Det, der bestand
Bot Guds er bestaar evindelig,
UT 4U, 8).
»Von-n hellig.«
Men eftcr den hellige, som«
tuldte eher, skulle ogsaa J vorde
hellige 1 al ederss Banden thi der
er ftrevet: »F Ekuue være hel-»
Zige; thi Ing er inutgh
l Ptc l, 15——16.
Saaledksg soman Apostelen Pe
ter .,Udlændingcnc i Adspredeljen«:
J fkulle Vordc hellng
Og Xasg ftmks Lskærke til, at
hart siger: »Hier Den heuige, som
faidte oder«, vg: ,,i al oder-J Van
del.«
Hart fremholder altjaa et For
biUede paa Hellighed, og For-bil
ledet er den hellige, som kaldte os.
Til Etadfasstelse hcnviser han til
3 Mos. 19, Z, hour der staat: »F
skullc være heilig-U thj jeg er hel
1ig.«
Lg Ved »den hellng som kaldte
edel-, maa oi da fasrlig tcenke paa
»Gud aabenbaret i Kød", paa JeJ
jus ziriftus. Z
Apostelen lægger altiaa i sin For
maning til Helliggørelse itærk Vergl
paa Jesus Kristus Tom Fort-il
lede.
Efter ham ital vi vorde hellige
i al vor Wandel i lldlændighcden
her i Werden.
Vi vil her indføre en Taufe fra
Aioitelen Paulus ved Eisen af
Laufen om Zorlsiilledet
Paulus ikrivsr til »die l)elligcdc«
og »de hellige« i Rom, Korinth,
Eicsuö o.i.v. og nmvner »He hellige«
nmngfoldige Gange i sine Btevr.
Han striver altsaa til de Mennes
ster, der paa de fotikellige har ta
get imod Trer paa den Hei-re Je
sus, som Maine-ich der er hcllige
Peter striver til Menneiker, der
staat i samme Fokhold til Frels
seren og formaner dem til at v o r-»
de hellige.
Men for at Lceieren ikke ital me
ne, at der er Uoverenftemmelse
mellem de to, ital vi ftraks gsrel
opmcekkom paa, at Peter kalder
dem. han formaner til at vorde.
hellige, »et helligt Folk« Man
I, 9).
Og de, der er lidt kendt med
Pauli Brette, ved, at han i rigt
Maul formaper dem, han kaldershel
Use- til Miso-rollt
Der er altsaa ingen Uoverenstems
weise mellem disse to hellige For
fattere; begge forudiættet Helligs
ded. naar de formaner til Helligs
qsrelfr.
Qg hvok denkst er det ikkc. m
vj zan L-i. weise misc. Jer: Rompr
ni«:: ,,hei1i;1.:c : seroer FULL .
som Baum-J Iris-er l vix-r Z, Z,
ncxr Vi Tor III-Jus :I:1 Uns --J«.1-s2:s.
pc.; Jeuigzksrplkktk1rki:
xtMä- skråsmz Or Itzt Iden, Der
ikke tkktrkde Z:s..sj«, g j Jst-is -.I.li«:::-.j-.
der tkke sandte-J XVI-IF of, Tom
des Bot-I »Mo) Jst zur at qsrc
Foissrens LIMin dick-J Tom fur
billede
141 vil nsdig give le pna kjam
som Fokbillede, tmng give Elip
von bam som det fuldkomne Men
neske-Jdeal, nødig miste hans Liv
Ihm Rettesnor for Dort Liv.
Men naak man vil gøre ham til
dlot Forbillede, saa protesteter vi.
