Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 7, 1911)
Under MefterenS Haand. ellek Axel Hebel-es Uagdomihistotie Fortælling of Chr. Lyuge l. Hans Mcnncskcligc Dphav. Holdegaarden laa et Etylke ndenfor de andre Guar de i Yderup By og Zogm ilte langt fra en af de Jud jkmsinger, loni Eturebælt aiswtter dem Sjiellands Visit kyst. Odorfm den-J Navn ftkev fig, vides jtlez ttn i Mond-:- Minde lnivde itle dbylden nien Poplen vcvket det freniherilende Trw und Maul-dein idet den i en mnn Rcelle nied lng insje Ztnnnner on lige vidt inmiende siruner sndede sig itke alene otn Haben og Ganrden men onsaa dannede en lang Alle melletn Pdrten og den et Et11kt,e-derfra lebende Landevej. Mellein Pop lekneszs Ztannner flinnede Gaakdens hvidknltede Vasggex og over deres Slroner kunde dens fire slante Skokflenirss pider iagttugeo i lang Afstand Huldenimrdens nnværende Eier til-d nisisten Lar len inen gik i Jllniindelighed under Navnet wissen Heu-« ler, jordi lnin i sin llngdom hade leert og ienere en TidH lovet as at tilbekede Hir. . Bau den Tid, vor Fortælling besonder, havde jin-i sten Liegler vieret Eier af Hvldegaarden i heim-d enj Snecs Flor og var nn en Mund naa noget ever bannteng Da drin lebte Garn-dein havde drin egentlig intet at habeI den seit; inen Prier paa en saadan Gaard vor i Tidenj fqr ntteoginrre itfe Inst dg i nn dann-rende Quinin hovde han en Tand-in Medhicklp, at det smdia nkk fremad Derfdr knnde han godt Ded hendeg Tod knldes en vels staaende Mand. Men nu hnvde non faaet jin isn miden Husiriy on saaioni bnn var meget yngre end han on havde Lnsi til at more sin, san var den hele Husholds ning kommen ind i en sandan Menge-, at der virkelig var Grund til at frygte for den Tid, da GanrdejerenI igen maatte vende tilbage til Heglen — en der i kiorveien unsinn- Penqe titkiuers, og oen andm Lin-tin innen bkagte med, var der trniiet den Veiiemnielie, at beuge Bernene af føriie diEateilalx en Sen oa en Latier, ifulde have Jord jra liiaarden til at bngge paa, naar de iiulde giite-:» oni der da ille i For vejen havde aabnet iia nogen anden iidvej. For San nens Vedkommcsnde vak dette Spømsmaal ille altuelt for Sieblillett thi han bavde i flere Aar iaret til Zog-, oa Der var iike meqen ildliat til, at lian inart vilde vende hiem stad Tatteren email-, stille-de Zagen fia anderledes: thi hun havde i lcengeke Tid vætet iorlovet men en ung Haandvcerkek ira Byen, og det kunde nol wies, at han kunde faa Brug for en Jordlod, naar han iil i Sinde at begrmde for sig ielv. Da fik Krilten Heglers unge Haftin en lns Jde — en af den Slags, man faar. naat man trenler niens paa fis ielv end paa andre. Datterens Forlovelse med Sneds keren skulde habes. og en Forbindelle laves i Stand, der kunde fiætne hende fta Gaarden og bringe hende til mod en rimelig Akv i Penge at give Afkald paa denl tiltasnkte Jordlod. sOm et Lsfte ikulde bryde5. am et diertebaand bkifte, om en Forbindelie komme i Stand, der vaa Forhaand var dsmt til at bringe Ulyse —« hvad gjotde alt bette, naar Hnldegaakden vedblev at vekke lige stot. Sau begnndte Jnttigekne, og Kvindelik sten arbejdede. - Ovre i Gunderup Sogn, i en mager Egm boede en Morbrobek til Kkiiien Begier-s Online Han bavde for et Pai· Aar liden miitet lin fnrite