Det, der besinnt
vvvs vvsmsv
Vor Nuds Ltd benaak eumdehg,
((0s. W, Sy.
Fotkynder hans Dydet.
. . »T, Tifullu Nrkyndc nun-I
T1)der, sum taidxe cdxr Hm Llscorke
til sit undchl Lny
Sen ng kar! meD Euxd Zaud
hesd Tuns-:- Um dsjcsiexxskuth —
C: Ist er M o r k
En sausen T::«,«; 5411 zum use
i
sou Exij zaskdixsd »so-: cm Akt i-.
« . x » . . . .
!:e.k.urn,: s.!. — It «n xz
»s. s «. . x’-- -—s - , « »«.-·
JCUHKHLlL LJLZ »Hi- i »s« ««.’..4«.-.
'-. .«« . « .- :. 7·. ..
sc: um km .:: De« Jan mide
H » »», z- «v . 1 »H« ’s «-» H
..«. »T. ..1.:- "«.1 .,.Uko1.-. tu .,».:-.s l
: » I» .,. » -«,, »».,.
» UT »L..lI.I.L.-J.1.1»Is.:k LI k« «zu«.,·
» k--....x ".- » ,
. si« L««.l.hc« VI« "« .c «.T TO Crl
as » , , ·
t sx ; » N f . I . .
«:..: r» k-« ::175«ussi» IN sxfe O
Kristescdmxnnens Wi.
Irr kunde ngcsss mmet Im Ombe»
der d.«.m1-rmc U Jst rmxiærcsnd e
Heden kais-is Mørfich zuckt oi maa
Rose-I used fku Ef-?«nmier
J Lusdcnsfabot er bit m O tal ! kc
Mkqu Tron: . . ««.«5:11dte med a!
U:«ct3»1«kdj.xb,cd. Ortsskalx oZavNOgL
Flusses-: fulde of :»lvi:1d, Mord,
Kirs, FULL DRITan MWDJ Trom
derk-, Raum d kenn Wind-STIMME
Vol-Imman NO. Nin-m 1, 29 530.).
L-1dc-t :«r-’T:iø«"-: "s»e Or
L
,
7
«
ikfo rxkindret Or er Eins-It Ist Vr
dix end Ekfss con: for 81 End-en spr
ftcnxdiq. M er ikxjksrk Tsm Eos-Or ess
ter "311d,« osv Ninm P-. k« H
De ombyttede Hut-Z Zandyed
mcsd Laune-n oq Inrkede U tfcnte
Skabnjnqen sremfur Notwer Tom
er bojlovet i Eviabew sNom I, 25j).
Tot er jo da ogfaa en Kendsgers
ninq, at al den Oplysning, der nd
mærker vor Tib, ikke er udgaaet fra
Hedenskabet, men fra stiftend-Im
men.
Men Kristendommens Lys kaldesH
her et ,,underfu1dt Lys«. .
Lysets Egenfkab er at aabenbakek
Sandhedcn, at vise Tilftandem som!
den er. «
anot kqn det ogsaa figes, at
»den, fom gtr Sandhed, kommer
til Lyset, at hans Gerninger maal
wide gebeut-are (Joh. 3, 21)
Da Rathanael spukgte Filip:
»Man noget godt vcere fra Naza
reth?« svaret denne trsstigt: ,,Kom
vg set«
Apostelen Johannes vidner klart
pm det, de hat »h-rt og beskuet og
stlt paa med Hænderne.«
Altsammen Beviser for, at Kri
ftendommen ikke er bange for at bli-«
de stillet i Lyset, at blive kendt, fom
den et.
Kristendommen vedkender fig Ly
set fra den gamle Vogt hvorom
David siget: ,,Dit Otd er en Lygs
te for min Fod og et Lys paa min
M
« Dei et noget af det »underfulde«
ved Kristewdommens Sys, at det lys
set fot Menneskets Fed.
Tet advarer imod Afvejene ogStss
jene og distr, hvor Beer gear,
som fmr til Me.
