Bookkk Washington
om Don-nach
Dei lykkcligste Land i Ver-dem
Estcr sit Beng i Daman hat
den sorte Professor Booicr T.
Washington jsølge »Hver s. Dag«
i Magasinet .,The Worlds Wort«
strevet en Artikel, der er meget smii
grende for Danskekne.
For Ein egen Regning indleder
Professoren Emntalen med at si
ge, at Tanmarih cfter alt, hvad
han hor set paa sinc- Reisen er det
lykkeligfte Land i Vordem Derpaa
spukgte kmn sin Rejscsaslle, en Eng
lcender: Kender To noget Steh i
Vordem lwor Vefottnängen er saa
nær ved at have opsyldt alle sine
Kran, som i Danmark2
Den anden syntes farst en Zmus
le fort-lassen og derestcr morede
han sig over Professorens Maade
at tage Tingene paa, men saa ind
rsmmedc han, at han aldrig hav
de besøgt nogct Land, bvor den al
mindclige Sundhed og Velstand
syntes fcm stor som i det 1jlle Land,
de just forlod.
Tantnark er ikke noget rigt Land
i sann-ne Forftand lom England og
De lotenede Statet. Jeg ved ikke,
bvad Nationalølonomerne iigec om
den Ti11,1, men jeq iornioder, at
der i Tannmrt "er faa cller ingcn
af de ftore Fort-met sont man findet
i England. Te Forencde Statt-r eller
rundt oni E Europas Byer.
Sagen er, der er ilke Plads ii
dette lille Land til en Mangentils·
lioncers Vevwgelier. Lande-: er jo
ikle mere end en Trediedel iaa ftort
sont Staten Alabama, slent det hat
en Tkediedel flere Jndbnggere.
Eiter at liave Saat dette oq otns
talt, hvillen Llnieelns Landric- Lu
dyrlning nnder dlandt Landnnknd
bele Bei-den over spsrger Professo
ren paa nn iin Neisefælle: Hvad1
er det, der bar ikabt denne Anltis
veking i TanmarkP
— Tet er de danste Sloierl lys
der Evaret
Og nn folget en begeistretSkib
dring af de danlke Seillolen som
Professor Booler Washington
blandt and-It liger folgende ani:
Det var first, da jeg tom til
Danmarl, da ieg selv laa Skola
ne, talte med Lærerne, det var first
da fea forlod Danmarl, eiter at
ieg hade haft Leilialied til at las
te deres Historie at kende og til at
stndere den-s Organisation, at jeq
begnndte at forftaa den AndeL fom
de bar i Follets Dannelie, og hvors
ledes de bar hiulpet til at opbygge
Landets Finltiveting.
To Ting havde særlig Interesse
for mig.
Fern, at Follehsjslolekne bar de
tes Ovrindelie i en Trang efter
at bin-lin- Nlmncm og dertiwit, at
de hat haft Held i den«-Z Itrwben
Im vover at fiqe, at intet Lied i
Werden er den almindelige Damiet
ie has Vønderne fiel-re end i Dan
mark.
Im var jUIWUVM over den
Macer Pfade- m Vom-L feq snndt
ved minc Ase-Im i fmaa Bunde
hiern.
J juerin.ä.1cs Eanc nf Europa or
der i de Tonm- Aar reift en Vom
gelfcs for at bedre do arbejdende
Wasser-J Quar vrd Only-IMM.
Hvor sum holst der er gjort For
iøg i starr-c Ztil vaa at lscdre Land
brugct, er Just Efet genncm on euer
anden Fagskole
For Eksempel i Ungarn.
Jngen Stedcsr i Entom, form-l
ler man min, hat man gjort fau
danne Kraftanstrengclser for at
fremme Landbruget vcd Jus-as
og Underiøgelfesftationer, Land
brugsskoler. Højskolek og Folkeikos
ler.
Der er imidlcrtid den Forfkel
paa Ungarn og Domnakkt
Ungarn bar begyndt oed Tovpem
hat ftabt en Stab af Læreke og
Ledere, som venter siq Jndflydel
se paa og Herredsmme over en
Arbeidsklasse under dem.
