Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 5, 1911)
.,åsuumeren"s s« Ist-Mit Reh-ds- og Only IW for det danfke Falk i A m e e ik q, sksttl M du«-H Luni Frist-. mirs-L öden-, Weh-. Austern-« udgcmr bvet Tit-wag vtz erdag Brig oc. Ausgang. VeFokenede Team s!.50. Ins-ander UND Bleibet Moses i Juckt-b Iccilling, Betaling. Adressrsomndrixm eg endet antzaaeade Blut-et svrrsketegc DANISH I«(’TH. PURI-. HUYSU Wust Wehk. Reden-It A. M. Audetfem Alle Bidwg ««l ,,Tanstn«en«g Jndboldx Mhaudlinger. ,..)ktesvondaneer og Artislkk es enhoer Akt, del-es avtessetett K. M. Ilndenen, Han, Redi. Boten-d sit «kk««jr PeNofkscks as second clsss warte-n Advemsius ists-s made known upon spphmtiom J Tilfclde of llregetmæsfsgbekek oed Rohr-gessen bedes Its-an kluge til det Redlige Vomseh Fknlde der ikke hinwe, pedes man bindende rie: :t1.,34nfkeren«s komm-. Name Laieme Jenvender ftg :ilFo1t, der OvettekeriBladet,-inen sc- en ktbe bot dem ellet for at faa Oplysnmg am det svetteeede, jedes De attib vmmle, at Te kaa Adern-se mentet i dette Blut-. Der m! vat- eil gen sdjg Nest-. Of Grundvolden for al Dannelse. Las Verden gøre jaa stote Frem skridt, den vi1, lud alle den menneo stetige Forsknings focjkelljge Grene udvitle jig saa langt som muligt — imet kan jndtage Bibelens Pladö. Den er Grundoolden for al Dan netse og al Opdkagelse. —- Goethe. Mr. Churchill figek i sin Bog om Missionen, at det enefte Land, shan hat beTøgL hvor alle, fom er kommen til Skelsaar og Alber, gik i Kirke om Søndagem er Ugani da, Afrika. Han grause-, at der er 100,000 Kriftne i Uganda, og han siger, at han intet Sted hat se: bedre Orden og lykteligere Hjem end her, hvor de indfsdte for nogs le Aar siden uden Skansel dkæbte Missionærernr. Omilag i Fortjeneftr. En Sa loonholdeks Frue sagde i en for tvivlet Tone til fin Badsterkone (en Negekinde): »Hvis der bliver »no license« her i Byen, vil jeg it te være i Stand til at betale Dein mete. Jeg ved sandelig ikke, hvors 1cdes vi da fkal klare os.« Den venlige Vadsketkone 5varede: »Wer ikke bebt-net over det, Fkue. Hvis Der-es Mund lutker sin Sa loon, saa vil min Mond ikke faa Anledning til at dritte, og vi vil da have Penge noc. Og faa kan De komme til as og Mike.« »Zum-is Ven.« JenArtikel i »Luth.«on1fkandinas viske Sprog i vore Tifttiktsfkolet skrkver Dr. J. N. Lenker bl. a.: ,.E-ultanen af Tyrkiet hat nylig indført (ikke tilladt, men paabudt) Undervisning i Tny i 15,000 Sko ler i hans Nige. Det er ejenddmcnes 1igt, om ikke profetisb at Enltanen ihelde foregaa Verdens Herkkere med et Eksempel i den Netning Han er ikte altid paa den forkekte Side. Verdenssprogene baner Ha Vej i den gamle Vekdcn, og der er ikke god Politik at drei-be et let-un de Sprog i den nye Verden vcd at prsve paa at vække et dødt Zprog til Ave-« Der ræsoneres i det hele taget for Vedligeholdelsen og Stu diet af de levende Spros, deri blandt ogfaa de fkandinaviske. Den i England nylig udkomne , »Hvide Bog«, giver Oversigt over eukopeiske og enkelte andre Lan des Forbkug as Spirituosa Øl og Bin i Tiaaret 1900 til 1909. Danmark nyder