HYUUMDrVUM
s Wd Ædb do Oplvb
Whlsd for det demske Ioll
i U m e r i k a,
Uhqtvet as
himqu LUTIL PUBL. HorsL
man. Repr.
»Du-Main« udgam hver Tjndag og Indus
Bkis ist-. Nat-gang.
heiseren-de States I1..«5«. Udkandets2.0s
Bludet nacktes ! Forstw.
ststfllinxh Betaling, Adressesprandring sq
endet angaaenve Moder ehresseresr
DANISH l-l"1·kl. PUBL. HUL SE
Blum Nebr.
Redattsn A. M. Armeka
Alle Viskag Osl ,,Tnnf!eren«g Jndbolb
Ihmwlingeh «.Jkre5vonvance: og Tsukikte
If enhver Art, bedes adxegseretc
Il. M. Unbekjen, Nan, Nem.
Euere-U sit k;j«—1rk«sis--sskt’i(-(- As set-ON
als-s matten
Achertjsmg Kaross- mace known upon
Ipplimnou·
4
!
J Tilfælde as llreaeimægsxgdeder oed
Nodtagelsm bebe-s man klagt nl ver skedltqe
Vom-ein« Skulve der km bickwe, beves
man benutwe sitz k-! T 1:.Eke r e n « g
Konten
Naat Nase-me dem-endet Rg til Fett, der
soettekerieret,-nteu so at ksbe hos dem
euer for at faa Optvsning am der apum-ede,
pedes De aktid statute, c! Te Eaa Ave-»sie
mntetidette Blut-. Des vi! mke es! gen
stdig Ihm-.
Vor Kirkcs Formand syneö at
vcere noget dedre. Zettetærem Post.
A. E. Meisen, jom bejøgte os i
Onsdags, tout läge derfcax yan jag-l
de, at Feberen var gaaet betydeligtI
ncd, og man yaabede, at SygdomJ
wen alligevel tkte er Tyfoid. l
Letpzigermjiijionen fejrek sit 751
Aar-z Jubilæum i disie Dage, stri
ver »Luth.« af 16 ds. Dette Mis
iionsseksiab Lan se tilbage paa et
rigt velfignet Arbeit-a J Indien hat
det nu54 Missionsarbejdere, ZUMiss
sionsstationer og 22,000 Kristne. Dei
hat 11,700 Elever paa jine Stoler.
J Afrika, hvor Arbejdsmarken et
paart-, hat Leipzigermissionen 41
europæiske Arbejdete. 6,000 Ele
ver undervises i dens Stole. Fra
TyfbØstafrika kommer den glædes
läge Meist-elele at mange Hednins
ger melder fig til Daabsundewiss
ning. Evangeliets Lys Laster ieri
Itrasaler ind i mitkeste Afrika ogj
drager Sjæle til Herren.
Den portugififke Kirketamp. Da
den portugisifke Nationalfoksamling
forleden i Anledning af Adfkillelscn
af Stat og Kirke behandlede et For
flag om llnderstøttelje af Geistligs
Beden, fremhævede den Deputerede
Abereu Muligheden af internatio
nale Vanfkeligheder, da der allercde
var fremsendt 23 Fordringer for
Kræntelse af Ejendomsrpttem oq
bis-je Fordringer havde fundet Stat
te hos udenlandske GeTandtikabet
Udcnrigsminifteren og Justitsminis
steten hævdede imidlerxid, at der
ikke forelaa nogen Mulighed for in
ternationale Forviflinger. og Na
tionalforfamlingen fluttcdc sig til
Miniftrenes Soldning
vakland med paa Afhold2 Paa en
Afholdskongres i Dresden forlseden
holdt den bekendte Professor Forels
et Foredrag, i hvilket han rettssde
et ualmindeliq hvaft Angkeb pag
den tyike Presse for dens Afhcens
gighed af Bryggerierne· En af de
sitt-sie Hindringer for Afholdsfagens
stangang, erllætede Professoren,
er den tyfke Pressez Afhængighed.
