Reliaioushistotiste
Smaafkrifter.
En Anmeldelje
af P. S. Vig.
»Neligionshistoriske Smaaskrifter«
er Navnet paa en Række Smaabøs
ger, fom udkommer fra Gnldendalsk
nghandel Not-disk Forlag i Raben
havn, og som hat til Hensigt at same
Publikum i Stand til at je, hvilke
Resultater den nyksre Videnfkab hat
naact med Hensyn til Religionen i
det Hele og attcr Nerli-g vol Flristens
dommen, der Ame-I at skulle omfors
mes gansfc betydeligx for at kunne
destaa for :lcurid-ens Nevidstyed Ras
ken af nævnte Zmaabngcr er sure
løbig besten-it til lu, der losm- en
Krone cller l« Cents or. Zti)k. Der
er allercite ndfnmmen l, Tom vj i del
folgend-e ital omtale hvcr for fig.
:lcævnt«c Raskke Vogel-s lldgivclse
er en Efterligning ak, ljvad man
forlængst hat forkøgt i zrankrjg og
Tyskland. Og at Udgiverne unser
Bogerne of stor ngtighed, kan man
blandt ander se af folgende Ord i
Sulsskrimium Jndlsndelf en: »Ist
vilde betyde en Etilsmnd j Kultun
om dort Land skuldel a ldc fix uden
for dcnne Bevasgelsw . Bogerne skal
altfaa, ——- det var da Hensigtem
holde Kultnren i BevægciTe i Lan
mark. Det er Verfor med ifke imaas
Forventninger, man give-: sig til
Læstlingen as nwvntcs Bogen Om
-saa disk-se Fornentnjngcr opfyldeg ved
Lætzningen af dem, er en andensag
Men vist er det, at nævnte Vogt-r
er et not saa mcrcfeligt anomen i
dansk Litteratur. Te Vidner um, at
anRationalismen nu vil til at dri
vc Mission blandt et ftokre Publi
kum end hidtiL at den itke vil nøjes
med Tidssfrifter. Blade og Roma
ner for at udsaa fin Sæd, men at
der- nu skal forssges ogfaa med
Smaabøger. Qg «uden det vilde der
blive en Stilstand i Kultur, siger
man vaa sin beskedne Maade Og
da Stilftand vel ogsaa her betyder
Tilbagegang, forstaar man jo not,
at dHt. Hsssding, N. BlædeL J. L.
Heil-erg, NybergiHansem A. B.
Drachmann o.j.v. betragter sig selv
som Franfkridtsmænd og Kultur
forfrenanere i vort lille Falt.
Og hermed fkal vi saa gaa til et
Dort Esterstm af nogle af de udkoms
ne Smaaquer af nævnte Rcekke
l. ,,Relisiou os Videustab« If
Hakald Hsffding.
Denne smukt udstyrede, 59 Sider
store Bog aabner RækteIL Zusat
teren er den ogsaa her i Amerika af
sine Boger vel kendte Professor i
Filosofi ved Kobenhavns Universitet.
Bogen er, sont man kunde vente det,
opfattet i et fint, tiltalende, vcerdigt
Spros. Og dens Tittel kunde ikfe
ver-te mete passende som den førfte
i en Række af nævnc :«lrt. Saa
langt er alt baade godt og vel. Bo
gen ffulde handle om Religion og
Videnskab vel nok i deres indbyrdes
For-hold; og Oplysning herum var
der jo meget suskeligt at fau, itke
mindst nu am Dage.
Tscr er vel ingen Tvtvl onl, at
Professor Hoffding Ter ved, hvod
ban forftaar ved Religion Tet vilde
jo væte en Fornærmelse at menc
wart anbet. For andre derjmod et
det ikke fokbunden med liden Van
fkelighed at faa fat paa, hvad han
mener dermed; og det et jo ikke saa
lidt slemt for naar man ikke ded,
hvad noget er, hvorledeg kan man
san vide, i hvjlket Forhold det staat
til noget endet? Bi faar en hel Zel
pppeklige Ting at vide on1, hvod
Religionen hat udkettet, hvorledes
den yttrer sig o.5.v. Men hvad Re
ligion et, —- detpaa indlader Bogen
fis, iaa vidt jeg kan se, ikke. Og
»dek- maa betegnes Tom en meget
Mentlig Mangel. —- Jeg ved not,
It Prof· Hoffding hat bestemt Ne
Ision som Tro paa Bmdieknes Be
Ioen Men det forekommer rigtjgs
It mig, at denne Bessernmelfe er
Ingen- end ingen. — Om Videns
Den fanr vi derimob ikke Iaa lidt
Ukrd i Bogen, DE bar bar for os.
