Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 1, 1911)
«Yanskeren". I Wie Imm- og Vol-ps Wblad for del hauste Zoll l I m e r lk a, Isstvet ss VAslskl LUTLL PUBL. ll0UsE. Blei-, Redr. »Du-steten« udgam hver Titsbag dg Judas Pris pr. Vergang de Futen-de Stank Il. 50. Udlandet Is. .0»1 Blsdot tun-les i Forfhsd j sesillling, Bemling, Adresfesokandking IgY andet angaaende Bladet avressetest DAleH l«l’TH. PUBL. H()l."sE. Bleir, Nebr Redaltsn A. M. Andeksm Alle Vidrqg Osl .,Tamkeren«g Jndhold sfhundllnger, «..)ktespondancer og Amkle OF cndver An, bedes Massen-L A. M. Anvellen, Blan, Rela E lfssrril at Her Pogmflick As geknnd elass matt-m Advent-sing Hatt-s made known upon svpllgsunon. I Tilfælde as Uregelmassilghedet ved Rodtoqelfen liebes man kluge til det stedlkge Goftptkfkisp Sittlde del ikke Inseva bedes man hearexgde Tig tu ,,'Tanikeren«s Kontor. Naat wiekne heuvendel fig til Folt, bet averteretiBladet,ent-n ko- at lsbe bot dem Iller for a: faa cplysning om del avmetede, Indes Te altib ommle, at Te Zaa Avemsles mtntek i bette Blas. Der vil oaske til gen stbls Nym Jøderne i Russland. J »Seit don Time-Z« hat Mr. Lucjan Wolf nylig offentliggjort et Brev ungan ende Nyheder, som han hat faaet fra Rusland. Bisse varsler ikke godt for det jsdiske Folks næts mefted Fremtid i det for dem ulykkelige Land. Der antydes Til bagevenden til Grusomhedek og Blodsudgydelfe og paastaas, at en Kampagne mod Jsderne sucrt vil træde ud i Birkeligheden. Mem nætet dog Tvivl am, at Czaren vil anerkende en saasdan Politik. Angaaende Dans fagde Dom mer Winfton, Anavonda, Mont., iflg. »Luth.« fornylig i et Fore drag bl· a» at »Don syntes, det var overmaade underligt, at ikke allk Prwster og skikkelige Fell gjokde mere for at udrydde Tausen, end de gir. As alle de mindreaarige (Mjnors), Tom siden han blevToms mer (og det er mange Aar) i haus Diftrikt et bleven bragt for Retten som faldne i Usædselighed, er de fleste faldne ved Dansen. Og de Fortdde som tillader deres Born at qqa til offentlige Danke, skulde bete Skylden for Birnenes For dcewelle.« «-«... « Dm Reform i Kina strives i et MissionssTidöskrift, at næsten i LI bet af en Tag hat Catrton udryds det den Spilleforbaudelse, der var knyttet til Folkeforlyftelser under gaben Himmel. J Anledning of denne Reform sktiver Mr. Clays son: »Et saadan forunderligt Udi flog af moralsk Begejftring og Vil lighed til at oprette Tal-et i Form cf tgede Skatter, det et et talende Vidnesbyrd om Styx-ten i Fol Xets Katakter. Der var ingen Medlidenhed med de truede Jn teresser, intet Ttsstens Otd om critatning til Jndehaverne of Monopolet, tun et bestemt Ktav m at se Ende paa, hvad der hav de været en Ødelæggelfe og For unMsp-« ! .——-——... 4 J ,,Lutheraneren« læfes folgen-i de Udtalelfe om ,,Foreningsiagen« og Bameskolen«: »Sta! BImestolen smttes paal Fede, maa vi begyude med Fore-l ningssagm Den Opgave at brin ge Børneundervisningen tilbage paa Gnds Ords Grund, er saa vmäkes Ikg og Histdringekne et saa mange es store, at det norske Ksikkefolk tewngek M at ftca Arm-new i Kam ven rg Arbejch m Gcrningen ital knien-.