Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 18, 1911, Page 2, Image 2
r- H ..ganskeren". s Wiq Ryhedss pg Oplyss Msblad fot det danske Falk i U m e t i k a, nMset as VANBH LUTIL PUBL. Hollslh statt, Rein-. Mut-W udgaak hver Tikgdag ogFredag Btis pr. Ausgang. . De Futen-de States s1.50. Udlandetstw Bladst maleg i Foxfkud sesiillingk Bemling, Adressesoranbring vg; endet antzaaende Vladet adregsereg: ; DANlSU l«l"l’". PUBL. HOUSE. I Blan. Nebr. i Redaktou A. M. Andeksen. Alle Bibkag «l .,Dansseren«5 Jndhojd: Ifhandlinger. «.Jn-espondancek og Amste ss enboer Art, bedeg answer-m k7l.«11d.-.Ilndersen, Plan-, Dieb« Ernste-d at 153«s.jrl’08-0f1’-ces us second class umkreis Advertnmc Hatt-s made- known upon svpljsatiotk ,4.-...»-—..—..— » sQ J Tilsældk elf llreselmæsftgbcber ved Nodtaqelsm bedeg man Plage nl der siedljge Postvwieu. Shude der We hier-we. bedes maa benoeude srg m .,Taniketen«g Roman zeaar ssæsekne henvender fm tu Fou, der avortereanlabet,-nten so at tobt bog dem tller for at faa Ovlvsmna um de: avertetede, pedes Te amd omta:e, at Te iaa Any-russe mkntet 1 dette Blau Der vix være m gen sibtg Kom. Hosten er stor. J den Provins i Kinn, som hat de fleftcs Missionærey er der nu seen for hver 4U,s.)UU Jud vaanere, mkeens Z andre Provinser hat een for hvcr 1()0,000, og fer Provinser hat kun een Missioncer for hver 250, 000 Jndvaanere 1971 Vyer med Mure omkring hat tun 227 MissioncLer Hi. En Komite i Epijkopalkirken, som sk111de underføge Aarsagerne til, at unge Piger kommer paa Afveje, fjger i sjn Newport bl. a.: »Am-sa gen til, at visse unge Piger kom von Afveje, fandtes at være daats läg Heft-red, ufuldkommen Uddaneli se, for lille Lsn og Foru-jelset, omi ringu af Fand-. Men Hovedaarsas gen var Aandssvaghed og daurlige Hiern. Rapporten deckt-steh hvad mange Mænd og Kvinder i længere Tid hat paastaaet, at den gennems snitliq udrustede Pige fra et nogens lunde godt Hjem ikke saa let fal det for Fristelfer. stlge »Der Luth.« udtalte Me todifwmsten T. G. Downey ved et metemsde i Chicago fornylig: ,,Vi hat ovng Haabet om ved vore ke gelmæssige Gudstjenestet og Son dagxskoler at vinde nye Mel-munter Vi formaak ikke at sge vort Med lsmstal uden ved midlertidige, spek tattelvcekkende Forsamlinget.« Men ogsaa fta Metodifternes egen Lejr kommec der Udtalelset om, at sau «dmme sæklige ,,Revivals« i Længden ikke bietet nagen Fragt. —- Hvis stristus i Dag sfulde udsende fine Apper i Verdm mon han vilde forsndte jin Befaling: · . .,,gsret dem til Difciple, idet J dsbe dem, idet J læte dem« osv. Minnesotas Hsjesteret hat iføls ge »Luth.« farnylig afgivet en Ken delse, hvori den stadfæster Loven om Konfiskering af Drikkcvarer og Jn vmtar paa ulovlige Udjfænkningss steder. Sagen kom op derved, at Shekiss Laugum og hans Assistens ter for en Tid fiden ødelagde noget over 20 Tandek Malt eller Malt-l hos en Hawkins ude ved Excelsior. St Jsskab og endet Inventar blev ·konfifketet og folgt. Hamkins sag sksptcs Zyeriffe:1, idet han mente, at en Lav, der tillod faadant, var ukonstitutione1. Hennepin Distriktss trst opretholdt Loven. Hawkins ap pellerede til Statens Hsjesteret, fom nu hat opretholdt UnderrettensDom, m Hawkins maa bide i det sure Æble — erkende, at ikke alle Lode fom fettek en Stopper for »Mind griferi«, et konstitutionsstridigr. .