nagen stmkt udvillet Skelneævm
For en nogenlunde lkarp Jagttager
maa det jo straks blive flatt, at en
Sammenllgning mellem Young og
Luther er umulig, dck disfe to Mænd
i alle Punkter staat hinanden saa
fjernt, at alle Vetingelfer for en
Sammenligning mangler. Vriqham
Ymmg fremtkæder sont Prolet, del
gor Luther ikke: selvfølaeligt kan
Luther ikke dømmes I"om Profet.
Vrigljam Young optrwder Tom Eeer
m Aabenbarer: neuer fom Luther
aldrin har givet sig ud for at verre.
Brigham You-m foregiver at væ»re
kaldet ved direkte Wabenbau-ing: Lu
ther derimod breites og laldes ved
Fordnbelfen i Gudg Ords Vetragli
imm. Vrinlmm Yomm rokker ved
Bilselens Avteritet og Æatbed og«
panfmor, at hnns Ord er Guds
Ord: Luther fastkwlder, at Guds
er alene finde-J i Vilselen eller den
lvelljge Strift, at dette er den eneste
Nettosnox for en Krisis-usi- Lære ogl
Liv. Bring Youan Cremslaar soml
forman Grundlæaqer af et for-i
disk Zion: Lutllers Maal er en non-«
deliq Fornyelse nf MennefkehiertetJ
—- et Guds Niae i den el«1lelte.l
Vrialmm Volum stiller Eig op som.
verdsslig Leder. af7011d1«er jig og pur-I
difer et Fwdets Evmmelimn, — en«
llrifkuH, fom flol findt-Si og tilde
des i Ørkeuem Luther bliver en?
aaridelig Leder oa Drædiker en bi-:
belfk og allestedsnmrværende Kristus,s
der vil tilbedes i Annd og Sand-H
bed. Briqbam Volum stiller Mississ
Ii,1e med Mennefket Luther prkedis
ker med Vibelen, at Kristle er GndJ
Imin i at Essig-her " s
Im den sanfte
Siudeiitet-Zaimfotcnittg
» modtaaet folgendcz
LUUT at vasrks lommet tilbage til·
Tamnorl, solt-r de dankte Stude
tersEnnqcsris Trang til cndnu en«
Gang at rette en Tal til alle og en
bvesr saavrl blondt DanfksAmokikass
Mmcs fom blandt vorcs llnndincwilke
Brsdre og andre Amerjlanerc, der
vistc Interesse for vort Vesøa og paa;
den ene eller enden Manch bidrogl
til, at vor Amerikafwkd bchv den fvr
os faa ufomlemelige oa minderii
ge Matt-endet
;
I
l
s
l
P. V. B
V. Ehristopherfen.
Kobenhavm 20. Juni. 1911.
En lille Bemætkniug.
J Henhold til ..ka.« Nedjz An
mcrrkning til mit Brev til Pastor
J. Pedetsen i .,Danskeren«s Nr. 52,
vilde jeg gerne oplyfe, at det kathol
der fig, som Post. Anderer forma
der.
For nogle Aar siden blev der
sagt til Nedfkrivisren of disse Linier,
at »den luthetlke Kirkes Gudss
tjenestek ikte var andet end en
Fotmf
Under næwærcsnde Omitmndigs
heiser aniaa jeq det ikle for mig
tigt i den Sag, sont nasvnes i mit
Brei-, at raqupstge »Den fore.
daane ev.-lutl). Kikles Blut-»O Ne
daktion Visielig er der intet, fes
nsdigere vilde end ftride imod Gut-.