- lnkfi-s· Lq pas den enden Sidc bebt-sog der et Roll, der ek« ve! undiskojsk i d::: Erz-trüge Bir neiastdcm U san Kærlighed til Sud es »aus Kirke for at kunne apksvggc ei: mig, famlet og vix-ke tecftig Links-erst Frikirtr. Dei kan Mike lade sig Alte at strqu sum-ten et stokt Samstmd ai ven ksmdiqe WE: meu at htm - kais-I- zkimq «- dku stag M et en W Ums-liq Its-« Angaaende den lutherfke Kittel Arbejde i Philedelphia, Pa» hat Rev. A. C. Schenck famlet fil gende Tal, der taler godt for Birk Tomheden dek. —— Philedelphia «engelske Konjekence" hat 43 Me nigheder i Vom As disse et de 40 stiftet siden 181(); 39 fiden 1850;s 37 Tjdcn 186(): 33 sian 1870x 31l fidcn 1880z 25 fide-n 1890. fDisfe Tal omfatter 11 Kirkksr i Vyens Forstasden As disse 11 Menighes der er W organiEcrot siden 1888. Philedelphia ,.tyfke Fionfcrence« bar W Meniaheder, af hvilke 16 er uden for Bygrasnsem Af ncrvns te 40 Menighedek er 37 stiftet fiden J1840: 34 siden 1850: 29 siden ;18««: Zu siden 187(); 16 siden ?18.QU: k- sidm 1890x 3 sidm 1900. ITcr er 21 tyffe Menigheder udcns Isor Vogmsnsea As disscs et 1 Jskism Einen Mit-: 5 siden jsnnz H8 siden 1880· Endnu man til IGeneral Councils Styrke i Vyen Inmng 2 wenn-e 1 1ettisk, 1 sta viff on 1 italiensk Mensghed — CIstnctalewdm bar 15 euaelske Me njahedcr i Vor-n og 14 i Fokftceders ne. Tesnden er der jlerc Missouri Juno-de tnske Meniaheder og flere uafhængige lutherske Misnjgheder. »Den engelfte Syge.« Bette Udttyk er foretommet en Wkelte Gange her i »ka.«, og vi hat ogsaa mødt dct i notice Aviier. Som vi forftaar det, vil man dermed betegne Tilbpjeligheden til at foretrække Engelsk for Modetsk maalet. At faadan Tilbøjelighed kan væs re misng det indrsmkner vi, men det er vistnol dog tun Undtagelser fra Reaeleu. Dei et For-hold og Omstændigs heben der fsrer det med fig, at Modeksmaalet bliver forttængt as det engelske Spros. Vi hak sauledes ikke Tjælden tagt lskckke til, at unqe Danste fam et fsdt og opdraget her og taler del engelske Sptog godt, Tlet ikse et uvillige til at tale Dunst Neu Mut nu blot paa, hvok vore Landsmænd bot spredte eller i Staat-Hausen Der tales maaske Dunst i Hieni mene, men Omgangsfptoget, For retningssprqget og —- Stole spkoget et Engelsf. Der hsres Engelsf, tales, læfes og Titives Engelfk — Btger og Vlade fsrer engelsk Sprog. Oq hvad hat man saa fom Mod Ivogt dekimpde Tet Don-sk, der til daglig takes )i Hjemmenen og det er meget Muld Uommenh vrovinsielt Dankt f Tkts Omfang naar ikke længere Iend til de Tanker. der forekommer under Hverdagslivets Sysler. » Zaadan er Forholdet. baade shvor Dunskerne bot Tptedtix oq Ist-vor de bot i mindre Kolvniet » Er der mindste Rimeliahed i at Jforlange ellet endog vente, at Mo Idetsmoalet skulde holde fig under Hlige Oknstændigheder2 ; Vi menek det ikke Tot er med Overlæg, vi bar ’ncwnt mindre Koloniet eller »Sei tlementer«. sum vi her figu Tbi de spredte kan jo nævpe en gang komme i Betragtning, hvad okgmäseret, haust kitkeligt Arbei de bettæffer. Men de mindre Zettlemcnter — hvad kan de agre, hvad kan med Nimeligkhed ventes of dem? Maasse de i bedste Fald kan holde en dansk Ssnkmgsskole i Gang og med meqen Anstrengelse faa een ellet to Maunederö danfk Religionss stole hvet Sommer i Morast-, maner iste, men i bebst-» Feld, som sagt, —- hvad km man faa med Rimelighed ventef j Ja— hvad vejer faq den demka Undervisning, de i san Tilfælde fast, fom ModvægL hvad de paa· Engelsk faar gennem alle de Stole-: sag, de studeretj dette Sonst z M ital være rtmelige i alle vote Fort-Man og Fortuna-weh el lers vsivi bestandig mibe Stuf feter Skal vi hat-de Momsmoakt dek Siden as den engelske Judflydelle her i IM, las man der sit-es nkkkseng Nehmt im demseJudsl flydelse . III W W Was-( vom W II II- vch It Ue· Indessan · Bed vore Universitetet Gaade her i Nebraska oq mange andre Stam) agtes de skandinavifke Sptoq läge