sterne ved Befked, saa lud Læqfols
ket i det hole og ftore faa Rede paa
Sagerne, ogsaa financieL Det er jo
bog dem, der ital pungc ud. Og
lad os holde paa, at, »Na taxation
without representation« Vær ikke
bange for Falten der som Præsters
ne elskek Guds Ord og stand. Naar
vi Ptæfter giver det evige Livs
Brod, skal de nok give det timelis
ge, fom ogsaa maa til, san lcknge
vi er i Hatten her-jede Port Sam
fund staat qodt i financiel Betyds
ning, vi bar Menighedsfolk, fom
baade vil og kan yde uden at knur
te. Bliv nu ved, kwre Amme-dre
at qaa frem; glem ikfe Trinken om:
»Hm· Kirken qjort Ein Pligt?« Tom
Redaktøren og en anden Bruder
langer os paa Sinde.. Tet hat vift
fig, det er en Sag, Lasgmeknd og
Lægkvinder bar Vogt-ob om. Lad
ikke Præften tienc ved Bordene, men
tag J fut, fom lig Jesus græder
over. at vort Folk gaar til Grunde
i vekdslige Foreninger.
Sau vor Stole-kam som ogsaa er
en Livsgren paa vort Samfundss
tmx J kasre Professoren Brødrc,
som elfer vort Falk, der maa be
tale oder-, ud at se til dem. J flider
klet ikke haardere, end vi Pia-steh
Tom et tko i Time-sten. Hvor vil
Former-Iwane inne-s nm, naar
Professoren kommer i Veføg. Blot
vi tager, som Mo’r plejede at siqu,
alle Ender oq Kanter med, saa gaat
den godt igm
Wem nu heller ikke dort Forlagss
hus: jo more vi bandlcr der des
billigere kan vi steige. Send ika
dine Monetek til Danmark, selv
om du, fast-e Prwftcsbroder, fan sm
re lidt dekved. D. L« P. H. trwnqm
for at øve Ein Mission. til din og
min Handel. »Da glom esndcsliq ikkc
Aarsberetningem im plejet hvert
Aar at Tælge N: vi maa have det
te of vor Seh-einst udmasrkede Ar
beide ind i cthvert dansk Hiern, san
vidi muligt smn Zettetæren gøre
saa mcgcst Arbcjde, san maa og vi
hænge i for Niaets Fremmc paa
dette Omraade
Sau vore Bladm ogfaa de maats
te jo for. Det glædck mig, Redak
tsken af »Er-nimm fik Tit Tufind,
det er lidt not endda; men det vil
hjælve til, at »Da-Ismen« vil gss
te det bedte i alle Monden vær
heller ikke bange for en fyldigere
Matfedsbetetning. Lckgmændene
vidfte not, hvad de talte am. Dei
betaler sig at irrt-bekomme der-es
billige Fotlangende.
qu os san Fokhandljnger i Mr
!ehladet, som de hat i »Ist-selig
Cmnlek.« Prwdikener san vi jo al
tid lese, omtrent liqe 5aa gede,
som vi kan holde dem? Nas, min
Huftku og jeg glædrde os paa Ams
msdet. Dg sit vi kigelig i aundeligI
Genieende færlig da vor Proben
som et kommen hjem igen fta det
langt bottliggcnde Land, taltc, og
da vor Los-re Formand jubilerede,
som Louis Lotsen udtrykte fig, Haa«
balancekede det chmærket fm Ko
stens Side, faa vj kom i den skønnes
er Lincchgt fka Model
Hekren ital have Tak, vi hat en
Prcvstestaud, Tom ladet Vafunen gi
ve en tydelig Lyd, ou vi hoc MeJ
nighedsfolk, sont eljker HerrensOro
baade dets Alvor og dct siærlighed
Randemidlerne er os givnc ufoks
falskede og IIbejtaanIe Lad os fru
de os dvrvsd og takke Herren dekfor.
