——s
ssxiansherenM .
. JI Wig III-bebs- og Oplyb
abstilad for det hauste soll
i A m e k ik o.
uvsisn us
VANISH 1«17Tll. PTJBL HUUSL
Man-, ist-Ir.
«Dsnsteken« ubqaak hver Tirsbaa og Fabr-g
Zug pr. Ausgang,
MIoreneve ins-er I!.Si";. dexcmbex MAX
Moder walks-: swkfkuL
Icstilling, Bewuan TITANIA-nnd- inja .-g
endet anqaaenve Wobe- kdsreukkkgx
DAleH l«l’T!!.!'1,’i5!-. ROTHE-.
»Man-, Revi.
Redaktokt A. W, Andesse:1.
lle Vidrap H ,.T-71!Ikeren«—k· Jndbonwi
IN ist-fingen «..)rrefpondance: og cstkkisxsk
si enbvek Att, bedeg adksegssrsxs
A. M. Aar-essen, Nan, Nest.
F- ittsrcscl ist lk’-(.«jt lwvsszsoss 89 second
Wiss spottet
Advonjsuue sinke-s niaaekuown upon
spi)llm:ion.
J Tilsælde as Tlngelmekssighcdet vit
Rodtaqtlsen bedeg man kluge til del siedhge
Rufs-rieb Skuldc der Mc New-, bedes
Uan bei-Denke su; n: » T cnsker en«s
Roman
Naat »Es-me Haue-wer siq til Fett, der
uvettereriBladet,enten so m ksbe bog dem ;
tlltr for at faa Ovlygninq om des over-kernig 4»
liebes De altid ontta1e, at Te Tau Arm-risse-;
matetidette·9!ab. Des M wri- til gen-»
sing Rom. l!
Past. J. Simonsen reiste den ZU
Aug. fra Northfield, Minn., til
Chicago for at overtage Pkæstegeks
ningen i Sjloams Menighed der og
i vor Menighed i Dwig·ht, Jlls.
Nortyfieldsskaldet hat jkte faaet
Præst kaldet endnu. ,
Jfølge Brev fra MissionærWini
ther, som hans Svoger, Paftor N.
Hausen, Minneapolis, modtog den
5. ds., er den unge Japaner, Jnas
dami, som fkal studeke ved vor Sko
le her i Blum afrejst fra Yokoha
ma den 16. Aug. Hart rejjer over
Seattlr. Wash» hvor han vil stand
se nogle Dage. De venter ham til
Minneapolis den 10 a 12 d. Md.
— Pastor Winther skriver fraSoms
meropholdsftedet Karnizawa. Alt
stod del til.
L
Studag den 29. August ordinei
redes rund· teol. Paul Christian
Paulsen as dort Kirkesamfunds Se
kten-r, Past. A. S Nielfen med
Bistand af Præstetne Th. Beck. N
Hanfen, N. P. Clemmensen, J. Si
monsen og A. Hofgaard, til Præft
fyr Nelson, Osakis og Elendalth
nighedet. Ordinationen fandt Sted
i Oft-fis Menigheds Kitte.
J Forbindelie med Ordinationen
holdtes der Missionsmtdek i alle
de nævnte Menigheder. Moder-ne
M qodt beflgt Ordet ftrtes baade
paa Modusmaalet og Landets
Spros.
Bijkop Bang i Christiania er jfl.
»Flsbl.« for Tiden stærkt optaget
af det afsluttende Arbejde paa et
stort Verk, den norfke Kirkes Hi
storie, fom han haaber at faa fast
djgt til Jul. Bifkoppen hat arbei
det paa dette Vaer i en Rcekke
Aar. Han bistegner det Telv som sit
Livsværk, fom Resultate-: af sit Ak
bejde, Studier og Tænkning. Tet
bliver den ferer nor-te Kircel)istorie.
og dens Fremkomft vil afdjælpe et
lasnge følt Zaun paa Kirkelittetas
turens Ommadin Værket bliver tigt
illustreret, det vil antaxelig inde
bolde et Tusinde Billeder.