- mtg Mond skulbe undersastei Wen as et gefstligt Rast-, fsr san CI nd sont Mission-r til Teu ikalssiklh In as RaWedlemi swkt Handelsseiskab skuide tin-öde Dem en Løn ti eller tyve Gange saa stot som den, vi er i Stand til at betale, at Te paa Grund af De res rige Evner og Teress Universi tetsuddannelse sfulde faa tilbudt en høj Stilling i en fremmed Rege rina. Hvad vildeTe da gotek«,,«a«, sagde den unge med klat, bestemt Nost, .,vilde jeg kalte et nyt Blik ima Koriet og iige nei.'« Hip. i ——-—.o.s-.——-— i Religionshiftokisie ; Smaasttifter. Eu Anmeldelfc as P. S. Vis· l .’). Opftaudea fta de Tibe« — as — - «B.O.Ryberg-Hanien. « l Med ansørte Titel frennrirderxldr. Z af de Strifter. som skulde holde ziuituren i Taumel-f i Beoægelse og jaaledeszs fremme den. Bogen ek,« sum man sei af dens Titel imod den L. Artikel ai den krisme Mitte-J ældY gaiiue Trosbelendelie, og ligesom« N. Blasdels Bog ikulde tilmtetgere lindern ved Gudmennesketizs Till)li-l vele Taaledes iluide »Um-HONI sens Vog ikaffe Kristi stmndelsc ud ai Verden. Bette foriogesz vcd en Fortlaring af, hvorlisdeiz denne Tro i det hele blev til. Lg dens Tilblivelie skyldes da, fort Tagt, del-« Jiiddildning og del-J Bedmg. Nybergihdanfen er naiurligvis den rette Mund til den Elagii Ilrbejde og hat ved iine Zkrifter om de Exist ne Evmkgelier visi, at hass- beijddek ilicicide Evne og Villie til at udføre det. « F Hans Bog vpaa U Zioer kundg, iein-r min Mening, have Værct stre Ivet meget baade kortersc og klarem omtrent fom sec: Ta Undeke ifølge Videnikabens Resultate-r og Natio nalistetnes Tro, er unnilige, faa er del ogfaa umucigt, at Jesus Kristus kundc opfiaa fra de Tode uden i sine Dijciples Jndbildning, og der for er dset nye Testamente, ium ice rek hans Opftandex5e, og den krist ne Kitte, fom hviler paa Kriiti Lip standelsh begge faljfe og uden Ret til at bestaa i denne vor siiilturperisl ode. —- Paa denne grefe der er i bedfte Lverensfteinmelie! med Bogens Forudsætiiing og Hen iigt, vilde RybekgsHanien have kun net spare sig fine forwivlede Zor Fsg i Retning af Opdigtelse an gaaende Opstandelsestroens Frem komft, oin hvilie whom-, der er i Stand til i nogen Maade at tænke iig om, man iiges: Saale-des kan denne Verdens over-bindende Tro if ke svæte bleven til, dcnne Tilblivels se eksiiterer tun i visse Folks Jud-! bildninger nu om Tage. « Som Bogen nu et, med sin Jud-I ledning og 7 Afdelinger samt Til 1æg, er dens Titel og Heniigt modi; stridende: thi medens Titlen er »Op standcn fra de Tode«, saa er Hen iigten at vise det helt modiatte. D·og,« hvis det var den eneixe Selvmodsis gelie, der sandte-Z i Bogen, kunde man bære over med den. Der vtim-’ let desvcetre med den Slags i denJ og dag, man kunde vel, ret heimst itke vente anbet: thi en Bog, hvis Heniigt er at omityrte Ktiftendoms mens Grundvold, hvotledes Bunde den Vasre anderledesi Terimod er der den bedfte Oder ensftemmelfe meilem Bogens Titel og dens vcejentlige Jndhold. Dei Forfatteren i denne jin Bog new lig hat forføgt at faa til at opftaa fta de Tode for af sætte Kultur-en i Tanmark i Bevægelse, er