QMUJIILUEVZI «
l
l
s Wie Abedss vg Our-IN
Mit for bei dansse Fall l
i U m e r it a, !
aufs-r as 1
valeki Luni PUBL. Hocle ;
ist-nd ökkvt
-
»Wenn« txdgam does Trick-sag og Freitag !
Iris pr. Aa:gang.
wannede Sie-»m- sl.5«. Udiandn Up
k Moder makes . Form-L
schwing, Bett-link Adressefotandriniz sq
endet angacende Moder adregsetes:
DAXISH LPTlL l«l’Hl.. HOUSB
Weit, Nebr.
Redaktprt Bl. IN. Anders-tu
Illk Adqu Ost .,kansseken«g studbvlrc
Spuk-fingen ».Jtrefoo:wancer og imsta
IF thek Art, bedes adkeisseretx
II. M. Andeuem -·lan, Effekts-.
Exktcreki at :;!·.-’1H«o.-ms!ics as second
als-s matten
Advottisiag lkhtes made known upon
upon-stumm
J Tilfætde as Uregelmæsngdeder oed
Rodtaqtlfm bedeg man kluge tu ver siedltge
Psßmssh Ekithe det ikke hie-we, bede
mun hemmt-e Rg M .. T a n s te r en «
sont-In
Nuak Leier-ne dem-endet ngtile11, du
spWiBladet,ent-n so- at ktbe hoc dem
Illet for at faa Oplysning om der spottet-eve,
pedes De altid omtate, at Te ma Rom-Dies
mutet i vette Blau. Des e-:! ums m gen
Hbts Nym.
menskommisjion for alle teologifke
studerende paa UniversitetetsGrund.
Flertallct flutter Fig principielt
til Trinken om egen Elsamensret,
men da dette ikke mcnes at være
genncmførligt, slutter de fleftc sig
til Forslaget om en fælles Eksas
menskommission pack Universitekets
Grund.
—- »M—
Japaumigsioncn
Vor Kirch Zornwut-, Past. G.
B. Chriftjonscsn. bar bedt mig om
at oply?e. at der i »Danfkeken"
Nr. M um Japanmissioncn er ind
løbcst en misoiscndc FejL Der staat
nemlig. at »der trænggs endnu til
omkring 888 til Jotdftykket og Re
pakation paa og Omdannelfe of
Hafer paa Grunden.«
Past. J. P. Nielfens »Regn?kab
over Ejendommen og Hufet i Ku
mme« (»Dans"keren« Nr. 66) vi
ser, at som Ejendommen nu staat
fuldtfækdig hat den kostet 83,649.78
Med Fradrag af 3104.78, fom er
famlet dekude, bliver Summen for
os at betale 83,545.0-0.
Vor Kasjerer oplyser, at der til
Dato er indkommen til den Sag
2,157.00. Saaledes manglec vi end
nu 81,388.00 for at kunne udbetas
le Ejendommen.
Vengene er laant i Numme, Ja
pan, og er forfalden til sprfte De
cember. For at tunne naa deriil
i rette Tid man de jendes ieneft fir
ste November
Vi vil gerne opmuntre Missio
nens Vennet til at nde saa tigeligt
til denne Sag som muligt og saa
hurtigt fom muligt, iaa Ejendoms
men kan blive gceldfri.
Tot blier jo sgede Udgiftek,
men vi haabede paa, at det Liste«
fta Slcsvig, jeg omtalte i fertige
Brei-, vit blive iudfkiet; og g-k.de?
det, saa blivek der jo ingen Vanjkes
ligheder.
Det er saa vor andenStann,«
Tom vi nu bar faaet Lov til at gab-;
ne og befreite med en dygtig Maul-.
Dcst er Tauten, at han ved Siden
af sit Arbeidi skal fortwtte med«
Eine Studier, saa han paa nogen
Maode san følge med fin Klasse
og itkc tabc alt for megct ved at
komme dort fra Skolen nu.