den wivlfommeÆre at væte Nr· 1, hvad Fort-ragen af Brændevin og andre ftoerke Drikke angaar. Dets aarlige Fong er 229 Galloner pr. Individ. Ungarn W næst estek med 1.85 Gall. pr. Individ. Derska TystlCnd med «1.4s Call» Franks-is oa Somi Ised LZB Gall-, Wland US soll. Heloten, Iom fsk var Dan Mks W Was paa dette M « kaum nnd til Los JUIUTU III-, IIM Vom-ver jidst pas Listen med ow; iGalL — Som Øldrikkere staat Bel giekne sverft med 486 Gall» Eng Iland 27.4 Gall» Toskland 23.7s ’Gall.Tanma1-k 20.5 Gall., Norge s4.1. — Som Vindrikkere staat de« :latin ke Nationen og blandt disse« Igen Franskmændene, oberst paa Li ssten « l Tet norske Stokthing nor den 12. Aug. med UT Stemmcr mod 21 vedtaget det forieden omtalte For lag om Oprettclic af en Efsamenss ».omm1—i unt oaa 6 Medlemmer, 3 lvalgte of Universitetcts teologiskes ;Fakultet, 2 af Mensghedsfakultetet Zog 1 as Kirsemi nisteren efter Jud-l z -sti11ing fta Biskopperne. For denne Eksamenskommission skal alle tros logiske studerende indftisle Tig, saaz sat Efsammcn bliver ens for alle; Teologer. Tette maa betegnes -omE en ftor Sejr for Menighedsfakultes tet og dermed ogsoa for den levenss zde Menighed Hvad du magien Vi Menneiker har en underlig Lyft til at tage for paa, hvad vi» ikke magier. · Denne Tilbojelighed viser sig om ikke stcetkest, Taa dog maaske tydes ljgft hos Drengene. Hvor holder de dog af baade at tage et Last, der er dem over Ktæfi terne, og at befatte sig med Op gover, de ikke magter. s Men det var sie: itke Drengene,! svi vjlde i Lag med, dem bkuger vj Zkun Tom Veoismatetiale. ! Zagen er den, a Loser M at Dsysle med det, der ligger over Ev-« ine, folget os ud over kageaatene· I Hvor er det deji1gt for Studen iten f. Eis. at faa fa: paa et rig Etig svært matematijt Problem. i Og san er der mange, 1Iom sysler faa længe med de jvære Problemerz euer Opgaver, at de menek, de mag-« stek at lsse alle Gander. ' Selv Stabeliens Gnaden Op Iholdelfens Gnaden erlsens Gau lder og mange fiere Gander, menet sde til sidst, de man tunne Me. E Og her er det saa alltgeoeh at ifaa svært mange ksrer fast. Z Det Renneer hat aldtig levet - (Gudmennestet -undtagen), iom tun de Mc alle Livets Gnaden i Tanter i den Retning havde vi ssyslet en Dei med; da vi forleden ,fra Past. Skovgaard Peteksen fjt et Postkort, hvorpaa der vor stemp let: .Kristus lsfer fsrft Lænkcr. ji iden Gnaden« i Der faldt re: i Traad med vori Tanker i den Netnjng. I Det er helt urimeligt for et Men neske at vjlle begynde sit Zorhold til Gud med at vuic life Gnade-. Der er mange Gnader i Tilvcrs l·te15en, ingen af os magter at Me Jchdey som aher mange hat for klpftet sig paa. Lkgesaa er der Gaum-r : Binden som Menncskisx zkse formanr at IM jærlig ua jfke de, der er frszknwk de for Bibeleus Aand. Z Men bcgynd mcd Oct, du mazteit ! E Zu fan j. Ess. ifke we dcnnc Gnade i Tilvasrefeiy hvotfor vi« mangc Eteder imr en Ton 1111a111r1ig’ Tørse iAak. « Men begynd yos djg 7e1v. SpørgJ fom Jesus en Gang"7p11cgte Titus Tisciplc: »Da jeg udjendte eder uden Pum» og Taste og Sko, manglede J da noget?