm
er jeg jo heller kkkc Weder Ztorguard, og du maa ikke
ta1c, Tom out det tun qjaldt disk sog clkkrr dig, Alma,
saadan Tom du cr, og tron at den Gub, Tom ifkc havdc
besinnt oc- til at unsre fodrque Eøsfr11d0, hat vcsjtcmt ost
til at vasrc Mond og Ouiirtk og lmn vil Oaa vkrre Med
hjælv for oLs bogge«.
Freien Mauer vendus Ansigtet up imod bunt, sont
om Nun vilde sigc, Eaa tot jcg not: mru indcn hun fik
sagt nagt-D tilføjede han:
»Im-n du uu Imr mwnec Frøken Ejlerfcnsis Navn
i dcnne Forbindcslse 031 Paa dctte Eth, saa skal du horc
et lille Et"riftcs, Enden jcg bører dine Lcrbcrs Ja. Hvor
vi nu zwar, hor jeg en Nang ganet Inn-d Frofen Eiter
sen og troct, at im elfchcs wenden Det com faa natur
lig, at vi com til at taie Tom-non ou bleve fortroligc,
da jcg sont i hmdes SIij for hun var ene, og iog um«
ene. Mcn da l)uu, den ædlcs Pige, hun cr, mcerkcde, bvor
det bar ben, gjordc bun, der havdc lmrt mig i minc Af
tenbønncr bede om dig, mig sclv opmasrkiom paa Zeil
tageljen og sagde mig det nsnt ud, at bist var dig, im
i min Urkung elfkcsde i drum-. Og san snart fnm havde
jagt det, stod dit Villcdc iqm saa start for mit Lied
at jeg juldt ud vidste, jog Nin-de knn .dig, og sidcn hats
jeg aldkig tasntt, det var hende.
Lg hvor tunde de: heller vnsre attderledes.
Lwnge for vore Ler inødtes i Forstcmelse bin Don
i dine Forwldresz Qui-. davde du fnlnt mig iom min
Frennidsz Ideal og var stottet med mig hver Gatth
jeg sorandrede mit Uns-maul. !
Da jeg i den ferste Læretid dtømte om fremmede’
Lande og om at komme bjem med Erfnrinq oq Tugtins
bed. da var min Randsel fnld as herliqe Ting til din
hvormed du skulde fmykke vort fcrlles fketntidige Hiern«
Da jeg Ieneke hen i Taner flyttede ind i den Skalen der
ogfaa for mig Jan innt i Linden-Z Ln«, da flnttede dn
med ind imellem de 7maa, on jeq vidf1e, at netop dn
vor den, der »vi1de elske dem sont jeg«. Og nn er du»
forlcengft flyttet xned ind i mine Trnnnness skennidige
Præstegaard. Maasse den aldrin Hammer Inwere end
i mine Komme-: thi Vejen til den er lang endnu:
men en Ting ved jeg. at tonmtersden i Birkeligheden«
san bliver den tom uden din, og beder dig derska ont at
fslge med fsrft i Tremmen og Wonnen derent, 7iden i’
Prasstegaarden selv, om Herren vil det faa«. »
Sau strakte hun Ilnnene op om bans Hals on
mpdtog det Kys, der for bestandig iknlde besegle to Bier
tets Forening.
Med Jubel i Ost-riet og i lyfe Dremme fulgtes de;
ind ad den Strandvej, der endnu ikke var bleven en Gn
de, og Tom endnu var dunkel og nbefolket not til at
kunne Mute et Kærtegn mellem to el Lende
Da de havde gaaet et Stocke, nmmede de i For
ening: »Ti! dimlene terkkek din Misfkundhed, Gut-, dim
Tkofaftbed naar dine Skyer« . Da de var naaet ind if
Gtønningem hvor Mannen speilede sig i Wldgkavensi
dunkle Bande-, ein-rede han for hende Elfkovsdigtet om«
de »in i Baaden«, ogsaa det Vers, hvori han afgiver
det dristige Leite:
»Jeg flal not fljde, ftage, ro,
Og du maa gerne fmre«.