Til Sommer skal han have Jnmi
derop til at bfcelve Fig hele Fersen
sigennem
Pauser i Kumme.
Lordag Eftetmiddag havde vi
Overhøring af tre, som havde faaet
Taubsforbercdelfe Ist er længe
fidcm jm bar hørt en saa grundig
Kcndftab hos an unge Mennesker:
og det, der var det bedste, var, at
det jyntes at være en levendeKundi
liab.
i en ncer Famil-. Sker det, san
tror jcg not, at jeg for en Tid i
alt Fald vil bruge et Lysbilledappas.
rat, man-Te faa mcgct Tom en Gang
om Ugm
Ja, jeg skriver, fom jeg Renten
naar feg Tkrivet til »Danit’eren«;
jeg tror weitem jeg glemte» hvad
jcg Ekulde have skrcvet om Paaiten
i wimme. Der var to til, fom blev
overborL Ton cne var en Søster
ti! xiajintma (hnm, jeg fortalte om
for nagen Tid siden, der tog det af
asrcndc Efridt vrd at børe Dan. Z
8——20 blive oplæst ved Gudstjenei
sten); den anden var Past. Nieleens
lille Tienestcpiget bun har kun ch
rkt bog dem et Aars Tit-, faa jeg
var muget forbavset ved at hart-,
hvorlrdes hun kunde spare.
Sau man jeg atter sluttr. Klot
ken er eet, og i Morgen gælder det
igcsn Ofertelige Hilsenek til alle
Vennerne,
Ebers J. M. T. Winthet.
Onkelen syntex ikke faa ilde em«
Charles spodske, irritekede Tone
Det visit-» at der var dog noget has
Ynglingen, fom var ilde og smt
her-Irr Og om end aldtig san lidt
—- noget kunde der gørcs nd af det.
»Im kan ikke tslive her lcengei
re nu, Thetis-T men lad os nstale
et Sied, hvor vi kan mødes og
spifc Widders J Aftcn rejfer jeg
hime igen, men føtft man vi to
have en god Satntale· Vil du mss
de mig Kl. 4 hos Etesfckis?«
»Tet kan jeg gernc,« fvarcchhaks
les muggcnt. »Im ital komme.«
Onkelen raste ham Haanden. Char
les milcdc et Øjeblib men tog saa
imod den. »Du er for god," mum
Iede han og ineg sig faa as Lied.
»Don maa løstes ap,« sagde On
kelcn til fig selb. .,Gid jeg dog
sørst kundc talcs mod Lucie· Dette
vil for Reften nctop bist-e en Op
gave efter hendes Sind.«
. . . I
Fm den Das forkvnitdt Chor-les
Gawire fra fin Jede-by og sitHjem
Aldria hat«-s der noget am hom·
Te fleste mente, han ven- tejst langt
bors. til en andm Nordens-del Fa
deken talte aldrig om hom. Hans
Navn blev aldrig nasan Men Fa
deken blev hurtig en qmnmel Mand,
og bans Hustru en nedbsjet Kvins
de.
Sangeus Gove.
(J"nbfendi).
)
l
l
l
»So-wen er en himmelsk Gove,
»So-n vor Gud os fer hat givet
Tit Lovprisning og.til Ære
For hans dyrebake Raum
Dei-for bot vi ogiaa have
pSangen med os her i Livet,
ISaa den kan her for os være
Tit Opmuntring og til Gram
sEngikue hin Juleaften
Sang i an for Verdens Frelser.