Og at Peter vilde protestere imod
It blive opfattet, som om hon for
sindte Kristus blot som Forbillede,
det set vi bl. a. as de Ord: »J
dlwe list-die . . . . med Kristi
dyrebate Blod.« Max-. I, 19. 20)·
Det man herbe-, at ,,Frel’sen i
.Iristus, den et fuldkounnen.«
Og det er netop Glæden over,
It vi er baade tetfærdiqgjorte og
selliggiotte ved i Trer at have
detaqet Kristi Fortieneste, der gi
het Kraft til at gaa fremad m
Miso-veneri- Bei- I
»Ist-den i M stal være vorF
!
l
Ums-L Meh.8,10)
Sagen et den at naar et M-'
Ieste i Tw taqer imod Jeiu ski
U FOR-Reste- svm bvdts M IM
Iem Naabens og Freliens Midler,
Is- Wes det ille mete sond.
bed, fom her peget paa, det et Mc
en as Mem-frei setv ekWC
men en tilegnet og tilregnet Hel
lighed.
J os felv er vi fremdeles Syni
dete; hat den onde Natuctilbsjeligs
hed at slaas med.
»Thi jeg ved, at i mig, det vil
fige i mit Kod, vor der ikke godt;
thi Villien hat jeg vel, men at uds
føre det gode formaar jeg ikte;
mcn det onde, som jeg ikke vil,
det over jeg.« (Rom. 7, Is. 19).
Paulus, der saa stækkt iom no
gen hwvder de troendes Hellighed
i Kristus Jesus og jin egen Oel
1ighed, han kendte til del dodbelte
i sig felv og Helliggøkelsens Kamp.
Tct er Iige vigtigt bcgge Dele,
boade at hævde vor ved Troen til
eguede Hellighed og at drive paa
den fortfatte Helligggrelfe.
Hvok det første overfes, der
mangler Kraften til Helliggørelja
lstor det fidste overTeS og for
sønmte-:-, der Lan de twende ikke
vckre »Jordcn5·3ait« og »Ver
dens Lys«.
»F skulle vokde hellige i al edcrs
Vandel.«
Tet gcelder det om i den Vordem
hour vi fkal vcete Salt og Los.
Wandel, Omgængelse, san vi ikke
blive fri for. Det er vott Liv, som
der leves til daglig.
Vort Liv leves i For-hold til os
se1v. i For-hold til vore nasrmeste
og andre, i Forhold til troendc og
matt-m
Vi komma- i Ver-sing med Ver
den grauem vor Livsgerning, gen
nem Forretning, genncm Politik,
vis· o?v.
Alle Vegne og i al vor Bauch
skal vi vise os iom hellige. Tænk
over det. du, som hckvdcr det hel
lige Norm
—--.·.si.—-——
)
Motmouktigcu.
Under denne Overjkrift ffkriver
Forfatteren Holger Rosenberg i
»Viborg Stifts Tidende«':
Myrmonerne sial erklæte Krig!
En Antistkmonagitator er kom
men til Danmatk. Han hat konfe
reret med Justitsministerem og nu
fkal den hellige Krig for Alvor be
gynde. Siges der!
Men vi, der hat beskæftiget os
rned dettc Spargsmaai for, Vi tvivs
ler. Tbi vi hat saa ofte fsr hart
denne Krigserklæring, disk-se Basuns
fttd Men Mormontemplet i Salt
Lake City er ikke styrtet sammt-n, og"
Mormonerne lever fremde-les- i Lyk
ke og Glædcs og Dingka itonerncs i
.,Zaltairs« Kasmpedanfesot Og !
Tanmark og Evisxrig ferfyner sta
dig, sorud for noget Land i Vor-»
den, JaltTofmden med- villige, en
foldige sivindet ti: Uddksxing blandt.
de menjge Jlkormonrr sog med ch
dige. mandlige Effekt-Lober tfl at hol-T
de Bøddclreligjonen og de formt-ra
tive Foretagendkr i Hang, hvomf
pengegridske Prwsidenter og Apost
le og Diseiple og DEldste —- ellet
hvad nu hele Maskepiet af Mor
mvnstatsEverhovedet heddgr —- le
ver hsit som Direktømx
IF- N -.8 - , YJ
« . Or fxxncr dom, Or wkz F
Th: W Ekujdc Unsre mark-glit. umt
en AntiiMormonsillqitotor assl
kom ubefro vludfcliq kulde kunnkl
raabe saa hsjt, at der blev sat den
enesre vjrlsomme Stopper for denf
Forimædelfe, at Danmark er Lan-!
