Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 12, 1911)
- ( ..Yanskeren« : I M Imm- oa OplvH Mlad for det hauste Fell » i U m e r is a. apsmt as VANIVH l«l"kkl. PFBL sollst-L Lief-, New-. .thsteten« udgaak bvet Tirsdag Ia Judas Pers pr. Aar-Iang pt Formel-e Eimer IULL Udkandet MJI siedet Hang i Noth-d. Icsiilling, Bekanng, Adresse«otaksvrinq «g andet angaamde Moder adtesssete5. DAleH l«(’1’ll. PUBL. AOUSE Maik, Nebr Redattpn A. M. Andetseth Ille Bibrstz ssl »Tnnsseken«g Jndbold: Ebenda-geh erreivondancet og THEer If euhver Att. Jedes wassera IL M. Ruder-ess, Mast, Nest. Boten-d at Bis-sit- !’0gv·)ktiee as Sekund: Its-s matten j Advektisins Rats-s mgdsd known upon spplimtioa. l J Tisiclde as Utegelmæssigbedet seht Novum-Um Indes man kluge nl der stedlige Vom-with Ssulde der We diewe, bebes man hetwende Tg tu ,,Tansketen«-gs tout-m Noar Les-me dem-endet Rg til FOU, der evettereriBladet,enten so- at kob- bos dem Illet for m kaa Oplysniuq om de: avertetede, Ich-s De altid Quinte« at Te saa symme snntet i dette Mad. Det vki væte til gen Ms Nym. — J Tidft modtagne Nummer as »Lutheraneken« fkrives om Dannelss sen af et Sangerforbundi »Den forenede norfkslutherfke Kir ke.« Der var berammet Mode paa Kirkens Seminartil Torsdag den 7. ds. for at prøve paa at faa et fau dant Forbund dannet, og Ledete af Castor og andre musikinteresseres de opfordredes til at komme til bet te Møde. — Vi er jo faa meget yngre og fætre, men mon det alsi ligsevel er for tidlig for os at tænke M nagst i samme Retningf I En fritænkersk schweizisk Kunst-? net — Tau fortælles der — blevl en Gang Tendt til Sheffield, Eng land, for at tegne en Karitatuk af et Frelsesarmemsde Han studereds Insigterne der. Dreven af sine Li denskabers Storme og plaget of en skyldbetynget Samvittighed betrag Ude han de fotsamlede troendesan lau Fred tegnet paa deres Anfigter. cn indre Gliede straalede ud qf de tes Blit. Synet af disse Anfigter overbeviste ham om bang egenSynd. can ico, at bis-e Mennesker havde noget, han manglede, men trængte Pflig til, og Glceden i detes An sigtet blev Midlet til at lede harnH til Kristus og faa den Frei-, han» glene kan skænkr. l J Stolen Maine foregaak for Tis» den en voldsom Kmnp angaaende Saloonen Helt siden 1840 hat-Maine III-et Fotbudsstat Det var bog sprftl i 1851, den egentlige Fotbudslovl blev medic-get General Neal Dow er kendt sont dens Faden Flere Gan ge hat Saloonvenner pravet paa at faa denne Lov kuldkastet, men uden det forønskede Resultat. Men Statens sidste Legislatur beslutteil de at forelægge Folket, Spørgsmaail let til fornyet Afftemning, og i Ok-« Lober skal det afgøkes. Forbunds vennetne begyndte straks Lampen for Lovens Opretholdelse under W. C. T. US Lede17e. Saloonvennernez fsret en mere stille, men systema-s Mk Kamp. Man hat en Følelfe af,i at Udfaldet of denne Kamp vil fak-1 stor Mdning lkke alene forMainr.l men for det hele Lands For-hold til AND-lesen Ungdomsforbundet »Chrifticm(Ln-l deavok« fattede ved sin jidste Kon vention iflg. »Ungdomsv.