Saa drt lydcr end paa Jordem
Aju- vasre Gud vor Fader
EJ det h-jeste, i Kraften
Af den Skarc, fom end hiljer
Hatt-, Tom er vor Ftelfer vordem
«Saugkns»P-is ej mer -aflader.
s
ZSangens Tom-, den et mmgtig
«Til, ved Hjælp af Helllgaandem
At antamde Jld i Sirt-len
Som ej Verden kan udfkukke,
lOg faa til.sat brænde rigtig
;Ved hnns Rande Hier-tot, Aanden,
ZSaa vi ofte høre Meldon
lOm, at Sfaslcs fig oplukte.
i
IDen er mcratig til at ikabe
lTrang til noaet at udsve
For vor Freih. for vor NEM
For Guds Rige, i hans nickt
»Ok; man desrved ej vil tobe,
sMau sig ifkks vic beinng
IMen man lmabe vil det«bedste,
«-Glmde sig on fiittigt virke.
c
Zionistkoxkgres. Den 9. ds· aabs
nedes der en Zionisxfongres i Ba
sel, Schweitz. Der var modt 500
Telegereoe Eiter Forjlag as For
romingsudoalget vedtoges oet at
sende den tyrkiste Regcring etFloni
dolencetelegram og 5,UUU Francs
i Anledning af den store Brand i
KonstantinopeL Max Nordau holdt
en Tale om Jødedommens Stil
Iinq. Han valgtes til Formand for
Rongressens Vureau.
Atter hat ol modtaget en Jud
jendelse, fom ingen Underikrift har,
og hvis Forfattet ikke hat opgivet
os sit Nava. Vi maa oerfor endnu
en Gang fige det klatt og tydei
list, at Folk godt Lan faa Lovl
at firive anonymt eller uden Mian
Understrift i Bladset men de faar
absolut ikke Lov at sktive het,
uden de opgivek Navn oq Adresse
til Reduktionen Ved at Lage Hen
iyn hettil can adskillige fkaane ausd
vendigt Arbejde og undgaa Stuf
ists-.
Den internationale FIderation
»Man Rocks Hovedbestytelse i
Seuf, Schweitz, hat udfendt sin
Ratsheretning for 1910. stlgo
denne er Foderationen nu meget«l
neer ved at taelle 100,000 Med-l
leinmer, nsjagtig 96,397 Mel-lern
mer fotuden en Del Foreningek i
Afrika o. a. St·, fta hvilke Tal-«
lene mangler. Af det noevnte Tal;
et ca. 20,000 tidligere Drankeres
Tilvcekften i 1910 var over 8,500.I
J Danmart tceller Blaa Korsj
25,069 Medlemmer, altsaa godt og
Vel en Fjerdedel af hele For-mitt-«
gens MedlemstaL
t
l
l
«
l
Da den berømte enchske Listen
Waltcr Scott laa paa Tit Yderste,
sagde han til jin Svigetsøm »Na-L
mig Bogenl« .,Hvilfcn Bog?«"
»Nun du ipørsge derom,« Gerede
des-I gamle.
»Der gives tun een Bock-den
kostelige Bibel. Alt skæntek den et
Mennefke, der følger sit Hiertes
Trans, en Sandhed, der aldrig
wides, en Rigdom, der aldrig for-«
sum-, Glæder, der aldrig voldec
Lede, en Lindting i al Kummer.
Ttyghed under alle Ængstelisy etY
saligt Haab om ufotgængeligt Liv
—- ja, alt det er Guds Gave til
endven der eliker og ærer han«
Ord. l
Dei imst- Mensghedsfakuxtet."
Flutallet as den Konnte, som fors
,lt,big hat behandlet Sptrgsmaalet
, om Menighedöfakultetets Eise-mens
m, nævner i enforleden afgiven«
klOetænkning flere Maader. worksan
Sagen kunde owns-, enten red«
at give Fakultetet egen Erst-mens
;tet, eller ved Qprettelsen of eng
Hiig Etsameuskommtdsion for-Mo«
zspsghedsialukw Ende-easy ellet«
M runde mee- ess kmmmskow
Mkteoiosiikwdes sc ins
anilæumöfubfkriptionm
Ligeledes bad Zormanden mig
at minde Samfundsvennek om, at
Vj bar stark lldbetnlingcr at mideI
paa Banlen i Bleir, san de: er
Not-endigt at Jubilæumssubskrisz
tionen blivcr indbeialt til Kassekesl
ten knareit muligt.
