«Yanskeren".
I Wie Imm- og Vol-ps
Wblad for del hauste Zoll
l I m e r lk a,
Isstvet ss
VAslskl LUTLL PUBL. ll0UsE.
Blei-, Redr.
»Du-steten« udgam hver Titsbag dg Judas
Pris pr. Vergang
de Futen-de Stank Il. 50. Udlandet Is. .0»1
Blsdot tun-les i Forfhsd j
sesillling, Bemling, Adresfesokandking IgY
andet angaaende Bladet avressetest
DAleH l«l’TH. PUBL. H()l."sE.
Bleir, Nebr
Redaltsn A. M. Andeksm
Alle Vidrqg Osl .,Tamkeren«g Jndhold
sfhundllnger, «..)ktespondancer og Amkle
OF cndver An, bedes Massen-L
A. M. Anvellen, Blan, Rela
E lfssrril at Her Pogmflick As geknnd
elass matt-m
Advent-sing Hatt-s made known upon
svpllgsunon.
I Tilfælde as Uregelmassilghedet ved
Rodtoqelfen liebes man kluge til det stedlkge
Goftptkfkisp Sittlde del ikke Inseva bedes
man hearexgde Tig tu ,,'Tanikeren«s
Kontor.
Naat wiekne heuvendel fig til Folt, bet
averteretiBladet,ent-n ko- at lsbe bot dem
Iller for a: faa cplysning om del avmetede,
Indes Te altib ommle, at Te Zaa Avemsles
mtntek i bette Blas. Der vil oaske til gen
stbls Nym
Jøderne i Russland. J »Seit
don Time-Z« hat Mr. Lucjan Wolf
nylig offentliggjort et Brev ungan
ende Nyheder, som han hat faaet
fra Rusland. Bisse varsler ikke
godt for det jsdiske Folks næts
mefted Fremtid i det for dem
ulykkelige Land. Der antydes Til
bagevenden til Grusomhedek og
Blodsudgydelfe og paastaas, at en
Kampagne mod Jsderne sucrt vil
træde ud i Birkeligheden. Mem
nætet dog Tvivl am, at Czaren vil
anerkende en saasdan Politik.
Angaaende Dans fagde Dom
mer Winfton, Anavonda, Mont.,
iflg. »Luth.« fornylig i et Fore
drag bl· a» at »Don syntes, det var
overmaade underligt, at ikke allk
Prwster og skikkelige Fell gjokde
mere for at udrydde Tausen, end
de gir. As alle de mindreaarige
(Mjnors), Tom siden han blevToms
mer (og det er mange Aar) i haus
Diftrikt et bleven bragt for Retten
som faldne i Usædselighed, er de
fleste faldne ved Dansen. Og de
Fortdde som tillader deres Born
at qqa til offentlige Danke, skulde
bete Skylden for Birnenes For
dcewelle.«
«-«... «
Dm Reform i Kina strives i et
MissionssTidöskrift, at næsten i LI
bet af en Tag hat Catrton udryds
det den Spilleforbaudelse, der var
knyttet til Folkeforlyftelser under
gaben Himmel. J Anledning of
denne Reform sktiver Mr. Clays
son: »Et saadan forunderligt Udi
flog af moralsk Begejftring og Vil
lighed til at oprette Tal-et i Form
cf tgede Skatter, det et et talende
Vidnesbyrd om Styx-ten i Fol
Xets Katakter. Der var ingen
Medlidenhed med de truede Jn
teresser, intet Ttsstens Otd om
critatning til Jndehaverne of
Monopolet, tun et bestemt Ktav
m at se Ende paa, hvad der hav
de været en Ødelæggelfe og For
unMsp-« !