Mtsn —- jeg faldcsr ofte, forvildes
inutlig. —- Vort lckre danske Folk
og vor dyrebare lutherfle stier erl
mig endnu treu-: og fokuden denl
Grund, som er ncwnt, til at je send
te mit aabne Btev til Past. der-s
len gennem »Danlleren«, var der-;
oglnq en anden Grund, den neinlig,!
at det muliqt luntze blivc til Bel
signetse at san m Dufteise as del
omliandlede Sporgsmaal i »Dan
fkcren«, fom so har met-e Spalte
tuni end ,,V.l.Kbl.« og gerne velk
villigt ftaar anbent for a. lgn. Mon
ikke flere knndcs Milc- lidt nie-re Op
lysning i de omhandlcsdc Sporn-I
maaL end de er i Veiiddelie af? Da
mon tkke »Den fort-noch danste ev-»
lutly -Kirkes·« Pkæiter lunde give-(
os stakkclö vanknndiqe Menneilcsbsknj
lidt Oplysninq, dsrlom de vildel
vers-e saa venlige at gsre det? (
Dei lan jo nok sigeö og hcntys
des, at man ilke bar lpøxge Md ogi
Blod til Naads: Inen — er vi Mensj
neller da ikke fat her l Bei-den af»
Mad, for at vi lkal hfælpe og stle
hvomndre2 Og nam« «de «Øvriqhe·;
der loni ere , ere as Gud,« er da«
lau lkte onsaa de kriltne Mentahesi
der at Gad? Og er det urlgtigt i et«
lau vigtigt Spargsmaal lom del
vmhandlede Ortes-macht om den
vhellige Daabs og Nadvers Sakra
menter), at raadlpørge f. Ets. »D.
l· K’bl.s« Reduktion? naar det er
den eneste Plads (menneskelig talt),
man tat vente at møde Kætlighed,
Teltaqelfe og Forftaaelfe?
Er de kristne Menighedcr ikke til
for at vasre os Syndere til Oplyss
niim og Veilcdnina, fkm gaar det
lmmt over min Forftond og belt ind
i Prasftcskrs. fom man Wer.
«En umkan
——W—
Kredssungdomsmødct
i Buck, Wie-» fra 2.——4. Juli i St.
Petri-s Mrnighkd.
Oppe i Skovcgnene ved St. Pe
tier Mirke i ant hat-de illkinnefota
durchs Tat de- nnge Eman og for
ndcsn den store Masngde af danle
llngdonnjmn har sit-« Hjcm paa dis·
sc- Egne var der adfkillige unge- med
fra are-dsan zllkenighcdcr. Her i
Skovcnex bvor Solon jkkc dazu-r jlet
fan meaet Tom paa Pnrriut, havde
man ugsaa nennst, at Warmen ikke
vilms bljvc san trinkend-U men Zo
lm tun nn ikke dct Henjmh den bagte
blot vix-k, hvorfor dct da vgsaa blcv
InmJt Damit «
Einmaq Formiddag smnledeszllngs
donnncn oq .«8«iirkefolkist i Et. Peters
Keim-. W. 1« var der Striftesmaal
on :13advcsrtalon holdtes af Etcdcts
Prasft Paftor Ein-. .Qrogl). J denne
lsskstoncdo Prasfusm at man mumie
fkelij talt kundv forlangc det’uri
knotige af Nim, man skulde lukke fin
Mund vidt ov, og Nnd vilde fylde
den. Eiter Skriftetalen prwdikede
Wohnsan nnvasrvnde Formgnd, Pa
smr J. Eimonsen over Tagen-s
Tem: Tot tabte Faar og den tabto
Priman Gan udviklcde, hvorledes
man kundc vwre tabt uden for Kir
kcn, mcn ogsaa hvorledes man kun
de værc tabt inden for selve Mcnigs
heben· Det hjaldt om at lade sig
bcere af Hyrdem med ham skulde
man not erfare, at det bar; thi han
lagde den ftaerke Skulder til. Eiter
Højmesfrptædikrn optogcs der et
Offer til Missionem hvorefter Krebs
formanden ekklæredoungdomsmsdet
for ital-net Saa famledes man
det stod hattet
Om Estermiddagen Kl. 272 tog
man fin Plads om Talorftolen paa
Fefwladiem oq efter at Salmen
»Stor or du, Gud,« var assungem
talte Kandidot P. C. Poulsen over
Tm unqcs Maul. Gan paaoegede
hvorledcs det qjaldt om at fætte sia
tre Maul, idet der baade var et
jordifk, et intellektuell oq ct religiost
Maul, fom fkulde naas. Kun ved
at foa Klarhed over dct religiose
Maul fis man Øjnene ov for Der
liqhedm uden om os og for Gud
som Skabisr. Maalet var at blive
Kristus lia.
