.,åsuumeren"s
s« Ist-Mit Reh-ds- og Only
IW for det danfke Falk
i A m e e ik q,
sksttl M
du«-H Luni Frist-. mirs-L
öden-, Weh-.
Austern-« udgcmr bvet Tit-wag vtz erdag
Brig oc. Ausgang.
VeFokenede Team s!.50. Ins-ander UND
Bleibet Moses i Juckt-b
Iccilling, Betaling. Adressrsomndrixm eg
endet antzaaeade Blut-et svrrsketegc
DANISH I«(’TH. PURI-. HUYSU
Wust Wehk.
Reden-It A. M. Audetfem
Alle Bidwg ««l ,,Tanstn«en«g Jndboldx
Mhaudlinger. ,..)ktesvondaneer og Artislkk
es enhoer Akt, del-es avtessetett
K. M. Ilndenen, Han, Redi.
Boten-d sit «kk««jr PeNofkscks as second
clsss warte-n
Advemsius ists-s made known upon
spphmtiom
J Tilfclde of llregetmæsfsgbekek oed
Rohr-gessen bedes Its-an kluge til det Redlige
Vomseh Fknlde der ikke hinwe, pedes
man bindende rie: :t1.,34nfkeren«s
komm-.
Name Laieme Jenvender ftg :ilFo1t, der
OvettekeriBladet,-inen sc- en ktbe bot dem
ellet for at faa Oplysnmg am det svetteeede,
jedes De attib vmmle, at Te kaa Adern-se
mentet i dette Blut-. Der m! vat- eil gen
sdjg Nest-.
Of
Grundvolden for al Dannelse.
Las Verden gøre jaa stote Frem
skridt, den vi1, lud alle den menneo
stetige Forsknings focjkelljge Grene
udvitle jig saa langt som muligt —
imet kan jndtage Bibelens Pladö.
Den er Grundoolden for al Dan
netse og al Opdkagelse. —- Goethe.
Mr. Churchill figek i sin Bog
om Missionen, at det enefte Land,
shan hat beTøgL hvor alle, fom er
kommen til Skelsaar og Alber,
gik i Kirke om Søndagem er Ugani
da, Afrika. Han grause-, at der
er 100,000 Kriftne i Uganda, og
han siger, at han intet Sted hat se:
bedre Orden og lykteligere Hjem
end her, hvor de indfsdte for nogs
le Aar siden uden Skansel dkæbte
Missionærernr.
Omilag i Fortjeneftr. En Sa
loonholdeks Frue sagde i en for
tvivlet Tone til fin Badsterkone
(en Negekinde): »Hvis der bliver
»no license« her i Byen, vil jeg it
te være i Stand til at betale Dein
mete. Jeg ved sandelig ikke, hvors
1cdes vi da fkal klare os.«
Den venlige Vadsketkone 5varede:
»Wer ikke bebt-net over det, Fkue.
Hvis Der-es Mund lutker sin Sa
loon, saa vil min Mond ikke faa
Anledning til at dritte, og vi vil
da have Penge noc. Og faa kan De
komme til as og Mike.«
»Zum-is Ven.«
JenArtikel i »Luth.«on1fkandinas
viske Sprog i vore Tifttiktsfkolet
skrkver Dr. J. N. Lenker bl. a.:
,.E-ultanen af Tyrkiet hat nylig
indført (ikke tilladt, men paabudt)
Undervisning i Tny i 15,000 Sko
ler i hans Nige. Det er ejenddmcnes
1igt, om ikke profetisb at Enltanen
ihelde foregaa Verdens Herkkere
med et Eksempel i den Netning
Han er ikte altid paa den forkekte
Side. Verdenssprogene baner Ha
Vej i den gamle Vekdcn, og der er
ikke god Politik at drei-be et let-un
de Sprog i den nye Verden vcd at
prsve paa at vække et dødt Zprog
til Ave-« Der ræsoneres i det hele
taget for Vedligeholdelsen og Stu
diet af de levende Spros, deri
blandt ogfaa de fkandinaviske.
Den i England nylig udkomne
, »Hvide Bog«, giver Oversigt over
eukopeiske og enkelte andre Lan
des Forbkug as Spirituosa Øl
og Bin i Tiaaret 1900 til 1909.