« Dei give-! Mermde Klar-heb over
haade siq felv og Bei-dem over bau
de ondt og godt
Og det givet Mennefket Klarhedi
over Tit For-hold til Gud og over·
oung Forthd tik os du«-de opkinJ
delfg og eftet Faldet. I
Det aivet Klarhed over hoc-del
Cynd og Rande, over baade Tid vgl
W.
Dei et herligt at være kaldt bort
ftp Maske til et faadant Lyt.
Men der-for sial vi ogfaa »dan
dre fom Lysets Born«, fom Paulus
Mauer (Ef. Z, 8).
Apostelen Peter formaner het:
,,J Mille forkynde hans Dyder)
fom kaldte ever-« alv. ;
Paa Dunst bar vi Me bedre Otdl
at bruge end «Dyder", men det,
Mytket lovlig fragt, hvad det er
Io- Gud, vl fkal forkyndr. Z
Dei er egenthg alt det got-ei
es herlige has Gut-, der er vkst
ei i det »underfulde LU« I
Dei skulde forkyndes for alleMewi
Mker nd over For-den
Vs leg straks Mække til, at det«
hanmdenetttlattaleomelleri
Mnde cuds Dydet, heut gebe
is her-list Neustadt-, end den-. der!
UfetdstksswndetfuldeLyki
Mis- Ielus M M five Di
spIUOI EMWIOSI
ere Verdens Lys«. Der var je inJ
gen andeu. «
Saaledes er der heller ingen an-(
den til at forkynde Guds Dyder"
end den »udvalgt(- Slægtch det
,,konge1ige Præftefkab«, dct »dem
ge Folk,« Tom han ncvvner form-.
Naar der Taa nasrmere spørges
om hvem og l)vor1edes, da
maa der share-J at her er Plads
baade for Ordets ofscntlige Forkyns
dclsky privat Vidncsisbyrd og Liv.
Her er Pfad-I For diristnes For
kvndelse i Ord og Liv baade hjems
me og ade.
Vore Ord og vor Vandring fkuls
de bære Vidnesbyrd om, at det
man være en god og berlig Mud
—- Inmi. fom vi kalder vor Faden
Religioiishistotiskc
Smaafkkiftrt.
In .’lnmoidcf’"o
V. E. Vi:i.
s?1::ttct.’s
made De: kioi tum
zszls . dei! qrækko Religion
mod Title Miit-or ER-: kmr inmt ot
Franks-irr .!!-’o)s.«r3fo2s ikr Jmiitomlis
tot zum Alle Omrmdisr « i alle
Ratt-Amei, liJPTissm Tiläissdot er og
minrligt nmci Vaer mxd rote Tage-J
firiiinstsfornmgtclTe - Ali-im i Tan
mark.
Ox( Trorligt tmsitite dgt til nocrines
re Begrundelie, hvod Prof. Seilscm
monogr at Lasten om Qriili For
ioniim er aruioiii og lirotfasrdiq;
at Dæmonuddrivolicrne i dist no
Teimiiisnte er Arov U iiinerdigLvori
tro: at »den ortodokie luikierike Las
rcs km 8R0t5ærdiqgorolien ni Troen
alone er on direkte Foriicmtelio of al
Moral« KJide 20l1 og at »ielve
den kriftne Missionsvikkiomhed in·
dre iaa vol iom ndre, der kan be
raabe iig vao det nn Teimmonte, er
en Anmusielie, naar den givet iia
i Lag med gamle og hoit ndviklede
Kulturer." lSide 27). Dei fidfte
newnek bl. a, de i ogen Jndbildning
fint donnede Kinesere ogiaa.
— Men hvis nu det er Anmasiels
se ai den kriitne Religion at dtive
Mission thd squ man sqa sige
om i. Ess. Prof. Heidergs Mission,
fom vel icerliq er reitet mod Krist
ne? Den er vol ioa ogiaa rettet
mod en gqmmel og hoit udviklet
Kultur? Men den er dog ikke, ef
tet hans Mening, nogen Anmass
Telle.