« en Re solution angaaende Drikketrafitkem hvoki det bl. a. hedder: »Særliq( anbefaler vi. at det i IongressenI foreliggende Curtiss Fokflag straff Medic-ges Thi jom amerikanskeBoks gere med Selvagtelse er vi ikke vils lige til længere at taale den Natio nalstam, at den fsderale Regering wir-get en fjælefordærvende For-s teinkng ind paa Lokaliteter og Sta-. Ufern hat vist Moral not til a« las ke Galassia-ne Jngen Ravennas-I lot- eller Fortolkninq of Welle-n Mloveu bit Minde, at Landst W Wer meinsli Ich W M « Use W 1 Wl gocm herved ærbsdigst opmætksom paa, at Amerikas kristne Botgere hat haft nok af Lefien med Forslag Tom det forrige MilleksCurtis, nu IEurtjfs Forsiaa Lad enten denne Lov -vedtages cller paa Der med dens FjendeL og det 7nart«.« Akt-o Nasmusscwsagen og Trosfcihed. ArboNasmusfmszagm er og har i længcre Tid vceret et staan dc ForhandjingssEmne derhjemme Hi Modcrkirkem « Og da oi ogsaa herovke læier og hører saa megct om denne Sag, turde en Draftelfe af den ikke væs re usnskelig. Hvor man skal klassificeke Past. Arbo Rasmusfem det er Rsfterne itfe enige am. , Nogle regnet hamjok Unint andre for Rationalist: men disse to er jo da ogsaa meget nær be slcegtet. Men der er almindelig Enigs hed om, at han ikke staat paa den lutherske Folkekirkes Grund. Alligevel hak nu Kultusminister Appel, i Qvekensstemmelfe medBii skov Poulsens Jndftilling, afgjort — i hvekt Fald forelsbig — at Past. A.·R. Lan blive siddende i Tit Kalb. Mod denne Asgsrelse hat der reift fig ftætke Jndsigelser fka haa de Papste-; Bifkovver. Politikere og andre Lckgmænd. Der er i denne Sag to Ting, vi snfker at paapege. Det førfte er Folkekirkens U m y n dighed. Vor Modetkirke hat flet ingen Organ, intet Overhoved, hoorigens ncm den kan udtale fig. Den kan ingen Tugt sve over sine Medlemmer. bverken naar det qældet Vildfakelfe i Læten, elle: naar drt gwlder Udskejelser i Livet. Den staat under Statens For mondetfkad Kultusministeren er not paa en Maade en Reptækentant for Kit ken i Regeringem men han et ikke valgt af Kirken og heb-ver ikke at sptrge den til Runds. » J foreliggende Tilfcelde hat-Kul Ftusministeren ikke raaMpurgt Kit kens tverste Tilfynsmænd men handlet enemcegtig efter een Bi skops Jndstilling. Og det fkal Des 7e nd, Tom tm« hat holdi sig inan for LovensRanss med —- qt den danske Folkekfrke cr den evangeliskslutherske Men de foreliggende Udtalelser af Past. Arbo Nasm11s7cn viTer Tom hævdet næsten ensxemnxäq chr hiemme — det modkatte Dct et da ikke nnderligt. at man ge i den fortfaldne Afgsrelse set et Sktidt den irae-d Folkekiriens Opltsning. Gelt tarakteristisk er det, at den tidligere Konseflgvræsident og Kir keministet J· C. Christensen kom mer til den Slutning, at dersom nævnte AfgsrelTe TM betrautes Tom Folkekirkens, san fast man svaols kekirker. een for hver Bist-m Nceppe noget hat Tom det fors liggende Tilfælde visi. hvor u m y n dig den dankte Kolkekitke er i sine helligfte Anliggender. Dcl GllUcL Ul Dll’ll:’k Ul Parlch ge, er Bast. Arbo Nasmussens For hnld ti1 Trosskiheden. Der ek jo Tros- eller Religionss frihed dethjemme saa vel Tom i andre civiliserede Lande« Bande Metodistet, Baptifter, Ka toliktek og andre hoc jo fuld Fri hed« til at virke dcrhjemme, og det endog under Lovenö Bestyttelfr. Hvorfor benytter A.