..Oanskeren"
I Wig Ryhedss og Oplyss
Wplqd for bei danske Falk
I A m e r ik a,
III-et If
DAlell LUTlL PUBL. RODER
BMV Nebe.
»Da-Ismen« udgaak hoet Titsdag og Judas
Pris pr. Vergang.
De Jottnede States Il.50. Udlcmdet 82.0s!
Blobet Istales i Forstw.
sestilling, Betaling, Adressefotandring og
andet gngaaende Bladet adresseres:
DAXlsH Ll«Tl-I.!’U131.. HOUSE·
Blatt, Nebr.
Redaktzrk A. M. Ilnderfem
Alle Bidkag s·l »Tcmsseren«g Jndbrsldc
Ifhandlinger, -.Jsresvonda71cer og Anim
sf enhver An, bedetz adxegserisit
II. M Anbeksem Blan, Nest.
Einer-Hi at lkkzsur koste-krieg as Femnd
dass mattk r.
Advertisjng Rates made known upon
svplj anon.
J Iilfclde m Uregelmwsäghedet ved
Not-tageler bebeg man flage til det sieblige
Paßt-Ofen Skulde der ckke biet-we, bedez
maa benvende sig u! ,,Tansteten«g
Kontor.
:iaars·ckse:ne genvendet sig til Falt, der
averterertBladet,eme-t soc at kpbe hs dem
eller for at faa cyxysning om de: avertereve,
bedez Te altid omtale, at Te saa Avetnsies
mtntet i dette Mad. Der ou vom til gen
stdig Tit-ne.
.L«c1«1:::c: Lapi-Platt« hat iaaet et
Tefekzmni im Von-« j Imiifsst dis: paa
smas:-, at Z Tkmnient - smngreziatios
non-« vxi miære Fszyvujxig for en
Tod-schrit- Burifanet Tini omgaaijs
fmsrft med Tankcn km at isokbydk
Katoiikkcrne nt :1«1«m:e sig sZimlesi
Daa dermc Mande. ziiasvnte Blad Ewi
ter drg et start Epørgszimaalstegn
baqeiter Beretningcsn
Paven hat sendt den apostoliske
Nimtius for United States en egen"
handig Skrivelfe, hvori han udtryks
kei- sin Glæde over de Skridt frem
ragende Personligheder hat gjort
for at fremme Fredsiagen. Dermed
states til Præsident Tafts Voldgiftsi
forilag, og i Europa menet man,
hvasd der vel Lan vcere sandsynlig
not, at Meningen med Sktivelsen er
at bsde paa de Fejlgreb, Vatikanet
gjorde fig skyldig i under Exptæ
fident Roosevelts Bei-g i Rom.
J Spanien glcedet man sig over
General Bixbys Udtalelse angaaende
Krigsskiibet Maines Ødelæggelse,
som vi meddelte sidft. Skyldes Sti
bets Sprængning en Eksplasion i
Skibets Magasiner, saa menet Ne
geringen i Madtid, at am Spanien
end tabte dets amerikanske Besids
delikt, saa hat det Æren i Behold.
—- Det er dog endnu den Hage ved
Central Bixbys forelsbige Udtalels
se, at den intet siget am Aar
sagen til Eköplosionen i Maga
s i n e r n e.
Der er Byer i gamle England,
Tom hvet Sommer Lager en Ferir.
Saale-des Oldham, Bomuldsindustris
eng Midtpunkt Fabrikket vg Vætfi
steder lukkes for en Uge eller to, og
Jndbyggetne gaar til Bierqene i
Sfotland eller Wales. Alle uden
Politiet ventes at fotlade Byein
Voraus-steten anmoder enhoek Fa
miliekader om Bidrag eftek Erste til
Udflugtem og denn-s Udgister beta-»
les fau If Byens Kasie Flere Bner, i
IIetrlig i Laneastire, fslger dennej
M. «
sp Ved Augslmrg Seminar, Minne
apolis, Minn., vil der blive holdt
Sommerskolekursus for Præster fra
sc. Aug. til og med 6. Sept. -—-4
stof. Dr. teoL Sigurd V. leandj
of Mensghedsfakultetet i Christiania
vil holde tre Foredrag om den
fande Kriftendom og andre tre Fore
dkag om Paulus og Jesus. Desuden
vil han en Akten give en Udsigt over
· den kirkelige Stilling i Norgr. En
delig vil han prcedike ved en Fest
gudstjeneste i Trefoldighedskieken
Ssndag den s. Sept. —- Laterne
ved Augsbukg vil ogfaa holde eet
aller to Foredrag hvet, ligesom vg
ias entelte Peæftee hat lovet at
selbe Foredtu
«Detwved for-W Unber
,s·ge!saatmeig godts
Näh-Ath
MMVWW
«modsatie Papste-nd, indgaas ptilygtis1
Emiike Ægtei kaber of Monat-net i
Utah. Derfor har vort Lands Jud
vandringsmyndigheder skckrpet Tib«
.5c)net med Jndvcmdkingen iaaledes,
m det kan forventesy at unge Mennes
Eifer, der herefter ilutter iig til Mot
monismen, ved qlnkom ten til Ame
tika vil blive tilbagc’e11dt —- Bett.»