At folge Prof. Heibetgs Vevisi
ftrelfe for, at den greefke Religion
ikke er Moralens Moder, ioin hon
tes fro Citater ak de bomoriike og
heliodeifke Digte der længes til
Rette. Tom han hat Btug for dein,
i »tidligere« og ,.-5ildlgere« Siedet-,
Tom ban kaldek dem, bar ieg ingen
Lyft til, da ingen wivler paa, at
den immoralfke græike Religion ikko
et Moralens Moder eller Amme.
Den græike Religion er nomlig
Aandsforvildelie og en iaadan kan
kun fsre iædelig Forvildekie of fig.
Saaledes var det i gamle Tage —
og inaledes er det ogiaa nu. «
« .x QN.·
L»«l c.7.V·.:.!’
U
L
L Tigris-. »i!
Prof. Heibergs Bog et et af de
mange Beviier fko Nutiden paa,
at den Modstander, der nu icetlig
fsres i Masken for at gsre det as
med Kriftendommen, hvad man be
haget at kalde den nyete Religions
forskning Som Zaadan foktjenek
Bogen at lese-, thl det ek im nenn
te Arsenal, den deutet sine Paa
Hen Disse Banden er imldlertisd
tun fertige for saadanne, der ille
felv sendet til Religion of pekfsnllg
Erim-ing.
IV. »Den hauste Follekitks
af Mecs Baug.
Dette lille Strift fom er Nr. 4
i Nækkem et eftek min Mening del
bedfte of dem alle og vil læfes med
Interesse af enhver, som snsker Jud
sigt i den Omvæltning af For-holdes
mellem Stat oa Kitte, fom uden
al Tvivl inden længe for-staat i
vort lille Fædteland
Forfatterem der et spdt i 1857,
er teoloqifk Kand» Doktor i Fila
fofien og Skoleinsvektsr i Ksbens
havn.
Don er en dyatig Pennefmr oa
en frisindet, fomufttg Mand, der
hat For-stand baade paa Religion-»
ftihed, Kristendom og den Ad, han
levek i, oq de Ort-steh der tjtet
Widwveterszml
M at W im Dr. Oef
sbergs Bog til hang. Dermed er ikke
sagt, at man i alt kan vcete enis
med hamx men det et altid en Ide
nøjelfe at læse, hvad en dyqtäg oq
indfigtsfuld Mond skriver. DrBanq
begynder jin Boq Miedes: »Der
et nie-get, der tydct paa, at vor Fol
kekirke gaar Stokmtider i deez
der er Uko jndadtil, og udefra fli
des og hugges der i Bau-Weh Tom
binder den til Staren Lad os da,
jin-indem Ztormcn for Alvor brydet
»løs, befinde os paa. hvad den dan
lske Folkekirke cr, hvorfka den stam·
met, og hvad Fremtiden antagelig
Evil bringe den«
« Tisse Ord dannet en fort og pas
lsende Jndledning, soux Bogen helf
-ud Tvarcr til.
- Bogen Telv indehoxder folgende
Jlshandljngcrz
k l. Folkefirfen og Grundloven.
I 2. Etatskirkeprincmnct og Tros
, Eribrdsvrinciemct
j Jv Folkcskirken og Zielen
i 4. Folkekikkens Ejeudomssrcst
I I Felix-Zirkeka Frenuidsudsigter.
s Im Tkal itkc her komme iud pao
en mrrmeke Udvikling af cllck Re
denisrcxäs for Bogen-j- Jndhold, men
kUnTSAC til exxävcm der interesfekek
sig for Kirsc- sg Et«vjejot·bold i Dun
mark: Køb og lass den!
Jeg for min Tel er brftemt
ucnin msed Forfatterm naar han
flaar stcctjkt til Lyd for en blot
vordikiiiq Ehle Um den« der ene
frommer med det Trosftihedsptins
kip, der er tmde i Tanmatks Ri
gscks Gärundlov. Da Xigcsledes er jeg
neniq mcsd kmm i hanss Bestemmelse
as der man-Wiffslntdcrfkch Terimod
tror feg, bon tmr Net, naat han
sinkt-: »Sieh-n er den overleverede
Statistiker Honedfasfming: det bli
ver den sjdfte Position, siitten vi
ger tm. om den vil Hovodkampen
komme til at staa« . . (Side 44).