-R. fis da ikke af samme Trosfrihedl Hvotfor vil han blive i Zoltekirken? Don ved sig jo i Uoverenöstemmelse med den. Grunde-I er rimeligvis en dab belt — en samlet Menighed og et betrygget Levebrsd. Dei er in det, Folketirken i Dan matk hat frem for de frie Kitte famfund Mendetetneiopdet—for en Del i bei mindste —, der att at man maa have Agitlse for dis fe stemfor dem, der vll siaa i Fol kekirken udeu at me kais med den- Vekmdelsr. Dei siebet fandeliq M Intel sean.vle-side Ia m- W »Mi- sp de ita- si W Its du. f Tet er en Fordel for Folcetikkem at den ftøttes as Staten i mange Retninger — Præfteuddannelie, Præstelønninger, Kirtebygning m. mete. Men det cr dog et Spsrssmaal as Vetydning, om saadan Ststte vejer op jmod det Umyndiqbedss forhold, den staat i til Statut Past. E. J. Holt ftriver bl. a. i Anledning af A.-R. Sagen: »Du icrctommer mig, at der er meget, Tom tyder paa, at Tiden snart maa være der, da alle, der af Hier tet bekendek siq til den evangelisc Iuthekjke Kiste, fluttet fig samtnen «ti1 et frivilligt Kirkeforbund for at vcetne om vor Kirkes Bekendelse as om dens Frihed over for Statis magtcn.« Vi deler Syn med ham i d-.-t Stoffe Et Ztytke potnologifk Apologetik. Efteriet af P .V1 g J Mormoncrnes Organ »Min -ben« for IT. August 1911 finde-s set Ztntke mcd Overjtrift »Motive E11erncs :Ila11dsss"1crgts·tab'·, som givet »Ur-onus en not saa interessant Jud sigt hvilke Maader og Midler der Ort-ges i dct oplyste Zo. Aarhuns drede for at forsvarc den pornotms4 Htiste Bevægelsh Tom er tendt under( Navnet »Mormonismcsn«, og som; as den Grund vismot fortjener et msrmere Eftersyn Jlt nævnte Styks te er fremtommen som Værge mod, »Tansteri»n«s Bemærtninger am« Motmonerness Aandsslægtjtab, gstf »der itke mindre interessant ! »Sandhedcn« vii Seite, hvor meget man end ftrider iznod den« , iiger« Etyktets Forfatter, uden del at »ane at han med disse Okd hat udss tait Mormonismens Tsdsdom og Junge Tom-non over sit cget For-. vaat for dennr. Det sidfte er imidletsT tid let at visez thi baade Moments-J mrn og hans Forsvar for den stri-: der begge mod Zank-heben Z I I. ? l. Fotfatteren sigek bl. a.: »Uni Lckrc. Tom »Tan5keken« Infket of os, at vi ssal fordsmme, er indbesi fattet i den hellige Strift, og vi. fsler os icke bereitiget til at for-I dsmme den, men vil overlade det ti! dam, Tom er alles Dom-net At: Polygamiet fra et religiIft Stand-« winkt betragtet er lovfttidende med« den yeuige Stkise tun irre vevisegi as Skristens Ord, da denne paa. mange Siedet bærek Bidnesbytd om» iden Almægtigeö Sanktion af enf jkaadan Ægtesfabsorden.« Z. Ter YM vismok lebet ltknge« uden for »Mit-den« for at finde en lignende Samling af Selvmodsigelsl f·cr og falste Paaftande i iaa fau« Ord. Dei fremgaak af de ans-riet Ord, at Mormonismens Gud kan. fortwme hvad han felv ofte har. sanktionerct. At fige saadant om Bis belens og de Kristnes Gud vilds vcerc Befpotte15e. Men saa vidt jeg fokstaar, er det netop fauledes, Mor monkirkens Ledere bæter Fig ad,1 naak det kniber. At de vilde tillægge detes Gud det