Danmark hat begyndt yet-Grun
den.
J Ungarn har man anlegt Sto
lerne fanledes, at ,,Undervisningen
bibringer de forjkellige Samfundss
klasfer. hvad de behtver. og sam
tidig nøje pasfer paa, at de for-stel
lige Messer ikke leerer for wegst,
from for alt, at de ikke leerer no
qet, sont gsr dem utilfkedfe med
dere- Levwillaat.«
I Ordene her er hentede fra en1
»af det nngarske Landbrngsministes
jriums Newpoer (
» Professor Washington fremhæs
ver for at under-streue- dene Forhold,
Hat man i in Tid nndt M nødvens
»digt at lukke en Landbrngsskole i
Tebrezim 7om var ansagt i For
bindelse med e» Lakkdhohsjskoce,(
fordi Eleverne i den førfte StoleJ
der var i daglig Bekøring medBes
gyndelfesklasfcrne i den højereSkos
le, liegyndte at efterabe Elevetne
der, ftillede større Kraö end Upd
vendigt efter deres sociale Stil
ling og i det bele ftræbte bitte-re
end de kunde nan.
De danskc Skoler er en Modfætil
nina LyektiL De bar begyndt den-»Z»
Arbejde blandt do Imaa Bøndek og
har Aar eftcr Aar udvidet dercsi
Bitte-solt indtil de nn omfatter;
alle Zamfundsklass er paa Landet
0 denne Stole hænder det, at
en Bondepige og en Komtesse fid- »
der paa Vccnk Commen, og at en
Herremandsføn og en Husmandsss
fsn arbeider Side om Side i Ven-«
fkab oa daqlig Ornaang med deres
Lasten
—---.-....-——
Religionens Stillnig .
i det miidctne Aandsiiv.«
Bette Var Titclen paa en Rot-(
tokqtstaie, fom nyiig biev holdt
ved Mkcsifsmalds Universitet af den
kendte Zoolog og Filofof CarlStans
ge. Eninist knnde næppe virre more
aktuelt. Mcn dct or alligevel værd
at lasqqc Mast-se til, at nctap det
tc Einne bringe-:- frcm ved en Rek
toratsrsfcit og for dct famiede Uni
versitet. J lange Tidcr hat nion
været vant til at ie den ikkcsteulos
qiikc Vidrnikav Arm udenoin alt,
iivad der liørto kiiisligionen til, og
naar Teologcr taltc vod en Universi
tetsfeit, holdt de iig dorfor iccdvani
iig til et specielt bcgrwniet Enincs
inden for dcrcs eqcn Bärte-. i
Mrn Tidcrne er dienen andre.
Piykologer. Historikers og Filosofs
fer hat genopdaget Religionen og
den-Z Votydning i Monds-UND vg«
Religionspinkoiogim Religionshis
itoricn og disivis ogiaa Nehmt-us
filoiofien cr ved at blomftre. Tot
meft moderne Land af alle, Nord
amerika, er nærved at gaa for-am
naar Talen er om religionspiyiH
kologiike Studier. l
Naar en Neitoratstale derfor be-·
handlcr Religion-Ins Stiliing i detj
modekne Aandsliv, staat man midt
i vor Tidss nidcniiabelige Hooeds
prahlt-met i
Hvad nicner Tuscien oin den
ZtilIing, siicligionvn indtach
Noligjoncn ·cr isfier bang-s Misning
Wir tnnttct til illienncsiietss Oplcnels
fet. Den bar Mist Fig ind
i
l
(
j JJLUIHL sicut-»oui« Historie-.
