Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 28, 1911)
— »Yansheren" s- Wia Medi- og Oplyss Ists-blas for det Mc Full i A m e r it s, unstet If DAIISH LPTIL PUBL. ROUSJTL cui-. sieht. »Man-' udgut hver Tiksdag syst-bog Pris pr. Ausgang De Former-e States 01.50. Udlandet stot Blabct walks e For-Pud. seßilling, Demütig Adressesotandring og endet angaaknde Btadet obre-seng: OANNl1.l’"l’kl.l-l,’«1« HOURLL Bank Nebr Redaktsrt A. M. Anders-w Alle Vidwq "l »Dansseten«g Jndthd sfbauvlinger, «.Jmfpondancck og Amsle If enhver Att. beveg qdkegseretr R. M. Andeiien, Nan, Jst-U Knien-d sit Nkijr l’o.-mf-«c0 as sersmd class matt-m Advettjsmix Heu-s made known upon svplj(-8tion. J Tilfclde as Ungetmassftgheder ved Rost-gessen bedes man kluge tu det stedltge Mosis-seh Skulde det skke hjalpe, bedes maa beanende stg m «Tan«teten««s Lenkt-n Naar kæietne gewendet sxg ul Folc, der avotterettBlavet,emen so( at ksbe hoc dem Illek for at faa cplvzning om det sperrend-, bedes Te altid omtale, at Te taa Rom-Isc Iusntet i dem Mad. Dei vix ockre til gen Ists Nym. Past. L. Jensen, Ruskin, Nebr» skriver til as under 23. ds.: »Du san tro, her er dejligt nu efter Reg nen·'. Ligeiaa meddeler han, at den daxxskslutherske Kirke i Salt Lake City ital, om Gud vil, jndvies Sin dag den 2(). Aug. Gamle Past. H. J. Dahlftrsm er aner i fuld Virkfomhed; han er nemlig vikarierende Præst ved EmaussKirken i Racine, Wis., un der Past. S. C. Etiksens Fravætelse paa Fetietejse. Senator Owen fra Oklahoma blev arresteret i Chevy Thale, Md., i Smdags for at ksre raikere med sin AutomobiL end Loven tillader. J den Anledning gst Chi. Rec. Her den Bemætkning, at vore Se natoret vitkelig burde ptsve paa at vife Respekt for Landets Lade. Pastot N. P. J. Nielsen, Och Xofh, Wis» hat opfagt fin Gernjng som Ptæft for Den danske ev.-luth. Menighed dersteds og taget imod Wald fta Vor Ftelsers danste ev. lutherske Menighed, Ferndale, Cal. Han forlader thkash omkting ved den I. Okt. MeniMeden i thkosh hat eydnu ikke udsted Kalb til no gen. Man bar opdaget, at MarkTwain hat efterladt 5ig en anfert fuld af Manufkttvter. fom forfkellige Tidssktifteks Udgivete vragede, for han blev hemmt. Nu, mener man, kunde hans Arvinger get-e en hel seapital ud af dem ved at lade forskellige Tidsskriftilldgjvere dy de om Kav for dem. Saadan er det at væke bersmt. Heber Stole i Palæstina Fra Jaffa meddeles, at der er grund lagt en jsdifk Stole, hvor der udes Iullende flal gives Undetvisning i Hebkaift Skolens Timeplan am fatter almindelige Jag, saaledes are-bist og franfk Spros, knen Un dewcuingssproget er Oel-wish Stolen siebentetes af unge Men nesker fra forscellige Lande, men som Regel er de bestemt paa at til btinqe der-es Liv i Palæftina Med det for Øje gives der ogiaa Kut sus i Agerbruq og Haandvcetb Wen faa vel i bis-se Fas, Tom naar der undekviles i Bibel ag Talrand bru ses det gamle Spieg. Skalen voksek hurtig. Den shar allekede 250 Ele vet,ogdeteropimod200paa Beutelkste Angaaende Midighedstkaktai ten med Canada ftriver »Follebla bei-, af denne Use bl. a.: »Man Mie- til at tro, at der liaaet mere Lser Tom rcekker ud over de almindes "ligechenser, og vel wulng at den ne Genfidighedsttaktat er et af de Isørite Led i den lldvikling, som vil ftlge hekefter, og som holdes ·Tkjult for os almindelige Hvers ldagsmennefler. l Ger