Danmark nyder den wivlfommeÆre
at væte Nr· 1, hvad Fort-ragen af
Brændevin og andre ftoerke Drikke
angaar. Dets aarlige Fong er
229 Galloner pr. Individ. Ungarn
W næst estek med 1.85 Gall.
pr. Individ. Derska TystlCnd med
«1.4s Call» Franks-is oa Somi
Ised LZB Gall-, Wland US
soll. Heloten, Iom fsk var Dan
Mks W Was paa dette
M « kaum nnd til Los
JUIUTU III-, IIM
Vom-ver jidst pas Listen med ow;
iGalL — Som Øldrikkere staat Bel
giekne sverft med 486 Gall» Eng
Iland 27.4 Gall» Toskland 23.7s
’Gall.Tanma1-k 20.5 Gall., Norge
s4.1. — Som Vindrikkere staat de«
:latin ke Nationen og blandt disse«
Igen Franskmændene, oberst paa Li
ssten «
l
Tet norske Stokthing nor den
12. Aug. med UT Stemmcr mod 21
vedtaget det forieden omtalte For
lag om Oprettclic af en Efsamenss
».omm1—i unt oaa 6 Medlemmer, 3
lvalgte of Universitetcts teologiskes
;Fakultet, 2 af Mensghedsfakultetet
Zog 1 as Kirsemi nisteren efter Jud-l z
-sti11ing fta Biskopperne. For denne
Eksamenskommission skal alle tros
logiske studerende indftisle Tig, saaz
sat Efsammcn bliver ens for alle;
Teologer. Tette maa betegnes -omE
en ftor Sejr for Menighedsfakultes
tet og dermed ogsoa for den levenss
zde Menighed
Hvad du magien
Vi Menneiker har en underlig
Lyft til at tage for paa, hvad vi»
ikke magier. ·
Denne Tilbojelighed viser sig om
ikke stcetkest, Taa dog maaske tydes
ljgft hos Drengene.
Hvor holder de dog af baade at
tage et Last, der er dem over Ktæfi
terne, og at befatte sig med Op
gover, de ikke magter.
s
Men det var sie: itke Drengene,!
svi vjlde i Lag med, dem bkuger vj
Zkun Tom Veoismatetiale.
! Zagen er den, a Loser M at
Dsysle med det, der ligger over Ev-«
ine, folget os ud over kageaatene·
I Hvor er det deji1gt for Studen
iten f. Eis. at faa fa: paa et rig
Etig svært matematijt Problem.
i Og san er der mange, 1Iom sysler
faa længe med de jvære Problemerz
euer Opgaver, at de menek, de mag-«
stek at lsse alle Gander.
' Selv Stabeliens Gnaden Op
Iholdelfens Gnaden erlsens Gau
lder og mange fiere Gander, menet
sde til sidst, de man tunne Me.
E Og her er det saa alltgeoeh at
ifaa svært mange ksrer fast.
Z Det Renneer hat aldtig levet
- (Gudmennestet -undtagen), iom tun
de Mc alle Livets Gnaden
i Tanter i den Retning havde vi
ssyslet en Dei med; da vi forleden
,fra Past. Skovgaard Peteksen fjt
et Postkort, hvorpaa der vor stemp
let: .Kristus lsfer fsrft Lænkcr. ji
iden Gnaden«
i Der faldt re: i Traad med vori
Tanker i den Netnjng.
I Det er helt urimeligt for et Men
neske at vjlle begynde sit Zorhold
til Gud med at vuic life Gnade-.
Der er mange Gnader i Tilvcrs
l·te15en, ingen af os magter at Me
Jchdey som aher mange hat for
klpftet sig paa.
Lkgesaa er der Gaum-r : Binden
som Menncskisx zkse formanr at IM
jærlig ua jfke de, der er frszknwk
de for Bibeleus Aand. Z
Men bcgynd mcd Oct, du mazteit !
E
Zu fan j. Ess. ifke we dcnnc
Gnade i Tilvasrefeiy hvotfor vi«
mangc Eteder imr en Ton 1111a111r1ig’
Tørse iAak. «
Men begynd yos djg 7e1v. SpørgJ
fom Jesus en Gang"7p11cgte Titus
Tisciplc:
»Da jeg udjendte eder uden Pum»
og Taste og Sko, manglede J da
noget?« (Luk. 22, 35).
