nder MefterenS Haand
Aer Hebel-pp lluuqdomshistorie
l
Fortaslling of (
Chr. Lyuge
(Fortsat.)
X.
J Trpjkn.
»J» Gaar jcg fik min Trøjcy
Og strafe- jeg tog den paa;
Det straaled for mit Øjc,
Da jeg i Spejlct jaa . . .
Zaun-des lod Det i Saul lingcistueu paa Solvgadens
aserne Tagen eftcr, at »Mandjkobct« hade meldt
ig, og Zangen fom fra di amme Last-er, som hjcmme
davdc Iunqet nm »Zum-, Ringflcd, Haltunde og
Sag-M thi ,,nu var han Soldat-« og vilde natnrligvis
vcere — Officin-.
s. Foreløbig var der imidlertjd ikkc de bedstc Udjjgs
ter; thi Degen efter qræd han paa Fcelledcn, fokdi Kur
Tt pokalen kaldte ham »Gut-s Ord fra Landet« og shng
at han ,,gik pao Ocrlems sum en qummel Hanjødc".
Axt-l Hedebo var ogfaa Soldat og laa pcm Stint-»
samtnen med ham nd imod Østcrvold. I
Købcnhavn havde inmmwrct ham baade ved jin;
Udstrækning og sit Jndhold. Med en gammel Bekendt
havde han vmret omkring ou set en Tel af dot, Tom tun-!
sde fes —- uden Penge Og med Peder Stomaard, sum
læfte paa Vlcmgaard og bot-de paa Solitudc, havde hatt
været paa Østetbro.
Men Livet pnn imiernm lnslmxiedcs hmn ikt"e: tlni
Tone-n Inelletn anmeralerne Inindisde lmin Um Tonan
iPi.1c-laiiiiiicret« paa Traiielijeig, on lmn surrte-» at den»
F Tid, han onvendtc til Givwrgreb othmnrcli var ipildt ;
Selviølgcli g var Jliel Hob-old itlc i eietitlig emi- I
Es fand m rnif Eoldntf ,l)nn qrnsd ifle ielv om lmn
Fu under Øveljernc muntre lare nt ludle sig i meie end en
Bewdninq; thi det havde Livet lcvrt heim i Unwesen
Men lian førie heller im an i Tale ellm -nnq. Pan
Kaicrnen pasiede lian for det nieste siq i(-1v, on under
Kornnnndoen qiorde ban kun, hvnd han Milde
Illliqevel lmvde Ecmenten samt den lnl »die-, at
han iknlde vix-re lindern-sammt m havde nun-edl- med
delt hnm iine Tonler bekom.
Til denne Udmwrkelie hande Art-l Hedcbo i og for
«- sig ingen Luft: nirn ban tasnktc iom ina,«nt dist altid
F kundcs virre bedre at liqqe iorn Befalinariinnnd end
lom Wenig, Ewig lmn til Este-merkst ika tml iig fri, og
soa niorde han fremdeles jin Pliat.
— J et højeke Krigsmad var det imidlertid be
stem, at denne Plan flulde Monde, og Akcl Hedebro
sik inort Vishcd demn.
En fksn Tag fik Kompagniet en ung Løitnant. ina
dan en tigttg ntybagj en med tynde Ben, stramme Bus
set og vigtige Miner, og lamtidig blev der udtaget en
Eiter til hver Sektion i det like Delinger.
Blandt dette forholdsvig store Andal Befalingsi
mænd var ogsaa Hedebo eller, som han her benoman
Nummer 74. Gan fandtes værdig til at fske den tre
die Sektton i den fskste Dei-lag, medens hans Side
mand, Pkæsteisnnen fta Nenn-, maatte nøjes med at
were Flsjmand i Sektionm
Men ak, den Verdighed varede ikke længr.
Axel Hedobo havde aldrig pksvet at »bcfalcs« on
qjokde ikrcks saa state Bummerter bl. a. ved at iige
»staa« i Siedet for »holdt«, at den nybagte sztnant
like alene gav ham Øgenavnet »den dygtige Sektionss
ftket«, men ogfaa cller trods denne Udmærkelle iacsn
satte ham ned i de weniges Klasse og lod ham erstatte
qf Sektionens Flsjmcnd
74 gjorde imidlertid endnn sin Pligt og drmte
malte endnu en Stand om en lwid Snor von iin
JFrakkes Ovetækme Men da traudte et nvt Ubeld til
dek for bestandig laade dette Haab ødcs i hnns Liv.
