Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 25, 1911, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    .Yansheren··.
I Wie Nyhedss es Oplyts
singst-lud for det hauste Falk
i A m e r ik a,
Inst-et as
DAleH l«l"1’ll. PUBL. AOU8E·
Ist-M, Rehr.
»Das-steten« uvgaat hoet Tirsdag ongedag
Ins pr. Vorgang.
besonnen States i1.50. Udlandet Ist-O
Bladst ostaleg c Forstw
skstilling, Bemlingk klldressesomndring og
ander angaamde Blut-et adregsetes:
DAXISH I«T"«l’kl. PUBL. HOURE
Blatt. Nebr.
Redaktou Il. M. Andersen.
Alle Widqu «l ,Z«e!:!steten««s Jndbnws
About-singen ...mewondancer og Amtxe
If enhver Att. heb-g avresmen
III. M. Andetsen, Blan, Reh-«
Futen-d at jåjajr Muskel-Hee- as Eos-nnd
onus matten
Ach-entging Rates made known upon
sowie-anon.
J Tilsclde m llkegelmægsighedet veb
Nodtaqelseu bei-es man Auge til set stedltge
Vom-Ofen skkledk du kkke h1cklve, beves
man henrenbs Trg nl » T aussen-NO
spuken
Naar tsæserne usw-endet sig nl Fou. der
evertereriBad-Unten so- a: fsbe hos dem
sller sot at faa cylinan om du avemkede,
bebes De altid otmale, at Te san Stumme
mtntet i dette Mad. Der ml vcere til qeni
sibiq Nym
Allcredc bar man beutydet til
nwrvwrekxdr Kongrcs fom en Villion
Tollars ieoixgrcs, og .,-Lmaha Bee«
mcnen at der-Tom det demokratiske
Repræsentanthus kan forlænge den
ret meget mete, faa vil den inan
blive en 82,000.0«0,000 Qongres.
Zukkexszruftens Sagfsrek figer,
at dersom HøjefteretssTommer Har
«1ans Anfkuelfer blev gennemfsrt,
saa vilde vore Fængflet Tnart blive
overfyldt. Bel, maaske det var der
for, Flertallet af Rette-us Medlems
mer udtalte en forskellig Ansiuelfa
menet en Kollege.
Den japanfke Statsmand, Grcv
Okumai hat iflg. T-—e i »ijft.«s
med Henstm til Korea sagt: »Vi be
traqtek Missionckternes Arbejde Tom
et itott Verk, for hvilket vi maa tak
ke dem. Ogsaa vi maa betragte
Koreanerne Tom vore Brtdre, vife
Medfslelse og leiqhed for dem og
poa den Maade qsre dem til et
vix-selig retiindigt Folk.«
Millionæren Edward Hines lægs
get kkke Skjul paa, at han hat or
beidet for a: faa Wut Lonmer
valgt til Senator; men han hat
gjort det of bare »von-wüste Bevægs
grunde,.. Senator Penrofe mencr
ogsaa, at det var Patriotisme, der
drev Hines til at arbejde for Loris
met-s Balg. Vi fkal ikke modfige
denne Paostand, men blot udtale
Ønfket om at faa en god Definition
of Patriotisme. Hvo Lan be
visp, at Trustene itke er patriotisku
Mr. H. Skov Meisen, Form-J
ningssprer for Tan. Luth. But-J
Hause, afrejste Sondag, den 16 ds."
paa en Fortetningsrejse til Ton-J
mark. Den 20. afrejste han med»
Ost-at II fra New York. Pan Tit-L
basgevejen agtek han at aflægge.
Bei-g i nogle as Samfundets Me
nigheder i Øftm
Hans Adresse vil indtil omkring
vcd Slutningen af August Vcere:
Missionshoielleh
Lsngangsstræde,
Ksbmhavn.