med ilere andre levende Spros, og det er en oplyst Ungdom jo ftolt as Hvad det gælder om for at hævs de Modersmaalet, det er Stole gang i dette Spros. Vore unge Mennesker maa læke vor: Sprog, faa de lasset det lige saa let, sotn de lceser Engelss. » Te man let-re Sprogets Bygning at Lende faa de ved, hvad der er godt Tansh og hvad ikke er det. » Te maa faa det i deres Magi, «Taa de kan beuge det baade let og jkorrekt l Og for at dette Maul kan naas, Imaa de have baade Sprognndeks !vis:-ning og lasse noget af det bed ffte, der er ikrevet Vaa Panst « Med flige Forndsaetningek kan fman med Nimelighed vente, at de zvil olske Zproget, brnge det og hol «de paa det. i Men mindre Fokudsætningek vil heller ikke forslaa Tom Modvcegt Eimod den engelske Jndflydelse, vo «re Born og unge er under. « Mon hvilke Forndscetninget ktcøs ver Taa igen en danfk Dannelfe fom den paapegede? Ja, den forudsættek stote danske Emlementer naa Landet ellet i Vom saa der kan holdes dartst Stole for Vorm-ne fra smaa af og op. Lg den fokudswtter et ktastigt Menighedinv og Menighedsakbejs de, deriblandt et kraftiat Ungdomss arbefde, der kan forth-Ue hvad der er begyndt i Bornene Z Eller den fokudsætter Syst og Ev ne hos Forældrene til at sende de res Born til en god daan Leere anftalt og holde dem der i flete Vintte Altsaa — hvot man hat de ncwns te Forudsætninger. der kan man ivente og forlange noget i Retnina af vort Modetsmaals Bevarelfr. Og der Pan man faa selvfslqeltq med Rette tale om engelsk Syqr. hvid man alligevel ladet haant om lllckodersmaalst Men hvor de kimelige Fotudi Tastninger manglet, der got man tlogcsst i ikfe at tale om engelfk Enge-, men i dets Sted spstge, hvad der er gjort for at skabe Mod vægt imod engelfk Jndflydelfr. Lg endekig — hvor Moder-mas lrt soa ikke kan bevates ellet hav docz sordi Vetinaelseme mangler. disk faar vi bentjtte det engelske Sprog for at bwate det, Tom er me re vckrd end Sproget —- Mien dommen, Tom Gold hat givet os den i vor dort-date Iutherfke Kier . Buodhisme og Kristendom. Zkolemode i Roskilde, ved hvilket Professor Hentik Schatling talte om ovenftaaende Einve. Vi giver her offer »Roökilde Dogblod" et Hort Referat of hans Tale. ) Professor Henkik Schorling nd ’talte: ; Der er tte Trosretninger, der for Tideu kamt-er om Baden-her rvdommet: Krätmdmmem Js lam oq Buddhismm ( Buddhismen et udbredt over he-» le ist«-steifem og man regnet, at den« hor lige san monqe Tikhænqere sontf Kristendommem 4—500 Millionen! og er den ældste i Bei-dem Dei et· i fsrste Række Professor Rasmus, Rast vi fkvldet Kendstab til But-ds-i hidinen. i For nogle Uger siden holdtes et Dstetlændeken higet eftek dens fuldstændige No og Hvilg III-straf tW evige Tauf-verdut, og det etz det, der progek Buddhas Lan-e. Mange Filososser fidestiller den« med Kristendommen Jequ fra Na-» zateth og Buddha vil dele Vetden mellem fig, Tiger Professor Hof dina : For as der staat paa et ttisteliqt. Standpunkt er Buddhismen detfvt et skiult Anat-ed vaa Kristendtnnsl men. Er Filafoffernes Opfattelke riqtig, saa er Kristendommen faas »ve! sont Jslam og Buddhismus kun« et Resultat as Menaeskeueg feist-H liqatdede WI. s Der et eqentlig knqu samtnen-? hcnq i Buddhas Leere, wen dets er en miqu sum-M- oval-! et M as Dort-des W det le-« vesJaaIredoiMekanopumf Der er site Dovedpunkteh hope-· om alting dreier siq: Hvad er Livet? Livet er Adelsr. Hvorfok er Livet Lidelie? Dei et dei ikle i og for fig, men det kommer as vor for-fette Maade at