,Il Tkidcnskub isr en chrbm efter at
finde Zammeuhænq its-Wem spredte
..---«—----...... · ..--·-- »s
sand, men er at opfatte iom Billedez
Symbol o.s.v. Der er nemliq in
gen »Himmel« mere uden som en
relativ Betegnelfe, og altsaa er der
heller ingen Falter-, som er i Himles
ne, som vi kan bebe til, og som
kan og vil here vore Banner.
Hvis Jer Himmelfart var bog
stavelig sand, maatte «hele Univer
fet berøres af, hvad der skete i Pa
-læstina« lside 8). Men da dette
naturligvis er umuligt, saa o.s.v.
o.i.v.
Og som det er med Rummet, er
det med Tidm Alt den hat haft en
Begyndelse og vil faa en Ende, er
kun billedlig Tale. Altsaa er der
fifke Tale om noget Verdensdmma,
Puner udvikring henimod en ydpkste
HDonL Denne Taufe er of peksifk
Lutindelse (Side U. 5iger Prof.
Høffding.
Og som det er med Nummer og
Tiber-. at de under den unsre Vi
dscnskalsst Hernder hu- mtderxmaet Ton
l)ctt!f-—c;j«-Ie Rumndringeh m Ost man
fixrekgmme en jlleinidenifainslig Las
su- ut sie nur hart op at være til
were (thi er ika uendelig Rusn kg
ncmeliq TFD Zellmipdsigelser?, «
samsch er det med Ilsrsaggisekusgbeh
»Uiges·em cthvert Zted i kliummet
nun bestemmes i Forljold ti: andre
Ztedcr Jg ettwert Jjelilik i Siden
i Forkmld til·andre Lieb-lässe, sau
ledegs nka i Kraft Af De goldne Aar-»
iageris Princip enhver Begivenheds
bestemmes og forklnred ved dens·
Forbold til andre Vegivenbedor, der
er 1ige7cm isaaviielige Ifom den «·elo«
liess-der det Eide IR, - Zornl
Felge of denne ..zxt)!?sne Regel bis-«
ver, lnsad man kalder MimkleL om
ikke umuligt, iaa alligevel upmwifi
ieligt
Som Følge heraf kan Werden ikke
vcere ikabt of Gud, eller det kan i
hvekt Fald ikke »viden5kabeligt godt
get-es at den er det »vor Viden-.
stoben er der ligesoa stok Dunste
»lighed ved Begrebet Bei-den som vedj
zBegrebet End« (-Side 20). »Reli-(
gionen« faar iaa ie til, hvorledesz
den lau finde sig til Rette med dis
se Lege-eben paa sin uvidenf fabe
lige Munde, naturligvi3. Dei aufst
te er not til at vne denne Bogs
Hensigt. Som den førfte i Rækken
fkal den gsre det af med den forste
kristne TroesartikkeL Troen paa den
levcnde Gud fom Werden-I Stabe-r og
Opholder og den kristnes Faden og
i bang Ited scetter en uendelig Ver
den, som ingen ved, hvok den er
kommen fra, eller hvok den ftilek
ben, om den overhovedet er bleven
til endnu, eller om den bestandig
et i sin Verden Der sidfte er det
ritneliaste mener Pro-. H
For Nesten er han modemt not til
at indrmmne, at Vidcsnsfaben mu
ligvis siden vil vise sig at vcrke
Vildfarelfe, og at man den-for ikkew
fom Tau tidt er flet, fTal væte alt
for Tnar til at fastslaa dens Re
sultaten en not soc masrkelig Jud
Irsmmelse for Resten Dei Tnnes at
wende nied, at det hole bliver flndens
de, og det var maafkc ogfaa Me
ningen —
(Foktfættes.)
f s
Rord Dakota Kred«
Sommer-Mode
afholdtegi i Ebene-Zet- Nenighed ved
Flaxton i Dagene fra 22.—25.
Juni. Forum-n Ztedets Præft var
der 1 af Kredit-nä- Præftet til Stede
samt Missionæt Jenes Dixon fra
Brot-san Hsjsiole og Missionær
Schultz fra Californja tilligemed en
Mængde bespgende fta Nabomenigs
hederne.