For det 13. almindelige evange
Ifkk Myerske Fællesmsde i Upsalm
Sverrig, fra 28 til BI. Auquft (fejl
agtig angivet i sidste Nr.ti1 Is«
Aug-L er offentliggjort følgendel
Program: Fsrste Dass Aften by
der Erkebiskop Ekmcm og Dompwvstl
Lundstrsm Velkommem og de frem
mede Kirsesamfunds Repræsentanter
sparen — Nceste Tag Gudstjeneste,»
Iwor Bifkap Billing ptcedikek. Der·’
most Fotedtag of Konsistorialraah
Luther- Jngen personlig meisten
dos uden We; Bifkop Brun: Den
We M Wirksde blaudt
Wes W; Bist-w Betaut-M I
stieh
fortsasttcs med Fokedrag af Kon-!
sistorialkaad Hauleeiten Jesu Etit
i dan- Bctydning for Nutiden. —
Paa Mødcts sidste Tag holdes dertz
Widstjenefte ved Professorerue Alt-«
haus og Rudin og fortsasttcs med
Specialkonferenccr. Tor Tluttcs med
Gudstjcncster vod Vræsidrnt Bez
zel og .waprcrdjt·ant Ruudgrm —
:!!cødct-:s Hovrdipdcw or Prof. Ih
ntci-:-. Leipzig, Og Bjskop v. Scheel,
THIde «
WOR
Motmonerncs
Aandsslægtstab.
» Mormonvladct »Bifuben« af 13.
Di-. anførcr nogle Bladudmlelser
angaaende et Antichotmonellksdh
sum :)oldtes i Kontertpalæct i W
benhaon for en Tid 7jden.
Bladet anførcr fra »Genehm
Ider«, »Eocialdemokmten« og »Fei
«kcst-:s Ilvjs".
Tot er da good at man ikke
beyøvcr at nøjess med de .Uddrag
ak Nest-raten Tom Mormonbladet
Igioer os.
.,-sckristcligt Tagdlax« og andre
Binde leverede ogsaa Referat fka
Moder i Koncertpalæet, og de var
i hvcrt Fald enige am, at de Be
sviscm som Past. Thorsen og Or.
IFreece havde benyttct, og fom de
fremiagde i det nedenjor omtalte
IEftermødQ var regte-, Eaa de fo’r
ist-c med Saat.
Modet i jkoncerwaiæet stod, saa
’vidt vi Tonncda i en vis- For-bin
’de1!·e med, hvad vi ganske fort med
delte i :kr. 54 om Kampcn mod
Mormonerne derbjemme. »
Mcn hvad der jærlig interesse
rer os hcx, det er det Bevis —- ellet
Isdampmateriale Motmoneme hat»l
grebet tit. (
»Im mig, hvem du omgaas, saa
skal jeg fige dis, hvem du er.'«
) Marmonerne forjvater sig med«
herendie kkistendomsfjendske Bin-·
des Rest-raten og faa tixføjet »Bi-l
’kuben«: .,Pkessen fynes imidcektid«
Lckt have været«enig om zreeces Fia
7ko·"
Dprsom Bladet havde sagt
Smudspresfen i Siedet for
I,,Pkessen«, saa havde det maaske
f
OW.
j Mcn Tfikfelige Plain-, kom vi
llæfexz var netop enme om det mod
lsatte. »
I Men vi ffal hidsastte cnkeltc
Vrudfmkker of dot, Tom »Bikuben«
hemmen Tau kon vorc »Ja-few se.
Ihvilfen Aand der gaar iqmnem det,
,og derfra dømme om Mormonerncs
» Aandsslægtskah
,,Efstrabladet«: »Man beqnndte
faltsaa straks at glasde Tig. de intis
merk belliac Møder er Iltid dc
« morfomfte.«
! »Man Tet, at en si. F. U. M
spstetnc Im Amerika iTkst er Dr.
Insect-. bist bcntndests tiii i stn Kon
ftruktion ikke er vmktsmljg tformos
«dentlia er her udcsladt eret for
skellM fta dem, vi sendet gennem
f. Stö. Olfett Richards Logik! —
»Don felv faa megcst Tkuffet nd, da
W Slutningstirade Hvad vil
den dankte Regeting Aste? ikke,
fauledes Tom han nu i Aarrække
hat væket vont til det i England,
blev besvaret med et: Affkaffe Ksnsi
dristrn ved Lovl«
» SocialiDemokraten«:
.,Mormonekne forsvatede sig
bravt ( i Eftekmsdet i den lille Sasl.),
greb et Pat Gange de danske Pra
ster i Ltgn vg Petsidi og satte St.
