Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 11, 1911)
nder MefterenS Haand Aer Hebel-pp lluuqdomshistorie l Fortaslling of ( Chr. Lyuge (Fortsat.) X. J Trpjkn. »J» Gaar jcg fik min Trøjcy Og strafe- jeg tog den paa; Det straaled for mit Øjc, Da jeg i Spejlct jaa . . . Zaun-des lod Det i Saul lingcistueu paa Solvgadens aserne Tagen eftcr, at »Mandjkobct« hade meldt ig, og Zangen fom fra di amme Last-er, som hjcmme davdc Iunqet nm »Zum-, Ringflcd, Haltunde og Sag-M thi ,,nu var han Soldat-« og vilde natnrligvis vcere — Officin-. s. Foreløbig var der imidlertjd ikkc de bedstc Udjjgs ter; thi Degen efter qræd han paa Fcelledcn, fokdi Kur Tt pokalen kaldte ham »Gut-s Ord fra Landet« og shng at han ,,gik pao Ocrlems sum en qummel Hanjødc". Axt-l Hedebo var ogfaa Soldat og laa pcm Stint-» samtnen med ham nd imod Østcrvold. I Købcnhavn havde inmmwrct ham baade ved jin; Udstrækning og sit Jndhold. Med en gammel Bekendt havde han vmret omkring ou set en Tel af dot, Tom tun-! sde fes —- uden Penge Og med Peder Stomaard, sum læfte paa Vlcmgaard og bot-de paa Solitudc, havde hatt været paa Østetbro. Men Livet pnn imiernm lnslmxiedcs hmn ikt"e: tlni Tone-n Inelletn anmeralerne Inindisde lmin Um Tonan iPi.1c-laiiiiiicret« paa Traiielijeig, on lmn surrte-» at den» F Tid, han onvendtc til Givwrgreb othmnrcli var ipildt ; Selviølgcli g var Jliel Hob-old itlc i eietitlig emi- I Es fand m rnif Eoldntf ,l)nn qrnsd ifle ielv om lmn Fu under Øveljernc muntre lare nt ludle sig i meie end en Bewdninq; thi det havde Livet lcvrt heim i Unwesen Men lian førie heller im an i Tale ellm -nnq. Pan Kaicrnen pasiede lian for det nieste siq i(-1v, on under Kornnnndoen qiorde ban kun, hvnd han Milde Illliqevel lmvde Ecmenten samt den lnl »die-, at han iknlde vix-re lindern-sammt m havde nun-edl- med delt hnm iine Tonler bekom. Til denne Udmwrkelie hande Art-l Hedcbo i og for «- sig ingen Luft: nirn ban tasnktc iom ina,«nt dist altid F kundcs virre bedre at liqqe iorn Befalinariinnnd end lom Wenig, Ewig lmn til Este-merkst ika tml iig fri, og soa niorde han fremdeles jin Pliat. — J et højeke Krigsmad var det imidlertid be stem, at denne Plan flulde Monde, og Akcl Hedebro sik inort Vishcd demn. En fksn Tag fik Kompagniet en ung Løitnant. ina dan en tigttg ntybagj en med tynde Ben, stramme Bus set og vigtige Miner, og lamtidig blev der udtaget en Eiter til hver Sektion i det like Delinger. Blandt dette forholdsvig store Andal Befalingsi mænd var ogsaa Hedebo eller, som han her benoman Nummer 74. Gan fandtes værdig til at fske den tre die Sektton i den fskste Dei-lag, medens hans Side mand, Pkæsteisnnen fta Nenn-, maatte nøjes med at were Flsjmand i Sektionm Men ak, den Verdighed varede ikke længr. Axel Hedobo havde aldrig pksvet at »bcfalcs« on qjokde ikrcks saa state Bummerter bl. a. ved at iige »staa« i Siedet for »holdt«, at den nybagte sztnant like alene gav ham Øgenavnet »den dygtige Sektionss ftket«, men ogfaa cller trods denne Udmærkelle iacsn satte ham ned i de weniges Klasse og lod ham erstatte qf Sektionens Flsjmcnd 74 gjorde imidlertid endnn sin Pligt og drmte malte endnu en Stand om en lwid Snor von iin JFrakkes Ovetækme Men da traudte et nvt Ubeld til dek for bestandig laade dette