»Opraab til Hirten« blev dereftet
sunget af Mcnighedkns Saugkot,
san sang Forjamlingen en Salme,
hvorefter Pastor N. Coklfen, Su
perior, Wis» talth over Emnet: Den
unses Farer og Fristelfek. Man
maattcs værc blind, dersom man ikke
kunde se det Misforhold, der var i
Antallet af unge, der kom i Wenig
hedens Forfamling og faa det Antal
af unge, des oorlig konstruiert-des
Pastor Corllen lagde de unge paa
Sinde, at de stulde væte omhyaah
lige i Balgct af Wonnen de fkulde
holde sig bot-te fra de tarveligeForlys
stellen bvori det var met-Je Gift
end godt og endrlig vogte fig for den
daarlige Litteratur. Med færligt
Henblik paa David 91. Zolmcs an
bofalede Pastor Carlfen do unge at
søge hen under Guds Noades EkfuL
qennem den vcdholdende Bon, den
vcdblivcnde Lassinng of Guds Ord
ou i den hrllige Nadvet
Este-r Talen fang Koret: »Von
den skønne lvfe Strand,« og man
satte fis da om Aftensbordet, der
var dastfet med qodeNetter. Te unqo
fortfcsnisr Tat for dct pasne Arrange
ment. Tor var oqfaa rig Lejliqs
heb til Samtle da man havde
godt et Par Times Tid fsr Akten
mødet bcsayndte. Der blev sitert
ogsoa knyttet Anstalten som vil faa
bestes Betydning for Fremtiden —
boade for vedkommende fer on for
vor Mrke
I Sols-n var gaaet neb, og det var
knapt saa trykkende fom om Dagen,
og Forfamlingen kunde detfor uden
Halt for meaen Gene msde ved Akten
lnmtlset Her holdt Pastok Ap. P.
Beck, Hutchinsom Minn» et Foredtag
lover Emnet: Et krifteligt Ungdoms-J
arbede og dets Betydning for Gudel
!Rige. Foredragct var baade op·
Tbyggeligh Imerigt og interessatztj
Teksten var: Arbcjderne i Vingaaksl
den Mat. 20. J et Billede bescrev
han, hvorledes hcm i et Syn bavde
set en Ungdomsmark bevokset med
Vantroens Tidsler, Materialismens
vildo Vog, bvorledrs de vilde Dyr
pan Vortrage-me bnserede, og hvors
lodes Lasternes grimme Slangekrvb
edelande et ungt Mennefke oft fyldte
chnaslernc. »
Sau pegede Pastor Bock paa de
mmesi Dlrbejde for de unge, og hcmi
Dem-do pcm Arledeknc, hvorlrdesF
dei; jfke kundc hierika at Tættcsj
døde til at arbejde, fordi man sau·
ifke fik nogcsn Ting qfort. Angaaende
fclve Arlscjdeh faa var den førfte«
Omavcs den at brydcs not Land, ogl
der strldcs pløjes mcd Omveskdelfens«
PMB fordi Herren alle chne bødi
alle iUketnIvfker at omvendc fig, vg«
det Hunde ikke nottc at bringe de bare
Fwndrn döt vil fixusz Lplysningisn
Var ikkc not, mrn dot var dtst gamle
Budfkab om Jem Mast oq Naade
om Jes» sicisrligbcd der Tkulch være
Hovcdmidlet Talcrm havde set
lworlcch man paa de storc Agre
bude mange- til at Most-, og skuldes
der ndrettcssrs nogct mm den cmndelige
Ager« faa var km Mond heller ikke
"nok, endnu gjaldt dvt at huka at
’.søstcn Or stor, men Ilrbejdeme ded
blivende fan. «
i
Forst sent stiidteszs Zeitagernezøns
yAftisik isten um« par cui-U- om, at
man Invdc hast en ueisiauet Stdn-.
