·..pansheren".
I Wis Any-ds- og Oplyss
Mk for bei dqnske Fell
i I m e r i k a,
III-tut If
VANIHH LUTE« PUBL. AOIJSL
Blatt- Rein-.
»Hast-nn« upgaak hver Titus-g og Fredag
Brig pr. Ausgang
Dekfotenede States I1.50. Uhlandetdisu
Blodst vJales : Forssnd.
ssssillimz Bemling, kategissordndriiis cg
endet emqaaende Mal-set ndsesseresr
VANHH l.l·’f’kl. PL"B!«. HUUSFL
Blan, Nebr.
Redaktprt A. IV 2111de-732-..
Alle Didtag «! »Tc!!s!ne! 5 Mbbkkk
skhandlinger ««.«kefpondancer og A: nkle
If enbvet Ars. bedes abregspreh «
Vl. M. Anders-m zwei-H Steh-« I
s
s
;
!
f
Eisen-d -1: f"«.nk FOU- t· Hist- a3.—-ksss:s:,sj:
dass matt-!
Äljvkktlsihis strick-s u: siix HEUUKI vix-hu
displj asxon
,-- «-.,-—--i
J Tilsælbe as Ungelmæssiqbedex veds
Novum-lieu bedeg man klaae est der nelequ
Postvæieh SEND- du Ae bjaswth del-es
Tau senkend-e g Hi s a« keck-n«5
Kontor. z
Jiaak »Es-me new-Ida m m »wir De13
avextererFlsludeumen -: a: take Ihr-s kund
eller m at sag Lvlqgnmkkxsers tsc! swenetede,s
bebe-Z Te atm- mmakk «:: Ze"c1c1«)ive:1.ds«e:;
-«
mentet s. dette Plan « c: ki- Hase II Hen- ;
Rdig Myst- I
Eiter Tifkert Foriydcnde san Pastk
S. C« CrikTen med Familie vcntes
berud Vefr ma Fericsbefm i en naer
Fremtid Mrs Exiser oa Bornenb
vji upholde Fig m Tid i Brusts,
Colo» og Paftor. Erjkscn vil jmids
lertid i Følge mcd Past. L. Jensem
besøge Cokorados Biergeqnen bi. a.
«Pikes Peak.«
Det preussifte Hertehus kedtog
fotleden en Lov om Ligbkænding.
Mod Lovens Vedtagelse talte nann
1jg Kardinal Fischer af Køln paa
den katolske Kirkes Vegne, ogOver
hofptæst Dr. teoL Dryander fom
Reptcefentant for den evangeliske
Kiste. Sidstnævnte udtalte dog, at
der ikke kunde anvendes noget kri
steligt Dogma fmod Ligbtænding.
Under den fvenske Augustanas
smmjde i W, Ninus op
Iystes, at dex vak 8123,000 Seid
paa Samfundets Præstefkole iRock
Island, Jll. s4-3,000 as dennsGæld
var fttftst det sidste Aar, og af den
ue Sinn hidrsrte attek over 820,
000 fka libende Udgifter. deet
Muth at denne Tingeneö Tilstand
ved Stolen var noget desj.
Ved den forenede norske Kirkes
Aarsmsde blev ,,Afholdssagen« ikke
gletnt. Den bekendte Youngdahl var
der en Dag og holdt en fort, kraf
tig Tale om AntisSaloon Ligaens
store Arbejde i Minnen-tm Senete
i Mtdet vedtoges en Resolution, der
udtaler, at Kirken tilftemrner de paa
fertige Mtde vedtqgne Afholdsres
solutionet og tilsiget Afholdsarbeji
det Kirkenö Statte Refolutionen
vedtoges enstemmig.
JSchwettz vil man iflg. »Luth.«
timeligvis snart saa windeligePræi
ster. Eiter hvad der berettes, hat de
kitkelige Avtoriteter næften enftemss
mig givet Tilladelse til, at der i
Aanton Graubunden maa anfættes
Windelige Ptcester. Der tilføjes, at
de Zirkelige Fort-old i denne Kan
ten et as en egen Bestaffenhed og
ofte nieset nedflaqende, og man
deutet of denne Okdning en Lsfteli
Te as det religitfe Liv.