Haab ødcs i hnns Liv. WMW - -«- -. « -Wk. Den Dan, Kaptainen præfenterede iig for Einm Dagniet og de sinke Øvel er begnndte, var 71 mod Sæds ? vane kommen i andet Geled og slnldo gaa lige bog ef tet »Gut-s Ord fra Lande« Om denne nu virleliq aik ; Daa iine Hex-le Tom en gammel Hanjode og derved hin dtede fin Rodekammorat i at faa Tæerne frem, eller det IT ka var det for denne uvantc i at have en andens Hee le og hele Kote-us fokan fig, not er det, at Eftermans den var bestandia ude af Takt og maatte hvort Øjeblil stke smaa Hop for at komme i den iqen Det lau Kap JH Mnem og inden den ulykleliqe 74 vidste af det, hori « han dennes Stentorrost bag sig udtale folgende: ».Hr» - Listnantl der er sandt for Dyden en Mond i andet Ge led, som endnu ille lan gaa i Trit, oil De iarge for, ? at den Mand faar lig en ekstra March Inens Kom " Daaniet holder Hvil«. At der oqfaa i dette Tilfcelde fiod en hoiere Befa lingsmand end baade Loftnani og Kaptain haqved, - var Axel Hedebo ikle den Gang ganfle klar over: men 'Jndholdet af dennes Beialing gik alligevel ov for hom, » da han qik der som Spidsrod for hele Konmagniet Jst-a dei Øieblil ai var Jllufionen ist-filed oq 74 vidfte, at han aldrig blev Befalingsmand i den danlle Oel-r F hvad han saa end lom til at befale over i Livet. « Men der var noqet anbel, fom i de Dage oqiaJ blev klaki for han« han vilde fra nu af lætte alt ind paa at faa Ende paa Soldaten-leimen naar Lodtrækniimcsn kom, hvad enten han laa traf fig fri eller ej; oq dot Taa . meaet more, som der im anden Side var givet haIn et Blut j F; F sk Jgi En Daa havde han modt Pedet Storgaard, og han’ -«de"holdt folgende Tale til han« »Til fokfte April llver der oprettet et nyt Fkiieminarium her i Bhen, oq’ « er Forsianderens Mening at gore Seminarliterne - dige paa to Aar, hvad enten de laa har læki noget .- Foweien eller ei. Kan du nu steife Penge og hat Evne Ia Billie til at bestille nogei og Guds Vellignelfe over , iaa lau du iige, at du er fsdt i en heldig Tib. « Axel Hedebo havde rystet paa Hovedetz thi html havde jo fra Kot-wand Ostermanns Død menneiteligf set end ikke den ringeer Anelfe om, hvor Pengene skuls de komme fra. Men Storgaards stække Tro og jyske Sejghed havde bearbejdet ham saa længe og saaledeT at han til sidst var kommen til at tro, at det nok kunde gan, og da nu det var kommen mcd Kaptajnem maatte han se Guds Villie deri, og vilde saa gøre sit til, at han i hvert Feld ikke skulde være hindret af Lunge-us Klæder, naar Seminariet blev oprettct Hvordan dot gik eller ikke gif, maatte han se at faa samlet jaa mange Benge som ct Frinummer kostede, hvis hon skulde tmka iia til at ligge. Forsøgrt syntcs drjftigt: tl)j hol-m bar nagt-n Sin de lagt jin Pcnge op sont Soldat: mtsn —- lad os sige del stracks ---— Plancn luflech Nr. 7l satte virkcslig her on dliet«ord, sont fitkcrt ilkcs ummus er i Stand til at Haa. J Nrrrheden af Flaserncn bocde en longisljg .xdk1ffitcdfct·, og hos ham fik Axel Hedebo da Lon til at akbejdc i jin Fritid. Mesteren havde netop en Osvlebænk ledig, og Axel Hedebo maatte komme, ncmr sont holst lmn vjlch oq"st"Itldc faa for »sit Arlnstr, lwnd Prislumnten furc 7krev. Tot kundc i hlnsrt Fald blivc til nogct Da Tl hovdc vasrot to Mamusdisr i Tiemsstcn og efter fin nuvccrendc Britemmclse lmvde fin- tilbnxxky lus gyndte ban at arlsejde Pan dct kotmcligcs Vcrrkstod, hvor han kunde være tre, firlI Timcr um Tagen. Hvad han ticntex lod han staa, til Lodtraskninqm t·om, ng lenkde knien-Z af fin tnrvelige Lønning. Lin Tim, Da lmn nil inksd en m inn! ii.:.sniix.:«nsr Einer dennu til dann »Im slnl ind Ins-:- cn Sollst its-i at lnlsil ist Vnnd Oft til itsni tu tntns Jn-: n!