Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 1, 1911)
Det, der besinnt Bot Guds Drd beste-u evindelig, usi. 40, O De to Tjeuester. Naar Fordsmmelfens Tjenes ste havde Herlighed, er meget meke Retfærdighedenszs Tjeneste rig paa Herlighed. 2 Kor. s, 9. Tet er Tjenejten i de to Pagter, den gamle og den nye Pagt, Pau lus skriver om. Tjenesten i den gamle Pagt kal der han Fordømmelsens Tjeneste. Og Tjenesten f den nye Pagt kalder han Retfærdighcdens Tjenes ste. Qg jaa læggek oi Mærte til, at han kalder dem hetlige begge to, om end med ForskeL Den gamle Pagt var Lovens Past, —- saadan Her vi da, at Pau lus her tænker paa den. Og leeneften —- derved tæntes naturligvis paa den Tjeneste, hvors ved Laden stadig forkyndtes og hold tes frem for Pagtens Born. Hvori bestod denne Tjenestes Her Iighth ! Ja, hvori bestaar ovekbovedet en Lovs HerligheM Jo, deri, at den bestandig pcger for Mennesket vna aodt, der bør esterftrasbes. og paa ondt, der Tkal pedes afskves og undflyes Ton holder uvægcrlig en Stan dcrd for Menneskets Liv i Vejket. Tekfom ist Land for en Tid var uden Love, og Der Ton atter blw indserx Loka og tillzge on chnefm der bævdede Lovene, saa vjlde ina dan Tjenestes Heriighed Ttraks ind lyfr. Men gælder dette al Lon, faa gælder det i Iangt hsjere Forstand Guds Lov. Om den Tiger den gamle Pagtss kongelige Zangen »Dir Ord cr en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti « Men hvorfor kaldes Lovens Tie uefte Fokdømmelfens Tjeneste2 Jo, sanfte naturligt fordi denne Timeste bestandig peger paa den rette Bei og aldtig gaar paa Ak kord med Meniiejkets fyndige Til ksjeliqheder. Den fotdtmmer baade enhver Dvertkædelfe af et Forbud og en hver Efterladelse af at Spre, hvad M ktsven Lovens Tjenefte vedligeholder be standig Bevidstheden om Rest og Um, om Synd og fand Dyd. Og det man 7ikkert kaldes en her llg Tim, at Samvittigheden holdes wagen og Bevidftheden om Rat og Uvet Ist. Sket det modfatte, at Seitwä tigheden slsves, og Netsbevidstheden tat-et Tig, da gaar Mennesket mod Hmabelsens Afgrund uden at vide Iet. Ja vist hat Fordømmelkens Tie msfte Herlighed —- og det har et svert velkygtet Dommerembede· Men der er en anden Tjeneste, der er langt rigere paa Herlighcd —- den nye Path Tjeneffr. LW san man ogsaa sige om en chsneste i det almindelige Men nestesamfund. Loven oq Tommerrmbedet bar Ist-J Horlighcd, ·d t de VedliqebolderNetgij bmisd stheden uzx fordømmer Overil trædis list-. l Men langt herligere er doq dens Tscnefte eller de Tjenester i Zum-i fundet, der kan opreffe Forbkyderel og gøre lovlydige Vorgere af deth Den Tjeneste, der ikke alene hæv- « der, at Loven et got-, men fom om I skaber Hierter og giver Lyft til« at holde Lovme Saadan er det med den nye Pagts Tjenefte, ,,Retfærdiqhedens Tjenefte.