WMW - -«- -. «
-Wk.
Den Dan, Kaptainen præfenterede iig for Einm
Dagniet og de sinke Øvel er begnndte, var 71 mod Sæds
? vane kommen i andet Geled og slnldo gaa lige bog ef
tet »Gut-s Ord fra Lande« Om denne nu virleliq aik
; Daa iine Hex-le Tom en gammel Hanjode og derved hin
dtede fin Rodekammorat i at faa Tæerne frem, eller det
IT ka var det for denne uvantc i at have en andens Hee
le og hele Kote-us fokan fig, not er det, at Eftermans
den var bestandia ude af Takt og maatte hvort Øjeblil
stke smaa Hop for at komme i den iqen Det lau Kap
JH Mnem og inden den ulykleliqe 74 vidste af det, hori
« han dennes Stentorrost bag sig udtale folgende: ».Hr»
- Listnantl der er sandt for Dyden en Mond i andet Ge
led, som endnu ille lan gaa i Trit, oil De iarge for,
? at den Mand faar lig en ekstra March Inens Kom
" Daaniet holder Hvil«.
At der oqfaa i dette Tilfcelde fiod en hoiere Befa
lingsmand end baade Loftnani og Kaptain haqved,
- var Axel Hedebo ikle den Gang ganfle klar over: men
'Jndholdet af dennes Beialing gik alligevel ov for hom,
» da han qik der som Spidsrod for hele Konmagniet
Jst-a dei Øieblil ai var Jllufionen ist-filed oq 74 vidfte,
at han aldrig blev Befalingsmand i den danlle Oel-r
F hvad han saa end lom til at befale over i Livet.
« Men der var noqet anbel, fom i de Dage oqiaJ blev
klaki for han« han vilde fra nu af lætte alt ind paa
at faa Ende paa Soldaten-leimen naar Lodtrækniimcsn
kom, hvad enten han laa traf fig fri eller ej; oq dot Taa
. meaet more, som der im anden Side var givet haIn et
Blut
j
F;
F
sk
Jgi En Daa havde han modt Pedet Storgaard, og han’
-«de"holdt folgende Tale til han« »Til fokfte April
llver der oprettet et nyt Fkiieminarium her i Bhen, oq’
« er Forsianderens Mening at gore Seminarliterne
- dige paa to Aar, hvad enten de laa har læki noget
.- Foweien eller ei. Kan du nu steife Penge og hat Evne
Ia Billie til at bestille nogei og Guds Vellignelfe over
, iaa lau du iige, at du er fsdt i en heldig Tib. «
Axel Hedebo havde rystet paa Hovedetz thi html
havde jo fra Kot-wand Ostermanns Død menneiteligf
set end ikke den ringeer Anelfe om, hvor Pengene skuls
de komme fra. Men Storgaards stække Tro og jyske
Sejghed havde bearbejdet ham saa længe og saaledeT at
han til sidst var kommen til at tro, at det nok kunde gan,
og da nu det var kommen mcd Kaptajnem maatte han
se Guds Villie deri, og vilde saa gøre sit til, at han i
hvert Feld ikke skulde være hindret af Lunge-us Klæder,
naar Seminariet blev oprettct Hvordan dot gik eller
ikke gif, maatte han se at faa samlet jaa mange Benge
som ct Frinummer kostede, hvis hon skulde tmka iia
til at ligge.
Forsøgrt syntcs drjftigt: tl)j hol-m bar nagt-n Sin
de lagt jin Pcnge op sont Soldat: mtsn —- lad os sige
del stracks ---— Plancn luflech Nr. 7l satte virkcslig her
on dliet«ord, sont fitkcrt ilkcs ummus er i Stand til at Haa.