-.«.: jU ink lnn tre m time, 5im dn lnninnsr til at detach THIS VII« inmmlisr«. Nil-l Schelm lnnde not ann- l dlimpt Hi nil ind nnsz kllslsn lnmd ster? Jn, i·.«linii::)isliz1!si.s) til-risi en Will-r jo at afveie to Pnnd, inmi· inan lnsdur nin ist: men dennc Gang gik Væaten masrfvasrdiqnits til den andtsn Side, oq plndseliq ndlsrndlsr NleronJ .,J«a, ius. hat« dlsöviri«i·e Mist for iidt lif, list l«i« timist et Blind, ina Ztnllst losm- lnn trc og time Tre« Hund Onkel-en tcvnlted da blinde 7-l oq 77 ved den ne Vemwrlnina ital i at lis, er illc nodt at videx nien Situationen lim« knileligL du ilølnsrisn liivede Pnnqen km af Loininen on lnstallis Tine tnl ng tunl- Ich sont nni der ilke tin-II lmin sandte-I- lnmlle Siedet Oq inndnn ointrent qil det til, da Lodtrækningen kom, oq Tl naturligwiss tmt Tiq til at blind. Ta Folget af Frinnmrisne liegyiidtls, koste-de et holt iilkisrt dllnnnnvr c. linndrede Kronpr, on Zwrgsmaalet var nu, om 7l knnde tilvefebrinne ins nninge Penqc Ved et Zmnmenltnd til Gunst for den-. der trat iia til at blive, sit lmn ndbetalt lom iin Bart fein on tnoe Immer: men lmn vidsle grant, at hans Tilaodkshanendss bos Stiedteren ikke vilde andrage de manglende sein« on balvfjers. Da Meilen-n havde iammentalt alle Posterne, nd gjorde de tillammen fem og halvtreds. Sau meget hav de en Soldat altiaa tjcnt i sin Fritid i Labet af fire iMaaneder. og saa meaet havdc 7l virkelig lagt lig op i den Tib. Det kunde nok kaldes got-h men hvor skuls Zde han nu hen for at laane Wien? ; Da oplevede han Situationen fra Spekhskeren paa RU. ’ J Pol-ten til Klasan msdte han Prcestespnnen ifkq Ydekup, sdek tkm iim Here og siue Tau-er vix-e ilig havde opnaaet at blive udtagen til Undekorporal og nn oven i M havde tutkket sig fri. Han laa not saa fornsjet ud aten baunmede bog over, at han ikke kunde faa den Pris for sit Nin-alten fom de andre havde faaeh fokdi det var lavt, og’ fordi der var for mange til at lælge. Pludselig udbrtd han som estrr en hsfeke Judith delse: »Da ek lige nieset 74, fide-I du er hellig og hat Ihm in miu Fapkkg dykehqke Menighed, sqq skat du have mit Frian for — for — for firsindstyve Ort-nur« Aer Geder burde have mærket Braaden i Ordet ,,l)ellig«, thi han vidfte med fis few, at han i sin Sol datertid ikce i nagen hsj Grad havde last denne Egert stab for Daqem men Tallet »firs« viste ham saa øieni synlig, at Helliqhedens Gud endnu var med hom, at han uvilkaarlig fakte Traun til at gaa ind og lige ham Tak. Ta Sagen var ordnet, foldt der for Aer Hedebo Los over alle de into-a eller store Begivenheder, som hav de man-let disse feks Man-redet i hans Liv. Ovarer dette llheld men Settioneiy og denne Ydmygelfe fort-n lisompagniet, da han dog ellerö altid gjorde iin PligtP Hvorfor denne Overensftemmelse mellem shans nimm-: Fte Penge og