I Bleir. den 28. Juni 1811.
S PS. Nasvnte Bsaer faas hoc
Gyldendal Publifhing Hause, Chi
-cago, Jll» og san bestilles gennem
zDan. Luth. Publ· Haufe, Blair.
Nebr.
Binden Stolkr og Nym.
Nai- ior Tiden et vi jo ved at
lvfte en Binde-: feg mener Jubilæs
ums-Tagen Bote nu alle vilde tag:
sat, saa kunde vi fagtens wagte
ellet lsfte den Omkring de 821.000
u jo Und triberet og de tvrige 84000
til ubjlkkumgsagen kan vi sagtens
maate, bare nu alle vil scktte Skul
deren iidt til. anen maa bæke sig
ad Tom Efrasddekem der fkulde hisle
m- smsmpen at hast-e Træet ud af»
Esaus-m dan lod farst Flæmpen tage«
den tufke Ende og faa satte han Tig·
»m) paa Træet pg slsitede.
1 Mariae hat vift not løftet godt i
Iaf Enwldiahcd oa Troskyldighcsd for
Hat naa de 825,000· Jkke for-di vi vil
’ros·e os, men her i Ebenszer Mcnigs
hed ved Audubon, der ille er saa
stor, csj heller saa mauge Aar udc
over Nobyggerlivet, hvetken timelig
eller aakidelfg, tror jeg not, at vi
hat givet mindft 81,000 til Stole
og Jubilæumssagem for nogle hat
nu givet 3 Gange
Naar nu en ikke stok Menigbedk
san give 81000 saa skulde man da«
snnes, at 175 Menighedet, Tom ders
er i Samfundet, iagtens Kunde
give de 824,000· .
Men felv nu am der er mange;
imaa Menigheder, torn ikke kan»
maate faa meget, faa lad os Tige: s
Kunde der ikke finde-s 24 Menigs
beder ligesom Ebenezers eller cimv
man vilde sige: 2 eller 3 Gange 24«
Menigheder, der gav blot een Tre
diedel faa meget fom Ebenezer faa
vilde vi have de 825,.000
Men nok om det.
Fokmanden er nu i Færd med at
raabe det sidste »Tag fat!« og lad
as da faa alle tage sat, det behsvek
ikke at væke over Evnr. Effer at"
have subfkribetet 2 Gang, beaynd-;
te vi 4. Juli at famle de 100 D011.3
Tom vortLøft af de restekende 81000 I
Man vilde ikke rigtig til at strivel
paa, men saa var der en ver sagde
at han vilde fordoble sin Subfkrips
tion, en anden sagt-e, at han vilde
give 810 mete oa en tredie 85 me
re end hang fertige Snbfkription,
og nagte faa, maaske knap det hal
ve af Wenighodem sitt-ehe den Dag
Isc.
»Da altHW nagt-i vi heller Mk
sue W M i W til-en men
dHrfor vil vi da lige godt Wie vor
Stole og den dyrebare Art-, som er
henlagl til os og vore Bskm
Der blev sagt, at vi runde peive,
om Stolen var det værd for vore
zBøm Ja, meget mete, naar cllets
vi kan naa at faa dem dertil og i
Tjdch indcn Verdencsaanden Lager
for nkvgct Overhnand
sLTm im hufkck ret, var der en
zNordmand der skænkede 54000 til
sen Stole og medgav den Bemerkt
!nin;1, at Efolrn davde været mere
daer for band Born, idet den havde
forvandlct dem og Tat et hetligt
an paa dem.
andanne Værdirk er langt more
Vaer end Guld: for med alt Gul
det vor den rige Mond alljgevel en
Danke, og del er der mange, der
er nu onk Tage-.
Jeg hat saa allekede begyndt at
der-Iris dct fidste Otd i Qvetflriften
« Nattern Tom note Born og man
gczs Vom kunde san ved vor Stole.