Freece til Bergs. Diskussion bleis.
til Tiber Taa duldsam at Patiente«
var ved at wge i Totteme paaz
binanden.«
....... uden at Pressa-h der
skulbe dømme Partetne imellem,
formaaede at afgsre, om Mormoneri
ne, fom His. Frei-re siger, er For
brydere eller blot nogle Spekulati
ter i Religisfitet. " «
»Folkett Avis«: !
»Ved 11-Tiden sluttede det lus
kede Mtde, og Pressens Repræsens
mutet-. der var Dommete i Stri-«
den var alle enige om at Mor
monerne var de seitende og at Mai;
det var et Reverng for de luer
Missionsfoll « ·
Te auf-m Brudstykkek er Mund-f
smag as det Materiale, fom Mosis
monbtadet fotfvarer sin Seit med;
Merkunwtinwvihekveli
whe, —- det me et, at Pressensi
Reprerfmtmtta W fm var mig
wm at Normen-rn- sik as med:
MMMWW
«
f
l
i
l
blad« men ogsaa et Blad sont f.
Ets. »Jyllands-Poften« var af mod
sat Mening.
Tetv endet er. at Mormonekne
ved at forfvare sig med Stands
pressfen oq den kristendotnsffendske
Presse hat konstant-et sit Aandss
Tlægtskakx
Mormoncrne hat-i do senkte Aar
søgt at hævde den-s Agtelse ved
Zjdcsn af kriftne Samfund, og de
get Kmv paa, at vi skal agte dem
sont et kristcsnt Einwand
Men vix de vinde Vor Ame-Ists
«·aa mcm de ikke alone spge at be
vise, at der ikke nu merc indgaas
polyanichssckgtefkaber iblandt dem,
men di- maa kommt-r rent ud med
Sprogist og fordømme den Læs
re, sont de tidligcsrcs bar prakti
scrcst, og Tom de oildc prakti
Terc endnu, om ikke U. S. Lov
sorbød dem det.
To maa i dkst the tagct tagc
Affmnd fra Emudset og Zum-set
Te kan bruge Smudsvresfen til
at tale bannt om Jndrc Mission on
Ki. F- U. M. i Tanmakk: men de
7501 Vidr. at derved røber de blot
der-es Aandsslægtikab og fynker end
dnbisns i kettcknkpnde Mennefkers
Agnel-Te
Jud-re Mission og Kristelig For
enixm for unzu- Mwnd i Tanmart
Ism- 417okt og gar en Gerning, fom
— trodss den vantro Presse —- hat
rettænkende Mennchrrisk Jlgtdlsc
Tenno Arcer kan bverken Mor
moncsme eller den med dem Hands
duslasqtedp PcmJe bprøve dem.
d---—
Gary Indiana.
Eu modetnc Vidundctby.
For sein Aar sit-en var Egnen,
book Ascicvigansoensji Zydipids be
rører Indiana-;- ziyfh en sdeZtræki
ning af itiftende Zaudduner og for
krsblei Egekmt — ligejaa tde og
tiancjadendey lige Taa unyttig som
Zibiriens Etappen Saa kom,,United
States Stell Cotpokation« med fin
Billionisdapital og jin Hm af Jn
genisrek og Arbeit-etc
Tsisie Mænd udfsktc et Herku
lcsiArbejde Dr boktledede en Flod,
flnttede ZW Mit as Jetnbanespor,
uquavedc en Hann, ryddede en Skov
og belagde Hundrede of Artes af
den nsgne Sand med et lag Fragt
bak Muldjord. De anlagde 20 Mit
as bkolagte Godet og Erment For
toiigr, bnggede Arbejderhjem i Hun
dredcvis oq fokfynede disse med Gas,
etc-Miit Los og et fortrinligt Klo
afiniient «
Lange nusd Ecmnden anlagdes
m 1» Mit lang Ida-de as Zmeltcovi
m-, Ztøberick og Værtfteder. Tisse
var alt lcmge vasret i fuld Gang,
oq de mange Arbejderboliget or for
iasimft optagmy saa der ftedse man
Wams-:- flere. Ta jeg forleden pas
Tcrcsdcs igcnnem Byem Taan Hase i
Entsievis undex Opfsrcslfe. ;
Tet er imidlertid itte bXOt for·
tin hurtjge Fremvækft og sit moderne
Burg, at Gary er mastkelig. Det;
mærtkligste of alt er dens Stole-·
system. ;
Alle-rede medens det fstfte stoke
Arbejde med Byens Anlasggelfe ftod»
paa, tom der en ung Lærer ved
Naka Mm. A. Wirt til Stedr. Han
com til at tale med en af de leben-;
de Jugenister, Arthur P. Melton,«
og i Santtalens st udviklede han
for denne nogle faa nye og mærtelks
ge Jdeer angaaende BIrneundervisi
ning, at han blev opfordret til at
fremlægge dem for Stolecaadet I
Dset fsrte til, aMr· Wirt blevs
ansat iom Stolesupetintendent og
W Inlednins til at realisere sine
Jdeer. IIIqu er, at man den Dag«
i Dag hat et merk fremsiredent Sko
lesystem i Gaty end maaske i nogen
anden By i Werden
Mr. Wirt holder for, at man for
at holde Bsrnenes Interesse og fm
dem til at blive i Stall-in til de op
naar et tilftedssiillrnde Udhytti, maa
byde den enkelte det, iom han eller
hun netop er anlegt for. Derkor
findes der i hans Stole-r ingen
fast organiserede Klassen men den
enkelte gives Anledning til at gaa
frem, fom han kan bedst.