er af den danfke Sie andt i Washing
ton meldt til Reqcringen i Kobens
Eyavn og det vil rimeligvis hæmme
«Mormontrafikken i T.anmark
-—-—.-·.s·.--—
Mennestelig Retspleje.
I Lur Prwsident Tafts Admiisiürns
Hi Un ikke chrlig udmasrket Fig ved
, ncget und-et, saa bar den Hist m
« Und-or coelser og Reis sagst
i Ter var BallingersPinchot Za
Hm Ewis linder·,øgels·e degge Con
I
I
I
« greifen-: HuTe tog sig of
Em: var og er der Lorimersis Tiqu
til Zcr seist fom Senatct icrrliz islch
liger iii med at finde Ret i I
Visdeu Our Ju!itsdepariementet1
.r-dex i« i Told betjeningen og : Iris-I
freue-s szscrretningsmetodev «
Og endelig’hnk Telve Høi «t:i
spaft nok at besiille med at Sksxtime
Ii van itliqe S.ager
—- nu at filrws re per
· E n III cr!;aacnsde nenne selig :"i
Ptcje
Ton er i Grund en nogct user
liqt neuer
i E .: idt og saa langt als-use T
IJi7:c-r!-" . Tom vj san fsslgc Mens
» Henker »Im-II der unget, scsm t1.«·--:«
ERST OI Itctvplcje
I Em« Barbariet — euer bxcr ers
Ikalt-s em, at Retten fiddcr j IND
ftagen — gør vcl nwppe en jin-di »
tagelfe «
I Isken bvad vidner alt :7ie1—.«4vr:5c.«"
nu egentlig am? Z
Jo, de: vidner vaa den est: Ek-!
de sm, at Taa langt Tom der TinoesT
Menneskcr findes der dem, soku vis«l
gøre Uret. ?
Og modsat vidner de on at!
kke san I
undvære Ret, med andre Or « ikke
few være tjent med Utet.
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Detsom alle Mennesket vilde hand
le ret, faa var al Retspleje over
flsdig.
Men som Birkeligheden er, faa
er den hell unndværlig.
Der htteg ofte Klager over dettie
Lands Rat-pler den er daat!· itz,
get man. ,
Maasse. Ren vi maa nu Ipufkc
paa, at Retsplejens Opgave netov
et at finde og dsmme, hvad der er
Ist
Altfaa ikke jætljg at saa en an
klaget keudt Ikyldig, men liqe faa
meget at faa ham kendt uskyldixm
hvis han et det.
Men al menneskelig Netspicje er
Ii Grunden daarljg, det vil fige in
Lgen menneskelig Tamftol er i Stand
ftil absolut at dsmme Mt i enbvet
I Saa·
I Det famme gældet de Sage-z Eli-v
»Konnger og Senatet hat tage: sig
lfor at anders-ge.
; Vor lovgivende Forsamling, og
Ida færlig det ærvcerdige Senat, var
»Ur-di til for siu oq Landets JEres
Skyld at under-sage de mekkænkende
Beskyldninger.
Bi hat ingen Tro til, at Reue-l
eller Sandheden vil blive braut for
Tagen i Lorimersagen sauled38, m
enhvet Lan se og man indxsmmk
den«
Dei staat ligeftem ikke i d: t wr
ligste og bebste Komttes Mast at
bringe Sandhed og Ret for Tagen
Den kan afhtre Vidnet, men naar
Bidnesbyrdene faa modsiger hver
andre, hvad fau?