meget gamie og døde Jndretninger, nems lig den saakaldcke Visiionshys pothese som Fortlaring of hvors ledes Jer Kristi Disciple kom til at tto paa hans Opstandelie fra de Dsde. DenneHypothese gaar ud paa, at Jesu Diicipie efter hans Dsd bildte iig ind, at de iaa ham som levende, og navnlig da Kvinderne og blandt disse færlig Maria fra Mast-oh Denne Jndbildning mader os al lerede i det 2. kristelige Ratt-andre de hos Kelfoi (eller Celsusx Siden optages den af Spinoza og i nyete Tid as D. Fr. Strauss og den let færdige Franstmand Renom. —- Dei er denue sidfte, der figen ,,Jmidlet tid km vi sieh at Maria fta Mag -dnlas stecke Judbildninsskrast ved dem seitw- tpucsvs «- W ien-. willen sitbe Nogi is- iue its-Medeas W øiss blicke, i hvilke en entusiastifk Kvins des Lidenikab gav Verden en op ftanden Gud!« Menans Jefu Liv — danfk Oversættelse, Side 384—» 85). — Mcn hin entusiaftiske Kvin-« de kender det nye Testamente indes til; hun er lavet af Fornægterne. Det nye Testamentes Maria Mag dalene er en meget njgtern Person ljghed, der vil have en Sag under 5øgt, for hun tror paa den. Og som dct er med hin-Ida er det med alle de nostcfmmcntlige Vidner til Jer xiristi Ovstandelse — og andre fin des der jo iste. Lg navnlig falder Visionshypos thefen samtnen. naar Talen bliver om Paulus og du ,,500 Brsdre paa km Nang«, Tom hakt nwvnek i l wrinth lö. tmr Set den opstandne Herr-c JeTnsZ Wink-, skønt Rybergs sZaxsicn IIattirli,xVi-I er as modsat Ilsscsninq Jst-he kmm er der over hovedcst into-m Tom man ifkc kan til tro JVTU forste Tifcivle —- mrd Undmzxclsc of dem ene, Tom de alle vidner om: at de bar den virkelige sent-J virkeliq ovfmnden 5m de Dy ch. Tot er nchten kon!i««k, at Te R. XX mcd suidcstc Alls-or Vauftam at Ihn-Tusan Panz-usi- i 1 käm-. 15 ifke unserer den komme Grav« CSide »H, men nie-ne ch, at Jesus er blevct set, — altsaa kcm han ikke mone. at Jer vataudch er virkck 1ig! almindelige Menneskcr vil dog vift nunme, at naar Apostelcn hckvs der. at Jesus ersmiz cr opstanden sm de Tod-e Tcm hast-der han few «"o1,101ig ongcm at Emns Gran var kom, m var Graden ikte tom, saa mr kmn jkkcs opfmndm Men dette enc Efsempcsl er ko raktetistisf for denne Forfatters Ve vismaade i dct bele. Men altsaar Opftandelsesundetet ex ifølqcs Nobetgsdanfen kun eandi bildning og paa denne Jndbildning bvilet den kristne Kier den kristne Im oq Haab i Livet og Dtdem i Tid og Evigbed. Og ban menet fig selv i Stand til, vcdsjaslp af hjems lige og udenltmdfke Aundsbtsdte at kunne vise, hvorledes denne Jud dilduing er blevet til, san naar man lasset det, fkulde man tro, han felv havde været nækvcerende og holdt Øfe med Golfkabm Men Nægtclsen af Opstandelfess under-et ist-er med fig Hævdelfen af et, am muligt, endnu starre Under: at en Flok synfke Jdioter i et af Jordan-J mindfte Lande og under de meft fartvivlede Omftændigheder bar arundet en Religion med ver dcsnsovcswindende Magt og med en Fomnelsens Ema-, Tom Ver-den al-» dria bar Iet Mach til, 5am hat dtagt Vclfianelics med fig til alle Falke TIag i sammc Forhald iotn dens ap-« rindeliae Nenhed er bevaret, kam er en Tikker Garanti selv for dens For Inmtcrcs Liv oa Lemmcr. · Den, som skriver om »Opstanden4 fra de