samme, havde jeg; dog ikke tænkt, mcn det er vel for Reiten tet naturligt. l ö. xet iremgmr endvtdere as de z ansprte Ord, at Polygmniet er eni Ægteskabsorden i Overmsftenunels Ifc med den heilige Eil-ist Omjl er! imidlektid at spare, at Polygamiet« ifølge den hellige Strift er der holtl Emodfattc, nemlig en ucegteskadeligv ;Uorden, som paa det bestem-eitel ftrider inwd Mennestets Vestemmelsl fe. Den Gud, sum et alles Stadt-pl strebte nemlig een Mond og een Kvinde og velsignede dem, Elle eenz Mund og flere Avinder. Og han! Idød, at Monden Vulde forlade fins Feder og Moder og holde fis fast til sin Hain-w og de to sknlde vcrrei eet st Der staat ikke, at han ital-; de holde sig til fine Hufttner. Tomi Mormonerne vil det. I it. Fremdeles siger ans-ne Stytij ke, at Skriftent Otd ofte bæree Bidnesbytd om den Almægtigets Sanktion of Polygamiet Hei-til er at spare, at lige faa lidt, som Gud hat tndstiftet Polygamiet,i i liqe soc ltdt hat han enten direkte sae- indikem upgm Sind- sank-I W deu- Fokhstd, meu Amt-· W sei bade direkte oq iudi IIIII W Ist, m den end til en Tid hat taalt det, Tom endet ondt i Verdm — Qg aldrig kunde han« som indstiftcde Ægteskabet, gn re anderledes. At ans-re Bevifer af den hellige Skrift for disse Paastans de er overflødigt for den, Tom ken dcr Scriftem og vilde desuden her føre for langt. J. Men det er betegnendr. atMor monerne bar tacht den guddomme lige Overbætenhed med et Onde og deraf dannet en Sanktion. Med sam me Ret kan det siges, at Gud hat sanktioneret Løgnem idet han jo if ,ke bar udryddet Dies-Mem som er dens Faden og ikke forkaftet Abra ham og David, fokdi de athossvags bed Log Lsgnen til Hjæ1p, ligesom dct jo var af Tros7vaghcd, at Abra ham tog -fig en Medhustrn. — Paa den Maade kan man finde Mcdhold i Bibelen for hvad fom bele og finde guddommelig Sank tiou for nasften hvad det skal verke. 11. 1 Vi læscr videkc i »Bikuben«: »Der er jmidlertid langt fra vor Henngt paany at ville fremholde dctte Princip (c: Polygamiet), fom Landets Lov nu hat Tat fin Fod paa, og som ,,Mormonerne« i Lovs Indighed bøjcr fig for og i al Ærs Ughi-d efterlcver samt paa det be stemteste paalægqer Menighedens Medlcmmer at cftcrlcsve." — Fette Ztykke indeholdek omtrent ligr saa mange VeTkyldninger og Befyndcrs ligheder Tom Sætninger. Jeg ital knn udhæch nogle af disse: " a) De Forenedc Etatets Looe for bndcr det U: Polygamiet), fom hat den Illmasgtiges Sanktion, — alt-« Taa maa nævnte Love oære ugudez 1ige; l« alligeveL naar Mormonerne« flal Voelge mellem det, der hat den» Illmwgtiges Sanktion og saa De» Forenede Stateks Lobe, Tau vælger de at lyde djsfe fidste, — naar de» da Telv Tlol Tige det: den, der las ifle vil tko det. knn lade være — naturligvis.1 u Jlltaa hat Motmonekne ikke Mod til at stride for deres Qverbws visning — eller lide, om saa skulde4 vckre Saale-des Taa de fs r ste Da ges Hellige ille ud. - 2. Det synes at være en timeliq Stutning, at et Menneske —- ellerJ Samfund, som er ovekbevist om, at etzorhold hat gnddommelig Sank tion, vjl lege at hævde dette For hold Og nd herfra fynes eet af toJ at maatte vcete Tilfældet: Enten mener