.——-——... 4
J ,,Lutheraneren« læfes folgen-i
de Udtalelfe om ,,Foreningsiagen«
og Bameskolen«:
»Sta! BImestolen smttes paal
Fede, maa vi begyude med Fore-l
ningssagm Den Opgave at brin
ge Børneundervisningen tilbage paa
Gnds Ords Grund, er saa vmäkes
Ikg og Histdringekne et saa mange
es store, at det norske Ksikkefolk
tewngek M at ftca Arm-new i Kam
ven rg Arbejch m Gcrningen ital
knien-.- lnkfi-s· Lq pas den enden
Sidc bebt-sog der et Roll, der ek«
ve! undiskojsk i d::: Erz-trüge Bir
neiastdcm U san Kærlighed til
Sud es »aus Kirke for at kunne
apksvggc ei: mig, famlet og vix-ke
tecftig Links-erst Frikirtr. Dei kan
Mike lade sig Alte at strqu
sum-ten et stokt Samstmd ai ven
ksmdiqe WE: meu at htm
- kais-I- zkimq «- dku stag
M et en W Ums-liq
Its-«
Angaaende den lutherfke Kittel
Arbejde i Philedelphia, Pa» hat
Rev. A. C. Schenck famlet fil
gende Tal, der taler godt for Birk
Tomheden dek. —— Philedelphia
«engelske Konjekence" hat 43 Me
nigheder i Vom As disse et de
40 stiftet siden 181(); 39 fiden 1850;s
37 Tjdcn 186(): 33 sian 1870x 31l
fidcn 1880z 25 fide-n 1890. fDisfe
Tal omfatter 11 Kirkksr i Vyens
Forstasden As disse 11 Menighes
der er W organiEcrot siden 1888.
Philedelphia ,.tyfke Fionfcrence«
bar W Meniaheder, af hvilke 16
er uden for Bygrasnsem Af ncrvns
te 40 Menighedek er 37 stiftet fiden
J1840: 34 siden 1850: 29 siden
;18««: Zu siden 187(); 16 siden
?18.QU: k- sidm 1890x 3 sidm 1900.
ITcr er 21 tyffe Menigheder udcns
Isor Vogmsnsea As disscs et 1
Jskism Einen Mit-: 5 siden jsnnz
H8 siden 1880· Endnu man til
IGeneral Councils Styrke i Vyen
Inmng 2 wenn-e 1 1ettisk, 1 sta
viff on 1 italiensk Mensghed —
CIstnctalewdm bar 15 euaelske Me
njahedcr i Vor-n og 14 i Fokftceders
ne. Tesnden er der jlerc Missouri
Juno-de tnske Meniaheder og flere
uafhængige lutherske Misnjgheder.
»Den engelfte Syge.«
Bette Udttyk er foretommet en
Wkelte Gange her i »ka.«, og vi
hat ogsaa mødt dct i notice Aviier.
Som vi forftaar det, vil man
dermed betegne Tilbpjeligheden til
at foretrække Engelsk for Modetsk
maalet.
At faadan Tilbøjelighed kan væs
re misng det indrsmkner vi, men
det er vistnol dog tun Undtagelser
fra Reaeleu.
Dei et For-hold og Omstændigs
heben der fsrer det med fig, at
Modeksmaalet bliver forttængt as
det engelske Spros.
Vi hak sauledes ikke Tjælden tagt
lskckke til, at unqe Danste fam et
fsdt og opdraget her og taler del
engelske Sptog godt, Tlet ikse et
uvillige til at tale Dunst
Neu Mut nu blot paa, hvok
vore Landsmænd bot spredte eller
i Staat-Hausen
Der tales maaske Dunst i Hieni
mene, men Omgangsfptoget, For
retningssprqget og —- Stole
spkoget et Engelsf.
Der hsres Engelsf, tales, læfes
og Titives Engelfk — Btger og
Vlade fsrer engelsk Sprog.
Oq hvad hat man saa fom Mod
Ivogt dekimpde
Tet Don-sk, der til daglig takes
)i Hjemmenen og det er meget Muld
Uommenh vrovinsielt Dankt
f Tkts Omfang naar ikke længere
Iend til de Tanker. der forekommer
under Hverdagslivets Sysler.
