Det, der bestand
Vor Guds Okd besiaat evindelig,
((«!s. 40, Sz
Guds Bom.
»Saa mange, som drives af,
Guds Aand, disse ere GudsT
Bsrn Mom. s, 1 U
Paulus var ikkis bange for at ji-l
qe det lige ud, og nedskrive dct for;
alle Tiber, hvem der er Guds Boml
Dette er dog dct fkønnefte Navn
eller den højeste ÆresztiteL nogetJ
Menneske kan bære. I
Vel erfarer vi, at der desværre
et mange Mennejken jom ikke brin
der sig om at bære dette Navn: men
det forandrer icte Sagen. 4
Hvor finde-Z vol det Kongebarty
der jkke sætter støkre Pris paa
Prinses eller Prinsessenavnet end
paa den højeste Titel! «
Og hvad er iaa alligevel det at
være Kongebarn imod at være Guds
Varnt
Der er da ogsaa Menneffer, som
sætter stor Pris paa baade Navnet
Guds Born og den erkelighed, det
nævnet.
Men hvad det Taa frem for alt
gælder om for disse, det er at bæte
dettc skønne Navn med Rette saa
Gud kendes ved os som Born.
Und oEJ førft gøre opmasrfsom Vaa
een Ting: Jngen kan rigtiq være
sig sein og vwre et Guds Bam.
Man taler not om det, at oære
s:g «clv, som noqct stott, og det er
der ogiaa i en vig Zvrfthmd s
Og ftsrit er det nol at Vcrre sig
sein naar det gælder om at ken
des ved Tine Strebeliqhedey Syst-«
der og Mangler. i
Tet var stott, at den formwaan
kcm hjem og sagde: Jeg hat jun-«
bei osv.: at Tolderen bad: Gud
væk mig Synder naadig! det var
stott, at David lendtes ved fin
Sond.
Tet- «l’an vgsaa not peges i anden
Retning, hvor det er ftort at være
sig selv — i det hele taget i Zor
Oold til andre Mennefter og anden
Jndflydelse
Wen alligevel — et Menneike
san ikke i Birkeligheden væte iig
UV vq Mc et Guds Bam.
Der et Wet, fom et htjeke og
bedre end at viere Fig selv, fordi
der et met, sein et Edlere og be
dre end Mennesket
Dette at vcete fig selv lan mag
sie fsre til menneileligt Adelskab,
wen der er det saa ogsaa ved Gtæni
seu.
Det lau aldtig iste en længere
end til at være et Menneikei
darn, var det end det bedfte Mennei
fiel-am
Paulus Tiger het: .,Saa mange;
Tom beides af Guds Aand.'·
Ethvert Mennefke drives af no
Iet —- noget i Mennesket selv el
Ier noqet uden for det.
Lad os ncevne nogle Etsempler.
Farisceetne gav Almisser, bad og
fastedu wen de gjorde det altsams
men for at anfes of Mennesker.
De dreves altsaa til det gode,
de gjorde, af Hensynet til Merkm
iker, af hvad vi kalder Ærgerrighed
»Den tige Mond dreves til, hvad
han fotetog fig, af Bellyft ellet
Lyst til Bellevnet og Selskabeligs
ded.
»Ten rige Vonde« Ermes- at ba
ve væket drevet of Gerrxgbed, as
Lyssen til at faa n ok, san han kun
de flaa sig til Ro.
Andkes Liv drives of endnu la
vete Motivet —- Drankeren af lin
forvendte Appetit, Bellystningen of
sang til Morskab og ksdelig Ny
belie.
Men vi flal Elle fortsætteVetragts
ringen of de daarlige, ei heller de
bedste menneskelige Beweggrund-O
som et Menne7ke kan drives af
Paulus leydet lun dette ene, lom
et Mennefkej der vil være et Gnds
Sam, kan drives of —- Guds
IM.
Sau mange, lom drives as Guds
fand, Tiger han, — ikle stete, men
heller like færre
sen hvem dtives jsa af Guds
fonds
Ia, det Cyprqsmaal et i Grun
ieu llet M hu var-stellst at spare
Im- mt et M W used
II leb.
« . M klit- Jss Ist M til
t
Guds Lov efter det indvortes Men
neske.