«ij dct er ikfe nkene den mandlige
«Unqdom, som tun bsfte Nytte as
Stolen, men ogfaa de unge Pigek
Ligesom de bliver, saa blivcsk den
kommende Fliegt Dei er ikfe for
;ingen Fing. at naar man lasset om
IJsmels m Judas- iiongetx Tau for
tcelleö fleke Steder deres Mode-ts
Navn, fordi uden faadan en Moder
«—- var de aldkig naakt at blive til
Iwnd de blw Der er silkert mange,
Tom ikfe bar Epor of For-stand pac
Vnrnisvvdmgcslw ellisr sendet til
Mennefkctmturm og Telvfølgelig hat
’de heller ikle Naad eilt-r Midler at
anvende, ligesom de san tidt ikke en
gaan hat Omsorg for, at der kcm
blink- nogcst nd of Bot-neue
zlskmct inm- tnntss nasviie-:«, nie-n
bare dem-: Hvap Nytie vildc Hirten
itte hanc as iaadanne nie-d en Tisl
Umde i m god :’land.
Man hat iet nol i denne Werden
til at vide og forstaa, at en nogcni
lnniksc Etalcsdannelics i en god Aand
) -- er vnsrd mere for den entelte
Und on Million Tollar5. For et
Mennpile lan let blive sag fordrejs
’et og irrmmcsdgjort for alt iandt
Menneilrs og Gabst-tin af den Slags,
der lan bringe Glæde baade her og
hisiet, at det Lan lomnie til at gl
re mere Skade end 100 Dyr. ielv
am de saa var 10 Gange iaa ftoke
og farlige sont Starke-ne i Moll-ver
sies Kornmarler.
Men paa den anden Side kan et
Mennelke ogiaa komme til at gsre
merk Gavn end 100 ja 1000 Dyr.
naar det rette Guld lommer i Hier
tet, og der tomtnet Lys i Forftans
den og en god Billie i Bkystet Nu
hjælper vi alle i Jubilæumssagem
ice alene vi, som sidder her paa vo
re Vanker og gnaver Stanler. idet
vi ingen Regn hat faaet, niedens
vote gode Naboer ved Kimbsallton
og Elkhorn hat faaet Regn i de
sidste Dage. Og rundt som i vort
last-e Samfnndt Aabn dog eders
Hierter for en lille Glsd af Kret
lighed til Herrens Sag — ogsaa til
den Sag at fu« Trinitqtis Seins-J
narinm gasldfri. iaa Livet uhinsI
drei kan vedblive at udgaa derfml
Det lan blive til Nytte og Fragt
baade for dette Liv og det tilkoms
wende, og saaledeg tan vi oglaa
væte med til at lamle os Statte
der, hvok Møl og Ruft ilke fortw
rer og Tyvehaand ikke bryder ind
m Mækr.
f
Ehr. Jenseit
Dunkeln-os, Don-arti Co» Reh-.
Tet er unmgteligt lidt for tsrt
her i Aar. Ovad Majsavlen bliverl
til, bekor nu paa, om vi fnart faari
tilftrwtkelig Regn. l
Der kom en god Negn her Jen
dag Ast-en dm 25. Juni: men denl
vakme Vind fm Snd bar nasfth
igen toaet chrmagten ;
En Tut omkriim vaa Fest-»bemes-f
ne i dette og nærliggisnde CountierH
Hall, Bussalo, Sherman, Custer.k
Voller-, ereley og Merrick Iidft is
Juni og fsrft i Juli gav os det Jud-I
tryi, at det vicde blive et weget
liebte Um- her, end vi havde ventet.«
Mkn on hed Student-End nogle
Dage M denne Aakstib san scrtte
en flem Streg i Negningm Og
dette burde minde alle Landejere
am, at Tkæplontning burde opmuns
tret og for-ges En god stor Land,
en lille Skov hist og her, vil i Ti
dens Lsh awqu og umuliggsre4
en fanden heb Mut-. Trockne nd
tver en velgsrende Bitt-sing m
Mieter-. of W W U
fald bliver ogsaa were teqelmæss
fig, Hsjvand og Tøtte mindre-, og
Vintcrens Sneftorm mildere-. Tot et
taugt mere patriotiik at plante Træs
er og væme om dem, end dkt er at
Tanne m- itims dm Herd-c Juli.
