r- H
..ganskeren".
s Wiq Ryhedss pg Oplyss
Msblad fot det danske Falk
i U m e t i k a,
nMset as
VANBH LUTIL PUBL. Hollslh
statt, Rein-.
Mut-W udgaak hver Tikgdag ogFredag
Btis pr. Ausgang. .
De Futen-de States s1.50. Udlandetstw
Bladst maleg i Foxfkud
sesiillingk Bemling, Adressesoranbring vg;
endet antzaaende Vladet adregsereg: ;
DANlSU l«l"l’". PUBL. HOUSE. I
Blan. Nebr. i
Redaktou A. M. Andeksen.
Alle Bibkag «l .,Dansseren«5 Jndhojd:
Ifhandlinger. «.Jn-espondancek og Amste
ss enboer Art, bedeg answer-m
k7l.«11d.-.Ilndersen, Plan-, Dieb«
Ernste-d at 153«s.jrl’08-0f1’-ces us second
class umkreis
Advertnmc Hatt-s made- known upon
svpljsatiotk
,4.-...»-—..—..— » sQ
J Tilsældk elf llreselmæsftgbcber ved
Nodtaqelsm bedeg man Plage nl der siedljge
Postvwieu. Shude der We hier-we. bedes
maa benoeude srg m .,Taniketen«g
Roman
zeaar ssæsekne henvender fm tu Fou, der
avortereanlabet,-nten so at tobt bog dem
tller for at faa Ovlvsmna um de: avertetede,
pedes Te amd omta:e, at Te iaa Any-russe
mkntet 1 dette Blau Der vix være m gen
sibtg Kom.
Hosten er stor. J den Provins i
Kinn, som hat de fleftcs Missionærey
er der nu seen for hver 4U,s.)UU Jud
vaanere, mkeens Z andre Provinser
hat een for hvcr 1()0,000, og fer
Provinser hat kun een Missioncer
for hver 250, 000 Jndvaanere 1971
Vyer med Mure omkring hat tun
227 MissioncLer Hi.
En Komite i Epijkopalkirken, som
sk111de underføge Aarsagerne til, at
unge Piger kommer paa Afveje,
fjger i sjn Newport bl. a.: »Am-sa
gen til, at visse unge Piger kom
von Afveje, fandtes at være daats
läg Heft-red, ufuldkommen Uddaneli
se, for lille Lsn og Foru-jelset, omi
ringu af Fand-. Men Hovedaarsas
gen var Aandssvaghed og daurlige
Hiern. Rapporten deckt-steh hvad
mange Mænd og Kvinder i længere
Tid hat paastaaet, at den gennems
snitliq udrustede Pige fra et nogens
lunde godt Hjem ikke saa let fal
det for Fristelfer.
stlge »Der Luth.« udtalte Me
todifwmsten T. G. Downey ved et
metemsde i Chicago fornylig: ,,Vi
hat ovng Haabet om ved vore ke
gelmæssige Gudstjenestet og Son
dagxskoler at vinde nye Mel-munter
Vi formaak ikke at sge vort Med
lsmstal uden ved midlertidige, spek
tattelvcekkende Forsamlinget.« Men
ogsaa fta Metodifternes egen Lejr
kommec der Udtalelset om, at sau
«dmme sæklige ,,Revivals« i Længden
ikke bietet nagen Fragt. —- Hvis
stristus i Dag sfulde udsende fine
Apper i Verdm mon han vilde
forsndte jin Befaling: · . .,,gsret
dem til Difciple, idet J dsbe dem,
idet J læte dem« osv.
Minnesotas Hsjesteret hat iføls
ge »Luth.« farnylig afgivet en Ken
delse, hvori den stadfæster Loven om
Konfiskering af Drikkcvarer og Jn
vmtar paa ulovlige Udjfænkningss
steder. Sagen kom op derved, at
Shekiss Laugum og hans Assistens
ter for en Tid fiden ødelagde noget
over 20 Tandek Malt eller Malt-l
hos en Hawkins ude ved Excelsior.
St Jsskab og endet Inventar blev
·konfifketet og folgt. Hamkins sag
sksptcs Zyeriffe:1, idet han mente, at
en Lav, der tillod faadant, var
ukonstitutione1. Hennepin Distriktss
trst opretholdt Loven. Hawkins ap
pellerede til Statens Hsjesteret, fom
nu hat opretholdt UnderrettensDom,
m Hawkins maa bide i det sure
Æble — erkende, at ikke alle Lode
fom fettek en Stopper for »Mind
griferi«, et konstitutionsstridigr.