Der fsres fremdeles livlig Ord
veksel i Presien dekhjemme om den
Arwaasmusfenske Sag-J Afgsrels
se, i hvilken Ordvekjel baade Bi
Ikoppet, Prcester, Professorer
Mmcknd deltager. Og —- merke-J
Ug not —- Biskop Paulsen og Kul
tuöministeren fynes san godt Tom
Busen Medhold at faa. Nogle setz
i den trufne Afgørelfe en Parte
dens for lignende eventuelt opkomi
wende Tilfælde oq fpaar Folkekits
kent Oplflning, —- andre tillægs
Zu Most-elfen mindre Bethdning,
idet de has-der, at da de wrige Bi
Iapper ikkk er wohinqu maaj
Minister-u have betragtet Sa
ssk fca et merk Malt Syst-punkt
Ieu alle, spi- Udlalellet er kom
sasps for III-. im- axise am det
gs WIINMLMUOMMM
« szW W ft- W W
Isqu ins- M i m tie
Bko fta Japan
XXV.
Byggegkuudeu i Kur-me
troede vi jo, at vi fjk meget billig
idet den kostede ikke fuldt 8 Yen
pr. Tfubo (uden at regne nogetj
for Husct). Nu bar vi faaet Bevis
idet der er bleven olgt et Stykke
lige ind til, hvor bvert Tubo ko
ftcde 17 (5ytten) Yen.
Hufkt
ftaa der nu ga117ke pænt vg, hvad
more er, ooermaade praktish jeg
tcknker næsten, at vi er heldigere
stiller, end om vi havde faaet en
udenlandsk Kirkebygning. (Noget om
l
Jndvielfen og vistnok cgsna en mer-.
mere Befkrivelse as HuTet Sommer
fra en unden Pen): jeg føjer kun
mi: Visnksisbykd tit.
Eu ny Professor
til Stolen hat Mr. Ztirewalt fun
det for os i Amerika Det var en
yngre Mand, der hat ftuderet Ten
logi herude (l)os Presbyterianekne):
bereitet reiste han til Princeton og
har ftuderet der i 4 Aar. Han fik
meget gode Vidnesbyrd derfm Nu
bar han været en Tut nede i Syd
staterne for at faa nogen luthersk
Teologi og blive kendt med Kisten
dernede
Hart er allerede puu Vej herudad
og ventes at være her sidft i Juli;
fidft i August komme-: han til Flu
mamoto. Det forste Aar ital ban
ikke have alt for meget og itke alt
for vanskelige ngcwer.
Det er jo ikke saa lidt of et vo
veligt Foretagcnde. men da han er
ortodox og bibeltto, haaber vi, at
det vil lykkes med Tiden at faa en
ret lutherik Professor i hom. Tet
førfte Aar skal han undekvise i Etik
(eftcr Weidner) og en Tel nyteftas
mcntlig Eisener han faak tun 6—
7 Timer, idet Vrown og jeg be
holder alle de vanfkeligere Fug og
de flefte Timet Det vil dog not.
blive noget of en Lindrjng: sidfte.
Vinter var forfærdelig vanstelig
Mitte Fsg
til næfte Vinter bliver Herineneutitl
j(1 Time), Vom-til jeg nu ital faul-«
le Materiale: dernaeit Fortsættelie
af det gl. Test. im David til Vort-i
fsteliem eller helft helt til Nehess
mias (3 Timer): der dar vi Ebers--l
heims Bibelhiftorie, men desuden
dikteter jeg udfyldende Fortlating
til hvett eneite Kapitel, vi grimmi
gaar: saa hat jeg en praltiit Gen
"nemgaaelie ai en Aatgang Portio
iper ldeg ældfte), det Milde surr
»mere være homiletiik end clscgctiil
«(2 Timer).
; J den forderedende Klasse ital
jeg afslutte Bibelik Geografi ll
"Time) og gennemgaa de imaa Pro
Efetey der levede iokud for Eiaias
lJonaQ Amos og Hase-as —- Obo
Idias og Joel qennemgit vi i Aar
iiden Nytaatn Saa hat jeg en Time
til Ny Teitamentets Warst lwilket
ikke er et tvungent Jag. Nu i Som
mer skulde jeg prsve at strive Kom
mentar til Jonas og Arnos.
Zygdvm H
Flandt Studente-me bar vi bidti1
vcprct soernnnirt Her »nur-tagen For
kololser. Tom i vcrrste Feld itke bar
varet merk end en Uges Tid): men
nu maattp en af ooke dyqtigstc
unge Mai-nd der for nogle Aar si
den kom til Kumamoto fom Mr.
