Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 14, 1911)
Under Mesterens Haand. euer Axel Hebel-ob ngdomohistotic Zortaslljng af Chr. Lyagc sForUatJ Da yan ieneke hen i Livet var til Etede ved enl Lægedatters Konfirmation, og Lægcn ved at se de mange Gavcr med et vift Vemod udbr-d: »Mine kunde have ligs get paa et langt mindre Botd«, kunde Aer Hedebo uden Overdkivclse føje til: »Da mine kunde have liggct paa flct intct Bocd«; thi i saa bogftavelig Forstand blev hans Konfirmation udcn Lukgsus of enhvcr Art. Ter vor itle en Gove, ikle et Nord næppe not san meget jom en mundtljg Lyksnslning. Og Klædningcn -- dynnc vigtige nye silcrdninkp der M Ventlcrdcmes cller ttjolens Lcrngde er det syn lige Tcgn poa den voksnes Værdighed og dcrfor Gen ftand for Taa mange jtolte Forhaabninger — hvokledes blev den? Ak ja, dersom dct tun havde vasret Længs den, dst kom an paa, jaa var der ingen Ting i Vejem thi Axel Hedebo var fom sionfirmand iført en lang — Skødefrakth Benklæder med ,,Ztøvlefald« saa vide, at de naaede ham til Rossen af Støvlekne, og Støvler, hvis Staftur naaede ham til Stumm-ne Mcn Iman havde en auch »staaet« i for fem Aar iidm og den vor nu vendt for at tunne brugcs main-. Ventlasdcmc vari fyede af chrgarm hvis :)imdegam var l)vidt, og hvisz Jslet var rad. Og Støvlecne vare tøbte hos en Mar ikandiser paa Landet og tuude for Aldcreus og Starke-l fens Styld have gjort Tjuneste ved nmnge Konfirmai tioner cllet -— Vryllnupper. Naar den gunftige Laser tm vil Iammenholde dissc trc Filckdningssfutheu en Mitgift-da vcndt ucermcst brun Frasse, et Par lange Bentlcrder, ct Par langskaftede Stvvler mcd slæve Hæle med m Ovid slrave til fikcogtyve Stillinger og en fort Filtlku til dct dobbclte Vol-ob, Taa hat« lzan et Billede af vor Helt fom sioitfirmankr Qg fkulde han i dennc Hen seende være misforuøjet med fin egen Flonfirmation ellcr mens, at ljan ikkc san gøre det godt not ved sincs Bornsz faa kunde et saadant Billede maaste vcrre ham gavnligt ved at vife dam, at der er Mennesler, hvis skonfirmw tionsksudstyr hat tunnct »ligc paa et langt mindre Vord«. Lg Filcrdningen er ja da cndelig Etsc- den nigtigite Side ved Konfirmatianem i del inindite itte det, der bestcnnner Vwrdien as den-J tredobbelte Ja. Man lJVardan var Atti-l Hcdcslsas Ja? Var der noget i band Vierte der lvakede til, hnad hans Lacher sittldc udtale«. Irr rr Faser ag »Moer sam lasre dort-I Barn at dede eller »la-se« deres Fadekvar uden ielv at væke be dende Mannesler. Oni de gate sig scyldige i dnne Selvs modsigelfe for at kunne bruge Herren som en Slags Buciemand oversar Bat-neue, eller de i instinttgmcrsfig Erkendelje af dekes egen Mangel sage at bade aaa den has Born-me er itte gadt at sige; men Selvcnodsigelsen sindes i mangfoldige Hiern. Axel Hedebas Farældre havde giart sig ityldige i mange Misng ag mange Selvmadsigelser averfar date-S Bern, men aldrig i den at ville gate dem gndfrygtige. Don tunde aldrig mindes, at hans Moder havde for ssgt at lasre hain at bedc eller talt til hain am, bvad der linker Guds Nige til, ag han var sig ikke bevidst selv at have bedt til Herren en eneste Gang ssr sit tiende Aar. Alligevel var Arel Hedeba ved sin Konsirniatian paa en Maade et bedende Menneske J den sarite Som mer. han tiente i