dan, km at der kmvde lndt mange
gode Ord, sont det nu qjaldt mn at»
bevcms og leve einst-. :
:!Is’andag Formiddog nmdte UngH
domisnmdets Telmgeke med friske
msmfter og m) Hørelnst for at lytte
til Postor A. Hofgaards Jndlekmingl
af Sinnen Ten nnge i HjemmeLz
Han nasvnte i Talens Lab, hvorledesj
der var adskillige unge. som Use-«l
frem forngtede deres Hjem, og som«l
saa forlod Hjemmet, hvorledeg der
var ande unge, som maatte Torlade
deres Hjem, tvungen af Otnstæridigs(
bedeute-: men for den troende unge
gjaldt det om ogfaa at være et Salt
. i Hjemmet —- uden at være det paa
en anmasfende Munde.
Eiter Jndledningen var Ordet
krit, og mangt et godt og betimes
ligt Okd lød om Hjemmets Værdi
og Minder-, og vi har en Anelse om,
at Varndomshjemmet fik mangen en
kær Tause: wen der blev ogfaa pe
qet paa, at Tankerne skulde umstri
tes i Birkelighed.
Ved Modet om Formiddagen blev
det beftcmt at man vilde føge at
oprette et Kredsforbund af Minne
sota KredK Ungdomssoreninqer·
Pastor Th. P. Beck, Hutchinsom
IMimk bkev vatgt Tom deu, der stut
«de føqc at forderede Zagen. Man
chwde fundet, at Atlantic Kredsfoks
Ibund blandt de unge derude havde
Ort-tot til ftor Velsignelse paa forskeli
sligc Maader, hvorsor skulde de unge
i Minn. Krebs san ftaa tilbage.
Mandag Eftermiddag var der at
-tet Mode-, og her fkulde Paftor N. P.
sCIemmensen indlede Sinnen Mknigs
Fhedens sopgave over for de unge og
sde unges Pligtek over for Menighes
z den. Paftoren mindede om, at
«Meniqhedens Fothold over for de
,enkelte Mennefker skulde være et
»Modetforhold, den skulde op
drase de uuge og være et Verm for
dem mod alt det derude i Verdru
bvad enten det nu var Kødslyftcy.
Livets Hoffckrdighed Materialismen,
eller bvnd det nu var. Det var me
’qet kedeliat, at Præster og Sandagss
fkolelasrere skulde blive nødt til at
lasre de nnge For-unt for Forældre,
der lever deres Liv i Verden, men
man maatte gute det for at værc
fand. De unge skal interessekes
for Meniqheden oq dens Arbede
Um de fkal fasttes i Arbede tbi drt
var io dem, der skulde ver Akt-ta
gerne-.
Angaaende de unqu Pligter.
faa lød det, at da den ungc var
Søn eller Dotter as Herran Menias
bed, som var deree aank stiac Moder.
«faa skyldte de ungzs hist-de ogsaa
Lvdfahed og Kærlighed, ein« sdcrs
Mrke og vær med til at basre Wde
’Kirke: thi ganfkcs vift er Guds Ord
«og Naade fett, men det kostet Penae
at sende det ud. Spsrqsmaalet
var ikkex Hvorlidt tun jeq anes med
at givef men dvormegets Tit llut
I
«
·
l
-
OOPENRÄGEN sNUFf
SARAUTl FOR KVÄLITET 00 RENHEU
LVPENHAGEN sNUFF et- tilbetedt ak den bedste garnic, rigtz M Us
..· zu I-: c BIadtobak til hvjlke kun saadanne Ingtediensek er tilsat som er naturligs
. toffer til Bladtobak og absolut rene Aroma- Ekstrakter. sausmalingspkos
s«:.:: Jj cholder Tobakkens gode Bgenskaber, og alle de bitte stofker og syst-.
sc n Rades i naturlig Bladtobak botttages
DI)IINHAGEN sNUFF Es J: N BEDSTE WDE TIL slcRÄÄM
NUSNING
.0—-.s-unilc as Gatanti i hvsc
««»W«H cupcqhzgeu still-E W W- IF-- «
—. . .- . -. .-. .- -».----— -.·. .-«.«.·- w.