DIde«, bukde ikke lade as i Udvidcnbed am, hvorledeö en faas dan Udiæd kunde fste feudanne4 Fruatcr med fig. -— Man bekam berfker der naturligvis den dybeste Tavshcd i deres Lager, baadeSmaa-« striftet og ststte Bretter-. Tha· Sagen er den: de ved ikke, hvad det er, de fkrivet am. De indset ikke, at den Kristne ikke blat ttot paa Kri-« fti Dpstasidelfe fra de Dsde fom en shiftarifk Beaivenhed, der fandt Sted i en nu fiexn Fortid, men enhver Ktiften trat paa dam, der er den apstandne nu —- og levek i al Eviqu hed og er med sine alle Tage indtilJ Verdens Ende, og at de hat etfaretJ baade hans Opstandelfes Kraft ags hans Lidelsers Samfund Dei veds de ikke og taler for·«saa vidt am Osz ftandelfen iom den blinde am Farsj verne. Men der er tillige en anders Side ved den Sag: Deres Ord viier ogfaa, at de ikte vil vide det; thi fam farnuftige Mennesker kan de ikke undgoa at fe, at det er unmligt at fkaffe Jesu Krifti Opftandelse nd »af Historien uden ved at nwgte Hi stocken og forfsge at sktive en nn. Heisan er Roberg-«6anfens Voq et of de mange forwivlede Fors-g, sont der ned gennem Tideme kan findes ise saa san af. Focnægtelfen «af Saul-heben man nemlig alttd være vitkfom for at undgaa at blive anbenbar for siq fett-. Chir, S. Juli, 1911. : Rom-nisten i nun-. Blodfotfoaingeu en bitter Pille »Einem-: for.,Tsk.« af John Lotsen. ! Pan Generalkonferencen i Salt HLW Cim vcev de-; den Mpkn 1911 ovlasn en Erklæring fra Mannen-I kirren-J ,.»srstePræsidents f,kah« hvori Zpørgsmaalet er fremsat, hvorvidt )1nan bnrde oprctholdc Tavshed over Uor de mange Angreb fka Jktes Mor-: nimm-. List er Eclvfølqeligt et Sporgss ,maal, sont 17 ormonkkrken selv alone Han sinnre. Ist bar vel ifke und naact de lebende Mormonets Op ?nn1«rk70ntt)ed, at jo længere de hol Hdcr Striden vedzigcx des mere vil Ihrr 07 deres a1t undist end tiltalende Laer komme til Offentlighedens unndsfain Emorimod dor, hvis de how t jndc,tm1dc ver-re Taie om, at »Ihr-nebene! i hvcrt Feld maaskc vilde blinc as en andcn Natur. Nu er Lisormonkirkcn jkte fnldt nd klar over de Nenn t.1ter, Tom en faadan Taus insd rnl bringt-; var den det, Taa fnndic Zagen bcrmed vaIte afgjort. Hirten er few fnldtnd paa dest rene med, at den siddcr inde mcd Zone-r i Netning af Læm Tom er gnnske fildne at komme’ind paa og bringe from for en offentlig Toknfmi af Kriftnc Mormonfirken er Fig Sclo b vidst t, at den bar ladet sig bindc nogle tomrnclig vancrrcndc Last-echt ninner non af Pia-nd, Tom under Profeters og Apoktles Maske i Vir ksljgznxdcn var nogic fraskke Løgnere ng nenfyngløse rckigiøsc Bedragerr. Jede-us llsscrmonkirkcsn var isoleket og««san at fiqc raadede knevældig ndc j disk oberste Vesica, langt borte fra Civiiisationenz Moralcns og Kul-; turenis Use-re Centm voldte djsfe 50rdnmmelTeisvcrrdjge La«rdoin1ne og der 111110raj7kc Eingan den ifte no gct snnderiiqt Broderi. Men nu, da» den Sande lldoikling, i uimodstaaelig Fremskrjdem hat genuemttamgt vg saa Stillehavsknstenss Vesolkning ogl kostet sit fogende Lyii ind over selve Utah og Mormonkiriens Institu-; rinnen saa er der kommen en NedegsH relfes Tid, hvor der maa fvares for baade Tto og Gerninget. Nu bliver Mormonkirken dkaget til Ansvat