Sagen er jo den at de, oet vit
gsre Uret, de vil ogsaa Me: for,
dem gældet det mete am at stqu
Sandhedcn end at faa den frem- I
Det kan jo san ligge nær rot for«
mange at finde Fejl ved UndcrspsE
gelsen og stetsleou
Jsæt kan man jo let komm-. til;
at ærgte fis over, saa meget det
tøstrt Landch og san lidt der kam-«
mer nd of det. I
Men Spjrgsmaalet maa ogIaa —- T
og væsentllg — sei fra en andenI
Side. I
Ente-I un Lorimeks Puls —- for,
særlig at holde o- til dems- Sag s—
W qyldig eller Mis, Iaa ers
Resultat-i Mensllq det Icsune I
M var um til Its- alone
ist I- m ·- W M, im
-
I
I
I
s
v
I
ogsaa for Lorimeks Sky1d, at uns?
Pvers-ge den reiste Anklage.
Og hvad Udfaldet nu end bliver,
saa er der taget alvotlig paa Sagen,
isaa bar den anklagede faaet Lejligs
hed til Forsvsr, og Landets Æke er
reddet, og det betyder ikke saa lidt.
Og hvad faa den virkelige Sand
hed og Ret er, —- ja derom can i
Eidsxe Jnstans kun den alvidendJ
Gud dømme. ·
Men den Vehandling, Sag-sie har’
faaet, er olligevel et mcegtigz Jud-!
lwg inwd Bestikkelse
.- I
i - I
Ttl Pkæftetne ,
i Des fotenede danfke Kiste-. j
l
Ved forskelligc Lejlighedek um«-cr«
mit Bespg i Amerika blev Sasrgssz
maulet om en more levende Jordan-z
delse mellem den lasende Menighedz
i T.mntc1rk og Im sorencde danskeI
jiirkc i Amerika ofte behandäet
Blandt de forskelligc Midlcr, der
blisv mrvnet var Tirrlig dette. um
der kunde udvetcsles Pkcvditantch
Tom ch bete-:- Forkkmche og per-!
sonlige Jndflydelse maatte unsre i;
Stand til at ftyrke og fnytte unei
Baand mcllem Mode-its og Dotter-i
fix-ken. «I
:.-.;: Es:: :«"«",-:«::-)c.s—.- ! den Niet
Otxkiz Mo for icreiluåxcx at de dambi
-:«-f«n:s«ke EIN-Tier nnd r dercsVess
. 1 Tanmcrs die-o mer-c uefcndti
krtef Ver-Trento og Je lisvende Zank
fund, end Idet nn or Ti1i.r1det, og at«
Seite Ema-Te innde Eier til, at Were-«
Tier Ox. L.k,:ic.«k im del gamlc Lands
kunde finde Vej til Amerika.
J Hcsnisksgsds til Jene er der fort:
Rcrhandling med Pruvit Zeutheng
der mod. ixor Vezvixlie ndtalte, ati
Missionshuiene Vilde itaa oabne for
Prceiter ai Den iorenede Kirke i Asj
merkta under dercs Lief-g i Don-i
mark eftcr de for dansfe Præftekj
gældende Regler. samt at de Præftetzi
der maatte snike at ioretage en iaass
dan Missionsrejse vil kunne venie;
Neiiegodtgøreliu naar der ved Mssi
derne give-s Anledning til den steh-«
vanlige Jndsarnling til Jndte Mis
sion.
Ligeledes, at det vilde hilies med
Werde deriotn en af de danike ame-«
ricanste Præiter vilde deltage i den
Jndre Missions Aarömsdr. (’-Sotn
metmsde).
Ta en iaadan Reifeplan ntdvens
digt maatte ordnes i god Tid for it
ke at kollidere mod andre Msdek, og
da jeg er godt kendt med de forskelss
liqe Rejieroute over hele Landes, vil
jeg gerne tilbyde d’.«dr. Pest-essen der
unter at bei-ge Danmark i den fokesl
stanende Sommer-, og iom Iniker at
benutte det givne Tilbud, at otdne
en iaadan Missionskejfr.
Man bedes da inarest muligt med-:
dele mig, hvor mange Dage, der kanj
tilbydes; og hvilken Landsdel mans
helft vil bei-ge.