Huimi oq End nn og flog iig inennem med links fire Vern, iom lian bebst kunde Hvad om nun lunde laa Steddatteren viidiet paa dam, laa havde hun jo naaet sit Maall Dei var ganlke viit et noget indviklet Familien-k hald, der detved vilde fremkommes tbi hun blev jo i saa Tilfaslde Svigermoder til sin egen kodelige Onkel, oa de Birn, som mutig tunde komme ud af denne Zokbindelir. vilde blive Fcettere oq Kufiner til hende, ioni de euer-s slnlde kalde Bedstemoder. Men hvad, Forbindellen var jo bog ikte et Ægteiiab i »fotbudne Grader«. Han var ganfke viit en lille Menneslealder eeldre end Mann pq havde mere end en Gang givet efter for Fristelien til licetle Dritte, og det var vel heller ikle iaa let for en ung Pis- at gaa ind til fire Bien. Men hvad, hat-de hun ikke lelv giftet iig med en Gaakd og faaet en cldte Enkemand i Tilgift, der heller ikke havde det bedite Rygte paa sig for Aiholdeniied enten i den ene eller den qnden Retning ,og var hun lkte few gaaet ind som Stedmoder om ille til site Iaa dog til to Born. Man kunde jo ilke altid faa den, man Inikede, og endnu mindre altid leve as det, man laldle Aærlighed Saa ledes mifonnerede Hekfleklnden paa Hyldegaarden og Log ftkaks fat paa at ivætllcette sine Planet. Motbrodeken var noturliqvig strals vnnden for Sa gen; thi ham lyntes Platten lun at Iunne bringe For del· Kristen Hegler gjokde nol i Begyndelson nogle Op lpasoelfer. men blev afvasbnet ved Henvisning til, lwad han sclv nylig havdcs gjort, on bvor lnklcslia hans unge dustru dog fette sig i Samlivet med hmn Han maatte endelig ikke tro, at hun havde giftet sig med Ganrden og llle med haml Og Dann-en — ia ogsaa lmn lod sia tllsidst werte-le Ganlle vist koste-de det hende manne Taarrr oa Stedmodcren mcget furfømide Tale-, nmnae forblontmede Truslcr on nmnqc forvrrknaede oreftillins get am, hvor wes-et bedre det vilde vckre at gifte sig med en Guardsmand, lelv om han var noget celdre, end med en ket og llet daandværker. der maasle flet llle kunde klare sig i en felvstændin Stilling. Men lllsidft gav hun ester, brsd med hom, hun hovde give-l sit Gerte-, on sav sin Haand til en, hun nævpe nol lendte og flet llle holdt af —- forlovede sig med en Gaakd i Stedet for med et Mennesle Havde Man-ne per-sie vasret himme- da Slongcm Ist-d lnd i hendes Parale, havde hun maalke enddas sqaet Mod til at vile den bott: men han tjente Wangen M sog var maaske næppe nok inde i Tingenes sande Sam-l menhæng, inden det var for sent. As Hensyn til hans Fraværelfe maatte der ncmlig heller ifke nsles med Brylluppet; thi hvem vidste, hvad der kunde ske, om han fsrft kom hjcm Fjorten Dage efter Trolovelsen blev Tillysningen besti1t. Fire Uger drreftcr igcn fejredes Bryllnppet og naturligvis med al den Pragt, som Hyldegaarden kunde opbyde; thi --— ikke sandt — der var nof Grund til at ver glade. Da den bedragne Elsker havde aftjent fin Værnci pligt, havde hans tidligere Fæftemj i ikke mindre end tre Maaneder været Huftrn paa Sandgaarden. Axel Hedebos mennefkelige Ophav havde fpillet den førfte Akt af den-s Santlivs Tragedie, og da de varcs nnaede et Stnkkc ind i dort-s DEgtefkabs andet Aar, knm hnn ska til Verden og begyndte det Livsløb, hvis Jndledi njnq her er fortalt. il. Hans Bnkndomslpicm Nnnr Art-i