« l Den flaar inaenlunde en Stregc over den gamle Pagts Lev, Guds Lob, eller ringeagter den. Nei, den hævdet ogsaa Loben, mcn den gsr mete. Den kaldei Retfærdighedens Lav, og det kommst af, at den kender ille alene til Lov og Ret, men den sendet Wettstreit Dtt var det- deu san-le Pagts Excieneste slet site kendte til uden for ksp Dis-Jst densthseu vege I W M den »Gott-ice » d- sms »ein-magst M G- II, w Mcn den nye Pagts Tjeneste ken der menneskelig Retfærdighed, er hvewet af hom, Tom blev os läg i alt undtagcn Sond. Altsaa — den nye Pagts Tjeneste vcdligeholder jkke alene Netsbevidfts heben og vcrkker Evndsbevidsthed, den skasnker tillige Lplysning om Retfcrrdighcd. Den forkynder um hom, der er blcvcn oss af Omd til .,Visdom, Ret fasrdiggørehy Helljggørelse og Forløszsi1iug". Leu gamle Pagtss Tjeneftc kan ikke naa lasngeke end til at fordsms me det, som er Fordømmelse vcetd. . Den nyc Pagts Tjenefte naar Ioa meget lcengem at den frier og frels fer Zyndere fra Fordsmmelse ; Qg den formaar gennem den skæns kede Netfærdighed at skabc Kækligs hed til den Lon, fom Menneskets fyndigc Natur baden Ja, det er den nye Pagts, Ret færdighedcnss Tjenestcs store For trin, at den san omejse fordsmte Mcsnncfker og atm- retfærdige, lyks keligc Ellkennesker af dem. Dei-for —- Fokdømmelsens Tjenei ste hat Herlighed, men Retfasrdigi hedens Tjeneste er meget met-e kig paa Herlighed Bissap P. Madsen. Et Mindeord of Zogueprwst C. J. Hutt. Tut er et Ttort Tab, den danIIc Menighed bar lidt ved Bistoo Mask fens D-d. Det er ikke saa let at maalc den Vctnd11i11g, han bar haft iblandt os. Ztorft Jndsxndechs bar ban svet qennem fin lange Professoctid. Tot var sremfor alt lmm iblandt de teolosgisle Professoren Tom gav os Pktkftet et virleligt Jndblik i Teu loqimt Tct han«-do lmn Leflighcd til ved sine dogmatille Forelæsninger. hvor han førte os ind i kristeliig chnkninq. Oq her var det lmm it ke om at ang at give os Eine egne Trinken HansTogmatfk bar-de frem for alt sin Nod i den helliqe Strist og dernckst i vor lntherske Beken »del’«c oq i bele den dankte Kirkes Liv. Bau kunde ikke gaa med til den færlig grundtvigske Opfattelfe as »Ernst-wet: men i tvrigt havde lsan Ilætt baade anaktensen og Grundt vig. Og gennem den aandelige Bo Ifrugtninw han km Tin Barndom wde fasei as Brot-Tons Salmcr,» var han ogkaa i Slægtslab med Jn-« dre Mission, bvorfor det var ganij sie thigt, at han i mange Aarj "ogsaa var med i Lodelsen of Zum-Hl Missions Arbejdc i iwbknlmvm « » Gennem Fine zweier-Immer og Eksmninationet over enkelte note ftamentligcs Efrisnr oq Tin Sermo ncsntik sFortolkninaslckred oq sinj Fremftillinq as det nne Testamenj tes Teologi hat ban ydet et uvnrsj dcrligt Bidrag til at føre de don-; Tke Præfter ind i der nne Testamen-? te. Lan last-te os at iadk alle Entom-« teriorne oq Lurekmjugcr as alle mulige o-,1 Itnnuige Fkortolknixmetzl Tom Tnsfcmc Ton tidt Entfalder til,s lixmo oq disrimod nt lex-gar TIeq poa dkst vmsentlina Og som hcm Telv var fuld as Ærbødighed for Ekriftm saaledes sagte ban at føke os ind i den Tamme Bett-Minim Mange af oS vilde Unste, at han« nmatte have naaet at udgive stete» nytoftamenilige Fortolkningcr end« den til Johs. Aabenbaring. l Hans