Et andetGrundprincip ek, at Sto
len bist ikke staa ledig 3 Maoneders
af Anat-et og de halve Timer hver
Dag. Den bst wdnytteg sont ensY
hvek kmdeu Fabrik. Ved Gen-«
Wistelie as dette Prineip apum
han kkke alone at give den enkelte
Elev stsrre Anledning til Fremqanws
wen vcd Afveksling mellem de for
fkelliqe Virksomhedcr hliver det mu
ligt at rumme et meget størke Antal
Vorn i en given Bygning.
Tit en Stole cftet Mr. Wirts
Plan hørcr imidlertid meget mete,
end man er vont til at tasnke fig i·
Forbindelse med en Stole. J »Ernst
Eon Erboo1« i Garn finde-s faule
dcsts fuldstwndige Vasrkftedm hvor de«
sorskelligc Haandvsærk katx lasrchI
et Troste-ri, hvor alle Stolesystemets
Tkyksagek laves af ielve Eli-vorne1
en AndelssVuth hvor Stole-materi-«
cl m. m. fokhandlcs, og en Bank,1
der modmger og ndbctaler Pengew
Tom en anden Bank —- altsammrw
drevet of Skolens Elevcr under
Lasternes LedelTE (
Tot or en hol ny ..Børmsverden«.«i
Mr. Wiri er ved at frecnstille, og
det vil vwre vel værd at lkkgquærs
fis til, Ovad der kommer ud as hans»
« .
AVTMZL
O. Zkov Nieisen
New York, 2«. JuXi. 1911.
Vogaameldelse m. m.
(
(
!
i
!
l
I
i
I
!
Trinitatio Ecminarimn VIII-—
WH. Ton ferne Inn-se Umste
35713 E Amerika Rom sog tian Llnr
Q: Fröscu til den Intlnsthe nirka
dxt dmsike Fett-J Sinn-je i Alme
:·k.'.1 Jls P. ? Mich Forsmnder for
Trxrsjmisk Zotninarinm «L«Lajr,:!keis.,
Taniki Untks Buhl qusix WH.
g
Enniechi iasnss Pack Titellsladet
as It chkskrjsh Tczn ndtdm i For
Oinche kned vor Stole-:- anilcknnh
Der Imij er Lwidt j Main Lebt
Bogen er et lille Pragtvasrt paa
« Biber-, Glanspapin manqe »Bit
zcdfsxx djsat LntYlaq nnsd Etlic
7norc oTv., ofv. Etriftet giver en
klar Lversiat over det Arbeitse,
Tom en Flut as vore Land-Inwiku
bar over i Amerika for at owns
gc Ekdlesaqen i den lntberske nir
te blandt den dansk annsrikanfse
Elasqt Ton kostet 50 Cents on
faas bog Prof. C X. Hausen, Blair,
Nebr. Hvert Ojem bar eje et
Efsetnplar as denne Bog.
Past. Vig kalder Trinitatis Se
minarium et «Æreminde for dan
ske Kristne i Amerika«, og han ef
tewiset, at Stolen hat kostet Sam
fundet «ca. 5—t,000 Dollars, og at
denne Sum er iamlet blandt en kir
kelig Befolkning, hvoraf tun de
ferneste can kaldes velhavende.