J Nrrrheden af Flaserncn bocde en longisljg .xdk1ffitcdfct·,
og hos ham fik Axel Hedebo da Lon til at akbejdc i jin
Fritid. Mesteren havde netop en Osvlebænk ledig, og
Axel Hedebo maatte komme, ncmr sont holst lmn vjlch
oq"st"Itldc faa for »sit Arlnstr, lwnd Prislumnten furc
7krev. Tot kundc i hlnsrt Fald blivc til nogct
Da Tl hovdc vasrot to Mamusdisr i Tiemsstcn og
efter fin nuvccrendc Britemmclse lmvde fin- tilbnxxky lus
gyndte ban at arlsejde Pan dct kotmcligcs Vcrrkstod, hvor
han kunde være tre, firlI Timcr um Tagen. Hvad han
ticntex lod han staa, til Lodtraskninqm t·om, ng lenkde
knien-Z af fin tnrvelige Lønning.
Lin Tim, Da lmn nil inksd en m inn! ii.:.sniix.:«nsr
Einer dennu til dann »Im slnl ind Ins-:- cn Sollst its-i
at lnlsil ist Vnnd Oft til itsni tu tntns Jn-: n!-.«.: jU ink
lnn tre m time, 5im dn lnninnsr til at detach THIS VII«
inmmlisr«. Nil-l Schelm lnnde not ann- l dlimpt Hi nil
ind nnsz kllslsn lnmd ster? Jn, i·.«linii::)isliz1!si.s) til-risi
en Will-r jo at afveie to Pnnd, inmi· inan lnsdur nin ist:
men dennc Gang gik Væaten masrfvasrdiqnits til den
andtsn Side, oq plndseliq ndlsrndlsr NleronJ .,J«a, ius.
hat« dlsöviri«i·e Mist for iidt lif, list l«i« timist et Blind,
ina Ztnllst losm- lnn trc og time Tre«
Hund Onkel-en tcvnlted da blinde 7-l oq 77 ved den
ne Vemwrlnina ital i at lis, er illc nodt at videx nien
Situationen lim« knileligL du ilølnsrisn liivede Pnnqen
km af Loininen on lnstallis Tine tnl ng tunl- Ich sont nni
der ilke tin-II lmin sandte-I- lnmlle Siedet
Oq inndnn ointrent qil det til, da Lodtrækningen
kom, oq Tl naturligwiss tmt Tiq til at blind.
Ta Folget af Frinnmrisne liegyiidtls, koste-de et holt
iilkisrt dllnnnnvr c. linndrede Kronpr, on Zwrgsmaalet
var nu, om 7l knnde tilvefebrinne ins nninge Penqc
Ved et Zmnmenltnd til Gunst for den-. der trat iia
til at blive, sit lmn ndbetalt lom iin Bart fein on tnoe
Immer: men lmn vidsle grant, at hans Tilaodkshanendss
bos Stiedteren ikke vilde andrage de manglende sein«
on balvfjers.
Da Meilen-n havde iammentalt alle Posterne, nd
gjorde de tillammen fem og halvtreds. Sau meget hav
de en Soldat altiaa tjcnt i sin Fritid i Labet af fire
iMaaneder. og saa meaet havdc 7l virkelig lagt lig op
i den Tib. Det kunde nok kaldes got-h men hvor skuls
Zde han nu hen for at laane Wien?
; Da oplevede han Situationen fra Spekhskeren paa
RU.
’ J Pol-ten til Klasan msdte han Prcestespnnen
ifkq Ydekup, sdek tkm iim Here og siue Tau-er vix-e
ilig havde opnaaet at blive udtagen til Undekorporal og
nn oven i M havde tutkket sig fri. Han laa not saa
fornsjet ud aten baunmede bog over, at han ikke kunde
faa den Pris for sit Nin-alten fom de andre havde faaeh
fokdi det var lavt, og’ fordi der var for mange til at
lælge.
Pludselig udbrtd han som estrr en hsfeke Judith
delse: »Da ek lige nieset 74, fide-I du er hellig og hat
Ihm in miu Fapkkg dykehqke Menighed, sqq skat du
have mit Frian for — for — for firsindstyve
Ort-nur«
Aer Geder burde have mærket Braaden i Ordet
,,l)ellig«, thi han vidfte med fis few, at han i sin Sol
datertid ikce i nagen hsj Grad havde last denne Egert
stab for Daqem men Tallet »firs« viste ham saa øieni
synlig, at Helliqhedens Gud endnu var med hom, at
han uvilkaarlig fakte Traun til at gaa ind og lige ham
Tak.