Mormonetne Me, hvad de si ger, at Polygmniet hat guddommes lig Sanktion, eller vgl-m mener de itke, hvad de figur, naak de paaftaar. at de dsjer sig i Lydighed og Ast-« lighed for De Fokenede Staters Losl ve; thi begqe Dele kan ikke forliges og derfok ilte finde Sted.1 3 Det hat fokundret mig meget, at se saa absolutte Modfætninger fremsat af en as MormonismensJ Forivarere; thi det kan kun vække" Mistanke hos hver den, der vil tren-l ke sig den mindfte Smule on1, Mis-! tanke baade om Mormonernes re ligiefe Overbevisning og dekes Lon-; alitet som amerikanlke Borgere: thi; bviö deres paastaaede Overbevisningi er virkelig, foa er dekes Lovlyk dighed lun et Paafknd on er deres Lovlydighed vitlcliq, Taa tror då ic ke felv paa den guddommelige Sank tion af Polygamiet i · l l Ill. l. At den, der bar owret Faa uhisls dig som Apologcst Tom Forfatteken of hint Stocke i Bitt-ben, stuldcs vcere mere heldig sum Polemiter, var itke at vente, hvilket da ogsaa band Stylte til fulde udvsfet Jan los-get nemlig at vende Broddm mod »Danileren« og dennes Anker over Motmonernes tvewdige For hold til Polygamiet ved at hemmt-« til Luthers Fotlmld til Landgkev Filip of Oesscsns Dobbeltægeslab lom noqet, der bucde fsre »Da-iste-l ren« paa andre Tankecn Eftet min Mening tunde han vanfkeligere ha ve valgt et daakligere cköempel 2. For det fttfte angaar det al Zeles ilke ,,Dansleren« eller den lutherfke Ritte, hvis Organ Mor montorlatteten Wer-, at »Da-site ren« et, thd Motten Luther eller’ Grev Filip hat guten gjort ellek tkke qjort Den lutherite Kirke et Mc grundet paa Motten Luther og hat all-cis ertlætet ham uijer taten l Læte eller Les-net ellet fotd le sie til at ltlse htms Ase-I ··pel ellers Fortolkning af dette eller ·hint. : L. Ternæst hat Motten Luther aldrig enten praktiseret eller leert Polygami eller ti1madct entenLands Jgrev Filip eller nogen anden Mund «samtidig at Ieve sammt-n med to HiKv nder Tom jine Huftrum saalcdes som Mormonerne hat gjort og paa staat-s at gøre cndnn Tktte vilde nemlig ifølge Luthets Lære vrcrc et dyrifk Forhold. Og heti er vi enige medharn Trsvasrr-sgi12,utl)er be tingelsesvis og for at sorcbygge rt fwrrc Dnde, ind paa at underskkive "det Skriftemaalsraad, Tom Melanchs ton og Vucer havde forfattct, at Landgrcven i Hcmmelighcd kunde tagc en anden Kvinde end sin LEC Ttehustrn og leve med hende. 3 At ndrede denne førgclige Hi storik- cr km- ikke Plads til. Knn ital fjeij aøre opmcrrtsorn ma, at det IZtykkc of vcedkommende Btev sfom unser-es i .,Biknbcn«, er i den sGrad forvrcknget. at det giver et suldstckndig falfk Jndtryk af Lu thers og Mesnnchtons Forhold i dennc Sag. J vedkommcnde Aktstyks kc Tom fändes i Walkhs Udgave as Luthers Ist-isten 10. Bind, Side 748 flg. findet man splgende Or den: »n(F Mond kan ikke have mer« end een Ægtehuftru Gud hak fau ledes indstiftet chteskabet, at det hin sknl bestem ä Sqmsundet mellenn to, og ikke Heu-, Taalcknge de beg gc lenkt. I At Lamech hat indfsrt det Eis-. enmcl at have mer end een Hallo-J som Skriften meldet, er en Opfinil delse imod den oprindelige Regel. : At Abraham og andre af de tro ende hat taget mere end een Hu strn, ophwver iktc den optindeliges Regel. Og deraf Lan ikfe danneö en· m) Lon. I m - .