Tet sidfte var han gammel nok til ikke at mein-, og
hun formcftig not til itte at forlange. Men faadan
sled tm fokeløbig Livetis Baand for dem, for Saadan gli
det den for to lykkelige Menneiter.
Gerne havde de straks Tagt til de to i Fiolftmsde:
gak hen og got ligesaa! Gerne havde de ftrats strevet
det hieni. Men dog blev de enige om at holde Fortovels
fen hemmelig, til han blev Student Saa flnlde alle de
res Venner kende deres Lykle
Zaa skildtes de. Men for Hebel-o den Akten gis
til No, var folgende liue Tigt tagt ind i et Brev.
To.
J Barudomstid, naar llsfvld Øjet pro-geh
Og Sindet bar for alle Zorger Ro,
Naar Bat-net numtert i fin Etue leger,
Da er det lfekligst dog at lege to.
J Ungdomstid, noar Hjertet frejdigt bonler.
Og Haabet bygger over Tiden Bro,
Naar Fretidsmaalet fig mod Himlen mater,
Da rcetter Haabet lusting naar man er to.
J Manddomstid, naar Livet kostet Moje,
Og Staffeler vil fvoette Hand og Tro;
Naar Tvivlen gløder i det matte Hie
Da vindes Styrke chd at vcere to.
J Kvæld, naar Glassets sidfte Sandssfokn einbe
Og begge fnart flal fasfte andet Vo:
Naat Livet ligger Tom et herligt Minde,
Da hvifkec Hjertev «Tal, at vi var to.«
XVUL
Studentethum
. —
Du glinfende lot-te Hur med det fslveme Kurs og
Z den bvide Suec-, dia bringet di vor Oyldest alle dansle
j Studenten hvad enten oi have dig i Haabet ellek Min
det eller endnu er faa lykkelige at bcere dig paa Gove
det fom det Team der fkiller og fra ,,Genboen"l Du er
oq bltver dog voke Hovedets fastefte Smykkr.
- Den unge Latiner lcengtes efter dig bog Stolens
; Mo Mute. Og den Dag, han vidfte, at lelo et »mein
J hellst« i det fidlte Fug flog ham ikle Mel, var du gemt
W
i hans Lomme for at sættes paa, naar Fuget var prøs
net, og der fad du som det synlige Udtryt for Minerva
sønnens Lcrrdom s-— felo om du dættede over en tredie
naratter. Thi heldigvis tunde ingen se paa dig, hvvr
stor Laerdonnnen var. Alle, sont bar dig, fik denesi
lmrd em Modenhed og Adgang til den Bygning, over
lwisz Tor Lsrnen »stuer op mod det hinnnelske Lys«.
Den gnmle Latinen hol-Z Lærdom forhaabentlig
lvar betndelig sterre,,priste itke altid· Tom ljin virkelige
Isariner Illderdommeu fom den lykteligfte Tit-, men
mindedeiz med Bemed den Tag, da du var hans Ho
jvedszs Prod, og blev ung jgen Inellem unge Studenten
jdian merk-, at han byttede Dotterhatten med dig, hvis
»du gav ham lmnss virtelige llngdcnn tilbage·
« In var Felder-J on Moder-:- Ztoltlnd naar Etu
denten tout l)je1u, og Bester vilde allerneln følges med
hom. Du virtede magnetift paa alle nnge Piger og
lande Reumntit over Lioet set den, sont blev den lyk
selige. Tn var sur som Nonnebasrene for deu, der ikte
ntaatte lnere din, og dog lssenstaud for Missundelse og
knergaaende Efterligning.
Zelv Llndersen med det vtnkelformede Banden bar
Hue hver Gaun, han gik up for at— dumpe, og det
røde i Zennnnkistjuoren var blenet tilftrcektelint til, at
Suoren tnnde narlde for en l)vid, der var —-— gena. Og
Hedelso, da lmnski Lasrddm endnu var saa liden, at han
strev Toppe nIed to b’er bar selofølgelig Hne sont alle
de andre.