Kiklen fm Pligt? J en Eamtalc mcd en af vore muri-, resvcfmble Fortetningsmænd forzeden Tag skexe dcst tilfyneladcns ;de tilfældigt, at vj kom til at vekss Ile Ord om hemmelige Leutchen I Hart 5cxgde saa i Zamlalens Leb, at dorsom jucken havde gjort fin ;Pligt, Taa vilde der ingen Loger Lmve vcere1. i Og han gav Jndtryk af, at del s l »vor hans ligefremme, cerlige Me Hing L Jeg kunde ier faadan uden videre xgive ham Medhold. . s For en Tel meme jeg, at Kir-« I ken dog havde værct foran de vekds-l Fuge Eexsradck i Neming as atl Hme Barmhjettig«l)ed ved at ydej Himle hvot den behøvedes. ! Tesuden fremholdt jeg det Syns paa Sagen, at det vist for en ftors Tel er Selfkabstrangen hos dem. zder ikke vil have med Kirken at gi-; ite, som driver dem til at Tlutte Sig; samtnen i Loger. j Og ved Süden deraf et der jo" Trangen til gensidig Hjaslp og SM xte i mange Tilfælde Denne Trakta Inn i det mindste tjene som et« «Middel til at drage mangen en ind Hi Wogen-te » l ) fcan gjorde deivis Jndwmnths zrvir for Visie- Argumentcsr, nie-H Po Vj ikiltes, kunde jsg nkijevel »iktc blive fri for at tænte over ksrksrvidt Kirken gør fin Pligt i Retning as organiseret Barmhjers tigbeky I Vi bar Hiem for forwldteløie Vern, vi hat et Sted at viie brysts Hjem for nogle gamle Mennefkek. Det et ikke Jan helt ubetydeligt. Ter er vel nceppe noget verdsligt danik amerikanfk Samfund, der tan vise os Mage dettiL s Men — for unge, driftige og ra kske Mænd, Tom maa fortjene Op holdet til Fig og sine ved detes dag 1ige Arbejde, og iom sniker at lægs ge lidt til Side for sig selv, jin LFamilie eller andre i Tilfælde of sSygdom ellek Dedsfald —- sor sau danne hat vi intet. Vil de have en Livsforsikring skiom det kaldesj eller iikre sia ;«Sygehjælp. saa er de henvift til Heuten Asiuranceiclikabrr ellek Lo gerne I Og Logekne, som hat deres Med iIcmmesr alle Vegne, og iom byder paa Selskabelighed og Forlystelscr ved Siden af Foriikringen. de hat den stsrfte Tiltrækningsevne Lidt længere tilboge i Tiden talte jeg med en enden ai vore yngke Borsiere en Mand, Tom jeg i sin Tid hat døbt, bvorfor jeg altid iiden hat« haft lidt meke end al mindeligt tilovets for dam. iyge heu, og der er tillige aabnets ! « s i Gan or en as Bnens dogtjasle oqs most an7ete Forretninggmænd Ham bar Frimureme faaet fak «7. og da jeg 5tm vilde vide, em· bors- tilsdørte Jst-isten. Tvarede ban. m den tysk lutherste Mel-, han Jan-, nckgtpde at ovtage Medlem· met as hemmelige Selskabeh vg derfot tilhsrte han den ikke. I Nu vel —- det forholde fig, fomL det man, san gav den unge Mond Jndtryk af, at han month Fri mukeme vilde være de bedfte Krist ne og Mrkemedlemmer. · Episkopalpkæsten her i Byen er felv Frtmuret, men han mener it-, -ke desto mindre, at Logen stude Kirkm fertig dekved, at den bydet Namefker Tilfredsstillelse for en Rang de fkulde have tilfredsftillet, s Art-. Jeg Mal ikke gaa videre ind paa Die-stelle af Logerne og Kisten Forhold til dem eller dere- For hold til sit-km end at fis-, at det lynes mic, fom Mkkemedlemmer. der unstet Forsikting am Ststte i Tillælde » STIng ellet Djdss full-, at de butde ikke me henviste til at We sei-dem M i Leser .U. St gensidigt UnWllM W vgl ille under Arke-s Op Igape, pi- deu schm- heaek km CONSEQUHMMM WMUNWM befinde os i Verden og deltage i baade Forretning då Politik, Haus kunde vi jo ogsaa have en Undetsk støttelsesforening indcn for vore chenser. T Dg im kan ikfe sc retten-, end gensjdjg Underststtelse er i god Overcnssstemmelse med Ord af Pan-; Ins som disse: »Værer hvetandreä Vorder« vg: »Noc» eet Lem lider,’ Iide alle Lemmckne med.