» Zaadan er Forholdet. baade
shvor Dunskerne bot Tptedtix oq
Ist-vor de bot i mindre Kolvniet
» Er der mindste Rimeliahed i at
Jforlange ellet endog vente, at Mo
Idetsmoalet skulde holde fig under
Hlige Oknstændigheder2
; Vi menek det ikke
Tot er med Overlæg, vi bar
’ncwnt mindre Koloniet eller »Sei
tlementer«. sum vi her figu
Tbi de spredte kan jo nævpe en
gang komme i Betragtning, hvad
okgmäseret, haust kitkeligt Arbei
de bettæffer.
Men de mindre Zettlemcnter —
hvad kan de agre, hvad kan med
Nimeligkhed ventes of dem?
Maasse de i bedste Fald kan holde
en dansk Ssnkmgsskole i Gang og
med meqen Anstrengelse faa een
ellet to Maunederö danfk Religionss
stole hvet Sommer i
Morast-, maner iste, men i bebst-»
Feld, som sagt, —- hvad km man
faa med Rimelighed ventef j
Ja— hvad vejer faq den demka
Undervisning, de i san Tilfælde
fast, fom ModvægL hvad de paa·
Engelsk faar gennem alle de Stole-:
sag, de studeretj dette Sonst z
M ital være rtmelige i alle vote
Fort-Man og Fortuna-weh el
lers vsivi bestandig mibe Stuf
feter
Skal vi hat-de Momsmoakt dek
Siden as den engelske Judflydelle
her i IM, las man der sit-es
nkkkseng Nehmt im demseJudsl
flydelse .
III W W Was-(
vom W II II- vch It Ue·
Indessan ·
Bed vore Universitetet Gaade her
i Nebraska oq mange andre Stam)
agtes de skandinavifke Sptoq läge
med ilere andre levende Spros, og
det er en oplyst Ungdom jo ftolt
as
Hvad det gælder om for at hævs
de Modersmaalet, det er Stole
gang i dette Spros.
Vore unge Mennesker maa læke
vor: Sprog, faa de lasset det lige
saa let, sotn de lceser Engelss. »
Te man let-re Sprogets Bygning
at Lende faa de ved, hvad der er
godt Tansh og hvad ikke er det.
» Te maa faa det i deres Magi,
«Taa de kan beuge det baade let og
jkorrekt
l Og for at dette Maul kan naas,
Imaa de have baade Sprognndeks
!vis:-ning og lasse noget af det bed
ffte, der er ikrevet Vaa Panst
« Med flige Forndsaetningek kan
fman med Nimelighed vente, at de
zvil olske Zproget, brnge det og hol
«de paa det.
i Men mindre Fokudsætningek vil
heller ikke forslaa Tom Modvcegt
Eimod den engelske Jndflydelse, vo
«re Born og unge er under.
« Mon hvilke Forndscetninget ktcøs
ver Taa igen en danfk Dannelfe fom
den paapegede?
Ja, den forudsættek stote danske
Emlementer naa Landet ellet i
Vom saa der kan holdes dartst
Stole for Vorm-ne fra smaa af og
op.
Lg den fokudswtter et ktastigt
Menighedinv og Menighedsakbejs
de, deriblandt et kraftiat Ungdomss
arbefde, der kan forth-Ue hvad der
er begyndt i Bornene
Z Eller den fokudsætter Syst og Ev
ne hos Forældrene til at sende de
res Born til en god daan Leere
anftalt og holde dem der i flete
Vintte
Altsaa — hvot man hat de ncwns
te Forudsætninger. der kan man
ivente og forlange noget i Retnina
af vort Modetsmaals Bevarelfr.
Og der Pan man faa selvfslqeltq
med Rette tale om engelsk Syqr.
hvid man alligevel ladet haant om
lllckodersmaalst
Men hvor de kimelige Fotudi
Tastninger manglet, der got man
tlogcsst i ikfe at tale om engelfk
Enge-, men i dets Sted spstge,
hvad der er gjort for at skabe Mod
vægt imod engelfk Jndflydelfr.