Bakkekne, havde han delt Seng mrd Sinnen, ag denne havde pag sin Bis lært ham at bede. Der var ellers ingen virtelig Gudssrygt paa Gaatdem thi Mittel tnnde bande ganite estertryttelig ag Sannen sulgte hyapig i Fadekens Spor· Men alligevel gik de alle i Uns-te med passendc Melleinkum og havde sikkert ogsaa alle den Stik at lasse Fadervok paa Nyggen i Sengcn J hvert Fald var der ingen Tvivl am, at Sonnen gjarde det, ag han satte endda sin lcfsaand ap over Zinnen ag flog Kurs for sin Bande-, hver Gang han sagde Amen. Dei var den Bevcegelse, der rabede hans Pan overiar Drengem sam en Gang sandt paa at spat-ge, Tit-ad han tog sig sor. Men fka det Øjeblik as var Axel ogsaa et bedende Menneste, saaledeö natutligvis sam band Læremesnsr lvar det. Naak han i senete Tider undtog, at han entelte Gange havde bcdt am at blive rast ag en enkelt Gang bedt am at maattc da, da ban itte ttaede at tunne blive det, saa var ag blev Bannen ogsaa sar ham tun en tam Slik uden Alvor ag Jnderligi ded. Utallige Gange hat-de han grebet fig ielv i at salde i Ssvn midt i Bannen ag maatte begynde imsta ag utallige Gange var han salden i Sinn, inden han naaede Amen i Faden-at Kanfwnatianssakberedelsen gfarde ham hverken vække eller bedie. Den vækdige Pastor Engeler med de underlig Trask am Munden var en skikkelig gannnel Mand men siltert nden dybere Farstaaelse as sin an ivarssnlde Getning ag opsarende, naar naget gik ham imad En Gang ved en Elsamen i Skalen havde han klappet Axel paa Kinden, sardi han liavbe strevet sin Diktat bedte end de andre Vagterdrcnge paa Skalens nederste Bænkx men i Konsirmnndöstuen tlappede han bam en Gang saa estertrykkelig paa Panden med sine tstte Knoen at det egentltg blev det eneste varige Min de, han i Farberedellestiden havde sat sig i Dkengens crindring Hand Præstcn havde sagt ved Gennemgans gen as Herr-ans Lidelseshiflarie eller i Anledning as den farestaaende Kansirmatlon og sstste Altergang, blev harrten bevor-et i Hiernen eller Hiertet og kam saaledes tse til at sætte vorige Frugtet. Pan Konfjrmatmnsoagen morka ver atugevet no set, fom syntes at pege i den kigtiqe Netning, men hvis Iarsaq Axt-l Hedcbo aldrig kunde for-klare sig. Mellem de femogtyve Born, sum den Dag blev konsirmekede, var han den enefte, som under Prasstens Afftedstale Ipm til at grade. Om den Alt-or i Livet, hcm allerede havde prøvet, havde givet hcnn mere Forstaaelse af den, lom nu foreftod, eller han tun i Almjndelighed havde lettere ved at grwde end de andre, kunde han hverten den Gang eller senere fortlare sig selv. Men det er jo muligt, at den Gnd, som tæller Menneikers Taarer og gemmer dem i sit Taarebæger, ogsaa har talt disfe Taarer og gemt dem som Varfel om en Tid, da den grædende havde mere Forstaaelse af den højtis delige HandlinkL end han havde den Gang. J nirken kunde man here, at det-stormede og reg nede ndenfor. J Stonn og Regn gik Vandringen for sig fra stirken gennein Zognet og nd til det faltige Hieni, hvor en gamnkel sog-ne Inn-de bedet med Livet, for at der dag lnnde blive Fen. zlaar den første Alter gang Var endt, skulde Vandringen fortskettecs videre nd, i en Verden, hvor der isasr sur fattige nonfirmandee stdrnker og regnet paa en nelt anden Mande, og hvor Livetss Festdage for dem ere fcerre end de, lnwri