»Von-rinnen bar ikke at Hon- mcd
.’i'1ns1«kcndei«"cu as Jdcssr sog »Und-I
kxsrntme IInn hat« den-I Zwin
»deljr binfidcsks den meuncskcxiqc Bo
svidfthow Beim til Neliszoncn er
derimod den, at ilskcnnoskct lasrer
at forstaa sig selv ud fra just-nur
sicshedms Historie on at niudc Nøzp
lcu tji Forfmnclfm nf Historie-n vod
at erkende sit egcst Exiser «
Scal vi fao fat Paa, yvad Reli
gion er, saa man vi forft og frem
lmost vncrc klare over, at den hat sin
lrliod i Virkeliglnsdcns Vordem Den
ist-Höre äkkc Tvmm ndcsfra, fra
chrren sont er :!!c’cnnc-7fet fromme
dc. Ton er heller ikkc Produft af
·en barnlig Fantosi. Den hører ich
hfemme blot i Begrebernes ellcsr
Jdeernes Bei-den« Don-S Nod ital
foges i Virkcligbcdcsn» og dct vil at
ter fige, dels i Historieth dels i den
enkektos Bekomm-They
Tette er faare vigtiat at faa kla
«ret. Naar «saa mange Mennefter i
Ivote Tage vægrer sig ved at have
med Religion at agre. da fkyldes
dot ikkc kjasldeut den Dmfrwudigs
lbed, at de betmgter Religioncn fom
noget nain Fantafteri. der er dan
«net vaa et lavere Udviklingstrin
af Slægtens Historie-, og sont ikke
åhar noget at gøke med den Virkeligs
heb, hvori de lever.
« Men heroverfor gaslder det otn
at disk-, at Reliqionen er et historisk
«og et pfykologifk Fænomen af fuld
Zobjektiv Virtelighed Religionen er
tkaadt ind i Mennefkeflægtent Hi
:storie, og Religionen ttceder ind i
den enkeltes Selvbevidftthd Reli
gionen sam- tilbage til Kendggers
ninger i Menaeskeflægtens Historie,
oq man vkl ikke kunne forstaa den
sne Historie uden ved Neligionens
Hin-Ip.
Men hvorledes er Religionons
Forbold til det øvrige Aandslivk
Der er m megrt nøjc Forbinch
sc mellcm siiisligioneu og det øvrks
ge Aandeiiu Te gamle Anfkiæiser
um Modkætningen mellem Religion
og Kultur er for faa vidt diriging
som begge diese Faktorer derer Hi
storien og Selvbevidftheden til Re
ligion og Kultur hører its-je iam
men og ftstter hinanden. »
Men den nsje Forbindelse ade
luktek selvfølgclig ikke principiel
Fokjkei !
J den moderne Kultur og Vi-»
dsenikab ser man dort fra det indi-»
vidueue og strkkbor efter det aime
ne. Ton moderne rationelle Vidensl
ikab iøger ikkc den umiddelbare,
praktiskc Anstuclje af Birkeligheden,’
men søgek at begribe Tilværelien,
at deherfke den rent begrebsmæssig.
Ton itræber altiaa efter at ordne
Fænomenerne reut logist og viier
Zammenhcrngen imcllcm dem. An
deucch mcd Religioneiri Den er i
førite Rcekke praktisk Virtelighed.
Leu beimar deri, at dct enkelteJns
divid ucniddcldart itilles overfor
den levende Birkelighed, saalcdes
som denne til-der ham i Historien
og i hans egen Selvbevidsthed.
Tisie Lauter hos Stange, fom
han atter mener at have fundet dels
hos Reformatokerue, dels hosSchleis
mnachcr, lau maaste simplificeres
fanledes: Menuejket har i fig en
dubbelt Trang, del-J en Trang til at
frohe Zaunnenhæng, logifk Forbins
delse on Eulwd mellem alle de Fee-·
nomeuvr, Conc Inøder ham i Livet.
Tonne reut intellektuellc Trang fin
det siu lefredssstillcslse i Videnjkas
ben. Tals hat Mennejtet en Trang
til at grxvu Virkelighcden ganske
umiddclsarL til nt staa Aufigt til
Ansigt med sclve Livctss Magra-.
Denne Trang tilfredsftilles of Re
ligionm Bande i Bideuskabcn og i
Ausligionen staat vi altsna over for
Birkcligheden, meu vor Stilling
er sorftclli,1. Vidcnstaben ser bort
fra Judividet og strccber eftek det«
Nun-Inn Religionen er det praktifte
Livsforhold melleuc det enkclte Jn
divid og Gut-. T
Religionen er folgelig im- nogen
Illcodfcauder af moderne Kultur ag;
Bidcnftab, den giver Kultur ogs
Vidcnskab fuld Frihed og al Mike-(
jig Plads, ja, den førcr jelv iud til.