Lg endekig — hvor Moder-mas
lrt soa ikke kan bevates ellet hav
docz sordi Vetinaelseme mangler.
disk faar vi bentjtte det engelske
Sprog for at bwate det, Tom er me
re vckrd end Sproget —- Mien
dommen, Tom Gold hat givet os den
i vor dort-date Iutherfke Kier
.
Buodhisme og Kristendom.
Zkolemode i Roskilde, ved hvilket
Professor Hentik Schatling talte
om ovenftaaende Einve. Vi giver
her offer »Roökilde Dogblod" et
Hort Referat of hans Tale.
) Professor Henkik Schorling nd
’talte: ;
Der er tte Trosretninger, der
for Tideu kamt-er om Baden-her
rvdommet: Krätmdmmem Js
lam oq Buddhismm (
Buddhismen et udbredt over he-»
le ist«-steifem og man regnet, at den«
hor lige san monqe Tikhænqere sontf
Kristendommem 4—500 Millionen!
og er den ældste i Bei-dem Dei et·
i fsrste Række Professor Rasmus,
Rast vi fkvldet Kendstab til But-ds-i
hidinen. i
For nogle Uger siden holdtes et
Dstetlændeken higet eftek dens
fuldstændige No og Hvilg III-straf
tW evige Tauf-verdut, og det etz
det, der progek Buddhas Lan-e.
Mange Filososser fidestiller den«
med Kristendommen Jequ fra Na-»
zateth og Buddha vil dele Vetden
mellem fig, Tiger Professor Hof
dina :
For as der staat paa et ttisteliqt.
Standpunkt er Buddhismen detfvt
et skiult Anat-ed vaa Kristendtnnsl
men. Er Filafoffernes Opfattelke
riqtig, saa er Kristendommen faas
»ve! sont Jslam og Buddhismus kun«
et Resultat as Menaeskeueg feist-H
liqatdede WI. s
Der et eqentlig knqu samtnen-?
hcnq i Buddhas Leere, wen dets
er en miqu sum-M- oval-!
et M as Dort-des W det le-«
vesJaaIredoiMekanopumf
Der er site Dovedpunkteh hope-·
om alting dreier siq:
Hvad er Livet? Livet er Adelsr.
Hvorfok er Livet Lidelie? Dei
et dei ikle i og for fig, men det
kommer as vor for-fette Maade at
vpsatte Livet paa. I
Hvorledes fkal vi frigske os fra«
Lidelien2 Ved at frigsre os fka Be
gæret. ·
Hvorledes naat vi dem? Ved at
leise eftvr Buddhas Leere-.
Livet er en Lidelie, for midt i
vor Lykke er vi angft for at miite
den. Den, der byager paa Ære,
finster for at miite den. Det et
den enentlige Lidelic Grunden til
Lidelien er Man-rot Et Menneike
or ikke lnkkcliqerc, fordi det hat
Rigdom Vi vil altid have mere
on er aldria tilfredie. Der fkal
Unmut-n spros: i vort Bryft og
niod Dort egrt ukolige Sind. Lad
være at denn-re noget, najes nin
dct mindit mutige, kom til Erken
dcslie ai Livcts Jntethed iaa vil du
naa til Fted
Indien-n tkor fnldt on fast vaa
Einslevandtinaer. Det, der ikal ar
bejdes paa, er at naa at blive fsdt
iaen i en liøiere Stätte-Ue iaa til
iidit det storc Nirwana lan Mas
Endemaalet. Nirwana er ikke Til
intetgsrelie, men det er en Til
vasrelie, hvor Sfælen aaat ap i en
Enbed livor Num vg Tid forwar
bvor der er Eviabedens Fied, for
løit ira al Ura.
Der er innen Gud eller Pladd
til nagen Gud i Buddhas Laste
Han fotnceater ilke nagen Gnd Han
iigekt Det lommer ikke mig ved.