Vi hat den Tillid til eder, Ven
nok og Medarbejdere i HerrensVins
gaard, at J ilke ladet os i Ställen,
san vi skal blive nsdt til at fornn
Launene, men vckre i Stand til atl
udbetale den-. eiterhaands, iom de
er forfaldne.
Endnu dene: Zormanden lom if
ke til Ende med det Arbeij der
var ham paalagt, nemlig at faa
Summen 825,000 fuld, forend den
blev lagt paa Sygelejet.
Han kommer næppe til at teile
mete for den Sag, da det forma
denilig vil tage lang Tid for ham
at komme til Kkæfter, om han,
iom vi hast-eh bliver rast igen.
Men han fande, at han html-ede,
at han om en Tid kunde blive i
Stand til at skrive og pas den
Munde naa Mai-let
»Men Gud er mægtig til at lade
al Naade rigelig tililyde eder, for
at J i alting altid kunncs have til
fuld Tiliredshed og have rigeligt
til al god Gerning.«
J broderlig Ærbsdighed
A. S. Nielfen, Selt.
--—-.o.-.--—
Bkev fka Japan.
xxu z
Trykfejl og Rettelfet. ;
16. Zøndag cftek Trinitatisj
staat der i den ny Teistrække«s
Joh. ö, 17—26, det skulde være»
Joh. :
Til den 19. Ssndag er Tecnaet«
for Evangeliet: Menneftek tager
Guds Plads i Hjektet
Til den 21. S. stulde helligej
være herlige. .
Diva f
hat nu faaet sin Missionær, idetk
Matsumoto opgav Studiet for ats
bojætte fig der og pksve at ind-;
hsfte noget af den lovende Agerzs
der er allerede 54 indffreven som«
Spsrgetez enkelte er bog tejst bott;;
nogle tabek vel Interessen, men der;
er sillet ikke saa fau, iom mener’
noget med det.
Det lyktedes bam at fo- et ret
godt Hu- til kun des holde abi
hvad det tidligere hat kostet; det
et nemlig byqsxt for laut, im- det
er uluudt at leve det; men til
Mtdsfal can nederste Staat ganske
godt Messe-, as im hat M to
sod- m end sum Poe-litt even
Un af dem, en ung Mund fra
Landet, Tmrede eaa Zpørgsmaalet
um Familien-J Forhdld at den ikke
alene billigede at han blev Kriften,
merk endog vaaWIIde lmm til det.
Tet Var noaet Taa unert, at jeg
nmrgte am, hvordan der dog funde
daste. Jo, bans celdre Broder hav
der Telv hert ikfe saa lidt for nag
le Aar fide-m det viste fig da, at
denne var kommen til nogle Weder-,
vi i Tin Tid holdt ndenfor Byen i
Hniet bos en Løjtnant: han flygts
rede dart. da Modernes frank-jede
men der er dog i alt Fald bleven
natt Velvillie bos en Mand, dek,
om han ikke Telv er bleven Kräften
endnu, dog tilfknnder fin Brodet
til at blive det: maafte han felv
kan blive det endnn. :
Meget af den Modftand, vi hat
beende, bunder Tiktert Impean
i Uvidenhed: for at overvinde den
er noaet andet end Prasdiken nsds
vendigt, da de netov ikke vil kom
me at here en Prcediten. !
Hvilke Midler Isal her brugeiP
Im er bleven særlig starrkt mindet
om Banne-us Magt i det sidste Aar,·«
og hat haft tydelige Beviser paa,
at det nytter naget at gaa den
Ves. Wem den endelig Me, Ven-:
ner! Her kan J vcere med hele Ti
den, næften liqe saa godt sum vi,,
der er paa Matten «
Saa er der den personlige Jud-«
flydelse Tom andre Kristne kan udss
the paa dem: der er en Livets og
Gernsngernes Logik, der er mete;
overbevisende end den allerftsrfte»
Lcerdom og Vettalenhed Og det er
en Lytta at der er stadig flere og"
flere til at udsve den.