De ivakede: »Jntet.«
Vi kan ikke figc, hvorfok Gud
ftyrer sanledes, at der bliver Man
gel, ja Hungers-N paa vjsse Ste
dek.
Neu vi, for hvem Gud hat aq-;
benbakets fig, og hat han lætt at
bede: ,,Giv os i Das-dort daglige
Brtdf
Sau længe vi an faar det, vi
beder om, intet manglet, faa er
der jo ingen videre Gnade at 1øse.«
Der er Stabelsens Gan-der som«
san mange fort-stets fig paa, men
veud dig til dig selts.
Du for-staat Me, hvorfot deu me
og den enden er steht, Tom de et
ein« men er du Mo fkabt herlqu
St ket Glis paa bis seh-, iom du.
er fkabt med »Legen- oq Mel-l
Oft-, Øtm oq alle andre Luna-eh
Formst II alle sanftr« vil san diq
til fort-tret It M Aal-um«
OI its es Ost M stell-II
II Wie-I sub-L
Du kan ikke ltse dem, hvis du
set ud ad i den ftore Ver-dem det
san ingen
Men bcgynd med det, du magter,
begynd med dig felv.
Tot førstin det gælder om for
dig er, om du kan blive frelst, og
her er det, Jesus, Frelferem mtder
os, som den, der »Wer Lenker-«
Og dermed er saa i Grunden
Gnaden last.
De mange Millioner Mennesker
bestaar as enkelte.
Naar der holdes Folketælling,
tælles Miixionernc een for een.
Ligesaa frelfes Menneskene een
for een.
Kcm een frelsesu naat han selv
vii dem Taa kan cn anden det vg
saa.
Er Gud baade billig og mægtig
til at frelse dig, hvo tsr Taa paa
5taa, Gud fkke er villig og mægtig
til at frech hom?
Saadan for-holder det Tig Livet
iaenant — begnnd med det, du
maatxn det jeder fremad til at kun
ne magte det form-re
Elle-r —- til Fokftand vaa at la
de bot kamt-, Eom man kun kan for
Iøfte Tiiq vaa men ikke wagte.
Lad Jesus lese dine Lænker, saa
Irrrcr ban dig eftekbaanden ogfaa at
lsse Gaader — Taa mange i hvert
Fald, focn du heb-ver at faa lsst
Btkv fta Japan.
XXIV.
Juadomi —
skal den Gang bove en fort thas
le, en Elags Jntroduktionsfkrivels
se: ja. for nu er dct blesven til Vir
koliqbcis at Inn Eis-: til Blairx han
bot allen-de forhdt sit Hiern, og
Or tm xsaa en lillc NundreFe i Ja
pan, Enden hcm soc-ladet for ille
at vcnde tilbage, føk han er vel nd
mstct til at kunnk gore Herrens
Gerning bemde Tom en Ordets Tie
net.
Jeg hat vis: Tortalt det for, men
Tod mig her samle cht hole:
Tsa vi tom til Kurume fik vi en
Mach lige strats eftek: det var Vice
poftmesterem der kom med sine to
asgdfte Born og bad os om at un
dewise dem, faa de- kunde blive go
de Menncher: det vor i 1901.
Nu 10 Aar efter, trot jeg det
kan Tigris-, at de absolut er bleven
åttcs alone gode Wes-messen men vg
7cm lande, varme Kristne.
Jnadomi vor den ældste of de to,
men boade ban og III-steten kom te
gelmæssjg til Sondagsikolem da jeg
Ver i Amerika, fortolte jeg paa fine
Ztcsder. at ban var bleven dsbt, det
scete nemlig Paaske 1908. Da jeg
tom ud, git han endnu i Studagös
Tkolens Bibeltlasse, Tom jeg hat-oh
men Tao tobte jeg en non-Erisich
idet Sondagöskolen fik fis en dyg
tig, energist Læteh der forstod at
holde selv de meft uinteressetcde
Trenges Interesse-.