Eniaajasoliksinni Hist ex til Endo
og Farincmc hat bcgyndt at tærskc
Tot var m roiig ijcrde Zum
vi icircde hor: nicn . Et. Paul,
Hvokt Couutn ckdc var der avertsret
og forbkkedt cftir en Tigris Manie
vsteif end nagen Linde for. Te: niel
sdcs bog, at der iffe var san matng
tHiI Stehe, iom sioniitcscn havdc von-«
tei; men en Masngde var der a iigi «
;tu«1, og kn irgtc .iicce-:-i:-« imr bot
vel not.
man i Akmiudeiighed Musik«-H
l
i
l
Den femtc Juni fein-des Ocr Z
TVxW kirck en Jagd-g Vom-de i
Omt«1nn·ci"·c as c: Hort ;’1::tui Jk OF
ncuis ’L««foltnixig Eris- in sen-. Zunge
Lus-«o(·xcstc im andre Wer. Tot var
en Frjhcdensz Fest.
Med llndmgelse nf den Fausts-Fa
( . s
·nc, T.:n:nsbrvg, der Dator vmmcn
·mc»d Eneruclm1merrt, er M- dog
ist-c megpt Inst i Bin-n m: tii Tags-,
der tnder cum, at kenne Juni-Festen
er nf dansk Oprindelfix sinkst-Wuc
ro og andre fna vci Tom Tanfke
Um Wut nnd hkr F«1n»!st;’1c.:·, us der
taxes-, cw jblauox de Hunde-. mier
Luxus-»F III ; nk .«l.t ums Tijniss
at sslqe as Tig Texts-.
Samt Paul :I?cm:d«·1c.111«· saf d.
S. Juni IovsriTcr Tarnickrspgiz »Ei
chbmkisn us Jxmc Im« szz immer-r
kcr blandt endet:
»Komm chrinsg Jemang Klar ef
tcr Aar og forkyner Osnsard Conn
.Msde, da de kan gaa over til Tan
erbrog og »havc a good Time«.
Der er en ideel lPlads for Podolsk-, ’
11)is’ Befoxkniuq med en Hvirvels
wiss-d m« Fonmjslkn Menge Her Iixed
angfcl elle Wer-de den Tag i»
4
l»
rigelig forfynct med Band og Scygi
ge som med J?atutskønhed, og fri
«for ,,)iowdy1sm , hvor alle Lan sam
les og glekde fig uden at fortryde«
s
l
tldet «
Saint Paul Phonogtaph gav en«
jlcrngere Beskrivelfe til Gunst for
Dannebrog som en god By for en«
,,Celebration«.
I Dannebrog New-s foktællet i en(
f
hel Spalte om den udmckrkede Mu-l
sik, den staune Parade, der var fan
vel act-angeset, de forskellige Kap-«
Isb, og det behendise »Tug of
War«, hvori Danskerne ovewandt
Amerikanetne Tte Taler-e, alle dan
ske, talte Engelsf, hvokeftek e M.
Fries, der fsrst havde talt Engelsf»
fluttede den Del of Programmetj
med en fort Tale paa Dunst »The»
ball gmne« var imellem St Paul
og Laus City, hvoki St Paul vandt
med 11 mod 6 Kakrufelbanen var
ftadig i Gang og ve1be1æsfet. Fest-I
kommiteen takkes paa det hierteligs
ste for den gode Orden, der herfkedc
helt igennem. « «
Nobaodene, der lmppigt Teiletz
from og lilbage under de dejlige«
grønncy løvptydedcs Linken bidtai
get ogsaa betydeligt til at gsre
Tanncbrog til Festplads.