Med brodeklig Hilsew
Ærbpdigst
Johannes Thorsen
Ovenstaaeude tan Bestnrelfen for
sit Vedkotnmende med Glcede til
træde og anbesaler Tsnken om en
nærmeke Forbindelse need Den fors
nede Kikte paa den ai The-sen fores
ilaaede Wende
p. t. Ksbenhcwm 14. Maus 1911.
P. B. B. L
Frederif Zeuthen
E fte r i k r i fi. Ovenftaaende of
Johannes That-sen med Tilttædeliel
af Provit Zeuthm Formand for
Jndre Missionen i Danmark, der
omhandlet Tankeudkast Tom kan
tjenc til at knytte Forbindelfen in
derligete mellem Gudsfolket hjemsi
me i Danmark og her i Amerika —«I
kan Kirkeraadet for den fotenedej
dankte Kirke ogsaa hintelig til
trade.
Vi trat nemlig, at de to Mag
ter —- Brodetkærligheden og For
bstmen —- er to Magter, der bo
Kræftet i sig til at flytte Bierge
At gensidige Bei-g i videre Ud««
sttækning end hidindtil vil fromme
Herren- ng baade hjetmm og her-»
ovke, vil styrke Brodekbaandet vg»
tjene til at kalde til kraftiqere
Daub, det fsler vi os fuld ud for
Vissct M. (
Vi anbefaler inaledes til fuldj
BAUER-ist de ovenfor arm-ded
Veje Man Bedetkvægelsens og Bres
kelfens Land komme over baade vorij
Amte chrenelaud og dort Full «
he- i um«-m Z
W stehet-Why I
s. entsank-. I
i
i
(
i
stigipushistokme
Smaastkifter.
En Anmeldelse
« af P. S. V i g.
(Fortfat.)
2. »Fde of Jomfkn Atti-« —
af Nieolaj BlædkL
Eaaiedes er Title-n paa den mast
kelige Nr. 2 i Rest-km Hvem N.
Vlcrdel er, kcnder jeg ikkek forma
dcntlig er han teologifk Kandidat og
manuducerct af Hm P. O. Rybergs
Hausen, med hvem han viser sig i
høj Grad aandelig bejlægtct Han sy
rer at Værc en Mond med en uals
miudielig stærk Tro paa det, fom
jkrwct Haar, ikke -«1 den heilige
Ekrifh der er fuld of Mythccz Le
gendcn der er tilpastifcde efter Tidens
.si1«.w, nei; mcn det, der staat site
net 1 de nyitationalistjskc Forfottes
rei« Zkriftcr of tysk, fransk og en
geiEk Ckstkaktion Tet kcm man se of
haust- chvisninget til dem, der spl
dcsr Oele 3 Sidcr i hans Bog. Or.
Blædel et en Mand, der ved Rede
pcm Ismene-, endog de most utrolige
Ting, og han er ikke bange for at
jige sin Mening i et Eprog, der ef-.
tcr krisme Begreber -mer end en
Gmg Tircjfer det blassemisfe. Hans
er desndcu en Mand, der tror paa:
llzxdcm naturligvis ikke dem, Bibe-(
sen fortasllcr us om, men derimodI
kaadmmex jom han og Aandsfrænsz
der mener at have præsteret, navnsz
lig i thning of den meft utroligej
Vidxzn om de befyndcrligftcs Ting, saaii
de bibclkke Undere i Beamten-«
Iigning dermed synker ned til rene
Ubemdcligheder, ifwr naar dct erin
drcss, at de jiges at væke udført af
Gud, den olvidende og almægtige
Gud.
Tertmod er Or. Blcedel en den-'
derer Modstandcr of Jnfarkmtionensj
llnder, ligcsom Fi. L. Rohbeck i jin
Tid of Tjasvrlen Og der er tydeligt
nok hans Bogs Hensigt at gøre det
as med den anden Artikel i den
kristne Troesbekendelse, Iigesom Pro
fessor Høffdings Bog sigtet mod
den ferer Artikel —- som alt ncevnt.
Thi er Jesus Kkiftus ikke undfans
gen af den Delligaand og fsdt af
Jomftu Maria, saa er han ikke Ver
dens Stellen men en Synder af
samme Art, omend ikke i samme
Grad, som alle andre Mennesker.