Jeg vil blot læke edek at llippe iot»
al Uroen, Sktækken og Livets Be
imr Dei-for kalde han det selv
Forlsiekreligionen
Naar Buddhismen blev en iaai
dan Folkereligiom var det, fdtdil
den has de lavete Folkeslag Nord
paa, Mongolerne og Thibetanernel
blev omdannet Buddha blev til
en Gud, der havde aabenbaret ligl
for Menneikene, og der ovdukker nu
en hel Fabelmytolvgi otn Buddha»
den hsjeite Gud Der refses ptægsi
tige Templet og inditistri Breite-t
ital-.
—- — Buddhas Lckte et vjdt
cis-met im Kkistendommen. Den hku
ingen wligits Danke. Man talet»
Iotn Buddhas Guddommelighed vg»
JOvbsjelfe er tilkommen senere·
Detimod et der mrre Lighed mel-l
lem Buddhas og Je7u Person, ligeil
som ogsaa forskellige Udtalelser liq-·
nor hinanden met-trügt Man sisj
act-: Begge Reliqionet et Forle
serteligionet Men Kristendommeni
er merk en Fotionerkeligion L
Suateke end at sammenstille de;
to Neligioner vil ieg kalde dem to»
Modfætningen Lasten om Gud den»
almægtige Faden findes ikke i
Buddhas Leere-. Den var aldrig Re-!
ligion, men en Livsfilosofi. Maasse
kan den udartede Vuddbisme i
Bagindien og Kan kaldes en Ne
1igion. VI
Buddhismen fan mere samtnen
lignes med Stoicismen
Buddhas Lüste er Passivitetens
og SelvovgivelTens Religion Kri
stendotnmens Prinkip et Akttviteten
og Selvbevakelfen Jeg tvivlet ikke
am, at Kristendmntnen vil dlive
den feirende i det lange st og
—- om Gud vil — blive den her-I
skende i Mien. l
»Ti! Hemm- hat ieg its-ding
Tale sf Alb. Linde ved Billet-d
infdet s
Referat i »Kr. ng1.«)
Ez. B, 17 n: ,,Til Vægter bar jm
Ist bis-· —.« s
Bed fttstr siehst er dr: med en«
Gang noget ansvarsfuldt, der kom
mer over en, at man rr blwm sat
til Begier Det er ansvaksfuldt og
alvorligt at væte Vasgtec T-: ers
en priviligeket Bleib-T on hszt be-;
ttoet Plads at ver Basses-n «
Til dette hat han sag jin Wenig-,
heb og den enkdtr. (
Jeq vll tale txt dspn en!k!t-·: hi
hvis den enfi «ltc fylder si:. Lied-Z
fylder oglaa Marias-Un fin oqI
hvis den enkclte ikkc h der sin Bladssk
fyldet Meniathen !)«'! : We fin. s
Nu vll vi mwkke os ct ds I» « Ledl
er toll til Ptoieten Escüeh oq ais
denneer sattiltkægtetienvans
stetig Tit-, en saure vanfkelig Tib.
dekret- siser til Mk »Jet- sendet
dh M Arn-II sit-, til Wn
set —- --.« Gan kaldet Jer
els Bsru for Oedninger. Og han
figer videte: »Da du ital tale mit
Ord til dem, hvad enten de hsrek
eller lade det verte; thi genitkidige
et de.« Vi indsek itrals, at Her
ren hat jagt hom: Det er en fvcek
Bindi-, jeg sendet dig til, det er et
haardt Falk og en vanskelig Tid.
Der er niogem der vil sige: »Da
saa jeg staat paa en haard Platz-l
som zlkiften«, iwrlig med Tanken
paa, hvorledcs de andrc Tcr paa o—:s.
Der er nogen her. Tom oil sanft sit4
Hoved og iige: Tet er ikke let.
Det var Alvor, naar Herren talte.
Nu er der iærililt l Ting i dette
Kapitel has Ezeliel, ioin jeg vil
kalde. at Gud brugtc til thandiwts
telie af Profeten til at blive Virg
ter. Og disse 4 Ting gcelder ogiaa
o-:-, book vi end Tini ftaa Tom Oes
tens Vcegter i de kommende Dage.