Kultur og Videnfkab, jom dens Hi-l
storie indeligt nok bar vifL Den
staat tværtimod fom der notwendige-(
Zuuulcsukcut til Kultur og Pilzen-·
sfalr J Kulturou og Vidcsnskabon
tnbcsr den cnlelte sig 7elv, han Mut-·
nor i der amqu cum i Neligioneu«
umfiqu han sig felv. i Religionmr
ftilles han over for den vraktiske
og verfoulige Liusvirkelighcd.
(.,V. TA
Da :s« zwin- JZHJHMIJJMI Amt-Oh
Tit of Lus- tij at owns-) Den Oct
mrr nir. mark Hinde- onskth pi- inst
upndacst Tor ntmmlcr Ener EIN-n
nisznina til Nun-J -’hkln-nlmri1m. Mm
disk u· ktoqct start Hm «LTiD(-1I""fnL-».IHI
Erde at industan at Assligloncn
or on ,.1II«1t«ti7t L«ttt"«11::«D, at du«
Hur »du umftsstK Landsmle d melder
IN: isnfcltc Ins-nnd on Nim»« III
ishr i Dcnnc Artikel It Tcsgn um« at
den mode-me Vidcnsfab tm- Tinln
Im Reaktion, Tom sit fremkaldo un
fan hineiin Vwknsistu ex cmskizu
Psmnftod for xiriftcndommen
Ists Nod
--—-—.O...- — -.- —
.Politift Fredog
national Fted
Eu Artikel af J. C. Christenfcn
om Sondetjylland
Ton tidliqorc danfkc nonfejlsprass
fidcnt J. C. Christcnscn hat« i sit
llgeblad »Tiden« ffrcsvet folgende
Artikel:
,.,·København, d. 11. August 1911.
Politifk Fred og national Frod
er to toerclliqc Ting. Med Tosk
land for Etscmpel har vi politisk
Frev, men national Fred har oi
ikkcn faa loenge daan Rand, Sproq
og Kultur behandles paa den Maa
de i Sondokjylland, Tom Zilfældet
det er.
Strakg efter Krigen i 1864 og
indtil ofter 1870 tænkte mange i
Danmark paa Revanche Den poli
tifkc Fred med Preussen var ikke
stærk, thi inderst i eMeister-ne brændi
te et Haab om Slesvigs Generos
bring. »Am-M Land stammt-et
det er Kampens Maa1«. Man saav
hen til Frankrig, og man venteds
og haabede.
LlIken Tiber kom, og Tider gif.
Oaalvet drast. Frankrin var besejrot.
Sisorfra sfuide Hjælpen komme? Vi
sugte at indrette vort Militærvæsen
Enalcdesy at oi kunde alliere os med
Tysklandii Modstandere, naar Lei
lighedcn endelig engang kom. Og
Taa sad vi atter og ventede.
Saaledes har Stsemningen vceret
i vort lille Folc. Det er uomtvistes
Iigt, og det fkal vi ikke lægge Skjul
paa over for Verden; mcn vi ital
heller ikke skjule, at saaledes er den
ifke merk-H Der er politisk Fred mel
lem Danmark og Tyskland, og det
er Ort danske Folks Villie, at der
skal ukrre Frei-. Selv om Tyflland
skulde komme i Kris, ja, jelv om
dot ffulde vise fig, at det blev en
ulyfkeljg Krig for de tyfke Vaaben,
Taa er det dog sikkert, at Danmark
ikke vil melde sig mellem Tysklands
Fjender. «
Ja, vi kan gaa et Stridt videre
og figm Selv onc en Stormagt koml
imsd Tilbud om Alliance, selv om
Den kom til us med. de mest gyldne—
wfter out at give ois det daufke
Zlegsvig efter Krigen, vi vilde dog
sigc Nei, thi vi vil ikke draqe Svcers
Dur mod vor Nahm ika for hcms
3f1)1d, men for vor egen.