.- mtg Mond skulbe undersastei
Wen as et gefstligt Rast-, fsr
san CI nd sont Mission-r til Teu
ikalssiklh In as RaWedlemi
swkt Handelsseiskab skuide tin-öde
Dem en Løn ti eller tyve Gange
saa stot som den, vi er i Stand til
at betale, at Te paa Grund af De
res rige Evner og Teress Universi
tetsuddannelse sfulde faa tilbudt en
høj Stilling i en fremmed Rege
rina. Hvad vildeTe da gotek«,,«a«,
sagde den unge med klat, bestemt
Nost, .,vilde jeg kalte et nyt Blik
ima Koriet og iige nei.'« Hip. i
——-—.o.s-.——-— i
Religionshiftokisie ;
Smaasttifter.
Eu Anmeldelfc as P. S. Vis· l
.’). Opftaudea fta de Tibe«
— as — -
«B.O.Ryberg-Hanien. «
l
Med ansørte Titel frennrirderxldr.
Z af de Strifter. som skulde holde
ziuituren i Taumel-f i Beoægelse
og jaaledeszs fremme den. Bogen ek,«
sum man sei af dens Titel imod den
L. Artikel ai den krisme Mitte-J ældY
gaiiue Trosbelendelie, og ligesom«
N. Blasdels Bog ikulde tilmtetgere
lindern ved Gudmennesketizs Till)li-l
vele Taaledes iluide »Um-HONI
sens Vog ikaffe Kristi stmndelsc
ud ai Verden. Bette foriogesz vcd
en Fortlaring af, hvorlisdeiz denne
Tro i det hele blev til. Lg dens
Tilblivelie skyldes da, fort Tagt, del-«
Jiiddildning og del-J Bedmg.
Nybergihdanfen er naiurligvis den
rette Mund til den Elagii Ilrbejde
og hat ved iine Zkrifter om de Exist
ne Evmkgelier visi, at hass- beijddek
ilicicide Evne og Villie til at udføre
det. «
F Hans Bog vpaa U Zioer kundg,
iein-r min Mening, have Værct stre
Ivet meget baade kortersc og klarem
omtrent fom sec: Ta Undeke ifølge
Videnikabens Resultate-r og Natio
nalistetnes Tro, er unnilige, faa er
del ogfaa umucigt, at Jesus Kristus
kundc opfiaa fra de Tode uden i
sine Dijciples Jndbildning, og der
for er dset nye Testamente, ium ice
rek hans Opftandex5e, og den krist
ne Kitte, fom hviler paa Kriiti Lip
standelsh begge faljfe og uden Ret
til at bestaa i denne vor siiilturperisl
ode. —- Paa denne grefe
der er i bedfte Lverensfteinmelie!
med Bogens Forudsætiiing og Hen
iigt, vilde RybekgsHanien have kun
net spare sig fine forwivlede Zor
Fsg i Retning af Opdigtelse an
gaaende Opstandelsestroens Frem
komft, oin hvilie whom-, der er i
Stand til i nogen Maade at tænke
iig om, man iiges: Saale-des kan
denne Verdens over-bindende Tro if
ke svæte bleven til, dcnne Tilblivels
se eksiiterer tun i visse Folks Jud-!