Gerning fom Præstelærer hat betydet noget faare start for« mere end et Slægtled af hauste Præster og dermed for den danske Arke-. Nam- vi i Dantnart hidtil hat kendt mindre til rationalistiske Pisa-stets end Tilfældet et i flete Eil voreNabolandr. san skyldes det wen-; neskelig talt i hsi Grad, at UND-J sen fac- længe cg san Mist sc» nnd laa stor Trostab kjgtede siu1 Geruhig fom Professor ved vott Universitet. Det var intet Unber, at Tankeri ne famlede sig om ham 7om Biskop Nordams Efterfslger. san havde felv i fin Tale ved Nordams Be gravelfe sagt, at Rsrdom stod fom et Enhedgmætke i den danske Kirke Men det famme kunde med Sand hed figes om P. Madsen. Fra dej forskelliae kirkelige Retninger var« Præfterne derfor enige om at hilfe hqm venommeu Tom Sie-mind- Vi-( stop. Dei cynedei hau- eu Akte-il at samle minnt alle Kästchen-us Priester i IMM: vi var over I120. Den Aftcn var der en af Proz zsteknh som sagde til Biskoppem »De er den mein-, Tom kan samle os.« Esset var maajte ljdt ftækkt sagt, og Viskoppen kystcde i Ein Befkedenhed zpaa Hovedet; men der var megen Sandhcd deri. Vi Taa nemlig alle .op til hont, ikke blot som Tea jlog og Bistop, men Tom fristenPeks fonlighed Lige fra Studentertiden, smar vj twnfer vaa den Munde, vom-zum kmn afsluttede Summen komsterne i sit Hiern, hak vi et furrft Minde out, at naar han be "gyndte at bede, do var han i et Eleman kmor han i Sandhed var hjemme. Ogsoa den Aftem da han havde de kibenhavnske Priester jam Lcdc : Tit Hian talte han indttæns gende til os om sBønnerh Dei lau ham indekligt paa Sinde bande sum Prasstelærer og Tom Bi skop, at Livet maatte vedblive at trives i vor Kirsc, og at det maatte hevares i TroTkab mod den Krifteni dom, der fremftilles for os i Skrifs ten, on j de lntheere Spor. Den :1!-.1deme snbicktjviftiTkeTeologi void te ham megen Vekymring angaaens de vor Kittes Fremtid Ist er von et kritifk Tidspunkt i den donste Folfekkrkes Liv, at Bi skop Madsen er gaaet bott. Vi staat mrdt i Fortmndlinaen om de kirkes politiske SpøkgstnaqL hvori notop nnn bavdc on betndelig Jndfigt Af flutningen af den AkboesNasmus Tenske Zog er netop iluttet, medens han laa von Dødslefet, og mkpspe paa den Munde, Tom han ans-m for retten Ministerjct vil have Prcestes ltftet forsndket Dei synes at skulle Here-H zetthre at san Adgang til de danffe Prcedifeftole for Mit-nd der ma wesentlich Pkmkter bat givet Slip paa den kristelige og bibelsfe Sandhed J en saadan Tid syntes Di n: trasnge haardt til Mcend paa Einwand-Z Bifpeftol 5om den nu hjemgangne Bist-m Dog, er der end meget, der kan volde Bekymring, —- Herren lever. Hnn or ved Und-:- bejre Saand Og han er midt i den Menighed, sont vil holde fast ved ham og bang Ord. Gib den danske Menighed vil gste det. Og gid den maa veere lysvaagen i de kommende Tider. F. T. Hirtshals, 10. Aug. 1911. Los Angeles, Cal. Denne Gang hat vi en Nyyoo at xmsdde1c, Tom oil overkaTte og qtmde ooro äskissiongvennok i Sam 71111d«-t. Ton hat fyldt os i Bethel Meniqbed med Ovetrofkelse, Gliede og Tat til Gub Nyheden er denne, at der om fort Tid oxl Ema en danik ev.