vpsatte Livet paa. I Hvorledes fkal vi frigske os fra« Lidelien2 Ved at frigsre os fka Be gæret. · Hvorledes naat vi dem? Ved at leise eftvr Buddhas Leere-. Livet er en Lidelie, for midt i vor Lykke er vi angft for at miite den. Den, der byager paa Ære, finster for at miite den. Det et den enentlige Lidelic Grunden til Lidelien er Man-rot Et Menneike or ikke lnkkcliqerc, fordi det hat Rigdom Vi vil altid have mere on er aldria tilfredie. Der fkal Unmut-n spros: i vort Bryft og niod Dort egrt ukolige Sind. Lad være at denn-re noget, najes nin dct mindit mutige, kom til Erken dcslie ai Livcts Jntethed iaa vil du naa til Fted Indien-n tkor fnldt on fast vaa Einslevandtinaer. Det, der ikal ar bejdes paa, er at naa at blive fsdt iaen i en liøiere Stätte-Ue iaa til iidit det storc Nirwana lan Mas Endemaalet. Nirwana er ikke Til intetgsrelie, men det er en Til vasrelie, hvor Sfælen aaat ap i en Enbed livor Num vg Tid forwar bvor der er Eviabedens Fied, for løit ira al Ura. Der er innen Gud eller Pladd til nagen Gud i Buddhas Laste Han fotnceater ilke nagen Gnd Han iigekt Det lommer ikke mig ved. Jeg vil blot læke edek at llippe iot» al Uroen, Sktækken og Livets Be imr Dei-for kalde han det selv Forlsiekreligionen Naar Buddhismen blev en iaai dan Folkereligiom var det, fdtdil den has de lavete Folkeslag Nord paa, Mongolerne og Thibetanernel blev omdannet Buddha blev til en Gud, der havde aabenbaret ligl for Menneikene, og der ovdukker nu en hel Fabelmytolvgi otn Buddha» den hsjeite Gud Der refses ptægsi tige Templet og inditistri Breite-t ital-. —- — Buddhas Lckte et vjdt cis-met im Kkistendommen. Den hku ingen wligits Danke. Man talet» Iotn Buddhas Guddommelighed vg» JOvbsjelfe er tilkommen senere· Detimod et der mrre Lighed mel-l lem Buddhas og Je7u Person, ligeil som ogsaa forskellige Udtalelser liq-· nor hinanden met-trügt Man sisj act-: Begge Reliqionet et Forle serteligionet Men Kristendommeni er merk en Fotionerkeligion L Suateke end at sammenstille de; to Neligioner vil ieg kalde dem to» Modfætningen Lasten om Gud den» almægtige Faden findes ikke i Buddhas Leere-. Den var aldrig Re-! ligion, men en Livsfilosofi. Maasse kan den udartede Vuddbisme i Bagindien og Kan kaldes en Ne 1igion. VI Buddhismen fan mere samtnen lignes med Stoicismen Buddhas Lüste er Passivitetens og SelvovgivelTens Religion Kri stendotnmens Prinkip et Akttviteten og Selvbevakelfen Jeg tvivlet ikke am, at Kristendmntnen vil dlive den feirende i det lange st og —- om Gud vil — blive den her-I skende i Mien. l »Ti! Hemm- hat ieg its-ding Tale sf Alb. Linde ved Billet-d infdet s Referat i »Kr. ng1.«) Ez. B, 17 n: ,,Til Vægter bar jm Ist bis-· —.« s Bed fttstr siehst er dr: med en« Gang noget ansvarsfuldt, der kom mer over en, at man rr blwm sat til Begier Det er ansvaksfuldt og alvorligt at væte Vasgtec T-: ers en priviligeket Bleib-T on hszt be-; ttoet Plads at ver Basses-n « Til dette hat han sag jin Wenig-, heb og den enkdtr. ( Jeq vll tale txt dspn en!k!t-·: hi hvis den enfi «ltc fylder si:. Lied-Z fylder oglaa Marias-Un fin oqI hvis den enkclte ikkc h der sin Bladssk fyldet Meniathen !)«'! : We fin. s Nu vll vi mwkke os ct ds I» « Ledl er toll til Ptoieten Escüeh oq ais denneer sattiltkægtetienvans stetig Tit-, en saure vanfkelig Tib. dekret- siser til Mk »Jet- sendet dh M Arn-II sit-, til Wn set —- --.« Gan kaldet Jer els Bsru for Oedninger. Og han figer videte: »Da du ital tale mit Ord til dem, hvad enten de hsrek eller lade det verte; thi genitkidige et de.