Nebraska hat bl. a. en faadan
Lot- blondt sine Statuttet: »Der
som nogen Person, der er 14 Aar
ellet tell-re vrofant bandek
fort-ander eller profant fvterger ved
Ends, Jer Kristi eller den Helligs
nands Nava, enhvet faadan Person
skal betale en Btde ikke over
1 Dollat og ikke under 25
slad gsr hetttl -den, oiftnok fande,
Ventætkning, at inqen Lov wem-ce
des anere end denne, og derfom
Miedete fknlde betale den paa
.lskh Inde, vilde atmen en del
Mbe Wand blive with
Om gensidig god Omtale skriver
det norer Blad »Aber-net Tagn«:
»Am reitet en W til alle Kol
ieqek s sprossen- dek fee set iom
en betydningsfuld Opgave at bidras
ge til Forsoning og gensidig Til
lid paa den ffandjgaviske Hallo-,
at lade det Iigge, Tons san sætte ondt
Mod. Ved sligt tjente man heller
ikke sit eget Land. Lad os fortælle
der um hinandm, Inn kan t Ä
folgEIVErdigt Efscmpel og .
«ive gode Folclser mellem Utmtdes
iolkenc Jngm kan her udreUe faa
megct um Preka Lg ingen kan
usd en modsat sxrcmgangsmaade
gcrc im atmet ondt.«
W
Past. Zkovgnakd-Pctcrfcns
Befug.
J Mandagiss Afer fik vj ch
1igyed til at hilse paa Past. Ekovs
gnan Welchen og Lwre lidt af han(.
Tor var Tendt Bad til Eouncjl
Aufs-L at Van isaa Gennemresie
V::?-c TrandTe der og tale Mandag
Ast-en
Zaa var der atter Tendt Vud
7m Connch Musik- til Nabopræstets
ne am Dicttc Mode
Ter mødte da hoaa omkring et
Tuszk aj vor Butsu-r og Profes
70rer Forum-n enkelte and-re bess
gende og en stor Flut fra Cauncil
Blnffss og nogle fra Omaha
Lm Mødet i Kirken er der for
tatkt : en Korrespondance fra Co.
Bluffsz saa det farbigaar ni Urk.
Kun ital vi nævne, at Pastoren
brantc os- en rigtig kcrr Eisen fra
voke Missionæiser i Japan
Han hab-de mødt dem begge. oq
Miss. anther bavde ban vxrm
5ammcn med i et Var Uger W.
hoch Ledsaget bam isaa Tiere Nef
ser umkrina i Landen
Past. Ekovgaard Peter-Text mentr.
at Past. Winthek i flere Henseens
der er en rigtig dygtig Mission-eh
men han Ter medtaget ud.
Efter Modet i Kitken havde en
Del as as et Eftermsde sammen med
vor bei-grade Landsmand i Pras
stens Hiern.
Vi kan i Karthed Tige, at vi
fik et rigtig godt Jndtwk af Man
den baade under Fortyndelsen i
Kirken og under Sammlen i Prep
fteboligen.
Den samme jævne Hjettelighed,
sont man mjdet i hans Skriftetz
msdey man vgfug M, Monden
baade offentlig og privat
Hvad en af Præftebtsdtene be
mærkede vaa Hjemvejem »He has
ehe, ear and common smfe«, det
mener vi ogsmr
Gan hat ikke reist sorgt-ves; han
hat forftaaet baade at se og bste og
at veje, Kvad han saa vg harte der
ude j Hedningeverdenen
Uden Tvivl kan vi inden tet
længe vente en ny Bog fta hans
Haand am, ghvad ban faa paa sin
Reise rundt Jordan.
Bette er dag tun noget, vi felv
slutterx han fagde intet betont
Bi vilde have glædet os ved et
lcngete og mere omfattende Be
ssg af den ud over vort Folks Græns
set bertmte kriftelige Forfatter, men
vi sorstod, vat faadqnt Yes-g laa
uden for has-s Refer Organ og
faa siger vi Taf far, M vi fis —
tat for det offentlige Mtde og tat
for det Jndblik vi i«det merk pri
vate Eftermtde fis i Tilstanden i
Helminqu
Mere venter vi saa sen-re i lit
tetæk Form.