det, hvorfra de foragtede Momoneri
heut-: dere- Rekkuttek. Dei skutdek
vceke mætteligt, om man denno«
Gang km videte end ofte ftr,.A
nunlig til at inakke om Sagen1«
Hvor mærkeligt, ja tent ud ubegrisl
beligt, om vi endelig fis det For
lnkd md Normenptopagandq, fom
satte en Stoppek for hele Stamm
-heden, san vi dlot dehtvede at til-l
kalde Politiet, nacr Motmonmids;
sioncererne viste siq her i Landes
eller kom san vidt, at de vilde til at
flæde of Sted med en Flpk singe
Piget ellek Maul-solt
Sidste Gans, det var reist stor
Mmp inwd Umonst-us var for
en halv Snes Nat fiden J noqle
Avisaktiklet havde jeg assltret den
uhyre Fries-ed med hvilken Mor
monmissionæket agiierede vg kas
sendte Stank as unge danste Pi
get til Utah· Norm-merkte rdedr.
og al detes Smthed strakte M til
at opdage, bvotfta ie- havde mine
Oplysninqer.
Nu Milde de Man im M
list vid at M M Me, M den
Bast
Som Kamle maa Mormonetne
vel ikke have anset Jens Busk for
farlig. J ethvett Feld havde han(
i Aarevis overvceret dekes Wider
vg» fad inde med uiædvanlige Op
Iysningey jom det brændte ham paa
Lommen ät blive af med paa rette
Tid og Sied
En staune Tag begyndte vi at
fer los.
At jige, at Mormonerne blev
small-sich er ikke det rigtige Uds
tryi. Te rufe-de fimpelthen og brugs
te Mund i dekes Msdeh saa det
var zigcfrcm uhyggeligt at hsre
paa. sen-z Vusk kefcrerede det hver
Tag omhyggeligt for mig.
Artjklcrnc vafte Mormonfptrqs·
munter til Its-Frosch og selvestrVilh
Bock udtaäte sig fort for sin Tod
i fraftige Ord um at tage Kampen
mod Momioneknc op.
Man det blev den Gang, san Iidt
Tom nogen Linde fer, til endet
end Ord. Interessen dsde atter
heu, og da Bygen var dretfet over,
tog Morxnonmjssioncererne atter
Tot nwd fornnet Kraft og LDod Et
:: nt start Tempel blev opfsrt i KI
lenyamx. Propagandaen blev dri
stigere end nagen Einbe, og Ets
norton of danske Proselytek strecken-.
Dei gav kun Marmonisjsmen rigtig
Vind i Sejlene, at alle Angkeb
bis-D til Lust, og jeg venter derfor
Maa, at naak Mr. Hans N. Free
ce bar haft Ein Konference
med Jnstätsmåuifterem og der
er ffmset rigtig varmt og indtrcens
gendc um chdningcn as at faa
Tat en Etappe-r for vasenet, og
Prasiter hat taät derom baude paa
Prasdiicstoicn og andre Siedet-, at
Moknmmnisjjcinasrerne da i de kom
mende Aar vix Te dereiJ Arbejde kro
net med et Held Tom ingen Binde
tidliqerr.
Ja, det er ttssteslssil Men Et
faringen viser, at det er fandtl
St Var Aar efter, at jeg med
Jene Bust fom Spejder havde givet
Anledning til det sidste store, mis
lnkkede Angreb paa.Mormonetne,
besagte jeg selv Mormonlandet.
Det fttste Jndtryk af Utah og
Salt Lake City et overrasiende be
immsligt Landet er smukt, vel dyts
ket, og den forhen stienagtige Val
blomsuser fom en Heim-. Luftem der
bar Biergluftkakakten stumme
feist og ten og blomsterfyldt ned
Em Wasatch ViergeniY og felve Mut-«
monstaden er en of Amerikas staut
feste Den er nalmindelig proper og
get et langt fasrdigere Jndtryt end
nagen anden By. Der er en stor;
Hain-. fivori Hifems tin-get som Ast-«
huän Linstaxflath Kildevand ftksmsl
zxkisx nasbrusdt Egennem alle Ren-F
VIII-ene. (
.