Præftessnnens Frinummer2 Han maattk ,deri se et Udslag of hans Styrelfe, nden hvis Billi ille en Spuw falder til Jorden i Om Eftekmiddagen gis Axel Hedebo ud for at brin ge Melding til Vennen Peder Etorgaatd: thi nu iknli lde der lægges Plan for de kommende Dage. »Im hat den allerede", lagde Stamm-ed der inn kefuld havde hørt om liøbet af Friheden og im lod Øiet glide rundt i fit tarvelige Vom-elfe. »Dit Tøj flat ter du foreløbig l)erud, og her fover du om Natten ind til April Om Daaen gaar du fremdeles ind til din tongelige Mefter og hsvler ham for Pengc, indtil Sc minariet ital aabnes, livis han hak Brua for dig. Hvok nieqet du til den Tid hat samlet ved Arbejde hos han« on ved Bin hos andre, og hvor lidt du til den Tjd hnri foaet Seminariets Forstander til at tage dig for, dei; ved jeq ikle endnu: men hak du Tko som et Sein-vgl korn, lan du flytte Vierge: den fornødne Nøifombedl innes du at han« Naar Roma hat talt, laa er caula finita, og faadan var det oaiam naar Storaard havde talt. Axel Hedebo lade Ja til alle hans Planet. og da den kongelige Me ster havde lovet ham Akbejde, og Afmønstringen havde fundet Sted, flnttede han ud for at dele Væwlle med Verwen. XL J Mcllcmtidcn. Weder Storgaard var født mellem Vestrrhavets Klitter og havde noget as Vesterhavets Ztyrke i jin Karattet Som Dreng havde ban tfent ligesom Axel Hedebo og var senere kommen Jr Leere has en Mucor og vilde saa gerne være Arkitekt. Da han her fra at vcere en vild Firabat var bleven omvendt til Gud og havde røbet baade Anlasg og Lyft til boglig ZysfeL havde Vennerne i Samfundet faaet ham sendt over til Blau gaakd, hvorfra han saa skulde komme hjem Tom en tro ende Leerer. Hvor meget det fattige Samfund ofrede paa ham, havde han hidtil ikke udtalt sig om til Arel Oedebm men det vakte absolut inaen Beundring hossi darn, at denne sank Soldat havde levet af jin Lønning. Det er muliat, at lmn i samme Tidsrnm havde levet af endnu mindre. Hans Omvendelse til Nud havde ko stet lmm mazme Taarer, oa endnu Hunde den kraftige Ilnglina qrasde over jin Sond. Men ellergs var FOR-l jen Inn-It fra lmns flcerle Side, tviertimod var kmn nøatern ou tor. J Modsastning til Oedelm bavds Stor aaard absolut inqen Zans for Digt og Poefi Og syntes heller ilfe at have det for LskenneTkelivets :U?a11kaoldig hed eller Naturen-Z Skønhed. Af religiose Grunde gik han aldrig i Teatret: men heller ikke brod hau sjg om at feafere i Anlcegaene eller paa Langelinie, fordi de flefle Tom fasrdedes der, ester bang Meirjnq var Pun tedulfer og Lediggwnqere, der knn gik for at vife siu for andre og for at faa Ende oaa Tit-en Sang Tanke var hurtig og klar, hanLJ Villie staat fat og band Tro nrokkelig. Naar han havde fat fig et Maal oa tnrde tro, at det Ugsaa var Gudsrs MaaL saa skulde der noget til, før han opgav at naa det, og han hadede Jdlynkeri og Sollehed værre end Pein-n J denan lJenseende var Arel Hebel-o Ven af hans Ben, og var han det like-, Taa blev han det nn, da han dagliq oumilkes ham, og efterhaanden som han fjt Mod til at tro vaa Guds Forelle-r med fig. Fnrclolsig gjaldt det de fordercdottde Øvclch J fiskn Maancler fknlde Hedcbo arbcsdc vq lcmms ben til kommende Tage. J den Tid skulde lmn lmvo talt km Votinxuslferne mcd