Da jeg hskte, at Pastok Bis
skulde fkkive dette Festiktift, sit jeg
mine egne Tanker derent. Jeq vids
ste not, at der vilde komme et dyg
tigt Stkift fra hans Haand; men
jeg taenkte paa, at han i en halv
Snes Aar af Stolens fskste Til
værelfe tilhsrte det andet danske
Kikkeiamsund, og at han saaledes
let vilde komme til at se paa dcttej
Stolearbejde gennem »den dankte
Kittes« Briller, der jom betendt
er ftcerkt facvede, og at hansFrent-(
ftilling let vilde faa et Auftrag
deraf.
Men den Bekymring Lande« jeg
have spat-et mig. Nu ek jeg glad
ved, at Past. Vig bleo Striftets
Fetwa thi faa vidt, feg kan
ie, hat han fom en, der fsk stodl
uden for dsette Stoleakbejde, men
nu staat midt inde i det som For
standet for Stolens teologiske Af
deling, bedre end nogen anden das-!
ret i Stand til at tage det rettel
Beftik og strive overensftemmende
med Birkeliqheden baade om For
tid og Num. I
Vor fern og tyve Aar gamle Sfoil
le ex et Mindesmætke, som toller
baade Tat og Zpørgsntanl«
frem. J dct svundne Kvart Aar
hundrede hat Gud ladet et Arbej
de blive udført blandt vurt JDH
i Amerika, det basrer Stolen Vio
ne am. Der blev lagt ,,Grund mcd
bange Kam-, men Herren lod det
lykteh den lille Spire er bleven en
anseelig Mann-. »Fader og Moder
forlod os, men Herren tog as op.«
Der ligger Tro, Bin, Arbejde og
Offervillighed bag ved det Mindes
mærke, som Trinitatis Seminarium
dannet paa Bakketammen Veft for
Blatt-. Lad alt dette kalde Takt-n
frem!
Men nu ligger denne Prasstestole·
med sin for-berede Afdeling og
sit ,,colleqe« der. fom et Arrest-ds,
til den opvokiende danst amerikanske
Slæat De liebste og starkefte Vase
er vnndne for en and Del af dem,
der hat bygget og opholdt Stolen.P
Nogle af dem et allerede under
Muld. Post Vig nævner nogle:
P. C. T. Musik, Niels Jsrgcn Pe
terfcsn og Marcus Beet. Jeg kunde
foja folgende to Priesters Navnc
til: M. E. D. Rohr og Laut-its
Matbiaseu
Past. Rohe var med i Ekoici
arbcjdet fra Bcgtsndelfe og niste
dct mechn Interesse san deiwg
i Ekolms Jndoiclsc d. Li. Okto
ber 1886 og gjokdc vcd den Lchiqs
hed opmasrkfom paa, at den Lille
Flut paa 28 Mcnnefkcr ved Fisch
i Omaha to Aar for var nn dienen
til en anscclig Forkamlinzx
Post Mathiasem der aldriz XIV
havde gaaet paa noan anden EIN-;
end en Axmucskole i Tann1c1kk, vors
m vorm Ven af vor Zioiesag II
han Iik Hast siu Tel i dct Mi- umk-i
nemmeijqe »Ist-beide at indsamle Las-T
rorlon, mon kmn giokde dcst og on-i
dct med Wde og med Der York
bam efendommeliqe jndske Emilj
seid am Flusscicr OgsaiI :::l
lnndx Nin-ge Taansr i baue LIM«
Og en as Studente-me Eprtaltes mig«
: Ein Tib, at book des end kzxxxdc
komme i prlmszs LIMan um«
Etcd Var dem kcrrcrc end Cum-»F
Bljtssis og et West-g Ims .I.Ikatl«1ja:m.l
oZarr lnndr vi7c dem im meaer
Jnt.src:«7-c m Forssnarise at «- dro
.:k--r- THE Imm, m bat-. lunkc Ein
tij dssgui »Yoro dan alle J usmc
Etxtdcntpr ::u man lsiivcs mcsgct ins-.
drc m Mariaer Vrcrstcn end vi.