for, »hvad den hat leert og qjott i Tiber, da den uhindret tunde handle eftek eget Forgodtbefindende og der-for kunde vife, hvad den egentlig bilde. Tekfor kniber det for den« Ncegte Beskyldningetne tun den ikke; tolle ved de ffrcekkelige Lætdommes Av-. tenticitet tun den iktex forfvare For-. vildelsen og Ufædeligheden san den heller ikke: og saa tilbyder Lords-» heben sig sum mulig Udvej. Her er det sau, at Mormonkirten staat vat 1ende; thi den ved godt, at Tons-» heden her ikte er noget probatMiddel.» Tavsheden indeholdet intet Foksvakh den indeholder her ikce nogen Ren-I felfe; wekrtimodT den kan betragtes. fom et ydekligere Bevis for Mor-. monkirtens Skhld Dette er Grun den til, at Mokmonkirken ftadigt man Lamme tilbage til Forsvarstankem — at den stadigt gentaget Fordsms melsesdommen over dem, der ikke vil lade Randdenfkaben i No. First naat Mormonkirken hat ndtqmt alle dens Muligbeder, vil dens Tid til Iavshed komme: og naar den Tid »so-amer, da Sandheden iigek det sidfte og afgttende Ord i Sagen faa fkal ikke alene Mormonkikfem wen alle Lsgnens Meter tie, idet al Fordrejelfe, Spidsfindighed og Haqulsveri da ital viere ude of Ams. J Bistmgfning af Ovenstaaende forbavset det mig altsaa Me, m Mormonkirkens avtorisprede For fvacer. Mr. Sohn Z Hausen. ,,Bikuben« for 8. Juni, msder from med endnu et Forkøq non at qendri ve de Vidnesbnrd, sont jeg hat of ;fentliqgfort i »Der-sinkst Det et Horn alle de forudgaqende et forwivs klet Forssg vaa at redde Mormons Wirken ud as en fra alle Sider Lovethængende og virkeliq Fute. Jeg kidder i Øjeblikket og beimgter Mot monbladets fsrste Side, og feg be griber ikke,-hvorcedes man tat byde Offentligheden et saadant Summen furium of Selvmodsigelfe og For dteiellr. Jeg lagqu fanledes Most ke til, at der i Herde Spalte gives Polygamiet filgeude Vidnesbykdt »Na denfyu til Polysami da.er-» llæter vi ikke dette for en Bild-; M aller for en kamst-en For Opfattelse er den famme nu som. altid:« medens der i femte Spalte vermes, at Andrew Jenfon, Pak iident for den skandinavifke Mission» i en Strivclse til Justitss og Kitte minifteren i Danmark, tjlbyder at skaffe ..alle Oplystmger, de ausser-, angaaende voke Zorkyndelsesmetoi der ogg hvilte Optimme vi pras dikcsr til Folket, med en Benægs telsc as, at vi last-er Poly gami.« Dersom ika dotte er chvi modsiaclfe. faa vrd jeg Me- hvod dkt cr. Mr. Jokm Z· Hauch crklærer anbent i Mormonorqanetis Spalten-, at Hirten tror vaa Pnlvgami. og at Ponmami ifkc or en Vranglæke: oa Prmfident Andrer JenTMZ scrivcr IiI Winkfteriet i Tann1ark, at Mormoni citken ikko laser Polngami. Tot n vel onftrcsnt san ti)dcfiqt, Tom det kcm forlangcs. Ilt domme eftcr Mor monkircens Historie Yaa cr det i dottse Tilfasldc Mr. Hause-m der fa rer med Sandbed: og da tun det enc- af disse to Vidncssbytd kan vasre fandr, Tcm staat Mr. Jenson i et san-Te uheldigt Lus. For at bevor-: Monnonkirkens hidtil udstraktkstis viligicr i Tamnark, Benntter hau Tiq qnuskc rosig of en wnn i Ein Henvmdelse til den hauste Rege ring. Rcmr der dermmd warmer til Hismriky Jan ochms Mr. Hausen Eandknsdm paa en »Wer skivol ils-Waden Mormoukirfen er blevcn ndesrsk opbmat over, at den im lmr kunnet tilbaqcsvisc min Paa ftand om Blodforfoningcsns Birke 1iqlwd. Sau bar Mr. Hans-»Im i Kanuwns Hoch og Forwivlelfe og :l!