Hotelvært Vilhclm Jenlen og Hu-.
stru fein-de den 4. Juli der-es Salv-.
bryllup i Columbia Hall, hvor bau
de dansk Vroders og sztcsrjamfund,
saa chl som mange andre Veunek,
qav dem kigelig Opmuntting. El
dejligt Tigt paa 8 Vers, eller ret
teke en Sang, Mel.: To Drosler
fad paa Bogetvish var tilsendt fta
Vccrtens Taster i Danmock og blev
prwfenleret of en anden Ssstet, der
bot her i Byen. Dkt var en tsrende
Ovetraflelse for Silvbrudeparket,
til hvis trolige fem og tyve Aars
Samvirken og Stræben den passede,
loa godt. Menge Venner her og hin
sides Havel forenes i at Mike dem
i-ndnu en lang og lylkelig Levetid
Esnnmeit "
Mr. H. N. Hatt modtog for tw
Lig Telegram fra Danmark, hvot
bans Judex-, N. E. Hatt, er afgaaet
ved Dødett Det er attet en god
gammel Ven, der Tavneä Hatt hat
for boet her ved Danttebrog, og var
hsft agtcst og ask-et af alle, der kendte
hom· Mr. Hatt var ca. d73 Aar
gammel Hans Husttu dsde her for
en 6 Aar sidm Gan efterlader fle
re Sinner og Pstre paa denne Egn,’
hvor de et vcl kendte og har mange!
Mer- det deltager i dere- Sorg.
Alt-. Anders Keldfem der i læns
gete Tid hat været spa, blivet
fremdeles fvagete og let Nikel-M-«
men qlqd os frimodisi l Nil-ex
Om- hsr list wegen samt-, nun :
s
O
l
«
To
Zhiight en
I Thousework
--»—-«.-- « .- - -
bestandiq trostet siq Ded Mehrans
Rauch
Mrs. Hart er nylig kommen hjcm
fra Boiüy Jdaha hvor hun bar op
hvldt sig en 3 Maaneder. Heime-S
Moder, vor kære Taute, Mit-T M.
S. Johnscn, or rndnu her, faa rask
og munter som man kunde vrntc det
eftek som hun er 93 Aar Sammel.
Dei var os en ftor Glæde for no
gen Tid jiden at have Bei-g af vore
tre fkavcktende Banner O. T, Han
nibal med Familie fra Omaha, H
W. med Familie sra Hollerk, Ne
vada, og E. V. kra Crcighton, Neb,
Alle er raste og bar det gebt Gud
fke va og Taf
Dr. P. M. Wederer hat en ftok
ny Volig under Ooføre1ie paa den
gmnle Plads, ovre Øft for »Dum
bekyarden«. Ten bliver en Pryd
for Dannebtog.
Wiss Anna Pedetsen og Miss
Eine Jensen er kommen hjem fra
Omaha for at bekøge Slekgt og Ven
Ucc
Det var Kitte-»Piknir« eller Zel
skob i Hans Peter-senP Skov den —1.
Juli. En gnd Forfnmling var til
Siebe og glædede fia med Sang,
Taler og Fotfrissninaor.
Past. Pcderscn er meqet del be
skæstiget Fort-den hans hidtidige
Gerning er bons Vikfekreds nu
I«aa vidt udstrakt, at den indbefats
tet oqsaa Farwell og Munson Creel
san var med til at indvie den nye
Kirke i Logan Precinrt, fom Past.
Johansen as Cufhing both-net Med
den Kirke er der nu 12 danskiluth.
Kitter her i Hornart- County.
Den Melige Vikkfomhed gar god
Fremgang. Foruden den almindcsltge
danfke og engrlfke Gubstieneste hvek
Sandaq her i Dannebtog er her ogi
saa Ungdomsmøder og mindern
der med god Tilslutning.
Studequ den anden Juli blev
Post. Pederfm kaldet til Cufhing
for at være Past. Johansen beshfasls
velia med en Begkovekse. Dct var
nemlig Muts-. A· Jepsem en af de
Ismle «settlere«, der var indgaacst
til den cvige Hvile Jepfens hat
altid vætet med til det gode Arbei
de for Airken og Samfnndets Bel,
og afdsde favnes of en stor Stark
of Rennen der vil bevor-e hende i
Iærliqt Minde. Oos Jesus Kristus
er Triften at finde for alle strgens
be
Dr. H. T. Pedetfem Past. Peda
sens Son, er just kommen Mbaqe
fra Thlcago, Jll» oq Rechtssa,
Minn. Gan hat fuldsptt »Mit gra
M mirs-. can bar vmet Liege
I For-well over sent Nat oq vil no
W i M Island M