« Tanken om en faadan gcnsidig Underststtelsesforening hat jo en gang vwret fromme i vor Kirke,j men lod sig ikke gennemfsre da. Z Men var den ikkc vcrrd at tage» km vaa nn? Kunde den ikkc forenes» med Ungdomsarbejcht indcn fort Samfundet? A. M. Andekkew Evig Seit — timeligt Nedetlag. Ewer Vor timclige Ftrmqqug. J vor Tnnkeudvikljng er vi nu nnact til Stutningen, til Tancen om, hvotvidt Gud ved at meddele zordxsf Hutte anerkender den Tro sknln Tom itte er beregnende, men vover at gaa ind i Miste-weile Hvor klart hoc Gud ikte fkkevet i den mennestelige Historie, at Mod gang aabner Vejen til fand Stor ded! Hvor ofte har ikte astlig Ufulds sommenhed vift fig at være For dud om det fuldkomne Stabe og Laden at vckre Livet Port! Ton gamle kristne Telemakus koste-de sxg ind paa den blodige Skueplads mellem Gladiatokerne, iom drckbte hinanden for at more Falk. Te kasmpmdc kastedc Fig over den gamle Mand, og han faldt .,!·lagen ved Svækdet«, men dog Tom Lendeer for dermed endte (51adiatokskues«pillene. · Mon Martyrernes Blod var for gævch Marmrernes Blod var jo Kirkens Udsæd. Savonakola, Dus Jeronimus af Prag dsde paa M tecbaalet uden at se ind i Steinti den. Var dekes Liv spildt? Nei, thnnet fra deres Baal lyste nd over den Vej, ad yvilken Quid-H Calvin, Zvingli og Knox com ud ftaf Market for at blive Fskete for des nye Vetden . Sasdekornet falder i Jorden og vol-fes i den msrke Grav. Spildtf Fta det dsende Korn kommer des nye Liv; det gaar til Grunde for at opstaa i ny Heklighed: selv i Toben er det ikke ladt alene: fri detsz Nester kommer Spiten til en no Frcmtid, ny Hist, nyt Bksd til at masms en hungrig Ver-dem i Modlose Sij lad Eandheden aive dig Trost! Tu mener, at dine Banner : te blinkt børt Dine Zu jker til Gad, din Længfel eftek, at dine Vennek maa vende ow, eftek at hin Jlttraa ozx Begær maa blive mere ulelvift, synes sorgte-Des Skvgs gerne Eamlek iia om dig og det Her ud, lom alt ital ende i Markt i den hurtig kommende Nat. —- Bed arbejd, hold ud indtil Enden. Guds Planet gror om Natten ligeiom dem-:- Planter. For eller fenere vil du faa at le, at det er Troftalx det tommer an paa. Gud hat ist Taa travlt Tom vi. Taalmodighed og Troskab, det er Heltens Egert-, Taber- i Guds Zink: en Gang skall de: ogfaa blive i Mennefkers. Kæte Kkiftnet se op til Gub, som Tiger: vel du gode og tro Tjenerl Tvivl ikke, tab ikke Modet, men gen nemlå med Stanhaftighed den dia anviste Baue - Jesus tabte Slagetl Don tom til sine egne, og hans egne annamss mede ham ikte Hele Tagen udratte han line Wer mod Wet. ulydigt og qensteidigt Zoll W sollt Liqegyldighed, trodlig Modftaud, hiertelss Spot. Han blev soc-raubt farncegtet og forladt as sine Nennen ihan blev forsfasftet at. sine Fiender i Jerusalem, hvor han? sorge-ve- havde qrædt Can ded mellem to Revete og blev beqravet l en fremmed Grav. Det Slag fyntee tabt ca var doq full-kommen Seit Tw indtil Djden mal-te han! «Det er fuldbragt«, og i det Raub hat han leert os, at hvert Nenne-k fkellv, sont lege- l Metllghed og Troskab at asre Guds Mie, er eij W Liv, Use nieset lwoess