« Vi indsek itrals, at Her ren hat jagt hom: Det er en fvcek Bindi-, jeg sendet dig til, det er et haardt Falk og en vanskelig Tid. Der er niogem der vil sige: »Da saa jeg staat paa en haard Platz-l som zlkiften«, iwrlig med Tanken paa, hvorledcs de andrc Tcr paa o—:s. Der er nogen her. Tom oil sanft sit4 Hoved og iige: Tet er ikke let. Det var Alvor, naar Herren talte. Nu er der iærililt l Ting i dette Kapitel has Ezeliel, ioin jeg vil kalde. at Gud brugtc til thandiwts telie af Profeten til at blive Virg ter. Og disse 4 Ting gcelder ogiaa o-:-, book vi end Tini ftaa Tom Oes tens Vcegter i de kommende Dage. Tet niærkelige er, at Gnd nldrig har paapeget en Vej for et Men neiken nden at viie, at det kan gaa nd den« »Vnd, iwad du vil, og giv, hvad du byder«. (Auguitin). Det ajorde ban ogiaa til Ezeliel l. .,Menneikeiøn! —- — Æd denne Rulle — —- — —- Menneskes ian Mast din Bng og fyld dine Jndvolde med denne Rulle, som jeg give-r digl Og jeg aud, og den var i min Mund iød iom Honninq,. CV t, 3). Æd denne Rullei Synes J ikke, at ielve det Ord tyder paa, at bang- Madlyft var ille stor? Han bavde ikle den Appetit, som han ital de have. Min Erfaring er, at noget af det vonikeliaite at beholde 7om Keine-mer en virleligt Madlyst. Er den vit telig i Orden, bliver alt andet i Orden. Men hvor meget et der Me, som vil tage den bokt og gske os ivage og ubkugeligei Herren man oite nsde os til at spiie. Ruh dincs Jndvolde med denne RullH Fvld dia fault-des, at du bliver fendt med denne Nulle, lad dit Lin blivc fyldt med denne Nul lel Dei trænget den til, fom fkal Vwre Vckgter. at han blivek faule det fvldt of denne Nase faa det er Herrens Ord, fom præger hanö Liv. Tkt er, hvad vort Falk, hvad Verg tetnc trwngek til. Men der et san meset, der vil holde os boer fta Herrens Ord: Travlhed i fokaels lig Heini-Is, andre Boger. hvorved Satan holder os bokte fta Order Mrn drt skal blive Fslgen af at æde Ratten, at den skal blive ssd i Munden fom Honninq. Hallelufal — Fskft ved at æde Ordet, bliver det spdt. 2. Heu-eng Haand var ftcett over mig (V. 14). Dette er en Fslge af det fsrftr. »Herr-Au annd var ftærk over mig« (tung paa mig)· san fslte, Herren havde tagt sin Haand paa hom, faa hcm kendte, det var en tung Hat-nd: Herren havde tagt et tungt Anfvar vaa hom. Tettcs Ansvar nævnes m 3 Monden »Den ugudeliges Blod vil jeg krwve of din Douai-, dvis du ikke advatek hom« (V. 18). — Ja, ikke blot den uqudeliges Bind, ogfaw dens, sont hat Navn of tetfærdig ——» hvis du ftke advatek ham (V. 20). Kan han bæte metef Hvis du Mk advatet disse, skal du ikke tedde"din est-n Sie-L Dei er unget, der hsret vor Tib« til, at koste alt Ankvar bort —- men»l ve mig, om ieg ikse mediket Even-; geliumt Det or tun Guds stand som kan lasqge des m vote Bier-; ter· « s. Og der kam Rand i mig (V 24). Dei et certens Rand, Tom can fette et aneske i Stand. til at blive Piraten men fast maa derrens Haqnd have biss« ' St..: ::«.:d. Verrens Haand nnd Animus on Bette-us Aand til at fastte i St:nd, kan ikke stillt-R 4. Gud forte batn LEl at ft Hettens Heriis,!1kd, W 231 Heu vil vgfm vendc vors Mille U ct se den kreisend-e Kraft rcd Even-« geliet oq deriiabkdcsn bog. J. E. OW O-—-· — A DAY Mk EVEN-BIL» A Patient. Pfost- «Bkush Tribtmc". (Indseu(lt.) The Inn is III its quer-day slowly »so-e, changing the some Ihst blau-ed sspoct ok the bot-l sou into s määsu W of brichst-. The cit- vss rather ehilly, yet the eerly womth oc Fether Sol