- s 1 nWrsZV »O ·
FJZJ .«—"«· «1::"-«1
T Otto-IN Mc sys- ..1.««u It es
? .I«1:·«-.«-!« ZWEITEN Af,
c! « It DER-? ULHJIJFJ Ek- :!sx"tk»(
. Zuf-, Mr Ox: Ef:1.si’«s«»:p
Ef«.«tu:1cs-3 .,---5m«(3r og ,. »Es-Ner!
Det vor aabcnbart, at man zxjorsx
de M llmage for nt gøre miq Op-i
holdet Hm bebagelizjt Tom Inuliqt
og give miq det bedste muligi1 Jud-·
twk of alt, jeg ··aa. Med paakali
dende Venlighed kom man mig i«
Msde. Man fsrte mig til Statens
pragtfulde City-Hall, hvor jeg blev
prwientetet for Utahs Stoledireks
tar, en Tanskeky der sprestillede
mig, at i ingen enden Stat var
Skolevæsenet taa vel ordnet sum
het. Man bragte mig til Tot-ermi
let, hvor Berdens strrste Orgel
findes, og Drganisten spillede Ill
verdent sttnnefte Melodier der-dem
Jeg var til Vol i Beiden- stsrste
Meint i Wiss-PMan pg?
til Dilettmtfotestilltnq i Teatrehl
hvot der til soc-del for et Norman
tempel i Stockholm blev spillet
»Sk! Merk« og »Danbondens
Datter«. J en Mellemakt blev jeg
fsrt op paa Semest, hvok ieg mast
te hilse pag PMB Emily Latium
«der spillede Hovedrollem og paa
let halvt Hund-ehe Herrn og Da
mer i nordiske Kostumer oq pac
,,Profegfor« Anton Petersen, der
ledede III-litten Jeg var til Ess
fter og »ti! Reff-« om Aftenen l
hngelige Normenfmnillekkedle.
Iott sagt, der ble qiort Stads as
mis. Om det m, fordt its Mode
W de M same-müsste
»:f.««-- leyt III nsliqt j »Ah-Is- 7m
hvortmrdct Jus
nckter for et Pur Aar siden, eller
htmd Grunden vak, ved jeg ikke.
Wen det ved jeg, at jeg fslle mig
lige saa frastsdt af Mennesten—.s,
eller rette-re Mændene, jeg mide
Zorn jeg filte mig tiltalt af den
fmukke Stad.
Endelig blcv jeg modtaget i hof
tidelig Audiens af selvefte Præfis
denken og hans to Raadgivere, hvori
as Nr. :.’ er en god Danskekx Anton
O. mind, født i Skindergade og
most af ajt lignede en gammeldags
Flasskkgrosserek Lund er et vor
dendc Præjidentenme. Mange ncrvs
nsde hmn Tom Præsidcnt Smiths
Eftcrfslgct
Joseph F. Smith modtog mig —
bcftnczelig not —- ikke i Familien-Z
Eisd. Jeg havde ellets glædct mig
til at hilse paa hans 5 Koner og
« Vom Hatt modtog mig i den
Ihm-, wrefrygtfulde Villo paa Tem
m«l.:r11ndcn, hvot Mormonkirkens
Prwsidium hat sit Scede, det femme
We Hug, hvokfra Tyrannen Brig
me Roung Xod Eine Ordrcr om
Liv ou Dad, om Sfændsel og Ulys
ke ndgoa Kentucky hvoti Præs
sidcntcn modtog mig, laa midt i
Entset, havdc ingen Vinduer, mcn
modtog Lys igemmn Tage-t. Ten
Sonnen-, jcg i dettc myftiske Num
book-c med Prozsädentcn og hans
2den Randgivcy gav mig ikke me
qcst Jndblit i »de Tidftc Tages hel
ligo«—:s Liv og Birken. Der-til var
de to Oerrcr oltfor diplomatiskr.