«’ormonkirkens zoklcqenbed, ladet Tiq forlcde til at gøre en historist Eummenligning mellem Brigham Young og Martin Luther-· Det var ubeldigt for Mr. Hausen, at han ßtdlod sig paa dotie: for bans Ve hcmdling of Emnet visek tydeligt ern of to Tingc enten sonder Mk. anscn ikke Luther-z Historie-, ellet ogsaa er han ikke mliq i Anvendels sen. Tet var kedeligt, at jeg her fkulde komme til saaledes at opdage Mr. Haufen. At Sagen sit denne Vcnding for Mr. Hausen, findet fin Grund i, at han, —- da han ikfe lckngere var i Stand til at tilbaqevise min Baa fmnd om, at Brigham Young hav de prædiket Blodforfoningen og an dre grusomsme Ting og indftistrt disfe Jnftitutioner i Utah, —- pro ver paa at undstyldeVrighamYoung med, at sandqnt var frankommet i vanftelige Perioden naar «Pkofeten var ophidfet. Da im hettil i en senkte Artikel bemætkede, at en op hidset Tilstand ikke var xn Profet verrdig, lau tabcsr Mk. HanfenSindss ligevægten on foger at faa Kam paa Luther ved at citete eftcr Pon tovpidans »Morten Luther« noqle Ord, som den ftore Reformator bcugk te imod de oprstske Banden Dersom Mr. sanken havde været en ætlig Vevisfsrer. saa havde han tedeligt Iat sig ind i Historien og lagfhele Sandhcsdm Tet hat han itte gjort. Nod at henvise til Luther og hans Forbold i Vondetkigen, og endog vove at sammenlinne Luther med Joseph Smith og Brigham Youna, til disses For-del, aubenbaker Mr. sanft-m baade at han et en Umn lius, hvad almindeligt sundt Om dsmme angaar. og at han« histo risse Noter slet tkke skal tages al vorligt, eller staat til Ave-we Han et ret og llet en Mond i Wide, der ptsvet paa at komme ud of Kniben Mit-let der bruges —- estet wgte Momonmoral —- lpiller en nnderordnet Rolle: selv bot skidnes fte kcm bkttgrs. Jeg fkal san iok Sagkns Scyld tillodcs mig at give Mk. Haufen nogleY Lvlnsnicmcsr om Luther-s Forhold f Vondpfrigeu J de Daqe var Vondpnprsr hvers ten noget nnt eller nkisndtx Bon dernes Kaar var daarlige. Herre mcendene og Riddorne plogede Blu deme med Hoveti Banderne klage de og spekulekede paa Fokbedringer. Svckrmemander fremstod og predi kede Ejendomsfællesfkab, al mennes skelig Lov fkal affkasfes, og Mofe TLov alene gælde. Der er Gast-ins oq Hirn alle Vegne. Da fremftaar Mün zer, en falsk og ond Profet, — i mange Stykket ikke uliq Momen profeterne. Der prædites Vom imod den lovlige Øvrighed og For agt for den heilige SkriftJ oq der sktiges ideligt am de nye Haben baringer, modtaget of shdm fsa Gut-« Da udfender Luther i Juli 1524 et »Sendebrrv til Fyrfterne af Sach scn«. Heri Tiger han klart og lige til: »hindre ikte Ordets Entbede; lad dem — Svcvrmemandcrne — ta1e. Mcn hvor de vil gøre merc end at tæmpc Ined Ord, vil ogiaa brude og slaa med Haandeik der stal J gridg ind, hvad enten det et dem cller os, og siebtitkclig udstede Forlmd mod at vasre i Landet.« Zeter Tfrivcr Butyer Striftet »Formaniug til chd.« Hei-i lckgger han ikkv Fingrcne imclicm over for For-sman »F dar few forftyldt Bonderci.sningem og un maa J g te- singst fksr de fattigc Mcnnciker.