bildninger nu om Tage. «
Som Bogen nu et, med sin Jud-I
ledning og 7 Afdelinger samt Til
1æg, er dens Titel og Heniigt modi;
stridende: thi medens Titlen er »Op
standcn fra de Tode«, saa er Hen
iigten at vise det helt modiatte. D·og,«
hvis det var den eneixe Selvmodsis
gelie, der sandte-Z i Bogen, kunde
man bære over med den. Der vtim-’
let desvcetre med den Slags i denJ
og dag, man kunde vel, ret heimst
itke vente anbet: thi en Bog, hvis
Heniigt er at omityrte Ktiftendoms
mens Grundvold, hvotledes Bunde
den Vasre anderledesi
Terimod er der den bedfte Oder
ensftemmelfe meilem Bogens Titel
og dens vcejentlige Jndhold. Dei
Forfatteren i denne jin Bog new
lig hat forføgt at faa til at opftaa
fta de Tode for af sætte Kultur-en
i Tanmark i Bevægelse, er meget
gamie og døde Jndretninger, nems
lig den saakaldcke Visiionshys
pothese som Fortlaring of hvors
ledes Jer Kristi Disciple kom til at
tto paa hans Opstandelie fra de
Dsde. DenneHypothese gaar ud paa,
at Jesu Diicipie efter hans Dsd
bildte iig ind, at de iaa ham som
levende, og navnlig da Kvinderne
og blandt disse færlig Maria fra
Mast-oh
Denne Jndbildning mader os al
lerede i det 2. kristelige Ratt-andre
de hos Kelfoi (eller Celsusx Siden
optages den af Spinoza og i nyete
Tid as D. Fr. Strauss og den let
færdige Franstmand Renom. —- Dei
er denue sidfte, der figen ,,Jmidlet
tid km vi sieh at Maria fta Mag
-dnlas stecke Judbildninsskrast ved
dem seitw- tpucsvs «- W
ien-. willen sitbe Nogi
is- iue its-Medeas W øiss
blicke, i hvilke en entusiastifk Kvins
des Lidenikab gav Verden en op
ftanden Gud!« Menans Jefu Liv
— danfk Oversættelse, Side 384—»
85). — Mcn hin entusiaftiske Kvin-«
de kender det nye Testamente indes
til; hun er lavet af Fornægterne.
Det nye Testamentes Maria Mag
dalene er en meget njgtern Person
ljghed, der vil have en Sag under
5øgt, for hun tror paa den. Og som
dct er med hin-Ida er det med alle
de nostcfmmcntlige Vidner til Jer
xiristi Ovstandelse — og andre fin
des der jo iste.
Lg navnlig falder Visionshypos
thefen samtnen. naar Talen bliver
om Paulus og du ,,500 Brsdre paa
km Nang«, Tom hakt nwvnek i l
wrinth lö. tmr Set den opstandne
Herr-c JeTnsZ Wink-, skønt Rybergs
sZaxsicn IIattirli,xVi-I er as modsat
Ilsscsninq Jst-he kmm er der over
hovedcst into-m Tom man ifkc kan til
tro JVTU forste Tifcivle —- mrd
Undmzxclsc of dem ene, Tom de alle
vidner om: at de bar den virkelige
sent-J virkeliq ovfmnden 5m de Dy
ch.
Tot er nchten kon!i««k, at Te R.
XX mcd suidcstc Alls-or Vauftam at
Ihn-Tusan Panz-usi- i 1 käm-. 15 ifke
unserer den komme Grav« CSide
»H, men nie-ne ch, at Jesus er
blevct set, — altsaa kcm han ikke
mone. at Jer vataudch er virkck
1ig! almindelige Menneskcr vil dog
vift nunme, at naar Apostelcn hckvs
der. at Jesus ersmiz cr opstanden
sm de Tod-e Tcm hast-der han few
«"o1,101ig ongcm at Emns Gran var
kom, m var Graden ikte tom, saa
mr kmn jkkcs opfmndm
Men dette enc Efsempcsl er ko
raktetistisf for denne Forfatters Ve
vismaade i dct bele.
Men altsaar Opftandelsesundetet
ex ifølqcs Nobetgsdanfen kun eandi
bildning og paa denne Jndbildning
bvilet den kristne Kier den kristne
Im oq Haab i Livet og Dtdem i
Tid og Evigbed. Og ban menet fig
selv i Stand til, vcdsjaslp af hjems
lige og udenltmdfke Aundsbtsdte at
kunne vise, hvorledes denne Jud
dilduing er blevet til, san naar man
lasset det, fkulde man tro, han felv
havde været nækvcerende og holdt
Øfe med Golfkabm
Men Nægtclsen af Opstandelfess
under-et ist-er med fig Hævdelfen af
et, am muligt, endnu starre Under:
at en Flok synfke Jdioter i et af
Jordan-J mindfte Lande og under
de meft fartvivlede Omftændigheder
bar arundet en Religion med ver
dcsnsovcswindende Magt og med en
Fomnelsens Ema-, Tom Ver-den al-»
dria bar Iet Mach til, 5am hat dtagt
Vclfianelics med fig til alle Falke
TIag i sammc Forhald iotn dens ap-«
rindeliae Nenhed er bevaret, kam er
en Tikker Garanti selv for dens For
Inmtcrcs Liv oa Lemmcr. ·
Den, som skriver om »Opstanden4
fra de DIde«, bukde ikke lade as i
Udvidcnbed am, hvorledeö en faas
dan Udiæd kunde fste feudanne4
Fruatcr med fig. -— Man bekam
berfker der naturligvis den dybeste
Tavshcd i deres Lager, baadeSmaa-«
striftet og ststte Bretter-. Tha· Sagen
er den: de ved ikke, hvad det er,
de fkrivet am. De indset ikke, at
den Kristne ikke blat ttot paa Kri-«
fti Dpstasidelfe fra de Dsde fom en
shiftarifk Beaivenhed, der fandt Sted
i en nu fiexn Fortid, men enhver
Ktiften trat paa dam, der er den
apstandne nu —- og levek i al Eviqu
hed og er med sine alle Tage indtilJ
Verdens Ende, og at de hat etfaretJ
baade hans Opstandelfes Kraft ags
hans Lidelsers Samfund Dei veds
de ikke og taler for·«saa vidt am Osz
ftandelfen iom den blinde am Farsj
verne. Men der er tillige en anders
Side ved den Sag: Deres Ord viier
ogfaa, at de ikte vil vide det; thi
fam farnuftige Mennesker kan de
ikke undgoa at fe, at det er unmligt
at fkaffe Jesu Krifti Opftandelse nd
»af Historien uden ved at nwgte Hi
stocken og forfsge at sktive en nn.