Den bruges systematisk til Fordteji
elser af Kendsgerninger i Bryggei
riermss Fav-r. En anden Taler be
Qeqnede de Tabellen fom Brygges
riet-ne havde udfcerdiget til Hygieis
nesudstillingen i Dresden sont fal
jte «
-....«.- W—.
Triuitatis Seminariw
Undervisnjngen for nceste Skale
-M Bei-kommende begyndek, om
- sub Ill, den 4. Oktober ftkftkoms
send-. Judmeldelse of saabannr.
sont ille fsr hat dellaget i Unber
Mkntzein man bete miq i M
Cis-G 26 SM.
« We i III-Ist Wil.
I s sic.
. WÄt--hefjdet«adler.
Ter hjemme i Danmark hat man
givet en Forening Nat-net »Arbei
det adler.« ;
Hvad man nu end hat tænkt,
da man gav Foreningen dette Nava,
saa indehobder det on vigtig Sand
heb.
Det er dog ikke den Forening,
vi vil Titive om, ej bellör er det
dette mærkelige Nava, der bar from
kaldt de Taufe-n oi her vil frem
holde.
Tet var derjmod nogle Jagts
tagelser. vi forledcn Tag kom til
at gdre das en Tur igetmem Byen.
Pan en 5aadan Tur, Telv igennem
en mindre an Gader, moder man
jo flere Mennefker.
Og hvor forfkellige de dog er —
selv her i Amerika, hvor vi rofer
os af. at VI hvcrfen hat Adel eller
Idens Modfcetning.
Ja, ogsaa her er der Forskel
paa Falk.
Man san gan, hvor i Bist-dem
man viL saa findes der baade
Adel og dens- ModTætning
Tct ligesom Drang os i Øjnei
ne, hvor adelige nogles Ilnsigtesi
trask og heie Holdning vak.
Te gcw Jndtryf af Zelvsmsndisgi
bedsfølelse, Værdighed og Livsmod.
Andre-Z Holdning var derimod
flap, uselvstcendig, nedtrytt og mod
las-.
Dse fltfte kan være Landwænd
Fortetningsmænd, Pengemcend.
Embedsmænd, Haandvckrfere eller
Tagarbefdere
Aslder eller Kin, Nedstammelfe
eller Livsstilling gar ikke stor Fors
stel.
Til den anden Klasse derer alle
»Tramps«, hoc-de de, der dkiver
om i Vyekne og vil leve af andres
Sved, og de, der gaar fra et Sted
til et andet og tigger dekes Op
hold.
Vi kom til den Zlutning, at det
i Grunden er III-beiden der got
Forfkellen
Der bsr maafke gares den Be
meerkning, at det er kun det frie
Arbejde, itke Trælle ellek Slavei
arbejdet, der adlet
Men det 5ynesp vikkelig at for
holde kig sauledes. at frit Arbei
de sit-et baade Monden og Kvini
den et vist adeligt Purg.
Selv i de Lande, hvot man reg
net med Adelskab og adelige Ehrg
ter, der er det svcert om ikke umn
ligt at vedligeholde Adel-findet og
U Mist Prceg uden Arbejde
Det get innen msentlig For-steh
M It Vermesse fortrinsvis arbei
der med Haanden eller med Aanij
den, um det arbejder som Linn-mat
som Bogholder, Ksbmand, Var-in
Lands-rund Haandværksmand Sko
lelæter eller Tom Hugmodrc
Den store Fotfkel bestaar derimodi
mellem et txt-fast Ernst nottigtl
Arbejde og saa et Tagdriverliv.
Og det er Tlet ikte underligt,
at det netop et sit-beiden der hart
Evne til at l-fte, hoer og adle et«
Wen-Este z
Thi fra een Side set —- Menneiz
sket er fkabt med baade Aandsiz
evner og Leaemskrcester «
Og hvok underligt waret ikke
et Mennefkes Aand og Haand sam
men! ;
Snad Rand-u 1mtcknkcsr, man den
have Hnanden til at ichs-re
Haaan nedier Nonsens-Tanz
ker, den udarbejder de Mmftværken
I·om Aanden bar fkabL
Oq omvendt — det leqemlige
Arbejde maa have Aanden til An
viser oq Leder.