Judtk Misions Juni-kams
fest vg Samiuudsmsde
i Halt-et
PCC bit Ord, HMUIU
(Luk. ö, 1—11)·
Bette Evangelium lsd ogsaa ved
den Jndre Missions Stiftelse for
50 Aar fiden Naar nu Mission-m
holder Jubilæum, gælder det om at
undqaa de Fejl, fom Betdens Bsrn
g-: fig fkyldiqe i ved deres Judi
læet. Det er iærliq tre: l) at de
glemmet deres Synder i den lange
Arn-mich 2) at de taget Æren selv
og ikke qiver Gud den, og s) at
Mindet om Fortidens gode Gewin
ger bliver dem en Hovedpude, spm
de sovet ind paa, as glemmer
M.
Vi vil da for bet fttste sitze:
Prwdwl of VII-Ist sei-then ved
Jndre Missions Jubklæumsfest qg
Mem-de s Cum-. eisk- up
faat i »Mit-It ROHR-«
I..Jeg kommer i Das min Sny i
.Hu.« Der var ogsaa Peders first
Tanke, da Gud havde givet dem den
sovervældende stors Etwng »Ga! ud
sfra mig: thi jeg er en syndigMand.«
,Vi og vore Fcrdre hat fonds-L Mis
sioyens zædre, der stiftede den for
»50 Aar 5jden, var syndige Mænd
«og ingenlunde full-komm hvilket
de ogfaa crkendte Jeg haften at
Bock en Gang i en Prwdiken sfagde:
·«.Lwi-:s jeg nu var, af Glas, Taa J
.kunde se ind i mig, vilde J ikke
»wu- mm til Ende-: saa grim set
jcg 11d.«
; Men nu vkl vj mindre tænke paa
J-:·.1k1snncmci:- end pna nor egen
Fund Baum-F- talcr om, at vi er
smsxj Web-m for Rud, Incn tilføjcn
Hvem er dngtig dcktilB Men vi vil
ikkcs blot spørge, hvenn der er dygs
tig nok til at drivc indre Mission,
mer-. müm hoc-m der er vxvrdig
fortzj Vå er der jkfe
Mem-I ondt hats man sagt om
ku: :::J:-«s ".!!«’is:s:jons:s :«trbejdere, og
Humor as Det Emr par-et Loan men
Tcksmsrre Lqu xnmct Of Ist ogsaa
Und-« Tat-IX QI nmn Var Vndda
ifkc nnxt Hat nna der sum-ste, der
fxusko Eines ijn vix Uf, bvor meget
Eer k-: ikfc fordan og kmor ofte
zer v: Eint Dort -.«gs:t i Stedet for
Getreu-J m hoc-r Este hnr vi ikke
i-:-:.).: Efank Oper Innzs kwllj,1cs:1kavn?
Cis rj Eins mer -8’Wx«risns Tjenem
Isiofsfabcr en dexxrrk Lad os be
qnzxdc thbismst me) Ot: Muth vckt
;::i,1 Znndrr smade
To scv ch et anilcvmn lnkøns
Yedo Vin sen mirs-doch um et Ord of
Harms, at Ttorc Præftcr fkulde ikke
holde JubilckerJ thi Herrens Nid
kmrinsd Ifxtldc »so bcwe form-rot dem,
Evarede Verk: »Tr: værftc er at
Herren-Z Nidfcrrbed jkke bar fortw
rpt Bot qmnle Menne5ke.«
Ln Ton Eølqer det af sig selv,
at »Hu-d maa have bete Æren Og
"nac1r vi Tiger det, maa det ikke væte
en Tolemaade J en bekendt Sang
staat-, at vi oste bad: Guds Villie
ske! men mente vor egen. Men fan
«1cdi«:2 bar vi mange Gange sagt-4
Gud alene Ærerri —- og dog taget
’Æken fein Og hvis vi nu enten
virkelig er san befkedne eller ladet-,
fom vi var kaa befkedne, at vi ingen
Ære tager se1v, Tau faar maafke
andre Mennesker, vore Fsterr. vor
Fædre, Ærm Mec- den Das stal
ikke voete en Dag. pqa hvitken vi
givisr Nonne, Beck, Anders Stub
kjasr, og hvud de alle bedder, Ærem
men giver Gud hele Æren
Da Jesus bsd Peter sure ud paa
Ins-et og koste Garnet ud, sque
denno: «Vi bar arbejdet hele Nat
ten og fik intet. Og hvor ofte man
ille enhver as os, naar vi set til
-bagc paa den svundne Tid, mindes
bvcsrlrdes vi hat arbejdet, og det
saa ud, Tom om vi fortærede vor
Kraft forgæves, vi prædikede, menj
ingen blev omvendt, vi kastede Gar
net nd og fik intet.