der skal akbejdeii for det daglige Brod Hvokledes det vilde gaa den fattige Treng dernde, naar han nn am en føje Etnnd igen stulde nd at tjene for sit Brød, var der ingen, sum vidfte Men der var« nagen han lnwde leert gennem alle sine Zell-Willst-i sotn muligvisJ lnnde komme nam til Gabe Da hanz ikle havde haft nogen at Klage sin Nod for, havde l)an«" ovet sig i ifle at klage. Og dn lnm ljavde tnasrfet, at ban i Livet isfe lnnde«vente at komme til at sma deml andre-Z Ven, havde han øvet sig i nt flaa vaa fine egne Hemde de samt-liqu Forl)eld, hvornnder han havde levet, diennnet ou for ljsans Inteljeszliv on hanc- Ojertes Kret lighed, saa han næppe nok elsfede den-, der flod ham Inermeit i Livet, san var hans Vilje dleven lnrrdet Saa. kneget dezi more J hvert Fald dar det ille Innnligt. at det gatnle Profetord fra den Bag, huan der grædess over Jdraels Zynd og over den TrwngfeL nvori det var kommen for Zyndens Ekyld, lnnde faa en nn Op fyldelfe paa hom: »Den er en Mand gadt. at han baerer Aan i fin llngdom«. V J Lunens Nab. J Tiber, naer Ilrel Oedelsu tin-de licmlsly nt ji«-m itfe inan jlnlde de pg heller ilke indsasttesz i nogen An stalt for wich link-de lmn lieflasitjqct jig med Spømstss niaalet Uni, ble lmn stillde viere-, nach lmn lilev konfirs merkt: tl)i en Tina var lmn klar over: tjene Minder vils de han ilke. « En Hnlvbroder til hain var i Lasre hos en Skrws der, og det kunde jo viere, at der var iaa meget af en Slmsder i han ielv, at ogiaa han passe-de for den Be flillinc1. En Tid havde han tcenkt paa nt blive Snedi ker; thi han havde en vis Evne til at flcere i Tun Men baade det ene og det andet var opgivet igm Da han ienere hen var kommen iForbindelse med Byens Ba geri, hat-de denne Haandtering fanget hans Interesse, og en Tid as Vinteten havde han drømt om at sculle i Leere det. Men ogiaa denne Plan var gaaet i Stykker for hinn. J Lasretiden lunde han ikte førge for sig selv, og Forwldrene kunde ikle under-holde heim, mens han leerte. En iksn Das havde hanö Feder faa taget ham med fig ind paa Herregaarden og fasstet ham der som almindelig Tjenesiedreng for den svimlende Lin af tyve Rigsdalcr for et Aar. Naar han saa hovde tjent sig til Uldent og Linned, kunde Tanken om en Læte igen tages op. Men der var lange Udsigter til nagen Forandring: thi as de iørfte Aal-s Løn lod fig iikkett intet lægge hen til en Læretids fire ellek fein magre Aar. Og hvem lunde vide, om han ikke forinden havde lidt et saadant aundeligt Stibbrud, at der ikke længete var noget i hom, som higede fremad. J hvert Fald er der næppe nogei Sted saa aandelig ufundt for en nykonfikmeret Treng uden moralfk Stette i Hjemmet som en ftor Herregaard med mange Falk og nie-gen Naahed Kom mer han helskindet dekfka, er det i hvekt Fald ikke Her kegaardens Ekyld; thi han hat ved fit Ophold spaa den leget ved Baiiliikens Hule og flukket Haanden i Avens Gab. Den statelige gamle Godsejer pqa Tranebjerg var ikke alene bekendt for sin Rigdmn men egentlig ogiaq for sin Fromhed og retikafne Bande-L Men liqeiom hans Rigdom kun i ipariomme halvaarlig ellet agent lige Pottioner flød ud imellem dem, ved hvis Akbejde den voksede, faaledes var der imellem dem heller ikke nieget at spare as hans Fromhed: thi de modtoge qldeles ingen