Herren gav sin Veifignelse til MI
det i Form af en velgsrende Regn
Tagen sorud og delvis under den
første Msdedag, hvilket ikke san lidt
»hjasp til at gøre vore Hinter blsde
’og modtagelige for den aandelige
Netz-i og Vederkvægelfe.
Mødet aabnedeö med Hsfmesses
Igudstjeneste Torsdag Form-, hvor
IPaftor A. W. Land, Ware pur
rdikede over Esaias 55, 10—13. ocz
Ebetonede, at det i den aandelige Ber
jden gaar ligefom i den timeljse Ber
d2n, It Regnen xsr god og virket qodt
lpaa den gode Jord, men M de lave
HPladser i Matten bevirker den gvde
pRegn Farbe-wele fordi Juden er
qukikket til at modtage den« sogle
.de3 bevirler W gode Okd Frelfe
for wwgelise Ojettetz W - det
Ihm-ne gebe Otd bitter Herde-then
Ipsu de Machs- cjektm D
We Its-s W vsfw
I =
åf den gode Regnfss medens den
famme gode Regn manB-Judex For
raadnebfen i dct dsde Trie. Juden
kan være god og Regt-en set gab
men Træet er ujkifket soc dem Gode
—- og sualedes gaar det i senden-s
Verdem Det, dser er Livsbetingelsen
for det levende Guds Vorn, er For
hasrdelje, for den, der ier Lan og vil
modtage Livdkræfterne
! kiicdsforumndcm Paftor Kildsig,
xtalte nogle faa de og aadnede
»sirkd-:-mgdest i den trecnige Gude
Navn og ncd zætjesoekendelse as den
apoitolifke Tru
Etksdeth Wut-It vpd For-Tantlingen
Velkommen
Torsdng Eftermiddaq begyczdte en
Forimndling km »Helligaanden-s
Gerning«. Ia Judiederen ikke var
kommen, maatte Basler Kildsig paa-,
Lage im Hvervet Tom Jndlcdct Jgensi
nein 3 chfioner die-v dette Emne1
Ins-stet, og M Erd-www t siq en livs
km, interessant i-—,k Hisnzhunde Zor
hnndxing ch Efm psjot n.1-unc nogle
faa Tanfm sank äszcv Trkmlwidt Del
ligaaudekst Ozcsrniim er Quirin-in En
Not-Hing over ixr den unntro Werden
ug en Gernikm Oper for Gudsri Born
1ldisu Rand-in er Eikrgten sum de
Mitk- BcskL Prcsetm Gehe-l ina, ude
af Fund riI at gisrc noqet i aandes
lig Fukftand Stauden kom over den
·:-.1m.so Pagth erofetcr Ug troende,
den lw i Hub-:- Børnis Dienen-, og
den p 1aoirker de Damm-. standen vir
:"csr Itfr.nigcii1 a: Tids Zum-erken
TMI c
—"-.-i.:p. ndcszk er Im tredje Per
« Es ;I. «;I«:1-i;«. ·-«s.1:: Eclv - - men
man-u- imr v.«.n"·r«cljgt Dis-k- m forfma
Kam Ton-. XII-»Ja EIN-M anbektbakes
Sud Wer Je ur- spm ex: Tue og over
Tiü«i;s1c.sko wm en J«.): imn betegnvs
ogfaa som en Kraft: men omtales
stpdsks i III-isten Tom en Bis-Hort Hatt
paavirker altid Mennrskene gennem
Guds Ord og Randemidlerne. Som
glauben l»Dann-die over Jordem da
den var sde og tom for at vikke
Livet, fauledes paavirker han det na
tutlige Meintest Et Mennefke
Lan Soebedre Tig, kan forftaa Son
den, stumme fig over den og ftygit
-for dens Fslger —- men uden Guds
Aand kon der ikfe blive Bedtsvelfe
over Synden· Den rette Bedrovelfe
kommet dog fsrft frem, naar Ann
den vifet Mennefket det Guds Lam,
fom hat baaket al Verdens Stint-.
Hislligaanden arbejder aldriq lis
lredet km Gut-k- Ord — men tun i
Forbindelse med det. Gan atbejder
ikke alt-ni- paa de- blinde, men ogsaa
Ema do seende.