gamle bar vcrrct.«
Andre kundi- etwvnes, mesn sea«
man ile fortsastte i den Zitter.«
Mm vil Im den opvoFeUDe Zkæ.1t«
aaarr qodt med dem- Vitnd. den«
Efolky Fortidcn tcftamentcrrr den
tit! Js, da m» inge» vide. Frem-?
tiden maa bcfvare Dahn dettei
Ewmsmaal: mcn lade vaske tnedi
at spat-ge kan jm Me. z
Tor staat om Israel i Damme-r
tidm at dtst tjcntc Jehnvm me-«
dens de gamle, der havde Tet Her
rvns ftore Gewinst-n lebt-da men
da Toben havde bottrtsvet de gamlO
»Um-de Israel det onde for Bet
tens Øjne«. De tog ise Amen op
men vandrede estrk Bat-lerne I:
Afauderne.
»Historien gaak Krebsgang,«
hedder det. Gib det ikke Milbe MA
fe ind her, men at de unae maatts
vllle fortfætte paa rette Bis del
Arbede Tom Rvdningzmændene af
leverede ttl dem.
»Naar J faar hakvet. hvad de hat
Plsjet, da faar J at vide,
Hvad de hat dsjet.«
»Har) Salt J edet frlv, og hold
erd med hvcrandke«. »Bei-r paa
Vagt over for alt det, fom vfl tage
Saltet fra edet og lebe eder til at
sætte Arven over Styr.
Jvak Marias Hausen.
----— J
.,Skal jeg drive Mission?
Ja ellek Nei«.
Efterfølgcsnde est et Ildtog as det
Itdste Kapitel af et lille Zirift med
ovenjmaende Titel, Tom jcg hermed
gerne vil anbefale til voit Zoll
Det lan faas fka vort Forlagshug,
Dan. Luth. Publ. Haufe.
»Hvotledes ital jeg bit-re mig ad
med at dkjve Mission? Skal jeg
lade alting staa eller ligge og iaa
drage nd til Hedningerne?« Jeg
sparen Ja, ander visse Omftændigs
hederl »Garn- ud i al Verdenl« dis
se Otd talte vor Gerte Jesus Kri
stus ikke til alle iine davætende Ti
iciple, men tun til fine Aposllcy ogI
dct var derfok heller ikie alle hans
davætende Dijclple, der dtoa ud
iom Missionæker, men tun Apost
lents m dr, der faltcs iig kaldede
dertil.
Tone man vi ogiaa i vore Daae
mærte os. Falk-r du i dit Hier-te
Kalt-et til at blive Missionasr. da
raadfsr dig itke med st og Blod,
men med Herren! Faler du derimodz
intet Kalb dertil, men wertimod et
overbevidft om, at Herren ikte vil
have dig ud i denne Geruhig da
bliv du tun tolig hiemme — men
driv Mission alligevel ·
Hvorledes ital ieg gøte dettei
spsrger du. Jeg sparen Paa to
Maul-er — ved at give og ved at
bede. »Ur-erl« Hvor ofte san man
itke htke denne Ohiokdring ved
Missiousmtdernr. Mtslimn kostet
Me, UMtmslelikaberne tkænaet
til maus- Pengr. De M stahiq
bebe um Benge.-Vor Hex-re Krisms
er en underlig Kongm han er ri
gere end allv, ham hører Solvet
og Guldet til, — men her paa Jor
den er han end-m bestandig fattig,
han lover mest af Almiefer. O, giv!
Men Pengcne er ikkc Hovedfagenx
man kan ikke Ins-d Pengc købe en
cui-sie kigtig Missionær, heller ikke
ct cui-sie Missiotissresultat Lad Pen
gene not jaa meget rege-re Verden
« Guds Rjge reget-er de Ikke. Me
get vigtigcre end at give er det at
bede for Uliisskjonm Bed om nye
Missionasrer og ded for dem, fom
allerede staat i LlrbejdetY Herren
Ihm-. - »Weder Dosten-J Horte-, at han
udsitsndc lerbejdkke ti! Hin Opka
g AND no sfal dir gives dredc
Pun! lud opfmdrcr aucr og otter de
ttoende til at bedc for hanc. «En
rctiasrdigcs Von formaak megrt, uaar
Den er aworlig«.
Der bliver dedet ait for lidt for
Missionm
Hvad er ve1 lemin at give til
LIZiinmnen eller at bcde for den«-?