Herren vifte os, at vi kender fler
intet uden hmn. Ak, hvor mange
Gange bar ikke Missioan Arbei«
«-dere sont Elias, der sank træt sam
Fmen under Gyveltræet, Miet- »Dek
ire, det er not, nu san jeg ille merel
jOg naar nu icke desto mindre Her
Frens Belsignelfe tjensynligt bar
fulgt Missionem naor Sud hat
brugt den fanlede3, at ved dens
Mitka den Das i Das mere
send 7000 i Danmatk er stelste fral
at bsje Kne- for Bach ja, iaa er
Idet fandelig ier Mennefteværh ikke
,Becks ellet Anders StubkjætsVærk.
,Oa det vilbe være lige faa mitne
; list, om vi selv vilde lage Æten der
—for, fotn om Peder eller de andre
.Fistere havde vlllet tilsktive detes
.eqen Dygtighed Æten for den rige
iIiskefangst paa Genezareth S-,
; Det er stet of Gud og et under
Iigt i vote Ding JJeg er ringen
kend al din Mifkundhed og Trofaftsl
«hed, fom du hat bevist mod din·
«Tjener. Thi med min Stav gik jml
Iover denne Jordan, og nu er jegj
-bleven til to Hex-MS sagde Jakobs
zSaaledeg man ogsaa vi fige, naok viå
Zier, hvad Missionen fra en ringe
;Begyndelse et bleven til, og bvad
sder ved den er udrettet. i
! Herren hat beugt ob —- ja, derl
ker ikke mange Binne, Tom jo erl
ideu bei-sie Aquin-, hvok Heu-us
hat brugt oi mere end i denne Bin-!
ter—ttkendetfkalhanalenehave
Meu for.
Neu den Asdent-T som vors
Evangelium whendley var jo Be
mdetfea til tu stunde Its un
Taf skal du fange Mennesker. Og Da
gen i Stenlille for 50 Aar fiden
var jo ogfaa en Begyndelse til en
Fremtid. Det var sprgeligt, om
Missionen blot havde Minder at se
tilbage paa. og ikke en Fremtid og
set Hemis. Peter forlod alle Ting
og i111,1tc Jesus often opgav sin
Fort-d Tom Ziffer paa Genezareth
Es sur m Fremtid Tom Mennefkes
fikkc
El» lessss er der ogfaa megct as
pok- Fand ille blot megen Zløvs
bed, Elendrim, Dovenskab og Fejgs
bed, men ogsaa gamle Synsmaader
»U. .1-. nie Elnwr vi i Tag ital
Zvcnd Minnkn til for i Fremtiden
Jst ban bedre Mennefkefistere Vi
nnd jsfc vaer bundne af Fortidcsn.
JCTUI Nude til Prdert For nd pcm
szLth cq det Annmc Tier dan
.o1.s·.m til ask-: lcvnaere nd paa Gnds
«Ords Dybder, lasngeke nd paa
«?:-:1d—:-crkcnde17ensks Inb, lcrngcsre nd
Jixas Zalelivets Inbdeh on det
«t·nl de scrnk mwrkek at der er sama
let Crfarina i de si» Aar at man
ikte med Rette flal knnne Tiae om
Missionen, at den bar intot leert
og intet alemt
Nes, vi maa bebt-e end de nrme
Kapellaner for ZU Aar siden lmve
lasrt baade thds og Satans Inb
lnsdcr on dot dnbe, nndetfnlde Men
-n-."·"lesl1icsrtls med alle dcts Forstelligi
Ins-der at sende.
Men det Inb, Tom jea 7asrlia i
Tag vil neae paa og oofordre til
at fare nd nan, er FolledybetJ tbi
tsi man tilssaa at vi i de Aar, der
er aaaest lanatfra er kommen nd
.dewaa, Tom vi sfnlde Vi er naaet
jtil Hnsnnvndene paa Landet og
meaabomerne i Vom-ne, men knn
i rinqe Grad ud iblandt Arbejders
;ne. oq vka Dage er dog vel kætlig.
kbvad man has katdt »den fiekde
thkmds Tidks
T Men det maa vcere det Feltraab.