Guds Aand er en trofast Vejledcr
og Opdrager. Vær tro mod den
Blond som bar væket tro mod dis.
jVent ikke til det yderfte, for du ad
Ylnder hom. Den, Tom er tto mod
standen, bedrøver ikke Aandm Ei
itöudgs Vom Wer Ein Lyst i at ledess
as standen Doa er vi altid udioN
jsox m bedrøve«:,)lc1ndisn derfor man
vi Tiadiq vaaqe Og bede
1z1tth er M m mrrc paa net rkms
Med, om vi ledes as Guds jslnnd el
’i"er rnr cgen Rand Egne Tilbøjes
jialnsder oa Drifter san ofte taxer
sur Rande-us Trift. Mte Aanden
»e-r oltid i Ovcrensstemmelic med
Wind-;- er og de Visie, Guds Ord
lleiser ind paa.
Ten, som en Gang her haft Arm-«
den« Lan atter tabe den« Den Stegs
Folk er svkkre at omgaas. De hat
Erfaringer, men Aanden er dorte,
de hat megen Kritik men ingen Hans-J
1ighed, de er tomme Tondetz fomj
rumler meget—men de hat ingenf
Bekymring for Sjæles Frelse I
Guds Born er ofte Aaksag til at
hindre Aandens Gewing ved, at des-H
res Liv ikke er, som det skulde ver-m
En ligget i en Synd, og en andenx
Minder ham derom-derfom honJ
ydmyger fig. da fremmeg Aandensj
.Gekning; men dersomchan modstaar
og trodser Paamindelfen, da hin
Ydtes Aandens Gerning meqet.
Derfom den lebende Menighed er,!
fom den bsr vere, vil den være et»
godt Redskab i Aandens Tjeneste til
at ovetbevise Ver-den um Synd; men!
dersom der er noget fokkert i Wenig
heden, vil den ikke kunne gsre noget.
Ja, Berden vil siget »Sikke noget
Humäug«—og der bciver ingen Bel
signelse. »
Ver-den hat Rei til at se poa Mei
nighedety meu den enkelte hat ingen
Idee til at se M sine Bis-die for at«
finde Zeil. s
« Indus Mist-as og Liedagz
Heu-W W wish-«
l- —
P
fnigheden og dens enkelte Meist-eins
mer meke frigjorte fta Verden2«j
Heller jkke her var der nogen Jud-I
Ileden men der fyntes ikte at hindre;»
sthi en livlig og frugtbar Forhandss
Hing blev ogfaa denne Sag til Delu
EGuds Okd form-mer os tiI ikke at;
Eskjtte os Iige med denn-s Viert-send
Ver-den hat fin egen Betragtning as
an dette hellige. Dauben forkaftes
’as use-gie. tageö med sont en god1
Ehr of andre-, men Guds Bekn man41
nfe stille fig ler med Veröem men»
ordne, bekende og Ieve j Lachens;
Rande Werden fort-after til Dele
skadveren euer betragter den sum end
um«-UT Dienst, noget, der kan helbkedej
en Sinn-em, frelfe en ubodfasrdigj
paa Jan-I Dodsfeng; men Guds
Bier mag jlfe sfikke jtsg lige med»
Werden : Dem-, men nnde og Vetmgtell
Nadveren i Lyset of Guds Ord.
Saakedeiz maa vi heller itfe dele
Ferdensz Syn non Prcedikestoiem
Herzens Tjener o.i.U-. Tek er et
Eket mellem Werden og Gnds Bern,
csg Jene Ziel man vi ikke nennte
incn Lade szau og opt)-dee, hour Gnd
km Ec: det. Nuds Børn hat intet
m gestc med Zaloonen, Lunen, Tan
fen o.!.v. Der er en unden Werden
di Ekai itstfe ois lkgs med » den njns
innige Werden, hvor Evigheden ffal
thisringeH Ztif dig ljge kned Pau
Ins, sum figer: Vorder mine Eiter
foigere, ijgeiom Leg er zkristi Effek
folget-.
Ekx ;ku Bei til .vZk-lliggum·"c ers
tslzkrsic i Herren Tersom Vetle
ille Inn Ec-, at pi or Ende i Herren«
tncn Den da Flule tun Lust tis m
tnrre nnd J—:-’.- Tor er ins-get, Tomi
kuldeis »den gladc sirjstcndotn«, tnen
Tom er at Tfjkle fjg lige med Werd-km
more sig med den. Men Glceden i
Herren er Mut-den i Krisntö, Glmden
over at Viere frelst fra Banden og
Rot-tadels"en, Nin-Den over at staa j
Entnsund med Herren og here dom«
til.