Ta Sagen var ordnet, foldt der for Aer Hedebo
Los over alle de into-a eller store Begivenheder, som hav
de man-let disse feks Man-redet i hans Liv. Ovarer
dette llheld men Settioneiy og denne Ydmygelfe fort-n
lisompagniet, da han dog ellerö altid gjorde iin PligtP
Hvorfor denne Overensftemmelse mellem shans nimm-:
Fte Penge og Præftessnnens Frinummer2 Han maattk
,deri se et Udslag of hans Styrelfe, nden hvis Billi
ille en Spuw falder til Jorden
i Om Eftekmiddagen gis Axel Hedebo ud for at brin
ge Melding til Vennen Peder Etorgaatd: thi nu iknli
lde der lægges Plan for de kommende Dage.
»Im hat den allerede", lagde Stamm-ed der inn
kefuld havde hørt om liøbet af Friheden og im lod
Øiet glide rundt i fit tarvelige Vom-elfe. »Dit Tøj flat
ter du foreløbig l)erud, og her fover du om Natten ind
til April Om Daaen gaar du fremdeles ind til din
tongelige Mefter og hsvler ham for Pengc, indtil Sc
minariet ital aabnes, livis han hak Brua for dig. Hvok
nieqet du til den Tid hat samlet ved Arbejde hos han«
on ved Bin hos andre, og hvor lidt du til den Tjd hnri
foaet Seminariets Forstander til at tage dig for, dei;
ved jeq ikle endnu: men hak du Tko som et Sein-vgl
korn, lan du flytte Vierge: den fornødne Nøifombedl
innes du at han«
Naar Roma hat talt, laa er caula finita, og faadan
var det oaiam naar Storaard havde talt. Axel Hedebo
lade Ja til alle hans Planet. og da den kongelige Me
ster havde lovet ham Akbejde, og Afmønstringen havde
fundet Sted, flnttede han ud for at dele Væwlle med
Verwen.
XL
J Mcllcmtidcn.
Weder Storgaard var født mellem Vestrrhavets
Klitter og havde noget as Vesterhavets Ztyrke i jin
Karattet Som Dreng havde ban tfent ligesom Axel
Hedebo og var senere kommen Jr Leere has en Mucor og
vilde saa gerne være Arkitekt. Da han her fra at vcere
en vild Firabat var bleven omvendt til Gud og havde
røbet baade Anlasg og Lyft til boglig ZysfeL havde
Vennerne i Samfundet faaet ham sendt over til Blau
gaakd, hvorfra han saa skulde komme hjem Tom en tro
ende Leerer. Hvor meget det fattige Samfund ofrede
paa ham, havde han hidtil ikke udtalt sig om til Arel
Oedebm men det vakte absolut inaen Beundring hossi
darn, at denne sank Soldat havde levet af jin Lønning.
Det er muliat, at lmn i samme Tidsrnm havde levet
af endnu mindre. Hans Omvendelse til Nud havde ko
stet lmm mazme Taarer, oa endnu Hunde den kraftige
Ilnglina qrasde over jin Sond. Men ellergs var FOR-l
jen Inn-It fra lmns flcerle Side, tviertimod var kmn
nøatern ou tor. J Modsastning til Oedelm bavds Stor
aaard absolut inqen Zans for Digt og Poefi Og syntes
heller ilfe at have det for LskenneTkelivets :U?a11kaoldig
hed eller Naturen-Z Skønhed. Af religiose Grunde gik
han aldrig i Teatret: men heller ikke brod hau sjg om
at feafere i Anlcegaene eller paa Langelinie, fordi de
flefle Tom fasrdedes der, ester bang Meirjnq var Pun
tedulfer og Lediggwnqere, der knn gik for at vife siu
for andre og for at faa Ende oaa Tit-en
Sang Tanke var hurtig og klar, hanLJ Villie staat
fat og band Tro nrokkelig. Naar han havde fat fig et
Maal oa tnrde tro, at det Ugsaa var Gudsrs MaaL saa
skulde der noget til, før han opgav at naa det, og han
hadede Jdlynkeri og Sollehed værre end Pein-n
J denan lJenseende var Arel Hebel-o Ven af hans
Ben, og var han det like-, Taa blev han det nn, da han
dagliq oumilkes ham, og efterhaanden som han fjt Mod
til at tro vaa Guds Forelle-r med fig.