Stirewalts Zornwut-ten trække sig
tilbage. Det var Lungerne; han et
nu vaa et Sanatorium Jeg hat
dog det lGoal-. at han vil komme
fig. Kundfkabet hat han ikke faa af,
evnerig er han, men han hat mau
ske vceret for weget tilbtjelig til at
tænke eller teoriserr. Kammer han
sig af sin Sygdom —- som der er
Udsigt til — faa tror jeg, at den
vil have lært ham at handle; det
udtrykte han for Reiten selv ved detz
Afskedsmtde, vi havde for hom«
Hans Navn er Takahafht (Hjjbro).;
Bore- KurumesMænd er alle raske
c- sy wiss-i I
hat vi i Auto, der blev bist sprs
over 21-2 Aar fidem han er Leiter
ca meost dvgtta i sit Fas; Im dil
de meget gerne ned til os; en gde
Fotuddannelle vilde hjclpe M tili
at klare sig med et Takt Wedel-j
seJaahcukuudewiuditw
regeln-sen imst- akmm sammt
med be spric- s.
Men nu kommer Faderen og si
ger »Nej«l han hat hidtil betalt 10
Yen om Mauneden ud af sin Lin
til Hjælp til Reuter og Afdras af
en gammel Gesell-, og det man han
fortsætte med. Endelig er han kom.
men Tau vidt, at hnn iillader det,
detiom han i de 4 Aar, han stude
rer. faar faa meget, at han kan be
tale 8 Yen om Maaneden. En fau
dan Tilladelie er nassten vcerre end
ingen; for: hat vi Penge not til
det? Bilde det verke Ret at bkuge
dem paa den Mande, om vi havde
dem? Anivaret er lagt over paa os
nu —- og, ja, jeg ved itke, hvad der
burde gekes. Det vilde Aste mig
ondt at se ham afvist, da jeg trot,
han vilde oære dygtig og skikket
til at antages; men det er jo ikke
mine Penge. der skal bruges: er
der nagen iom vil bruge sine Pen
ge paa den Munde? 8 Yen om Maa
neden i 4 Aar er omtrent 200 ameri
kanlke Dollarö udover de ca. 300,
knincs enet Ruhm-hold vilde kræve
Ja, hat-de jeg dem, saa brugte jeg
dem.
Es Stuffclfe
iit vi, rdet ver kcere Kajimura ikke
maa komme Der bar Faderen sagt
Eseitemt Nei, ikke alene iorelsbig,
men ser beimndig:: lmn ital tjene
mete. end en keiften Prckst kan tie
ne fig. J hans Tilfcelde iynes jeg
nackten leg vilde tut-re villig til at
lebe kmm af Faderen iok en kontant
Pengesum om ieg bavde den. Han
er en as de ypverligfte unge Mænd,
ieg Lenden og han vilde ielv gerne;
men Torelebig er der innen Udvej.
Maasse IHerren san ordne bet, iaa
han alligevel kommer til at gsre
et godt Arbeide for Evangeliet, ielv
om lmn ikke iaar Lov til at blive
Priest. Don er kun en of de man
ge, der er bunden af det gamle fa
panske Familieiystem Her staat vi
belt afmnsqtige men san hat vi jo
en Gut-, der bejek ielv Hungers
Wetter-.
Det blev nok mest om Skalen,
jeg hat fkrevet denne Gang, iaa maa
ieq helft med det samme fortælle
om
et Stipendium,
Tom den forenede Synode i Sydstai
terms hat optettet ved Roanoke Col
legc til Fordel for den af dem op
rcsttede Mellemsjkole i Kumamoto.
Tot er paa 250 Toll-Its neu-läg og
»Tai anvendcsg til at uddanne Leere
rc For nasvnte Stole.
Ton set-sue der faar Gavn of det
er Murakami, der nu i to Aar hak
hfuloet os ved Teologstolen, dels
7om Qvetfættct for Mr. Brown (af
Jakoko Zum-vorm Efsegese til Ro
merbrcsoet, Liturgi osv.) dels fom
Laster i Engelfk og Verdenshistorie
i den forbekedende Afdeling.
Tot er Tankem at han skql stu
dcr 2 a 3 Aar for at uddanne sig
oidcre: naar han kommer tilbogih
saa vil en anden blive sendi: paa
den Munde et der Udfigt til omsis
der at san en Stab of dygtige Læs
rote. der tillige er varmt troende
Mænd og den lutherske Kirte hea
given.