-1uth. Kiste i Los Jugend Herren hoc paa sin vante, under 1ige, trofafte Maade legt alt til Rem- sor os. En Tag, da jeg Tom scrdvanlig færdedes i den store By, oodaqede jeg on ·Byggegrund til Enqu meget billig —- 81000.00. i ist for oort Arbejde megcst heldiqt Knatter: 2 Kvartalesr Ist for Main Irre-et der Mex- Vyen i III og Vestt Z wart. fra en Zookvognss linke: 1 Knatt. fra en anden og 1 wart fm en tredie Linie, der vil gaa tvckrs over hele Bym og Tom vil blive bygget i Esteraaret Aa, om vi nu kunde købe den! Lm vi kun de laane Pengene til Byggelodden og san famle nok til at bygge en lille Kitke eller Kapel! Hvilken verl dig Seit for Guds Rige. Men der; var jo innen Udsigter, thi vi er faa og fattige, og Trangen til eget Lokale for vor Mission hat vi ofte droftet uden at se Udvej dettiL 4 Det lagde sig iom csn Byrde M mit Hjertu Hvotfor7 —- Hvorfor kan der bog ikke finde-Z en lilleT Plet i denne state kige Thde hvor vi kan famle vort Fall om Titel iens Ord, naar der ist irm nimme Siedeh ftoke og glimreiide, der samlek dem til FordærvelikP Ja, hvorfor2 -—— Boot-for frister Eudä Rige saa trange Kaar i Verdiens Jeg llagede min Nsd til en VenJ der nylig hat glcedet os vcd atj slutte sig til vor Menighed Pan lin rolige, stille Maade lsagde han: ( »Ka« vagelodden kam-T stal De· not faa PengeneC Det git fom et Lyn igennem mig. Kunde jeg tro, hvad les bitte Han maatte sige det en Gang til, ist det blev klatt for mig. Det var lau uventet. Ja, bot var lanbtl virkeliq Saul-bed. Pera-ne til M at Bose-lob vor der, fom et Laan Mfslgelig. Men de: var ster TM gik som et elek tris Ztød igennem Menigheden, da dm sit here om Byggepladfen og Pengeuc. Meu kunde vi nu bygges Vor Tatka hade vasret at opføre en ,.B:m,;alow chnrch« til nogle faa Huudrede Douars, hvis vi date kunde finde en Plet Jord at lægge den ma: men quningregulatioi uernc sur drnne Bydel krcwet en JBygning paa mindst 81000.00. , Tier indoarsledes til Subskkips Hans-mode og Menighedens Med lemmer mødte — unge, gamle, Bsrn — alle, paa 2 a 3 næk, som ikke kunde komme, og paa mindre end en Time var der tegnet noget over Blut-Moll til Kirkedygning. En stol Enm efter vote Fokbolde Sau glasd dar jeg ilke før set det danske Kircesolk i Los-« :lngeles —- Prasflen iberegnet. Man var glad ved at faa Luv at gøre noget godt, noget säum- ch for der var Piger, der gav 860.00. Men det er et godt Buckel, der taler onl, at den lille trosaste Flor, der hat virkcst samlet om Händ-I Okd og Sakramenter ef ter Fædres Vis og Tro her i Los Angeles, ofte hjemløs, kirlelig talt, flnttende fra ,.Hall« til »Hall«, Taa udenforftaaende ledte og fpnrgte es ter os, nu sculde faa et eget Kitte bjexm um end lille oq simpelt Eaa dog von eget. Og Sud-krimin nen vidner onl, at der er lagt en god Nrundvold til et fast Arbejde for vor Kitle her i Fremtiden Js raels gnmle Lovsdnge er kommen frem iblandt os. Den om