Fnrclolsig gjaldt det de fordercdottde Øvclch
J fiskn Maancler fknlde Hedcbo arbcsdc vq lcmms
ben til kommende Tage. J den Tid skulde lmn lmvo
talt km Votinxuslferne mcd Forslandcsrm for dct not-don
de Seminarimn. J den Tid skulde lmn ogscm have for
føgh lwnr mcget hatt, som Stomcmrd udtrykte sig »Ved
Vøn kunde ndrvttc hos andrc«, dcst vil flac, om ban ad
privat ch lnnde skaffe Tig nogen Hjaslxx
Pan Vwrkftecht fyntes alt at gaa eftcr Tuske. Mcd
sin rot mppe Haand kunde Arel Hedolso nol tjcne Pen
ge, og da Peder Storgaard ikle forlcdte bam til Qveri
daadlqhed og oven i Købet ikke Vilde tilladc ham at bes
talc noam Tel of Basleer i de fem Mannedek, faa
lundcs der ogfao blive noget til overs.
Den vordende Seminarieforftander tog venlig imod
ham og gav ham alle de Oplysningcsu han kunde. Han
havde raadført fig med Seminarietö vordendc Lærere,
og de mente alle-, at Seminariet nok kunde gøre en vol
begavet og flittig ung Mond færdig paa to Aar. Den
fulde Betaling var halvandet Hundrede Krone-r om chi
ret: men han haabede at kunne give ubcmidlrde Mode
ratison Hvad Hedebo angik, kunde han godt faa den lovi
befalede Øvelse i at undervise i hans Drengefkole, og
for fire Timer om Ugen i yngste Klasse vilde ban hal
vere den aaklige Betaling. At Axel Hedebo fkulde ind til
Mønstring to Maaneder, efterat Undervisninqen var lu
ayndt, var lelvfslgelig kedeligtx men han haasbedc allj
acvel, at det lkulde gea.
Med den Besked ilede Hedebo hjem til Vennen paa
Solitude, der straks betragtede Sagen jom afgjort. »Den
er i Virteligheden ikke saa indviklet«, sagde Peder Stor
gaard, idet han drejede Fig om mod den tiltalte. »He
fem og halvfjekds for det sprer Aar kan du vel otntrent
have lagt til Side inden dn begynder. De Bemer, du
skal beuge, kan du købe has en Bogjødr. for saa vidt
vi ikke kan være fælles om mine. Naar du bliver been
de her og fra den Tit-, du begynder at lcefe, vil betale
den haer Husleje, saa ndgør den i alt fetn Kroner om
Maaneden, og nu skal du here. hvad Moden vil koste.
Om Morgenen faat jeg en Kop Kasse i de ti Kro
ner, jeq giver for Bettelsu. Der-til fpiser jeg et Par
Stykkek Rugbrød med amerikansk Smør eller Seine
fedt, og det er hele min Frost-it Om Aftenen spiser jeg
atter Rugbrød med amerikansk do. eller do. og drikket
dertil en Kvp Te, hvortil jeg ganfke gratis faar Vandet
has Brett-bitten Saa ksber jeg en Gang imellem et
Fjerdingkar tagte Kartofler og et Pund Fedtegrever.
Til hver Middag skrcellet jeg en halv Snes af Kartof
1ekne, skærer dem itu, blander dem med en Del af Gre
verne og vatmer saa det bele i Kakkelovnen eller, hvis
det er Sommer, over et Epritapparat J Øjeblikket er
det ikke den behageligfte Lugt i Etuem mcn Middagen
er ged, og lauledes faar jeg den for det meste de seks
Tage om Ugen. Om Sendagen fpiser jeg sød Sappe
og Zrikadeller i Slvtsgades Zpifehus, fotk der fkal jo
dog vasre Forskel vaa hellig og Tagn. Jeg har drevet det
scil at leve for mindre end to.«s"lroner om Ugen, faa du Ter,
at denne Post lebet heller ikke op. Hemmeligheden er
fo, at den, der tjener Gud, var en rig Faderr og han
hin-wer altid sine Vom swrlig da dem, fom vi! noget
i Nordens paa ham san du stole.«
Der var den iqen denne klare Laoggen Plan on
denn- jyfte nrokkelige Tro. Men Oedebo troede cgsaa
selv, at det nok sknlde gan, og bøjede sine Knie ved Si
den of Vennen.