Thi fast, at vi gjorde det i en fan
dan Alliance, fert, at Ty7kland laa
under i Kampem og fæt, at vi un
der de Lmstændigheder fik det hal
ve Ziegvig igen, mon vi da fornmas
cde nt holde det ret lcknge2
Nei, al our Entke, alt Dort Blod
da alle vore Penge vilde kun lidt
forscha under den Politiske Spæns
ding, som deraf uilde følge mellem
di- oq vor state Nahm og en nlykkes
läg Tag sur us vilde Gramer atter
lslioe flnttet.
Illt dette er efterhaanden blevet
lzart for det flore Flertal af vort
Zoll-, og dcrfor bar Vi indrettet
Dort Illlilitcervassen paa at gøre vor
Pljm 5um nentral Etat dg ilke paa,
at der ital funmte en Alliance mod
Tnlkland i lJViLJ Arme vi kan kaste
usi.
Fornylig dar Dr. Ilage Weilen
L)olz, skeevet en Artikel i Dagbladet
,,.8løl)enl1avn«, hvori ban Tiger:
»Hvis Damnart stod ruftet, sum
det kunde og burde: hvis det paa
fornuftig Maade anvendte det sam
me derpaa sont andre smaa Stater;
Ovis vi havde en Krigsmagt paa
150,00() veløvedc Mit-nd, Fiøbens
havn og Fredericia beflestet og i
Siedet for vore dnre og nnyttige
Pansersfibe en Flaade af Ander
m1ndsdaade, jaa vilde Danntark bli
ve lnsjlet til fra begge Eider sont
Zungen paa Vnsgtsfaalen i den
frngtede namp mellem Tyskland og
Vesnnaaterne Eaa vilde vi have
en dobbelt Chance for Nordslesvigs
Genvinding Tom Lein for Vor Hjaslp
eller lilot Neutralitet f1·a Tysfland
eller 5ra der-Es :Uc’odftanderc.«
Zligt Zfrioeri man vi Lage Ils
fmnd fra. Tantnarl flal ilfe ann
paa frigerste Enentnt Tantnart
lTal ikle jndrene sig nun at ,,lsline
beflet til ünn Tannen daa Bam
7faalen.« Te Tlac er for-di, tilgen
laldelia fdxsdl Taninarf Inaa get-e
Jkin Pligtl Tet er xlllaalet for en
"E)ver god dansk Politifer baade nn
lag i Fremtiden Tamnarf Inaa gøre
Isin Plith Den Familng maa vi
ffortaslle nnre Vlrlgere lumde tidlig
og fildig, indtil de alle fnrftaar den
oa tilegner sia den, tlji deri ligger
IMuligheden for Tanmarks fortfats
Ite fri Tilvcerelfe.
s Mon Wmennark zwr sinVligt,
bar vi ogsaa Lov til nationalt fest
at krwnks vor Net. Vi tasnfer ikke bcr
!Daa noqot polnisan alone nun den
Jmomlfkc Not, sntn tun- tilkonnne
Idanfk Aand, Zprog og Kultur, vXIV
under Freminedbcsrrcdnnune
J mtltursmtvr er det qod Zkik,
at Svrog oq Kultur respektier ina
ledes, at Vomcrne ndksn Henswt
dertil fasar lich Not for Loven
» Jugen forstandiq dansk Mand el-«
Her Kvinde kan tasnkess at ville op
fordke Søndcrjydtsr til Opfastfighed
imod den Lon, bvornndcr de le
ver. TvasrtimoM Vi nnskor alle, at
de altid vil optrasdts sont godr og
lovlvdige Vorgercu mcn vi findet
det ogsaa rimeligt, at de fordrer
at blive behandlode «fom faadanne,
og vor Medfølelso folgt-r dem, naar
det ikke er Tilfældet.
Gluttes pas Side 6.)