As Naturen er vi bundet til Ver
dien, fanget of Verden Ter er tun
Fmäse i Jesus, vcd at han friger os,
giver oS et nyt Gerte bot forme
delft Trer i os, og Helligaanden
bliver Jefu Talsmand i os.
J denne Tilstand fom typende Men
nesket er det, at vi fsler, at vi but
de være frigjorte fta Ver-den; thi
der er endnu iaa meaet i os af Vet
den, lau meget, som Jesus endnu
ikke hat faaet fuld Kontrol over. En
hat Lyst til at berste og reade, en
et vralefyg, en hat vanskelig ved at
holde fig til den hele Sandhed i
Handel, en hat for meget Selfkab
med de buntem en er paaholsdendc
en hidsig o.t·.v. — alt flit imod Guds
Aandg Man Jngen as os tan otni
vende alle de andre; men den rette!
Helliggstelse begynder altid inde i?
Hjektet Tiekfot gældet det for den
entelte ttoende at ydmyge sig selv
for Gud og bede om mere af hans
Aand, leve von Nat-den og ligne sin
erlser i alt, pi hat med at gsre —
det et den Vef, den hellige Jld spre
M·
To der mai-n Jndbndei«(s var for»
ncefte Qrcdgxnødr, ovcrlndrg oet t«
Zornmnden at finde en Plads for
Eftcmatsmsdet.
.wrdsmodet offendtcs et Telegraml
til den forenede Kirkes Fotmand i
Anledning af hans Jubilæumsfest.
Sondagen var fom scrdvanlig den
store Hsftidsdag. Om Formiddagen
var der Altersang og HsjmessegudS
tjeneste, hvor Paftor H. P. K. Don-J
sen prwdikede. sOm Eftermiddcmeni
var der Ungdomsmsde, hvor Mis
sioncet Jens Dier og fleke of Pur
fterne aflaade et Mittagsban Ved’
begge diese Msder var Kirken pok
fuld af Mennessek, og adfkillige
maatte blive udenior as Mangel vaa
Pladä l
Om Akte-non holdtes Afsfcsdsmøde»
hvot Here af Vræftetne oa Lasgfols
ket aflagde Vidnesbyrd Steht-is
Præst fluttede med at minde om«
Drdet fta Pagen-Evangelium »Derj
et endnu Rum« —- en mægtig Tit-ft»
for ethvert kæmpende og hier-tad-l
fsgende Guds Born, en herlig Jud-T
bydelfe til enhver vakt Sie-l, et als
Vorligt Kalb til enhvet, der endnu
er harte fra Herrn. Der ei endnu
Nmn —- men der vil ikse alttd veds
blive at væke det.
M stille- med den almindelige
Greci-, at vi hapve tin-sagt wes
dejlige Fest- ogNaadedage med htm
andre —- og bei ital bllve eudnu boii
w »m- oudi omi im komme
· c. I. Gier-»Uns, Js
I
, I
Er du bleven lykkeltg?
Vi kan vist sige, at hvert Mennes
ske prøvek paa at finde den Nule
der lukker op for Lytta Men of
hvormange den i Birkelighed findes
er et andet SpsrgsmaaL Vi tun
se nogle Mennesker, der stræbek efter
at naa op til Anfeelfens hsje Tindq
at blive imvnkundig gælder deres
Stmvm Der er andre, jom statt-:
«-Pcnge, Verme, tjene Benge, lau
hat Vi fanden dei. Der et atter an
dre, jom jigcr: »Nej, LM mens
du er tum. plnk Nasewe, ftk de Vis
nm ti)i der et ingen, Tom ved, hvad
der tommer uaa den anden Side
Gusva Tor er andre kgen som
følaer Lostmkes straanende Ajc
Zna kun vi ugsaa tkæffe MERM
dkr halt-«- til begge Sidek Snart
csr bis dlnndt Gnds Bøkm stinkt
Islandt Vcrdcsns Vorn, de rendcr fra
Ort one til dct anbet, noqhs riqtfge
Ztnklcr. de vesd ile m fmlot turd
Jesus der er inslt mcd Lamm Vilde
vi nu sporge alle dich .!I-’ennejker.