-- «. ·- — .Mcll Illk lll ch Ocl mcc fllcl UIOII As to Onder vaslaer man det mind-l sti- Qan Lnakjdgrvnkn «o1n ban hor erklarct ifkc afhok de fig og ikke paal anden Munde nndgaa Sirt-lehret lnd bam Ina, estcr store Heu-ers EksenmeL Lage on Konkubine, menl bemmeligt for at undgaa Formgeb« se Desuden mener Aktftykkets For fatter, at cn Taadan Tilladelfe hat Medhold i, hvad der i det gamle Testamente fottælleg om Patriarkeri ne. Men alt dette maa tun betrag tes som et Rand, der er givet under sSkriftemaalets Pseng 4. Dei fvrholder fig altsaa modsi sat af, hvad«Bibuben«-siger, idet den heuledet »Danfkeren«5 Opmærkiom hed paa, »hvad nogle af den luthets ske Kirkes Lætete og Grundlæggeres troede paa samt tillod at blive prak tiseret." De hvercen troede paa ellerl tillod Polygami at blive praktide ret, fault-des fom Mormonetne, der nu gar sig til af, at de handlet i denne Sag irnod deteö bedfte Oder-! bevisning — og mod den Nimm-· tiges Sanktion. Og de menek end-! vibrcm at de sanledes staat med Palmer i Hænderne over fok den state Ufædelighed, der gaar i Svang i Tanmark, og som de helft vilde, gøre »Tanskcren« medskyldig i. ; D For almindclig Monuestefors stand Tynes det at vokre glat not at hanle imod bedre Ovcrbcisnim1,« nim cndnu vwkre er det at kofe sjg af, at man gar det. Da bot forefommor mig, at don, der skal forToare Fig paa den Moade og med« jaadanne Midlekz hat med en for toivlet Sag at Aste, som hon ina reft mutigt burde se at komme bokt fra. Thi af alle August-, som et gjort eller san gsres mod Marmo nismen, er det dog det vckrsie, ot» Mokmonkirkens Leder-e nu tvinaet» Kitkens Medlemmer til at afholde Tia fra dot, Tom hat den Almægtisj ges Sanktion! Plain 8· September-, 1911. --—---. Gar Hirten fm Pligt? Jeg hat nu læst flere Stykkek i »Danskeken« angaacsnde Syges ogz walpeforening inben for den tote-. nede Miste og set en dejliq Enigss heb i disie Stykker em, at vi ital-» de have en faadan Jndretning i Kir-l ken, som ikulde streckte fig til hete« Somfunvet Jeg hat-de ventet att se Sagen belyft fra en enden Side fra Mænd i vort Samfund, som me decer Syn med dem, spm hat« findet Men da der Me end-m er. kommen noget san synes les, at los manv have et M used i Las-L I Stint jeg ikke fsler mig Opgaven Ivokfem faa hat Ljeg dog alligevel et Par Zenker-, sum jeg ønfker at frem holde. For det førftc lau jeg nu litke se, at et Mennefle, som sætter fin fulde Tillid til Gad, kan fas 5aadanne Tonler, enoiige tale el ler strive om dem. Derimod kan jm not forltaa, naar vi bruger Ot det Hirten, at der er nong i Kit ken, Tom hat Brug for en Forening, Her Faktum er jo, at der i Kirten fer verdsligsindede Meunejkeh sont Tastter del-es Tillid til alt andet lend Gub. Og hvis det er Kitlenz Sogar-» at faa laa mange som mu ligt ind i Kirkcm uanset om de er troende eller vantto, ja saa maa vi «s’lynde cis at faa lavet saadanne letrcelnixmer, Tdm kan fromme vor »Opgave. Men J faar nu undflyls de mia, at jkg har en lädt anden Mening med Henlyn til Kiklens ngavcn