fined bviltet vi begyndet den anden
Isalvdel as Hundeedaatek Længere
«ud paa Foltedybet og last Garnet
nd. Maasse nogle undskylder fis
Tom Peter: Hvad kan det nytteP
lVi hat atbejdet og er faret ud vaa
Tybet, men vi fik intet. Men Her
rens Bud lydek uden Hensyn til
dine Undskyldninger: Fat ud paa
Tybetl
-Og hvad Foltedybet einsam-, da
hat der reist iia Sturme paa det,
fom man kun kendte Iidt til for
50 Aar siden. Dengang blev der i
Ldet mindfte ude paa Landet ikte
gjort Jndvending mod Bibelens
Ord felv om man ikke levede der
eftet. Wen nn hat der reist sig
»e» Sturm af Fornægtelse og Fri
tænteti.
« Folt var maaste dengang lige
faa utyfte og letfærdige som nu,
men de spgte doq at skjule dekes
Synder og lod dem ikke træde saa
stætt og utilflsket stem som nu.
thgeme gaat hsjt paa Falkedybet;
fes heb-ver blot at ncevne hele den
socialiftiste Bevægelfe, som var
ukeudt for 50 Aar siden.
Tette skal imidlertid itte afholde
as fta at take ud paa Dybet Et
sammelt Otd figer, at det er godt
at fiste i utoliqt Band, og Erim
ringen lætet oqsaa, at hvor der i
M mennefkelige og bargerlige Liv
er Stilstand og Dsdvandr. er der
taugt fra saa gode Betingelfet for
M Riqu III-redele iom hvot
der et Fremstridt oq qulfr.
Der-for: ud paa Metl
Zremtiden kan se mer og tkuens
de not ud for det danfte Feld Der
sllldres i den 2. Salme et ftort Op
rtr af Konger og Falk mod Her
ren oq bang solt-ehe
Wen et ligneude Opt-: imod Kri
fius market vi ogfaa hos os. Og
for-kostet Folkct Herrcns Ord, vi!
Herren forkaste Falter Og ved Siden
deraf udbteder siq Lafust, der tydcsr
paa, at Folket gaar sin Undergang
iMidr. Qg hvorfor skulde Herren
mere spare vokt Falk end sit gamle
EiendomsfolM Samtidigt med, at
de gamle Profeter. Jesajas, Zere
mias oft-» fokud forkyndte Jerusa
lems Ødelæggxslfe og Foltetg Fan
genfkab i Babylon, famlede de et
helligt Falk, »Im fande Israel« om
Herrens Lov og Fokjcettelket, en
Flot, spm Jesajas peger paa: »Se,
her er ieg os Birnen fom du hat
givet mig«, vg: »Du! end Israel
Btrus Tal var fom Beweis Sand,
saa ital kun Levningen fuin
Qg um vi kostet Cornet ud m
Wsmetdetfptctfamlecus
Treu a denkst Fon, et squdt Jskaet
Jud af Folkets state Momqu jamle
det i Jylland, Fym Sjælland og
alle Lerne, et Falk, der kan Tige:
««Bort Samfund er med Faderen og
med hatt-I Zøn Siristus Jesus«, men
oglam »Vi hat Samfund med hvers
andre«.
« Og dct hat altid været en Op
ggave, sont den Jndrc Mission bar
..fti11ct i Epidscm at vaskkc Zamfundss
solclsm Maasse Den-en i Ein Lang
modiqhed vor disk-Te Muse Banner-Z
anld vij lade Trac: Tma endnu nogs
le Aar og ika lade Strasfcdommen
komme over Falken Tet, tror jeg, er
den ngtigste RcsHvarifiTmL vigtigcke
end Voldc ellcr Luther cg Traun
tcr. »Don vilde jo dog have Tom-et
Zodoma am der var sundcsn l« ret
Iwrdiac i den«
sz de Jriliui QaId og spannt-,
nt de Tkal vcrn antet i Frist-L der
Efnl hindre Enndens Formodnclfe i
at gribc om Fig ---- ja, det er ika
lslot et Held, mrn en Fnrjccttclsw
at vi skal vaer dot. Nid vi da lwek
ifckr i vor Familie, i vor Krebs
pcm den PladLL Herren bar fat os,
maa vckre et faadqnt Salt!
»Von dit Ord, Heu-MS sagdo
Weder og for ud von Tybet og ka
stedcs Garncst nd og fik den rigc
Faimft Og pan Dem-us Ord kaste
dc kmn Cornet nd, Taalcsdes at 3000
blrv omvvndtv ng lob sig dabe, oq
mn Hisrrcsns Ord for Missioncns
Ist-du nd paa Tybet for 50 Aar
fide-n. og Herren bat velfignet mete,
end Mennesker kunde bedc ng for
staa.
