Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 28, 1911)
Under Mesterens Haand. eller Axel Hedebos Ungdomshistotie Fortaslling af Chr-. Lyngc (Fortsat.) Hat der nogen Sind-e herstet Lighed og Frihed i et Hieni, og har man nogen Sindc i et Hus forstaaet at tage hinanden med bei-gebe san gjorde man det her· Name Sucdketen fagde »vi« til iin llnrl og sine Even de om det Arbejde, der ikulde gereiz, saa var det ikle alrne for at nndgan en lnidende Tone; men jaa var det virkelig et Udtryk for den Følelie af Fcellesikub i hinandens Ve og Bel, der Ved Giids Aand og gennem Guds Ord hnvde gennemtrcengt hans chel, og han lod sig aldrig forstna med, at det beste-de »Von lnnde jamle iine Zelt til Andagt onc Mor genen, før Arbejdet begyndte, og naar Posten havde været der nied den indre Missiond Tidende eller et an det kriileligt Blad, var der ingenting i Vejen for, at han kunde læfe et langt Etylte deraf for sinc Husfolh naar Eftermiddngskafien var drukten, en var enddn glad til, om de vilde sinke ljans Arbejde med at fid de stille og hsre del-paa. Skulde der viere Mode i Zon net, var det sont ofteft l)ain, der inaatte heute oq bringe Taler-en tilbaqa og l)nin, der ilnlde linke hanc i sit Hieni. saa længe han var der. Thi de andre Venner boede mere affides, og Past. Fdlauien harte itte en Gang med til de Præfter, der »sei- venlig til den indre Mis sion«. Han saa overhovedet ilet ikke noget til den; tl)i han indfandt iig itte paa de Sieben hvor den koni. Men hverlen Moderne, Gceslerne eller steretnrerne syn tes at vcere Snedler Møller til Ulejligbed. Naar en el ler anden lod en Ytring falde onI al densTid, der mes gil til iligt, fagde hnn altid, at det iinkede itle at bede. Kam der en enlelt Gang nogeti Vejen nied en eller enden, iaa vidste Ousfaderen ogsaa at faa dette jævnet med et fcerligt Ord, saa innen bitter Rod fik Lov til at Efnde op. Axel Hedebo hinde, da han forlod Ein-d ker Motten ilte mindes at have qennemlevet en enefte Graavejrödag i Hjemmet langt mindre vceret Vidne til en eneste »l)nslig Steue«. Var det sanledes at viere « »hellig« iaa behøvede man da i det niindste ikte at ad vqre derimod. · Men hvor længe var han der faci? Vlev han da ille for bestandig eller da for lerngere Tid i decte for dilke Paradi» Ja, dersom Snedkek Møllek en Das lmvde til dudt iin Karl en Plads som Lærling paa iit Viert sted, saa er der ingen Tvivl om, at han liavde taget detimod. Men det er tvivlsomt, om han havde iagt nei, hvis han en Dag var bleven opfordret til at sor slive der i den Stilling, han beklædte: thi lmn var nced Opholdet smdeles tilireds. Men Snedkeken fagde aldkig noget til ham om at blivc enten -i den ene eller den enden Egenskab. Om det var, fotdi han nsdig vilde mode- k)csndo, kwiss Eøn han havde i Tjeneste, og fom han vel havdc set men ikke kalt med, siden lnm forlod hom, ekle-r dct vor, fordi han ikkcs vilde friste Sinnen til at blive i en Lins stillina, han ifke havde Lyst til, det vildc lmn nmnskv im -n Gang Telv have værvt i Stand til at Afnøro Mcn not er dist, m Tag kom han oa fortaltis AM, at han