Paavirkning fta hom. Trods alle Tillsb til Jævnhed og Folkelighed var der lungt imellem ham og hans Falk i Almindelighed, og allerlængst var der na tnrligvis mellem ham og den Dreng, der lige var kom men for at knuge i hans Stald. Hvad denne i sin Tie neste fis at htre eller ie, havde hans Heere med Guld brillekne Iiden ellek ingen Anelie am. Hvad Arbeidet ansic, vevasgede man ng ver ncknen altid mellem to diametrale Modfastningett en overdreven Jver og et grernfelsft Driveri. Naak Godseieren eller Forvalteren var til Stede, blev der arbejdet, sont otn det qjaldt at vinde en Prwmie, og kunde en Flok Arbejdere faa Akkord paa et Akbejde, saaledes at de vake frie for den Tag cller den Une, naar Akbejdet var end, iaa var der ingen Grcenfe for, hvad man kunde bestille, eller for, hvad man krekvede af Trennt-ne hvis de vildez dass-e med. J faadanne Tilfcelde fled Aer mere end en« Gang over Evne: thi han var lille af Vcekft og havde faa; Krasfter. Men var der san intct Opfyn til Siede, oq« Arbeidet skulde gøres under dagligdags For-hold, saa ais Driveriet sont oftcft over alle Grasnfer Undektiden maatte Drenaene holde Vogt, for at ingen sknlde over rafke den lade Tfener. Og var der en imellcm, som fandt paa at gøre Jndsigelfe, faa ftulde de celdre nok lære ham, hvad der pasfede sig for Drenge J Axel var der anget, iom stritt-de imod: thi af Naturen var han hverken doven eller met-Um men han fandt sig eftet haanden i den haarde Nsdvendighed og lod sine Sædet fordærve af det flette Selfkab. Oq Fordere-hellen i denne Retninq sit Mc aleneI ud over Herremandens Tid, den ramte desværre ogsaa hangi Ejendele. « Som en af Guardens »faste Falt« havde Axel Ret til at fnlde sit Ølanker i Guardens Brygl)us, naar det var totnt, men han havde selvfølgclig ikke Ret til at lade Husmændene tømme det og saa fylde det spaanyz thi de skulde ikke have deres Føde paa Gaarden. Men naar Husmændene lolkede eller drak uden at spørge, eller naar de skælte eller laldtc ham en daarlig Kam merat, saa gav han efter og fik paa den Maade adskillige Ankre Øl paa fin sovende Samvittighed. Eaa sfete der noget fom standscsde yarn paa denne Zikaaplan og gav l)arn Respekt for det fyvende Bud. LI« Summe-man lJavdc Gaumens Fiarle lufket ham til at jtjnsle Frngt i Hauen. Med sin Blase trukket on over BasltcL saa den i Folden Hunde rmnntc en lnsl Etappe Pastet, var l)an klatrct op i ot af Havens højoftc Træck. Men plndjelig ljørte han Etcmmcr i Hoch-fingningcnss Havcdør og troede sig naturligvis op-, dankt us Hernalmt Om han i Lieblikkets Angst havdcs tobt hanc-c Bevidstlwden og Fodfæftct, faa han var faldct ncd aj Lin-et, cllcr han i Zølelfcn af Zitnationens Alvor havdc lagst et Tødsfpring for at slippc dort, var han sig i sman Tidcr ikle ganllc bedide Man l)an Vidstp, at hnn ejter adskilliqe smubs ncellem Trcrets Grene var end: nnd at staa pna fine zødder i nygravist Jord, og at lian Dir-selig Var Tlnppet lmrt nden at blivc op dagct. i Ali . Endan Var Elle end-da. In List-: Las-ten mer stuldu hin-Use den ·wnle Gart ner i -(·.1:en, Horte denne ljam jdsn ved et Liliwlde hen under J.1 »i«1»-7:sne5mtigt·e Trie. »Da-J- er det for et Par- Lien«.