Jan TM da denne Jubilasumsfeft
verrcs Veatmdelfen til en ny Roten
ud pas Dybet paa Heqens Ord og
i Jth Navn. Zifferne i de to Skibe
hian hvemndte med Fanqsten. Saa
ledes vil vi hjælpes ad, Priester og
,Lasgfolk, fom bit-til Og noar vi hat
Euckens Okd for os, san Tiger vi
.ikke: Hvad kan det nyttef og und
fkyldek oS ikke med, at vi hat arbei
det forgæves, faa bliver vi faste,
.utokselige, altid kige i Herr-eng Ger
nina, vidende, at vort Arbejde ikke
.er forgæves i Herren.
· Et fuldttonende ,,slmen!« qurei
des paa Predikeaen fta den fyldte
»Arie« ;
Z Om Ungdomsmsdet
7 i Beresfotd
- «frq den 7. til den 9. Juli. I
i
Da jeg paa detie Mode blev an
modet om ogsaa at fkkive et qu
Ord til «Danskeken" om Mtdets
Gang, san kommer jrg her med fil
kgende Linier.
l Af tilrejsende Priester var det
Petericsn fra Moorhead: Lotsen,
ISioux City; Ste, Viborg: Ras-l
smusfen, Manus: Jeniem Kimballs
ton. Missionær Schultz og Husttu
sfra California, iom gar en Rund-i
krejse her Øst paa for at bei-ge der-es!
IBorn og gamle Venner og Bekend- l
ste, over-verstehe ogsaa Msdei, og han
Vvak med at iøke Ordet Den vorste
Præst i Beresford var ogiaa til
yStedes under en Dei af Msdet vg.
Etalte et Par Gange. Jeg var det
jra Lskdag Eftermiddag til Ssn-«
daq Efterwiddaa. Der var altsaa
»e« Tel as Msdet, som jeg ikke over-i
;væredc. As andre tilrefiende blev.
der sagt at være omkting ved 70, og
vel med enkelte Undtagelier var det
unge Wen-seiten i
Som det kan fes, var der ingens
Manqu paa Ordfsrete, hvad bel
ogfaa er godt not, ifær ved et Uns-;
han«-made Vidnesbyrdet tun jo det
ved blive more olsidigt, og det et
visi, hvad de unqe lidet, nemlig de,
der hat For-stand paa, hvad de hsrekx
de, der for-staat at site Foricel pas-«
csn aod alfidiq Fotkyndelse og al
fidige og vittiqe Bemærkninger om et
og andet, fom kan bringe komme un
m- til at slkm et Ernst Jn, den alsii
dige og dybtgaaende Forknndelfe hat«
vi behov allesammem eller som det«
hedder at faa fremdraget as Guds
Niges Fort-and nyt og sammelt
Jeg kam til at berste dette For-hold
lidt i en Tale, jeg holdt der-obre
Jeg udtalte, at var der anget, man
fom ekldre Kristen ofte favnede, iaa
var det bette, at man fik temmelig
lidt of det, der tunde site »Sie-len«
as By«, kunde fsre en ftemad »ti!
Mand- Modenhed, til Krisis Fyldes
postae »Nldet«. derived skal ikke
W TM, at man ikke san have Jn
tekesse i at hure, hvordan det qaat
til, naat et Menneste skql volles
III omvendes; men her er det dog
saadam at dette er man vel bekcndt
med .i Fotvejen, saa at man just
»He kommer saa langt ved at hske
Idette gentaget, Tau langt i Neuling
’af Krifti Fnldciz voksne Silber-c
Nu, denne Betragtnjng maa saa ger
·ne smafor min egen PM
Lm Macht i Beresford Fan si
ges, at det var et godt Sanmær.