Og saa faar hver hjælpe sig 5elv,
fom bedft han kan: der er ingen
Frelse at finde ved Troen paa Jefu
Navn —
Blædels Bog skal vife, at Jam
frufødselen er en Fabel. Og han gar
fig i den Henseende saare megen
Ulejlighed Efter min Mening kun
de han have gaaet en meget forte
ke og meget mere lige Vej. Bibelen
leeren at Jomfrufsdslen et umulig
uden Undfangelsen af (eller ded)
den Helligaand Men da Dr. BIE
del og Konsorter natukligvis og
bevisligt er paa det rene med, at
der ikte gives nogen Helligaand, og
altfaa heller ikfe nogen Undfangelse
af eller ved hom, saa er Tom Fplge
detaf —- Fsdslen af en Jomfru
umulig. Dei er der Mening i. He·
Bleedel hat imidlertid, eftek tyfke og
andre Forbilleder, valgt at gaa en
anden Ves. Og han er derved kom
men for Stabe at leveke et meget
ftærkt, om end indirekte Beois for
Jomfrufsdflens Ægthed og Virteligs
bed. can Lan nemlig ikke staffe
den ud af Verden uden ved at am
danne det nye Testamente og den
kristne Tto fta de ældste Daqe ind
til nu. Dei fees-set han dekfor vg
laa paa, jeq hat-de met sagt: med
alle mulige Midler. Men, som ven
teligt Mer, uden Held. Som Ets
emplet paa hans Fremgangsmaade
ital ncevnes følgende Markuö er det«
celdste Evangelium, og Markus new :
net ikke Jomfkussdslem altsaa var«
Lceren om den ukendL da Markt-Z
stretx Altsaa er Jomfrufødslen en;
fenere Opdigtning, —- hvillet var«
det, fom skulde bevisesl —
Jeg tilladet mig at kacde sau
dant en drukken Monds Berti-sp
relfe. Sagen er den« at hverken
Blædel ellet nagen anden ved, om
Markus’s er det ældste Evangelium
eller icke. Mange hat opftillet det
fom en Hypotese, men andet og me
re er det Me. Men derimod kan en
hvet se, at Markus hverken omtaler
Jer Fsdsel eller Barndom, og at
der derfor ikke var nagen Anledning
for ham til at omtale han- Fid
sel af en Jomfru. Derimod siqer
W sanfte unget, om end indi
rette, em, at Jesus Kristus som
Menneske havde en anden Oprindel
se end alle andre-, for-di han var
anderlcsdes end alle andre. —- Selv
ikke en Forfattcr as et nystestas
mentligt Skrift er vel fotpligtet til
at siacs alt hvad hcm ved —- baade i
Tide og Utich
I Etsmidkt as Hk. Vicedexs Sismu
løb mod Jukaknationens Under ser
ifaalcsdes nd. Jomfrnsødslen omtales
fkun of Matthasus og Lukas, og felv
Jlxos dem viser den fig at vcrre en
jenen Tilfsjelfe, da de jo begge oms
italer Jesus som Josess og Marias
;Søn. Derfok: Legenden om Joms
frufødflen er of Tonm- Optiktdcx7e.—
» Man kunde Iris-fes til at finsrgcy
hvor tidt overhovedct en Sag jkal
vceke omtalt i NysTeftamentc fbr at
Oker T.mdt? Tvr er altkna dog to.
Vidnor om Jvmsrufødfivm og diske
to supplercsk bätmnden Pan den meft
flauendc Monds
Tilmed ei- Tcimme to dg- ksncitcu der
overbovodct onimicr sein Fodicsl og
Bamdom Ilimamsnde leitete Tilfoji
Nie ni de forste sinvitlcr i Mattlicrus
og Lukas-, da er det not· at iige, at
inqm sonder til iwgct Jllutthckns el
lcr Lukas-Evangelium »den disk-Te
iørsns imvitch iør di kommt-r til
Lllciitionszs wirst-Eise FUriaiifning as
Lukas-. —
End-im en Tiiig. c) Vlwdel kan
ifkcs san Jomfmiødslcsn iiid i det imc
Tciimiiscnte udpn im hedriiike Kil
dcr. Blandt Helircvcsrne kuiidc, sigcr
man. et Tand-unt Zog-i ikke opsiaa.