den« elle- hvoe det endet It use tat-I er den vtrkeliqg sollst, M niesen Welchem-s M m end sae. at w tro er den vickelfge Stachel-, hvor megen tilsynelddende Modgang man end hat paa Jordan Lad os, tksstet af denne Sandbety med nyt Haab give os ben til Guds Tjenefte, idet vi got hans -Vi11ic, roligt ovetlas dcndcs Udfaldet til bam og figer: »Min Net er hos Herren, og min Zog shos min Gud«. Brit qengivet eftet »The Fucci-is of dein-at» by Moltbje Vabcock ved W. J oha n s en. Studiums-at tAf XJ Zorn bekendt bækcr den cngelike Tronfslger Titlem »Prince of Wa lcs«. Mem hvorfok? « Bjå du vjde det, kan jcg fige dig det. Eiter lange, svæke Lampe lylkei des dct Edward I. at undertvinge Wazeszi (1283). Log, de urolige, haardyalfede Hsvdinger og Adels mænd ettlærcde heften1t, at de tun vilde give en indfødt Range deres Lydighcd. —— Lungen wenn-, at drum-d havde det gode Rand· Ufors tøvet opslog hon jin Bolig paa Elot Carrnarvon, hvor Tron ningen kott Tid eftek bragte en Sau til Werden Kongen fremstils lebe nu den lille indfsdte Prins for Hsvdingerne med de Ord i det vallisiske Sprog: »Eych dyn«! (det ek: Her hat J Monden!) Siden da blev Vallisetne Eng lands Krone tro, og fiden hat hvek Kvnge i jin Prin7etid baoret nævns te Titel, idet hans Vaaben Mlige visek de Ord: »Eych dynl« —- — drt vil fige bukde vise dem: thi som Falk altid hat san svcekt for at »nur-e well enough alone«, fau ledes just i dette BUT-Ide- Man hat vel mens, at ikke eet MenneskH af Tusinde forftod Meningen af erene, hvokfor man tillod sig at lenwe dem lidt og strev da: »Ich hieni« Wsk for: jeg tjenet!). Sau-, dan kan Meninn og Sammenhæng lidt eftet lidt skifte oq naa at blive noget hell, vidt fotsikelligt endet end opkindelig var Tilfælbet ; Her et et Avertiöiement. qu hat-J jeg ingen finaneiel Interesse i Gen-« standen, her nævnes l Tet ec vel not gode og full-· stændige Udgaver as Luthetö Zkkifter i vort ModersmaaL Men —— thi her er et betydningsfuldt1 »men" — de, der er nvget ved,l kostet iiktert mete, end navnlig vore fattige, danike Priester her i» Adspredelfen tun vvercomme. I Te store quaver af Reformato rens Bretter i det tyike Svkvg liq ger ogsaa over vore Pkæstets Fiassez Men der er een Udgave, iomj absolut den mest fokarmede PUR( kan have Rand til at anskaffe Tig» Tet er: .,Martin Luther-II Werke. Für das deutsche Volk bearbeitet und hemuigegeben von Dr. Julius Both-sieh Pastor in, Raben-Stuttgart undLeivzig,1907).· Bogen er i ftort Formot med Dab beltipalte vq tcet Trvt og kostet tun to Tollen-s, portoftit Kan faas host Kölling F: Klappenboch,170 W. Adams St., Chicago, Jll. Formo dentlig vil ogsaa Skov Nielfen være villig til at itasse den. Noa, vil man natutligvis nu tænke, men til den Pkis kan der da ikke væte Tale om nagen Grad as Fuldfteendighedi Well, dsm seit-. Her ital jng give Jndholdsfottegnelien paa« Tuns-. l Fokbentækfninq. —- Til Jndled-! nimm —- Te fyv Bodssalmer (i Ildi valg) —- Te 95 Tefeså ——- Tyfk Udlasgninq of Fadervor eor enfoldiae Wegfall — En Sermon om Forbetedelse til Toben. — Om de gode Gerninget. —- Til den kri stelige Adel, etc. —- Kitkenö habh lonifke Fangenitab. — St Christen-« mennelkes Frihed. — Sendebrev til Pave Leo X. —- Dvokfor Dr. Luther brændte Pavens og hans Disciples Roger-. —- Slutningen as Talen for Rigsdaqen i Wokms. -—-« Gramer for Lydickhed mod den verdslige Øvkighed. —- Kristenmes nlghedens Ret og Mast —- Wenig hedsgudstjeneftens Ordning. — Tit alle Byers Rand-betten at de ital oprette og opfholde kristrlige Stola-. —- Tylk Messe oq ANHANG-· ins-dumm —- Kan ogiaa Iris-soll M i en lykkelis Motiv Tllstruds Jubilæams skrikt v .O O O o .0 Tumtattgi Ltrmmatmm IHH(3—1911. AF PASTOR P. s. VIC. Hist-irin ()x««sr.