q-. «-M, , «, - »o- «·-...- ---«.
rettcde Pastor Elementen en Appel
ti! Dis ungc om at give-E sig felv til
et rinn- dirckte Arbefde inden for
seit-nur«
Wafmr Bock fra sZutrlzinsom Minn.
toll-s derncht vom Vrtingcstfchw for
n: not Annan llIIgdomstid, han
mindede om, at Ungdomstiden var
Nrundlwqqelspns Tib. og at det
ninldt om at bnme Kræfterne baade
i Oft-m, Etat og Kitte. Skønt MI
dcst tmf lasnzse ud, saa var Folt dog
ifo Imttc, tbi man var interesserct
i Sinnen-Ich oq et«aandc-lig interes
sant Einm- kan ogsaa biaslpc til at
skcrrms Sørclystem
Lm Aftrnen vrd Mødet i Wirken
tust-e Pastor Hofgaard og Pastor N.
Haus«-m Minneawlis: men da Re
ferenten af ovensmacnde ika var til
Stde bar bmpsøgt Oplysning der
om tms andre.
Patron Sofgaard talte over Emnet:
Nassten en KristeU Førft mindede
ban om, bvcm disfc »Na-lieu Kri
sis-M var, og hvad Manglerne ved
dem vore; dernæft hvortedes det gaar
saadanne »Nær-vcd-Pers«oner«, og
endelig, hvad de stulde gøre, fordi
,,na-ston« ikke kan frelse dem.
Torefter talte Pastor Hausen over:
»Ist-dujkmcmisksfionensks Vemdninq for
den unqe og den unqes Vetndning
for Schningcsmjssionm Hans Tekst
var Llpoftlrndss Gern. 2, 89. Vers.
Forjasttelserue tilhørct baade oder og
edvrs Vørn, og de unge er jo
netov «edrrs Vørn«, og derfom de
unae var Guds Born, saa burde de
arbefde i Guds Nim, ikke alene
hjemme, men oqfaa ude. Hedningei
missionen havde haft stor Betydning:
tbi uden den var Bei-denen i Mørke,
oq Jesus havde givet Befalinq til at
drive Mission og Verdcn ttænger til
den· Vlngaaende den unqu Bei-od
ning for Hedningemissionen melatte
man huske, at Ungdomstiden var
Veqejstringernes Alder, og de unges
Frcmtid beroede paa den-s Nu
tid Te Unqe var dem, fom maatte
fylde og forfjcerke Arbeidsstykken Vaa
Hedningemmkm de maattö csre Li
vvt paa Missionens Alter —- Vi an
dre maatte oft-e Pengene. Der
trwngtes haordt til Arbejdere, der
Ivnr 1,000 Missionærcsr paa Hednins
’ncsmisfionsmarken, og de manalede
;16,000 nye. Der fandtes ilke mini«
ldrc end 1050 Millioner HedningerY
Edre 450 Millioner Kriftno Pastov
isanfen belyste ved flere Tal den fkriH
fqende Nsd, som forefindes paa Hed
iningentlssionsmerken, og Tolle-ne kan
jij lom bekepdt tale et forfærdende
itvdeligt Spros,
E Fjetde Juli, Amerika-Z Frihedss
Edag opwndt med Skvtst ladet med
jVand der i passende Mellemrum
ndgød bestes Jndbold over tørftige
Matten Trpngene faa just ikke saa
imildt op mod den fkyede Himmel:
tbi M er fo ,,fitecrarkers« og »Sh
Ikkskketg« Degen »Mut- Middag
klare-de bei imidlertid ou, og da det
vvar omkring ved Mødctid bavde en«
Hwk Mænade Mennefker givot Mode
Flor at lytte til Talen-ne for denne
Tau til trods for Fest baude i Fre
»f--««ric og Milltown.