« (Luk. 22, 35). De ivakede: »Jntet.« Vi kan ikke figc, hvorfok Gud ftyrer sanledes, at der bliver Man gel, ja Hungers-N paa vjsse Ste dek. Neu vi, for hvem Gud hat aq-; benbakets fig, og hat han lætt at bede: ,,Giv os i Das-dort daglige Brtdf Sau længe vi an faar det, vi beder om, intet manglet, faa er der jo ingen videre Gnade at 1øse.« Der er Stabelsens Gan-der som« san mange fort-stets fig paa, men veud dig til dig selts. Du for-staat Me, hvorfot deu me og den enden er steht, Tom de et ein« men er du Mo fkabt herlqu St ket Glis paa bis seh-, iom du. er fkabt med »Legen- oq Mel-l Oft-, Øtm oq alle andre Luna-eh Formst II alle sanftr« vil san diq til fort-tret It M Aal-um« OI its es Ost M stell-II II Wie-I sub-L Du kan ikke ltse dem, hvis du set ud ad i den ftore Ver-dem det san ingen Men bcgynd med det, du magter, begynd med dig felv. Tot førstin det gælder om for dig er, om du kan blive frelst, og her er det, Jesus, Frelferem mtder os, som den, der »Wer Lenker-« Og dermed er saa i Grunden Gnaden last. De mange Millioner Mennesker bestaar as enkelte. Naar der holdes Folketælling, tælles Miixionernc een for een. Ligesaa frelfes Menneskene een for een. Kcm een frelsesu naat han selv vii dem Taa kan cn anden det vg saa. Er Gud baade billig og mægtig til at frelse dig, hvo tsr Taa paa 5taa, Gud fkke er villig og mægtig til at frech hom? Saadan for-holder det Tig Livet iaenant — begnnd med det, du maatxn det jeder fremad til at kun ne magte det form-re Elle-r —- til Fokftand vaa at la de bot kamt-, Eom man kun kan for Iøfte Tiiq vaa men ikke wagte. Lad Jesus lese dine Lænker, saa Irrrcr ban dig eftekbaanden ogfaa at lsse Gaader — Taa mange i hvert Fald, focn du heb-ver at faa lsst Btkv fta Japan. XXIV. Juadomi — skal den Gang bove en fort thas le, en Elags Jntroduktionsfkrivels se: ja. for nu er dct blesven til Vir koliqbcis at Inn Eis-: til Blairx han bot allen-de forhdt sit Hiern, og Or tm xsaa en lillc NundreFe i Ja pan, Enden hcm soc-ladet for ille at vcnde tilbage, føk han er vel nd mstct til at kunnk gore Herrens Gerning bemde Tom en Ordets Tie net. Jeg hat vis: Tortalt det for, men Tod mig her samle cht hole: Tsa vi tom til Kurume fik vi en Mach lige strats eftek: det var Vice poftmesterem der kom med sine to asgdfte Born og bad os om at un dewise dem, faa de- kunde blive go de Menncher: det vor i 1901. Nu 10 Aar efter, trot jeg det kan Tigris-, at de absolut er bleven åttcs alone gode Wes-messen men vg 7cm lande, varme Kristne. Jnadomi vor den ældste of de to, men boade ban og III-steten kom te gelmæssjg til Sondagsikolem da jeg Ver i Amerika, fortolte jeg paa fine Ztcsder. at ban var bleven dsbt, det scete nemlig Paaske 1908. Da jeg tom ud, git han endnu i Studagös Tkolens Bibeltlasse, Tom jeg hat-oh men Tao tobte jeg en non-Erisich idet Sondagöskolen fik fis en dyg tig, energist Læteh der forstod at holde selv de meft uinteressetcde Trenges Interesse-. Flere af hans Kammeratee fm Nur-ci- irr-seh svcd hoiisen han hat rcnt Ilfaonqsr eksnmen nu i For aar) hat han faaet med fig ind i Guds Mgct Han hat taget ivrig