Jede-hu i senksrks Zuge- lJTi sink- Tanze-r dvasle vcd der Sied, hvor han var født og hnvdo gen netnlevet de førjte Aar af jin Bornholm var der sasrlig to Tim, fom trnadto frem for hansjs Critrdriiig, og sotn i lang Tid lilev ved nt koste Sknggcr over hanö Liv. Tut me var on ftadig Voksende llcnighed niellcm nun-: Ruraslorty dct andet csn ligosaa stadig voksonde Futtigs dont i Hjemmet - - Euren Hedcvo fnnde jkfe 1 Lanigden modsma sine gcnnlc Friftvljer, og Markus- Kasrligfnsd var ika flor not· til nt dcrkfis over Pfeilen Ton encs Etwndejccnc fnlgtcs nmrt citur den anden on tasrtst cum Dem-it pan den imtcskabeligr Lytta Som et af de cum-festk- Minder sra Bnrndonnnrn stod scnere for Art-l Hebel-u den Tag, han første Gang hoch vnsret i Stole At der igen hav de vasrrt et Optrin mvllem For og Mor, var you gam niksl nnl til nt writan m nt liiin i iinVrede hnvoc forladt steinnnst for nt begich iin nd til Holdeqaardem tun-De Inder-un licller ikke ftjnle for hnin Den nasite Tun lørte Sitten Hedebo nd for at heute jin Hnstrm on til Alcelg Mast-e var link-. oqicm liieinnm Da l).in Den Tag lmn fro Stole-; nnsn allen-Di- da var tun-J lille Ojisrtc lilevet ..l)ieniiøgt for Fnsorenes illlisgerninkfs thi i Stolen htde man ladet lmni horc, at liansJ Moder var loben dort. Qg disk Lilev itle bcdns i kommende Laut-; tl)i Det nocnle Okd mu, at Dein-ne bitte-J, naar timan er tmn, fil· mir-a i hans Die-in sin iøkgeliqe Opfyldelie. Eøren Hedebo havde aldkig verriet en velstaaende Mand, og iom Enkcinand var hnn iiaaet endnn inm tilbage. Medgiften med Maren var langtfra bleven iaa stor, som han havde ventet, hvorimod hans nu sied findendc Deltagelie i Selitnveligheden pcm Hyldegaarden oqiaa for haan Vedkommende medsprte for-gebe Uds gifter. Det ene Hundkede sttoner blev da laant i Guar iden efter det andet, den ene Heft eller Ko folgt efter den Fanden for at staffe Penge til Ilicnter og A·fdrag. Enlwer tunde staune at Kracket stod for Dsrm « Spreu Hedebo vilde dog endnu gøre et Fort-g paa at redde Situationen Finng hat-de hau forfsgt at sælge Jord fra Gaatden; nu vilde han prsve sin Lykke wet- at optrcede som Kjbeu En Tag itulde der iælges en Vandtnøllie i Nærheden iaf Sandgaakden, og baade Rand og Hustru fik da den ilyse Jde at tsbe den. Vandtnsllen kunde flyttes og api )stim.-s som Beim-ne Med Marien runde qttek taki-iu des et Bageri. og det hele komme til at give en betydetig Jndtægt. Naturligvis hat-de Seiten Hedsbo intet at ksbe for; men Planen blcv eslligevel realtievet; thi Svigers fader fra Hyldegaardem der vgan merkte, at det kunde gan, var dum not til at gaa i Fælden som Kaution. En fksn Tag iaa man virtelig baade Møllen og Boge tiet stillet paa Beneve, og da Falk i Omegnen havde taugt til nagen and-n Mslle med Bageri. iaa det vir kelig en Stand ud til, at Foretagendet skulde lykkes. Men da blæste Binden op fra en anden Side og det endonsoo i faa bogftavelig Forstand, at den med et Puft omblasfte Genstanden for alle Saken Hedebos Ttolte Forhaabninger. Tre Dage før Jul los en voldfom Or kan Hatten of mange Msller i Lcmdetv og Ssren bede lmsks nmotte delc Slasbne med de mange. Som Milleren ist Istru used siu W us sine Bttn jad i fin Stue og lytiede til Uvejret, harte han pludselig gennem dette