-« udlsrvd Utartneren pludiuxix met han Umede vaa Spurene i den nngmvede Jord kki «-.1«1 iraa Tt«en;1m, sont onc han vilde sigez »Te: unxdse da vel aldrig viere Intel-« Arzt-c nigen Tim: men Isarven i hanis windet vilde nilert have erweitet-en out han havde sagt, at dct tlsc rat han-T «c«at)et«otte11 var imidlertid fldgere end ian san. Jdet lntn Zion iin Tliive ind i Je for rasderisie Leut-, muinlude hun ndnet e:n, at der gil jo san man-ge : Hoden og at det gvdt tnnsse vcere, at hun hat«-de anaet der. l8’,atst11rsre11, der 5antenszi dgsaa var klogere end sont Ina, lud sig nnje med den Fortlaringx men hanh Ljne un han-:- Ord havde ogsaa gjvrt deres Virkninn Ta Jlrel den stiften »lcefte« sit Fadervor, havde han unsre Forstaaelse af den ijette Von end nagen Binde ter, og da han den Akten mod Zædvane tom helt igennem Rennen, inden han faldt i Søvm havde han fattet den Beslutning aldrig mere at hente Pcerer til Karlene eller Øl til Husmændene, saa fis de ftænde og kalde harn en daarlig Kammerat, iaa meget de vilde. Han vilde itke ftjoele niere, og han gjorde det heller ikte. Men Livet paa en stor Herregaard har mere end en Straaplan J Almindelighed var Zonen mellern Karle og Pi ger selvfølgelig alt andet end hevisk. At man bandene eller misbrugte Guds Navn, fette raadden Snak eller letfærdig Steint, faldt det aldrig nagen ind at for-arge sig over; thi det var saa almindeligt, som Dagen vat lang. Og jo flere, der var til Stede, desto vcerre git det til: thi ligesom der under Arbejdet var noget der hed .,at presse hinanden«, saaledes legte ogiaa den ene at overgaa den anden i letsindig Tale og iørgelig Selvros af sin egen SkændieL Men allervcerst gik det dog til, naar Karlene om Aftenen state ind i Malkepigernes Kammer, hvori der var Lys og Var-me fremfor i deres eget. Hvilket Sprog og hvilten Tone man fette og harte inden disie Vcegge. Der var ingen Undseelie, ingen Fwat for at noevne Tingen ved sit rette Navn —- selvfelgelig heller ingen Tante am, at man havde Anivar overfor en nytonfirs meret Dreng og ved sin Adfærd let tunde adelregge ham. Han var jo i den Alde:, hvor Attraaen vaagner, on Fantaiien let beimittes, hvor Drengen let ladet sig forlede til at te sig som en voksen —- ogiaa i det daaki lige Naar han alligevel for det nieste var en taus Til herer og passiv Tillkuer ved de tvende Kjøng uiømmes lige Tale og frie Tilnærmelser og inden ret lang Tid be gyndte at føle Trang til at komme derfra, saa havde dette iorskellige Aatfager. En af diese var maafke den, at han, lille fom han var, altid blev gjokt til Grin, naar han legte at efterabe de store. Hverken Piger eller Karle gjorde sig nagen Sanivittighed af at lade Drengen here og se deres Tale og Fand Men Karlene vilde dog not have deres for fig ielv. og Pigerne ikøttede ikke om at fjante eller spille Kærefte med en Dtena. Den væsentlige Aarfag var dog sikkert nok den, at et niynligt Øje vaagede over Drengen. J hvert Fald kunde han senere hen itke viere blind for den Paamindelse, han atter og atter havde faaet gennetn det Fadekvor, der dog ellers innen Vetydning havde for ham som Ben. Uvilkaatlig tom han ved at fremsige Bønnen til at anftille en Sammenliqning mellem Renheden i den Guds Vielen han her kaldte Faden og Urenheden hos dem han foksøate at ligne, og deri laa en bevarende Mant over hans Sjcel Dvorledcs det mr end forholdt W, hanH Benut