Forslandcsrm for dct not-don de Seminarimn. J den Tid skulde lmn ogscm have for føgh lwnr mcget hatt, som Stomcmrd udtrykte sig »Ved Vøn kunde ndrvttc hos andrc«, dcst vil flac, om ban ad privat ch lnnde skaffe Tig nogen Hjaslxx Pan Vwrkftecht fyntes alt at gaa eftcr Tuske. Mcd sin rot mppe Haand kunde Arel Hedolso nol tjcne Pen ge, og da Peder Storgaard ikle forlcdte bam til Qveri daadlqhed og oven i Købet ikke Vilde tilladc ham at bes talc noam Tel of Basleer i de fem Mannedek, faa lundcs der ogfao blive noget til overs. Den vordende Seminarieforftander tog venlig imod ham og gav ham alle de Oplysningcsu han kunde. Han havde raadført fig med Seminarietö vordendc Lærere, og de mente alle-, at Seminariet nok kunde gøre en vol begavet og flittig ung Mond færdig paa to Aar. Den fulde Betaling var halvandet Hundrede Krone-r om chi ret: men han haabede at kunne give ubcmidlrde Mode ratison Hvad Hedebo angik, kunde han godt faa den lovi befalede Øvelse i at undervise i hans Drengefkole, og for fire Timer om Ugen i yngste Klasse vilde ban hal vere den aaklige Betaling. At Axel Hedebo fkulde ind til Mønstring to Maaneder, efterat Undervisninqen var lu ayndt, var lelvfslgelig kedeligtx men han haasbedc allj acvel, at det lkulde gea. Med den Besked ilede Hedebo hjem til Vennen paa Solitude, der straks betragtede Sagen jom afgjort. »Den er i Virteligheden ikke saa indviklet«, sagde Peder Stor gaard, idet han drejede Fig om mod den tiltalte. »He fem og halvfjekds for det sprer Aar kan du vel otntrent have lagt til Side inden dn begynder. De Bemer, du skal beuge, kan du købe has en Bogjødr. for saa vidt vi ikke kan være fælles om mine. Naar du bliver been de her og fra den Tit-, du begynder at lcefe, vil betale den haer Husleje, saa ndgør den i alt fetn Kroner om Maaneden, og nu skal du here. hvad Moden vil koste. Om Morgenen faat jeg en Kop Kasse i de ti Kro ner, jeq giver for Bettelsu. Der-til fpiser jeg et Par Stykkek Rugbrød med amerikansk Smør eller Seine fedt, og det er hele min Frost-it Om Aftenen spiser jeg atter Rugbrød med amerikansk do. eller do. og drikket dertil en Kvp Te, hvortil jeg ganfke gratis faar Vandet has Brett-bitten Saa ksber jeg en Gang imellem et Fjerdingkar tagte Kartofler og et Pund Fedtegrever. Til hver Middag skrcellet jeg en halv Snes af Kartof 1ekne, skærer dem itu, blander dem med en Del af Gre verne og vatmer saa det bele i Kakkelovnen eller, hvis det er Sommer, over et Epritapparat J Øjeblikket er det ikke den behageligfte Lugt i Etuem mcn Middagen er ged, og lauledes faar jeg den for det meste de seks Tage om Ugen. Om Sendagen fpiser jeg sød Sappe og Zrikadeller i Slvtsgades Zpifehus, fotk der fkal jo dog vasre Forskel vaa hellig og Tagn. Jeg har drevet det scil at leve for mindre end to.«s"lroner om Ugen, faa du Ter, at denne Post lebet heller ikke op. Hemmeligheden er fo, at den, der tjener Gud, var en rig Faderr og han hin-wer altid sine Vom swrlig da dem, fom vi! noget i Nordens paa ham san du stole.