Han figer ligesaa, at da Gudi
kaldte paa hom, taadfsrte han sigts
ikke med st og Blod, og han blev«
ikke ulydig mod det himmelske Kalt-.
J sin Almindelighed tan der ivasl
res, at Guds Aand, sont Jesus si-.
ger, taler ikke af Fig se1v, men han;
tager of baade zaderens og Stu
must
Han lcdcr altsaa til at elfke haa
de Faderens og Egnnens Vætk og
deres Ord.
Men lad os scrrlig pege paa et
Sted jom Gal. Z, 22:
»Weil Aandens Fragt ek Kætligs
heb. Glæde, erd, Langmodighed,
Mildhed, «Godhed, Trofasthed, Sagt
modighed, Afholdenhed.«
Zlige Dydcr vil komme frem hos
den, der drivcs af Guds Rand.
Aa, hvok dejligt er det dog ikke,
at Gud førft vil udIende jin Eøns
Aand i vore Hierter og lære os at
kalde Gud vor kære Faden
Og at han faa fiden ikke alene
vil lccte os, men drive os, san
dan indvendig fra, hjælpe as til
saadant noget som det ncevnte, der
bog klæder et MenneTke saa uds
mækket godt.
Ja, det er dejligt at være et
Guds Born og drives »Gut-Mund
Han kan holde Stand imod alt an
det, Tom vil drive os.
——-.sos.so.———
Lovfang.
Al Naades Gud —
For Naadens Bud
ch Tat og Lov og Prisl
Thi i dit Ord,
Vi hat paa Jord
Nu Bod for alt Fortis.
Vor Frelseö Gud —
Din ksbte Brud
Er salig Paa dit Ord;
Thi Sinnen sendt
As os er kendt
Som Hykden for din Hierd.
Med Lovsangs Rast
For Sandheds Trsft
Vor Zunge juble 7kalx
Bi er blandt dem,
Som hat sit Hjem
J Himlens LovsangsTaL
Vor Livsens Gud —
Tit Kongebud
Læt os at gaa med Lyst.
Væt du vort Skjold
Mod Satans Vold
Paa denne Verdens KystL
Port Samfundsbaand.
Sinkt du« Guds Rand,
Tænd Kætlighedens Jld.
Leb as bver Tag
Ti! dit Behag.
TI: Sandbeds Taismand mild
FC Kjøllek
W
Aste-fang·
J Purpurglandk gaar Solen ned,
Forgylder Einer hist,
Og i den stille Aftenfred
Nu Elumter Fugl paa Apist.
Zorn Himlen favner Moden rund,
Dvowaa vi alle bo,
Gud favner os paa TromsGrund,
Var vi ej flete end to.
. t
s.
Saa ftyd dig da, forhgte Sie-l
Ved Nasdens klare VoldI
Thi han, sont hang paa W
s
Dis signe vil i Kvæld.
Lad Solen her fma op, gaa ned,
Gud ielv er sit Fole Lyk.
Os frydet Aondens stille Fred
J Tidens Kindeng
Og naar vor Aftensol gaar neb
Vor Netfaskdsfol er han,
Som for vor Skyld og Btsde led:
»Bei klagtede Guds Lam.«
F. C. Kjtller.
TGtønland og Gtsulæudernr.
! II Ewig.
J Fjor var Pastor Ludwigs of
KMcwn i Erstaunt-, udfeudt as
Kultusminifteriet Pan dem- M
seerhantommentllatholdemset
af detie merkekise M. M
fremgit es et Macc- ivm den
Poet-den tim- kpm i Its-W
sc W tin-W
—
Talerekx begyndte med at udtasl
le, at de fleste trængte til at faa
deres Fokeftillingek om Grjnland
betydeligt revideret, shedder det i
»«Øft5jællands Folköblads« Referat
Navnlig tog Folk i Almindelighed»
fejl i tte Eing, som hau derforj
vilde ketth: I
Tre Misfotstaaelsed
Mange tmnkek sig Gkønland som«
det uhyte nordlige Land, men
Mri tog man feil. J Virteligheden
liggsr Härcmlands Sydfpids paa
fammc Breddcgmd som Kristiania.