Skulde da Taadanne herlige Ev
ner være ubrugte, jlige Ktæfter m-»
re Irkeslsfe, gaa til Spilde!
Men Sagen hat ogfaa en anden
Side — Vetden hat Bkug for bau-«
de acmdeligt og legemligt Arbejsj
de (
l
l
!
·
Dei-for —- de, der arbejder tro
faft, Etligt, maa absolut have en«
Fslelfe af, baade at de bruger de«
Evner, de hat faaet, og at de gn;
Gavn. ;
Og det er i Grunde-I denne Fssj
lelfe, denne Overbevisning, der h-j-T
net og edler
Men ligesaa natnrligt er dei, at
den, 1der Mc ist-beiden maa have en
Fslelfe af, at han er en Pislt, en
»so-ob for Mins«, enden ban faul
et en almindelig TM, iller en
tap pg var-sag Italieners-w (
almindeliqe scheiden es M
vsækkere er vaagnet og frecher Js
tells.
Vel bar de vigtigere Arbede
i Samsundets Timesie paasksuums
mcn der er intet faa limpelt Erligi
Arbejde, uan bist ogsaa er Paaskjns
Felle og Lin, ja Ære vætd.
Men ftirst Betydning hat Akbejss
det for den« der udfører det, ideJ
det adler hom. holder ham appe· l
Ja, det er en Velfignelse at kun
Ine arbejde. og nyttlgt Arbede drin
qer Velsignelfe l
l
l
l
t
--»- i
XXVI.
Romanck og Missio- !
fnnde Tyncs at have kun lidt med;
Ihinanden at gøre, og dog er den;
Lag kommen, da man felv i Ja-;
muss Llojsfrnilletoncr kan finde
Vidnesbyrd onl, at Kkiftendommenl
er kommen hertil og er ved at Eli-J
or en Magr, man maa regne web-!
Jeg kom til at tænke paa dcti
sor.cde:1, da der fom en Pol-ke
«..Tmr7kerc·", hvori der bl. a varlx
Yo: Par Form-Häuser af Alfred Lind,!;
en nu afdjd Skolelærek i Danmath
jfom ifcrr bar skrevet Romaner fra
:’llabs Tib: jeg lxar i Virteljghe-’
»den lasngteits efter at lckfe dem ogs
Its-It jeg ikke hat læst en eneftes
Istxskucwn i »Sitz-, siden jeg vari
i Amerika, havde jcsg dog i SindeY
sat lasse Illfred Sind-ZU men — Tanz
kom der en sra Japan. Den want-«
te jeg dog læse sprit, men jeg blen;
aldrjq fasrdig. TummcresTsj hat«
jeg virkclig ikkc set i lang Tit-· At
et Mennesle kan have DumdristigU
hed nole til at skkive om Ting, han«
»ek Takt absolut uvidende om, som«
Alsred Lind ved denne Fortælling«
Jviser Eig at vckre, hvad Japan aus«
gaar —- dct cr beklageligt. Jeg"
ital ikke Tpilde min Tid med at"
Ilckse ander as lwod han hat stre-·
jvct, tbi jeg vil hele Tiden tænke,
Jat kmn or liqc saa ufnndig omz
Akob iom om Japan. Den, der hat«
Mod til at bedragc sine Læfnel
»von et Punkt, hat det vel oglaa paa
andre. !
l -
)
»Sttsecise Forbiudelfet«
var Title-n paa en Roman i det
Tagblad, jrg tog i Fior: for flere
Flor Tjdcn iæsxe jeg Romanerne
lTom en Del af mit Sprogftudium.
men j de Tenere Aar hat jeg af
iskanaei oaa Tid opgivet det. Der
navdc alle-rede vcvrct en Halv Sneg
Fortsættelser, inden feg com til at
Zwar Mastie til den: det skete ped
ax den en Tag bavde en Kikke til
Illustration og da den næste Tag
tmvdc Vnkftcn i dct iner af Kir
kcsn, Taa kunde jeg ikke dy mia
Lasuqrrm jcsa maattc vide, hvad en
Roman vildc Tiqc am Fisrkem en
krjstcsn Prcrst aq hans Menighed.