Zaa hat vi alle de mange for
skelline Sing: engelfk Undewisning,z
Madlavningsklasser, Haandgers »
ni11gskla57er ofv.: lige for Tiden
dar vi noale unge Piger, der kom
mer her for at dve sig i OrgelspilJ
da de ikke har Orgeler not i Sko
lerne her til, at alle tan komme til
at øve sig tilftrækkeligt. Man bli
ver kendt med dem, og man kan
faa dem med til Mederne ;
En af de allerbedste Ting, tror
jeg dog, Lysbilleder er: det gsc
et temmeligt dtybt Jndtryk paa Ja
panerne, hvad de faar gennem Øjs
nene. -
Da jeg var i Tanmark, sit jeg
et brlt Fast af Tores Wille-der of
Krifti Liv, men bar mdnn ikke
faaet Anledning til at bruge dem,
da jeg folgte mit Apparat, Enden
jcg rcsjste fra Amerika, i den Tanke
at spare Ulejlighed og Fragt oq
ksbe et nyt; dette er dog ikte stet.
Der er et Hjem for Spedalske
her i Byen, og saa forleden —
det var Skærtorsdag Akten —- blev
jeg anmodet om at komme med mine
Lygbilledeu de havde serv ksbt et
Apparat til Hiemmet
Jeg valgte faa 22 om Jesu Li
delse, Død og Opstandelse Men jeg
skal aldtig glemme pet Jndtryk, jom
denne Fremvisninq giorde Der var
stete, sont græd Mi, stsnt de- tend
te Lidelfeshiftorien meget godt: de
et næften allesammen Kristna
Siden den Akten hat jeg tæntt
paa ldet Gang paa Gang, at ieg
gerne vilde ud med Lysbillederz
its trot, det vilde- bære Frugter.
Dezvcekre manglet jeg met-e end
Apparatet Ved Stolen er man io
i en Spewdemih Im man new
kan Itxe sic; men der er ist-sub
iigt til, It bei km blive Mit bedxe
Familikns fottc Faun
»Der vil aldrjg blive noget godt
ud af hom, det hat jeg altid sagt
Nu san der itkc geres meke med
ham Don hat haft jin sidfte An
lednjng til at forbedres th, og den
has Inn ifke benyttet. Nu faar
han faa gaa ben, hvor han you-r
hjcnnne.«
Tut Amte-:- en haard Tom, og
den blev tilsyneladende udtalt nden
ringeste Sympati eller Sorg, nag
tet den, der udtalte Dommen, var
Ennderene echn Faden Lige over
for ham jad hans Brodek, som var
kommen ind til Vyen i Forketninass
anliggender. Gan var ti Aar nn
nre m en merk varmdjettet og
darntbjertig Mond end den celdre.
Ogsaa hnn havde dog mangen
Gang vætet vred over den unge
Brodes-Ins letsindigc, vilde Liv;
men ban syntes ikke om den afgss
rende Tom, san meget mindre Tom
non var sjkfer paa, at den unge
Mund maattc have hart Fadekens
Ord. Te blev udtalt i en heftig
vted Tone, jdet Charles gik ud fta
det Konten hvorfka han nu for
stedie Syntes at vcere banlyst of
den Fadek, han havde vanceret, og
"fta det Hiern, han ved sine Syns
der havde sdelcmt
»Hu-T tal ikce san h-jt", udbrsd
Onkelen, ,,jeg tænkeh han har fau
et mete, end han kan bæte allerede.«
Han reiste fig, gis hurtig nd og
lukkede Dsren eftek liq. , .
Da Fadeten blev alene, Lang
han fis over Scrivepulten og stin
nede hist. Dei vækste stod tilbaqr.
Ynglingens Moder maatte san hele
Sandheden at vide.
Onkelen ljb imidlertid ned ad
Treppen og nasede Charces, newsp
sum denne gik ud of Gadedsren
»Eharles, kotn tilbage lidt. Jeg hat
noget at sige disk-«
Den unge Mund soa Tig om-«
kring med en Mine, Tom visntede
der ham endnu et Zug. Tet var
en pasn Mand, om end hans Jlns
sigt bar Mastie as det vilde Liv
han fette
»Lad miq bare arm derben, book
jeg »l)-rer hiemme,« sagde lmn trodi
lig ng soodst Mm Onlislisn lwdi
ham fast ved Armen.