Heisan er Roberg-«6anfens Voq et
of de mange forwivlede Fors-g,
sont der ned gennem Tideme kan
findes ise saa san af. Focnægtelfen
«af Saul-heben man nemlig alttd
være vitkfom for at undgaa at blive
anbenbar for siq fett-.
Chir, S. Juli, 1911.
: Rom-nisten i nun-.
Blodfotfoaingeu en bitter Pille
»Einem-: for.,Tsk.« af John Lotsen.
! Pan Generalkonferencen i Salt
HLW Cim vcev de-; den Mpkn 1911
ovlasn en Erklæring fra Mannen-I
kirren-J ,.»srstePræsidents f,kah« hvori
Zpørgsmaalet er fremsat, hvorvidt
)1nan bnrde oprctholdc Tavshed over
Uor de mange Angreb fka Jktes Mor-:
nimm-.
List er Eclvfølqeligt et Sporgss
,maal, sont 17 ormonkkrken selv alone
Han sinnre. Ist bar vel ifke und
naact de lebende Mormonets Op
?nn1«rk70ntt)ed, at jo længere de hol
Hdcr Striden vedzigcx des mere vil
Ihrr 07 deres a1t undist end tiltalende
Laer komme til Offentlighedens
unndsfain Emorimod dor, hvis de
how t jndc,tm1dc ver-re Taie om, at
»Ihr-nebene! i hvcrt Feld maaskc vilde
blinc as en andcn Natur. Nu er
Lisormonkirkcn jkte fnldt nd klar over
de Nenn t.1ter, Tom en faadan Taus
insd rnl bringt-; var den det, Taa
fnndic Zagen bcrmed vaIte afgjort.
Hirten er few fnldtnd paa dest rene
med, at den siddcr inde mcd Zone-r
i Netning af Læm Tom er gnnske
fildne at komme’ind paa og bringe
from for en offentlig Toknfmi af
Kriftnc Mormonfirken er Fig Sclo
b vidst t, at den bar ladet sig bindc
nogle tomrnclig vancrrcndc Last-echt
ninner non af Pia-nd, Tom under
Profeters og Apoktles Maske i Vir
ksljgznxdcn var nogic fraskke Løgnere
ng nenfyngløse rckigiøsc Bedragerr.
Jede-us llsscrmonkirkcsn var isoleket
og««san at fiqc raadede knevældig ndc
j disk oberste Vesica, langt borte fra
Civiiisationenz Moralcns og Kul-;
turenis Use-re Centm voldte djsfe
50rdnmmelTeisvcrrdjge La«rdoin1ne og
der 111110raj7kc Eingan den ifte no
gct snnderiiqt Broderi. Men nu, da»
den Sande lldoikling, i uimodstaaelig
Fremskrjdem hat genuemttamgt vg
saa Stillehavsknstenss Vesolkning ogl
kostet sit fogende Lyii ind over selve
Utah og Mormonkiriens Institu-;
rinnen saa er der kommen en NedegsH
relfes Tid, hvor der maa fvares for
baade Tto og Gerninget. Nu bliver
Mormonkirken dkaget til Ansvat for,
»hvad den hat leert og qjott i Tiber,
da den uhindret tunde handle eftek
eget Forgodtbefindende og der-for
kunde vife, hvad den egentlig bilde.