Eu flaaeude fand Titel
var der i Birkelighedem den viste
forst Elendigheden, der kam ved
de ,s«ør,1elige ForbindelseN udens
for Ægteskabet ved et Par Eis-em
vler En ung Pige, Frugten as
en Taadan Forbinde17e, staat hjems
las og etwaig: Rdet er den kristnr
Prassh der Lager fig af hende, da
Mut-es Faders m) Hain-u, Gren
inden, haanlig bortviser header og
fokiikker hende, at Fadrren for-«
lasngst hat glemt hende og aldrig
vil kendes Ved hende. Præftenssiærs
lighed og Uegennytte er fremftillet
paa en meget tiltalende Monde.
Zaa tommet der en Læge: tige
Velyndere hat i sin Tid sendt ham
til Amerika for at studere, hed det
fis, ums det var i Weligheden
en .,Itrgelig Forbkudelie«, der
maatte stjules og asbrydes, iom
var Oevæggrundem Wen i Ame
rika bliver han omvendt. Hatt hat
Meter fom Liege, most mellem
Japan-kne, og hat tient en hel
Del Penge oq mmdet sis en hvid
M. Nu længes W hie-n til
Japan for at udbrede sin Tra as
lebe samle Vermu- inb i Krisis
M
Han kommer og ladet fig thaqe
fom Medlem netop af den Kirke,
hvok den unge Piqe hat fnndcst
fig et die-.
Detefter er det han« Plan, at
sysqe et Hospital og udsve sin Jud
flydelse Tom kristen Lege.
W hat Ircsten atrangeret
den forladde unse Pice. Wen hnn
hat givet Hieriet dort til en uns
Student, for hvem der ogiaa er
arrangeret ct Ægtefkab med en
enden Kvindn
Her kommer Forfatteren altfaa
til at slaa et Slag imod de sskges
läge Ægteskabsforbindelfer, der Ip
staar bed, at de unge ikte spsrges
til Runds; han dadler ikke Ptæsten,«
tværtlmod bar han vift, hvorledeö
zum hande- søgt at fikre fig imod
en saadan Eventualitet Don bru
ger meget mere Præften til at vife,
at v«elv den bedste kan san uhyke
let slnffcsT naar han skal handle
for andre.
Ton usme Pige kan imidlertid
ihr ndholdc Forholdene: hun vil
Tknffc sin Brudgom, om hun ægter
dank og dcrved ogfaa sine kætlige
Plcjcssorældm og faul-her hnn
dort. chgens Onftru findet hens
de. lovcr at gemme hende og nd
vikte, at den sorskrwkkelige japan
Tfe Ekik ikkc skal san et nyt Offer
i hcnde
Lassen kommt-r san op til Pras
TIOnis for at prøve, hvad han lan;
men her er alt i Forvirting. Gre
Ven hat opdaget, lworledes Grevi
inden hat handlet mod Dattel-en
as den Komm-, som han havde el
5list. m fundet bendes Epor til
Prcrsteboligen Lassen faar saales
des Elle Tid til at udvirle noget i
Øjeblikket, og han gør en Dudnmsl
se, sont faar bam til at foktics, at
dan ved, hvor hun er; det var det
nemlig bnns Henfigt at fortcrlle
for at beroline de brave Brit-ste
solk. Nu grider ban Tau til en af
de Tna ubnre almindeligc Udflusks
txr for ot reddc fig nd af Situa
tionen.