promieed en arm-unl ly hot day. There were no somide save kor the squeekiug ok the wiudmill at its ineessevt mal-, the oeeesional erow ofchentielek in the kermyerd just heyond, ot the ehirp of e robiu earrolins his good-morving to the trees end flowers. A short time only does this Serene quiet preveih when along this hruail wall( lismhug from Bethesda to this petients’ set tlementm that-texts eould he de tectkirL while upon nein-er ap proach. the rhttle of tumhleks hittinkx against ons- Anther, miuglssd with the mill. «lleiss Vuser" from e strohg, lusty vuiee itifnrnns(l us thut it was hallf Fest Nic, and tin-» to arise. From this time- »u. one would easily guess that the time for hreekfast was not far disttmt A swish of skirte told the writer that her own Llass of hot water wes on its way. steps on the poreh of Valborg’8 Minde, e eheery good-mowing end Ris tor Ingrimm made her appear suec-. A gentle tep et one of the doors eronsed e tousled heed eovered pertially by a eheclcksred nightscap nnd e hig zewn he longing to «om· little girl«. One after thi- other e half aweke Something listed its head from the little white heds, end Sleexp ily inquired, «Whet time is it, sistert" Nöw for the tempereturee Bl le with her themometer stach in her month with teureer the hundred end ten merk visihle, hed enxiously peered at the lit tle glees tuhe with e most dis gusted look, seying, ««l’here my temperetare is ninety-eight, end I know it will be high this after noon. I don’t understand this." It will be expleived that even thongh Elle is ewere ok the teet thst ehe is e langer-, ehe wendet-s to this dey why the est-riet ·temperetuke. However-, she was not scientes However-, the wes not sites ted enough to hinder het- taki-is avothek choose-, und when ths skst hell kot- bkeskksst wes rang, one lesp only was neces ssry to reach the drei-sing rooas. « A met-e glshee into this wos wonld appear to the onlooksr as being e deoidedly upsids dom) place-, where strewn kat and wide work- hair pivs, ansah-, htsnshes und such Instit-les It were veeded to make the ladiei pro-entglile at hrenkfsst A look into the mirs-on such would he tm impossihle thing, as no leis than thkee wes-e monopoljzios the- overworked lookiug gis-s It the same time, our little Tit-I hmsing the edvsntsgcz the other ledies standing on tiptoes, sat iskyivg them-eines with s met-e oowek of the gis-. Johmkv now made her sp peeksvoe smjling end heppy with satieipetions of las-oh strivsl the oomivg weck. Blau hin-ink- passed beyond this poiot was keeping the her vest of her lot-met- snxjeties, oi whothek he would get tho right train ot- vot, und other sit-illu kpmnrlcs. mesuwhile sddiag sa other tout-h to the kmh litten gown nnd the wsvy locks, sin eksrely believihq that A-— would he pleasecl with hei- appear-nee. Why sre they sll in such s meh, as the dook is thkown opeo smä hakt-sing Iteps use hegt-d on the wollt lesdlvg to the briselc lmihlingf 0oe unsecnstonk ecl t-) the «sau" like would ih ttmitly lehr thut the pstients’ but-Eu- mis so koser ss to CI ilssngssr starr-tim» lput need wo wmnlssk wlwv Wo »Als-e thut UIO last tmlx lms tut-g list-en mitw toq ngnl silssncse knien- in thborg's Hin-Ein ksnt from one siele os the silesspinxx room the vkitek losk msel thut some of the hoys M either- ovekslept or hul solt-s theils taro to sit-imp, that sons ins thelk tskdy set-isol, It the dir-las won- to he mass-M upon. Muy hy the ones who tot-mutet- thls Ins-los M