Flere af hans Kammeratee fm
Nur-ci- irr-seh svcd hoiisen han hat
rcnt Ilfaonqsr eksnmen nu i For
aar) hat han faaet med fig ind i
Guds Mgct Han hat taget ivrig
Tcl i Arbcjdpt for de unqe lekirnd i
For-ruhigen vi bar. Hatt bar urkde
ket sit-re Manne i csadckaoeliet i
Mii Mochi hvot anxlingefokenins
gen hat optaget Missionsarbejde
Hans nngre Stifter er liaeledes ble
ven døbt og er nu Lærerjnde c den
Sandaqsskole, hvis Elev hun hat
ver-set i 10 Aar. cg i Fjor besond
te de at have Moder i deres eget
Sism. Faderen staat dog fremdeles
uden for om end venlig stemt. Mo
deren Tynes meke paavirket, og selv
en gammel Bedstemo’r, var med ved
en Sindagsskolefeft forceden.
Bi hat haft saadan en Fest for
SIndaggskolebtrnene enten den sid
ste Lsrdag i Juni ellek den farste i
Juli. J Aar var den sonstng Af
fkedsfess for Jnadomi.
Han talte Mo et Affkedsotd der
mindede meget meke om en danfk
Beaellesprædikant end en af de al
mindeligvis temmelig glatte japan
ske Talerr. Gan talte am, hvad han
havde faaet i Stolen i de fvundne
Lat, hvad han havde prtvet at give
og thd han snfkede for dem, der
fremdeles sit i den.
can omtalte at hsn deutet-M
ikelige Ader s be Mte sak, meu
athanvqullllqttlaidsiedem,
dlot hau knude blbe Eises ttl at
Erd-id- fdt sids stelle her i W
eqet Squd Ist-.
Neste Ssndag Morgen holdt han’
atter en Asskedstale til Sindagss
skoken wer den Dag Dqg kalte 153)J
det var endnu mere indtrcengendef
end om Lttdagm Jeg var for-dav-;
set over den Styrke og den Klarhed,
twormed hcm fremholdt, at udeti for
Kristus er der ingen Frelie at fin
de. Det gjorde mig tuderlig glad
at høre det, men samtidig fteg et
Suk op om at han dog maatte be
kuude denne Vatme og Styrke, naar
Js-» nu kommer ud af de vante
Lin,1ivcls·cr, saa at han maatte kom
me tillmge bedre 7kiktet og udrustet
med Kundfkaber uden derfor at ha
fve tobt nogct as denne llngdommens
Jld og Begejftring.
LJg herved komme-: jeg faa til
min egentlige Hensigt med dette
me en Von til eder, der kommt-r
i Forbindetfe med hom:
Vækn den uuge Mund!
Statt Kreds om dam: sdelceg ham
endelig itte ved for megen Opmærts
5omhed dg Einige-U Ast itke alt for
·megcn Grin med hans Sfikke og
Fusaader at opfske sig paa. Hast at
i hans Oer er voke Stikke Zige
soa latterlige, som hans i vores.
Duft at han er langt fra Venner
og Slægt, at han hat et meget
vakmt Hjekte som Hjemlasngselen
fitkett vil knuge meget merke, end
han nogen Stnde vil vise eller lade
nogen ane. Haft paa, at han er
meget ufuldtommen i Enge-Ist og
at det alltgevel er det eneste Eptog
t hvjttet nogen nu can hin-we op
muntre, advare, formane og ttøste
hom. Haft, at han er udeluktet fka
Gudstjenester paa sit eget Zptog,
og at han itte har Adgang til en
ge15t, Iutherst Gudstjeneste og —
jm sendet ikke Zotholdene i Blaic
nu —--— maaste itte til nogen Stags
foryoldsvis fund enge17k, evangeltsk
Gudstjeneste Hjælp hom, tat med
ham om de aundetiqe Ting, og bed
med hanc.
udfrxt yam heller ikkcs alt for
meqet om Singgesjderne ved Livet
i Japan; det vil nærmesk iaake el
let itriteke hom: da Japanernes
Fcrdreiandskærljghed ikke er as faa
fertig gmnmel Dato, hat den Ung
dommenö Jld og febkilste Besen.
zadeken betaler Qvekkejjen for
hmm men san ital han sorge for
sig selv senere den Pksv at alte
det let for hom, deriom det er mu
1jgt5 disk vil blive Vankkeligheder
nok endda
Hut at han er meget ung end
nu,tj1 at staa ene i san uvanteOms
sit-elfen Der er mange, jom et
reiste til Amerika, der aldrig com
tilbaqr. for at arbejde i Gudö Rüge;
men dem, der ovekvandt alle Van
fkelighederne og tom tilbage uden
at være bleven beletnret med en
amerikaan Hain-u (en ftstte Hin
bring kunde næppe tænkes), det er
dem, man findet i fsrfte Række i
Das i Guds Riges Arbejde herude.