Ganske oisk ftmskker Landet sig saa
langt mod Nord Tom fta Kobenhavn
til Nokdofrjka. Dette betydek, at
Gwnland er en bel Verdensdeh og
Livsäskaarcne man vcrre megcst for
sfclligc. Bot man i det sydlige,
san man godt vsm uvidende »am,
hvorlcdests det er i det nordlise i
den H,()0(I Kvadmtmil store Ø.
Trrnæft man man buske paa, at
ika hisle Gumland er demsl Lan
idesti- folde Jndre strides ingen om.
«Men paa Kyftem hvor de dybe Fior
de fkærer sig ind og give-: Boftade
,fot MenneTketz hat forfkellige Na
ticmcsr vix-must der-es Flag. Pan
jsØstkysten bor bog tun Mennefket,
Eber ftaar under Danmark, men pack
Vcstfysten ligqcr Kav York-Diftriktet
shvor ca. 2——:;()0 Menneskcsr bot, og
Edkstte Land er internationalt.
Ton tredie Mikforstaaelsa der
zdvg man rette-ja er den, at Grun
Hnnds Gebot-re er Eskimovt Sand
:brden er jo den, at for mange
Hund«-de Aar tilbcme indvcmdtede
Jst vildt Folk sra Japan til Alaska
Tog Amerikas Nordwstet, hvok de
boer endnu. Derfm udbredte de
»Hm oasaa til Grsnland, men med
»Undtagels«e of to Eteder findt-s der
»Im kun Grave og Vopladsek efter
idem. Bette Falk bar Geografetne
jmed et Kunstnavn kaldet Ekkimoeh
Ine. hoilm bei-oder de, der cedet
jrant Kød. Men diskc Falk bot nu
Hi idem York og i Augmafalik. Det
Hmod er bete den tvrige Befolkning
Ien Vlondina as Nordboere og entkl
te Nester as Eskimoet. Omkring
Am- 1000 kom Nordboerne tilGrsvs
kons, og alle-rede ved Aar 1300
hat-de de Domkitker, Munke og Klo
stre derowe. Alt. baade Nenne
Tkek og Kultur-, blev bog fnakt Ide
lagt i Kampen med de ftr omtqlte
Efkimoer.
Sau kam for et Par Hundrede
Aar tilbaqe·-Sans Egede oq
bons Kolonifter. Fra disse et
Mrønlasndcsrne udqaaede. De be
tragter det fom en Haan at blive
kaldt Eskimoen og i Vttkeligheden
er den estimoiske Bestand-del fom of
xest mcsaet mnd i den-s Mod. Selv
Laldcsr Mwniamdetne sig for Kalc
Mit
I Mima og Srna-rings
s kilder.
! chsmqer man km en TsckejTe fm
F«-ks«-:s.n:kds5 Endspidss on Jana-Es Ven
..«117n-7: en slichex der for svrigl
sit Hariri paa nmmd af Ztnrisern
ider day-Isc- stille fan serte siq am
set Zkäb og male det i Eænk —- vil
inmi: äaattage. hvnrledes Lande-: bli
;ver fattiqere estcsrhaandcn
! Jlllerinsngst nede er Klimaet
lmithi, m Faun-ne gaar ude hele
Vinteren Lidt lænaere mod Nord
maa man nøjes med Wer alene, oa
allen-de i Godthatb, hans Egedes
-Plads, hat man kun Weder De
sidfte Husdyr. man træsfcn eksssns.
» Men i Sydgrønland kan Somme
jren væte god, 12—-s18 Grader, )ca.
zw—70 Gr. Fahrenhekt —- vore
;Gradek·) og selv temmelig langt mod
zNord kan det være ket varmt. Dei
et her opve Solen ille gaar ned.
,Ved den nokdligste dankte Boplads
sgaak Solen ikke ned i 72 Tagn.
iGtanlændserne foretmkkek for Ne
fsten den lange Nat for den lange
»Das. Dei et jo vanfkeligt at fove
li Stolko
. Boliger.
Som alle andre Siedet et Hu
Hene i Grtnland meaet form-time
«J Narbgrtnland er de lave, og man
Ist-der Dovedet fstste Gang man
sich iud ad den tap- Aaoniug. J
ISydgrsnland ligner de mere vore.