Fen- Ljelsliktet var Studente-ebnen Maalet for alle
Vlandingsholdets Elevetn Nu gjaldt det blot om for’
»Ca"«ar« at naa over Rubico med Seth
leel Oedelw var lwerten bange for Latinen ellers
Gras-ten Med de nnere Sprog var det noget andet.
Ja, Grammatitken i det engelfte og fransske kunde·
fagtend baute-J ind, overhovedet knnde alt det leeres-,
stnn tunde »bant·es« ind. Men Udtalen af disfe Zutun
länger langt fra en danst Dialekt, og htmr er Dialekten,
vanftelig at fjerne. I
Ten Sicellandste Tui1ge, der er Vant til at brede
fia oa sige .,ueed« i Ztedet for ded, ljar ondt ved at
ipidje jig 1i1 dct eugeiite »wes-. Og det sjseaandske spidsel
n i »Knnd, der flaar Stnden uaa Znyden« dar allige
vel langt fra det 5amme Bogstans fine franfke Klang»
Lg faa Var der endda i det sidste Aar kommet et
Epron til, lwisz Grammatik syntess merke end alle de
andre, og not-I Rotte dog innen tunde for-staa. Tet
var OldnordifL .
thesl Oedebo haodc svwrmet for Music Tigtcrc Tau
længc, han overhovedct hovde Tværmet for nocht af
den Art. Men bans Eva-r1ncri haodc aldräg straft fig
til de Eilandsfis xividisr oq unad, 041 qmnlc Eikiksøm der.
ftred for Hakon Adelsteinsfostri, og kommgr Llafr«
Trygvajom der »stod i lyptjng a Orminum of staut op
taft um Daancnc yavde hidtil Vcrret hutn aidoch IigeZ
gnldigik
To Tiere der i en af de Timer, han fysslede mec
dctth Rag, noget, som Huld-.- tjene til at vastte Futter-«
essen. «
En Tag henimvd Aftm da Læreren i Latin havde
faaet sia anbtagt i Stolen, kom Forftanderen farende
ind ad Toren og raubte-: ,,Slotxct brænder —- de her
lige mmftværker!« Hang Anfigt var hvidt som et La
mm hans Ler stod stille, og hans Stemme skælvede,
Tom gjaldt dct hans eget Hus og Hiern. s
J det Iammc var han ude af Døren igen, medan
Elevcknc smckkkede Vogt-me i og sfyndte sig ncd ad
Tkapperne. «
Alle-rede paa Literbrogadc Taa man dct vældige
Lyshav, dcr bredte sine Straaler ud over Vom Ved
Rotte-notd, yvor Hedebo heute-de sin Kæreste, kegncde«
Jldgnisterne ned Tom under en Guldregn i Tivoli: tun
var det her itto Leg ellcr Skuefpil men virkelige Glsdcr.
idcr brændte, hvor de faldt.
) En uendelig Mcnneskcskare bølgede gennem Ga
iden
Oll llknklckc lllclll llllll chlllll0, Bello lckllckc UND
Trcenqslen men ogsaa Heden og Lufttmkket mod de am
tringfmaende Bygninger. Tet ene imald lød ester det
andet, og kostbare Butiksrudek klirrede mod Sarden
Dann-me blev forskrcekfede for Jlden og Tut-nassen
og tvindelige Hvin blandede sig i Lamm
Da Jlden hande raTet en Tid, oq :llkaleri5mnlnmen
var truet, begnndte man at fjerne, hoad der endnu kun
Ide redde-":s. Vehkendige andmænd, Soldater og Etu
!denter klattrede op ad Stigerne og ind i Ealene hvori
Hirn de kostbare smnfwwrter brautes nd. Men selvs
Zfølqeliq blev ikke alt reddet og ntenet tun i sorgelig For-«
fatning. Flere as Maleriekne maatte ndstceresks af Nani
1nerne, og en Tel af dem tunde man slet itce nan. .