Det haaber vi, maa ske, med Jng
’domi.
Bote og hans tkoende Lands
masndås Banner folget hom. Vil
J ikke not modtage ham paa den
Maade Tit alle-, der gør det, en
hiertelig Taf fra en der oprigtig
elfker ham og haabrk meget of hom.
Ebers lldsending
J. M. T. Winther.
«-——.-—- — — » ,
sFotandtct Muts
WW fvt Foltckiktm
l
, J »Natt.« for 17. Aug. skrivek
Eognepmsft Gustav .öeiberg, Kitte
»heljinge, folgend-, der vil blive
slæst med den støtste Opmærtsomhod
,ogsna i alle kirkeligc Firech her i
Amerika
! »Er-d Biskop Poulsens Erklæriku
Iai 24. Juli d. A» gsdkcnde as Mk
knisteriet under 3. August, angewen
1de Postor ArboeiNasmugiens For
4blivcsn i Folkckikkm er der sket en
qennemgribende Ændring i det hids
tidige Begkeb om Folkekirken.
Man kan viftnok sige, at de: et
det meft revolutionwre Skkidt, Tom
nagen Sinde er formget med den
Ganste Folkekirke kiden Reformatioi
«nen. Bose lutherite Fædte vilde rei
fe sig med Forfætdelse af Gravene,
«om de hskte Viborgbispens Erkla
Erim Bote to sidste Biskopper i
ISjælland hat udtalt sig med sc
Tydelighed om Folcefirkens Bestel
.os Lesen Ue det kirkeliqe Udvalgs
’Forhandlinqet), saa man maa un
dke sig over, at dere- indqmnde
is klare Wams of Spaqu
H
let allerede san henlægges fom for
ældet. Man synes at have qlemt,
at den danske Folcetirfe er en Kir
ke (et Trossan1fundd, og at den et
evangelifkslutherik. Eom Kjrte har
den en Trosbekendeiie, der høres
ved enhvers Jndgang i Mitten, og
udcn hvilken ingen døsbeix Og som
evangelisk-1uthersk bar den en Ltrre
fom findes udtalt i Luthers Kate
kismus. «
Zolkckirfen kan trusmy at dens
Leerere vedkendek ixg Dcnne Tko
Umowidt de af Diener nor, hvad
de saaledes vedkendet Tig, kanMens
nesker hverken her eller i noget an
det Trosfamfund vcere Tom-net
over: Rørdam »Den danske Folkes
kirke og dens Zokfatning.« S. 12).
Men nu er der altsaa Cket dette,
at et Menncsfe nlligevel hat fatj
Eig Wo TommerTcedet vg, trods Ar- Z
boesRasmusTens »besten1te« Form-g-«
telse af den kristne Tro poa Her
rens underfulde Fødsel bog forme-—
net, at han , staat vaa Folkekikkens
Grund.«
Foskrkirkcns Grund var jo den
fælles kristne Tko og den lutherske
Leere. Altsaa kan en Prasst trække
Grunden bokt under Tig og dag«
sanktidig blive stoaende paa dennes
Grund. i
Man gkibes af en stille For-un
dring over kenne Folgessutning i
den biskoppelige Skkivelse of 2-4.
Juki d. A. ;
»Don (Arboe-Rasmussen) fast-·
holdt bestemt sit teologijfe Sekt
fmndpunkt,« skrivet Bi7kovvett.