Jndbcfattet i et kokt Ord. er den at stelle Syndere, ved Foc knndelTke af Glle Ord at føre Men neslesr i Forening med Gad. Qg fast lia moncr jeg, at disse, fom er satte til Zions chgterc, stulde være denne Opgavc tro, og jo merk- der blcv stkevct og talt derent, desbes dre, oa jo mindre der blev strevet og talt om andet Foretkingsvæ7en, insbeer Jeg ved not at der fin des i Hirten Fall, fom bar ondt ved at tage imod Naade og Barm bicsrtiabed, m at de gerne vil have noget stillst ov, som de lan se hen til og sitze: Se, her hat vi noqct, kam der er Hold i, ligefom Akon i Jrkencsxu laadan en Guldkalv. Men, lære Nennen disk er llet ingen stel dee Kraft i alt bette. Men tag et Ord iom dem-: »Bist iaa bar Gud eliket Vordem at han bar girrt iin Son, den enbaarnc, at hver den, Tom tkor paa hom, ikke sM iNiobe-IX men have et evigt Liv,« tkor J iao itko at med en sau dan Kevrligbed han Sau iike ogiaa ikuldc give vix-» alle andre Ting med beim? Men der fordres Tro, der fordtes Tillid til heim, som hat al Magie-n i Himlen og paa Jordem han, fom eier alt Guldct og Solvet ham Tom elskek Falsch og fom hat de hellsge i fin Haand. Og tillad mig Taa her at paapege, at vi in den for Kirken hat en Fest-wins iom er tig baade paa Penge og Gods saavel sont paa Rande og Barmhjeriighed, og denne Fokening er Foreningen i Gud eller med an dre Ord de heiliges Samfund. Der findt-s ingen tkængende Medlemmet i dette Samfunty der qaar det, fom David Tiger: »Jet; hat været ung og er bleven sammel, men jeg hat al drig set en retiærdig fokcadt eller hans Sæd at isge ofter Brsdet.« Der er en tig og heilig Bestyrelse i dette Samfund, den tkeenige Gub, og Medlemmekne dkivrs af den hel ligeAand: thi »in-i mange, iom dri ves as Guds Stand, disie ete Gub Bsrn." Og der ek det Sætlende paa dem, at de iser fsrfi Gub Niac og hans Neifækdighed, og saa faar de alle andre Ting, som et notwendige tillagth hvad de til irr-enger og dar bchou Ja, dct gaak endog 5aavidt, at Gud er Encers Fuss-mer og de foderløüss Fodcr. Zaa indrn for domku Ilfdeling af Hirten bebaut-r vi umkn anden Hjaslpvforenixtg. Gnnsfe vist er dei Rande og Barmhjksrtjghed altfams men, Men tcknk nu, set-re Vetmek omkting i Satnfundet. iom faat Lov til at lekfe dettc: hvis du staat i det rette Barneforhold til Gud derved, at du tror dine Synders Foxladelse. hat modtaget Fressen i Kriftus, er bleven tenset i Jer Blod og hvilek i Troen paa en fa lig og evig Fort-saftig, faa kan du ikke andet end fuldkommen læqs ge al bin Sag i Guds Haand og ftole fuldt og fast paa, at du as hans Rigdom Mal fan, nam- du trænger og har behov. Meu missen staa nu ikke bette, men tanfag oder felv, om J er i Trer· Bilde du ikke fast-e Ben, som hat en Flok Wem blive bebt-yet, om disse Bsrn mis tvkvcede om din Kætlighed til dem og begyndte indbykdes at tale em, at de maatte vift helle-e se at sog en Iorening, saa de kunde hiælpe hverandte, for det duek viit ille rig tig at stole paa Fadek eller Moder i Als-Elbe vi fkulde behsve dich Jeg trvr Wert- at du vilde blive hehr-det, om du harte faadcnt Wen hvsot des rette Werbach et M Siede. for der steter Ismene W