« ,,J bmndstattvr Undchattkrne for irrt met Volke-www -LIcl)ov". Deter rem- er for MngpncBøns dcrne advarer hcm mud at druge Magt og Vold inmd Lori.15)eden. sitistus led ogfaa under unstfckrdig Lvrighcd, mcn tmn bad: »Jeder-, forlad dank« ist-is J gar ligeiaa, da ftnl Guid hjcrlucs for, som han Viaw mismcx Da da Bands-me steh fe havde pacberaabt fig guddommes liq Nest til at handle, fom de gjorde, siqu ban — »det kriftelige Navm lud det chro. og gar det itte til Efalkcsftjul for oder-Es utaatmodiqe, usredeiigks m utriftelige Forctaqens do sat oknfmrtcs Lvrigheden). List csr on modig Monds klare og bestemte er, baade til Flusse oq Falk, »den Fragt ellet Hensyn til fig- 5clv. Og dcst var bans Stil ling i denne Sag. Men da saa Münzer i Boqnndcli sen af 1525 Tantlcsde csn ftor Bande bwr vatsr Ihm-U og hidstsde den Pnn den nsTkncliaste Mnndc tiljlcord on Vile —s- »Man Unn! lad for iffe zmre barcmäjcniae» sklv om Ekau give-s qodc Ord. Bryd im ikkis am dcs naudelinrs Jammer. Lnd jer icke qsrcs bnrnihicsrtiqe«: s— on da San, som det 5nnes. at alle Kilder op lsmst i den fwre Max-und -— man brasndtc on Tkwndtth myrdrdcd ode lagde, Oprstsfanen heiftes over alt, inng var Tifker pna Liv og Lemmek cller GodsI da set vi det Son. at Luther, den fredlsse Mand, focn enbver san uftraffet drast, at be rejfe Landst, tale Folket til No og Foknuft og mange Steder dckmpe Our-ret. Og under Uenne Ktife er det, at han ikriver i stor Haft det lille Skrift «Mod Bondetnes røvens de oa mykdende Bander«, hvoraf Mr. Hausen hat citeket et Par Sta velser. ,,B-ndetne hat gjokt tre gtuclige Syndein den-hat brudt de res Lydighedscd mod Øvriqhedcn, de hat opttaadt Tom Stratenrsvere og Mord-km og de hat dætket alt dette med EvangelietsNavn Nu maa Øvkigheden wide-, hvokdan den skal handle. Sklv om Mordbtænderne ikke er det værd, skal man tilbyde sig til Fokhandling om Rot og Bil lighed Ojcelper dette iste, da slaa til med Sværdet. Gar Øvrigheden ikke det, faa hat den Ansvaret for al den Morden og Bcodsudgydelse, som den ikke forhindrer.« an for mamst til at Ive Barmhiettighed imod de ovekvundne og spare dech Liv, fom Gud er rnhver naadig, der overgivek sig og ydmyget sig for hom. Hvad er der nu, »in rcsaliter«, Tom Mr. Hause-n Lan indvende imod del-te lille StriftP Er det ikke et trifteligt og tetfckrdigt Stabe, Lu ther indtager i denne Strid2 Med Alvok og Mod tugter han baade Fykstet og Banden hvad can han gsre anbet? Hos Luther er der kun Tale om, at Øvrighedrn, som ikke bcetet Svækdet fotgæves, ital for svare de uskyldige og med Magt ftandfe Nov og Mord: det er ikke nagen officielt organiferet Blodfors soning eller Udknddelfe of en be ftemt Ortes Fjender, at Luther vil. Gan organifeker ikke nogcn Bande af Morderengle til, hemmeligt ellek oabenbate —- som Tilfældet vil — at skaffe fredcliqe Bocaere nd af Werd-m blot for-di de enten ikke ttok paa en vis Læte, ellet i et ellet andex Punkt hat forpr sig mod en fauan Leut-. Dei var, bvad Mor monkirken oa deni Profcter qjotdr. og dnfor er der etc umaadelig M smnd mellem Luther og dem. Den Afstand bukde Mr. Haufen have kendp sqa havve hau maafke Mc san dumbrsstigt udfat fis for bei nætvcerende Niederlas Mr. Haufens Sammnllgninq mellem Brigham Amme oq Mar tin Luther Me- fvt Men Use-M