« Der var den iqen denne klare Laoggen Plan on denn- jyfte nrokkelige Tro. Men Oedebo troede cgsaa selv, at det nok sknlde gan, og bøjede sine Knie ved Si den of Vennen. J unge Mkrnds Forening, hvoki Hedebo havde ind meldt sig ftraks han kotn til Flehenhavm var ban noale Gange kommen til at sidde ved Siden af en ældre Her re, et as Foreninaens overordentlige Medlemmch og bavde ftiftet et faadant Bekendt7kab med hom, at kmn vidste, hvad han hed, og hvad han var, men havde ellers innen Forbindelfe med hom. Den gamle var ClrosTerer oq GeneralkonsuL hed Anton Glad og hande, faa vidt Hedebo vidfte, aldrig meet gift. En Sandag Formiddag, før Gudstjenesten sknlde besonde, fad AxelOedebo ved Stden af Storgaard yderst i en Stol i Jofefgkirkens Midtergang. Da han et Øjes bllk vendte W om mod Deren, faa han en uns Plge, fom han kendte ftaKvlundbdrg, komme tnid samtnen med Konsulen. At disfe fulgtes ad ind i ’Kirken, kunde f være tilfassldigt, og foreløbig var der intet, Tom tydsde paa, at de hørte sammen. Men da Hedebo med fin Beut Samtykfe reiste sig for at tilbyde sine to Bekendte deres to Pladsvr i Stolen og havde hilft paa dem begge, prek sentcrcdc den unge- Pige: »Min Onkel, Generalkonful Glad, for hvcm jeg holder Hus«. Foreløbig var der ikke Tid til Forundring eller For klaring; thi nu com den alvorlige Peder Kragelund oq gav snart sine Tilhørere andet at tænke paa. Men da de tre ester Gudstjcncften gik hen over Kirkeplquem zvrndte Flcznfulen fit virkelig »glade« Ansigt om imod Hebt-Du og sagde til hom: »Det var da mor«onri, at vi to bar fællcs Befendte og, Tom jeg hører af min Niere, ovcsn i Købpt er fm Tammo Cali. Mcn nu sfaä De med det første aflægqe mia et Bis-Im sog lsor Jaa Oft-met of Øftcrgadc oq llongcns Nytorv og er altid hjemme om Søndaqcm naar jeg kommer fm Kirke.· Skal vi fige,ai Te folnmcr allerede paa Sowan Tor or langt Incllcsm en Vuggaardiks kloåsk naa So litndo ng en auden Salz stor Lcjlixxhed paa turotktnöjørs m-, m der csr ftor For-Ekel una en fnttiq Himndværks suan og en rjg Groåsscrcr og Geltemlkonsmä ;«llli«n«vel inn« Dis-Kaufen netoli i Fette Tk.-1« e ifke iaa statt Tun aumle Komm hande ielo i ·"in Be andom lcxldl trislsxfszissre i:.ial« Un var illa lslcsven Ist-U Paa Tilnzts lianjsTliiie Lxxz lian um ittc leg Zitifteiå Ord am nt indlnlde .,il1"-.·slslinlier, blinde on halte« Joilitaves lia, Taa tenderede lnn doa Flasrlt hen derwei- thi hans szein var et Zanllkngcåsted im« inart sagt alle :nulige Clsiilunser liqe fra lians riae Etauddfceller oaa Versen til Uni, Der nannte leve ai Den-S Hienders (""«·iekning. Pan klianq un Titler ou Fllceder iaa Gewinnen ikke, Haar lia« lslot lnnde viere noget for en eller anden, og insrlig var det hans Lyit at iamle faadanne am Tig, iom site iclu havde noaet rigtigt Hjem i Bin-n Feder mange der direkte eller indirekte nnd godt af lianiti (izudl)ed, vidite lian iiktert ikke f"elv; inen Hedebo blei«v Mart en af de lntkelige Ved iit førile Brei fandt liaii Jlulnulen eile :)jemine, og lienge havde de selvføls qekkq itie kalt sammen, ier denne vidite Besfed ist«-e alene lich lmnisi Planet- men ogTaa nied hans Midler. « ied Tiaiden Takt foni iar at skaane jin Gar-il for at synae en om end lnn halvvcrdet Bist-, iagde han da uden Jud ledniim on nden at stille Vetinaelien »Der-es Huisieje tan Te liente has miq, og hat Te Lyst til at Tpfe til M iddaa lier en Gang om Ugem saa er De velkomnnnk Med rørt Hierte kalte Hedebo Haanden nd sor at iiae Tak: men Konfnlen havde endnn mere paa Bindi-. »Im kender en Dame«, sagde han med en singe-i efendonmielig Klang i Steinmen, ,,l)un hat gjort Vel niod mange oqsaa mod mange unge, der havde Planet oa — Midler som Te. Mon hun ikke vil hjcelne, og mon Te ikke ogsaa skulde kende hende, da hun er fra Flamme Egn ioin vi. Jeg tænker paa Freken von Wal lenitein, Eierinden af Højlunde, hat De aldrig medt Lliende paa Deres Vej?