Tet niærkelige er, at Gnd nldrig
har paapeget en Vej for et Men
neiken nden at viie, at det kan gaa
nd den« »Vnd, iwad du vil, og
giv, hvad du byder«. (Auguitin).
Det ajorde ban ogiaa til Ezeliel
l. .,Menneikeiøn! —- — Æd
denne Rulle — —- — —- Menneskes
ian Mast din Bng og fyld dine
Jndvolde med denne Rulle, som jeg
give-r digl Og jeg aud, og den var
i min Mund iød iom Honninq,.
CV t, 3).
Æd denne Rullei Synes J
ikke, at ielve det Ord tyder paa, at
bang- Madlyft var ille stor? Han
bavde ikle den Appetit, som han ital
de have.
Min Erfaring er, at noget af det
vonikeliaite at beholde 7om Keine-mer
en virleligt Madlyst. Er den vit
telig i Orden, bliver alt andet i
Orden. Men hvor meget et der
Me, som vil tage den bokt og gske
os ivage og ubkugeligei Herren
man oite nsde os til at spiie.
Ruh dincs Jndvolde med denne
RullH Fvld dia fault-des, at du
bliver fendt med denne Nulle, lad
dit Lin blivc fyldt med denne Nul
lel Dei trænget den til, fom fkal
Vwre Vckgter. at han blivek faule
det fvldt of denne Nase faa det er
Herrens Ord, fom præger hanö Liv.
Tkt er, hvad vort Falk, hvad Verg
tetnc trwngek til. Men der et san
meset, der vil holde os boer fta
Herrens Ord: Travlhed i fokaels
lig Heini-Is, andre Boger. hvorved
Satan holder os bokte fta Order
Mrn drt skal blive Fslgen af at
æde Ratten, at den skal blive ssd i
Munden fom Honninq. Hallelufal
— Fskft ved at æde Ordet, bliver
det spdt.
2. Heu-eng Haand var ftcett over
mig (V. 14). Dette er en Fslge
af det fsrftr. »Herr-Au annd var
ftærk over mig« (tung paa mig)·
san fslte, Herren havde tagt sin
Haand paa hom, faa hcm kendte,
det var en tung Hat-nd: Herren
havde tagt et tungt Anfvar vaa
hom. Tettcs Ansvar nævnes m
3 Monden
»Den ugudeliges Blod vil jeg
krwve of din Douai-, dvis du ikke
advatek hom« (V. 18). — Ja, ikke
blot den uqudeliges Bind, ogfaw
dens, sont hat Navn of tetfærdig ——»
hvis du ftke advatek ham (V. 20).
Kan han bæte metef
Hvis du Mk advatet disse, skal
du ikke tedde"din est-n Sie-L
Dei er unget, der hsret vor Tib«
til, at koste alt Ankvar bort —- men»l
ve mig, om ieg ikse mediket Even-;
geliumt Det or tun Guds stand
som kan lasqge des m vote Bier-;
ter· «
s. Og der kam Rand i mig
(V 24). Dei et certens Rand,
Tom can fette et aneske i Stand.
til at blive Piraten men fast maa
derrens Haqnd have biss« ' St..: ::«.:d.
Verrens Haand nnd Animus on
Bette-us Aand til at fastte i St:nd,
kan ikke stillt-R
4. Gud forte batn LEl at ft
Hettens Heriis,!1kd, W 231 Heu
vil vgfm vendc vors Mille U ct
se den kreisend-e Kraft rcd Even-«
geliet oq deriiabkdcsn bog. J. E.
OW O-—-· —
A DAY Mk EVEN-BIL»
A Patient.
Pfost- «Bkush Tribtmc".
(Indseu(lt.)