Men dekes Venlighed var for paa
suldendis til at vwrc Alig, og de
rcis Mincr waret-c ikfe altid til
den-s Ord. Da jeg f. Eis-. antydede
et Forbud mod Mokmonpropaqanda
i Ton-nack, var Prwjidenten et
cjcsbiik kige Ved at tobe Fatningctr
Hans Lfne bog di- halvslebnc Bril
lcglas fkød liaesvm Lon. Han tasnkte
vcl paa, at et 7aadant kabud kun·
de medføre, at JUesMormonerne
(de faakaldte »gentiles«) i Utah
blev i Flertal og Mormonekncs
Magt dermed for en væsentlig Del
brudt. Men i det næfte Øjeblik hav
de han befindet sig og begyndte
i stærke Ord at rose de flittige og
dygtige Danfkete, som var Mot
monstandens bedite Stitte
Den overstrømmende Ventigshed
kunde ikke fortrasnge det uhyggelis
qc Jndtryk, jeg modtog af Mot
monkirkengs Oderqu Og jo meke jeg
færdedes imellem Mormonckne, jo
merk gis det op for mig, at hole
Momonkitken var en eneste stot
(mudc, Tom Tyranni. Späonage,
Frtmt cg Haska havde filtret sam
mcsu til et uløseligt Oele-. Hvert
Medlvm af dcttcs soc-te Frirnureri
Ifab havde iJn kllcsr Here-, hon var
lsmmc for og i Vlfhcrngiqbed of,
ng so more- mon kvm nedefter, jo
mer«- 1nr.1tnsås"kr;s-gde var Oele Bur
disn as Klumpen Ovm over. Jo me
rc jea fik Jje Ima dem-, jo niere«
føitc Zog Sorgen over, at dist var
mink Arm-, flitkige, fiidsommcsLandLss
nur-nd Tot« Mdtp cui-I misd Zorka
monnavn klistret oao sig gik her
og Tod U streb, smde sporcst vi-»
dere fremad for at fylde Pcngesj
gridskcs Lommer og staffc Midxerl
til ny Agitation blandt Lands-«
mænd. Det fyldt mig med Sorg
at se disfe brave og gabe, men enss
foldige —— jeg kunde maaske nokx
jige dumme —- danskc Mænd ogF
Kvinder i de wenige Mormonerss
Rækker. Qg jeg kunde ikke lade(
være at tæuke paa, hvor opmuns
trende det vilde have betet i Ste
dtt for at se dem tmellem de frie,
stude, velstaaende danfce Form-re
i Iowa, Säbwa N. oq S. Passiv-!
elln i en Ei de andre nordlige Sta-;
ter.
Utahs Sktnhed og Frodighed og
Saltspstadens Propeched og Frist
hed for-km mig mindre og mindre
Mdh ester som det gik op
for mig, hvorledes det hele var ble
ven sicht, nemlig ved at tue, ty
rannikere, beste og binde standha
’vifke Mord as Minder-, Tom under
mere oq mindre Mer List-r var
Ilokket fta bet Fædreland, der hur
Ipe have passet lidt paa dem·
—
Iy Lin-Weh
Dei dansie Bibelselfsabs Udgavs
paa Indiapapir meb ny Oper-feierli
af det nye Teftmnente, indlmnden i
Tyfklcmd specielt for os i met
Ude Overfaldsbind En fett-les
elegan- og holdbar Bog.
Iris 8800
Dan.Luth.Pub1.0-uir.
Lande og Fou.
Stils-Unser og Lissbillcdet ftq de
Skaudiuavifkk Lande — Musik-tret
I swbeuhavn 1910 —- 827 Zidck
. i skokt Oktav — Pkis saw
Anmeldelje of P. E. Bis
Tone jwkc, Prisvilligc, smukkcy
rigt udjtyrede og imcrcs—:—«".mto Zirift
jortjcnrr cjtcr min Man It blivis
last af alle, der interesse-Mr itg for
fdse standinaoiske Lande, der-ec- Na
tur og Foxkelw i ijd og Fortid.