Lq nn vil den fcsr Iki1-:Iicitjonaliss
imsn iililidc Etwlmcn at Hedenskabcst
ikkc Leu-Der nogen virkclig Jomfkus
indicL mm lum Fabler derein, Tom
ved iiærnierc lluderiøgelie altid en
dser i dct cis-Tone
Men ielv oni Hedenjtabet, som
Vlcrdri money var not iaa fuldt af
Jomfruisdslen san itaar cndnu til
bage for ham det fatalc, at bei-iso
hvorlrdes dette Stykfe Hedenfkab
kunde finde Vej ind i de nysteftas
mentlige Strifter, der bar Hebrwew
til Fokfattere. —- Herom bsr Blec
del ssge ncetmeke Oplysning hos
fine ltore Meftte, iom kan komme
en mulig anden Udgave qf hans
PtapagandasSkrift til gode.
For Reiten mener jeg, st Blckdels
Bog fortiener at læfei bl. a. ogfach
af den Grund, at den giver vppers
lig Jndsigt i, hvad Falk af hand.
Slags for-staat ved Videnlkasbelighed,
W i deres over al Munde ftore
stsomhed Thi det er da klart not,
at den Herre, de tjenet, giver sine
Arbejdere tynd Kost. .
Pest-den er Bogen interessant»
fordi den er et Strau, der vtler, fra»
hvillen Kant Binden dürfet-. —- »
3. »Religion og Mont«
If J. L. Dritter-F
»Religion og Moral —- med Irrt-»
.ligt Henfyn til Gkælerne« er Title-n
paa Nr. 3 i Rækken. Forfatterkmx
der er fsdt i 1854 vg. fom Navnet
vifcr, tilhsrer den bekendte Heil-erg
ske Slægt, er særlig bekendt som
Filolog og matemotisk Historiker, er»
Tr. phil. og Professor — Han er
en Mand, der ikke hat ret nieset til
overs for Kristendom, sAabenbaking
og den Slags Ting, hvorom ogfaa
denne hans Bog bærer Vidne. At.
han jelv ikke hat sama Tanker omj
den, fes bl. a. derak, at han hat-;
føgt ,,copy right« paa den her i
Landet, i lwekt Feld bæter denl
Paaskriften Ceop right 1911 by J.
L. Heiberg«. Tet er den eneste Mast-·
ten hidtil, som hat denne Paastrift.
Bogens Hensigt synes at være at·
vise, Religionen er saa langt fra at
vasre Moralens Moder, — fkønt den, I
hvad Aldcren angaar godt Lande«
vcete det, — at den endog tidt hart
I·mac-t i Jmmoralitetenö Tieneite og
for Neste-n er blwcsn nødt til Gang
paa Gang nt rette sia eftec Mora
lan Fordringek, Krisnsndommen san
vel Tom andre Neligionsformer.l
Fort er meget indigneret over, at!
der endnu findes dem, fotn mener.s
at Moralen er en Dotter af Neligiosl
nen og navnlig as Kristendommen
Recigionshistorien vifer nemlig, si-·
get han, noget helt anbet. Og som
Etsempec herpaa nævner han san
den grasske Religion, der kan staas
for al Religion, da den hat naaetZ
de hefeste Former, noget Folk hat
naqet. Den et ikce Moder til Mora
len, inen den Moral, fom der fak
tisk leves paa den Das i Dag, er,
siqee han, for en nieset dreientlig
Del Ortes-met Verk.