Tekfor kniber det for den« Ncegte
Beskyldningetne tun den ikke; tolle
ved de ffrcekkelige Lætdommes Av-.
tenticitet tun den iktex forfvare For-.
vildelsen og Ufædeligheden san den
heller ikke: og saa tilbyder Lords-»
heben sig sum mulig Udvej. Her er
det sau, at Mormonkirten staat vat
1ende; thi den ved godt, at Tons-»
heden her ikte er noget probatMiddel.»
Tavsheden indeholdet intet Foksvakh
den indeholder her ikce nogen Ren-I
felfe; wekrtimodT den kan betragtes.
fom et ydekligere Bevis for Mor-.
monkirtens Skhld Dette er Grun
den til, at Mokmonkirken ftadigt man
Lamme tilbage til Forsvarstankem
— at den stadigt gentaget Fordsms
melsesdommen over dem, der ikke
vil lade Randdenfkaben i No. First
naat Mormonkirken hat ndtqmt alle
dens Muligbeder, vil dens Tid til
Iavshed komme: og naar den Tid
»so-amer, da Sandheden iigek det
sidfte og afgttende Ord i Sagen
faa fkal ikke alene Mormonkikfem
wen alle Lsgnens Meter tie, idet
al Fordrejelfe, Spidsfindighed og
Haqulsveri da ital viere ude of
Ams.
J Bistmgfning af Ovenstaaende
forbavset det mig altsaa Me, m
Mormonkirkens avtorisprede For
fvacer. Mr. Sohn Z Hausen.
,,Bikuben« for 8. Juni, msder from
med endnu et Forkøq non at qendri
ve de Vidnesbnrd, sont jeg hat of
;fentliqgfort i »Der-sinkst Det et
Horn alle de forudgaqende et forwivs
klet Forssg vaa at redde Mormons
Wirken ud as en fra alle Sider
Lovethængende og virkeliq Fute. Jeg
kidder i Øjeblikket og beimgter Mot
monbladets fsrste Side, og feg be
griber ikke,-hvorcedes man tat byde
Offentligheden et saadant Summen
furium of Selvmodsigelfe og For
dteiellr. Jeg lagqu fanledes Most
ke til, at der i Herde Spalte gives
Polygamiet filgeude Vidnesbykdt
»Na denfyu til Polysami da.er-»
llæter vi ikke dette for en Bild-;
M aller for en kamst-en For
Opfattelse er den famme nu som.
altid:« medens der i femte Spalte
vermes, at Andrew Jenfon, Pak
iident for den skandinavifke Mission»
i en Strivclse til Justitss og Kitte
minifteren i Danmark, tjlbyder at
skaffe ..alle Oplystmger, de ausser-,
angaaende voke Zorkyndelsesmetoi
der ogg hvilte Optimme vi pras
dikcsr til Folket, med en Benægs
telsc as, at vi last-er Poly
gami.« Dersom ika dotte er chvi
modsiaclfe. faa vrd jeg Me- hvod
dkt cr. Mr. Jokm Z· Hauch crklærer
anbent i Mormonorqanetis Spalten-,
at Hirten tror vaa Pnlvgami. og at
Ponmami ifkc or en Vranglæke: oa
Prmfident Andrer JenTMZ scrivcr IiI
Winkfteriet i Tann1ark, at Mormoni
citken ikko laser Polngami. Tot n
vel onftrcsnt san ti)dcfiqt, Tom det
kcm forlangcs. Ilt domme eftcr Mor
monkircens Historie Yaa cr det i
dottse Tilfasldc Mr. Hause-m der fa
rer med Sandbed: og da tun det
enc- af disse to Vidncssbytd kan vasre
fandr, Tcm staat Mr. Jenson i et
san-Te uheldigt Lus. For at bevor-:
Monnonkirkens hidtil udstraktkstis
viligicr i Tamnark, Benntter hau
Tiq qnuskc rosig of en wnn i Ein
Henvmdelse til den hauste Rege
ring.