Omsider var Warmen Iaa ftasrk og Jlden Tau naer
at Telv de twttene blandt Nedningsmcendene maatte
strmde sig bott. Men et Par af dem ventede dog saa
lcenge, at Regen eller Jlden trwvede deres Liv· Ta!
det rygtedes nd mellem Tilstuerne, kappedes man om atl
bekomme deres Tand von Tamme Tid, Tom man d-:
klagede Tabet baade af Malerierne oa Zlottet, sont
nn var en thin
Købenbavnekne kom sent i Eeng den Nat, og Ariel
Hedebo on Freien Moller ikte laane for de andre. J
Frnc Kirke floa Motten to, da ban ais tilbasqe fra Nor
revold ti: Tit »Nein i Fiolstrcede Men beuge var de enis
ge om at have oplevet en ftor Veinvenbed i Foltets on.
deresz men Historie
Men nu kommer Forbindelsen mellem denne Ve
givenbed on Arel Bedewa manalende Interesse for Tit
Folts gnmle Spros.
Daqen efter, da Leere-ten i Oldnordisk sad og for
toltede et af de gamle Kvad for Eleverne paa Blan
ditmsholdet, kom Forftanderen ind ikte meget roligere
end Aftenen forud og med næften komme Farve i An
stated
Selvfslaelig faldt Talen paa Aftenens Begivenhed,
og Forstanderen ndbrsd igen i Klaget over de Ide
lagde Maler-ker, hvokaf flere ikke tunde erhverves paany.
Du llap det Hedebo ud at Mundem fksnt ingen
hat-de direkte talt til hom: »An, skidt med Malerierne,
sdet er vierte med de Mennesteliv, der gtk tath«
J iainme Nu for Forstanderen hen imod ham og
holdt iin knyttede Haand op for hans Ansigt, idet han
nde ai fig selv af Raieri itreg ham insd i Tret: «Hvor
vover Te, Dogmen-, at tale iaaledes om den hellige
Kunst. Ved han ikke, at sinan er Liv, noget af det
aedleste Liv, der har levet, og at naar et Kaufmaer dor
iaa dør der et Liv. Zlig Mangel Paa Jlandsdannelie
skal man ogiaa finde herl«
Saa styrtede han nd af Vierelset sont en beiat, inden
911101 Hedebo endnu havde faaet Tid til at trcekke Ren-et
igen. Han saa paa de andre, og de andre iaa Paa l)ain,;
og alle var de sittert enige om, at faaledeg havde del
aldrig set deres Forftander før, hvad enten iaa han elleri
Hedebo havde Ret.
St Lieblik efter kam Forstanderen ind igen: men
da val- liansjs Ansigt helt forandret. Med ralige Stridt
git lian lien til Aer Hedebo og fagde, saa alle kunde
lWe det: »Oni Forladelse for, hvad jeg har gjdrtl Te
famsede mit Werte: thi jeg har eljket sinnsten fra min
Ungdoin af; inen derfor burde jeg ikle have glemt min
ielv. Ten asate Kaerlighed, som jeg altid taler onl
»dru,1er ikle Fremfnsenhed« men ,,taaler alt«, og saa
ledeg tun-de inin slcerlighed have vist iiq over for Dein«
Hvad Zagen angaat, hat Te Ret i, at et Men
neske er niere end et Kunstvasrtp eller, oin De vil, er det
hyperer ai alle dlnnstværker. fordi det er dannet af den
ypperite af alle Mestre ag dannet efter halt-:- eget rene
on hellige Billede. Men alt, hvad der er make Kunst,
er freinlimgt af den Aand, soin er i Menneitet fra den
Stund, da Gud indblceile ham Livsaande af sin egen
Rand. Terfar er et virteligt minstværl et Vcerk af
Gndis Lland og hat Magt over Menneitet til at danne
og forlkdle
Tet gnslder Maleriet 7oin fremstiller Zkabninaensts
Zkønhed eller blot Livet, iom det leves af zlllenneikenes
Bern, at fige Livet i dets ideale Skikkelse og ikke i syn
dig Raalied som visse Nutics iaakaldte Malere frem
ftille det. J saa Tilfcelde er Maleriet tun et kynifk
Fotografi. Tcenk paa Rafaelss Engle og Madonnaer el
ler hanss nfokglemcnelige »Kriiti Gang til Golgata«.