Bad Den Maade er den bedfte af
alle Missionsskolerne her i Japan
nun-et fremad. Stole-mission koste-r
Pekmet men de bar ogfna bnoret
riae Fknqttsr. on »den dem· hat det
bidtil vift Tiq mnnligt for noget
Selikab at holde Tig her i Længden
Vi hat det godt ved at kunne
saa Te! i Godekne as en Stole
nden at have Del i Udgifterne, Iom
jo absolut overstiger vore Krwfter
Bistmed være iaa vor lille Audel
i denne stote Sag anbefalet til Ven
ners Sympathi, Interesse og For
bsn. Hierteliq Hiler til Lasse
credfent
Edeti Udsending.
J. M. T. Winther
-—--.·.-.-—.·
Kan Oplvsning uden
Krisiendom gete
Menuesier Wirtiqu
Alle Mennesker lnfket legemlig
og sjælelig Sundhed samt Fede,
Klædet og Husly i tilstrættelig
Grad, medens de lever her i Ber
den, og en Del Infker sig meget
mete end bette. Wange Infker figz
meqet of Rigdonh af Mast og Æres
di anbet, ipm de ice tkænger til at
have. Men tm et der ogiaa en Del
Meintest-h com Inst-r at kunne
kklps dun, der lidct Uret oq IM
i Form af legemlige og siclelige
Sonn, og sum med Selvopofkelse«
arbejder derpaa. :
Jkke alene blandt Jsdetne. fsr
Kristus kom til Ver-dem hat der væi
ret flere Mennefker, Tom med et
negcnnyttigt Sindelag hat akbejdet
Tor at hjcelpe de undertrykte og de
nødlidende; men bedenske Nationen
imr ogsaa flere af den Slags Men
nesker at vise os. Blandt Gkækerne
kan Nat-ne som Solon, Ariftides og
Sokrates og blandt Nomerne Bes
drcne Tibcrius Gratchus og Gajus
chchus og andre nævnes. Blandt
de forskellige Nationer hat der vg
saa of og til fra Kristendommens
ferne Tjd og lige til vor Tid væi
m zlscentkeskcr, sont med Alvor og
Zelvopofrelse hat virkct for at gov
ne deres Medmennefkek, sksnt de
Tom betvjvlede Kristendommens
Guddommelighed. Diöse haabede
at kunne hin-we Mennesker til at
opnaa bedro og bedke Tilværelfe i
timelig Denk-etwa Dem, mentk
de, var at bibringe dem Lykkm
Zelv havde de lært og tænkt meget.
Sau strev de Boger. der svede stært
erkning til en Tid. Saaledes hat
f. Ets. den meget last-de og over
ordcntlig begnvede Filojof Jmas
nnel Kant, der dsde 1804, tvcst
en stor Virkning i hele den civilis
5etc-de Werden Gan vilde gavne
Llecnncskey og dette lyfkcdes for
hom: men det lykkedes ham ikfe at
Waffe dem den Lykke, Tom regte Til
hasnaere as Jesus Kriftus opnaar,
allerede medens de lever her i Ver
den.
Udvikling of Mcnneskeforstand
gennem Studium kom ind blandt
Mennesker i Grwkenlonk Jtalieir og
Inde Lande, for Jededom og Kri
fkcsndum blcv kendt i disfe Lande.
Te gamle hedenske chekeke var et
as de most begavede Folk, Tom Vi
kan faa nogct at vidcs om gennem
Lkøger fra ældqammel Tid Te blev
Oele Verdens Lerremestre, og deres
efterladte Bagek med deres celdgams
Xe Zprog og Tanker i benyttes i
vore Tage of alle Nationek Tom et
Middel til at ovnaa Vidcn og Jud
figt ved Ojaslp dems. J Villedhugs
gerkunft naaede Gtckkerne faavidt
Hundredcr af Aar fsr Ktifti Tid, at
end ikte de allerdueligfte Billedhugi
gete sogen Linde siden hat naaet at
funne maale sig med dem. En of
dem, der naaede ncekmeft op til de
gamle Gtækete i Billedhuggercunst
var Tanjkeren Berthel Thorvaldsen.
Dette hat jeg hstt af en tundskabss
kig Laster i Verdenshistokie for
were end 27 Aar siden. Knapt tunde
jeg tto det, da det blev sagt, sksnt
jeg ogiaa tunde læse dewm i BI
ger og Blut-ex men for ca. 9 Aar
siden faa jeg ved Hat-ward Univer
sitct 3 originale Statuet fra de
gamle Graskekes Haand og ved at
Fammenligne disfe med andre
Kunstværker paa samme Sted, sun
de jeg fowisie mig om, at det var
tigtigt, hvad den belæftc og berejfte
Laster i Verdenshiftorie sortolte os
Elever i Begyndelien as 1884. Ras
mus Daae var hans Name
Ton Oplysning og kasrdum der
com km det Iille Gartenland ind
i andre Lande i Europa, hat i Tu
sinder af Aar Tun en ganske Iillc
Del af LIketrnefker haft Ilnlisdning
til at tilegne sig en Zmule af.