The Inn is III its quer-day
slowly »so-e, changing the some
Ihst blau-ed sspoct ok the bot-l
sou into s määsu W of
brichst-. The cit- vss rather
ehilly, yet the eerly womth oc
Fether Sol promieed en arm-unl
ly hot day. There were no somide
save kor the squeekiug ok the
wiudmill at its ineessevt mal-,
the oeeesional erow ofchentielek
in the kermyerd just heyond, ot
the ehirp of e robiu earrolins
his good-morving to the trees
end flowers.
A short time only does this
Serene quiet preveih when along
this hruail wall( lismhug from
Bethesda to this petients’ set
tlementm that-texts eould he de
tectkirL while upon nein-er ap
proach. the rhttle of tumhleks
hittinkx against ons- Anther,
miuglssd with the mill. «lleiss
Vuser" from e strohg, lusty
vuiee itifnrnns(l us thut it was
hallf Fest Nic, and tin-» to arise.
From this time- »u. one would
easily guess that the time for
hreekfast was not far disttmt
A swish of skirte told the
writer that her own Llass of hot
water wes on its way. steps on
the poreh of Valborg’8 Minde,
e eheery good-mowing end Ris
tor Ingrimm made her appear
suec-.
A gentle tep et one of the
doors eronsed e tousled heed
eovered pertially by a eheclcksred
nightscap nnd e hig zewn he
longing to «om· little girl«.
One after thi- other e half aweke
Something listed its head from
the little white heds, end Sleexp
ily inquired, «Whet time is it,
sistert"
Nöw for the tempereturee Bl
le with her themometer stach
in her month with teureer the
hundred end ten merk visihle,
hed enxiously peered at the lit
tle glees tuhe with e most dis
gusted look, seying, ««l’here my
temperetare is ninety-eight, end
I know it will be high this after
noon. I don’t understand this."
It will be expleived that even
thongh Elle is ewere ok the
teet thst ehe is e langer-, ehe
wendet-s to this dey why the
est-riet ·temperetuke.
However-, she was not scientes
However-, the wes not sites
ted enough to hinder het- taki-is
avothek choose-, und when ths
skst hell kot- bkeskksst wes
rang, one lesp only was neces
ssry to reach the drei-sing rooas.
« A met-e glshee into this wos
wonld appear to the onlooksr
as being e deoidedly upsids
dom) place-, where strewn kat
and wide work- hair pivs, ansah-,
htsnshes und such Instit-les It
were veeded to make the ladiei
pro-entglile at hrenkfsst A look
into the mirs-on such would he
tm impossihle thing, as no leis
than thkee wes-e monopoljzios
the- overworked lookiug gis-s It
the same time, our little Tit-I
hmsing the edvsntsgcz the other
ledies standing on tiptoes, sat
iskyivg them-eines with s met-e
oowek of the gis-.
Johmkv now made her sp
peeksvoe smjling end heppy with
satieipetions of las-oh strivsl
the oomivg weck.
Blau hin-ink- passed beyond
this poiot was keeping the her
vest of her lot-met- snxjeties, oi
whothek he would get tho right
train ot- vot, und other sit-illu
kpmnrlcs. mesuwhile sddiag sa
other tout-h to the kmh litten
gown nnd the wsvy locks, sin
eksrely believihq that A-— would
he pleasecl with hei- appear-nee.
Why sre they sll in such s
meh, as the dook is thkown opeo
smä hakt-sing Iteps use hegt-d
on the wollt lesdlvg to the
briselc lmihlingf 0oe unsecnstonk
ecl t-) the «sau" like would ih
ttmitly lehr thut the pstients’
but-Eu- mis so koser ss to CI
ilssngssr starr-tim» lput need wo
wmnlssk wlwv Wo »Als-e thut UIO
last tmlx lms tut-g list-en mitw
toq ngnl
silssncse knien- in thborg's
Hin-Ein ksnt from one siele os the
silesspinxx room the vkitek losk
msel thut some of the hoys M
either- ovekslept or hul solt-s
theils taro to sit-imp, that sons
ins thelk tskdy set-isol, It the
dir-las won- to he mass-M
upon. Muy hy the ones who
tot-mutet- thls Ins-los M