Ter blev ailagt gode Vidnesbyrd,
on Ema or der io ogsaa at Ezoabe, at
He vil bæke Fragt i sjn Tid Og her
gældet jo faa nasaa det gode gamle
Rand, at«nmn skal »forvente med
TMandighcdc Vi hovde 3 Moder
»Im Tom-ji« Zondag Furmiddog
Ihavde vi almindelig Gudsttjenefte
I
mod Altergang. Om Eftermiddagen
zvak der forst Vgrnegndstjcncha der
scsfter almindcligt Mode. Om Afte
-nc«n Elntnikthmgde, zum dettcs var
jcg saa ikke med til. Her jkulde den
Inorfke Prckst førft tale og deknæft
Iandre-, Tom ønfkede at sige et Ord
til Afsked. Og saa med Taffet em
Eat ogfoa dette Mode maa have haft
Hin Mission, goar der en venlig og
Etaknenmthig Tanke tilbage til Prws
istefolk m rlkkcnighedsfolk i Beress
l
I
vord. - J. Pedcrscsn
--—--.---—-« .-—..
Japan og Uriftkndoinnmk
Ekel Jmsnnerncs unrec- nkm m
ndvortes Moral eller skal det naa
virfelig BAUER Tet u« et Zimrgskss
maul, der amk vg attcsr konnncr igcn
f Mis«7im:«1src:«m«5 Busch Mcgct ty
dor ma, at dcn nckrvasrondk Tid er
friri7k for Japan.
'««-1«cv Oknnm udtaltc for tmligt
".J(w(1:3 fmrtqrcr eftcsr mnralfk og
religiøs Vesicdning Tet, bookan
der besor, cr. at man qivtsr det den
Nun-ing, det dehsver. Endskønt jeg
selv ej er en Kristem hat jeg mod
taqet nor Hiæsp fra Qriftendommens
Side.«
»J« Zur-um« ntrcr en andenStatss
mund, »detragter man nu missen
domnnsn Tom en meget ftor moralsk
Trivkmst i det nationale Liv " »Ja
dans Fremfktidt og Udvikling,« si
nkt et Medic-m nf det fapansse Par
lament, »den- fot en stor Del vsin
Grund i dcn Jndflydelfe, som udi
sves af Missionwretne i den rette
Retning paa den Tib, da Japan de
gyndte at studeke Udlandet.'
Hvorledes Krisnsndommcsn forkvns
des as de indfsdte Prædikqnter frem
gaar of folgende Ytringt
»Hde vi dir pkædike, et Kristus,
den levende Ktiftus, den mennefkes
blevne Kriftus, den koköfæstede Kri
stu5, den opftandnc Ktiftus, den le
vende Mist Japans enesie Hund«
Er ikke alt dette Tegn paa, at
der er i Fand med at oprinde nye
Tider for Japan?
L
»Kr. ngl.«
—
Kvindelige Priester-.
N
J Anledninq as den store Ztkid
mu, kworvipt jwjnder Lan tilftedes
Abgang til Præsteembeder eller ikke,
fremhæver et fvenfk Mad, at Kvini
der notov var de fsrfte Præfter i
Verdt-11. Jfkcs just i den kristne Kirke.
Men i Fortjdens Kulturlandh Grad
kenland, Rom, Ægyptem var Kvins
deme j ston Antal anfatte ved
Templerne Tom Præstinder, Appet
fteprwftinder og Tempeltjenerinder.
Des nogle notdasiatifte Folkeslag,
mongnlske og unmier Stummen-,
hat« Kvinderne vætet de fststcs Prie
ster, de saakaldte Shamaner. Dette
ligqet tilbage i den grau Form-,
og senere hen gik Mcendene ind i
Shamaneknes Stillinger. hvokfka de
efterhoanden fortrængte Minderur.
Tschuktcherne, der bot ved Eqnene
langs- Beringsstrcedet og det nordlis
ge Jshav, hat op til vor Tid bei
var-et Minder om Kvindenö pro-ste
liae Stilling. Hubmodeten hat hsjes
fte Mundigbed i Hjemmet oq passer
Ame-us helliqe Flamme-, en Gove
fra Guderne, ligefom hun opbevas
rer Familiens Amulettet og Trom
mer —- det dyrebarefte, Familien
ejerl »Minder! er en fckrdig Shas
man«, siget et Ordsprog hos dette
Fell, httllket vel vil füge, at hun
hat medfsdt Ptoeftetalent. Der fin
des endnu hos Folk profeöiionels
le windelige Pest-steh der bætet nd
llaget Haar og Pkæsteskrud. De
mandliqe Prasfter er bog i FlertacJ
men ved hver sttid derer alle gif
te Minder praktiqe Muster sog del
taser ftem fee Wandern s de rer
IMG cetenmtier.