Tcl i Arbcjdpt for de unqe lekirnd i For-ruhigen vi bar. Hatt bar urkde ket sit-re Manne i csadckaoeliet i Mii Mochi hvot anxlingefokenins gen hat optaget Missionsarbejde Hans nngre Stifter er liaeledes ble ven døbt og er nu Lærerjnde c den Sandaqsskole, hvis Elev hun hat ver-set i 10 Aar. cg i Fjor besond te de at have Moder i deres eget Sism. Faderen staat dog fremdeles uden for om end venlig stemt. Mo deren Tynes meke paavirket, og selv en gammel Bedstemo’r, var med ved en Sindagsskolefeft forceden. Bi hat haft saadan en Fest for SIndaggskolebtrnene enten den sid ste Lsrdag i Juni ellek den farste i Juli. J Aar var den sonstng Af fkedsfess for Jnadomi. Han talte Mo et Affkedsotd der mindede meget meke om en danfk Beaellesprædikant end en af de al mindeligvis temmelig glatte japan ske Talerr. Gan talte am, hvad han havde faaet i Stolen i de fvundne Lat, hvad han havde prtvet at give og thd han snfkede for dem, der fremdeles sit i den. can omtalte at hsn deutet-M ikelige Ader s be Mte sak, meu athanvqullllqttlaidsiedem, dlot hau knude blbe Eises ttl at Erd-id- fdt sids stelle her i W eqet Squd Ist-. Neste Ssndag Morgen holdt han’ atter en Asskedstale til Sindagss skoken wer den Dag Dqg kalte 153)J det var endnu mere indtrcengendef end om Lttdagm Jeg var for-dav-; set over den Styrke og den Klarhed, twormed hcm fremholdt, at udeti for Kristus er der ingen Frelie at fin de. Det gjorde mig tuderlig glad at høre det, men samtidig fteg et Suk op om at han dog maatte be kuude denne Vatme og Styrke, naar Js-» nu kommer ud af de vante Lin,1ivcls·cr, saa at han maatte kom me tillmge bedre 7kiktet og udrustet med Kundfkaber uden derfor at ha fve tobt nogct as denne llngdommens Jld og Begejftring. LJg herved komme-: jeg faa til min egentlige Hensigt med dette me en Von til eder, der kommt-r i Forbindetfe med hom: Vækn den uuge Mund! Statt Kreds om dam: sdelceg ham endelig itte ved for megen Opmærts 5omhed dg Einige-U Ast itke alt for ·megcn Grin med hans Sfikke og Fusaader at opfske sig paa. Hast at i hans Oer er voke Stikke Zige soa latterlige, som hans i vores. Duft at han er langt fra Venner og Slægt, at han hat et meget vakmt Hjekte som Hjemlasngselen fitkett vil knuge meget merke, end han nogen Stnde vil vise eller lade nogen ane. Haft paa, at han er meget ufuldtommen i Enge-Ist og at det alltgevel er det eneste Eptog t hvjttet nogen nu can hin-we op muntre, advare, formane og ttøste hom. Haft, at han er udeluktet fka Gudstjenester paa sit eget Zptog, og at han itte har Adgang til en ge15t, Iutherst Gudstjeneste og — jm sendet ikke Zotholdene i Blaic nu —--— maaste itte til nogen Stags foryoldsvis fund enge17k, evangeltsk Gudstjeneste Hjælp hom, tat med ham om de aundetiqe Ting, og bed med hanc. udfrxt yam heller ikkcs alt for meqet om Singgesjderne ved Livet i Japan; det vil nærmesk iaake el let itriteke hom: da Japanernes Fcrdreiandskærljghed ikke er as faa fertig gmnmel Dato, hat den Ung dommenö Jld og febkilste Besen. zadeken betaler Qvekkejjen for hmm men san ital han sorge for sig selv senere den Pksv