Paftor Carlsm talte førft og paa
nmch hvorlcdcss der s--— Frihrden til
Trods —- vat mmen Trwldom i det
to Land: mcn nasaa hvorlcdcs man
ltmtch komme nd of Trcelleftandrn
vcd dct Frihedsdoknnusnt, fom Kri
itns forlyndte, idet ban kom for at
forkynde de fangne, at de stulle la
deiss los, de blinde fkulde faa Syn,s
og de plagede fkulde fasttes i Fri
bcsd, at forkynde cst Rande-Aar fra
Herren.
Eiter at en Sang var aflungen
holdt «Pastor Haner Festtalen i
Dang Anledning. Han paapegede
gemmu manqe Essemöler hvor mei«
get vi egentlig havde at sige Tat for
baade i politik, ineinl ng religiøfe
Henieende Vi bed Mastfe i en Uds
talelse Tom denne, atGud havde gemt
dette herlige Land, Ny Skandinavien,
for os- med alle der-J :Uiuligheder, og
det gialdt for os om at give vor
Indiats for Lande-ts- Velfcerd og
for vor egen Lnkfe Eiter Mødet
um«-II der et Offer til Japanmiss
sinnen. «
Oni Aftenen Fil. s. lioldtesji der
Slntninqsmøde i Kirkem hvor baade
den uie og anden havde Ordet, efter
at Bastor dosgaard havde talt over
Sunderinden i Luk. O. Qui-. Møi
der forlasngedes ved :)iegnen, fom nu
styrtede ned i stride Strømmes men
selv om en og anden iik en vaad
Trøch er det at heimlich at de ikfe
fortrød, at de var med denne Aften.
Der tilrejsende Priester braate en
Taf til St. Peters« Menigbed for
Gceftfrihed og Vennesind, og Pastor
Kroati, Menighedens Prcvst svarede.
Alt i alt det var et gndt Møde,
der var en god Sang ved Møderne,
og dset burde der ogsaa være, hvor
nnae kommer samtnen. Dei gamle
Vudfkab om Jer Magt og Naade
om Jesu Kærlighed lød rigeligt sog
man maa haabe, at en og anden har;
kendt sin Besøgelfestid
Venlig Hilsen til ,,Tsk.«s Redak
tør og Lcefeke fra
E. S. Rosenberg.
Refereret ifølge —Opfordring.
Stauden-d, Alberich
llnder mit Bei-g i den danske
Koloni Standard, Alberta, Canada,
lovede jeg et Par Venner at skrive
lidt i Danskeren om hvad jeg sau,
hørte og deltog i i de Dage, jeg var
iblandt dem, fra den 2. til den 4.
Juli.
To jeg endele naaede til Byen
Gleichen, fom endnu er den By
hvor Tanfkerne Inaa til for at gøre
deres Forretninger, mødte jeg en
gammel Ven sra Elk Horn, Ja, som
bød mig velkommen, og efter en lille
Stund, kørte vi· saa de 20 Mil til
hans Hieni. Det havde regnet i to
quk i Trieb faa Veer var ikke af
de bedfte, men meaet opblødt. Men
der vor noqet for Øjet, sont var
skøn at se, og det var de dejlige
Hvedemarker. Hvor saa dog See-«
den lovende ud, san, om Gud vil,
der ikke sker noget andet, vil den give
et godt Udbytte. Og da det faa godt
som er den førfte Heft, vort Folk
faar, faa er det jo meget opnnmtrens
de for dem. Det er ikke Smaastyks
ter, men storc Strækninger er op
pløjet og tilfaaet af det kraftige og
fede Land, som det sikkerlig er. Det
blev mig sortalt, at der er den dan
fke Mand, fom hat ra. 800 Acres
tilfaaet med Hvede
i
--«—- -I
Søndag den anden Juli samledeö
vi i et Hjem til Gudstjeneste, hvor
der var mødt en god Foksamling
Underlig er det at se de mange
Mtwd, næften alle unge, og de foa
Winden men fanledes or drt jo nas
sten altid paa nye Steder ude i
Wehen Men Gud skc Lov og Tak,
at det ikke er alt-nis, naar de bar
Prwa iblandt fig, at de samles: men
dcst er ftodiq paa Herrens- Dag, at
de komme-r til Guds Børns For
fmnlina
Den Zierde Juli bavde vi Fest.