Rcmr der dermmd warmer til
Hismriky Jan ochms Mr. Hausen
Eandknsdm paa en »Wer skivol
ils-Waden Mormoukirfen er blevcn
ndesrsk opbmat over, at den im
lmr kunnet tilbaqcsvisc min Paa
ftand om Blodforfoningcsns Birke
1iqlwd. Sau bar Mr. Hans-»Im i
Kanuwns Hoch og Forwivlelfe og
:l!«’ormonkirkens zoklcqenbed, ladet
Tiq forlcde til at gøre en historist
Eummenligning mellem Brigham
Young og Martin Luther-· Det var
ubeldigt for Mr. Hausen, at han
ßtdlod sig paa dotie: for bans Ve
hcmdling of Emnet visek tydeligt
ern of to Tingc enten sonder Mk.
anscn ikke Luther-z Historie-, ellet
ogsaa er han ikke mliq i Anvendels
sen. Tet var kedeligt, at jeg her
fkulde komme til saaledes at opdage
Mr. Haufen.
At Sagen sit denne Vcnding for
Mr. Hausen, findet fin Grund i,
at han, —- da han ikfe lckngere var
i Stand til at tilbaqevise min Baa
fmnd om, at Brigham Young hav
de prædiket Blodforfoningen og an
dre grusomsme Ting og indftistrt
disfe Jnftitutioner i Utah, —- pro
ver paa at undstyldeVrighamYoung
med, at sandqnt var frankommet i
vanftelige Perioden naar «Pkofeten
var ophidfet. Da im hettil i en
senkte Artikel bemætkede, at en op
hidset Tilstand ikke var xn Profet
verrdig, lau tabcsr Mk. HanfenSindss
ligevægten on foger at faa Kam
paa Luther ved at citete eftcr Pon
tovpidans »Morten Luther« noqle
Ord, som den ftore Reformator bcugk
te imod de oprstske Banden Dersom
Mr. sanken havde været en ætlig
Vevisfsrer. saa havde han tedeligt
Iat sig ind i Historien og lagfhele
Sandhcsdm Tet hat han itte gjort.
Nod at henvise til Luther og hans
Forbold i Vondetkigen, og endog
vove at sammenlinne Luther med
Joseph Smith og Brigham Youna,
til disses For-del, aubenbaker Mr.
sanft-m baade at han et en Umn
lius, hvad almindeligt sundt Om
dsmme angaar. og at han« histo
risse Noter slet tkke skal tages al
vorligt, eller staat til Ave-we Han
et ret og llet en Mond i Wide,
der ptsvet paa at komme ud of
Kniben Mit-let der bruges —- estet
wgte Momonmoral —- lpiller en
nnderordnet Rolle: selv bot skidnes
fte kcm bkttgrs.
Jeg fkal san iok Sagkns Scyld
tillodcs mig at give Mk. Haufen nogleY
Lvlnsnicmcsr om Luther-s Forhold
f Vondpfrigeu
J de Daqe var Vondpnprsr hvers
ten noget nnt eller nkisndtx Bon
dernes Kaar var daarlige. Herre
mcendene og Riddorne plogede Blu
deme med Hoveti Banderne klage
de og spekulekede paa Fokbedringer.
Svckrmemander fremstod og predi
kede Ejendomsfællesfkab, al mennes
skelig Lov fkal affkasfes, og Mofe
TLov alene gælde. Der er Gast-ins oq
Hirn alle Vegne. Da fremftaar Mün
zer, en falsk og ond Profet, — i
mange Stykket ikke uliq Momen
profeterne. Der prædites Vom
imod den lovlige Øvrighed og For
agt for den heilige SkriftJ oq der
sktiges ideligt am de nye Haben
baringer, modtaget of shdm fsa Gut-«
Da udfender Luther i Juli 1524
et »Sendebrrv til Fyrfterne af Sach
scn«. Heri Tiger han klart og lige
til: »hindre ikte Ordets Entbede;
lad dem — Svcvrmemandcrne —
ta1e. Mcn hvor de vil gøre merc
end at tæmpc Ined Ord, vil ogiaa
brude og slaa med Haandeik der
stal J gridg ind, hvad enten det et
dem cller os, og siebtitkclig udstede
Forlmd mod at vasre i Landet.«
Zeter Tfrivcr Butyer Striftet
»Formaniug til chd.« Hei-i lckgger
han ikkv Fingrcne imclicm over for
For-sman »F dar few forftyldt
Bonderci.sningem og un maa J g
te- singst fksr de fattigc Mcnnciker.«
,,J bmndstattvr Undchattkrne
for irrt met Volke-www -LIcl)ov".