at ver te Tom — »dkømmende,« om de »stan Tim, Herren hat gjokt mod os — vi blev glade«. Thi of »Her rrn er dct stet, og det er underligt for vore Tini-'s Naar J læfer dem-. Venmsr. vil Vyggegrnnden ver-te Lebt, og om 2 a 3 Manne-der vil der blive Kirkeindvielle i Los An geles —- alt, om Gud vil give os at overvinde .0indringer. Wonner, jeq befragte-r dctte iom Vonnndklicn til en vckldig Zeit for Gnds rsiigc brr —-— en nberegnclig Faktor for Atbdidet i Fremtiden for den forenede Kirkes Mission Men SIOOOOO bygger innen Kir ke med Tilbeh-r, ikke enqang en lille iimpel en. Og ftor Gæid bsr undgaas. da den vil hindre Arbei det. Maa ieg derfor minde alle de fasse anner. iom bar lovet mig Dickip til Kirke her, om dette Lai te. Venner, nu Menge-r vi til en anndsrækning. Og alle J, iom siddisr trygt inden Date i eders hygs gelige, ja prægtige Kirkehiis, samt alle, fom hat Hier-te for Missionen blandt Landsmænd, vil J mindes den lille trofaste, men hiemlsse Flok i Los Angeleg? Jeg ioktalte Folfet, at feq troede, vi havde 100 Venner i Samfundet, iom vilde give hver zö, mere eller mindre-, tit vor Kitke og feq er vis paa, vort Haab vil ikke blive beikasmmet J bar fsr aobncst Ort-, Hist-te og Pung, naar im bar bedet om Hiælv for Verm-hiern, Stole- og andre Sam fundsvikkiomhedor. Missioncsn i Los Anat-les, vil heller ikke falde for-gewes, men J vil lade os spie. at der er et chrliqhedens Sam fundsbaand, wolle-m os og oder, der er ftærkest i Raben Alle Vidma vil blive kvitteret for i »Danikeren«. To Familien Søren Lariens oq M· Christensenh hat nylig fluttet sig til Meniqheden Rettig Hilfe-i L. Johnfom 1623 E 23 St., . Los Anat-les, Tals Ä Hvad et Krisicndocw (»Aarhus Stiftstidendc«.) Vor Tid or m kritisk Tib. On Kritikken hat den Evne at kunne gøre alting flydende. Saa syness det ogsaa at være poa Mode at gis-? re det flydende, thd Kriftendoms er. Der hat io actid været forikellige Kristendomsopfattelfer. fokskellige Retninger Enden for Kristendoms men. Men i vore Dage gaak For-f stellen vel videre end nagen Sinde M. J Den saakaldte moderne ellek li-; berste Teolpgi hqk io si» »arm«-· dom« — uden Mitqklet, uden Op ftaudelle og fqa minder Og Fri iasnkerue og Forum-text der bevidst es W betæmpek at trtjtea Tro, findet det ofte bewemmeft felv at feile under kristent Flug — at bejkylde ,,Kirken« og «de Ortodoks se« for at have fokfalftethistendoms men og fremstille den i dens Sand hed. Der fynes i vore Dage ingen Grkrnse at væke for, hvad man til ladek fig. Kritikkenss glimrende Ev ne til at gske alt flydende jcetter «en i Stand til endog at kalde Gadd sorncrgtelse og sikistusfjendikab for .xirifte11dom. J Tyjkland Our de li gefrem en »kristen« Prassy der lee rer, at der slet ikke et nagen Gud til! Det synes endnu at væte »Ne «korden«. Men — hat man oprigtig talt ZLov til det? Her man Lov at bru ·ge ethvcrt Navn uden mindste Hen szn til, tmad Navnet selv vil Tige. ; Man var en Historie om en IMand. der møder en anden paa Vei Een og tixbnder at stelge ham en Ingl, kmn hat fanget. »Vi! Herren Jikte kebe en lQuarkerng »New for noget?