MeII glem IIu endelia Me, kecke
Prasster og Menithdsfolk —- for at
bruge vor Biskops Otd at hvadl
det fka vor Side komme-r an paa,
det er: ,,Sondheden tro i Kwrligs
heb.« Jkke vor Meninger (enhvek
her felvfølgelig den bedste og tlois
geste og dygtiafte Mcning). Men?
»du-part fkal J sende, om J ere
mine Disciple, at J have indbyrdes
Kærligbed.« Det er Mefterens Ord
Maa han ved Faderons delliqaand
lebe oq fier os i alle Tng
I
I
Allem-en VeII i Portland,Ore.!
I
I
-— —.0.0.---—- ·
Bafuueu ital give en ten Lyb.
Af Otto Moller.
(,-Dansk Kirketidende«.) .
I.
Pastor M. Pontoppidan syncs at
have ovectaget Forretningen Iom
Forfvarer for den nyrationalifttste
Seulogi. der for Tiden got Forlsq
pqa at trænge sig frem paa Dan
marks Ptæditeftole Og med III
glatte oq imidige Skrivefærdsqhed
et han jo vistnok skikket til denne
Post.
For nogen Tid fiden fotisgte han
i Bladet ,,s·løbenhavn« at forivare
Kandidat Blædels Angreb paa Her
ren-Es Fødicl af Jomsru Maria. He.
Blei-del erklcrrede i den høje Videni
flobs Nonn, at de 2 førsle Kapitler
af Mattbceits’ Evangelium og liges
ledes de L førite Kapitler af Lukas’
Evangelium er ovdintede Fabler,
iom er føjet til de celdre Evangelier.
Etbvert Evangelium bør kønt be
nnnde linekom Marktts’ uden Histo
rien om Herrens Bat-nimm J Vi
denlkabens Navn var dermed Jem
ikufødslen kostet over Bord.
Pontoppidan set med stor No paa,
at den namle Tko lettes for dette
tunge, naturitridiae Poe-herum thi
lmn er ikle ? Stand til at ie, at det
ek til noqen iocn helft Nytte. Gud
lan efter lums Kendelle lige san qodt
lade en Fresser indes i et almindes
liqt Ægteflab iom ved en Jomfrus
iødieL on bvis en iaadan Urimeliqs
heb er iket, iaa er det innen Nytte
til. Da man io vel nok med Pon
tovvidnn tm· arm nd fra. at Mud il
ke ioretaner noqet, der et belt unvts
Eint, iaa er dermed Jomirufødielen
ude ai Verden Men Sagen er io
don. om denne·Pontopvidans Ken
delie over, bvad der er iornødent,
er almennnldin. Ver-den vilde vift
komme til at le noget tebeiyndekligt
»d, Ewig Mud ikke fik Lov til at
ask-e endet eud hvad Fall iom Pon
tnvvsdnn erklmede for at heb-wes
oq the nyttiqt
J det hele er det en ftrcekkeliq
Paaftand, at Gud kan lige Taa godt
nor-;- dcst one Tom det anbot. Hvad
Ruh bot Sinkt det ser vi. at hcm
altsaa kan gere. Om han lige Taa
qodt sum-c have gfort noget ander
bar jeg ifke den fiernefte Anelsfe om,
m dct er im fnldkommrn overbcsvift
om, at Pontoppidan hellka ikke bat-.
Tot » lokkcsliat, at kmad Mnd bar
gfort til vor Frisch-, san ikke aørcss
tmfort cllesr Iknffes nd afVerdcn, for
di entcn m forcaiven VidensTnb er
klcrrer Eftcmstninnen derom for
Tigt og Fabr-L eller fordi et eller
andet selvklont Sode erklasrety at
det er ingen Nytte til.
J Neids danfke Magwsin for Juli
bar Pontomsidnn nu Quart siq paa
at klare now-L han kalder »Ttlfkkl
det Arboe-Nasmusfct1«. Han med
deler. at der as Bistoppen i Viborg
fkal væte tilstillet Paftor Atboes
Rasmusfcn et Forlangende om »et
kort og klart Svar paa, om han Pet
sonligt delek Meninhedcsns Tro paa
den opftandne Frelsek.«
Pontoppidan findet dette meget
grade-tende, idet han erklcerer, at
»wes-n ved i Grunden flet Me, hvad
Monden hat gjort«. Meningen er
naturligvis, at hqn hat ,,ingen Ver
dent Ang« sinkt.