Um de hat« Hunden Tilfrcdstnsd, Hier
mis inle Tilft·ksdsj)csd. Taa vjldc de»
aile Mus, hvis do um« asi«1i,1c, mod
Ton Mer Zaumer
l
»Zum man dest, man onsfct har, i
Jtmssd finde-Z ander-. singe-;
Tct Zuf, Tom udj ijsrtcst nar,
Er nttcsr vmdt tilbaw
Inn Tnnaisr ist anbot keck-r- videm
Jncn Ton Mknndin:
Mm ak, man fischt jkkcs der,
Inm- Frcdcn er at sind-u
Man Eis-Her l)is"t, man sauer ber,
Man fumler Tom i Blinde.
Te Insd ims, at »Jensva rer in-(
gen Luft, fom sim fnlde Bette Vk11ft.«
Tor » Inn out Sied, Imm- smer
knn blivc lnffisliqL m bist er vedx
WrTets nd bog JeTnsZy Tom den Mut-:
le Sange-r siger:
Jeg gav bam min Synd,
Lan non miq fin Naade
Tænk hvilket et Vom, jrq dog
hat gjott. Her er nglen gemi, fomz
lukker op til Hiertets fulde Tilfredss’
heb her pqa Jorden og til hisset at;
arve Salighcsden i Trer paa Lam-«
metö Blut-. Den er faa ttæffende
bleven malet denne Jagen efter Lyk
ken Vi ser en ung Mand, ridcnde
en ptcegtig Genau-; i rasende Furt
jager han of Sted: thi der foresvæs
ver bam en dejlig Skikkelse, og hat
han first den, saa hat han Lykcem
men den er ftadig lige langt dorte.
Nu fvæver den ude over en Afgrund;
den unge Mund set ikke denne i sin
vilde Fort, — -— et Raub-, en Fanden i
Lasten, og han fnnkett
Korn hen i Jesu aabne Arme,
For dig hon gik den tunge, tunge
Gang:
Sau amt, saa kærlig vil dig til sig
dtage.
O koml maafke ban kaldet sidste
Gang.
K. J» Fernda1e.
Das-wille, N. Duk.
Juni 1911.
«Dc«nikereu«, Bleir, Nebr.
Ærede Redaktsrt
Hekmcd sendet jeg Dem et lille
Digt til »Danfferen«, om det ikce
havner i Papirökurvm 4
Tkt er en travl Tid for Forme
ken, san jeg kan ikke fremlasgge mine
SvørasmaaL focn feg snskede og
ifke auf-rede Striftsteder, fom omi
tmndler dem. Saadant burde jo
susntliq soretaaes om Vinterem for
at Spørgsmaalene kunde blive klarej
«-1 tydelige i Enkelthedcsrne Der ers
sog maasfe mange as »Danskeren«s;
Lassen-, fom hat lich saa god Tidj
tm iom feneke og er i Stand til at«
give nogle Fortlaringer. fom er vel
beqrundet paa fund Fornuft og i
Skciften og verfor i Stand til at
Mo lidt op i Begtebernc. Om mu
ligk fynes jeg, at en lille Diskus
sion vilde være udmærket, med migj
felv og ligestillede fom Tilhsretr.
Nu til Sagen: Mennesket er jo
steht som det tæntende Lassen og
filospferet over Livet holt fta den
Tit-, M bsqynder at blive sig felv
rigttg btvidft Om di im, spm beut
luthekste We lenk, stal tto Cuds
Orl- os bruc- det sont absolut Un
(
——;
F. . , .
« En Man eller at
« n kes siviude i enhvet
. By og Bygd til at
reprasscmm rss og virke som Acht for
legct og Udbrcdelsen af voer impor
tercde norste Delikatcgsen snasom not-ff
» og islmmsk chsild, Anchovics etc.; Fi
- ncste Grocerivarcsk, Lasse, The og Fund
dcriers Ek-.«Za1i1e1cr sanfom uorfk Brin
gebærfash Tours-wrian Tu·t-!s.ns:s:!c
wi sang Lnndinö Cpndcrsiuck - Engl-m
sirup. As en IS Cem-:s Fiasko tun m
hver Hugmudcr pu: et Nun-: let ni
beredc s) Galloncr pcrlrnmk stuntnnsxidc
Eneb.r1·drikt·c, L(cx«k«.... form-Hätt
F41Ulilird1«jk. Vef- Tksrsz (851-k-,’-.’1·1n·.1c:"!«
om .«: IRS-: Dem «:x Tismftc »Ur Und
SUJUUL syst-; ,AusterC"11Jicrxjiz::;).
stssss -. - —- LUNoms
(H:«.«..c:- .. - «- -
: Ul. F.