»Nei, jeg vil ilke lade dig goa."
Jeg er glnd ved dia, Thule-T vi
io hat altid vreret gode Vennek.«
Dei var en underlig Tale urtop«
nu, men den gjorde fjn Nyi e. Char
les ftandsede og da de v alene,
lcenede han flg op mol- Deren.
»Du horte, hvad Fu’r fagde?«
Wgte That-les herst· ,,Naiurligvi5
hed jeg, ai feg er stem, men lmn
Iundc da lade mig fortlare mig·"
»En falls Bekfel heb-ver ingen
Forslaring. Menge er blevcst fonds
til Fænglel for mindre end dei.«
,,Godi, lud ham bare lende mig.
Dei vil vel qlckde ham mefi,« lag
be Chakles bitten »Nei, bei liget
leg, havbe du vætei min Fall-, og
alt vcerei anderledes bist-hierinne-v
faa Var dei like gäaei nie-d mich
fdm dei ek. Og han lieh-wehe Me
ut- vcere laa hantd mvd mlg. Don
var ikke Mew bebfie Bern, da
san var ung, bei hat feg da bit-if
«»Thartes, vi bit like fige et Otb
met-e um bei Jeg vkl bare vibe,
hboe du agier at gen hen nu.«
»Dei ved leg me. Dei can ver-»
alte-ei bei samme. Jea er bleveu
heut-Ist der dusw«-r les »Der-e sie
nie-' lomdu berie«
Snv Am- efter rejfte Grnvice
den ældre ned til fin Bruder i Zor
rrtningsonlizmender. Don kom ind
vaa Vroderens Kontor og fik at
bote, at denne var bortreift for
nogle Tage
»Bist er megct tedelig,« fagde
han, »du det er Ting, som man af
aøres straks.
»Vil De ikte tale med vor Kon
torchef, Hin Girard?« spukgte man.
»Or. Mund! Odem er det?«
Graviee ftudscde. Det var hans Hu
sttus Familienavn.
»Ist er vor Idontokchei. og han
nfaør alle Tinkt, naar Chefen er
borte.«
»Gebt, lad mig tale med ham
da.« ca han blev fort End til det
indes-sie Kontor. En Img Mund kei
ste fig hurtig. De blev staaende
maalløse og saa paa hinanden, Fa
der og Sin. Faden-n vatlede for
over. Sonnen blev dødbleg.
,,.stad betyder det?" Den gam
Ies Rsft var haard og bydendr.
»Und gør du her?«
»Im er tun paa min- Plads.«
»Men hvot er den, iom tat-des
Grind "Kontorchefen?«
»Bei er mig.« Der var et ringe
Ansttsg as Stolthed i den unge
Rost
»Was bar qjort dettef M
hat Ehjulpet dig op? Aa, nagt-« jeq
tænter paa dig alle de mange Gan
ge, saa jeg dig i en ganske anden
Stilling end denne·«
»Ouiel satte mig her, Ich-. Dem
oq hem- Ouftm De —- de fkelste
mig fta at komme lænqere ned·«
»Im forstaar ikke. Hvotfor et
vi ikfe blevet underrettetf Din
Mo’k — —- «
»Overengkomften var et Liv i
Tansbed oq Ærlighed i ti Aar.
sog maatte holde min Del af den
ne Odem-uswme Men jeq trot- doq,
Mo’k bar faaet Nys om det.«
»An ja, nu forftaar jeg, hvad
der har »fort, at hun hak været
gladere i den lidfte Tit-. Men
hvorfor giorde din Onkel Vetters-«3
«.Ofte har leg spurgt mig selts
bekom. Men det et hans Maade
at tage Livrt paa —- det ek hans
Kristendom som. get det. san hat
gjokt mcget lignenbe i sit Liv.