« Tom-er den anden, »det er jo ikke and-It end en G raasputv.« J g' »Ja,« jvarer den fsrsm »Her ken kan jo kalden den, hvad han DEL: im kalder den nu en Kam-rie fuql.« Jkke sandt, Fuglcfangeren bruger det Nahm der lyfter heim Misn for-Hi man ikke Tastthr ham fast for det, hat han derfor Net til det? Er dct SandhedP Tor er nu csnaanq en bestemt Ema-S Knab-, der heddcr Spurve, en anden Stegs, der hedder Kana riefnqle « Da der hat nu ogsaa i 1900 Aqr Vasret en beftcmt Religion, der hed Kräfte-nimm Dom-n beskytter ellers Eiendomss retten -—« ogskm Efmdsnnsretten til Nimm-. baade for Mennekker og Ting (Handelsvarek). Skal en Aandsmagt, en Religion da være vier-selts, naar Mennekker fticklcr dens Navnf Ihm-for i al Werden klamrer J Irr til dest Nimm der i 1900 Am liak betndet, bvad J fornægtcr og badet? Er dkt for· at bedraqc andre ved et falls Novu? Eller lwad er Meningenf ’ Vi er frie Menneikeh og in gen wingek ier til at tto vaa Kri ftcndommen —- men hvorfvr kostet J san ikkc Nat-net bokt tillige med Sagen? Jeg synes ikke, der hsrer mere end ganske jævn Redelighed til at flie, at det er utilbsrligt at itiltc med Kristendommens Nava, naat man fornægtet Kristus eller mod atbejdek hele den Aandsmagt, som Falene hat historiik Ret til at bæte TNavnet , «ij alle de, der —- under Paafkud iaf, at de ikke dummer i Sagen — Retter siq tilbage med et wivlens de Skuldettræk: »Ja, hvad et Kri istendom?« er deres Standpunkt me Ike vwrd end PilatuL da han kneb Ind fra den state Opaskelse over for TSqndheden ved sit vix-enge- »Vat Ikk Zandhmw Oder for dcsn darste, fejae ,,Tvivl«, der ikko qider prsve Sagen, behal der Its-Its evig Ret: »-6vo, fom TI aer fkal finde. Enbver. som er af »Sandheden, hsrer min Rast« Ten »fom føaer Sandheden i sit Inder sstcn ital Sandhedem den levende, forløfende Sandhed, nok finde. Den, Tom ikke engang vil sage Sandhei den, bar Wut sig selv til Gauen-— Mørket —— Aandens Dad. Henry Ugsing. ’-’-’7 Dei norss-danfke unge Kvindets kristclige Hiem i Cliiknga U l l ( J Iængete Tid har det væket paa« Tale at oprctte it krifieligt Hiem Cihmgo for norfke oq dankte unge Kvindcr, der komme-r ukendte till Stokbyen. Fka Tid til anden bar der vor-rot gjort en hel Del for at be ikyttcs unge Moral-: men faa hat ·) Dette Hiems Beftykekinde, Miss Mayie J. Dahi, hat iendt os denne Artikel med Anmodning om Optagelfe. Personerne i Fotbins delfe med Hiemmet sendet pi Me, men anfassen at de staat i For-bin delie meb den norsksdanske kongrei gationale kirkelige Virtsomhed Sa gen i og for sig er io saure fksn og unbefaler sis seit-. M. Onfkes En Mund eller en « Nviudx i enhvet « — . Bn og Bygd m at russiscksentere os og virkc jom Agcnt for angcl og lldlmsdclfm of note impor tmsde notice Tcukatcizssm swsom not-sc m jemade chsiw, Auchovisi etc.; Fi -«:stc ("s)1-m·eri1mrcr, hinfo The og Wyd Dc1«ier· Epecialitctrr sunsom norsk Brin Hclnrnnft, Tyttcbck1«s0si, Tmtchsth