Icsksckscsfsfsfsctkastktksfsksku Twwskkksvkksrskkskksvkka svc a a sca a- n; a as s
Jubilæums slcrikt
Grinitatig Heiniuarium
188(3—1911.
AF PASTOR P. S. Vlc.
Hist-ierli Unsrsjgt nwsr slcsnnes Skulmi erksomhuL
Scnukt u(!st)-t«e-t. Suslgcei til Furklcl fisr skulcn. Pris SUC.
send Bestillingesr til
(-’- X. lex Jst-DIE
XVIII-Es Ins-Its- WWW W
? maaike iom Overdrivlso,1nen windredcr af Fartnere har det, og
;
E
iä
-cqnqa-qa-vcssca- cis-sc recorusarkktcsvska ts- wwwwkcu-a-krtca-srn sc vraaaaas
Bule paa,
at naar Farmeren i nomen
om Forcnret beqynoer at qøke zorden i Stand til at modtage SE
dcn, da er Florida Farmcsions førfle Avling alle-rede færdig for
Mark-et
Dette est en af Grundcnc hvorfor en Former bar fra 8200. 00
til MUWW per Acre Profit om Aaret i Florida Dette lyder
der er iuqcsn Nunm, lioorfor itte De Lan have det jamme
LIMka ikfc cjc et chm i det frintbare Sodom hvor de kan
avle 3 Gange oin Amor, hoor der er miloe Bintkc og kølige Somre,
hvor de km( cjc en Jsmn paa knaanuol ig Afbcstaling of 85 00.
Land tust ved Vom kostet nu BERLIN Art-exi, 3 a 5 Mil fra
Byen,- 2500
For Oulnznj ng om L olusin Co Florada og Tun ke om bar
købt der,ti1ikriv
P. H. M i l l e r,
Eli Horn, Ja
Z
1
Js s- s« »I« Un I« v« s« « Jus n i« .«s« Lus«-....suvv1«-I«.u.vIUUU4AUUYUOYAYYUAYYUAOMI
Landsmænd, kom og se:
YELLOWSTME VALLEY, MONTANA
mcd dens prægtjqcs Vandingsfnftem de frugtbare chde-, Bygi og
Havretnarkm Alfalf.:, xwrn og Karmle ni. m. m. For den,
sont sonder Lande-: og dets Frnqtbarhed, del-vors ingen AnbefalingJ
men di ønskcr am n1nligt, nt faa Tanske til at kobc Lande-: og bo
jasttc sig her.
Endnu kan der købcs Land forholdssvis billigt —- nær den lille
trivelige By Sidney: hvortil Bauen vcntesks før l. November; nær
Danff luthersk sdirfc — begrundet paa at flere bar more Land end
de med Furdel kan varetage under Overrisling.
Vrcrnde og Flut hanc-J i Dvcrflødighcd —Benyt nu Lejligs
beden før andre optager Landet.
For nærmere Oplysning skriv i Dag til
J. H. Haufen, eller Sidan Land ec- Loau Co.,
Brorson, Mont. Sidney, Mont.
Jlsnmsg us sätsle Klasse-z
Urlelämtsmarer og ssisß M
Bi kjber Fedekqlve, Hins, Æg og Smst til Tages-s htjeste Prisci.
Vi er Agentcr for Dr. Peters Kuriko samt for Standinaviani
Imericsa Mjkibslinir. Landsmænd, Tom onskcr at reife tu eilst
fra Danmarc ksb Billetter bog os. Vi scrxger dem til billiaite Pri-«
ser, og vi vil gste alt, hvad vi kan, scr at ffaffe gooe Pladser paa
Skibene.
Statt Jlmmlg as Rügen
Bkevkoky m. m. ftq Dtnish Luth. Uns-l Houfr Bleir, Nebr.
Sksnlitteratuk, religisfc Bogen Bibler, Same-dng ist-.
Prlersmk Baubo Co.
Concil Blsssi, Iswr.
Postforfendelser beforges med Omhik
Dampskibsbilletter
me d
cunanlliniens storahuriiseskibs
exkl-Les As
DANISII LUTIL PBUL HOUSIL
BLAlli, N IJBR