König dek, iom Pontoppidan mcner
at vide, er stillet et Taadant Syst-as
maal til ArboesRasmnsiem iaa er
im enig med ham i, at det bnrde vift
ikke vaske gier. Men medens Pon
toppidan iremdeles mener, at det
at tiiftille en Prcrst et« faadant
Zvørasnmal er noaei. »man ikkc fak
char kendt i vor isvanaeliike Kirse«,
saa iriftes man til at tvivie onn, om
dan virkelia bar qlemt iin Kitte
biitokie, at det under Christian den
Fierde oa Christian den Sirtte hatte
til Daaens Orden, oa da for Reiten
heller slet ikke er ukendi fra Began
dcslien af det 19. Aakbnndkede Men
det er fo Mode nn at lade, iom man
ikke ved, bvad man dog meaet aodt
ved. Men fom iagi, det var ikke
vasrd at svøkge AkhoeiRasmusien
om hans Hieriensmeninm thi dels
har han ndtalt sig indeliat nokGang
eitek Gang am, hvad han mencc am
Herrens Jndaana i denne Ver-dem
at han er fsdt i Æateikab iom de
flefte andre, da am hanc Udgang af
Vordem at han er dsd paa Kot-iet
ded med et iorieekdeliat Raab, dsd
iam alle andre-. At spat-ge ham oder
liaeke on1, bvad han derom 1nener,
er inaen Nnite til, da man kan vi-·
de, at man iaak ikke noqet mere
niorbeboldent Svar end dei. han hat
givet. Maasse han ikke er i Stand
til at ndtale iig beitemtere am disie
Spskgsmaal end han alle-rede hat
gis-et "og han hat io talt »frit for
Verden«, eller maaske han ikke fin
der det beniiatsmeesiiqt at udtale
fis more klars. Dei et ille værd at
ipstge, hvor man ikke tsr vente et
uforsbeholdent Spar.
Men ellets ihnes det ia heimiders
tief, at Pontappidan san find-, at
sder cr noget for en Præft uværdigt
i at svare ganske oprigtigt paa et
«;«aadant SpørgsmaaL Han er jo da
;vel ikke uvidende om, at Apostlen
Peter har raadct sine Meddifciple
fctalcsdes: »New altid rede til med
Saatmodigbed og Frygt at forfvare
oder for ruht-en Tom krwver eder til
Rcanfkab for dct Haalx Tom er i
oder« (1. Pet. Z, 15"). Peter findet
intet for en Kriften uvaskdigt i at
fvare cnhver, fom kkævek ham til
Reanfkah »Da bar man en gvd
SamviMxIbed on en ten Fod at ftaa
paa, Taa vil man Tvare med Frimos
dighrd. Mcsn en anden Sag er drt
fo, bvis man or nklar og kan ikke
fvare eller for andre AarTagers
Sknld finde-r det ubekvemh
Jeg er f1«emd««les enig med Bon
tolwidan i, at det vilde Vcrre nhels
diat og uklogf, om der tilsigtedes at
faa Arlmesrlinsnknslen aflat Jkke
at im mener, der derved skete ham
nogen ftor llret, dog at det fynes
tnere boimet, at en Mand, der san
ljdt deler den Ato, lworpaa l)an skal
bebe, og hvokeftek han ital laste, selv
lind sig fri for en Tjenefte, der nma
viere lmm en Plane-. Vi hat jo dog
fet Mcvnd med meqet mindre Brist
mm Kirkens Tro, saadanne sont for
Elcspl ncvrede Emnpati for det ro
meere Pavedemme, srivilligt trcekke
sig tilbnqe fm Priestetjeneften i Fol
kekirken, og det er hcederlsgt ng sam
vittighedsfuldt gjort Men Tom sagt,
det inne-Es ullogt at tænke paa at faa
de nyrationalitisffe Præstek affatte:
»tl)i hvor er Gwensen? Der dukker
«fo frem den ene eftet den andeu, der
stiller fig lidt nckrmere eller fjernere
fm ArboesNasmnssem og de vifer
siq at vcere mere aaleglatte end han.