Gennem dis7e (dc-n studerende Klas
se) er faa den ovewejende ftorc
Del af Mennestet bleven gavnet
paa for5kellige Maadcr i time
1ig Hcttjecnde Kloqkkaben og
Lætdommen i de zamle
chkkekes efterladte Strister can itke
give oö Hjælp i aandelig Nsd eller
lære os noget am, hvad vj stal gsre
for at blive lykkelige, nnar Livet
her paa Jorden ophører.
Menge mensc, at om alle Born
sit Adgnng til at gaa en halv Ins-z
Aar i de allerbedste Bøkneskoler. dct
er muligt at apum-, Zaa de fik lækt
det, som de altid siden vilde faa
haakdt Brug for af og til i Livet,
saa kam den gyldne Tid her i Ver-.
den med stsrre og stsrre Lytke for
alle Mennelker, Felvom Bsrneunders
visningen slet intet hat-de med Kri
itendom at stre. Ren-seiten der hat »
den Mening, sendet tun meget lidt.
til detes egen Natur og andre Menz·
wikett Natur. De kender hverken·
Sud eller dem felv kigtigt. Grundt- '
vi- hor sumde m um heml
ist-Wet
i
Dunst mere vækd end det til-J
Ould Z
Det er sin Gud og fig felv at ken
de.'«
Der levede og vikkede for henved
et Par Tusinde Aar siden en velss
studeret og overmaade brav og selvsl
opofrende Mand, der broendte i sit.
Hjekte af inderlig Omforg for at
hiælpe om muligt alle MenneTken
baade i aandelig og legemlig Neids
Summe Mond havde en meget fkarp I
og gennemtrcengende Forstand..
Rundt om i Lande-ne i Europa og
her i Amerika staat i Masngde ved
de lærdefte Zielet Professor-er den
Tag i Dag og undervifct Studen-;
ter, for at de kan faa faa god For-l
stand som muligt paa Jndholdet afk
de flere forfkellige Strifter. som«
vi har efter denne Mand. Siden
gaar Mængden af Studenterne ud
for at vejlede Falk alle Begne med
Jndholdet af denne Mands Strifs
ter. Engang jkkev han, at Gudss
frygt er mutig til alle Ting, idet
den hat Forjcettelse for det Liv,
som ex nu, og for det Liv der
komme-r (1 Tim. —1, 8). Han men
te, at om det sknlde gaa godt endog
med Tingene her i Verden, saa
Mennesker skulde smage en fand
Lykte her, jaa maatte der Kriftens
dom til. Gid alle vore Digtere,
note mange forskellige Professorer
on andre Falkeledere var saa flatt
TUUedc som denne overordentlig be
tndninqsfulde Mand,Apostelen Pan
lus.
Har da ikke de oplyfte Hedningcrl
biondt Graskekne og Romerne, der
før er omtalt fom ærlige og felvs
opojrende, og fom ftred for at gavs
ne andre-, gjort flere Mennesker lyks
Mmch Hcrtäl er at jvare, at de
hat gavnet mange: mcn de hat ikke
fmmct Te Taadan ind i Menncfkes
naturenizs Fordæroethed som den
Zuslligc Strifts Forfattcre hat for
maavt det, og de bar ingen Ftelfek
tunnet pege paa for de Menneffer,
der solteEorg over sig felv ogBang
hed for at gaa Dødem denne Men
mssfencs Tidftc Fjrnde i Mede. De
kunde sislv innen sikkcr Hjælp at ty
til i klskodaongenc og de dybe Sor
qcsrs Tider, naar dekes Venneks
Hin-In ikke formaaede at give dem
det, som de trwngte til: og hvad
der ventede dem efter Dsdem vidfte
de intet om. Te gamle Gtækere
mente, at de dsde havde det ikke godt
i deres Opholdssted
Rast enkelte aflyfte og med fkaw
Forstand begavede Hedninger for
Alvor hat villet hjælpe andre Men
ntssker og hat udsat sit eget Liv fot
Fare paa Grund as det Stand
punkt, som de indtog i Retfærdigs
hedens og Sandhedens Interesse
Iwad hat saa bevæget dem der-til
Itønt deres Natur var fordert-net
og de ikke tendte Gud genuem den
hellige SkriftP Hex-til er at spare.