Taent paa Leornordo da Vinciszs ,,hellige Nadvere«.
Manne Hierter heniank ved at beslue disfe Villeder i
hellig Andagt oq ydmng Tilbedelse. Var det ikle et
Billede as den blødende Fressen der gjorde ham til
Zinsendorfs »ein-«er Passion«. Eller twnk blot paa ,,(s«t
Modech hvor Trengen standieiss paa sin syndige Vej ved
Zynet af det Hjem nied Moderen ag ham ielv, som
Maleren havde »tryllet frem en Sommer-, han laa der
nde«. Virtede det nton ifle knere paa den nlnfkelige
Knaut end mange fornianende Ord af Maleren vilde
have gjort«.
Let Inst der Minuten, cknlptnren og Litteratnren
baade den i Profa og den i Poesi, nnar den freintonnnu
ioni lldtiyk for Menneileaandens ideelle Ztraeben mod
det fande og jfønne
Zelv disie klnntede og tarvelige Vers i vore Fae
dres gamle Kvad og denne enfoldige naive Proia i de
gamle Sagaer, som De sidder med der, tan have noget
af den Aand i sig, iom giver Menneskelivet Fylde og
Jndhold Terigennem har vore Fædre givet os- det bed
fte, de efede, og vi er fkyldige at lasse, livad «de Frev
med Interesse-, fordi den iamme Stabers Aand boede
i dem som bor i os·
Kunst er hverken Moral eller Religion, og livor
Kunften Iøsriver fig fra disse, taber den i Vasrdi on
forfejler let sit Maul; men for den rene er alliqevel
alt rent, og han nyder med Tat ielv det, der blev baaret
frem i et nar, der ellers ille var Herren til Ære, iordi
det dog i dybeste Forstand kommer fra ham.
Mange af mit Livs li)tt’eligfte»Timer har jeg til
bragt mellem de Knnstitatte, Tom Jlden j Nat nett eller
delvis hat ødelagt for o—:-, derfor vil Te, Hedebix on
alle Eleverne her paa Holdet iorftaa min Bedrevelie
over den rinqe Ærbødiqbed, hoorined de blev onitalt.
Men Jlterheden i mit Sind var ikte ai det gode, U
ingen af Eleverne ital tro, at deres Forftander er ior
itor til at bede om Forladelie for, hvad der er itet«'.
Axel Sedebo havde under denne lnvniede Taii
mere end een Gang vier-et oed at række Haanden nd ior
at siqe: ,.ngaa jeg beder om Forladelsec Nu gjorde
han det og føjede saa til: »Jeg foriiaar, at mit iet
iindige Udbrnd inantte iaare Dereis «ijerte«.
Ein Velgerers varme Vegejitrinq for Kunften int
tede han dog itte i fuldt Maul. Mennestelivet Tom det
leves paa Jorden i den enteltes Zejr og Nederlaq,
Lovsang og Taarer blev oed at vcrre mere for ham end
de Former, hvernnder det fremstilles ved Pen eller
PenfeL ielv naar ins-Te Former er de reneite og skøns
neite. Men ban foritod alligevel bedre end for, at
«l)vad som .l)elit, der er sandt, hnad der er cerbart, hvad
der er retfærdigt, hoad der er rent, bvad der er eljteligt.
boad der har godt Lon, enhver Dyd og enhver Hæder«,
deroaa fkulde lmn .«give Agt«. Og han oilde fra nn
· ogiaa give mere Mit paa »dis««e kluntede og tarves
lige Vers i vore Fwdresz gamle Kvad og denne enfols
dige, naive Prosa i de gamle Zagaer«. Det var jo dog
altiammen Udilag ai den Aand i Feedrene, iocn var i
Zlægt med hans eaen ai Nnd indblceste Aand Maafke
der dog ogsaa deri knnde iindes aandelige Guldlorn
Saa git Vinteren, og Tiden naermede sig nied irrer
ke Stridh da Cwiar itnlde gaa over Nnbico. Der var
travlt paa Skalen l·om innen Sinde før.