Der ex ikle vnnden det mindfte ved
at flippe en fokholdsvis aubenmuns
det, men beholde et ftørke eller min
dre Anteil, der forstanr at sno sig
uden onl, hvor det vifer fig ikke at
gaa an at tale rent ud.
Qg vilde man Tige, at Menighe
derne lmrde vcerges mod en For
nægtelse af Troen, saa er vi jo her
i Londet saa lykkeliq stilledh at in
gen er bunden til sin Sognepræst.
naar han faar Mistillid til hom;
og vi hat Bifkopper, der burde gøke
noget mere end blot at ,,se til«,
men derimod højlydt udvare Menigs
»heden, hvor de ved, at det er galt
,fat. Vi hat vor Ftihed til at lsfe
Sognebaand og til at ftifte Balg
Jmenighed: og navnlig det fidste er
nu saa let overkommeligt, at alle,
der bryder sig om det, kan feig-re
sig fraForholdet til en faadanPræsi.
Der kan i Birkeligheden ikke ydes
Menigheden noget andet Værge, thi
det kan jo ikke forbydes nogen at
lcefe unitariste Skrifter ellek hsre
Taler af Nyrationallster. Anlvaret
bot-, efter at den stoke Frihed er
givet, lasgges over paa Lægfolket
few: tun dekved mvdneö de til selv
at se fig for, og tun fauledes kan
der virkelig sættes Vogt om Naades
midlerne og Evangeliets Fortun
helfe-.
Det maa jo heller ikke overses,
at det kan falde meget haardt for
en Mand, der af Vanvare er lum
Inen til at vasre Preer sidder med
uone og Born og udcn Evne til at
etnære sig og sine paa andcn 7tjti
kclig Maadc, naar han ital til at
nedlasgge sit Einbede, fordi han bar
ladet sig skrwmme af den »Im-len
de ste«, fom Bidcnfkabcn for Ti
den er· Det er, fom S. Kierkegaard
skrev i sin Tid (Vladartikler S.
1«7): »Den teologijke Flandidat er
bonajide kommen ind — ja, det er
qanch visi, dct er noget forkcrt no
get, ban er kommen ind i, mcn tmn
er bona fide kommen ind i det.
Ansvaret licmer egentlig hos Staten
—- det bliver liqefrem StatcsnsPligt
at forjørge Vrwften, med hvem den
lmr kontraheret. Forholdsvis kon det
lamme gaslde om en Præst, der er
kommen ind i noget, bvor lmn Inst
ikkis passen
—- W- l
Beaumonts Luftfeike.
Flyvckeu fortæller.
Seit-betten i den engelske Rund
flyvning, Marineløjtnant Coneau,«,
der flyver under Navnet Beaumont, s.
tilbagelagde den 1625 Kilometer
lange Strækning i 22 Ttmer 284
Mknutter 18 Sekundee, fordelt over;
tre Dage, og vandt dermed »Dein-«
Mail«s Pris pas 180,000 Kr» mo
dens Vedrines brugte 23 Timer
38 Minntter til Turen. De to
franite Flyvere hat dermed iat nye
Luftrekorder, idet Flyvningen fandt
Eted under ret ugnnftige Vejrfors
hold: den itørfte Tel of Vejen mont
te tilbnnelirgges i Taage og Regn
og Plain og ofte oar Flyverne hon
viit til at orientere sig alene ved
Hiwlp af Komm-Esset
Veanmont give-r nu i »Dailt)
Mail« en interessant Beretning omJ
Rimdilnvningen, Tom lian beten-.