·Dagligstuen hat dog tun Bindun
mod Bomben Pan den modsatte
sog ekdek en lav Joch-hing, hvot
der redet Natteleje til hele Fami
.llen. Bad Sidm et der en Btiks
til Gesten Mater man k Besta
maatnnenaiftptandsættests
ihm-Institme endet Sorde.
saus- M dient hat Dak
Iimim, ko- s- ass- M.
Klædedragi
Mandsdragten er ikke san afvis
gende fra vor: kun de fine brodekede
Støvlek or mærteliSQ Men Kvins
derncs Tragt er pragtfuldere endl
l
selve Salomo. En Kvinde i Fest
dmgt er vidundcrlig »- naar hun
. .. z i
vtaar stillen Te lange Vtøvlek got
ncmlig heudes Gang Uskøn Men«
iøvrigt formt-r Skind og Sitte i
kroch-w Monstre sig i maleriskSams
tnckxsmtning. For bares Haar-et i
Top: men det stets nu kun enkelte
Etcdek i Nordgrønland. Derimod
»er den gamle Skik at binde et rødt
Baand om den 6-aarige Piges Arm
more almindclig. Naar hun blivek
lgisk omkmtiks Vaaudkst med et vtaat,
m Niver hnn Ente faar hun et
winkt Vaand.
! L pp ev i s
og Tankesckt.
E J Nnmland gjvcs der Tom andre
; Etcds
Entstellige Mystik-stimmen
»Als alles er Immer-bestimmen don,
fdcr er most anset.
t?
Wie-,
der
At fange Seel
smal, en ijldon Gang szfskm
at fiske Adelleflvndet oq Laks er
Viqtigsus Nmriimsvefe. Dg hvad
fangen leiser de af. Sau faar
Zidt berka Kasse Tom man ger
uvist of hvilken Grund, misuns
dem. Te bar saomænd ikke
nmnqcs Fornsjelkrr.
Nrmzlasndcsrne vwlncsr ikke splv
deka Livsstillinqon de kommende
rrss destil. Grønlasndernc er
smvnsxbnndne og innyndiggjortcs.
Tat er ifkc altid ncmt at law
Gmnlasndcrncss Tankeswi at ken
de. Te lukkcr fis fcsnt ou for Frem
medcy en vis anbsd skal Forst fikt
:n1s":—, on den fjcrnes kun, naak man
holder as dem Man bar Tagt, at
Mwnlckndcsrncs manqlrde Pligtføltsls
Ich M er helf galt. Sandheden er,
at et xserfonligt Hengivenhcdsforhold
er det enefte, der kan fange dereö
Naturs Oq fort-den dettcs nma man
vaer Fristen for at forstaa dem.
Te one-ste, der nemlig bar talt med
Grønlckndcsrncs om aandelige Tim,
rr Vrcrftksrne
Ton almindclige Onlysning et
omtrrnt liqe 5aa aod fom hos os.
Skolerne og Seminariet er gede.
Qg natukligvis findes der i Ersu
land Aviser. sanfte vift kmaa De
bedite blandt Grsnlænderne er nd
mektet begavede, i Besiddelke of en
fkarv Opfattelfesevnr.
Kikke og Kriftendom
Dei inderste has Gtsnlændetne et
det teligiske Her er intet Frittrns
Erri: men hvor dybt det gaak, er
en anden Sag. For Tiden er der
en ftasrk stifteng Bevwgelse derowe
med et nationalt og et fvlleliqt
Præg. Dei er Ungdommen, der
gaak spran. De Gamle er ofte
gnavne detover. Dei er denne krist
ne Bevægelse, der hat stabt de grin
landfke Nationalfange Ligeledes
hat man dannet en Aholdsfores
ninq — Mo Afbold fm Spiritus,
thi det man innen Grsnlænder san
mesn — km Kasse Med de Tom
menkvorede Penne hfcvlper de man
acs Fottige og Formldreløfo og dri
ver Mission blondt Eskimocsrncs i
det nordlige. Og dkt ksr ikke of
detes Ovetflod, de givcr drrrs Ele
ge, Jndfomfterne er nemlig megrt
fmaa Og det er morsomt at fe.
hvoklcsdes alt dette gen-s mod »Gu
msr. En Dans eller rndoa en Ti
lettantkomedie Lan sorsriske dem:
men inderft gaat der en dnb stifte
lig Bevægelfe.