Tct er m Tot of en ftorke stric
jom basrcr Navnet »Aus cmcr Juno «.
«drr redigrrcssii af en Nastkc Wir-en
sfabsnmsnd i Tmunark, zcokge oq
Zvrrrig med den betendte Forfats
tcr Nordale Rolfson som Dom-dro
daftør. At bonum eiter soreligs
qcndc Zirift svarek Zerien fuldud
Itil sit Navn ..LyL·s over Land«.
Llf di- 20 længerc Afdandlinger,
Isom dette Skrift indcholder. hand
Her de 5 forer om Even-ig, Ste,
;7dc og sde um Island, Grønland
sog Færøertm de ncrstc Ste om Dan
nnark og de 4«sidf1c om Morge.
« Sinn man set heraf hande Bro
Idemarten of Bogen om Tonwerk
lmilfcst ikfe got den mindre interes
Ysant - Tage-r vi Danmark som
Exixsbksfnttende alt, der betet ind un
der dausk Zitan saa er Vogt-n em
og »ersten ovemasldende haust
» As den-J Jndhold ital im Trrrlig
ijrcmhche de udmasrkcsde stildringer
jaf Island (845 Eider), Grønland
UTI Fäden og Fasmmm (LZ«Zidi-H,
Krean henholdsuis af Prof. Th.
JTLyurrodssm Knud Naksmusscn oq
T. J. Jakobsm Ten, Tom vic
»m-« dissc Zkildringvk med Op
knu1srfsomhed,vil faa en klar Op
fattelsc of Liv og Natursorhold i de
fjemcfte nordefe cgne, 7om han al
drig vil glomme. Swrlig bar jeg
solt mig ftærkt tiltalt as Stildrins
gen af Grønland og Livs og Na
turfotholdcne der. Man toges
ligesom med paa Reisen til dette
underlige, isbundnr. interessante
Land, fom hat faaet san stok Be
wdning i Nutidens Fokfkninger paa
faa mange Omraader. — Ligeledes
et Stildringerne af det egentlige
Danmark i hsj Grad interessante,
enten saa vi Lager »Er dankte Kik- -
stæder« af Villads Christener,
»Hedevandringek« of Jeppe Aufs-eh
»Ihlland i enkelte Villeder« of H
V. Claufen, »Es-tm af stun-ne —
«ellcr »Dakimatk Ost for Stochælt«
;af VøvingsPeterfem »Hm-Jedes
ZTanmakk er blevet til« af Viktor
IMadfrm ,,.savets Betydning for
"Tanntark«« — of BwingiPeterien
"— oq »Den kongelige danIke Por
cellasnfabriks Historie-« as Osvald
Qrog
ng mänutlrdc Vilspdrn Tom i
Ihr-! Ihnnl Ischmer Ti«««te11, bidmi
.(.:« : Znsj "«’-md til nt gier Stil-s
Drnzxisntc jrvfuldc «
Lg how-O her er sagt um enselte
Zkildtitmcr, nasldcsr Bogen som
HELINTR I»
Mm Mc mindst interessant but-?
du Donne- Bog vasrc for Os, som« Its-«
ver taugt bot-te fro vokt Fædre-«
land. Tot er itte alle, der Lan faa’
Tid og Naad til en Danmartss
Reise eller udrwkke denne til de:
svrige nordiste Lande Og selv om
vi kunde faa baade Tid og Rand
vertil, faa var det ikke muligt soc «
»ret mange at faa set alt det, denne
Bog omtalcr I
» Men Mningen ai denne Bogi
med de livfulde Ssildringet et il
sVirkeligheden en saadan Reife, isærs
da for os, Tom bar mer ellek min-f
.d1·e personligt Kendskab M de ste
det og For-holde, Bogen skildker.