at alte det let for hom, deriom det er mu 1jgt5 disk vil blive Vankkeligheder nok endda Hut at han er meget ung end nu,tj1 at staa ene i san uvanteOms sit-elfen Der er mange, jom et reiste til Amerika, der aldrig com tilbaqr. for at arbejde i Gudö Rüge; men dem, der ovekvandt alle Van fkelighederne og tom tilbage uden at være bleven beletnret med en amerikaan Hain-u (en ftstte Hin bring kunde næppe tænkes), det er dem, man findet i fsrfte Række i Das i Guds Riges Arbejde herude. Det haaber vi, maa ske, med Jng ’domi. Bote og hans tkoende Lands masndås Banner folget hom. Vil J ikke not modtage ham paa den Maade Tit alle-, der gør det, en hiertelig Taf fra en der oprigtig elfker ham og haabrk meget of hom. Ebers lldsending J. M. T. Winther. «-——.-—- — — » , sFotandtct Muts WW fvt Foltckiktm l , J »Natt.« for 17. Aug. skrivek Eognepmsft Gustav .öeiberg, Kitte »heljinge, folgend-, der vil blive slæst med den støtste Opmærtsomhod ,ogsna i alle kirkeligc Firech her i Amerika ! »Er-d Biskop Poulsens Erklæriku Iai 24. Juli d. A» gsdkcnde as Mk knisteriet under 3. August, angewen 1de Postor ArboeiNasmugiens For 4blivcsn i Folkckikkm er der sket en qennemgribende Ændring i det hids tidige Begkeb om Folkekirken. Man kan viftnok sige, at de: et det meft revolutionwre Skkidt, Tom nagen Sinde er formget med den Ganste Folkekirke kiden Reformatioi «nen. Bose lutherite Fædte vilde rei fe sig med Forfætdelse af Gravene, «om de hskte Viborgbispens Erkla Erim Bote to sidste Biskopper i ISjælland hat udtalt sig med sc Tydelighed om Folcefirkens Bestel .os Lesen Ue det kirkeliqe Udvalgs ’Forhandlinqet), saa man maa un dke sig over, at dere- indqmnde is klare Wams of Spaqu H let allerede san henlægges fom for ældet. Man synes at have qlemt, at den danske Folcetirfe er en Kir ke (et Trossan1fundd, og at den et evangelifkslutherik. Eom Kjrte har den en Trosbekendeiie, der høres ved enhvers Jndgang i Mitten, og udcn hvilken ingen døsbeix Og som evangelisk-1uthersk bar den en Ltrre fom findes udtalt i Luthers Kate kismus. « Zolkckirfen kan trusmy at dens Leerere vedkendek ixg Dcnne Tko Umowidt de af Diener nor, hvad de saaledes vedkendet Tig, kanMens nesker hverken her eller i noget an det Trosfamfund vcere Tom-net over: Rørdam »Den danske Folkes kirke og dens Zokfatning.« S. 12). Men nu er der altsaa Cket dette, at et Menncsfe nlligevel hat fatj Eig Wo TommerTcedet vg, trods Ar- Z boesRasmusTens »besten1te« Form-g-« telse af den kristne Tro poa Her rens underfulde Fødsel bog forme-— net, at han , staat vaa Folkekikkens Grund.« Foskrkirkcns Grund var jo den fælles kristne Tko og den lutherske Leere. Altsaa kan en Prasst trække Grunden bokt under Tig og dag« sanktidig blive stoaende paa dennes Grund. i Man gkibes af en stille For-un dring over kenne Folgessutning i den biskoppelige Skkivelse of 2-4. Juki d. A. ; »Don (Arboe-Rasmussen) fast-· holdt bestemt sit teologijfe Sekt fmndpunkt,« skrivet Bi7kovvett. »Ist teologifke ZEtstandpunttH Ja, hvis det biot var en eller an-; den ret ligegyldig, forflsjen teolos s gist Ide! Men det et jo en bestemts Fomæqtelse of Jefu Krifti Fsdsel og Undfangelse af den Heilig-stand, hvad der nødvendig man følges med en Paastand am, at Jesus er fødtl som vi alle af syndige Forældke — »Fruqt of Eynd og Eckd til Tod« oltsaa. z Det er saa uhyre brtegnende fokj den hole underlige Tonkegang, at« et Trosfrafald kaldes et »Man-gilt Serrslandpunkt.