Tlls COWUU
By Mit-both Nagel
In »Yonnq shle
«1t·s natur-l enouglx Youk
Lethe-Its was a oowsrd too. l sup
pose you oun’- help jt.« The
lold man spoko in but-im! tempe-«
und with a, blant fronknssshu
tun-l with him.
, Joha· Los-ian hol-ed up at
Leut-det- Wnyne’s white head.
«I doa’t know what you mein-X
be aid both-, «bat I wish you
were neter my its-. l do
know thut."
F The- elder man gut-d modi
tstively at the boy’s but-ging
two-. «It is hard," he uiC
«You ask your nottut-, the-M
Itell you what 1 Um."
«lt’s on W thing, its-'s it,
ikot s follow to ask hi- mother
mol- s quostioul" blsud Joha.
kllis syst ich-h buwod thesi
vsy into hi- otaploysk’s, mä
»We- Wsyoo’s öt of tot-per
suddenly toll swsy from hin-.
«Now, loolt here-W paid the
old man, «I diilo’t met-n to hart
you so. The- pkesout issue is
tkikling est-migh, but in it I
thought l Saw Signs ok your fa
thek’s weaknoss. I heleive in
kranknens. Ansl I saicl what I
thought. I’ll sey no more-. You
will have to work it out as hegt
you Hm. At Any rann ers-ty
one in town knows tan sher ok
your father."
’«I don’t know it." Siiid .lohn.
«I htmd in my rosignatiom Mr.
Wayney l can’t work for you
any longor.«
««I’here. then-W saisl this old
man, over-come with contrition.
«l’orhnps l was hasty in Speckk
ing of it." He loode Intellin
as to what further to saxt «Rnt
there-. I can’t takes it hack, now
I·W saicl it· You«r9 gotting on
well here. Yon’vo n good homl
for the business-· And I like you
too. Don"t »von he- hantkz Lohn
We’ve got to kaoe the Sol-Cli
tions of this worl(l. take- them
os they come-. Pol-how l was too
krank-«
.l»lm Loring inzsscl bitterb
»nt of thr- win(low. «Your age
pri-x-c-ists frnnknsssg un my part.
Mr. Evas-im Rnt I Van«t stay
liess-· now."
A csmsliing sense of inqniry
rnshcisl »vor the youth Ilis fa—
the-r a eowardl What a thing
f» Ray to one! lic- thonght ok
his little mother—how could he
ask her for details of any Htory
Eil-unt his latheri And Kir.
W;i)·ne had said the tovvnspem
pli- know. Vlfhat n curions inv
sts«r)« it all seemedl And nntil
this ntternnee of his empl()yer’s
he hims(-lk, most vitally con
ccsrncssl though he was, ha(l not
hisanl n word of it! Well. he
woulil aalc his tin-then John
Loring gazssd int(«ntl)« up at the
eint-le lt was a qnartsir lieforo
fin-. At five he would leave
tlsss office Bonn-sum this hor
rihle ten-e keeling in hin head
would he eleare(l. His father
a eowardl
At kive John Loring straights
eneci np his paper-s and hoolka
and olosed hia desh. Thon he
went seien-nle- to Mr. Wayne’s
private okktee door and rapped.
«I give von a week’s notice iron
tosnight, Mr. Wayne." he said
when the door was opened to
him. ««I’hat was what we agreed
upon, I believe."
Kir. Wayne liked Iohn Lor
ing. He liked his work also.
lBetiiciets this, he know that the
bot-ingr- were very poor, and that
.Iohn’s being in a good position
was a great deal to them. so he
tried in every possible way to
make the angry boy change his
mind. But John Loring was
ils-as to all argument—to all en—
ktreatiekdeak to everything hnt
the one harsh name ringing and
ringing in his mind. This man
Ihad oalled hitn a ooward—had
yoallecl his tather a eoward. Ue
could no longer stay in hi
!employ.
l
«.Iohn « ssid little Mist-. Lot
ing. bot- voice rieb with emotion.
I«I’ Ue triod to keep it from you
I—koolishly, it may be—-«
«Motbek——teil Ins-is it two II
The little agitated womso
luokul up with blazing oyes at
,the toll boy stundiug over bei-.