kunde fkafsc ham i Læke hos on Møbclfnedker i .Qk1lttndborq, om ban havde Lyst dortiL Zttcdkeren var en of hakt-J lltmdomsbckcndtc, on lmvdo »Hu und Mc sin Plads mellem hsms nuvasrench Von-Ins »Um par han bog sikker paa, at lmn vilde behandle sin Lasrlina godt og med Hean til Lwretid og Vilkaar jage til bskliat sensyn til hans Ulder. To Am med Glcrdcs qik int- paa Forslaned blev Akkorden sluttet, og Pladsen skulde tiltrwdes førfte Maj. stnt Lasustiden oaa Enedker Holms Værksted elleks var site eller jcm Aar, fknlde Aret, om hnn var flink, Hippe med tre og stulde endda have Lov til at »Wie« i jin Fritid og dertil have det fornødne Tra-. Paa den Maude,s mente de to Meine, vilde Lærlmgen kunne klare Ein Lære felv, om hatt ellers duede til no get oq vihfte at so pcm Tit met Bedste Kun fels Maancdek skulde altsna Axel Hedebos Ophold has Sack-let Moller vake denne Gang. Hunde han i dette Øjeblil set blot noget dybere i Dingen, hav be hon givet sig fclv omtkent folgende Spemsnmal: html-for lod Herren dig komme hemd til disse kære Menneskek for saa fnart eftet at tage dig hersta? End uu er det ille kommen til nogen aqndelig Afgtkelse med dig felv. Vil det gede, du her hat set, men lun i kluge Grad lullet Hiertet op for, ikke snort blive pillet ad of dig igen i den verdslige By, hvok der mutig ikke er en, som vil tage sig of dis, saa du flet ikle faar twget Gavn as at have vceret her? Dei er muligt, at en enden gjoede sig faadanne swrgsmaal paa den bortdragenbec segne, lelv gjorde Inn del Me; thi han var glad ved igen at staa ved line Cuscets Maul og haabede, at han denne Gans stulde sahe bedre kake med fig. Alljgevel var der last noget ind i hans Ojertr. Iom han like kunde lsbe fra, og han agtede da heller Mc at site det. Var der Medet i Byen som i Nenn-, sicde han gaa med, og for Reiten var Brer da heller Use kalfet hell af mellem ham og det Steh, han nu for Iod. Pan var bedt om at komme igen, naak han vils de, og hqn flulde nok vlde at gjre Btug as Jndbydels sen. .---— Vlll. J Leere. Dei feeste Afsnit af Axel Hedebos Ungdomshistorle et til Ende. Hvad han bar været ked af, er han fcerdig Ueb, og hvad han hat wisset hat shan opnaaet: hcm er I Sme og del endda i en virkellg Kjbltaly hvoe han Iul liqe »De« til Messer og Abend medeni de Tiger »Du« til ham og Lan hundse -og jage med hom, som de vi1. Hvad det sidste angaar, er der imidlertid ingen Fore; thi baade Mester Holm og hans gamle Svend er baade retsindige og besindige Falk. Den .sidste, der ikke alene er Svend i sit Haands voerk men ogsaa Pebersvend, og som sættcr en Haands vækker saa høst over et almindeligt Tyende som Tjenes stepigen, at han ikte kan fordrage noget Maskepi mel lem Lckrlingen og hende, hat cndogsaa faaet udvirket, at han skal spise paa Vasrkstedet og ikke som de tidligere Lasrlinge i Kammer Snodker Oolm var Byan solideste Snedker Lwad der udgik sra hans Basrkstcd skulde vwrc godt og so lidt, ogsao den Tel-dcras, som »Forbrngeren« ikke kun dc kontrollerc. Tilsyneladcnde knnde bot jo vasrc liges Huldng om den indvendigc Side as kyscrlcn i en sort