ning var tagen om at ville deriva, og han fjk Mod til at sicu- sine Foresatte hvorfor. En Dag cfter Jul, da Folkene skulde ferstes many, kom Herremanden ogfaa til hanc og spukatc, om ban vildks bkive. Paa dette Spørgsmaal fvnredc Axel et abe tinget Nei. Da Herremandcn fcm vilde vide tmorfor og tiilod siq at indsknde, at han var paa ist Sied, lwor han lærte at bestille noget, kom det som noaet vol overvcfct og dog indgivet bam i fammcs Stund: »Ja vol, Kr. Godöeietz men fea leerer ogsaa nogct andet«. Dct er muligt, at Godscjeren i det Øjebliø havde en Amslfe om, at »der var unget, han fotsømtc i sin store Bebt-ist, sog qt han kkke vaagede nok over den Ungdonh som var ham betroet J hvert Fald gjorde Don intet yderligere Fort-g paa at faa Aer til at blive men betrautede det fom Gaja-h at han reiste til Mai. Søren Hedebo var ikke tigere end fer. Hans Ssnö økonomiste Status var heller ikke bedre. Naar han undtog en islandsk Motiv-ja visdste han egentlig ikke hvor det første halve Aars Løn var bbeven af, og til Mai vilde der vcere meget, som skulde fornyes. Under denne Omstændighed var der ikke andet for end paany at se skg om efter en Time-sie Eu onmandrende Fiikemand blev den lebende Stjeme. En Tag havde han truffet Axels Moder og fortalt hende, at der ovre i et andet Sogn var Plaids for en Trean Pan hans Alber, og at shan hat-de lovet at Ckaffe en saadcm Terfom Arel havde Lyst til at tjene der, vilde han med Fornøjelfe anbefale ham dertil Apel Hedebo bavde aldrfq før vwret i det Sogn og havde hverkcu hørt eller set diese Fole men han droges allerede den Gang mod der fromme-de og ukendte og begav Ijg da der-over den ferste Fridag oq Xod siq fæste Tot var heller ikke des-me Gang noqu ftnr Lon, der vinkede: men da denne ikkc skulde bestaa faa meget i rede Penqe fom i Tolin Vadmel oq Urser kund-: det doq vaer at denne Plads bar hen mod det ø1:-«che Maul. Teminqen um« kostet Ont to ellcsr trc Man-jeder skulde Arel san langt hen som aldriq for· Vl Tit-nisten og » Lsorc Gans For-un klrillNen nur efter alles Mening den rigeste zllknno j xin mit-im H Tuns Sinn var, hvnd man mellem Bendcr lnlsu it »Ur U adsted szsle fanledesii at forftaa, nt But-txt annklk nf »du-ne neuer . tvlrtjnms Men »du-Ihrr sc-; Luft, womit on Andenka alsxnte en Iligdom nE Etinler «)«.·1 Melu, Knukter Ined Zinør og zirukker nie-d Felsr, sont um mnn j en merning lmnde belavet fix Unn Ueiejrjnn Qg Wille-sen unskede jftcx at alle diyse .Ln-1-li,1.)eder Tlnlde spille aneretternes Rolle Han las-D snns Full at tuku til sig af Retterne ug ijenvifte be smndiq til, at der vnc mete, hvor det kom frn Uhu-. Zeren .-..i«iilcfcn for-langte o97nn as sus-» Wolk nt Te skiilfse bestile noz1et, Un i den Senseendu var der innen Forslei naa Tjeneren on »vore egne« Hans Nun Spur on Jlrlksjdszlnst var naaet i »Jer til Bornene og du nannng til den Zon, sotn flnlde arka ssnardem on han nidste nok nt fcette Tjeneren i Trit. J al den Tib, Art-l Gedelm var der, blev lmn væfket om Morsxenen ocd eredetiksz Namen, og kom han ikke i Tøjet san hur tig, sont lmn ønfkede det, saa skulde han fnart vcere der on kalde igen Sfønt Axel var lille og kun fceftct for Trenn, blev han dog i den Retning behandlct som vokss en og sat, l)vor der krævedes en voksens Arbejde. Men han