«Xo!" sbe safti
T Jotm ha(in’t known until that
momevt how strong the- strsiv
mai bei-n. but be mickdsvly tout-CI
hjnwslf sinking Umkin into o
»in-in «l might have knowv,«
ht- snick «l did know!« Ami
its-» sat Silent. IIis motbek’s
band took its way to bis bkow
sad wandeked lovingly tin-mich
hi- soft, tbiok kais-.
, «l’m koivk to tell you sll
about it now, Joha," the Isid.
«I know your Esther kot- you-,
und I aevok know him in sll
that time to do s oowudiy ot
,mosn thing. Bat there was one
tot ot bis thst lookotl blook in
other peopls’s syn, though l,
thsvk Godl undontoock You ro
»msmbsr liest-ins that our homs
was onoo bnwod out-— it wss s
tow you-s botan you were bota.
»
That nicht, in a kever ok mache
and exoitement, your kamst-, who
had just risen from a Sich bed
sawd hjmselk and fokgot me.
And when he come to his Sense
and went book after me l had
already been reseued from the
bmsuing hnilding. That’s what
the rothes-people hold up against
him· I djd not-not for a single
second. 1 kvew he- would ra
ther die a humhsisd deaths than
have- hmsm omuc to me. I knew
hjs sahe-regt furgetkujneas. So
not through all the dakk days
that followed did my beliek in
hjm kalten Ptmr Fisfhms was tr
umsakcL Juh11. A I)igjxss!s, brave-r
Insn mir-»r- Ewka
Portsæ tt w. )
»F or 30 Ccutcs
unwert-s 1 Ist-merkst km .le- Tlugml
hu M n Tun-» »Im-sen oq Ok-mmct"·
ct Mausenissnfx lnr note Komm-r sam:
to Zimm. »Von Mutwka oq punkti
ssss zotkebwliothcsit et Aar st: name
rmkir Ikonnmln i de Rot-since Stank
11’Esscpva kllek Kam-da » des .·«. Cum
sum- Isr Vorko ksq denkt-m cssl ri give
mtwer nahm-kompe- ssaxsnhorsm nl gre
m m pmmm Ismene-me et n Nacke
l-og, ver mtsmoädkk k- »Hm-m Smuale si
sorsskllkgs Sinn-He oa » qodt udpslq CI
Amt-e Name og Empor-male
Minde og Hicmmct
ist-T. .
M «,"
THIka 06 sJEIMJT" com stupid-. t-·
:!t' «.« « s sk m
sgunmnuvmn Marmors- linkens
de hurtiggaaende dobbelt
SkruesDampskibe
Hellia Mai
iitjzkmr due-kn
fra New York Torsdag
den 17. «A Its-.
Pausen ils-» In Ohio-so 2 Dsgc nötigen
Fni Kohenhsvnz In- Nev York-·
Ausk. l(1 Ost-Hi ll Alt-. III
Anc. 17 (’. l-’. TllåTtHcN Sept. 7
Aug. 24 l·N1"l’kLl) RTATES Sept. 14
st-pt. 7 HELIJU «1-A V Mph W
For nie-men- Opl somit-« lienvendsst Inst
sls til sent-Chias- sm - Ame-nun- lunlosns
atra-est bot-mie- Asesnt eile-r til
LA. E. JOHNSON öt CO
(-«e-n’1 IMPL- Pssss. Ase-cum
Idb W. Insle IT. —- (’IUCAG().IL1·
IS-« Ist-du Aw-. II Mincio-»poli-. FUan
« ld
sutch
leanser
Jus-I this Hitnq I r wish-thut du«-Juw
eLFIrtcnk ji«-I I ri! I ) k; LYim ..s.--,.3s!)
dran IN (,1«E .« ,’ 1 « " ON h Zssx
Heu-Nr i. ( .-’ :-r. Hex-.- sstsJ this-r
FHUUVu Ms « J ncf Inn-H» f«nt«!
II 's t’ .’l L XII VIII-» f !-';lIl-»ly
I
Estsptl «
. , «
uw if x-- H J VI «’·.".
-J"I«,l-. KIV, Tspll
H-« :.;,I
rouglnsxst j-.: . .
as cau:.l.rs »J; sl F
acids are sure lu l «
Jo.
Lin-So
stinkt-can
10 com-.