« l Ved dette Spørgsmaal fremkaldtes et andet hos FAer dedeba Af Foltene paa Tranebjerg havde han i iin Tid hart, at Freienen paa Heilunde i sin Ungdom havde været forlovet med en ung Mand i Kalundborg, vmen at hun ikke maatte faa hom, fokdi han var fattig. lSiden var han i København bleven en rig Mend og en ·stor Mand: men begge var de forbleven ugifte, fokdi ingen af dem kunde elske nagen anden og var for gamle, da Lejligheden kom, til at de kunde gifte sig sam ’men. Mon denne Mund ikke ikulde viere Generalkons sul Glad2 Selvfølgelig søgte Aer Hedebo ikke her noget Svet paa dette SpørgsmaaL men der fremsteg i hans E dring et andet Minde, som gav Svmr paa det der var rettet til hami iel.v Gan saa i Aanden en fattig Tjenes itedreng paa bare Føddek og med en Kurv paa Armen. hvori der var Kyllinger. Kurven var sendt af Fruen paa Tranebierg til Festen von Wallenstein paa His stunde, og Trengen, som bar den, var Aer Hedebo selö Den venlige Freien havde den Gang klappet ham pas Kinden og givet ham en Krone for de dejlige Kylliw get Siden havde han paa Værkstedet istandiat nogle af hendes Mehlerx men ellers havde han aldrig med hmdc paa jin Vei. «..-· O « ts« «..-s «..-L Z Da lKoniulen hørte det om Kvllingerne og Kronen, zlivede han kendelig op og udbrnd med Var-me: »Ju« der kan De ie, linn hat et godt Hier-te Naar jeg nu .ikriver hende et Btev til, og De lau rejier hjein i Ju Ilen oq iremiiiller Dem for hende, er hun nok fra den FDag Teres Ven og Velgørerinde Men hvad jeq ikke Irr-ever af Dem for min egen Del, det krcever jeg as »Dein for Elendes-, fordi hun er det vcerd: gør Dem aiuo Fværdig til hendes Godhed.« « i Sau kom Julm og Arcsl Hedebo fkred da for anden Gang i sit Sinon itnod Hovedbygningen pan Herre gaarden Højlundo Tenno Gang vnr han ikke paa bare ;Fodder on bade innen Taro under Armen Derimod Zbar bnn i sin Lomme den føkfte of de mange Auf-g fningen ban i sit Liv sknlde komme til at Tkrivcy og hvoti Thon offer bodste Cone band-: tolket for Frøkenen, hvad sdesr lna kmm von Die-rie, on hvortil det vor, han bad om heudes Hin-m Den forste Gang var kmn ikke kommen længere end itil Oersfnbets Wkken i vnaslderetaaen Der havde hat-: Ymodtaget Kronen sont Belønning. Men denne Gang lod FFrøkenen bam ikke blive dor. J Tit Arbejdöværelfe i Stnen lasste bnn hans Anføqning, og der lod hun ham ’for førftc Gana incrrke den Kærligheds Forftaaelfe, der Lgør Menneskehjcrtet godt L Fkoken Wallenftein var et of de Mennesket, hvis ZDannelse on Finbed har nennemtrwngt Personen; men dog var hun natnrliq og ligefrem fom fan. Om hun sftod over for en af sine linestillede i den adelige Werden Zeller over for en of sine Hutde m Godfet, var Ebenda-s uden ForskeL for faa ofdt i hvert Fald fom hun altid tænkte mindre paa fig felv end paa andre og m rläge venlig og omgængelig over for alle. · CMWJ