UigkiItc var glat eller Man thi den dødc er so da in gcn ,,«srinsesso paa Afrian Men den Mening var Enedker Hohn ikke as. For Kisten nmntte saiktles, sknlde Visasdderncs vasre glatte-, og Axel Hcsdclso maatte se nf styrcs sin Oøvs Den nvantc Vevasgcch qav lIam ømme Arme-, oq i Nquden bandc lInn Foriusctnitclscr, sum Most-ten bar dem cstcr IRIIIIIIøstcns sørstcs Dag. Mcn Lwrlingen sandt bot morsomt at lam- Pindc til andres Ligkistek og hättst-den sont om han nldria Milde- bruIc nagen selv. Som Dom-ne ask, volle-de Lysten i Arel Hedeluy oJ Haondvasrket jyntes at liqge for hmn. Om( swrte Lill olene at lnve Milblcr lil de døde men ogsan til de le vende og hcmndterpde efterhaandeu bande Slrnblwvl o,1 ZlethøvL bat-de Nubank og ,,(k3efsfn-I« med smr Zäfs let-bed. J Ein Fritid efter For-often nrlseidedc lmn for fiq selv oq Tlnjsede fiq pna den Munde en lille Forljeneste Tn :I.I«’csleren des-Juden Var san vol forwjet med bank, Ton lmn tilbød at give ham lidt Leu for de sidste to Aar, san Var hans Kanr oqfcm i denne Neinina Hohe Pan det Abstuka da Arel Hedelw kom i Leere blev dct ikfe lcrnqere betragtet fom en Skam enten at lobe of Lwre et Etcd og fsge Plads som ,,’forbns1dker« et anbet, eller efter endt Lwretid at scette llq ned som Melker »den at have qiort enten Svendes eller Mefteks smkke. Tenno Frenmanqsnmade var Sncdkcr Holm be stemt imod, oq hvnd han ikkc var, faa var hans Svend. Som vaer Sausen i Pontoppidans »Muld« vred lmn Munde helt on til Ørene, nam- ban udtalte Or det »Forlmndtet« tm ajorde grundig Nat af en vis Jens Pers7en, der en Tag havde fsgt Arbejde paa Værkstedet uden Svendebrev og Vandkebog. - Sclvfølqeliq vilde Axel Hcdebo gøre Svendestykke, naar den Tid kom. Han skulde vcl vogte sig for at bli ve Forbundter og vilde ikke lig en anden Jens Pæsen reer om og føge Arbejde som en Fufker i sanndværket Men wjfe vilde han da ellers nok· Den gamle Svend hovde vist hom sin Vandrebog og fortalt ham, hvors ledes han i sine unge Dage endoalaa i lwgstavelicysfortl Island havde gruncmvandret Europa med ,,bare Ven i lStøvlerne« vg« akbeidet baade i Tyskland og Svejts og imange andre Steder. Hunde man ikke gjort en saadan Meise, og havde man ikke ptsvet at «fægte« sig frem. .faa var man endda ikke nogen rigtig Svend og havde ikke det fornødne Jndblik i Sagerne. Sau reiste Aer Oedebo da i Tankerne ud i den vide Werden Han vilde arbejde i Berlin, Wien, Paris iniidcrliq lwnqere end til Hovedstwderne i Europa gis hatt-J Neoqui ille Og irm komme hiern, gøre Illlssterstylke blive Meilen danne Hjem iom det i Ade rna incn17!«e, der nmatte vaer deilint, der flulde non-II J Eljfte17e ni nenne iidudzmaende Lang-pl den ne Trsm Um fre111.nede Lande ng den dowflcr folgende ;illlanddnmsqerniim i LIjoiIuneL mnqnede :lI-’i-ii11i«let i Bis-J W. s«1« ji«-« ««s«-.::-»1 Gan fu«-U at kmn Elle ist-mer c1:·l«gj)edc« ixsni en Mastinku Haus« Bär-s klar-de fimet et Mka .,1 Issnnltst Huld-- tun-:- Deki en iIsrliq Itrælieii Ilndcrlilwi Dulledts et lillks kminiixmsiql Wem f L"ixiids«ikili-st lunut »du fniilende ou alvnrlth zum sam nns Tib. Tom