ner iom den vanilelinite Opgave, der
bidtil er itillet Flyverne Kort ef
ter at være gaaet op fra London —
ikriver Beanmont —, kom jeg ind
i en net Tonge, der tvang de fleste
ni Flnverne til at lande, og lun et
Lieblif brød Solen igennem for at
nøre Tannen endnu tættere: samt-i
diq itrømmede Negnen ned, og itærke
Vinditød rnikede i Maikinen Og
disie nceiten uovervindeliae Vanskei
liqbeder øqedes, efteriocn ieg naaes
de irem mod Edinburqbt ieg maatte
keempe en fortvivlet Karnp med de
miende Elementen der bvekt Øjes
blik trnede med at ilynae mia ned
i Jliqrnnden
Jen fløi nn ben over det öfter-g
rine Skotland, og feg maatte bestan
din holde Zinene ved Landkortet for
at passe Netningen Binden bylede
on lenede med mit lille Furt-f.
Vlndieliq begnndte min Motor at ar
beide mindre godt, og iea kom tun
lanqiomt irr-main Binden tog til i
Stnrle mens min Maikines Mod
itandgkraft blev ivagere. Ved Lang
dale Nimmt iea miq over en litte
nrevne 200 Meter bred Sluqt med
beie Viærnlreder vaa beuge Sider.
De voldlomme Vindltsd wang mig
nd til Siden, on ieq maatte opbnde
nl min Miiikelkraft for at holde Ma
ikinen klar ai Fiældvæggem et Se
kunds Uopmærkfomhed, oq Alt hav
de været forbi· Den eneste Muligs
lied for Redning var at komme op
of Sluaten og over Vicergkammen,
men med en beikadiaet Motor var
det ikke noqu let Dunst-e
Endelia lykkedes det at naa op,
men her blev feg arebet af Kalte
vintm der ilnnaede Mailinen frem
oa til-baue Og i det kritiike Øies
blit. hvor enhver Mulsghed for Lan
dina var jubeln-klet, gil Motoren
pludfelia belt i Staa. J fern ellet
iektz Sekunder hortes ikke en Lnd.
Selvfolaelia begyndte Malkinen at
falde Det var-. en lkreekkelig Fsleli
ie, sen bat-be ilte rinaelte Anelle
am, hvor Fasten vilde ende. Men
iom Faren var itsrft beqnndte Mo
toren atter at arbeide, knn ivaqt og
ureaelmeesliat men doa tilstrcelkei
liat til, at feg lunde naa over til
Settle, lwor iea nik ned i en Korn
mark.
Der var ikke et menneileligt
Versen at ie, oa iea aniaa min Saa
for tabt oa laade til mia ielv, at nu
bavde ieg miftet Udssaten til at vins
de i det ltore Kaplolx Men man
ikal aldrig fortvivle. Et Kvarter le
nere itod der 200 Mennelker for-lam
let omkrina min Malline, og blandt
Tillkuerne var der en ung, intelli
aent Mekaniker, der i Lobet af en
Time havde braut Teendingen i Or
den, iaa Motoren iaen lnnde arbei
de. Melanikeren satte Provellen i
Mann — iea var atter i Luften og
naaede Manchester-.
Beaumont bemasrler ilutteliq, at
ban ielv tilftriver fin Sein at ban
iom Sømand er van til at finde Vej
efter Kompas oa Kart. Havde
Vedrines haft liaeiaa let ved at
orientere fig, var ban noeppe fix-jet
oild, on han havde da haft Udsigt til
at vinde den store Prasmie
Det er den tredikl chr, den unge!
Dampskibsbilletter
.....
cunariiiiniens storehurtiseskibe
wish-es Hi
lMlell LchL PIZIJL ll()l’sl(),
til-AND R IsIlHi
DAM coLchS
VII-Äm, NBBRÄSKA.
Tübydet Enden-dalag i tølgonde Kur-Is
PKOSIMINAKPQLMFL tot-beredet- til Wtsstis IOM
Nostflklspnddannek Lasters og Last-erweist tot « publi
scbools ' '—uckstodor »Zum Minosta".
ACADIMC—flr-Iarigt, tot-beredet til di Isdoudo stets-.