At give er selten-, end at bede. Jkke
csnhver Givcr beder for Missionen.
mcsn entwer, Tom virfcjig bedct for
den, vil ogsaa give til den.
Last at bebe for denne state Sas,
m du vjl Dann laer at give til Den
For at Du Sau drika Mxisiion Hek
ipjemmrfm er dict nødvmdigt, at
du kendek Missionekr En stor Tesi as
den Manucå pass- Teltagelse, Tom
:!I«’-—:s-«is.m-Jnm.’usr sva de Kriftmy
sfnldeis Nordens-seh om dun. Bissøg
den-for fijttia LUciå«7i011-.-ti111esr, fksb
:!·«’i-:—s«jot::-«"Fri7wr ca hon ists-MERMIS
Lsxadk s..-iirfcs sog Rolk«, Tom kcdjges
rrs of Pafwr »Je. Don-m Minueaoos
lis, Minn» anbefales). HvorIedes
Lan du Haue Gmliabcd til en Mis
sion, disk-sum du intct heb om den?
Mesd Rette beddek det: ,-övad feg
ikke ved, gsk mig ikke hedk Last at
kendcs MisTionm dens Lande og
Rolle-send den-Es Icrbefdere og Ar
bejdcs. den-s Vansccliabeder og Re
saltem-r — og du vil blive varm
for Saum Er du da selv bleven
dami, vil du ogsaa sage at opvarme
andre-. Du vil take om Missionem
tbi »O Hirt-MS- Lvekflsdighed talet
Munden«. Nqar anesket kommet
sammt-n, ved de ofte Me, hvad de
ital talc am, oq de talet faa om
Pest og Bind. Se, Missionen er ei
intewssanf Somit-femme for trer
de Nimmst-er
Hvorfok drjves der Tau lädt Mis
sion? Hvorfor manglek dkt faa man
qe Stedet pao Interesse paa Gavet
oa ma Bsn for Missionen2 Dy
best set fordi der satte-J Tro, der
sattes Krifmek Man bildet fis ind,
at man trot, men i Virteligheden
ttor man Me. Dei er tun en ind
bildt Tro. Sand Tro viTek iig og
man vise sig i Kmlighed til erlses
ren. i Lydiqhed mod han«-E Ord, idet
fokeliagende Also-Ida i Lydighed
mod hans MisTionsbefaling Elfter
man Hin Fressen Taa vi! man ikke
spae Udflugter, Iaa findet man ikke
pna Undfwldninger, mcn san kræns
der ens Heim for hom. som hat
stiftet Missionem og san driver man
Mission i bang Nenn Man ved,
bvad man hat Wiss-sinnen at takke
for, og man tokker 701 den. Man
ord, hvad man bar i sin Frelsen i
sin Kriftendom man bar etfatet
dens Volfignelfc oq san fsler man
fiq drwen til at bringt« det gladc
Budfkab am Frelfen i Kristus nd
til dem, fom endnu fiddet i Møkm
og Tal-eng Magst Hat du væket
sog, og hat en bestemt Medicin hinl
vet dia, vil du da itke anbefale den
til dem, der lider af samme Sim
dom? Ja, dct vil du stre, dekiom
du da ikke hat en Stett men et Bier
te i Bkystet. Naar da Jesu Krisis
Blod ved Troen paa den enefte erls
set hat friet bin fm den sites-stetig
sse qudom, vil du da ikkis love og
oa pksse dette Bcod eller hjælpe til,
at detg Pris kan blive baqket til
Verdcns Ender? — hat du end-m
ikke crfaret dettc Blods Velfignelfe.
eller med andre Ord; hat du endnu
ille den levende Tro, 7om Lager Je
sus og al hans frelsendc Naade i
Favn, faa bed am denne Tro. Dei
vil du gar-C fom snskek at eie den
og du stal visfelig ogfaa faq den
Har du faaet den, faa ital alt »an
det not komme i Lavr. Sau vil det
ikke ver-te vansieligt for bis at Ef
gste, om du skal drive Mission ellet
ei. Da vil du fuld of Gliede spare
«JA- les vil bet, fordi Jesus vil det.
Jeg maa gsre des thi Mti Kett-lis
hepwmaekmimosiesroudaocs
f