lmn altid lmvdis set det, lwad eilten lnm iknd Edlmelmqen lnsn til l)m«, nanr Andagien slnlde limxmdih eller hnn forpnstet trillede om i den nur-kannte Hallelie Mon hnn vilde have han1, naar kmn namsde sit Maul? Ja, endnu var hun ung; førii liqe finifnsnkxsnsi men der var jo ogsaa langt, til han tom hjem fra de frommt-de Lande og begyndte paa egen Haand at laue Møbler til levende ag bede. Hvem tunde vide, hvad der saa kunde ske? Nej det var netop det, hvem tnnde vide, hvad der faa vilde ske? Sagen var netnlig den, at Axel He debo var ilke alene i Leere has Snedler Helm: han var ogsaa i Leere hos en hsjere Mester. og han kunde jo have helt andre Planet for med sham J eqentlig For-stand baddesxel Gedebo aldrig vie ket, hvad man kaldek »ude i Verden«. Hvad der l den Retning havde begyndt at udvikle llq hos ham pas Tranebletg, var ligelam blevet ltoppet i Forten has Sei-en Millelem shvoe Poeten altid stulde lukkes Klot len tt og luden den Tid alle laa vidt mullq veeee luden Dere. J yderup var der lelvfslgelig inqen Lefllghed til at more liq, og Lyften havde da lot den Sagt Skyld heller aldriq været ltor. Men Livet t Byen hat-de sine Fristellerx thi »Standslællerne« i de andre Læredrenge lokkede og drog III-. «Y«"««" « Hvornaar Aer Hedebo havde leert at danle, vlsdste hnn eqentlin ikke: men Ohnn havde iske hyppig glatt Bruq af lin Kunst. Nu danlede han paa »Warst-den« oa l Sloven med Byens andre unge· Aer Hedebo havde heller aldriq for lpillet Kett. Nu sil han lækt det has Niellen l Kælderem hvoe alle Byens Lwredrenge havde dereg »Klub«. Oq natutlinvis lagde han ikke Nei, naar Leillghed gewes, til at drikke en Dafer. Gan havde med andre Ord deqvndt at »qna iByen«, var paa en Stran plan, hvot han knnde glide ned. Men den Haand, der ulynllg hat-de holdt inm da han paa teanedierg lau loean Ost-end Gab, den holdt W W III l l Enedter Moller havde jo sagt, nt hans Hjem ftodl hani aabent, og Jndbydelfen blenfulgt Gang efter Gang. Om det var Hiemmets Hygge i Almindelighed, der drog ham, dets Venners imødetomrnende Kikrlighed eller — noget andet, det vidste han noeppe not selv paa dette Tidspunkt, men mangen en inørk Lørdag Af ten gik han med Gliede den lange Vej derud Nam Snedkeren saa efter Kirketid om Sendagen fik ham fatnlet samtnen med iine øvrige Venner, saa arbeidede den liøje Mester paa hansk Ojerte og iøgte at drage han ind i den Laste, hvor Siælen gør sine Erfaringer oin Gud. Men Znedleren følte godt, at flnlde Vierket lut ke—:"s, ian nmatte hans Lcrrling ogiaa under Paavirkninn i Mien, l)vor han Var. Tog dette var leitete sagt end giort Den højwrvcrrdiqe Provst med sine faa tin-wore baiaire Tilhørere i Kirer spillede mange Kort i Byen men aldeless innen Rolle iom Pia-it Ozi niange troende Menncifer var der fikkert ikke. Der var doq alliiievel en Gang imollern et Me «de’: tsii Roms riqeste sdøbmand var troende og havde byimet ist lille Ojem for fnttine inma Vern, hVor der faa ai on til loin en Jndremisiionmr. i i Los denne Kobmand vilde Moller nisrne have in-i ttodnceret iin nnge Ven, og Vennen havde heller