wi samt Lnndinss Condmsmdc Encbcrrs sit-up. Af en 25 Cum-— Flaska lau kn hvcr Hitstnoder pcm etMinzkk let til bmde 5 Gnlloner perleudc, stummen-De Enebækdrikkcs, Verdan fomcmste Familicdrib Vcd Tores (««83roccrnnmnd ont at ftaffc Ton-; en Flusse euer send 81.00 tit os for fix-c Ftastkr Enebærjirup. I VVTVM LUNDINS i »in-dikt Dritte. Engelss Raun lUmicszriscls 2 sC Filum Wkkv Ums nimkamsc 224 VII-II sum Ins-CI Land-us Entbindung dct encste regte, er alkol1olfrit, mere vclsmagende end Rout- cller Lager bcer, bekomme-s af tucdicinske og kjrkeligc Autl)oriteter. Agcntcr kcm bumnde uden Penge og skasse sig stinc Jndtregtcr vcd Salget as Non dcnicret Enebchsirnp ou vor-c vorige Fnimltc-Prcrparater. Ecnd os Te rcs sNavn os; Adresse. Lw skal ftmx starke Dem i dcnne zzorx mirs-: f: st. Lin-tun Luan A Cz-» .. Auch El!.i-«u1h31mt Ch aus Ilismjxx sSTAL IKICS TO Pius-SK — spen- Olkco tu II »m- kin H 0 0 Sl E R KOCEOVNE Willstva sont-s- ist«-o U - I ki. « kswlxurct 0 h-— : »Ist-s- ski- lan- « b Its-» » un. sub-soc is- m risse-. - s- k· s cm-:si,.»ssk H- u sn vi- « . MIsIIOI III-manchem «-:- . Nov-Ie- suuss Fscicuk TM stsxc bi, N : Zc llgcn Undanks-sing fkit Tit-n km s«-r1 (’«..« lssispt -.;.; F-«l·!-· F- IT 1 Ifxs !«- -'-« usnth Hin-Heils- lxlusstsrk cos- Los-commerc Vnnk sitt-la tin-c i-1·!t-h.sxs-r il- l-« ils-U Plinius-« Skulom Just-»H- «l·-n Wit« «k1«,7«sr. Spntj tsfhst Kund-ig flumdolsi collexh flumholtlt. law-. tænkt paa de Hure-, iom unge zwin der er udfatte for, og derfor hat lidet væket gjort for at bestytte og hnge dem. Te ieneste Aar-s Afilss kinqer as den »Hvidc Slavehandel« hat dog aavnet Jolks Øjne for, at det er pag Tibe, at noget gskei for at bejkytte de ungc Minder En Pigefotening samtnen med en Dcl Venner fka Salem Frimenighed herstedcs toa Eidsxc Vinter fat pas Sauen og gxt i Bei med strctteljcn af et Taadant Hieni. Zaiem Wenig hed over-lob velviihg Hin gamlcs sm tcsmmning. Tom nor Eli-non for lille for dem, » til Omvygning for ncrvnte Øjcmed. Vygningen egnede sig yppettig hektiL Allen-de d. 30. Mai var Ftældekctageu og forste Etagis saa vidt fast-dng at Hiern met kundc indvies og aalmeS. For uden Kasten, en vakker Storftue, Ventevækelfe, stor Spiiesal og et Læfeværelse, er der 9 ftore Sachke kelser og Bad. Paa anden Eins-, fom endnu site er indredet, vil der blive 15 Soveværelfck og Bad. At der var Krav for ist faadant Hjem vistes Mai-z da dcst ptm to trc Ugcr var ganjkcs optaucst Og det bar aller-de vasret til Himli for stete. En ung Kvindch som kom ud for en ukimeljg Fruc, blrv ordret udaf iin Plads, netop jom hun holdt pag med Familiens Vaft Hun fkulde gaa Ifeblisfelig. Hun maatte sam ,le samtnen de af fine egne Klædqy sont var med i Vafkem og Vom Iom on Flygtning mcd iine vaade Alt-der i en Haandkuffert til Gemme-L hvot Daten stod auben for hcnde oq et »Ve1kommen« msdte heut-a " En enden uns minde, fom ven tede sin szter fta Morge, hand inqen Plads at tqge ind. Selv var hun llke ves. M htrte om Him