en dump lnagende Lyd og udbrsd i det samme: »Wllen jet falden«. Endnu mange Aar efter kunde Aer Hedebo Ihm-c sin ruinewde Zoders Klage gennem disfe Ord og mindes, hvokdan han i Fortvivlelfe havde talt oni at yhænge fig, ligesom en Nabo for nylig havde qjort. ; Til denne lldvej greb han doq Me; wen Møkiem der Me var asiureret, tunde ikke rejses paany, og Streu . Hedebo var og blev en ruineket Mand. Da et halvt Aar var soc-et maatte Guarden fortges, og ban selv slytte ind i et jordlsft Has. J Stedet for Ielv at holde Fislk maatte den aldtende Mund tage- Arbeide hos andre-, og skulde den state Familie faa Jeden, muckte da baut-c Hufttu og Vsm bjwlpe til. Men denne Omstændighed gjorde Forholdene mel lem Æaiefollene endnu vasrre J bitte og bebtejdende Qrd lod Maren sin Mond vide, at det var hum, der i Forening med Stedmodeten havde fort hende i al dennr lllytke, oq i ille mindre lwlsrejdcnde Ord lod han hende vide, at det var hende, der ilke pasicde paa og ikke kundeJ faa noget til at flaa til. Var han ædru, var det galt, »vor hatt bekufet, var dct endnu vasrre, og det sidslc gil lnu bypviaere von end forhm Selv Hensynet til Ber lnene lunde ikke dermpe der-es Brode: thi hvckken Felderl feller Moder havde forftaaet Veroabet over dem. dek forarge de smaa. « Da alle, nu i del hele i begge ÆgtelkEZeT feks Bern, efterhaanden havde faaet Tjenefte has forskellige Guard mwnd, var Hjemmet i Birkeligheden oplsst: thl da for lod Moder-en det ogsaa for ester sin Mening ikke at vende tilbaqe mete, og et Hjem uden Moder, naar hun endnu er l Live, er like noqet Gem. III. Den fsrfte Plads. J Tjeneste hos Mittel Nielsen i Batterne var Axel Hedrbo for saa vidt faldcn i gode Hændey fom der paa den lille Gaard ikke var mange til at gsre ham Fortræd og egentlig ingen, Tom tæntte derpaa. Naar de fem Somre, han tilbragte her for den be skedne aarlige Lin af fem Rigsdaler, Hoergarn til en Vesi, Umkreis til en Eljorte og et Par Trceskv ,,ikoede osg krammeoe« alligeoel totn til at sma som fem mørke Punltor paa hans Barndoms HinnneL jaa havde dette hclt andre Aarsager. Den lille Vefætning af wer og Faar skulde om Sommeren nogtes paa en afsides Hede. Fra Morgen til Aften jknldc han være derude og havde end ikke i øsens de chnwejr Lov til at drive Kreaturerne hiern. Naar Tottcsrcn lom no for at malte til dedakL lmvoo nun baade ,,:Uicsddcksmnd« og »Medaften« mod til inmi, og fna runde ljcm holde Mnaltid, nanr lmn oilth Forst« naar Zoll-n var gaaist sied, maatte skøerne ornnsii l)jem.« In lsnissns Yljvclsling i denne noqcst t1"i!"tc- Liltnri roch our Lordaqeih naar Art-l stnlde i Stole: tl)i dxk stumm wenns jo wire-S, fordi det blm for dan for Mittel Jlitslscn at hetnlc Ziolcsmnlkt link-r Gang. Men enten is us lmvoc laut sig til at sum- i Lungbatterne, eller han jun gnnpt honf W at fove pan Sk«olebænken, havde foromjzn winkt Dkt smmnez tln I beuge Tilfcelde lærte lmn inm. Lg en Dreim, iom kommcr tidlig op og sent i Zen: i Dis syv Tone om Unen og de Fels bestandig op l)oli«-or »in udo i den slchch friske Luft, lnn ikke andet end som, Mr imn dcsn nnnsnde komme-r til at sidde stille i en ovcsrjnpx Lundisbmlolosz forplnmreoc Luft. In Itsnnks almindoligc Bedroooliglwd fulgte snart en nimm as more alvorlig Natur. J «ii:i tidligfte Baru oom Woc- Axcl efter sin Moder-Z Sigonde vceret syg to Wann-c soad han fcjlcde sørftc Gaum Uidste hun ikke; thi sinnt lmn liaode sevasvt mellent Lin og Død i hele tolv Umir, var der ikke ljentet Lasse. Det eneste, man lnwdp njort da Nabokonernc erllcvrede, nr han ikke kunde lcve tangere-, var at si) ham en »Jordst«jokte«. Men da vor lmn kommen fig og havdc fanledos imod Zasdvano alletede ilidt en fanden Stirn-te i —- iit Liv. Ton andrn Zogdom var ondartede .mwpcr, soin hatt mikrkelig not ogfaa var kommen over udcn Lasgc on Apothek. sxm den Tid imde :Il.1;cl ikke vix-rot ing; cui-n im, du hau um« ude i Verden, hvot der ikle m Gang var et Menmilc til at in lmm en »Jordiljoi·tr«, im incldtis an dommismI iig igvn i forskellig Stiftelfc Tisn forstr Sommer, lian tjontei Balkerne dogyndte dct at komme over ham, fom oni han til Tider skulde lade Visjret Han kund-! mærke det om Dagen, imar han gis derude oa pudselig følte Trang til at trække dct dybt; men iærlig var det galt, naor han om Ajtenen en Stand iad stille i Stuen eller oni Matten, naar han skuldis sovc. J Etedet for at sove rolig og fast iom en Treng i hans Alder kunde han pludielig vaagne og fnaps pe efter Vejket, som om han virkelig var paa Veje til at tabe det. Og dette gjorde, at han, som i de tedelige Daqe ellers forhen havde glædet sig til Ratten, da ban saa længe den date-de, dog var hjemme i Guarden, nu var mere bange for den end for Enfomhedcsn om Tagen. Da han ikke kendte Sygdommen felv og mwrkislig nok ikke heller talte dekom til nogety blev han efterhaanden fortrolig med den Tause, at han havde Mysting og om bryitsyge Folk havde han altid hørt, at de ikkc kunde levc. Følgelig blev han lidt efter lidt fortrolig m at han wart-— fkulde d Det meins Aar, hnn tjente Mittel Njelsem var del imidlertid bedke med denne Sygdom; men en unden hav de meldt fig, sum var vierte endnn Denne Gang vur det Hovedet, det ver galt med· Om hun ved f. Ets. at fulde uf en Heft huvde sunet et Slug, der virkelig for en Tid huvde befkudiget huns Oft-kne, eller om det tun var Enfomheden i Hebeln der havde lugt siq trylkende over hum, det tot-n hnn aldrig til at forstuu: thj lnsller ikle om dennr Sngdom tnlte hun til nogen Men nnderligt var det, som hans Hoved var blevet. Medens Enfomheden før huvde Wet hum en Byrde, blev det hum nn en Bor de ut være samtnen med Mennesker, og var hun mellem Mennester og tulte med dem, var deck for html, jom om hun dug ndgjorde en Werden for sig lelv. ou hatt-:- eqne Ord led i huns Ørem sum um hun tulte i en Tende. Hvud hun led under denne -Sygdom, der vedblev at komme igen i alle de Sonn-e, hun tjente Mikkcl Nielsen, var mete, end nogen vilde have kunnet forftuu, selv om hun havde sagt det. Som den for hum ubekendtc Astmu huvde gjort hum fortwlig med Tunken om en snurlia Dad, suu giorde denne underlige Tilstund i Ho vcdet hum ncesten vis pun, ut hun snart fkulde indkættcs i en Anstalt for unle. Du en Slægtning uf Mittel Nicls sen puu fumme Tid blev sindssyg, suu hans Vogterdkeng ,1 hende et Fremtidsbillede uf sig selv. Og lkoud der ikke ygforde Sagen bedre for hum, var den grænfeløse llvidens fhed om det mennefkelige Legeme, fom buude qumle oq unae i Garn-den lugde for Dimen. Den gumle Mifkel Nirlsen vur en Gang falan ned fru Stier-net i Vorer loa lmvde kløvet Hovedfknllrn sunledes, at bon endun bar At- derefter i Panden Og nu fortalte Sonnen. ut Fu deken ved den Leilithd huvde cet siq felv ind i Hode det oa fet, ut der var Mal med Tukker derinde gunske sont i en Mufkine Hvad Ilnder du, at Arel muutte tro mn sig lelv, ut hun virkelig huvde fuuet en .,Skkue« les i ..