Og ikke mindre interessant but
de Besen væte for de unge, der er,
voksede op her i Laut-eh hat hstt
»o« ældre tale om Damm-et og dan
Jfke Farben-, men aldtig iet disse
med egne Øjnr. De vil kmme beste
Irigt Udbytte as at læfe denne Bog«
»san! jeg her gerne vilde site dem
)opmærkfomme paa. o
Det er mä Beob, at den man
l
’finde mange Leser-e ihlandt es s
i Bogen kan fass i Gyldendal
Publishing Heule, Shiro-ge Jll»
samt i Dauisy Luth. Publ. Deus-J
Blei-, Reh-.
Mai-, den so Juki wu. z
P. S. Bis
H
hie-an
Bis-Eins stn scs
.-" E-« htisj is«in·-·. quirHy
Ums (,«»:10-«nn-1U;,« by the
ld
utch
L eanser
Jn- kxsfskL msisl rniricns
s» m ck It r « »Um-tm silmul
.«n: justus-. sum and J.«c)«.
N . .Y« ! s,» --k urser m· Lin
...«« «.« Jd wutiJchl
.: L--n. Hin-n flink z- um
t Ins-h Jl-. n quhers ( 1
Hut s J- «- anJ bsislum J
lhc-s.i-«I(.nnlc!« fis-K srsap
I
send «—«.s;) - « ;:.s«3.
wappnirs Mc
s.«- « r Hin ON
Y, « L sc .
« u.x . hinzu
.
III Vtev fta Missioncu
i Akabicn.
Bahreim Pekfian Gulf.
via Bombay.
T. 27. Maj, Mil.
Kæte Paftor J. M. Hanf-»Im
Staplehukst, Nobr.
Guds Frei-!
..... Dr. Jwemer er en utkæts
telig Missionsarbejder og Jotfats
ter. Hans fidste Stkift er mest
Ovcrsasttclfer og Udtydninger qi
arabijke Strifter om Jesus Nichts«
Man maa undre fig over, at der
er saa mange af den Stegs.
Men Muhamedanerne fomægtet
ikke Kristus; han er for dem enPros
set ligc fom Moses og David t.
Ek9.: men de trok iklc paa stristi
Guddom, fordi de tror itfe paa Bi
belens Zandhcd. Te ophsjer Mu
hamed og hans Strifter eller Ub
talclser. somit-de i siorancm men
de tkor ikke paa Herrens Ord.
Man maa rigtignnk Tandty at
der er ingen Frelser udcn Kristus,
ifcrr naar vi betragter Livct, som
di- enkelte lever det, saa vel som
Stammerne og hele Falter
Tcs txt-r nrofkelth pcm m ol
111(1-gti-,1. alvidtsnde kig lsnrmhjertjg
End, men ilke vaa Und aabenbaret
i Sekjstuck Jeg hat endnu ikke glcmt
et Jndtryf fm sidfte Ugc. Jeg
vaagnede ved Midnatstid ved at
dire, at der blco kaldt til Bin
first im Mofkeen tæt herved og
senere im alle Sider.
Der qik et mægtigt Raub op til
Gub· Man bad ham otn at tage den
Pest bott, sotn kasede med tiltas
gende Stocke blandt baade tiqe og
fattigr.
»Gud et mæqtigk Gud ek mea
tiql Der er inqu Gud uden Gudi
Jeq vidnee, at Mut-tuned er Oudi
Proer Korn til Bin! Korn til
Ftellel Gud et mægtigt Der er
ingen Cud uden Gudl saaledes
lid M, og der fijedes til:
Bin et beste end Sian
llthsiedetteslmäidenstille
Midnattttme og bogefter shire det
gentaqet as Mennefker i Hundredes
vis, sont samlede sig til Bin i
Mofkeens Fotgaard, gjotde et scr
egent Jndtryk paa mig. Man vidste,
der var noget ufædvanligt pausier
de.
Neste Dag midte en af vote
Lasset pas Hospitalet her en as
sine Patienter i en Vatik. Gan for
talte Bogen, at hons Cjette var
fein knust og Tau tomt oq ide:
thi W Wirth Moder, en Dro