et Gistetmaal ntellem fin , M III
l
Tot Zittern-Kante her er, at Zor
fattcren meldet, at hans Samvits
tighed ilog bam, sordi han brugte
en llsnndbek det Var itlc Uristi
Laste, og det vilde have faaet hans
anwrilathke Ouftru til at Flamme
Tiq ved ham
Ludaqelfem han gjorde, var, at
den nuværende Grevinde var den
Dame. han tidligere havde haft en
,,førgelig Forbindelse« med. Sam
vittighedcn anklager hom, han In-,
Tker at redde heade, fom hatt en
gang elskede faa heit, er han ikte
selv bleven reddetP Og laa skyn-«
der han sig dekop til det greve
lige Hiern, men han mærler straks,
at Grevinden hat Magten over
hom. Hart beder og trygler heade«
indtrrengende om at angre San
dem han malet dens uundgaaelige
Fllaek i Tiden og Dommen i Evigs
beden, men det et alt fotgæves, det
preller as paa denne sanfelige
Minde, der viklet ham ind i et Net»
fom han fsler, han maa rive i«
Stykker, men som han famtidig er«
bekuset af og sultek at blive i.
Her kommet et af de stærkeste
Punktes i Bogen: han sveder Aug-H
ftens Soeb, Samvittigheden byder
ham gaa, Kristi Nest lyder adva-!
tende, men slvindens Hine- main-,
dens Væfem gammel Elfkov træts '
ket i modjat Retning. Gtevinden
spiller sit fidfte Korn hun kalders
en ung Pige paa henved 20 Aarl
og ladet hende opvarte dem; Mist-;
at hun er gaaet, Tiger hun: »Bist-;
te er vor Dattel-, din DatterIs
Lader du Grevens vfrtelige Dat-;
ter komme tilbage, Iaa gaar alle«
mine Planet til Grunde: jeg hat
bkugt Rænker af alle Stags for
at faa hende indfat til Arving,
erven trot, hun er min Moder-!
datterx faar erven sin Dotter til
bage, saa bliver din Dotter Ave-;
lis.« «
Og nu kommt-r tunge Tidcr.
Han er i .)"ivindenö Magt igm
Dotierens Jnteresfer binder hom
men under det alt kommen pineg
han. Gang efter Gang er han ligc
ved at bekende det helex han ved, at
det kan hjælpe hom: han ved, at
intet mindre vil slaa til. Men ervi
inden holder ham i sin Foktryllels
se, faa han er lige ved at sælge
den unge Pist, der endnu er i
hans Him, til et japansk Bordel i
Kinn, faa hun albtig ital komme
Præften eller Grenen « for Øinez
men hvek Gang, han undklippep
heade, vaagnet Samvittighedenx han
Anker iilbage — og paadkaqer sig
erindens bitrefte Spot og Brode.
Sau kam-net hun oq overtaler ham
lgeu, der-ne Gang til at give hende
cidt Mediein med Gift i. Gan
blaudek det —- de gut-r ind pa
Wesens Mc hvot bun EVEN
iyg qf Formen-, Gksvinden giveki
hende Glossen men Lcegen vigers
tilbage fra Forbkydelien, griberi
Glnsiet og Tiger-: »de: ier ikke ret.
ud.« Grevinden er rasende, men il
det stimme kommer Greven for-bi
udenfor, Lassen set det, griber den«
iyge Pige i Arniene, løber ud ogk
lægger hende for ervens FsdderJ
idet han bekendek alt. Zeiten ers
musider winden Men da de kom-«
mer ovenpaa igen, ligger Grevinss
den dad, hun tømte det Glas-, Tom
hun fik Lcrgen til at blande for«
den enden. Fortællingem der hav-!
di- 114 FortiættelieV ilutter med
denen Den viier i alt Fald M
gende:
U En Fristen vil noget, der er
bedte, renere oq retfærdigere end en
JkkesKriften
-.)i En Wiscon, der fynder og got
det, der er urent og nretfæxsdigh
overtrwder donned Kriin Lovj be-«
iudlcr Tit striftennnvn og tabcr Ret
til at kaldes med det.