COWRCIALBOIWUUS og Monogr-L
UNB!C-·Piano, Orgel, Violin og sang
Cod Auloduivg tot- Nykommoro til at last- Insel-L
kot- xost, Log-i og Undorvisning per tät-s Uget IIIOT
sKOLBN BBGYNDBR Z. 0KTOBIK.
C. X. EANSZR fortt·
E
fe
E
E BECYNDER ZDIE 0lcTOBER 1911·
E
IF
sie-is site-· uy Katalog.
MMWW WIW
Ficke Billig: Bist-.
Ei nyt Pakti af gode gamle kriftelige Btget (Reftoplag) et
ankommen fra Danmark og tilbydes, faalangt de rcekker. til fil
gende ydetst nedfatte Prisek: —
Biere ft- Lnther, overiatte af F. L. Mynster (Khh. 1869)
438 Sider· W
,,Deutfche Theolosia«. En hetlig aandelig lille Bog om den
rette Forstaaelfe af, hvad Adam og Kriftus er, oq om,
hvorledes Adam fkal di, og Kkiftus opstua i os.
Pan Danfk udgivet ved Lan-sitz G. Schmidt. (Kbh.
1877·) 112 Sider. .10
Luile, eller »Das og Les!« Af Adolph Monod. Ued
Form-d af Pastot Blcedel (Kbh. 1862), 268 Stier Es
Ssv Prediletet for Born af Gorden Calthrop. Ovetsatie
af Thora Bitt-. Forokd af Chr. Meyer-Ist (Kbh. 1878.)
R Sidetr .10
Tit Fokfut mod den faakaldte Grundtvigianismr. af Dr.
H. Martensen. (Kbl). 1874.) 112 Süden .15
The-logier Afhaudliusct af Dr. teol. C. E. Scharlinq. Ub
givne as Past. Peter J. Chr. Scharling. Med Jurist
terens Portkæt og Omrids af hans Leu-set Obh.
1880) 428 Sidet. .40
Alle ovenftaaende er uindbundne, men i ten og god TilitthL
Udover nckrvækende Foksyning faas disfe Bsgek ikke mete.
DAMSI LUTUIKU Pllsblsslsc sollst
BLAIK MER.
——l
Marineløjtnant hat vundet i Aar.
Der hat ved de fire vefteuropaeifke
Flyvninger i Sommer været udfat
Pengepræmiek til etBeløb af 1 Mil
lion Franks, og heraf har Beaumont
taget over Halvdclem nemlig ZU,
000 Franks, medens Vedrines, der
vandt Flyvningen Paris-Madrid,
hat faaet 375,000 Franks. Dei er
dog ikkc Gevinst altsammen. J Al
mindelighed ital Flyvekne felv af
holde alle deres perfonlige Udgistey
Medeas den Fabrik de hat Oper-us
Pkomst med, bærer Udgifter, der IM
Zdes Maskinen. Den Slags quifs
jter summek vel ikke ftcerkt op for
Flyveren, men Kontrakten bestemmet
som Regel, at han tillige lcal del
Prccmien med Fabriken, og Beau
monts Nettogcvinst i Aar um d«
næppe op over 250,000 Franck
»O IZJ
Jst-www- .-«»;..—«k.".N spika
JAP- . ".«1- ’ - «"Al«lTl-;T 00 RENHEU
PBNHAGEN JNUVF u ::«.E:-tre(1t af den bedste, gam19, kitzq M w
»W» Ess- Eiadtobak, til hviHce Inn-. Mmdanne lngredienser er tilsat, som er naturligs
andingstoffer til Bladtobak Jg absolut kene Arcma-Ekstrakter. snusmalingspcqs
cesken bjbeholdek Tobakkens ges-je Egenskabey og alle de bitte stoffar- og syst-;
Dom lindes i naturlig Bladmst JOHN-ges
c-«««-p1:rmAGE-N sNUFF THE xsxkscoi BEDSTZ st TIL schsi
sgsmsuma
Psesimile at« Gatanti i ins-»
gez-ebne copeuhsseu M M W
.
-- s— .--i«-i-.M.s. .W