J unge Mkrnds Forening, hvoki Hedebo havde ind
meldt sig ftraks han kotn til Flehenhavm var ban noale
Gange kommen til at sidde ved Siden af en ældre Her
re, et as Foreninaens overordentlige Medlemmch og
bavde ftiftet et faadant Bekendt7kab med hom, at kmn
vidste, hvad han hed, og hvad han var, men havde ellers
innen Forbindelfe med hom. Den gamle var ClrosTerer
oq GeneralkonsuL hed Anton Glad og hande, faa vidt
Hedebo vidfte, aldrig meet gift.
En Sandag Formiddag, før Gudstjenesten sknlde
besonde, fad AxelOedebo ved Stden af Storgaard yderst
i en Stol i Jofefgkirkens Midtergang. Da han et Øjes
bllk vendte W om mod Deren, faa han en uns Plge,
fom han kendte ftaKvlundbdrg, komme tnid samtnen med
Konsulen. At disfe fulgtes ad ind i ’Kirken, kunde f
være tilfassldigt, og foreløbig var der intet, Tom tydsde
paa, at de hørte sammen. Men da Hedebo med fin Beut
Samtykfe reiste sig for at tilbyde sine to Bekendte deres
to Pladsvr i Stolen og havde hilft paa dem begge, prek
sentcrcdc den unge- Pige: »Min Onkel, Generalkonful
Glad, for hvcm jeg holder Hus«.
Foreløbig var der ikke Tid til Forundring eller For
klaring; thi nu com den alvorlige Peder Kragelund oq
gav snart sine Tilhørere andet at tænke paa. Men da
de tre ester Gudstjcncften gik hen over Kirkeplquem
zvrndte Flcznfulen fit virkelig »glade« Ansigt om imod
Hebt-Du og sagde til hom: »Det var da mor«onri, at vi
to bar fællcs Befendte og, Tom jeg hører af min Niere,
ovcsn i Købpt er fm Tammo Cali. Mcn nu sfaä De med
det første aflægqe mia et Bis-Im sog lsor Jaa Oft-met
of Øftcrgadc oq llongcns Nytorv og er altid hjemme om
Søndaqcm naar jeg kommer fm Kirke.· Skal vi fige,ai
Te folnmcr allerede paa Sowan
Tor or langt Incllcsm en Vuggaardiks kloåsk naa So
litndo ng en auden Salz stor Lcjlixxhed paa turotktnöjørs
m-, m der csr ftor For-Ekel una en fnttiq Himndværks
suan og en rjg Groåsscrcr og Geltemlkonsmä
;«llli«n«vel inn« Dis-Kaufen netoli i Fette Tk.-1« e ifke
iaa statt Tun aumle Komm hande ielo i ·"in Be andom
lcxldl trislsxfszissre i:.ial« Un var illa lslcsven Ist-U Paa
Tilnzts lianjsTliiie Lxxz lian um ittc leg Zitifteiå Ord
am nt indlnlde .,il1"-.·slslinlier, blinde on halte« Joilitaves
lia, Taa tenderede lnn doa Flasrlt hen derwei- thi hans
szein var et Zanllkngcåsted im« inart sagt alle :nulige
Clsiilunser liqe fra lians riae Etauddfceller oaa Versen
til Uni, Der nannte leve ai Den-S Hienders (""«·iekning.
Pan klianq un Titler ou Fllceder iaa Gewinnen ikke,
Haar lia« lslot lnnde viere noget for en eller anden, og
insrlig var det hans Lyit at iamle faadanne am Tig, iom
site iclu havde noaet rigtigt Hjem i Bin-n
Feder mange der direkte eller indirekte nnd godt af
lianiti (izudl)ed, vidite lian iiktert ikke f"elv; inen Hedebo
blei«v Mart en af de lntkelige Ved iit førile Brei fandt
liaii Jlulnulen eile :)jemine, og lienge havde de selvføls
qekkq itie kalt sammen, ier denne vidite Besfed ist«-e alene
lich lmnisi Planet- men ogTaa nied hans Midler. « ied
Tiaiden Takt foni iar at skaane jin Gar-il for at synae
en om end lnn halvvcrdet Bist-, iagde han da uden Jud
ledniim on nden at stille Vetinaelien »Der-es Huisieje
tan Te liente has miq, og hat Te Lyst til at Tpfe til
M iddaa lier en Gang om Ugem saa er De velkomnnnk
Med rørt Hierte kalte Hedebo Haanden nd sor at
iiae Tak: men Konfnlen havde endnn mere paa Bindi-.