gjorde det tned Lyst og ømmede sig ikke. Hvad der synges om Motten Borup i »Skanderborrig Egne", at hnn »i de Knøses Rækker trasker langt æbag· , det passede i ingen Maade paa Aer Hedebo, da han fstst havde lært at svinge en Le. Men ganske vift faldt det ham heller ikke den Gang ind at staa og «grunde oppaa den Blomstcrvrimmel faa broget, hvor den skan komme fraa«. Hans Tanker gik den Gang ikke faa dybt. Med Helbredet gik det i denne Tid helt upaaklas gelig, og hans Kræfter voksede mad hans Legeme Da det første Aar var gaaet, lod han sig fæste paany, og da ogsaa det var gaaet not en Gang; thi han skulde jo samle, hvad han brugte i Lceten, og Bamdomöi idealet Iyste for ham endnu. Saa lcenge Axel Hedebo var i Tjenefte hvs Søren Krillesen vilde han ubetinget have sagt, at Pladfen var god, og foruden de anførte gode Sider ved den kunde han endda have paapeget flere· Søren Krillesen holdt paa, at hans Falk fkulde gaa i Kitte, fkønt Hjemmet ellerc ifke var krisusligt præget, ogAxel maatte med, naarTuren kom til hom. Søren Krillefen holdt ogsaa paa, at hans Folk fkulde vaer hjemme baade Aften og Nat. »Lege paa Gade« eller søge Selskab, hvor man spillede eller dras, holdt han slet ikke af og forlangte, at Porten fkulde lukkes, naar Sengeth kom, og det var ikke sent. Naar dertil føjedes, at Tonen var anstændig baade ude og inde, at man aldrig der hørte Eder eller usømmelige Ord, at hvetken Dust-and eller Madmoder saa saa nøje paa Lønnem saa var der fra den Side set heller ingen Grund for den tjenende til at klage over Tjenesten. Men ogsaa Pladfen hos Søten Krillefen havde sin «anden Side«, og havdc Axel Hedebo den Gang kunnet se den, saa havde han maaske endda haft Grund til at klage. Nu saa han den ikke og klagede ikke. Søren Krillesen var nemlig, hvad man kalder Storbonde ogfaa i dette Ords daarlige Betydning, og Storbondens Aand sprægede hans Hjem :l". Man fortalte, at en af hans Døtre havde forelfket fig i en chncsstekarL og at Krillefen og hans Huftru havde tasget sig dest saa nær. at han sporenstregs maatte ud of Guarden, medons Ihun snart maatte forlove sig med en longt ældre Gaardmand Aer Hedebo blev en Gang Vidne til en Udtalelfe af sin Hnsbond, der i faa Henseende var betekmende for hom. En ftok Guardmand var afaaact ved Dødem on Krillefen nævnede ikke længe cftcsr en nng Nanrdmnndsføn fom en passendc Mond for den linlvnamlo Enke. Do en ak bans Døtre ytrede Mistmq nwd Partiet, fordi Enken offer bendes Mening var for qammcsl til nam, bed Faderen hende as med den praktifke Vemwrknina: »Ja, det er jo et ældke nmvcrt Fruentnninusr: mcsn det et min Sandten en god fwr Gnard.« Og fnadan var bans Opfattelse as dctte Zpørasmnal holt igcnnem Førft fkulde der fes pas Pcngcnes Mamqu og Guardens Areal faa fik det guts med Kwrliabeden fom dct hinde: thi der skulde dvg ver-re Forskel paa saftig og rig Svor ftor detmc Forskel var i det krillesenfke Hiern, fik Axt-l spdebo at inwrke ollerede den Dag, han kom oa fik anvift fin Seng. Hande- denne været anbragt i t »He-Amme« vcsd Stalden, faa havde det ikkå været andet, end hvad Dkengen kendte fta san mange andre Wurde-, og selv est saadant Rum kan fo da i det mindste være lunt, felv som det ikke et hggeligt. Men Millefens Herberge var ikke ved Staldm GENIUS-)