intet Perian inen lwordnn ilnlde det ske«- Inn nieget vid iite Moller qodt as Erfaring, oq Axel blinde allen-de ilreit iit i Vom, at der var konnt intellein denss rigeite Jsmtsnmnd og dens fattiqste Lir1·edreng. Kinn Wisti Ein-r Jliglied fnnde her byciae Bro: n1en om disn var stærkz inok til at liasre i dette Tilfcelde var et andet Endigs inmal :li·el Oedebo bar-de mere end een Gang luttet til Mnsillcsn on Zalmeinngen nden for Fiølnnandens Vin deen oq Zangen havde ille alene fremfaldt Minder ;im Ade-tun men oniaa Lcengsel efter en Gang at kom itne ind ma det Sted, hvorfra den kom: men hidtil hav de bnn itte en Gaan tænkt over, hvordnn det iknlde iko: thi han lietragtede det «elvfølaelig ioin ncermeit umwi ligt s i l En stiften efter et Veiøgi Ydernxy da leel Hebe bos Sierte var varmere end ellers, fik han, da han after kiørte Sonnen, en los Jde Han vidfte at Kob mand Of termann modtm Gaver til indre og ydre Mis- . sion, og ioxide nn til fig ielv: »Svnd oni dn gikind medi den eneste Krone, du ejer og har, og gav den til Mis- ; iionen, iaa bad man dig maaske om at blive en Stund. og here paa Zungen, dn knnde dog prøve det.« , Oq Arel traadt op vaa Trcnmen on riimedo ma. Den namle elikelige Købmand lukkede ielv op. Hansz Aniiqt var mildt, og Øinene lyfte af en egen Glansj sont han itod der under Amplen i Korridoren i »Ist-g vilde gerne give en lille Gave til den Jndre! Mission«, fagde Axel, idet han lod iin eneste Krone alide ned i Kebmandeng Haand ,,Vær saa god at komme nærmere,« lød det til ham igen; men Ktbmanden tog rigtignol Vejen over paa den anden Side af Korridoren, hvor Kontoret laa, og ikke over i Dagligstuen, hvorfra Zangen var kom-l «me er De, og hvilket Navn maa jeg notercsl ved Wapan ümmth Købmandem da ban havch sankt Axel anbragt i en Stol ved Vinduet og sia selv Ved Skrivebordet. . »Im hedder Arel »Seht-be og er i Lære hos Sneds ker Halm her i Vnen«. »Ja Tauf-It vidste jeg ikke: men De or altfaa vg faa i Lære hos Jesus, Don-»T- Frelser, oa tjcsner hand. siden De vil ofre of Tores Penqe til hans Rige«. i Det gav et Fast i Akt-L »F Laer hos Jes«n»5, tie-; ner l)am« — Not kom san nventcst og doq 7aa fikkert « ,.Jeg bar tidligm tjmt lws Znodker Moller is :k.7)derup«, kom drt undnigondiy som om dpt kunde væres not. · « »Ja sau, bam sonder im ogfam ban er en god Mand, ng ban tjencr Juni-Es Da nu, lillo Vom« sagdei Kobmnndcsn Indem-, »Am De dct ikke fislv, faa maa De isc at komme til det, og han vil hfaslpe Tem. « l. Med et ventigt Smil raste han Art-l Mondes-n ideti hnn gik foran ham ud i Korridoren «Saa kom jeg dog itte ind« —- det var itke langt fra, at Giveren betragtede sin Krone iom tabt. Men i -det femme jloges Klaveket an paany derindc i Dag «ligituen, og med klar Røst istemtes Sangem »Om ret Guds Born jeg vcere vil, Da maa jeg hvek en Das se til, At jeg min Faders Billie str . .Og vandrer for hem, som jeg btr. . « Da aabnede Købmanden Deren derind, og idet ban lagde sin Haand paa Axelg Skulder, sputgte han hom, om han ikke havde Lyst til at træde indenfor og væte med at synge en Sang. Dei var