En Tag vil det vel aabenbakes."
Fadeken sank ned pas en Stol«
aldeles ovekvasldet, og hans nieste
Ord lmeltede den Rest af Js, som
endnu muligvis fandtes omkring
diese tos Stern-r- E
,,Tror du itte at din Onkel nu vilszs
lot-andre denne Overenslomst og
lade dig komme hiem — til Mo
og mig am bat-e for en eneite
»Im- Gammels og Ung.«
.-—- W---q·
Hintellg Tat
brinses herved den state Flos af
Benuey der i Anleduing af min
Fsdselsdag overmlkede og am Af
tpuen den 22· August, ag Tat ter,
dell- lalukke Gave En læxlig Tat
kll dm der lalte lka i Spidlen tat
bxane »lmprlle«.
I» Lillstsoxup «
ismmcn ist« en Lokfetcrninkd
Rom vi spie os Eos-todte
Ton fon Naslpe ost- i Nødekh
sTcsn til Trost as tidt san verre.
sOg Imar Mod vi i vor Gernmg
gilt-malen til at rigtig fatte
sOs og ftride ufortmdem
sSangen bjælpet da at dem
«Og er nogen der, som inner,
Da can Sange-n maafke vække
»Dein as dennc Vordem-. Slummet
Eij faa dem til rct at tænkc,
sSaa de ej det længek vovec
»Der-es Sau i Ssvn udtrækkr.
Da jo ingen ved, naar kommet
-Dagen, de i Grad man senkt
iDen, Tom ikke tet vil bruge
idem-e stoke Herreng Gav
iOg i Sang ei Gud vil mise
Frydefuldt af Hiertet wede,
Ei dens Vckkd faar ret at sich
Faar ej file Sangens Gove.
Som vil hiælpe Veer vise
Tit en evig Fred oa Glæda
I
»Der-for, unge Mond og Kvindr.
«Som hka fundet Livets Kilde,
Brug tet denne Heu-eng Gave
Til hans Ptis og til hans Ætr.
Systgl og atter syngl Til Winde
Om Guds Engl-es klare, mild
Frydefang til Hyrder lave.
Syngek Herren: Æke værel
—-.is.s.-.-—
Zeil. fom tilstaas.
Slet jagen hat qfort mig op
mættjom derpaa; men drt gar mig
ondt, at jeg ved Tankcsloshcd i en
Fort kam-til at ifrive folgende i
mit Stoffe i »Danskrrcn« for IS.
August 1911: «
»Der scndes hvert Aar fleke Hun
dkede Tusinde Kaudidatcr ud im
Universitetekne her i de Fotenede
Statut«-. Bette er galt. Hvad der
stod i mincs Tausch da min Peu
løb med bette, vor, at der er ca.
230,000 Univekfitetsstudenter pq
andre Lasreanstalters Etudenter her
i Landet, der daglig hoer paa de
Lærdommc, Tom Ok. Harold Bolce
omtaler i Bladvt ,,Co"smopolitan«
for 1909. 230,0M » da flere Hun
drede Tusinde: mkn alle disse blivet
site fckrque hvert Aar. Tot er tun
en Vgl of dem. dck gcnr nd hveti
Aar, o·g en lignmch Hm lidt flirrt
Del, der igen kommcr ind hveki
Aar. Men bot » .:x umsrokdentlls
fttkfk og fkaddh JsNIItdccfh fvst
den frltcknkcsrfkc U qndksommgteus
de fMirngde as I’rsE:s.·7-TtxstH-Naudis
baten-ne Meiji«-W «-.--1 Inn-www
de as vortLandscs sp· '« "-’.-t er pas
høic Tib, at lvisp ! faar bei
at vide og komme - : . ; »He M
paa, hvoxdml T - «- » rze sie
US- sitze imod, F- -... M
ARE-s s , » » .
, Ost-, J nkismi » « «
,-; Artsti Kam-use- . usw
«" Ihn-.