Im tasnktv næften itko at det var»
tilladts men hvot lever vi bog i ists
skønt Frilyedsland. Vi samledes has
Jens Nasmusfem fra Elk Horn
Ja., oa toq hele hans Staldbygs
ning i Brug: den var fejet og prys
dcst for nwvnte Øiemed. Hvor er
dog Nybyggerlivet sksnt Fsrft spi
ste vi tilMiddag ved de lange Bor
de, faa fang oq Taler, vs lckngete
»Den den undcrtigc nnaturlige
Net, sont er faa godt kendt
:kox1et af dist, som hat glædet Bo
lmcrncs megct cr, at de n« snart er
Irrdig med at have ZU Mit til By
cn. Tor er tagt Jernbane ind til
Ztandard, Tom ligger midt i· Kolc
nim Godstogenc hat« begyndt, dog
itte endnn regelmckssig, men de vil
snart boavnde. Der arbejdes paa
Stationsbygni119, og ligeledes i stir
re og mindre Llfdclinqcr andre Ste
der. To Tømmerfirmaer. bavde be
gyndt Forretning i Byen, og en
mindrCKøbmandsforrcstning var der.
Ct Trifft-. man. atter og atter hørte
udtale var, at der maatte komme
danfke Forretniugsmænd tit Byen,
fkm Folk kunde gørcs deres Imde
lon dont i det dunste Sprog Lg i en
Kolcmi. hvor alt er han«-T Worka
fkulde saa ikke deres Købmænd være
dot? Men paa drt Omraade er vort
Zolk langt tilbage. Og det er dog
saa godt som sikkert, at paa et sau
dant Sted ser der en Muligbed for
at arbejde sig frem til en god Lins
sttllling i de fokstellige Vele af
Forrctningslivet
Saa til Slut en hjerteliq Hiler
til eder, iom jeq var iblandt i de
skønne Dage, med Ønsket um, at J
man blive versignet paa det ntkSted,
og overvindc NybyggerlivetsBeivasrs
ligbed med Taalmodighedt men ogs
soc-, at J Guds Born, maa være
til Velfignelie. Hos Profeten Ei.
staat-: »Mit Folk bor i Fredenstyb
ter og i Trygheds Boliger oq i
stille rolige Sieder.« Maatte det vg-«
saa ske for edet.
Ebers Ven og Bruder.
Brede Jsohanfen
Ungdomsmtdr.
Vil Gut-, afholdes Ungdomsmjbe
i Bethania Menighed ved Kimballs
ton, Ja» i Dagene fra 25 —27.
August, hvortil herved venligft ind
bydes.
Tilrejsende bedes melde detes
Komme til undertegnede inden 20·
August
Paa Bktbania Menighedens Ung
domsforenings Vegne.
’ 7
H. L. J e n I«e n, s
Ri. 4, Audubon, Ja
Jndviclfe af Kirkekwpt
Om Gud vil bliver der Jndviels
fesfeft og Missionsmøde i St. Pau
lus Menighed, Ringfted, Ja, fra
« 4·.——6 August 1911 ved Prcesterne
G B. Christiansen, Chr. Falck og
J S. H. Scott Alle er velkomne.
Paa Menighedens Beque.
P. H. Mitm. J
Skandinaviftc
Kirkefamfund,
sont maattc gnske at starre nye
Kolonier, vil gorc Ucli at strive
til Undertegnedc.——— Ovarors
deutligt gode Betingcljertilby
des. — Extra godt og billigt
Land, lette Betalingssvilkaar,
sri Opforclsc as Kirkc og Stole
samt mange andre crtraordinætc
Tilbnsd gives af Real Estate
Handlece langs Northern Pacis
sie-Bauen.
For udførlig Underretning
striv paa Danfk til
L. J. BRlCKER.
General Immigration Agents
«124 —- N. P. sich-» ospk n.
st. Psal. Mist-.
F