Z svtemnnst tnumc vix-H Vom-im Inumc nor uo tu
at lwggc Mærfo til, hvad dct blcn til nted Forlovclsen
nnsllent Frøken Ejlcrscn oq Storwars. For den sidfte
VEW Forftandercns Tale Um Finnftens Betndnina ou
Visrettiqelle i hvcrt Fald i gamle Tage have lydt fom
en Hymne til en hedcnsk Mund Nn syntcsss lmn mast
kelig nvk at vaer more forfonlig i den Retnim, Tcm
det nok kunde le nd til, at ban var nnder Pncwirkning
Uf SU, hvis Livsfnn var lnkms end hang» Og Inn var
han bleven faa mwrkelig .dcftrait, i hvcrt Fald merk,
end man har Lov til at væm naar man ikkcs en Gang
er Student, end sige Professor.
M lade sin egen Havelok hænne i Skolens Mann
da komme siridtende bfem i Hebt-bog, der ikke en Gang
Masse dem til Anat-erne, eller trække csn ten Sliortcs
uden over den snavsede var kun Smaating. Hart kunde
zogsaa, uaak han ved Lys yavde ledt efter et eller andet
"paa sit Bord og fundet det, sætte Lampen fra sig —
ude i Luften i Stedet for at scette den tilbage paa
Bordet.
Om alt dette RaTeri kom af den megen Leerdomss
ellcr TLIcanden ojrfelig gis i andre Tanketz kunde ikke
afgøresz af udenforstaaende, men det fidfte syntes dog at
vcere det rimeljgste
Peder Storgaard havde set saa uendelig dum ud
den Aften, da Hedebo sad og Eled i Digtet om »To«,
og siden havde hansz Ljne undertiden vueret nogex lange,
naar Wonnen i det falle-J Værelse skrev unget, fom ikke
oar Stil elleer Ver-Hon; men om han vidjte noget, eller
hvad han troede, havde denne selvfølgelig ikke fpurgt
onn, ligesaa lidt som han anede noget om, hvad Kvindei
liften inde ved Siden af haode iagttaget. Han vidste
fun, at Alma var dank-, og Dan ønskede kun, at hans
Ven maatte vcere og blive ligesaa lykkelig fom han. Thi
kakelig var han trods det, at ban var fattig.
Insel Oedebo havde liae fra den førsre Tag vceret
en af Skolens flittigste Elever: thi han vidfte jo, at
det ikfe alt-ne gjaldt Æren men ogsaa l-ldkommet, at
Etudentereksamen blev nogenlunde ged. Alligevel tur
de han ikke sætte Naesen saa højt fom til forste Karat
te1·; thi ogfaa her havde hans Tlrbejde vceret foreeret og
sammentrcengt. J Lobet af tre Aar fkulde sets Sprog
own- lasrt fornden de maane andre Ting, fom Studen
tereksamen krævede Da Efsamen kom, kunde han nok
sing at der var ingen ,,.Lmll«er«, ingen Steder, hvar
fyan flet ikke havde vier-et Men Huller er et og tyndt
Lag cr et andet, og der var trods al Flid ikke faa
Steder, hvor Lasrdommen var tynd. Det mærkedes
bedft, da Repititionen begyndte, og til denne kunde Ti
den desorerre ikke blive lang.
Jllligevel skulde Zeiten denne Gang bætes hjem,
fordi der Var en, der vilde det faa.
Tet viste fig allerede i den Omstcendighed, at han
i den oldnordiffe Lresebog blev hørt i den sidste
Eide, dan havde saaet ordentlig repeteret. Men det
viste sig endnu more, da han jkulde op i Historie, iom
var Cksamens sidfte Fag.
Tot our gaaet jcrvnt godt i alle de andre, og nu
var der knn Fransk og Historie tilbage Qui-J ban fik
qodt i begge disse Jag, faa havde han førfte Fiaraktetx
Men Franfk var hans daarligfte, og Historke havde al
drig oasret band bedste Jag, faa det kunde gaa galt.
Og saa gik det netop galt med Proven i Fran·sk.