-igl sonst ils-»ne- skulssk th«k.-c«nl«-(I. Stnukl InhtznsL Sack«-s ljl l«««r«l(«l sur Skulektk I«rts Im. Scsml II-«-tilljnxz(sr trl (k- X. llxx INSICNJ — Tilsvar til swngcn af Eng iandiismcrdeskrift med Titel: zwar tin Lukhers Evas —- th slrlfti Ord: »Bist er mit Lege-um« etc. cndnn staat fast. — Tor man flngte fra Toben — Den state og ljlle siatlsti5111u5. ——— Kort Formoning til Skrifte. —- zra sirigcn mod Tyrkerne. —— Trosteflrift for en Person i stok Anfckgtelse. —- Stan ne, udvalgte Sprog af den hellige Skkift. —- Et Sendcsbrev om Oder 7crttelse. —- Fokmaning til de paa IRingagen i Augsbukg forsamlede Geistlng — Fortlaring til det for mentlig kejseklige Edilt. —- Hvors lade-J ital man bede? (For Bar bermestcr Petri-) Hvorior skal man fly EnfomhedenZ — Om Konstan tin-J Gase (d. v. s. sOverdragelfe as Tin vcdrslige Magt til Paven). Te schmalkaldiske Müller — Ct italiensk Løgnskrift om Dr. Mar tin Luther-s Tad. —- Fortale til bibelsle Bogen —- Iprog, Tom Luss thcr hat skkevet i fine Venners nget eller Pastiller (med en lille Fortlaring til hvert). — Breve lfncsmlig 152). — Salmer. — Prces dikenek (nemlig 22). —- Parekga ldet et: omftride Ord, Zottalet,» Sidste Okd ofv.). — Bordtalet. Tet er ikle for nie-get at Tige, at online-r lutliersk Præft butde eje og kende Luther-s Eli-isten Qg det er uitridigt en Fordel at have dem netop i But-here eget Modekgniaah ligesom man vist næppc nogetsteds i noget jom helft Spkog vil finde iaa billig en Udgave som her be meldte — naak der tagt-s Heniyn til Jud-holder Uden Overdrivelse tan det vift godt iiges, at en lu tlzeril Priest, dek ilke er fortkolig med vor Kikkefadets egne Skriftek, er i ern For-stand en Vantrivning Natnrligvis et det godt, endog me qet qodt, at have Bsqer i jin Reol am Luther-. Men Bsgcr af Luther »beatek'« nu alligevel de andre. Man kommek i et mere inniddelbart For bold til hakn ielv, hans Tid og hanö Gewins. Den notice Synode krævetz at dens Ptæster ital kunne Tosk, just for at væte i Stand til at kunne lcefe Luthetg Strifter i hans eget ModersmaaL Medens man not has denne Synode kan finde et og an det, der tager fig mindre eitel-strap belsesvætdiat nd —- dette enkelte Punkt bukde iikkett antages. i Endnu ikal jeg anføke en yvpers. lig Egenskab ved nævnte Bog. DtJ Boehmek hat udatbejdet en fort,I inen klar, Orienteting til hvect af! de forikellige Skkifter og anbragts denne Rom Jndlrdning til Gleis-» tot. Terved kan Lægfolt hurtigtJ vinde det Inskelige histotiike Ovetsi htit pg sac- sukke uddytte as Les-! nimm Legt-sue Ja, me« tiitigei Breiten der hat ilrevet det nieste ai Kirlehiitotien i Gleimneboqen i En jtor Sorg kan stundom efteks lade noget, der et værke end felveck Sorger. og som bæker Vidne otn en Straubing Sorg of den ægte Slaqs Log der ek ikke den hylende, de monftrative, sig ielv fremscyndende) san i et Mennefkrs Anfigt fette Ein Underjkrist efter jslatingeks Me todm Sorgen wider, hielt-eh iælder oc«)ct Legem. . I I Tiger-en