« »Mei: ved Siden dtsraf.« ifrivcr Bistoppen videte, »faldt der Yttinsl ger, som vidnede beste-tut om hans’ lArboeiRasmussensp perionlige Tko paa Kkiftus sum den levende Herre. Han betragter denne Tro Tom Be tingelie for at være Ptæst.« I Tem- er meget interessant Detl vil altfaa lige, at AtboesRasmusJ len, sksnt han fornægtet vor stille-· läge Trosbekendelie, dog alljng dpstiller en ny Trosbekendelir. new lig denne: »Im ttor paa Krlftus Tom den lebende Haus« og dem stal vel Taa være den Akt-»Mus mussenske Kirkes Bekendelfe Athen faa ogsaa vil døbe paa denne, man man vel kunne sotmode. Om dennel nye Trosbelendrlse mener Miit-pi ven i Viborg altsaa, at «med lau »von Tko staat han paa Folkekirkens Jlssrum .« Z s Man hat inat, at Viiknwen Iwa ne hat vasret en Tvag og lidende Mand. Ja, ol Respekt for Stuf-dontf irg LidriM — mcn vi man sandeligl ogsaa kunne fordre, at Ajkkenssz rufe oa de sinke Afgørelsek ikfe lau-« »wir— i m Tiu Monds Haand, sont umafkc er blcven asngstelig Tit-d de umchige Zirivrriek om, at Falte-. kirten er en blot bocgerlia Judrctp «ning, hvor enhvr aandelig Los-z Jilsiger san vcrrcs Priest, naar hun» Not mn fcm akmngeret en Utah-»F atrcsic fra en Majoritst i Zog-ists Man tasnke siq en fremtidig Bi-! speviTitats i Stiftet. J den etkeKir-» te formanek Præsten fine andægtigep Tilhørere M at frigøre sig sru den«c gamle Tko paa sein underfuldeT Fsdscslt i den næste Kirke er dei Ousmndelsm sont forkaftes; L den tredie maner Troen paa dam, som« bar vore Synder for «os. Og deti siddek Biskoppem maaste aundelig; ’forpint. men der lyTes bog til Hde Velsignelse over dctte Sammcnfw skiumi » Og hvorfor stal Lærerne i Stolen -ikke ogsaa faa Del i de nye Tibers nye Tonset, san lange man blot »udtrykker sig san forsigtigt, at M spen formener ,,at de med saadan HTro bog staat pag Follekirkens .Grund.« J Sandhed — en qyngens Zde Grund-, spm mqq Ism- qs Bi stoppens »Formenins«. « Sau bliver der en Das Latonas i et Nahosoqm os der man Wenig W sinds siq i cr. Ostwa musfens opbyggelige Medium Hvor lasnge vil Menighedcrne i Fsls Mitten sinde iig i denne Forviks ring? siirkemiuisteriet hat jo godkendt Biskoppens Strivelfe, mqi det nd tkykkes forsigtigt Faaledes: »Man tan tilimde Dekes Hsjcervcerdigheds Jndstilling.« Dei betyder: Naak De rcs Højærværdighed kan finde sig i decke, som er en ganike indre kirkelig Sag, iaa Lan Ministeriet ogsaa, men Anivaret bliver Dekesf Mon der nu ikke var paa Tibe, at de andre Uijtopper tog Ort-ex samiet eller enkeltvis, for at vejlede de ,,raad1øse« Præster og Menighes der rundt om i Landet. Et Nsdraab fm en dybt forargct Mond Etrus kii.id C. E BrasenJ i nærvcercnde Pia-d for JU. August er vasrd at ice ie og werder netop for Landets