3j Den fremboider de Kristne
(i Prceitefamilieni iom venlige og
godgørlende niod nkendte elendige,·
og den fremholder dem Tom tolige
i Modgang og i Beiiddelie as en
Trost, der opholder dem i den dy
beste Sorg, iom de JkkesKrifme
slet ikke kender. F
4) Den vifer en del Dei Einwe
sjmr md Sinkt inadan fotn det er
i Japan vicsr at de japan] sie Krist
ncs dsfansrwr denj: m at de ame
ritnnkfc kLægens Hnjlrtu er rwds
Iris-Umw- vrd at hørc om dem. »
Flor-e Lasrdomme knnde paapes
ges; disse er de vigtigste. Er det
ikke en ret god Anbefaling for
KristendommenP Og den er bleven
:a»s1: not var en meget udbredt
Avis, den var i, og den kommt-r i
andre Aviser nu. For den blev«
imlv fast-dsg, bleo den dramatises
rot on Billet i Nunmmoto for over
fnldt Jus to Aftener i Tkash og
man var cndda äkkcs tilfreds, saa
Kompagniet kom tilbage igen og
gav Etykkct om igen for over
fnldt Lug 3 (eller 4) Gange. J
ch havde uhnkc wegen Luft til
at gcm hcsn og sc, hvad de gjorde
vcd det· Forfatteken er absolut
syinvathetfk ovekfor Kriftendom
sont han man kende meget geht«
dersom han itke er en Küsten: men
Zkuespillerne kunde jo godt frem
stille dem paa en anden Man-de
Jeq lob det bog vceke for Eis-i
emplets Skyld, faa feg ved ille,
hvot meget det anbefalede KristensZ
dummen. F
Hvad jeg hat sagt her, vil bog·
maaske vife, at der tun være For
bindelse mellem Romaner og Miss,
fion; det kan ogfaa vise, at Her-!
ten can bruge monge Midlek til at
Mk Vei for sit Nige serv der,!
hvor ingen Missioncet Lan komme.f
Oa denne Horte maa vi tjene. Gudf
give os at gsre det med Trofkab.
Sie-stetig Hilfm
Ebers Udfendina, Z
J.M.Th.Winth». ’
En Missiousndftilliug.
Zidste Vinter modtog ieg en Lag
Jndbndelse til at deltage i en stot
artet, verdencsomfattende Missionss
uditillinq, der en Maaneds Tid
sknlde afholdes i Mechanics Bnilds
ing, Bestan. Der kunde man bl·7
a. saa Lejlighed til at fe: Eln ja
panesiitsGade, en Landsby i Kon
go, en indisk Zenana, en Tsmmers
leit, en bennalfk Vazar, en Eine
sisk Opiumshule, et Buddhifttemsf
pel, en Jndianerlejr. et Missionsi
iyosoitah nationale Kirter. en aka
isisk Guard, bevægelige Billeder fra
divet i alle forstellige Nationen on
alle Verdens Religioner med deres
forktellige CekemonieL fra Verne
nes Liv og Lege i de foritellige
Lande, samt desuden et stokaktet
musikalsk Dkama med 5 Seener
fulde af Liv og Zarve fra alle Ver
dens Egne, Hvori Tusinder i Na
tionaldragtek vil deltage.
Da jeg sit denne anbydelie un
derstrevet as en «lang Rastte Vi
ftoppey D. DE o.f.v. tæntte jeg
stratst Der maa du nedt Der maa
du kunne faa et fandt,,levende og
nudsletteligt Jndtryk nf Hedninges
missionem Jan dit Hier-te can blive
rigttg varmet pp derive. Men faa
facht using cjne pna en ltlle Rand
bemerkt-ins med lmaa Typetn Den
lsd saalede,s: »Hei fiele er befol
ket med unge Mænd ag Kvindet
(Sitewards) fra de forflelligeslirket
i Baston ag Omegn, udklædte i na
tionale Hosianna-, der giver enhvek
Scene Liv og Karakter«.