»Im kender en Dame«, sagde han med en singe-i
efendonmielig Klang i Steinmen, ,,l)un hat gjort Vel
niod mange oqsaa mod mange unge, der havde Planet
oa — Midler som Te. Mon hun ikke vil hjcelne, og
mon Te ikke ogsaa skulde kende hende, da hun er fra
Flamme Egn ioin vi. Jeg tænker paa Freken von Wal
lenitein, Eierinden af Højlunde, hat De aldrig medt
Lliende paa Deres Vej?«
l Ved dette Spørgsmaal fremkaldtes et andet hos
FAer dedeba Af Foltene paa Tranebjerg havde han i
iin Tid hart, at Freienen paa Heilunde i sin Ungdom
havde været forlovet med en ung Mand i Kalundborg,
vmen at hun ikke maatte faa hom, fokdi han var fattig.
lSiden var han i København bleven en rig Mend og en
·stor Mand: men begge var de forbleven ugifte, fokdi
ingen af dem kunde elske nagen anden og var for
gamle, da Lejligheden kom, til at de kunde gifte sig sam
’men. Mon denne Mund ikke ikulde viere Generalkons
sul Glad2
Selvfølgelig søgte Aer Hedebo ikke her noget Svet
paa dette SpørgsmaaL men der fremsteg i hans E
dring et andet Minde, som gav Svmr paa det der var
rettet til hami iel.v Gan saa i Aanden en fattig Tjenes
itedreng paa bare Føddek og med en Kurv paa Armen.
hvori der var Kyllinger. Kurven var sendt af Fruen
paa Tranebierg til Festen von Wallenstein paa His
stunde, og Trengen, som bar den, var Aer Hedebo selö
Den venlige Freien havde den Gang klappet ham pas
Kinden og givet ham en Krone for de dejlige Kylliw
get Siden havde han paa Værkstedet istandiat nogle
af hendes Mehlerx men ellers havde han aldrig med
hmdc paa jin Vei. «..-· O « ts« «..-s «..-L
Z Da lKoniulen hørte det om Kvllingerne og Kronen,
zlivede han kendelig op og udbrnd med Var-me: »Ju«
der kan De ie, linn hat et godt Hier-te Naar jeg nu
.ikriver hende et Btev til, og De lau rejier hjein i Ju
Ilen oq iremiiiller Dem for hende, er hun nok fra den
FDag Teres Ven og Velgørerinde Men hvad jeq ikke
Irr-ever af Dem for min egen Del, det krcever jeg as
»Dein for Elendes-, fordi hun er det vcerd: gør Dem aiuo
Fværdig til hendes Godhed.« «
i Sau kom Julm og Arcsl Hedebo fkred da for anden
Gang i sit Sinon itnod Hovedbygningen pan Herre
gaarden Højlundo Tenno Gang vnr han ikke paa bare
;Fodder on bade innen Taro under Armen Derimod
Zbar bnn i sin Lomme den føkfte of de mange Auf-g
fningen ban i sit Liv sknlde komme til at Tkrivcy og hvoti
Thon offer bodste Cone band-: tolket for Frøkenen, hvad
sdesr lna kmm von Die-rie, on hvortil det vor, han bad
om heudes Hin-m
Den forste Gang var kmn ikke kommen længere end
itil Oersfnbets Wkken i vnaslderetaaen Der havde hat-:
Ymodtaget Kronen sont Belønning. Men denne Gang lod
FFrøkenen bam ikke blive dor. J Tit Arbejdöværelfe i
Stnen lasste bnn hans Anføqning, og der lod hun ham
’for førftc Gana incrrke den Kærligheds Forftaaelfe, der
Lgør Menneskehjcrtet godt
L Fkoken Wallenftein var et of de Mennesket, hvis
ZDannelse on Finbed har nennemtrwngt Personen; men
dog var hun natnrliq og ligefrem fom fan. Om hun
sftod over for en af sine linestillede i den adelige Werden
Zeller over for en of sine Hutde m Godfet, var
Ebenda-s uden ForskeL for faa ofdt i hvert Fald fom hun
altid tænkte mindre paa fig felv end paa andre og m
rläge venlig og omgængelig over for alle. ·
CMWJ