«I.sluflinen«. Og havde hun det nu fault-des, at ban lkke lunde Null-, ut der vur noget j Veer med dam, oq san i Siedet for at slge Sundheden klaqede over Ho vedpine, lau fortulte Kutten, at det nok var »Wie-ist« deri var funken« i Hovedet puu hum. Hvud denne Mindel kunde fuu fig lelv til ut tro oa flae i den Henfeende var niesten uttollgt. Der var nu den gumle Per pun»Glus truppen«, fom jævnlig kom i Guurden Nuur hun lnsvlede luu gunfke fotlkrækkelig, luu kom det uf, at Drwvelen« en Gang vur funken i Munden puu hum Da den ikke vur bleoen skubbet op l Tibe, luu vur den kaudnet dort, luu hun nu like huvde nogen »Wel« men et Hul, hvor den huvde siddet, og deruf com det, ut. han nu fnsvlede Sn lianendc Forllaring gav hun us af Axel Hedebas Hovedpine Den kam Mut af, at Jsfen var funken. Men ligesom Dreevelen knnde trykkes op med Skaftet af en Ste, saaledes kunde Jssen trækkes op ved Hjcelp af den Haarlock, som var liae over den. At den om det menneskelige Legemes Bygning oq Jndretning ligesaa uvidende Dreng ikke alene lob fis forlede til at sage en klog Kone, der efter Sigende havde ltor Øvelse i at ,,trætke Jsser op«, men i samme An ledning ogsaa selv gik og trak sig i Haaren var ikse mete, end man runde vente Undertiden fyntes hatt at kunne høre et Knæk i Hovedet, naar han trak i Haaren og troede da, at det virkelig var Jsfem der lod sig trwkke op. Ja, en Gang fik han endogsaa den lyfe Jde ved Hjælp af et Stocke Seglgarn at fastbinde den daanwldendc Sinn-Ins unt Ist stku Tro, -fo:« .«.: Am for twdrrplk fon- tm Lucis-. sc 111 iiiit til uaakrn a: Dumm nod. Wien hverlun den klug-- wusin ksllcr Zu . .i.s qInt« i vTnmrot cllcsr Ewnne Faranltnltninq nnst Eijxspnrsnct om Irrt lyjalp hanc nd af Don qutciin lesi.k.:: var andre ou Sulmtclixxlwd :1-I ins-: isln sen - . TM Paris-« i ntlu De Alar, lmn than Mittel YOU-»Es L:! alt inne iunc ungest, Der heller tttc gjuroe Zagen bedre men derimod uendelig værre J det moderløfe Hiern, hvori Aer tilbragte Vintes ten efter at have tjent den første Sommer, var Nrnligi heden sagt-Ins ikke stor. J hvert Fald vendte han det næste Foraar tilbagc til sin Plads i en faadan Tilstand,. at han nu hverken maatte ligge i Seng eller Værelse samtnen med Sønnen J Stedet for faa at liegng ham i et andet Vasrelsc, lagde man ham op paa Stuehusets nøgne store Loft, hvor man anbragte en Feltseng ved Siden af Skorstenen. Til alt Held var Axel allerede den Gang fornuftig nok til ikke at væte bange i Msrke til Trutz for alle de Spøgelseshiftorier, som hans over troisle Herslab gav til Bedste om Aftenen og var let findig not til at lade ham here paa, inden han skulde l Seng. Men hvad han med Sygdotnmen i Bryftet, der ofte fomarsagede, at han ikke kunde sove, on med Sys dmnnnsn i vaodet der qjordty at hnn levede i Angst for im "·k-11I. lcd ved at liqnc alone i det store ade Hum, var met-u und de Vorn