Altfaa —- det hele er en starars
tet Komedie, en Delitantfareftilling
opført af Kirkens unge Medlems
merl Kirkens ledende Mænd fun
gerek fam Teaterdirektørerk Ægte
amerikanfkl Man ilke et Tidens
Tegn i Retning af, at Kirlen ag
Teatret, Gudstjcneste ag Kann-die
nwnner sig hinanden? Jeg drog en
Sammenligniim mellem Missionæs
ren derude paa sin ensomme, afte
faresnlde Post, som han hat oft-et
sit Liv til for Sjæles Frelle, mel
lem de Tufinder, der bar afret
Livet for de vildes Ølse eller det
drcebende Klima —- ag saa de unge
i Posten. der flal prøve at efters
asbe dette —- og en saadan Mis
sionsudstilling syntes mig at komme
ncer til det forargeliae Venter man
vix-selig at vælke fand og levende
Kærlighed til Hedningemissianen
vaa den Maade2 Eller er Genüg
ten lun at samle nogle Penge aa
faa give Falk en interesTant Un
derbaldningP Jeq ved illcx men et
det fsrste Tilfældet, trat jeg. det
er Eorfejleh ag er det sidlte Til
fældet, er ieg bange far, Sei vil
skade Misfianen mete, end del lan
aavne den. idet Falk er udsat fat
at betkaate det hele Tom en Kame
die Man Fall vil aaa hfem fra
disse Scener ag bede mere for Hed
ningernes Frelle2 Man flere vil
blive tilkkyndede til at sige: Her et
jeg, send mig«? Jeg tvivler det
paa.
Ordningemisfionen er en Op
gave, Herren hat lagt hen til ag.
Missionærens Gekning er fuld as
Alb-m og den trasnaer til, at vi
følger den med Alvor oa itle blot
betraatrr den Tom naaet interes
sant. Jeq bar hart Falk limy at de
stundom kan faa mere aandelig
stbyggelfe i Teatret eller ved at
se bevægelige Billeder, end i Kirten
Jea er bange for at den Slags
Fall flet innen aandelig Opbyggels
le lsaer eller faar —- hvekten i
Mitten eller Teatret Og jeg er
bange for den Tidöaand, der sp
ger at dtage Kirken og Ver-dem
Missionen og Jtudiet af Natur
oa Faltelia Guds Ords Fortun
delse oa folkellge Foredrag ud i
erst. Det bar alt sin Bewdninq,
men —- hvek paa sit Omkaade.
Chr-. ChrIste-liest
»Ein Parteiung-« —.
Mel.: ,,Fred hvjler over Land og By«
ch frydes, naar jea tckntck paa,
Snart endt et Nod og Strid,
Eaa ital jeg hjem til Jesus gaa.
Til Sabbathshvilen blid.
Her gaak jeg nedtrylt mangen Gans
Og stiften »O, min Gndt
Jeg inne-Z Vejen er faa lang,
Naar heute-r du din Brud?
Naar ital jeg evig ikue dig,
Min Sjasleven saa sod,
Og love diq evindelig
For dit udgydte Blad?«
Men Jesus svarer i sit Ord:
»Jeg tommer, tære Sjwh
Og deutet hjem dtg til mit Vord,
Og da er altina vel.
Zrm bliv du da, mit lille Lam,
Pan Zakons Eng en Stund,
Drik Band ud of Vcthcgdn Dom
Da hvil paa Ordetg Wundl
cum end en lidrn Stund, og jeg
Skal komme, hold blot udl
Saa skal du komme hjssm til mig
OF troneg Tom min Brud«.
S. P.
H 0 O S«i E R
vAmxssDoUNc
s- Rocke-onst
livofluk Ihn-« Hist-s M« Mit-Mk
es- hsn b »Im sts m M III-Is- ask s
kim « ihn-m km mov- s
DIUU III-Tu. Y-«1013«I--sz
ism"««iit1:3-.-;-»k JEAN
fu«-ou sum-Zu
l
UII IIM - « IV