»Ist teologifke ZEtstandpunttH
Ja, hvis det biot var en eller an-;
den ret ligegyldig, forflsjen teolos s
gist Ide! Men det et jo en bestemts
Fomæqtelse of Jefu Krifti Fsdsel
og Undfangelse af den Heilig-stand,
hvad der nødvendig man følges med
en Paastand am, at Jesus er fødtl
som vi alle af syndige Forældke —
»Fruqt of Eynd og Eckd til Tod«
oltsaa. z
Det er saa uhyre brtegnende fokj
den hole underlige Tonkegang, at«
et Trosfrafald kaldes et »Man-gilt
Serrslandpunkt.«
»Mei: ved Siden dtsraf.« ifrivcr
Bistoppen videte, »faldt der Yttinsl
ger, som vidnede beste-tut om hans’
lArboeiRasmussensp perionlige Tko
paa Kkiftus sum den levende Herre.
Han betragter denne Tro Tom Be
tingelie for at være Ptæst.« I
Tem- er meget interessant Detl
vil altfaa lige, at AtboesRasmusJ
len, sksnt han fornægtet vor stille-·
läge Trosbekendelie, dog alljng
dpstiller en ny Trosbekendelir. new
lig denne: »Im ttor paa Krlftus
Tom den lebende Haus« og dem
stal vel Taa være den Akt-»Mus
mussenske Kirkes Bekendelfe Athen
faa ogsaa vil døbe paa denne, man
man vel kunne sotmode. Om dennel
nye Trosbelendrlse mener Miit-pi
ven i Viborg altsaa, at «med lau
»von Tko staat han paa Folkekirkens
Jlssrum .« Z
s Man hat inat, at Viiknwen Iwa
ne hat vasret en Tvag og lidende
Mand. Ja, ol Respekt for Stuf-dontf
irg LidriM — mcn vi man sandeligl
ogsaa kunne fordre, at Ajkkenssz
rufe oa de sinke Afgørelsek ikfe lau-«
»wir— i m Tiu Monds Haand, sont
umafkc er blcven asngstelig Tit-d de
umchige Zirivrriek om, at Falte-.
kirten er en blot bocgerlia Judrctp
«ning, hvor enhvr aandelig Los-z
Jilsiger san vcrrcs Priest, naar hun»
Not mn fcm akmngeret en Utah-»F
atrcsic fra en Majoritst i Zog-ists
Man tasnke siq en fremtidig Bi-!
speviTitats i Stiftet. J den etkeKir-»
te formanek Præsten fine andægtigep
Tilhørere M at frigøre sig sru den«c
gamle Tko paa sein underfuldeT
Fsdscslt i den næste Kirke er dei
Ousmndelsm sont forkaftes; L den
tredie maner Troen paa dam, som«
bar vore Synder for «os. Og deti
siddek Biskoppem maaste aundelig;
’forpint. men der lyTes bog til Hde
Velsignelse over dctte Sammcnfw
skiumi
» Og hvorfor stal Lærerne i Stolen
-ikke ogsaa faa Del i de nye Tibers
nye Tonset, san lange man blot
»udtrykker sig san forsigtigt, at M
spen formener ,,at de med saadan
HTro bog staat pag Follekirkens
.Grund.« J Sandhed — en qyngens
Zde Grund-, spm mqq Ism- qs Bi
stoppens »Formenins«. «
Sau bliver der en Das Latonas
i et Nahosoqm os der man Wenig
W sinds siq i cr. Ostwa
musfens opbyggelige Medium
Hvor lasnge vil Menighedcrne i Fsls
Mitten sinde iig i denne Forviks
ring?