W vs kommee M Uka
for demje» Poe-stand vil det være
Interesse at hm hvad Ists
hak at melde om Religionens og
Nomlens Oprindclse. Religionen er
da jin-« drt fskste en meget gammel
Jndretning, der alle-redi-c findeö hos
«det primitive Messineske,
sein Prof« Heiberg ved at fortcklle
ikkc Taa bclt Iidt om. Host— denne
masrkeiige Ekabning er du Religio
.ncn freynstaaet af Angst Følelsen
of Afmagt over for de ssdnrstkh der
.var kmm soc sum-; Dis-He ärmster
per wonisjurede smn san oq øgte at
vindc due-J Wurst ved Vomwr og
Gavek, eller, om han ikkc kunde op
mm here-Es Gunst dcrvu aa i det
miudsus detm at de lod aus«- s at gis
zns Oam Futter-d »Na-must og Kul
tur hat altscm den-s Udspring fra
Hm lade Triften fra Natsidcu i
»den tuenneTkelige V(·vfdsmitd·'-Jiger
Fors. sIEide 1(I). Efterhimszcn Tom
Esaa den primitive udviflcde iig og
blesv bedro, Te, da blrn Inn-J Gudor
det Ma« Tot er nmnlig M of Re
hgionu..«ntonensi sikreste Resulta
:,tc-r at det er ika Gud cllc1 Guders
ne, der dar skabt Memu ket, nef
mcn nistou Ing omvendt; det er
«LILe-knesfet, der baade bar Tfabt og
fordedret Gud Men Koppon vil nu
engang aätid fmaqe as det, der
først har været i den. Ea mir-des ag
»Hm med Noli-sinnen Eis-Te an siger
»zotfatteren: »E: saa vizgxtj -: L d i
cnbver kliefiqivn Tom Vcskmcn kon
Albrin holt frigsrc sin im Ein op
»rinde1ige, etisk betænkelige Karat
.ter of ist Forsøg paa vi-) Hjaslp af
en Gub, der antages at tage sig
fwkligt of den bedendesi Sage-h at
tiltvinge eller tiltrngle sig en Zor
del, uanjet, om det gaar ud over
andre.« (3ide 26). Sau meget om
Religionens Lprindelse Nu Mora
len.
»Moralen er ai ren borgerlig
Oprindelir. Ten begyndrr som ei
Produft ni Zamiundsforholocne og
dekes practiile Krav til den enkels
te, og ostekhaanden Tom Individu
aliteten bliocr iig jin Re: og iii
Ansvar bevidit, forfincs og specia
liseres de etiile Krav« — jigerForf.
(Side 17). Den er en Bygning, si
ger han, til hvilken der siaoig fsjes
ny Smme
Men altsaa er, isplge den For
klaring, baade Religion og Moral
Born of Omftændighederne; for san
vidt hat de fælles Oprindelse. Hvok
saa disie Omstændigheder er
kommen fra og hvorledes den
primitive er nogen Sinde kommen
i eller under dem, det kommet for
modentlig hverken Religionen ellet
Mocalen ded; i hvekt Fald ladet
Forfatteren os i den mest primitive
Uvidenhed bekom, hviliet ikie et
saa lidt ledeligt.
For almindelige Menziesker tæns
let jeg, de: anferte er nok til at
vise, at Fotfatteken end ilke hat
Anelfe um, hvad enten Religion el
ler Moral et, langt mindre om de
res Opkidelie Hvad han fortællet
os desangaaende er nemlig Opdigs
telie og intet andet. Dei er nemlig
ligeiaa umuligt, at et Mennesie
eller et Samfund kan udvikle fig
fra Polyieisme til Troen paa en
levende, personlig Gud, som at det
kan løfte sig ielv ved Haut-et Al
virlelig Erfarinq bevifer dette
Jfølge Prof. Heibekgö Teori om
Religion-Ins og Moralens Oprins
delse kunde baade Gesten og Hun
den toge del op med Mennellet bau
de i religits og motqlsk Denseens
de. Hund-Ins Tuden og Logren med
Halen bliver rei ftcerke reliqitle
Fremioninger. og deng Evne til at
lade fig dreöseke tydek pag stætkt
moralst Anlæq. — —
Ovad den græfke Rexjgjon an
gaar, da heb-des der innen Vevis
see for, at den ikte er Moder til
Moralenz thi det bar man lcenge
vide Derimod cunde det not til
trænge Bwis, at Grækekne ovethos
vedet havde nagen Religion. Og
hvad den af Heiberg san hsjt lovs
prifte græsfe Moral ansagt-, iom
ital have ydet bat-de Mennejkeheden
og Kriftendommen faa nassentlige
Dienstes-; da can man af de nytes
itamentlige Breve finde ikke faa lidt
Oplysning am, hvad den var, da
Kristendommen fom i Beminq med
den. Det gis med Grcekerne i lsn
Tib, fom bei et gaaet med vor
Tit-s saakaldte ,,Overmennesket« bl.
a. ogiaa i Daumen-L at deres Oder
mennefkelkqhed endi- i Dyriskhed oq
Svineri GIWJ