set-sie Gang, Axec hat-de fanget estet et -Klavet, fsrfte Gang, han havde sidbet i en Stue faa Yrigt udstytet med kostbare Msblet og mange Slags ELuksuQ Hvilken Afstand bog mellem dette og faa hans Isget sqttigk Hieni, som hqn Hidst hapde set dett I Men der var unget, der greb bam med endnu sttrre ·Magt. Der sah Frtkenen i Hufet henne ved Klaveret og ved Siden as hende en as de fattige Enker fta Stifteksen i Vom Der sad Timestepigem Tom han godt kendte fra Gaben, ved Sitten af Fruen paa den ene Side af Vorbei og der fad han nu seit-, Byens fattigfte Leere-; dreim, ved Sideu af dens tigeste Kjbmand pag den an den Side Svor fokskelligt var bog alt dette fra, hvad han! ellch kendte fra Byen Der var Forstel paa Wbmwndl oa Haandvasrkgmestre Der var Forstel paa Handels kommiser og Haandværkssvende, og der var Forskel vaa Handelslærlinge oq Læredkenae. Rangforordningen var aennemsprt med streng Konfekvens, og Klikkevcefenet floretede fom i alle andre Smaabyer. Men bog Ksbmanb Osten-wann san det helt ander ledes ad. Her W det at v(ere, sum Paulus stkev til Menigsheden i Galatien, at i Kristuö er der hvetket Jøde eller Græker, Træl eller fri, men alle ere et. Alt dette ger Axel med en sælsoim Magi. Aldris havde han følt fig i Guds Ncerhed som her, og aldris havde det som nu været hans Bestemmelse selv at tjene Herren. Den Affen bøfede tmn for første Gang jine Knæ oa gik i Seng med en Glæde som ingen Sinde fir. Der var Sang i hans ijrte, da hon reiste sig om Morgenen, og der vilde have været det paa hans Lee !1er, om det ikke havde vceret forbudt Læredrenge at ümge paa Værkftedct; thi beficmdig lød det fra hans Jndre med uimodstaaelig Traxmz »Ist-g qik i Dadens Mørke for; Mem genmm Lin-ists aahne Dør Vostmalcr nu mig Himlens Glans . . .« Scwdr bnn før været i Toben, san VFIOC Nun un mrrcs i Livvt og leve dot fnalcsdcisy Tom det Tornnwdsö si-,1 lcsvrsnch Tor var bog em Tim, hatt savnedc, da den fsrste Honryffplscs over dette Veføg liavdo lagt Tig, og det var Fiolsinandonis Jlnmodning unt at ,,kumme snart igcsn«. Hnn havde sagt: »Vi fes fo nok oftere«, men iffe ljvor de skuldc fes-. Eaa var dct en Affen langt hen i December. Ny Iixj bavde det snct, og nu rast-de Stormen, saa det peb i Vinducr ou Date J et faadant Vejr kknlde der være Møde i »Bør neues Oft-m«, oq Axt-l havde forlængst bestemt at ville med. Ved Jlsødetidcn slukkede hart-Z Lyset paa Vccrkftes dest og bmav sig paa Vef. Det kneb med at komme frem into-d Binde-n, og der var ikke on Sle at Te pag Gadenx mon from vildo ban: thi nu havde han faacst Lyst til at hin-v Nuds Ord. J Oft-mutet not- der foruden en Sol til Moder og chlc sm- do snmn Born en lille Lejliqbed til den Fre fcn euer ...«lsi11»s-.W.