knnne forftaa, der i Baz«::ct«arnrets inne Zeug mittesks ned an deckte-Z- til of Fadens eller zllkscdorik NUMan Oasndet IV. Konsirwationcn. Ta Nikel Hedebo havde tjent for det feinte Par Ti·w5ku, var han fiorten Aar og fknlde hjem at gaa til Præjien J den Vinter syntes Glædens Sol at fkulle lyfe oer ham og Hjemmet som ikke i mange Aar. Med Helbredet plejede det at være bedre otn Vinteren end om Sommers-m og i dette Esteraar var det særlig godt. Men der var noget, som lovede ham endnu starre Glæde Hans- Moder, som til Stedmoderens Ærgrelse en Tid havde opholdt sig paa Hyldegaarden ag fiden hob en Slægtning i et andet Sogn, havde i dette Efteraar bestemt sig til at flytte samtnen med Manden. Slønt Axel i de sidfte Aar var bleven mere frem mcd for sine Forældre end godt er for et Barn, og hav de miftet ikke saa lidt af den Ktælighed til og Ævbsdigs sbcd for dem, kam indpræntes Børnene i det fjerde Bud, saa var han dog glad ved endnu en Gang at skulle være sammt-n med dem, og der var Sang paa hanc Læbek bin Eftermiddag, da han med sin lille Bylt under Armen vandrede hjemad over den Gede, der mere end noaet Menneike havde været Vidne til han§ Bam idonisis Lidelier. » At denne Genforening mellem hans Fader og Mo Jder ftulde blive langvarig eller medføre en blot nogens slxtnde leemliq Lykke, bar imidlertid mete, end nogen tunde vente Dertil havde de i Adfkillelsens Tidek talt for meqet ondt om hinanden og havde ogfaa nu paa beuge Eider for lidt of den Zelverkendelse, der faar Mennesket til at lægge Skylden paa sig selb. Men den holdt saa lasnge, Arel var hj«emme, og endda til hans yngfte Bruder ber konfirmeret Sau fkiltes de atter og det for lange Tiber. Deres Ægtefkab blev aldrig lovi formeligf opbævet, og en Gang imellem, naac dereö Veie n1ødtes, knnde de tale med hinanden om ligegyldige Ting: men inqon af dem vilde mere hsre Tale am at dele Bord eller Seng. Hvad Hjemmet ellers angik, var det fattigt fom in gen Sinde før. Sei-en Hedech der fnart var en gam mel Mand, runde næppe nok tjene til det tørre Brsd ved at tækfke bos Nahm-· Der vor Dage, da Kosten i det lille Hjem kun bestod af Rugbrød dyppet i »Kaffe«3 der var kogt paa brændte Ærter eller Rug med Cicorie, og der var Uger intellenh da Mittel Nielfens Meljævs ning kaldet »Klittenvællinq« vilde have været en ten Lækkerbidsken, for-di der overhzvedet slet ikke vankede trat-m Middagsmad. Zorn Følqo of dcnne Tinaenes Tilstand maatte ,9h«e. chim lsjennne sorspsqe at note Mutte, Wut han vis Iselig kundc dem-me at vtrre flittig i Skolen En sksn Dng jnn man tmin da at trave rnndt i Zognet med en leedebrndskurv poa Ratten faldbydende sit friskbagte erød fm Bnens nye Basler og tjenende »fire Stilling Idsaa Mnrken«, »Im Handelen ellerö kunde vedblive at gan. ,,Driftskapitalen« blev laant of den sidsteSommers Lon, der mnlmkmelig var henlngt til Hirt-w ved Konfirmatios non, og de sammenfparede Fireskillinger skulde udgsre Restm Men, akl Axel Hedebo var ikke anlegt fo Handels-n Paa Vejen fra Vageriet gav han efter for Fristelfen til at lmage paa de varme Voller-, og i Hjems » met var der Brug for baade Tvebakker og Franfkbrsd Pan denne Maade tabtes endoglaa ,,Kapitalen«, oq Aer fik det as fsle ved den spreftaaende Konfirmativtt Gusche-)