Ekoleniz Last-er, der fendte IXII Pawenheämer, søgte
at komme udenom de vanskeligfte Punkter i det fort
laqte Eoorgscnaal: men faa greb Etsnsor ind med et
af de Krydsfpørgsmaah I«om ved Eksannsnsdordet tidt
kommer saa uhyre ubelejliqt.
Censor var seloeste Digteren Vrokdorsff.
Med sit alt andet end tiltalende Anssigt havde han
længe siddet Tom en NovfugL der venter paa den be
leiline Tid til at ilaa ned paa I·it Vorte. Eaa pludse
lig flog ban ned.
»Wind hedder anden Person i Flertal i passe de
fini de fnbjunctiv af det noget uregelmasssige Verbum
cueillir?«
Ja, hvad hed det? Havde Hedebo nogen Sinde
Vide det, saa var det i hvert Fald ganet nam sum hin
nnden Efsmninand der i Lieblikfet tii Videnfkabens
itore Beilage-Ue havde glemt, hvad der irenrfaider Nord
lyset
Hedebo vidste det ikke, og det, hakt 5oarede, har
ionnodentliq lydt endnu mere nrenelmekskssin i Digterens
Øten end selbe Verdet; i hvekt Fald besvnrede han Be
svarelfen nied det ene danske sLIrd ,,Vr-ol«. Eaa gav
han et Par andre Spørgsmaal og fik et Par andre
Evar ag noget ncer janime Befkofienbed, nuorefter Ka
rakteren refulterede i g?
Med et noget tungt Hierte gik Aer Hedebo hjem
for at tage fat paa Historien, bvori han ni: til »godt«
maatte have et Krys for endda at naa sin første Ka
miter.
Den allernyeste Tid af Historien kunde lmn dank
ligft, og i den sled han nu med ustandselig Jvee J
sin Fortvivlelse laa han paa Maven midt paa Gnlvet og
fled i Napoleon den trediesss Historie-, tbi den innde lnin
allerdaarliaft
Men da kom denne nnderlige Jndqriben fra oven
i en ni de Time fom MenneTkene kalder fmaa En
Jan koni den Tanke op i Imm, at han vilde blive hørt
i den anden lQoalition og ikke behøvede at lcese san
langt fee-time, som han gjorde. Aer Hedebo tillagde
det innen Betydninns Inen underlig not, Tanken kom
igen atter og atter: »Du kommer op i den anden Konti
tion«. Ekønt han vidste, ot han heller ikke var fasrlig
vel bevandret i de Egne, blev ban alligevel, hvor ban
ums, indtil den Time koni, da ban skulde eksamineres.
Da siser han halvt ligegyldig til en asf Kammeraterne
nde paa fsssnngem .,.stad ved du om den anden Konti
tion?« Knnnneraten fvarede: »Im ved i Grunden ikkes
nie-net; men her er min Vog, saa kan du læ5e«.
Aer Hedebo flog op og læste i en Fort, hvad der
ftod oni Koalitionem oq sit nogenlunde fat i dens
Nonne on Tal. Sau faldtes ban ind, satte fig og trak
en ZeddeL hvorpaa der natnrligvis stod — den anden
Koaiition
unmaarug sowode lmn nnc Oasndcr under Vorbei
nusdcniz Hin-tot lwsskeder ,,«Tsc-1·1«cs. du er qod«.
Ecm faldt Kamftmson i Historie — mkHy og Aer
Srdelm var cndda et Einkü- ma den anden Side
Rubiko.
Gan var nammcsl not til ikke at have Huen i
Lommen, mm ikkc for gammel til at glæde sig over
den fom ist Vom Oa Skam fkulde han da ogfaa have
hast« om bnn ikkcs bade afort det. Tbi Tom han stod
du« i dcsn første Livkjolo, ban nogen Sinde havde bau
ret, og den flunkende nye Hur med det fslverne Kot-Z og
den wate bvide Ener, var han allfaevel en anden end
den Gang, da han ftod i den langfkødede vendte Frasse
som Konfirmand Foruderlkg havde Herren dog hattet
Hans Bei-. »««..·- « « W
North-)