Visfappcr, Tom kaldes frem i ftærkh mancnde Ord. Ogsaa fka Paris-er neis Zide tkænges der til en aivociiq Protest iniod, at en eukeit syg Bi jfops vankelmodige Jndstilling bli ver til et Dæmningsbtud, A·oni brin get os- Vantroens grumiede Bande ind over Folkekirtens Prædileiiole og LIlenighcsden Man Tiger not, at der i en Foltekirke aldkig tan und gaa-:-, at der blandt Ptæfterne findes adslillige Rationalistek euer Nota tionalister. Nei, desvasrrc. Men dels raalier de iaa af den Flugs ofte faa høit for at lage iig nd, jom om de nai- niange, og del-Z er der en himmelvio zokikel paa, at det sum den augslinrgike zioiifessions Art. 8 jiger, itke kan undgaas, at der er ,,Hyf.ere og Onde« i Riesen — og Faa isaa at autorifere Eaadanne ligefreiunie zornægtcre Tom rette Zjenere i seit-km Dem- hat bog end nu aldrig været Skik : var sen-te Hvorfor ital vi alle lide Urek for en csnkclts StyldP Kan Monden des ikke i ai Ztikfeliglied lave fis en Friinenighed med jin mie Trost-e kendelie og faa Lov til at file fis ftitaget for sit Præsteløfte, han som wrlig Mond dog icfe kan holdes Dei fokekommer mig, at alle de Prwstek og Mensgheder i Daumen-h som hidtil redeligt hat atbejdet i og" fluttet fig til den danite Folkekirke, maa føle ··ig dybt sankedse og forus rettede ded, at en Biitops uheldiqe Jndstilling hat til Ftlge, at vi fast en Fotnæqler af vor Daabspaqt paatvnnget Tom Embedsbroder os Hin-de i Menigheden. Ved Biskap Madfens Jordestrkd fluttede Prof Tokm sin Tale faule des: Han var en Samlinqens Wand inden for Kirken Han vilde sigex Fremadl Og vi vil folge hans Ord: Fremad til trosait og redeligt At bejde for den danike Folkekikkel« Et ,.Zstabfhot«« fca Aatsnssdet. Nu maa J, kasre Brødke oz SI stre 1 Herren, prsvc paa at se mildt poa dem mit Wurde Telv om det site skulde blive fan helt beut-Lied Lager Leg feil, naar jcg frcmstils Scr, at de, sum kom til dette vort Aargsnmch fom for at AMICI-T op bygch og arbede hcn til, at vi kunde til vokt Gavn og Guds Ære gqa et velfignct Kirceaar i Mode? Lq taacr im skke feil, vil vi ved Guds Rande ej blivr skuffet. Thi naar en iaadan State, som var for samlet paa Dona-Hsjeni vil ifste fig Guds fulde Rusming og ombins de Fødrserne med Fredens Evange ITusn, da er der Vom-, Sommer og wittegm Tom lover vol for Frem tiden. Førft lagde jeg Mærke til Præften fka New Verworf- som lod det runge ud i Forsamkingem at det var ikke al Sandher der var Saudhed, men ofte vak, hvad der havdcs Sandheds Klædek paa, de pure Ufandhedet Au ja, Vkoderen hat ret: lad os vakre sandkue i Hier tet som udvcndig, naar vi taler om vor Næste, ihukommende St. Ja kobs det »Talek ier ilde«. Dek næst blev romsorteret fra Utah. Harald Jenseit trwkker fis tilbaqe fra Gerningm Her er nu godt he gyndt. Lad en anden af Brsdrene nu Lage sat. Denne Gang var Delegatetne s Maioritet, det lover godt for vors Akbejde til vokt Falls Freier ikke lkkngere sidder Lægmændene opps i Vognen og kritilerer, mens sto sterne Messer Mist De er med til at fyte op, sont Hist-by fra Il bert Lea udirykte fis wo Nur-lus det I couneil stufo spm M