Euqklskc
’«..na:
ROHR-Ach
der engste æqtky er nltol)o!s:«i:, mre
pslimuqcnde end RDoti cis-It L akt
vksim hermnmes as nwiszggnike m
Isckciiqe Author-steten :;q-.mszsr kqn
bcgnnde uden Name og Umfo stq
storc Jndtæqtcr vcd Saqust as Non
dcnseret Ektclwrsirup m sum-it von-Je
anilieiPrmmratcr. duin Dis Te
rcg Mann 091 visit-esse. Vs skcxs stmx
statt-: Im j dcnne Forrstmnsz stät.
Lands-is Encbmdritkk,
I
A
.::J:.:- d.«.:::. -.: sc Cis-, ;:. July
O-:«:2;Lsc1l) ;:;H·t, uipcknxp
sTAIlHIVIEdl
» ums-t- Talssfrxl hell-I- dsss sulilsmsndict
i uct TM. km Jetlmdss tut-Herr ms 's) Amt
rittersplmisvlj studlumu pro this Ists-·
cms l Hemmt Uns si Tale sit list-des Ku
mkm ex Äms-fikti. Anbet- Est as Les-Leb
sboles- nmkiteteh Priester » Hund«-der
If holt-irrende Eis-vor Alme- n-; tizem
bssde im list-I os Von-tun Her-send l em
tu otpeksonlfkt elle- sirimist im ski Up
lysoiasor.K-tslos. m. m.
TheDulkeSchool kokstammerers
Adresse W.M. DUss. PrincipsL
soc-m Avs.S.. Ausschl-aus MNN
x
toritet, saa innes im det blcvek saa
felvmodsigende og urimeligt i man
;ge Genie-enden Tag nu for Ets
»sidste Spndags Tekst om den rige
Mund og den fattige Lazarus, hvok
der joktcelles, at den ene kam til
Himmelen i Abrahams Sde og den
anden til Helvede i evig Pine Skal
Bibelens Okd tages i bogftcwelig
Fotftand, saa gaar jo den stoke
Mængde ai TIEennejkeheden til evig
Fortabelje i Oelvede til Jldssem
som brænder nied Jld og SvovL og
en singe Bksldel til Himmelem til
evig Salighed Dct er ijcrlden nu til
Tags at here Præditanter male
Helvede i Gide Ords Uns-, ultsaa
bogftavelig. Nogle, ja langt de fle
ite, paastaar, nt Helvede brugeg i
Virtedspkm, og den Oka som itke
dir, og den Jld, som ikke ilnkles, et
i Vitteligheden itle andet, end at
Aandekne aldtig faar den Længfel
seftek Fuldkomcnenhed, okn jeg faa
lfaar udtmtte mig, stillet, og der,
lhvor de er i Ledstigeh kan de stue
de helliges Salighed Oele Stab
ningen er jo til samtnen i Smerte
oq fukker eftek Forl-sning, men de
fortabte faar eftek denne Teoki in
qen Forlisning i Helvede. Der et
dog ogiaa en Del regte gonnnellus
therite Helvedspkædikanter, sont
totdnet les- om Helveds Gru oq
liqer detved at faa Liv i de dsde
Ben. Hvordan san det sidste forene
siq med at verre ordnet af Guid, fcnn
er chrligheden ielv? Noqle slgen
Ja, Gud er Kærlighedens men on
faa Retfaskdighedens Gub, og da
Mennestet faldt, tilvejebmnte ban
Frelsen i sit-Mag iaa at bver. som
vil, san blive frelft Gud gav Men
nelket en fki Villie, og iaa man det
lelv am, om det vil «vælge Saug
hedens Vei. Men var det ret, san
var det jo en jand Vistnetjenefte,
Gud gjorde ved at itænxe Men
nefkene en fci Billie for at kunne
fqa en lllle Stute of frlvilllqe Til
hedeke in ng i Diana-ten est-It
ltore Flertal as We ned sen
nem Ttderne man M t evig M.
W Callshed er efter min Me
ning for M Mit- da M MU
en fanden Disan san like W