-r«, sum pas-jede Wortsinn-, oo kom man im Auen, Flusde nmn forbi hendesz Tor, Enden mon rmmsds Solon J Frolenetiiås Oeiligbed vor der Los-, d-: Axel Im sjder Imoedc Dust-L men i Solon vor der markt, som om mon Elet innen ventede Do Arel hque rnTket i Do ren til Zoer men fundet den lukket, vilde han oende om og qoo ioenz men Frøkenen hovde hørt hom og kom nn fm sin coen Lefligbed og bod ham om at komme derind. til de fit ot se, om der blev noget Mode. Missio nasren vor nemlig heller ikke kommen. Soo lod Arel Jedebo do her over for den Kvinde, fom trods et kort Vekendtskob skulde foo en stor Jud flydelse poo hom i Livet Do Fristen Bostrup havde faaet Aer placeret, vils de hun noturligvis ogfoa have at vide, hvem hcm var, og fao desuden holst, hvod han i Virkeligheden vilde. Men det sidste spurgte bun ikke om i Iigefremme Ord. »Hm De Lyft til at leefe, foo er her en god Bog: men Te lon ellers godt fao en anden«, fagde hun, idet hun kalte hom »Den unge Kriften, Betragtning ved Konfirmotionen og ud over Livets Bane«. Arle Hedello hovde imidlertid ikke Lyft til at faa nooen onden Hon loeste i Bogen, og hun prøvede gan fke sikkert med sit skorpe Zie, om hon lcefte med Interes se, olt imens hun hovde trovlt med et Par smaa Strom ver, der Titlert vor beftemt til et Por lige sao fmao Von Endo i Hjemnnt Omsider rufkede det atter i Deren til Salen, og Frøtenen ojt foo ind for at tcendeLys. Da hun vor kom men tilboxny kom·og»·oo Missionceren og vilde faa goa ind for ot fiqe et Vor Ord til dem, der vor kommen. To non kom ind oo soo, ot der kun vor to foruden de to, der tm gesunem Frøletiens Køkken vor ifølge med hom, bestemtes det dag, ot bun sknlde lasse et Stykke of en eller onden Vog, oo hon for en Gongs Skyld vcere Tilhører ved Mødet Eftor Anmodning of Missionceren sang lnm seka Salmem i- i ..·«Zil dig Frelfer Oq Forsonesi o-: lcrste dereitcsr en oubyqneljg Udlchelscs as den tre og tmnsndc Zahne og band-e Zangen og chsnjngen fnldfmto lnm nnd Inn Inmen Jnderlighed nt Kendere ilet vjl de fnnde lnncs Gierteslaqet eller rettere Sjertelaget bclctved . At lnm kam-de fig til at ver-re Moder for smaa, vor der silkcsrt ingen, lom tvivlede om, og Aer skulde fnart merke-, at hun ogsaa egnede fig til at være det for store. - Da Modet var endt, vilde han selvfølgelig follo de Salen gennem denn-es egen Udgang samtnen med de to andre otdinære Tilhskeke: men ban, som i sin Stmelle ogsaa bruger de lmaa Tim. vilde ikke, at han skulde nd ad den Bei ellet ud endnu. Axel Hedebo havde glemt sin Hue i Frskenens private Lejlighed og den skulde han lelvfslgelig bade med. San bad bun ham om attet at gaa med ind vg, da lmn var kommen ind, om at drikke en Kop Koffe flammen med Missionærem der fta Ydeknp havde et lilles bitte Kendskasb til Axel Dn Kaffen var drukkem vom-de Axel at sige at hqn boldt lkm meinst of Solmen »sil din Frelser« og gek ne vilde ler Melodien, bvis han vidlte, bvor lmn Hul de san den leert Med disle Ord var Forbindelfen knyttet: thl Fr! Vollrnp laqde straks med den stsrite Elskoætdighed: »Im vil leere Dem baade den og flere andre, om De bar vat til at komme hetop«. M Sagen lkulde faa det Udfald, havde Uxex Mc toenkt, men lmn tog mod det velmente All-nd med hierteliq Tak og kom der flden manqe Gange l den forholdgvig korte Tib, hun endnu var i Byen Cun leerte ham at lynqe baade den Sol-ne og fleke andre og hun leerte on delte med ham meget andet qf det, som fnldte shendes Sjcel. Wette-)