at Gud hat fkabt alle Mennesker
med Sqmvitttghed og med Forftand
til at kunne i en vis Udsttækning
stelne mellem Ret oq Unt. Sam
vitttgheden, naar den ikke er gan
skcs sdelagt i set ondes Tienefte, pe-»v
get altid ogsaa for Hedningorne
mo, hvokdan de bsr behandle de
res Medmennefker. Mænd Tom So
W oq andre, der gjorde W
og svede Retfærdighed, sktnt de
var Hedninger, lod deres Samt-it
tighedg Stemme have Magten over
deres Livs Handlinget De varMeus
nefter med Sandhedss og Reife-t
dighedstrang: vejlcdcde dertil as
den Gud, de ikke Tislv kendte, gen
nem detes egen Samvittighed. Mut
vi bsr vel huike paa, at der er flekk
Ting. som i Guds Ord kaldes Synd,
men sont felv Sokrates’s lyfe For
smnd og æklige Sindelug ikke var
naaet eller kunde naa frem til at
indse som Synd· Jngen Menneskek
hat knnnet eller kan naa frem til
fand Lum- uden ved at finde den
i Jesus Kristus, der er Verbeu
Lns. A. J. Dahm.
—»-·so.si--—-—
»Es-an ecfkede Gud Berden«.
Noget bedre ej jeg ded,
End at ,,Gud er Kærlighed«.
Dybt jcg føler j mit Jndre:
Nach kan jeg ej med mindre
End en Naade, som aftvætter
Alle Hiertets SyndesPlettek-—.
Jal Det bedste, nagen ved,
Er, at ,,Gud er Kcerlighed« —
JaL han elfkek saa os alle,
Athvor dybt vi end kan faldc,
Til Oprejsning han er rede,
Naar vi derom ham vil bede
Jesus few jo kagde Tau-:
th for hver fom banker paa
Skal iig Nasdens Dsr oplsskke,
Fryd afløse Hieriets Sacke
Este-been
Gut-s Bmw hetliqe Qual-.
Opad til Sinn, Trin for Trin,
J Dagens Solikin — ved them
stin.
Fremad trods Satans Løvebrøh
Vort, bort fta VerdensMøddingptL
Fremad, i Kraft af det Guds Ord,
Som staber Helle trindt paa Jord.
Thi Sejr et Lsönet for Guds Falk,
Som hat Guds Sandhedsaand til
Toll
Frem gennem Trængslers mit-ISka
Slet jagen fra fin Post maa fly.
De lade, fejge naak ej Land,
Dem hat vor Fjende alt iom Ran.
Guds Born, fat alle atter Mod;
Verden 7kal«ned for Jesu Fad.
Bryd for de arme Livetö Bktdz
Hsr Werden sukke i sin Nil-.
Sig Syndre, at vor Jesu Blod
En Modgift er mod Sande-us Rod.
Et evigt Liv vi har i hom,
Der dsde som: »Guds Offerlam.«
O, kam ·ti1 Jesus, Syndens the1,
Kam til Jesus, du Syndens Trek,
F. C. stcler.
«« .. - « —x ;l·«’-i, .,Fk.:L-,«P-K--f ,P
, usw JA w..ANT5 I ou
PED PARAD US
Zwei-T ·27. so ocT. 7 Igii
·. »««« » -:- z s
Z
’ est-« . «—«i-· gznnoou ocT s
NU FAC2« ' UpL Ws PAKAUZ
« Tttuis .'.«AITCMO0I ock s
lzx WUTCQY p.:·«.iADT-·..
Icouesmv um«-»k- c.
checfsctcgc r-; :: « -L
Ists-V mch its-J r.
conowrnox H«.-:.
CRUWU A wHOrEYEAps FUN iskrs«
MU. M »s: Lord Ok- HELP guzk p Ak« » ...
Speckle ’l’ill)u (l!
Vcd Køh at· ltcleliestlageret at
Lathers Reformatorislte stiriktek
set vi os i Stand til at ssclgc clcnne vcisrslilnlilcs «qu
tot den usxstydelige Sum sit ssc i Umslng cllcr shso 1
Vælskbind .
Den oprinclelige Bugludepris i Dannmrk v:»«91(k.
Bogen er vel værd at eje.
but-b Latini- Psbliilslss sonst-.