siirkemiuisteriet hat jo godkendt
Biskoppens Strivelfe, mqi det nd
tkykkes forsigtigt Faaledes: »Man
tan tilimde Dekes Hsjcervcerdigheds
Jndstilling.« Dei betyder: Naak De
rcs Højærværdighed kan finde sig
i decke, som er en ganike indre
kirkelig Sag, iaa Lan Ministeriet
ogsaa, men Anivaret bliver Dekesf
Mon der nu ikke var paa Tibe,
at de andre Uijtopper tog Ort-ex
samiet eller enkeltvis, for at vejlede
de ,,raad1øse« Præster og Menighes
der rundt om i Landet. Et Nsdraab
fm en dybt forargct Mond Etrus
kii.id C. E BrasenJ i nærvcercnde
Pia-d for JU. August er vasrd at ice
ie og werder netop for Landets
Visfappcr, Tom kaldes frem i ftærkh
mancnde Ord. Ogsaa fka Paris-er
neis Zide tkænges der til en aivociiq
Protest iniod, at en eukeit syg Bi
jfops vankelmodige Jndstilling bli
ver til et Dæmningsbtud, A·oni brin
get os- Vantroens grumiede Bande
ind over Folkekirtens Prædileiiole
og LIlenighcsden Man Tiger not, at
der i en Foltekirke aldkig tan und
gaa-:-, at der blandt Ptæfterne findes
adslillige Rationalistek euer Nota
tionalister. Nei, desvasrrc. Men dels
raalier de iaa af den Flugs ofte
faa høit for at lage iig nd, jom om
de nai- niange, og del-Z er der en
himmelvio zokikel paa, at det sum
den augslinrgike zioiifessions Art.
8 jiger, itke kan undgaas, at der
er ,,Hyf.ere og Onde« i Riesen —
og Faa isaa at autorifere Eaadanne
ligefreiunie zornægtcre Tom rette
Zjenere i seit-km Dem- hat bog end
nu aldrig været Skik : var sen-te
Hvorfor ital vi alle lide Urek for
en csnkclts StyldP Kan Monden des
ikke i ai Ztikfeliglied lave fis en
Friinenighed med jin mie Trost-e
kendelie og faa Lov til at file fis
ftitaget for sit Præsteløfte, han som
wrlig Mond dog icfe kan holdes
Dei fokekommer mig, at alle de
Prwstek og Mensgheder i Daumen-h
som hidtil redeligt hat atbejdet i og"
fluttet fig til den danite Folkekirke,
maa føle ··ig dybt sankedse og forus
rettede ded, at en Biitops uheldiqe
Jndstilling hat til Ftlge, at vi fast
en Fotnæqler af vor Daabspaqt
paatvnnget Tom Embedsbroder os
Hin-de i Menigheden.
Ved Biskap Madfens Jordestrkd
fluttede Prof Tokm sin Tale faule
des: Han var en Samlinqens Wand
inden for Kirken Han vilde sigex
Fremadl Og vi vil folge hans Ord:
Fremad til trosait og redeligt At
bejde for den danike Folkekikkel«
Et ,.Zstabfhot««
fca Aatsnssdet.
Nu maa J, kasre Brødke oz SI
stre 1 Herren, prsvc paa at se mildt
poa dem mit Wurde Telv om det
site skulde blive fan helt beut-Lied
Lager Leg feil, naar jcg frcmstils
Scr, at de, sum kom til dette vort
Aargsnmch fom for at AMICI-T op
bygch og arbede hcn til, at vi
kunde til vokt Gavn og Guds Ære
gqa et velfignct Kirceaar i Mode?
Lq taacr im skke feil, vil vi ved
Guds Rande ej blivr skuffet. Thi
naar en iaadan State, som var for
samlet paa Dona-Hsjeni vil ifste
fig Guds fulde Rusming og ombins
de Fødrserne med Fredens Evange
ITusn, da er der Vom-, Sommer og
wittegm Tom lover vol for Frem
tiden. Førft lagde jeg Mærke til
Præften fka New Verworf- som lod
det runge ud i Forsamkingem at
det var ikke al Sandher der var
Saudhed, men ofte vak, hvad der
havdcs Sandheds Klædek paa, de
pure Ufandhedet Au ja, Vkoderen
hat ret: lad os vakre sandkue i Hier
tet som udvcndig, naar vi taler om
vor Næste, ihukommende St. Ja
kobs det »Talek ier ilde«. Dek
næst blev romsorteret fra Utah.
Harald Jenseit trwkker fis tilbaqe
fra Gerningm Her er nu godt he
gyndt. Lad en anden af Brsdrene
nu Lage sat.
Denne Gang var Delegatetne s
Maioritet, det lover godt for vors
Akbejde til vokt Falls Freier ikke
lkkngere sidder Lægmændene opps i
Vognen og kritilerer, mens sto
sterne Messer Mist De er med
til at fyte op, sont Hist-by fra Il
bert Lea udirykte fis wo Nur-lus
det I couneil stufo spm M