Deter rem- er for MngpncBøns
dcrne advarer hcm mud at druge
Magt og Vold inmd Lori.15)eden.
sitistus led ogfaa under unstfckrdig
Lvrighcd, mcn tmn bad: »Jeder-,
forlad dank« ist-is J gar ligeiaa,
da ftnl Guid hjcrlucs for, som han
Viaw mismcx Da da Bands-me steh
fe havde pacberaabt fig guddommes
liq Nest til at handle, fom de gjorde,
siqu ban — »det kriftelige Navm
lud det chro. og gar det itte til
Efalkcsftjul for oder-Es utaatmodiqe,
usredeiigks m utriftelige Forctaqens
do sat oknfmrtcs Lvrigheden).
List csr on modig Monds klare
og bestemte er, baade til Flusse
oq Falk, »den Fragt ellet Hensyn
til fig- 5clv. Og dcst var bans Stil
ling i denne Sag.
Men da saa Münzer i Boqnndcli
sen af 1525 Tantlcsde csn ftor Bande
bwr vatsr Ihm-U og hidstsde den
Pnn den nsTkncliaste Mnndc tiljlcord
on Vile —s- »Man Unn! lad for iffe
zmre barcmäjcniae» sklv om Ekau
give-s qodc Ord. Bryd im ikkis am
dcs naudelinrs Jammer. Lnd jer icke
qsrcs bnrnihicsrtiqe«: s— on da San,
som det 5nnes. at alle Kilder op
lsmst i den fwre Max-und -— man
brasndtc on Tkwndtth myrdrdcd ode
lagde, Oprstsfanen heiftes over alt,
inng var Tifker pna Liv og Lemmek
cller GodsI da set vi det Son. at
Luther, den fredlsse Mand, focn
enbver san uftraffet drast, at be
rejfe Landst, tale Folket til No og
Foknuft og mange Steder dckmpe
Our-ret. Og under Uenne Ktife er
det, at han ikriver i stor Haft det
lille Skrift «Mod Bondetnes røvens
de oa mykdende Bander«, hvoraf
Mr. Hausen hat citeket et Par Sta
velser. ,,B-ndetne hat gjokt tre
gtuclige Syndein den-hat brudt de
res Lydighedscd mod Øvriqhedcn,
de hat opttaadt Tom Stratenrsvere
og Mord-km og de hat dætket alt
dette med EvangelietsNavn Nu maa
Øvkigheden wide-, hvokdan den skal
handle. Sklv om Mordbtænderne
ikke er det værd, skal man tilbyde
sig til Fokhandling om Rot og Bil
lighed Ojcelper dette iste, da slaa
til med Sværdet. Gar Øvrigheden
ikke det, faa hat den Ansvaret for
al den Morden og Bcodsudgydelse,
som den ikke forhindrer.« an for
mamst til at Ive Barmhiettighed
imod de ovekvundne og spare dech
Liv, fom Gud er rnhver naadig,
der overgivek sig og ydmyget sig
for hom.
Hvad er der nu, »in rcsaliter«,
Tom Mr. Hause-n Lan indvende imod
del-te lille StriftP Er det ikke et
trifteligt og tetfckrdigt Stabe, Lu
ther indtager i denne Strid2 Med
Alvok og Mod tugter han baade
Fykstet og Banden hvad can han
gsre anbet? Hos Luther er der kun
Tale om, at Øvrighedrn, som ikke
bcetet Svækdet fotgæves, ital for
svare de uskyldige og med Magt
ftandfe Nov og Mord: det er ikke
nagen officielt organiferet Blodfors
soning eller Udknddelfe of en be
ftemt Ortes Fjender, at Luther vil.
Gan organifeker ikke nogcn Bande
af Morderengle til, hemmeligt ellek
oabenbate —- som Tilfældet vil —
at skaffe fredcliqe Bocaere nd af
Werd-m blot for-di de enten ikke
ttok paa en vis Læte, ellet i et ellet
andex Punkt hat forpr sig mod en
fauan Leut-. Dei var, bvad Mor
monkirken oa deni Profcter qjotdr.
og dnfor er der etc umaadelig M
smnd mellem Luther og dem. Den
Afstand bukde Mr. Haufen have
kendp sqa havve hau maafke Mc
san dumbrsstigt udfat fis for bei
nætvcerende Niederlas
Mr. Haufens Sammnllgninq
mellem Brigham Amme oq Mar
tin Luther Me- fvt Men Use-M