betcknket Cig aldrig pag at springe paa Regen-n og Bindu en. Staat den derimod over for en hvid Mand, spyttet og hvæiek den« samt skuler efter en Gent-ei for atl flippe bott. — En stot Komplimentj for de hvidef »An-grau er den todte Dyds Ek ko. Hvor Dyden var ukendt, tan der aldriq væte Tale om Insek . . · sormanqesatlidenvatenlille Pise hatt med m Bei-I Ho sälcrgtninge Te havde en lilleFugl i Faugenfkad Pigen giemte helt at dcsfæftjqe sig med de andre Vsrn us Interesse fee den lille vingede Zanger. « Man wd hende sfette fig felv og sine egne Tanker. Og disse var: uvokfor ital den kwre lille Fuql sidde her alene, naar den dog saa gerne vilde nd til fine Venner? Da aabnede hun Buret, og vips var Fuglen ude i Værelfet. Fast flagrede den rundt i Ztuen nogle Gange, san satte den iig paa Kat men i det aabne Vindue og iftemte en fnblende Takkesang of det ful de Brust —- en Taf til Pigen for Frjbeden Terpoa fløj den ud til Livet og Glceden i Guds ftie Natur-, og den lille Pige faa den nldrig mete. —- Men dette Vorn domsminde du«-fee hnn bestandig. Boganmeldelfr. »Einan og Zaum-« —- Hagnds bog til sonsde Samtaler oq Tisknssioncr i Foreningcr af Ungdom — ved Kr. Piene — 4. Zamling. Christiania 181(). Pris 55 Tours-. Amnesådt af P. S. Vig. Tcnne Bog — Hi Sider i lille Oktav -—— Junker eftcr min Menan fuldtud til baade Tit Navn og For maal. Og at der hat været Trans til Bsger of denne Art, fes beruf, at denne er den »l. i Rækken af dem. Vor Tid er Foreningernes og For handlingens Tib, ikke minde for Ungdommeng Vedsvmmende. VI fokekommer mig, at den Ungdom, der kan famles om de »Er-mer og Tanker«, Tom denne lille Bog inde holdek, kan vj kun vcm Alt-de ded, og vi maatte anste, at flete og fle ke af de unge blandt os kunde oq vilde famlcss om Inaba-It Vogm tagt-r Seufyn til Ung dommm den Ungdom, som lever nu on kommt-r i Bekomm med de Staufen fom er ovpe til Debat nu om Dage, og den er rfter min Me ning en vpmtlig Vejledning for Madaan Tom skal stoa som Ledere of Ungdmnmen. Bogens Jndbold faldet i to Tele: »Im- Samtalemsder« og »Fot Tisiussionsmøderk Den fsrfte Del sZidcs 1—99«) ombnndler saa verg tige Tinq Tom BibelecYH Inspiration, Underct, Vsnbskelfe, Tidens Fylde, Stilhed, Troen, Hvorledes findes Guds Villie? Livsvækst, Hvokdan »blivet jeg vis i min Zaligdedssagf ein« osv. Hvek of disse Emner be bandles of tkoende og dygtige Mel-nd som f. Ets. Chr. Jhlen, Docent Mog, Paftot Th. Dahl oft-. Des Lan vcere Ting i disie Af handlinget, Rom man kunde Inste noqet anderledes, og der kan væte Ting, man Savnek i dem. Men om dens Dygtiqhed og klare Fremfttls linq san der tun væte een Mening. Bogens enden Del »Fo: Diskus sionsmsdek« indeholder kurierewa kec, Jndledning i vedkommmdecms net-. As disse ital her nævnes Ung domsidealer. Riddeklighed, Unqdom —Manddom, Kvindelighed, Aviss læsnjnw Middelttngene, Arbejdsi qlwde, Om at give, Fagforeninger Streife oft-. Som man set-, et her et rizt Ub valg af Emner og Tanker. Og ef ter min Menjng giver Bogen yppets lige Bidraq til at kunnc fætte fis ind i disse fokfkellige Emner. Jeg vil dekfor anbefnle den psa det bedste til alle, lom atbejdek blandt de unge, iom en Vejlednins fra Mænd, iom Felv tasek lebende Del i det kristeliqe Ungdomsakbejde, der hat san ftor Bayvninq baade for tidem der et nu, oq for den, der kommu. Blatt, 26. Juli Wil.
